Kvinder står frem og fortæller om grænseoverskridende oplevelser på TV 2

Pionerånd, stærkt sammenhold og høje journalistiske ambitioner. Sådan har fortællingen ofte lydt om TV 2, der i 1988 brød DR’s tv-monopol og udviklede dansk fjernsyn i en mere moderne retning.

Men efter tv-stjernen Sofie Linde sidste år satte gang i anden bølge af #MeToo herhjemme, kom det frem, at der også har været en anden side af historien om TV 2. Og i en ny dokumentar fortæller nuværende og tidligere kvindelige medarbejdere i tv-stationens nyhedsafdeling om en kultur præget af en hård og sexistisk tone og grænseoverskridende og krænkende adfærd over for kvinder.

Dokumentaren er produceret af Impact, og Information har deltaget i et researchsamarbejde med produktionsselskabet.

Impact og Information har tilsammen været i kontakt med over 150 mænd og kvinder, som har arbejdet eller arbejder på TV 2. Mange har kun haft gode oplevelser, men de fleste har oplevet eller været vidne til sexisme på tv-stationen. De tegner et billede af en kultur, der til tider har ført til grænseoverskridende eller krænkende adfærd. Den begyndte for mere end 20 år siden, og de fleste episoder er foregået op igennem 00’erne.

11 af kvinderne står frem med navn i dokumentaren.

Kvinderne fortæller, at kulturen var båret af nogle få mandlige chefer og andre toneangivende mænd på tv-stationen. Det er således et klart mindretal af de mænd, som i perioden har besiddet chefstillinger og fremtrædende positioner i nyhedsafdelingen, som ifølge kilderne har opført sig krænkende og grænseoverskridende.

Kvindernes historier kommer knap et år efter, at tv-stationen afsluttede en advokatundersøgelse om krænkelser i kølvandet på den anden bølge af #MeToo. TV 2 oplyser, at de i undersøgelsen modtog 14 alvorlige indberetninger om krænkende adfærd fra nuværende og tidligere medarbejdere på TV 2, som handlede om mænd, der fortsat var ansat. I fem sager har der været ansættelsesretlige konsekvenser.

For yngre generationer

En af de kvinder, som står frem, er studievært på TV 2 News Janni Pedersen, som har arbejdet på TV 2 siden 2001. Hun fortæller, at hun som løstansat på tv-stationen fik at vide af en chef, at hun kunne blive fastansat, efter hun havde haft sex med ham.

Hun understreger, at TV 2 har været og er et godt sted at arbejde. Alligevel er der behov for at tale om fortiden, mener hun.

»Igennem hele det her forløb har jeg talt rigtig meget med min datter om det. Hun er 24 år og har sagt, at jeg skal fortælle om det til offentligheden. Fordi det betyder noget for hende og hendes generation, at der bliver gjort op med fortiden,« siger hun.

Karen-Helene Hjorth, som er vært på TV 2 News og har arbejdet på TV 2 i 16 år, har et ønske om, at hun ved at stille sig frem og fortælle om kulturen kan være med til at sikre en kulturforandring.

»Man er ikke på en arbejdsplads i 16 år, hvis man ikke også synes, det er fantastisk. Men jeg håber, at vi med det her og med at tale åbent om det kan komme hen et sted, hvor det ikke er sådan længere og ikke bliver sådan fremover.«

Hun fortæller blandt andet, at hun som ung ansat på tv-stationen oplevede at blive kysset mod sin vilje af en chef, som ved en anden lejlighed foreslog hende en trekant.

Tv-værten Cecilie Beck fortæller, at tonen i newsroom i en lang årrække var seksualiseret. Som kvinde havde man en klar fornemmelse af at blive målt på, hvor attraktiv man var, siger hun.

»Jeg har hørt flere ting sagt om kvinder, der var værd at gå i seng med, men jeg husker bedst, hvad der blev sagt om dem, der ikke var værd at gå i seng med. Og der har jeg hørt nogle ting, som jeg simpelthen ikke engang vil kunne gengive, fordi det er så brutalt og ulækkert sagt.«

Louise Degn, som var praktikant på TV 2 i begyndelsen af 00’erne, tænker tilbage på TV 2 som en »kult«. Der var en selvforståelse om, at man var fed og holdt sammen som en familie.

»Og det var jo så der, den skred lidt i sømmene, ikke. Fordi det nemlig var som en stor glad familie på mange måder, men der skete jo også ting, der bare ikke hører hjemme i en familie.«

Sex for fastansættelse

Da Janni Pedersen stadig var løst ansat på TV 2, var hun til et såkaldt boblemøde i København med kolleger og chefer, hvor der blev drukket vin og spist tapas. Hun havde fået at vide, at hun var den næste i køen til en fastansættelse, forklarer hun. Lønnummeret blev imidlertid givet til en anden.

Til boblemødet talte kollegerne og cheferne om journalistiske strategier og tanker om fremtiden. Janni Pedersen sad ved siden af en af cheferne, og i løbet af aftenen faldt snakken på hendes tidsbegrænsede ansættelse. Hun spurgte ham, hvorfor hun ikke havde fået den faste stilling.

»Og der sagde han konkret til mig, at jeg ville blive fastansat, inden der var gået en måned eller to, men inden den måned eller to var gået, havde vi også haft sex,« fortæller hun.

