Kasper Hjulmand overrasker med sin startopstilling lørdag aften mod Kasakhstan. 

For selv om Kasper Dolberg slet ikke var en del af den oprindelige landsholdstrup, går han direkte fra en tjans helt ude i kulden og ind i startopstillingen. 

Og det er til trods for, at Anderlecht-angriberen har haft yderst få træningspas til at overbevise om sine kvaliteter i Helsingør, hvor landsholdet har base. 

Således har den blonde angriber ikke været udtaget til landsholdet i næsten et år – siden VM i Qatar – og han var heller ikke en del af Hjulmands første trup.

Men et afbud fra Philip Billing gjorde, at han blev efterudtaget søndag.

Men da de andre landsholdsspillere dukkede op til det første træningspas mandag, var der ingen Kasper Dolberg at se, fordi han søndag også blev far til tvillinger.

Derfor blev der givet tilladelse til, at han først stødte til truppen tirsdag aften. 

Tre dages træninger syntes dog at være nok til at overhale flere af de andre landsholdsspillere, for lørdag starter han inde i landskampen i Parken. 

Kasper Hjulmand sætter sin nemlig sin lid til disse 11 spillere:

  • Kasper Schmeichel
  • Joachim Andersen, Andreas Christensen, Simon Kjær (c), Joakim Mæhle
  • Pierre-Emile Højbjerg, Christian Eriksen, Robert Skov
  • Jonas Wind, Rasmus Højlund, Kasper Dolberg

Du kan i øvrigt kampen i B.T.s liveblog LIGE HER.