Susan Hinrichs:
”Jeg synes ikke, det er sexistisk. Så længe kvinderne selv bestemmer, at de vil stille op, og de ikke føler sig tvunget til noget, så må de egentlig selv om det”

I et mørkegråt sommerhus i Gilleleje tager Susan Hinrichs imod iført leopardmønstret bluse og sorte leggings.

Hun var som 17-årig Side 9-pige den 9. oktober 1976 – kun tre måneder efter at den første pige blev bragt i Ekstra Bladet.

”Nøgenhed var normalt i den tid. Når du gik på stranden, lå over halvdelen af pigerne topløse, det var der ikke noget unormalt i. Det var en naturlig nøgenhed, man dyrkede dengang,” siger hun.

Mange af pigerne dengang optrådte kun med fornavn – men ikke Susan. Hun håbede på, at andre fotografer ville få øje på hende.

[quote:0]

”Ekstra Bladet var der, man startede. Ellers vidste jeg ikke, hvor jeg skulle henvende mig. Jeg ville gerne prøve at være model, jeg håbede, at det ville sætte gang i karrieren,” fortæller hun, mens hun viser billeder fra den karriere som nøgenmodel, som Ekstra Bladet var med til at skyde i gang.

Susan Hinrichs var både Tanga Pige og Ekstra Pige – to forløbere i Ekstra Bladet til Side 9-pigen.

Første gang hun blev fotograferet uden tøj på til Ekstra Bladet, var hun kun 14 år. Hun fortæller, at avisen dog først bragte billedet 14 dage senere, da hun var fyldt 15.

Selv om der i dag er langt mere nøgenhed­ i medierne, mener Susan Hinrichs, at vi har fået et mindre frit forhold til den.

”Jeg synes, vi er mere snerpede i dag. I dag bliver man jo nærmest forarget, hvis man ser en topløs pige på stranden. De unge piger er blevet mere blufærdige,” siger hun – men sammenfatter så, at det hele også er blevet mindre uskyldigt og mere råt:

”Alle dem, der gerne vil være kendte og stiller op i realityprogrammer … Jeg synes godt nok, de må stå model til meget,” siger hun.

Hvad tænker du om, at du var så ung dengang?

”Jeg tænker: ’Godt det ikke var min datter’. Jeg ville jo ikke have, at min datter på 14 år skulle fotograferes sådan, hold nu op,” siger hun.

Hun forklarer så, at det ikke er nøgenheden, der er afgørende. Men den måde, vi ser på nøgenheden på. Den måde, den bruges.

”Der var ikke noget sexet i Side 9-pigerne, det var bare et billede af en ung pige, der stillede sig op uden ret meget tøj på,” siger hun.

Hun mener, det må være levn fra rødstrømpernes ligestillingskampe i 70’erne, der gør, at vi i dag forholder os mere kritisk til nøgne kvinder i aviserne.

”Vi vil gerne have det samme i løn som mændene, og man er blevet mere bevidst om kvinders rettigheder. Og så skal man være mere ekstrem i sin seksuelle fremtoning i dag for at komme frem, end vi skulle dengang,” siger hun.

 

Gisela Dünkel:
”Jeg synes, det var sjovt. Jeg var en flot pige, og jeg kunne lide, at man kiggede på mig”

I døråbningen til en hvid anneksbygning tilstødende en villa i Skovlunde byder tyskfødte Gisela Dünkel velkommen.

[quote:1]

Hun var Side 9-pige i Ekstra Bladet den 1. november 1976 som 32-årig. I dag er hun 74 år og fortæller, at hun ikke har set billedet fra dengang siden.

”Jamen, der kan man jo ikke klage!” griner hun og peger på billedet på skærmen, da jeg viser hende det.

”Jeg synes, det var sjovt. Jeg var en flot pige, og jeg kunne lide, at man kiggede på mig,” siger hun.

Gisela Dünkel var Side 9-pige i en politisk tid, hvor forholdet til nøgenhed og kroppen generelt ændrede sig.

”Vi gjorde oprør mod alle de pæne kropsidealer. Man skulle have lov til at se ud, som naturen havde skabt en. Der var også nogen, der havde maver og hængebryster og brede hofter,” siger hun.

For hende var nøgenhed naturligt dengang – på stranden, i haven og i avisen.

”Vi gik overhovedet ikke med bh, vi unge mennesker. For min mors generation var det nærmest en umulighed,” siger hun.

Var der lidt prestige i det at være Side 9-pige?

”Ja, det var der. Og det var helt almindeligt. Alle Side 9-pigerne havde et rigtigt job eller var under uddannelse.”