Janni Pedersen fortæller, at bemærkningen overrumplede hende. Hun ville gerne fortsætte en god arbejdsrelation til ham og forsøgte derfor at tale udenom. Kort tid efter tog hun hjem. Hun imødekom ham aldrig, men episoden plantede en usikkerhed i hende.

»Jeg skulle jo have den der fastansættelse for at være fuldstændig sikker på at få lov til at blive ved med at arbejde der. Der er ingen tvivl om, at når man bliver udsat for sådan en linje om, at hvis du skal fastansættes, så skal vi have sex, så sker der noget i bøtten på en. Hvad betyder det her for min ansættelse? Hvad betyder det for, hvordan jeg bliver anset på arbejdspladsen?«

Hun fortæller, at der dengang gik mange rygter om kvinder, som var på givne positioner på TV 2, fordi de havde haft sex med cheferne. Og hun deltog også selv i sladderen.

»Det er da top ubehageligt at have været med til. For hvad bildte vi os ind? Det kunne jo godt være, at der var nogen af dem, som i virkeligheden var blevet ansat, fordi de bare var pissedygtige,« siger hun.

I tiden efter oplevelsen med chefen opdagede Janni Pedersen, at hun selv var blevet genstand for sladder, da der gik rygter om, at hun havde været sammen med chefen efter boblemødet.

»Efter at jeg fandt ud af, at nu var det mig, der blev sladret om i Odense, så gik jeg til en af mine chefer og fortalte, hvad det var, jeg havde oplevet, og fik at vide: ’Ej, det er bare ham, det skal du ikke tænke på’,« fortæller hun.

Efter den melding følte hun sig slået tilbage til start.

»Der sker noget, når man ikke bliver lyttet til. Jeg begyndte at tvivle på, om det i virkeligheden var sket, eller om jeg bare skulle have klappet kaje og været glad for opmærksomheden. Sådan noget går igennem hovedet på én.«

Den kvindelige chef, som Janni Pedersen betroede sig til, oplyser til Information, at hun ikke kan huske det omtalte møde, men heller ikke vil afvise, at det har fundet sted, eller at hun svarede sådan.

Information har talt med en tidligere TV 2-ansat, som husker, at hun mødte Janni Pedersen på redaktionen efter snakken med den kvindelige chef. Ifølge kollegaen fortalte Janni Pedersen, hvad den kvindelige chef havde sagt under mødet. Kollegaen husker, at Janni Pedersen var berørt over dennes reaktion.

»Det var helt tydeligt, at hun følte sig svigtet,« siger hun.

Ikke lang tid efter hendes egen oplevelse hørte Janni Pedersen, at en anden kvindelig kollega også havde talt med den samme chef om forhold i sin ansættelse og fået at vide, at hvis hendes ønske skulle indfries, skulle hun have sex med ham.

Information har talt med to tidligere TV 2-ansatte, som kender til denne episode. Den pågældende kvinde har accepteret, at Information nævner hendes oplevelse, men ønsker ikke selv at medvirke i artiklen.

Da Janni Pedersen hørte, at hun ikke var den eneste, som havde været udsat for sådan en opførsel fra chefen, indså hun for alvor, at det var langt over stregen.

»Det blev også endnu mere klamt og primitivt. Fordi jeg lige selv havde oplevet det, og så får jeg den her historie, og så kan jeg jo konstatere, at det ikke kun var mig.«

Præcis hvordan chefens ord faldt kan ikke fastslås, men ifølge Informations oplysninger har den pågældende chef undskyldt over for begge de kvindelige ansatte.

Chefen ønsker ikke at medvirke eller kommentere.

Flydende grænser

Tidligere TV 2-ansatte fortæller om en gruppe mandlige ansatte, værter og chefer, som gik under navnet ’blåskjorterne’ eller ’den lyseblå brigade’. Det var dem, der drev festkulturen, fortæller de. Hvis man ville have de gode stillinger og opgaver på tv-stationen, var det også en god idé at være med i festen.

Men det var også her, at grænserne blev flydende.

Louise Degn var praktikant i begyndelsen af 00’erne. Hun beskriver kulturen på TV 2 som grænseløs.

»Der var en stemning af, at det var forventeligt og helt almindeligt, at praktikanter, værter og chefer havde sex med hinanden. Det gjorde, at det var svært at orientere sig som ungt menneske, der kommer uden at have de store erfaringer, må han godt tage mig på numsen, når vi danser? Hvornår er noget for meget? Hvornår er det ikke?«

En kvinde, som ønsker at være anonym, fortæller, at hun som nyansat i nyhedsafdelingen blev inviteret til frokost med en chef og en nyhedsvært, hvor der blev talt om, hvilke praktikanter de ville have sex med, og hvem de havde haft held med tidligere.

»Da jeg reagerede forarget, forsikrede de, at de skam også var interesseret i nyansatte. Vi skiftede emne, og det var dét,« fortæller kvinden.

Camilla Karlslund arbejdede på TV 2 fra midten af 90’erne til midten af 00’erne. Hun fortæller, at der på et tidspunkt var blevet skabt en kultur, som betød, at attraktive kvinder på tv-stationen ikke kunne have et godt job, uden de blev mistænkt for at have haft sex for at opnå det.

»Der var nogle chefer, nogle få mænd, som var sexistiske. Og det var de på den måde, at de misbrugte deres magt til at få sex. Medarbejdere burde slet ikke stå i en situation, hvor de skal sige nej til deres chefer,« siger hun.

