Sertdemir har ikke talt med Tyrkiet: Kan kun grine ad det | Bold
2024-04-19 11:00:00

Sertdemir har ikke talt med Tyrkiet: Kan kun grine ad det

Zidan Sertdemir afviser, at han skulle være i kontakt med Tyrkiet angående et landsholdsskifte. FCN-talentet vil kun spille for Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Bold på Right to Dream Park
Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 26. runde

FT

FCN

7 - 2

AGF

Danmark eller Tyrkiet?

Det er et valg, som FC Nordsjællands Zidan Sertdemir kan stå over for i forhold til at vælge et landshold.

Sertdemir har for nylig repræsenteret det danske U19-landshold, men Tyrkiet har ikke givet op i jagten på stortalentet.

Tilbage i marts skrev tyrkiske medier, heriblandt Fotospor, at Sertdemir var klar til at vælge Tyrkiet, men han havde ét specifikt krav.

Han vil med til EM til sommer for A-landsholdet, stod der i Fotospor.

Det var dog en historie, der kom som et chok for Sertdemir.

- Jeg læste jo, at de havde sagt, at jeg skulle have bedt om at komme med til EM, men det passer sgu ikke. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Sertdemir har ikke talt med Tyrkiet: Kan kun grine ad det
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

- Jeg har slet ikke været i kontakt med nogen. Så jeg ved ikke lige, hvor det kommer fra.

Hvordan reagerede du på historien?

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis jeg skal være ærlig, grinede jeg bare ad det. Der er ikke så meget at sige til det, siger Zidan Sertdemir til Bold.

Sværger troskab til Danmark
FC Nordsjælland-talentet har derfor ingen planer om at skifte landshold.

Zidan Sertdemir tilføjer desuden, at han ikke har hørt fra DBU efter den seneste tids historier.

Det er dog heller ikke nødvendigt.

- Jeg er glad for at spille i Danmark. Jeg har jo sagt det før, at jeg vil helst spille for det danske landshold. Danmark er min førsteprioritet. Det er her, at jeg er født. Danmark har gjort så meget for mig.

Hvad tænker du om, at Tyrkiet ikke har givet op på dig?

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg tænker faktisk ikke så meget på det. Jeg prøver bare at holde hovedet koldt og have mit fokus på banen. Det er selvfølgelig en anerkendelse, men det er ikke noget, jeg går rundt og tænker på.

Det tyrkiske fodboldforbund kan derfor godt skyde en hvid pil efter Sertdemirs underskrift.

Eller hvad?

- Hvis døren lukker helt til Danmark, kunne jeg godt. Så er der vel ikke noget andet, jeg kan gøre, siger Zidan Sertdemir, som på samme tid slår fast, at han går efter at slå igennem på det danske landshold.

Foto: FC Nordsjælland.

Drømmer om EM
19-årige Zidan Sertdemir har repræsenteret Danmark på U16, U17 og U19-landsholdet.

Han var derfor med senest, da Danmark skrev historie ved at kvalificere sig til U19-EM til sommer.

Her drømmer Sertdemir om at være blandt landstræner Morten Eskesens udvalgte, når det går løs i juli.

- Det vil betyde meget, hvis jeg kom med. Det kommer også lidt an på, hvor meget jeg spiller her i FC Nordsjælland, men det vil betyde meget. 

- Det var meget stort at være med til at kvalificere os. Jeg var også med i Elite Rounds med årgang 2004 sidste år, hvor vi så røg ud på målforskel. Nu lykkedes det, og jeg glæder mig, hvis jeg selvfølgelig bliver udtaget. 

Hvis Sertdemir bliver udtaget, kan han se frem imod kampe mod Spanien, Frankrig og ikke mindst Tyrkiet, så der kommer smæk på under EM-slutrunden. 

- Det var nok den sværeste gruppe, vi kunne få, men det bliver fedt. Jeg kan godt lide at spille mod de store nationer og matche os mod dem. Så det skal nok blive godt.

Er det lidt specielt at skulle møde Tyrkiet?

- Altså, jeg har jo spillet mod dem før, hvor jeg også scorede mod dem, siger Zidan Sertdemir med et kækt smil og tilføjer.

- Det bliver fedt. Jeg tager det dog som en helt normal kamp. Så der er ikke rigtig en forskel, hvis man kan sige det sådan.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 26. runde

FT

FCN

7 - 2

AGF

6 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce
annonce