Da Ekstra Bladet udkom med hendes nøgenbillede i, fik hun positive kommentarer fra kollegerne på det fritidshjem i Herlev, hvor hun arbejdede.

”Ingen syntes, det var mærkeligt. Min leder sagde: ”Nej, hvor er det flot”. Jeg havde overhovedet ikke tænkt i de baner, at det skulle være mærkeligt,” siger hun.

”Det var ungdommens oprør mod alt det, den ældre generation stod for, både kropsligt og i forhold til normer,” siger hun.

I dag er vores forhold til nøgenhed et andet, mener hun. Den naturlige nøgenhed er blevet erstattet af en mere sexet, iscenesat nøgenhed.

”Almindelig nøgenhed er ikke nedværdigende, og vi følte os ikke som sexobjekter dengang, men alt det her har ændret sig. Tingene, som vi kæmpede for skulle være naturligt, bliver sjoflet til,” forklarer hun.

Ville du lade din datter gøre det i dag?

”Hun er voksen, så jeg kan ikke tillade mig at have noget imod det. Men de skal være gamle nok til at vide, hvad de laver. Mit barnebarn er 15, og det ville jeg ikke synes var ok. Hvad du gør som voksen er helt lige meget. Men ikke de unge piger, som ikke kan bedømme, hvad de gør.”

 

Pia Fris Laneth:
”At være nøgen var et oprør mod det etable­rede gamle samfunds forhold til kroppen”

Som hun sidder der i den gråmelerede hjørnesofa i hjemmet på Frederiksberg, er det ikke svært at forestille sig, at Pia Fris Laneth som 16-årig blev kåret som verdens smukkeste teenager i konkurrencen Miss Young International i 1972.

[quote:2]

Håret er grånet nu, og fine linjer indrammer øjnene, når hun smiler.

Hun var Side 9-pige den 10. juli 1976. Hun blev model og senere journalist og forfatter.

“Det handler alt sammen om 60’erne, hvor der skete en enorm vækst i velstanden i samfundet, som førte til krav om personlig og seksuel frigørelse. Før da var kroppen i høj grad skamfuld, men nu blev nøgenhed en del af det progressive,” siger hun.

Som 18-årig kom Pia Fris Laneth som den første i sin familie på universitetet, hvor hun læste økonomi og samfundsfag.

Her mødte hun fordommene.

De mænd, hun godt kunne lide, kaldte hende kapitalismens lakaj, fordi hun lavede reklamefoto, og de kvinder, hun gerne ville være venner med, sagde, at nøgenbillederne var kvindeundertrykkende.

”Jeg har senere tænkt, at mange af dem, som kritiserede mig, havde deres på det tørre og fik penge af deres forældre,” siger hun.

Da hun arbejdede som bagerjomfru, fik hun 15 kroner i timen. På Ugens Rapport fik hun 1.500 kroner for en dags arbejde.

”Husk lige på, at vi, der optrådte på Side 9, var døtre af tjenere og murere og ufaglærte kvinder og mænd. Du så ikke billeder af døtre af jurister eller advokater og læger. Det var arbejderklassens døtre. Når man kommer fra arbejderklassen, så ved man, at kvindearbejde er hårdt. Man ødelægger sine ben bag en disk, sine hænder ved at vaske trapper og ryggen ved at sy. Det var sådan, kvinderne ødelagde kroppen i min familie. Og så virker det som en nem tjans at smide tøjet og tjene sine penge på at vise sine bryster,” siger hun.

Til sidst stoppede hun som model. På universitetet var hun begyndt at interessere sig for kønnenes forskellige vilkår i samfundet. Hun så, at det, der før havde været frigørende og sjovt, også havde en anden side.

“Nøgenheden var frigørende, men samtidig så var Side 9-pigen jo designet til, at mænd kunne få lov til at sidde og beglo piger og vurdere deres yndigheder,” siger hun.

For Pia Fris Laneth var der i starten en uskyldighed over det at få taget nøgenbilleder. Den forsvandt med pornoens frigivelse og senere med Aids-epidemien i 80’erne.

”Lidenskaben blev sluppet løs med et direkte profitmotiv, og på den måde forsvandt uskylden,” siger hun.

Og fordi nøgenhed er blevet til en mere direkte appel om sex, er det i dag en anden sag at lade sig afbilde nøgen, mener Pia Fris Laneth. Derfor ville hun heller ikke bryde sig om, hvis hendes steddøtre stillede op på Ekstra Bladets Side 9.

”Tiden er en helt anden. Og der er ikke længere den der uskyld over det. De har gået på CBS og læst statskundskab, og i dag ville det overhovedet ikke være sjovt for en ung pige, der søger ind i forretningslivet, at der findes billeder af hende på Side 9. Det ville bare være et handicap.”