Til en årlig revy ville hun og hendes kolleger lave sjov med de såkaldte blåskjorter, de mandlige chefer. Fire kvindelige kolleger havde derfor klædt sig ud i blå skjorter med hver sit skilt om halsen med navnet på en chef. På et tidspunkt vendte tre af dem skiltet, så der i stedet stod ’praktikant’, hvorefter de udførte en sketch om det flirtende forhold mellem praktikanter og en af cheferne.

»Det siger jo noget om, hvad vores virkelighed var. Hvad vores normalitet var. Og jeg skal lige pointere, der står jo ikke fire kvinder på en scene og tager pis på, at der foregår nogle overgreb. Det var overhovedet ikke det, der var i vores tankesæt. Der var noget flirt og noget spil der, som var så åbenlyst, og som foregik så åbenlyst, at vi kunne tage pis på det.«

Publikum grinede højt. Når Camilla Karlslund tænker tilbage på det og ved, hvad hun ved i dag, tænker hun, at de gjorde grin med noget, som havde en alvor lige neden under sig.

»Og det kan jeg godt få lidt ondt i maven over,« siger hun.

Offer for kulturen

Connie Dyrløv, som er tidligere praktikant på TV 2, fortæller om en medpraktikant, som var væsentligt yngre end hende og oplevede at blive offer for den kultur, der blev gjort grin med i revyen.

»Jeg så det jo ske for hende. Nærmest fra dag ét. Altså hun trådte ind ad døren, og i løbet af ganske få uger var hun overfaldet, kan man sige.«

Denne medpraktikant er Therese Philipsen. Hun begyndte i praktik på TV 2, da hun var 23 år. To uger efter hun var startet, var hun med redaktionen på et seminar, som blev afholdt på et konferencecenter. Om aftenen var der fest, og her fik Therese Philipsen øjenkontakt med en af cheferne. Hun så op til ham og blev smigret over interessen, og hun tilbragte natten med ham, forklarer hun.

»Næste dag sagde han, at han bare gerne ville have det lidt sjovt med mig,« fortæller Therese Philipsen.

I løbet af hendes tid som praktikant på TV 2 udviklede den langt ældre chef ifølge Therese Philipsen et seksuelt forhold til hende. Hun fortæller i dag, at hun var med til det, fordi hun godt kunne lide ham.

Da de kom tilbage fra seminaret, begyndte chefen at sende hende søde beskeder over et internt chatsystem kaldet Basys. Kommunikationen måtte kun ske på hans initiativ, fortæller hun. En dag skrev han ifølge hendes fortælling i arbejdstiden og ville have sex med hende. Hun husker, at de havde sex ude på toilettet.

»Og det, synes jeg, ikke var rart. Det var ydmygende,« siger Therese Philipsen. »Da han var gået, satte jeg mig ned og græd, fordi jeg følte, at jeg var på vej ind i noget, jeg ikke kunne komme ud af igen,« forklarer hun og uddyber:

»Han var jo chef. Jeg ville jo gerne gøre det godt, og jeg ville jo også rigtig gerne have et job en dag.«

Hun fortæller, at hun frygtede, at relationen ville komme til at skade hendes karriere. Bekymringen blev forstærket, da hun af egen drift en aften kontaktede ham på hans telefon. Næste dag ringede han ifølge hende tilbage og råbte højt i telefonen. Hun fik indtryk af, at hans vrede skyldtes, at hun tog kontakt uden at have fået lov. Det ville han ikke have af diskretionshensyn.

»Og så blev jeg nervøs for, om det kunne have betydning for, om jeg fik et job på TV 2 bagefter.«

Information har kontaktet chefen, som ikke ønsker at kommentere.

Ubudne gæster

Antoinette Kordic arbejdede som tekster på TV 2 op igennem 00’erne og startede, da hun var studerende på SDU. Hun oplevede også, at grænserne mellem medarbejdere og chefer var flydende.

En december måned var hun vært til en julefrokost for 20 kolleger på TV 2. De havde besluttet at holde adressen hemmelig for cheferne, så de ikke kom og forstyrrede festen.

»Det var ikke, fordi vi ikke kunne lide dem, men man gad ikke have dem med, fordi der ligesom skete noget med dynamikken. De (cheferne, red.) havde været i gang med at drikke i otte timer og var jo bestemt ikke appelsinfri,« fortæller Antoinette Kordic.

Cheferne blev dog ved med at ringe og endte til sidst med at kontakte receptionen på TV 2 for at få udleveret hendes adresse, fortæller hun.

»Og lige pludselig stod de der bare og væltede ind,« siger Antoinette Kordic.

Som vært for festen forsøgte hun at holde orden, men stemningen var kaotisk. På et tidspunkt kom en af cheferne ifølge hendes forklaring hen til hende og spurgte: »Får du nok sex, Antoinette?«

»Og så sagde jeg ’øh, undskyld hvad?’«

Han sagde ifølge Antoinette Kordic: »Jamen, hvis ikke du får sex nok, så skal du bare ringe efter [hans egen cheftitel].«

Hun følte, at han med den bemærkning misbrugte sin magtposition, fordi han brugte sin cheftitel til at lægge op til sex.

