Dagens coronatal: Stort overblik opdateres på hverdage kl. 14 - TV 2

Dagens coronatal

Opdateres ikke længere.

  • Kilde: SSI
30 dages tendens
  • Tallene er opdateret {{=it.updated}}, 14.00.
  • {{=it.disclaimer}}
Forstå nøgletallene ovenfor

For at give et hurtigt overblik over smittens udvikling ovenfor har vi tilføjet små 30 dages-tendenslinjer under nogle af nøgletallene. Tendenslinjerne viser udviklingen de seneste 30 dage som et 7 dages rullende gennemsnit.

Det rullende gennemsnit vil sige, at vi for hver dag har beregnet gennemsnittet af den dag og de foregående seks dage. Det giver et mere korrekt billede af udviklingen, fordi tilfældige udsving og de store udsving omkring weekenderne bliver udglattet.

Vær OBS på, at de daglige nøgletal og graferne kan afvige lidt fra hinanden, fordi graferne er opgjort ud fra testtidspunkt, og det kan tage op til tre dage, før en test er registreret som positiv. Derfor vises de seneste tre dages ufuldstændige data heller ikke for graferne over smittede og positivprocent.

Indlagte og døde dækker alle, der er testet positiv indenfor 30 dage.

Nøgletallene opdateres kun på hverdage, så mandagens nøgletal rummer weekendens udvikling. Vi arbejder på også at kunne opdatere dem i weekenderne.

Der er flere uddybende forklaringer i bunden af denne artikel.

Publicering af data indstillet

Dagens coronatal opdateres ikke længere. Dels fordi færre data bliver tilgængelige, og dels fordi tallene har lavere samfundsmæssig relevans end tidligere. Vil du stadig følge udviklingen, opdaterer SSI dagligt her Opdateret 3. april 2023.

Hvad er rullende gennemsnit?

Vi bruger i flere af graferne et rullende 7 dages gennemsnit for at gøre det tydeligere, hvad tendensen i smittens udvikling er. Det er de røde linjer på de fleste af graferne, hvor de rå tal kan ses som lysere søjler.

Det har vi gjort, fordi tilfældige udsving og især de ugentlige udsving omkring weekenderne ellers kan være med til at skabe et forkert billede af smittens udvikling.

Det er beregnet som et simpelt rullende gennemsnit af den pågældende dag og de seks foregående. Det kaldes også et glidende eller et løbende gennemsnit.

Oplever du fejl på siden eller tal, der ikke er opdateret længe, så tip os meget gerne på email.

Samlet tal for hele verden

Opdateret

Kilde: Johns Hopkins University

Denne artikel blev udgivet første gang 27. februar 2020 og er siden blevet opdateret dagligt. Statens Serum Institut har i en periode ikke opdateret nøgletallene i weekenderne, de opdateres derfor kun på hverdage. Vi arbejder dog på at kunne opdatere alle ugens dage.

Vi kan anbefale at installere vores app 'TV 2 NYHEDER', hvor du hver dag kan få en push-besked, når dagens coronatal er opdateret. Tilmeld dig kategorien 'coronavirus'.

Almindelige spørgsmål og svar

Hvad er dagens coronatal?

Dagens coronatal over nye smittede, indlagte, døde og testede findes i toppen af denne artikel sammen med dagens positivprocent. Et tilfælde betragtes kun som bekræftet, når der er foretaget en PCR-test. Positivprocenten beregner TV 2 ud fra antallet af smittede og prøver. Resten af nøgletallene leveres af Statens Serum Institut. Nøgletallene opdateres som udgangspunkt klokken 14 på hverdage. Vi arbejder dog på også at kunne opdatere dem i weekenderne.

Hvorfor er dagens coronatal ikke opdateret?

De fleste af coronagraferne i denne artikel opdateres på hverdage klokken 14.00, når Statens Serum Institut offentliggør de nyeste coronatal. For enkelte grafer bliver der dog ikke offentliggjort nye coronatal hver dag. Nogle grafer offentliggør myndighederne kun nye tal for én gang om ugen. Under hver graf står der, hvor ofte de bliver opdateret. 