»Han sagde ikke, ’så kan du ringe, fordi jeg synes sgu egentlig, det kunne være meget hyggeligt’. Altså, det var, fordi han var den, han var, at han ligesom mente, at han havde retten til at kunne misbruge sin magt til det.«

Nyt forhold udvikler sig

Therese Philipsen og chefens forhold blev afsluttet på hans initiativ. På det tidspunkt var rygterne begyndt at svirre om deres relation, fortæller hun. En del af hende var lettet over, at forholdet sluttede.

»Jeg var ked af det, fordi jeg godt kunne lide ham, men også lettet over, at vi nu kunne lægge det bag os, og så kunne jeg måske koncentrere mig lidt om mit arbejde og om at lære noget, for det var sådan set derfor, jeg var der.«

Men kort tid efter, at chefen havde afsluttet det, ville en anden chef indlede et seksuelt forhold til hende, fortæller hun.

Therese Philipsen var stadig i praktik, da hun ifølge sin forklaring var til en fest hos en praktikantvejleder, hvor denne chef også var med. Hun husker, at de stod i køkkenet, da han kyssede hende. Det skete pludseligt, og uden hun havde lagt op til det, fortæller hun.

To personer bekræfter over for Impact, at chefen og Therese Philipsen var til stede den aften. En af dem husker at have set, at de gik ud ad døren sammen.

De tog hjem til ham, fortæller Therese Philipsen. Hun forklarer, at hun ikke havde lyst til at tage med ham hjem, men ikke følte sig i stand til at sige fra.

»Jeg havde set, hvordan han behandlede andre på redaktionsmøderne eller i det hele taget på redaktionen, som han ikke kunne lide. Han kunne være utrolig hård over for dem.«

»Jeg ville ikke blive en af dem, han ikke kunne lide.«

Hun fortæller, at de dyrkede sex hjemme hos ham. Hun havde ikke lyst til at have samleje med ham, men hun sagde heller ikke fra, forklarer hun.

Forholdet fortsatte ifølge Therese Philipsen sådan, at han nogle gange til festerne tog en hånd i nakken på hende, hvorefter hun fulgte med ham hjem. Én gang forsøgte hun at sige nej, men det resulterede ifølge hende i, at han trak lidt hårdere i armen.

Therese Philipsen fortæller også, at hun en aften selv opsøgte ham ved hans hjem.

»Jeg er ikke sådan en, der kan gå i seng med nogen, og slet ikke flere gange, uden at udvikle en eller anden form for følelser. Så på et tidspunkt udvikler jeg lidt følelser for ham. Og jeg kan huske, at jeg er ude ved en veninde, og på vejen hjem tager jeg forbi hans hus og ringer på døren, fordi jeg gerne vil se ham.«

Hun fortæller, at han ikke ville se hende den aften, og at hun derfor tog hjem.

Den sidste gang, de havde sex sammen, var samlejet »voldsomt og ukærligt«, fortæller hun.

Chefen har ikke ønsket at kommentere Therese Philipsens oplevelse. I alt siger fem daværende TV 2-ansatte, at de husker, at hun dengang fortalte dem om relationen, og to af dem fortæller, at hun gav indtryk af at være ked af det over den.

Connie Dyrløv fortæller, at Therese Philipsen på en studierejse betroede hende, at hun havde haft sex med de to chefer, og at hun ikke vidste, hvordan hun skulle komme ud af den rolle, hun havde fået på TV 2.

Det fik Connie Dyrløv til at miste respekten for de to chefer.

»Jeg kunne ikke forstå, at to chefer i en nyhedsafdeling begge kunne finde på at knalde praktikanter. At de så ovenikøbet kunne finde på at knalde den samme praktikant. Det, synes jeg, var grotesk i sig selv,« siger hun.

Janni Pedersen husker også, at der gik historier om Therese Philipsens forhold til cheferne. I dag ville hun ønske, at hun havde spurgt, om hun havde brug for hjælp. I stedet husker hun, at hun engang sagde til hende, at hun skulle tænke over, hvordan hun gik klædt.

»Det var nok for at beskytte hende. Men jeg gik efter hendes påklædning i stedet for at spørge, om hun var okay. Og måske kunne det have været dét, der fik hende til at stoppe op og tænke, at hun kunne være på en anden måde på TV 2. Når jeg ved i dag, hvor meget det har påvirket hende, er jeg godt nok ked af, at jeg ikke var lidt mere voksen.«

Therese Philipsen fortæller også i dokumentaren om en grænseoverskridende oplevelse med Jes Dorph-Petersen, som vil blive omtalt mere udførligt senere i Informations dækning.

Hun indberettede i sin tid oplevelsen til TV 2’s advokatundersøgelse. Efterfølgende valgte Jes Dorph-Petersen at fortælle om den til Politiken, der også kunne citere fra et referat af Therese Philipsens beskrivelse af oplevelsen udleveret til Jes Dorph-Petersen af advokaten bag undersøgelsen. Her optrådte Therese Philipsen under pseudonym.

Som det fremgik af artiklen i Politiken, oplyste Therese Philipsen, at han havde tiltvunget sig sex med hende på en briks i tv-værtens lejlighed, og at han blandt andet gav hende en lussing.

Den daværende tv-vært forklarede omvendt, at de kun har haft frivillig sex og afviser anklagen om overgreb. Den anden mand, som var i lejligheden den aften, afviser, at han overværede et overgreb.

Jes Dorph-Petersen skriver til Information: »Therese Philipsen taler usandt. En løgn bliver ikke rigtigere, fordi den gentages. Jeg havde for snart 21 år siden en kortvarig seksuel relation til Therese Philipsen, men har aldrig udsat hende for et overgreb.«

– Hvad tænker du i dag om at indlede en seksuel relation til en praktikant?

»Det var forkert at indlede den relation, men jeg bliver nødt til at understrege, at det ikke var forbudt – heller ikke ifølge TV 2’s personalehåndbog. Therese Philipsen var dengang en voksen kvinde på 25 år, der var ansat på en kontrakt med løn. Jeg var 41 år og funktionæransat på TV 2 og dermed helt uden nogen chefbeføjelser. Men jeg erkender, at det ikke mindst set med nutidens øjne er et udtryk for dårlig dømmekraft at indlede en relation til en journalistpraktikant.«

Advokaten bag TV 2’s undersøgelse, Yvonne Frederiksen, har understreget, at hun ikke har bevis for, at der mellem Therese Philipsen og Jes Dorph-Petersen er sket noget, som var i strid med straffeloven, men at »der er foregået noget, som hun (Therese Philipsen, red.) i hvert fald har oplevet som krænkende, og som jeg vil definere som værende sexchikane«.

Advokaten har også konkluderet, at Therese Philipsens forklaring om sine oplevelser med de tre mænd på TV 2 alt i alt er troværdig, »idet den er konsekvent, præcis og detaljeret«. Yvonne Frederiksen har pointeret, at hun efter alt at dømme har været udsat for »et massivt pres i en meget ung alder og på et tidspunkt i den spæde opstart af sin karriere«.

Therese Philipsen siger, at de turbulente forhold til de to chefer og den daværende TV 2-vært ødelagde hendes selvværd, mens hun var praktikant på TV 2.

»Jeg kom til at hade mig selv. For hvorfor kunne jeg ikke bare sige nej, og hvorfor kunne jeg ikke bare stoppe det? Hvad var det, jeg gjorde galt? Jeg kunne ikke finde ud af det.«

Therese Philipsen har længe følt, at hun selv bragte sig i en situation, hvor hun lod sig udnytte på TV 2, og det har hun skammet sig over, fortæller hun. Men hun håber, at sagen ikke kommer til at handle om, hvad hun havde på, eller hvor mange hun havde sex med dengang.

»Jeg håber, at vi kan snakke om, hvordan vi kommer videre herfra,« siger hun og uddyber, at hendes forhåbning er, at hendes historie kan være med til at skubbe til en forandring i forhold til, hvordan man er over for hinanden på arbejdspladser.

»Måske chefer kan blive lidt bedre uddannet i, hvad de kan, og hvad de ikke må. Og måske også undervise dem i, hvor meget magt de har. Så de er klar over det. For jeg er ikke sikker på, de var klar over det dengang.«

Fest og sex

TV 2 News-vært Karen-Helene Hjorth tror ligesom Therese Philipsen heller ikke, at ledelsen i 00’erne var bevidste om deres eget ansvar som chefer. Hun oplevede en seksualiseret kultur på TV 2, og tænkte ikke dengang, at det var et ledelsesproblem.

»Jeg er vokset op i en generation, både som menneske og på TV 2, hvor der var en stemning af, at ’nå ja, men du har jo også en kort kjole på’, hvis man oplevede sexisme eller krænkelser. Det var så normalt, at man ikke stillede spørgsmål ved det.«

Hun fortæller, at hun engang fik at vide, at hun var for »fuckable« til en given arbejdsopgave.

»Og det ved jeg, at der også er andre, der har. Det var helt normalt at få at vide dengang,« siger hun.

Kommentaren resulterede i, at hun forsøgte at underspille sin egen seksualitet ved eksempelvis at tænke over, hvordan hun gik klædt. I dag vil hun gerne være med til at gøre op med, at kvinder fremover skal se det som deres eget problem.

»I dag tænker jeg, at det simpelthen ikke er vigtigt i relationen mellem mennesker, og da slet ikke på en arbejdsplads.«

Hun fortæller også om at blive udsat for grænseoverskridende adfærd fra en chef. På et tidspunkt var hun til en TV 2-fest, som også var hendes første »store gallafest« på tv-stationen. Her opførte en chef sig »meget fysisk« over for hende, fortæller hun.

»Det var følelsen af at blive ført. At man ikke sådan nødvendigvis selv tog stilling til, hvor man lige skulle stå, eller om man skulle ud og danse,« forklarer hun.

Hun fortæller, at hun gjorde meget for at komme væk fra chefen under festen. Men da hun skulle hjem med en taxa, hoppede han med ind i den. Karen-Helene Hjorth sagde, at han ikke skulle den samme vej som hende, husker hun, men han forklarede, at han ville køre hende hjem. Da taxaen stoppede foran hendes hjem, steg han ifølge hendes forklaring også ud og viftede den væk.

»Så ville han farvelkramme, og jeg tænkte: ’Nå, fint nok, vi farvelkrammer’. Men så kyssede han mig. Altså, du ved, med tungen,« siger hun og uddyber:

»Jeg kan huske den der følelse af hans tunge inde i min mund.«

Hun ville ud af situationen, men frygtede hvilke konsekvenser et afslag ville få. Til sidst fik hun vrikket sig fri og sagt farvel, fortæller hun. Karen-Helene Hjorth blev straks bekymret for, hvordan afslaget ville blive håndteret, når de så hinanden igen på jobbet. Chefen ignorerede hændelsen, fortæller hun.