Tekniske nedbrud hos Statens Serum Institut eller andre kan dog forsinke dagens coronatal. Det er sket flere gange. Hvis du besøger siden tit, kan din browser finde på at vise en tidligere version af coronagraferne i stedet for den nyeste for at indlæse siden så hurtigt som muligt. I det tilfælde hjælper det at genindlæse siden og eventuelt tømme din browsercache.

Oplever du fejl på siden eller tal, der ikke er opdateret længe, så tip os meget gerne på email.

Hvorfor opdateres tallene ikke længere i weekenden?

Statens Serum Institut offentliggør stoppede på et tidspunkt med at levere nye tal i weekenden. Derfor opdateres nøgletallene og graferne med de danske tal kun på hverdage. Det betyder også, at mandagens nøgletal reelt dækker over flere dage, da weekendens tal bliver lagt sammen. I graferne i artiklen bliver antallet af nye bekræftede tilfælde dog opgjort på testdagen. De giver derfor et mere nøjagtigt billede af smittens udvikling, selvom færre mennesker lader sig test om lørdagen.

Vi arbejder dog på igen at kunne opdatere dagens nøgletal alle ugens dage.

Hvor pålidelige er smittetallene?

I takt med at færre danskere lader sig teste, vokser mørketallet over smittede i Danmark. Derfor bliver det daglige antal smittede også en dårligere markør for, hvor stor smitten reelt er lige nu. Rigtig mange danskere bruger hjemmetests, hvor resultaterne ikke indgår i de officielle smittetal. Så især smittetallet og positivprocenten skal læses med forbehold.

Indlæggelses- og dødstal giver i skrivende stund et mere stabilt billede af epidemiens omfang.

Desuden er Statens Serum Institut begyndt at offentliggøre opgørelser over mængden af coronavirus i spildevandsprøver. Desværre offentliggøres de kun som billeder i pdf-filer. Vi arbejder på at kunne vise de tal på denne side.

Hvorfor kan nøgletallene ikke sammenlignes direkte med graferne længere nede?

Nøgletallene i toppen kan ikke nødvendigvis sammenlignes direkte med graferne i artiklen, da for eksempel grafen over det dagligt antal nye smittede er opgjort efter prøvedato og ikke offentliggørelsesdato. Da det kan tage op til fire dage fra podning til registrering, indeholder dagens smittetal øverst i artiklen altså positive prøvesvar fra flere dage, fordi den viser, hvor meget det samlede antal smittede er steget i forhold til dagen før.

Hvordan skal nøgletallene for indlæggelser og døde forstås?

Indlæggelsestallene tal dækker både personer, som er indlagt på grund af coronavirus og med coronavirus. Coronadødsfald tæller alle dødsfald i Danmark, hvor personen er testet positiv for covid-19 inden for 30 dage, og ikke kun dødsfald, der skyldes covid-19. Eksempelvis ville en person, der er død i en trafikulykke stadig tælle som coronadødsfald, hvis personen havde testet positiv to uger tidligere.

Artiklen rummer også grafer over udviklingen for, hvor mange der er døde og indlagte hhv. af og med coronavirus.

Hvorfor viser I ikke data om kviktests/antigentests?

Statens Serum Institut inkluderede i marts 2021 kortvarigt også tal for antigentests – de såkaldte kviktests – i deres daglige smittetal. Efterfølgende viste det sig dog, at mange af dem var falske positive, da de blev kontrolleret med den mere nøjagtige PCR-test. Derfor betragter Statens Serum Institut først en person som smittet, når personen har en positiv PCR-test. Er personen testet positiv i en kviktest, betragtes det som et "muligt" tilfælde.

Hvor kommer de daglige coronatal fra?

De danske coronatal på denne side stammer primært fra Statens Serum Institut, som de selv indhenter fra andre danske myndigheder som Sundhedsstyrelsen, Det Centrale Personregister og Dødsårsagsregistret. Til enkelte andre grafer på siden hentes der coronadata direkte fra Sundhedsstyrelsen.

For de udenlandske smittetal bruges The Johns Hopkins Center for Health Security. De udenlandske data opdateres også i weekenderne, men oplysningerne fra enkelte lande kan være forsinkede.

Oplever du fejl på siden eller tal, der ikke er opdateret længe, så tip os meget gerne på email.