»Men ligegyldigt hvor meget det så bare er fejet ind under gulvtæppet, eller sågar ikke erindret, så er det ikke okay,« siger hun.

Nogle år senere var hun igen til en fest på TV 2, hvor den pågældende chef gjorde tilnærmelser, fortæller Karen-Helene Hjorth. Det skete, efter hun havde danset tæt med en kvindelig kollega og efterfølgende stod i baren. Her mødte hun chefen, som sagde til hende, at det var frækt, at hun havde danset tæt med den anden kvinde.

»Og så foreslog han, at vi jo alle tre kunne gå på hans hotelværelse,« siger hun. Hun husker, at han brugte ordet »trekant«.

Karen-Helene Hjorth sagde nej og gik derfra. I dag tænker hun, at episoden er et udtryk for, at chefen ikke havde erkendt sit ansvar i den rolle, han havde på tv-stationen.

»Der er et problem, når en magtfuld mand er enten decideret grænseoverskridende eller inviterer til noget, som meget nemt kan være grænseoverskridende for nogle mennesker. Man skal ikke engang derhen, hvor den invitation bliver givet, for det er jo forkert,« siger hun.

Information har talt med den kvinde, som Karen-Helene Hjorth dansede med. Hun fortæller, at Karen-Helene Hjorth kom til hende umiddelbart efter og berettede om chefens forslag. Og hun fortæller, at hun fandt det højst upassende.

Den pågældende chef ønsker ikke at kommentere de konkrete anklager over for Information.

Tilbud om trekant

Louise Degn, der i begyndelsen af 00’erne var praktikant på TV 2, havde også en oplevelse med en tv-vært og en chef, som udviklede sig grænseoverskridende, fortæller hun.

Hun indberettede oplevelsen til TV 2’s advokatundersøgelse, og Jes Dorph-Petersen har også i anonymiseret form viderebragt dele af hendes indberetning, som var den anden af de to indberetninger, der resulterede i, at han blev fjernet fra skærmen sidste år.

Episoden fandt sted i 2003, da Louise Degn var 23 år og vil blive omtalt mere udførligt senere i Informations dækning. Ifølge Louise Degns fortælling inviterede Jes Dorph-Petersen og en chef på TV 2 hende med ud i byen for at drikke nogle øl sammen med andre kolleger fra redaktionen.

Men da de sad i taxaen, forklarede mændene, at de lige så godt kunne tage hjem i Jes Dorph-Petersens lejlighed, fortæller hun. Her foreslog de ud af det blå en trekant. Selv om hun afslog, begyndte de at befamle hende. Hun husker, at det lykkedes hende at få kantet sig ud af lænestolen, hvorefter hun »nærmest flygtede« hen til døren, mens de fortsatte befamlingerne.

»Jeg husker det bare som hænder og læber alle steder. Det mest grænseoverskridende var måske den følelse af, at de var i mit ansigt. Altså, at jeg blev kysset på, og det er i virkeligheden nok det, jeg husker mest tydeligt. Den der følelse af at have de der mænd helt oppe i ansigtet. I den der smalle gang, mens jeg bakkede ud.«

Louise Degn fortæller, at hun i ugerne efter lod som ingenting. Hun ville gerne have sagt mere tydeligt fra, men turde ikke, fordi de havde magt til at gøre hendes praktikophold »ulideligt«, forklarer hun.

Nogle uger senere skulle Louise Degn deltage på et seminar med TV 2, hvor Jes Dorph-Petersen og den anden mand også deltog. Da hun om aftenen havde trukket sig tilbage, bankede det på døren, og de to mænd tilbød igen en trekant, i tilfælde af at hun skulle have ombestemt sig, fortæller hun.

Mændene gik til sidst, men Louise Degn husker, at hun ikke kunne sove den nat.

»Fordi jeg var bange for, at de skulle komme igen. Bange for, at det skulle gentage sig. Jeg var bange for, at fordi jeg nu havde været lidt mere konsekvent i min afvisning, kunne det få andre konsekvenser.«

Jes Dorph-Petersen skriver til Information:

»Jeg beklager min opførsel i 2003, men det er vigtigt for mig at understrege, at jeg ser denne anmeldelse helt anderledes end den fra Therese Philipsen, som er direkte usand.«

Han refererer til, at den anden mand i lejligheden to år tidligere har afvist, at den episode skulle have fundet sted, som Therese Philipsen har forklaret den.

Information har forsøgt at få kontakt til den chef, der var med den aften, men han er ikke vendt tilbage på adskillige henvendelser. I dokumentaren er han refereret for at sige følgende:

»Jeg bekræfter, at jeg, Jes Dorph-Petersen og kvinden var i Jes Dorph-Petersens lejlighed i 2003. Jeg husker, at vi på et tidspunkt talte om sex, men jeg afviser, at vi opfordrede til sex.

Jeg afviser, at vi gjorde fysiske tilnærmelser.«

Information og Impact har talt med tre personer, som husker, at Louise Degn fortalte dem om episoden, kort tid efter den havde fundet sted. En af dem er Janni Pedersen, som husker, at Louise Degn gik til hende nogle måneder efter optrinet.

»Jeg opfordrede hende til at gå til en tillidsmand eller cheferne, men jeg gjorde ikke selv mere ved sagen. Det fortryder jeg i dag,« siger hun.

Luise Thomsen var praktikant samtidig med Louise Degn og fortæller, at Louise Degn kort efter episoden delte sin oplevelse med hende.

»Hun var berørt af det. Jeg blev også berørt,« fortæller hun.

Dengang var det ikke på tale, at man skulle gå til ledelsen med det, forklarer Luise Thomsen.

»Det var ikke engang en tanke, der strejfede os. Det var jo en af guldfuglene på stationen. Det var dem, der kunne skabe din karriere eller ødelægge den. Hvem skulle man gå til med det og hvorfor? Det var jo ikke sådan, at nogen ville drage konsekvenser af det. Der var ikke noget at vinde,« siger Luise Thomsen.

Hun oplevede, at stemningen på TV 2 på det tidspunkt var, at man skulle »klare mosten«.

»Det gjaldt på alle parametre – omgangstone, arbejdspres, efterkritik. Det var ofte et hårdt sted både fagligt og menneskeligt.«

Upassende beskeder fra chef

De fleste kilder beskriver, at kulturen på TV 2 gradvist er blevet mindre sexistisk med årene. Men også helt frem til i dag har der været sager. En af de sager, som går igen blandt mange af de kilder, Information har talt med, handler om en tredje chef på tv-stationen, som i dag ikke længere arbejder der.

Katja Ring begyndte i 2008 som studentermedhjælper på TV 2 Sputnik, som nu hedder TV 2 Play. Senere blev hun projektassistent og projektleder, inden hun stoppede i 2014. Hun beskriver kulturen på TV 2 som løssluppen, til tider sexistisk og med få rammer for, hvordan man er sammen med hinanden på en arbejdsplads.

Da hun var studentermedhjælper, oplevede hun, at en redaktør skrev til hende under en fredagsvagt, hvor de fleste kolleger var taget hjem. Hun havde aldrig haft en samtale med ham, og ud af det blå kom der en besked fra ham over chatsystemet MSN. Hun husker, at den lød:

»Vi er de eneste to på gangen, har du lagt mærke til det …«

Hun nåede ikke at svare, før han havde sendt en ny besked. Her stod der, som hun erindrer det:

»Så du kunne sagtens tage bikini på, det vil jeg gerne se dig i.«

Hun husker ikke, hvad hun svarede, men episoden satte sig i hende efterfølgende. Hun fortæller, at hendes mave siden den aften »krympede sig«, hver gang han kom ind i rummet.

»Jeg havde hele tiden skuldrene oppe om ørerne, når jeg skulle lave noget med ham, fordi jeg blev usikker på relationen. Jeg skulle hele tiden tænke over, at det var ham, jeg arbejdede med, og ikke bare, at jeg var på arbejde. Det, synes jeg, var virkelig ubehageligt.«

Information har talt med syv andre kvinder, som i forskellige perioder fra 2011 og frem til sommeren 2020 alle har oplevet at modtage upassende og seksuelle beskeder fra samme chef. Information og Impact har fået indblik i nogle af korrespondancerne. I en af dem skriver den pågældende chef til en ung kvindelig ansat på TV 2: »Stalker for sygt«. »Gør det noget?« Hun svarer nej, hvorefter han svarer: »Så må man godt stalke unge smukke damer, når man endelig har smidt sig alene i sengen.«

En anden ung kvinde fortæller, at hun som praktikant oplevede at få grænseoverskridende og seksuelle beskeder fra chefen igennem flere måneder. Hun fortæller, at hun på TV 2 generelt oplevede en udpræget maskulin kultur. Hun oplevede det ikke som acceptabelt at sige fra over for sexisme, hverken når kvindelige kollegers udseende eller deres arbejdspræstation blev kommenteret.

»Det påvirkede min tid på TV 2 negativt, og det blev aldrig et arbejdsmiljø, jeg fandt mig til rette i. Derfor arbejder jeg der heller ikke længere.«

Flere af de kvinder, Information har talt med om chefen, fortæller, at der blev talt om ham i kantinen og i krogene. Fordi der blev talt om det, uden ledelsen greb ind, tænkte de ikke, at det var noget, man kunne sige fra over for på TV 2.

Andre forklarer, at de holdt det helt for sig selv og ikke kendte til andre sager. De gik ikke til ledelsen, fordi de oplevede at være en del af en kultur, hvor man måtte acceptere den slags adfærd.

Den pågældende chef ønsker ikke at kommentere de konkrete anklager over for Information.

Forsøg på opgør

Per Mikael Jensen trådte i 2006 til som administrerende direktør på TV 2 og oplevede overordnet set en positiv stemning med masser af »kloge, søde og sjove mennesker«. Han bekræfter samtidig også billedet af, at der var en »seksualiseret« kultur på TV 2.

»Der var fokus på sex, flirt og samspil mellem kønnene,« siger han.

Når det var sådan, handler det primært om, at der var en del mænd, som ikke opførte sig, som de burde. Men måske også om, at der i tv-branchen er stort fokus på det ydre – på udstråling og udseende – tror han.

»Det er sjældent, at man finder decideret grimme studieværter. Så der er et underliggende tema og standard om, at udseende er vigtigt. For det er dét, der kommer på skærmen. Og det, tror jeg faktisk, er med til at fremme den her kultur, på samme måde som det sikkert også er i modebranchen og andre brancher, hvor det fysiske udtryk for nogen er en væsentlig del af arbejdet,« siger han.