Hvorfor vises de seneste tre dages tal ikke i flere af graferne?

Vi viser for flere af graferne ikke de seneste tre dages tal, da de ofte ikke giver et retvisende billede. Det gør de ikke, fordi de fleste af graferne her på siden er optegnet efter prøvedato. Altså hvornår prøven blev taget, patienten blev indlagt, eller personen afgik ved døden. Der er en vis forsinkelse i registreringen af disse data. Derfor vil de seneste tre dages tal altid være lavere end det reelle antal smittede, testede og døde.

Nøgletallene i toppen af siden viser derimod stigningen i totaltallene siden dagen før. En person, der bliver podet mandag, kan godt først få sit svar tirsdag, som så bliver en del af nøgletallene onsdag. Ifølge Statens Serum Institut får man det mest nøjagtige billede af epidemiens udvikling ved at se data på prøvetidspunkterne og ikke først, når de er blevet registreret.

Hvorfor ændrer graferne sig bagudrettet?

Der er en vis forsinkelse i registreringen af smittede, indlagte og døde. Der kan gå flere dage, før data er samlet ind og registreret. I de fleste tilfælde tegner vi graferne efter tidspunktet for podningen, indlæggelsen eller dødsfaldet, da det giver det mest nøjagtige billede af epidemien. Men det betyder også, at data for de seneste dage ændrer sig, efterhånden som data kommer ind og bliver registreret. I mindre omfang bliver data også ændret bagudrettet, hvis der bliver opdaget fejl eller kommer mere nøjagtig data.

Hvordan beregnes positivprocenten?

På denne side er den landsdækkende positivprocent beregnet som andelen af smittede i forhold til antallet af prøver. Data fra kviktests indgår ikke her. Kun prøver fra PCR-tests. Grafen over positivprocenten er beregnet ud fra de daglige nøgletal. Statens Serum Institut offentliggør også historiske tal for positivprocent, der er beregnet ud fra prøvedato. De to grafer er ikke helt ens, men efter meget feedback fra læserne valgte vi bruge den mere rå version, der kan ses her på siden. 

I marts 2021 inkluderede Statens Serum Institut kortvarigt også positive kviktests i deres smittetal. Men igen fra 25. marts 2021 indgår igen kun smittede, der er blevet testet ved PCR-test.

Hvad er dagens coronatal i min kommune?

De kommunale coronatal kan findes i flere grafikker højere oppe i denne artikel. Data stammer fra Statens Serum Institut. De smittede bliver registreret ud fra deres bopælskommune. Eksempelvis vil en person, der bliver testet positiv under en ferie på Bornholm, tælle med i statistikken for den kommune, hvor vedkommende har folkeregisteradresse. Hjemløse, udlændinge og andre uden folkeregisteradresse bliver derfor heller ikke talt med i de kommunale tal.

Desuden kan hver person i denne opgørelse fra SSI kun optræde én gang i hhv. uge- og totaltallene for både smittede og testede. Positivprocenten kan derfor ikke sammenlignes direkte med daglige positivprocenter.

Hvorfor kan kommunernes positivprocent ikke sammenlignes direkte med den landsdækkende positivprocent?

Positivprocenten på landsplan er beregnet ud fra de daglige nøgletal over smittede og testede. Men i de kommunale tal indgår kun personer med folkeregisteradresse. Desuden bliver de kommunale tal opgivet for den seneste uge og ikke det seneste døgn. I det tal sørger Statens Serum Institut for, at en smittet person kun kan optræde én gang per uge, selvom personen bliver testet positiv flere gange. Derfor kan de to positivprocenter ikke sammenlignes direkte.

Hvorfor er en uge ikke syv dage i opgørelserne fra Statens Serum Institut?

De steder på siden, hvor vi opgiver smittetal for den seneste uge, er der reelt tale om data fra de seneste ni dage. Det er den måde, som Statens Serum Institut har valgt at opgøre det på, da de seneste to dages prøvesvar oftest er forsinket. Det giver ifølge SSI det bedste estimat af ugens tal.

Hvor mange er indlagt med coronavirus?