Det var også hans indtryk, at dette fokus i højere grad var rettet mod kvinder.

»Der var flere mænd, som talte om, hvordan kvinder så ud end omvendt. Der var flere kommentarer fra mænd om noget seksuelt, end der var fra kvinder,« siger han.

Han omtaler TV 2 i disse år som et sted, der minder om unge menneskers første højskoleophold. »Man boede sammen, gik på druk sammen, var faglige sammen og havde sex sammen,« siger han.

»Det er en fantastisk grobund for, at nogen går over stregen, herunder også chefer.«

Da Per Mikael Jensen kom til, forsøgte han at gøre op med kulturen ved at italesætte over for ansatte, at det var problematisk at indlede forhold til medarbejdere, fortæller han. Det gjorde han blandt andet på personalemøder.

»Jeg sagde, at chefer ikke skulle lægge an på medarbejdere, for der er altid en, der taber, og det er sjovt nok altid medarbejderne. Der blev jeg opfattet som meget bornert.«

Han mener også, at det er  vigtigt at nævne, at nogle kvinder på TV 2 selv var småflirtende.

»Og for eksempel til en fest, jeg deltog i, talte meget direkte om, hvem de havde tænkt sig at score den aften. Men der er jo fanden til forskel på at være i lidt løssluppent humør og så til at skulle opleve meget direkte og uønsket opmærksomhed fra en mand. I særlig grad, hvis det er fra en chef,« siger Per Mikael Jensen.

Ledelsessvigt

Information har spurgt alle nyhedschefer- og direktører i perioden fra 1997 og frem til i dag, om de vil stille op til interview om kulturen på TV 2.

Undtagen nuværende nyhedsdirektør, Ulla Pors, har ingen ønsket at stille op til interview. Michael Dyrby, der var nyhedschef- og direktør fra 2002 til 2015, skriver i en mail til Information:

»Det er en ubehagelig og frygtelig beskrivelse af kulturen på TV 2, som Information kommer med. Det gør ondt at høre, hvordan flere kvinder har oplevet det.«

Han skriver også, at han tager sin »del af ansvaret som nyhedsdirektør på TV 2, selv om det er flere år siden, jeg var ansat«.

»TV 2’s kultur blev skabt i 90'erne, hvor arbejde og fritid flød sammen. Set med nutidens – og på flere punkter også med datidens øjne – blev det en kultur med for løse grænser. Det er tydeligt i dag, at der burde have været klare retningslinjer. Jeg fortryder i dag, at jeg ikke gjorde mere, men jeg så det ikke klart dengang. Jeg har min del af ansvaret for den kultur, som nu får kritik. Jeg har stor respekt for de mange kvinder, heriblandt de kvindelige studieværter, der nu stiller sig frem. Jeg er glad for, at de også er succesfulde.«

Nyhedsdirektør Ulla Pors er blevet forelagt de konkrete episoder og kalder kvindernes oplevelser »vanvittige og uacceptable«.

»Det har utvivlsomt krævet et stort mod at stå frem. Og jeg har stor respekt for, at de deler deres oplevelser,« siger hun.

Ulla Pors har selv været journalist og chef på TV 2 over flere omgange. Hun kom første gang til tv-stationen i 1990 og blev i 1998 redaktionschef med ansvar for både TV 2 Nyhederne og Go Aften Danmark frem til 2005. Hun forklarer, at hun er »overrasket« over de ting, der bliver fortalt, og at hun ikke selv har haft oplevelser af lignende karakter.

»Min egen refleksion på det her er, at fordi jeg ikke har oplevet krænkelser, så skal man ikke tro, at nogle ikke har. Derfor er det vigtigt, at det her kommer frem, og at vi får flyttet den her diskussion. For det er uacceptable forhold,« siger hun.

– Flere siger, at de ikke har ment, at der var et sted at gå hen eller en kultur for at kunne sige fra. Har skiftende ledelser igennem tiden svigtet deres ansvar for at skabe en tryg kultur?

»Jamen, det tror jeg da, at vi på TV 2 og andre arbejdspladser må sige, at det ikke er godt nok, og det er sindssygt ærgerligt. Og nogle gange tror jeg, at jeg som kvindelig chef kan blive lullet lidt ind i en tro på, at hvis kvinder oplever noget, så føler de, at de kan komme til mig‚« siger hun.

Det har ikke været tilfældet, konstaterer hun, og derfor er TV 2 nu i gang med at træne alle deres medarbejdere og ledelsen i at håndtere henvendelser om krænkelser, forklarer hun.

»Men det er da en falliterklæring, at vi ser i dag, at der har været så meget, som ikke er blevet taget hånd om,« siger hun.

– Er det din overbevisning, at det handler om, at det var en anden tid dengang, eller er der fortsat et problem?

»Jamen, selvfølgelig var det en anden tid, men der er jo ting, som kommer frem undervejs, som ikke er rigtige i nogen tid. Vi har kastet os ind i et stort kulturarbejde, og vi har taget det alvorligt,« siger hun.

– Har TV 2’s ledelse, som du ser det, været for large igennem tiden og set igennem fingrene med for meget?

»Jeg mener, at alle, der har været chefer på TV 2 eller et af de mange steder, hvor sager som de her kommer frem, selvfølgelig må spørge sig selv: Hvad vi kunne have gjort anderledes? Hvad var det, jeg ikke så, og hvad var det, jeg ikke gjorde?«