Oplysninger om indlagte med covid-19 hentes fra Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen. Data stammer båder fra Sundhedsdatastyrelsens Landspatientregister (LPR) og de daglige øjebliksbilleder, som de danske regioner rapporterer til myndighederne hver dag. Grafen over de indlagte på danske hospitaler viser det aktuelle øjebliksbillede over antal indlagte og ikke alle, der har været indlagt på et tidspunkt.

Hvor mange indlæggelser skyldes coronavirus?

Igennem pandemien har antallet af indlagte i Danmark dækket samtlige indlagte, som er testet positiv for coronavirus. Siden slutningen af 2021 har Statens Serum Institut også opgjort, hvor mange af de nyindlagte med positive coronatests, der er blevet indlagt på grund af coronavirus.

Statens Serum Institut offentliggør hver torsdag opdaterede tal for indlæggelse på grund af coronavirus, som du kan se i en graf højere oppe i artiklen.

Hvor mange er døde af eller med coronavirus?

Verdenssundhedsorganisationen og Statens Serum Institut definerer covid-19-relaterede dødsfald som folk, der er døde inden for 30 dage efter at være blevet testet positive for coronavirus. Statens Serum Institut finder tallet ved at samkøre en række offentlige databaser, så dødstallet kan følges løbende og dag for dag. Det betyder altså ikke nødvendigvis, at de er døde af coronavirus, men at de er døde med coronavirus.

Statens Serum Institut offentliggør på ugentlig basis en opgørelse over, hvor mange af coronadødsfaldene, hvor det anslås at personen død på grund af coronavirus, og hvor mange der er døde med coronavirus. Altså dødsfaldet ikke skyldes virus, selvom den afdøde var testet positiv inden for 30 dage af sin død. Det kan eksempelvis være en person, der er død på stedet i en trafikulykke to uger efter at være testet positiv.

En undersøgelse fra SSI viste tidligt i epidemien, at coronavirus var en medvirkende årsag til så godt som alle registrerede dødsfald. I perioder med meget højt smittetryk falder den andel, hvilket gjorde sig gældende, da Omikron-varianten var dominerende.

Hvordan bliver det testkorrigerede incidenstal beregnet?

Det "testkorrigerede incidenstal" er et forsøg på at sammenligne den seneste uges smittetal mellem kommuner. Det er det tal, der bruges til at farve kortet over smittespredningen i de danske kommuner.

De kommuner, hvor der testes massivt, registrerer ellers også et tilsvarende større antal smittede end i de kommuner, hvor der testes mindre. Det testkorrigerede incidenstal tager derfor højde for kommunernes testmængde, når incidensen udregnes. Det testkorrigerede incidenstal viser altså, hvor mange nye smittede per 100.000 indbyggere, der har været den seneste uge. Når man vel at mærke også tager højde for, hvor mange der er blevet testet i kommunen. For at få så præcise tal som muligt, bliver smittetallene for de to seneste dage ikke regnet med, da de vil stige, efterhånden som testresultaterne bliver registreret.

Hvor kan jeg finde smittetal på sogne- eller postnummerniveau?

Statens Serum Institut opgør ikke længere smittetal på sogneniveau. Det stoppede pr. 31. januar 2022. De offentliggør heller ikke smittetal på postnummerniveau.

Hvad betyder kontakttallet?

Det blev tidligere kaldt “smittetrykket” og er beregnet som et gennemsnit af, hvor mange en smittet person forventes at smitte videre. Så hvis det er over 1, vokser epidemien. Er det under 1, aftager epidemien.

Kontakttallet siger altså ikke noget om, hvor mange der aktuelt er smittet, men i hvilken retning epidemien udvikler sig. Er tallet over 1 i en længere periode, er der grund til at være bekymret.

Det skal dog også læses med forbehold, da antallet og karakteren af de testede påvirker tallet.

Hvad er det rullende gennemsnit?

Vi bruger i flere af graferne et rullende 7 dages gennemsnit for at gøre det tydeligere, hvad tendensen i smittens udvikling er. Ellers kan tilfældige udsving og især de ugentlige udsving omkring weekenderne være med til at skabe et utydeligt billede af smittens udvikling.

Det er beregnet som et simpelt rullende gennemsnit af den pågældende dag og de seks foregående. Det kaldes også et glidende eller et løbende gennemsnit.