Minkkommissionen retter en hård kritik af statsminister Mette Frederiksen (S) rolle i minksagen.

Kommissionen finder, at statsminister Mette Frederiksens udmeldinger på pressemødet den 4. november 2020 ”objektivt set var groft vildledende”.

Det var på pressemødet den 4. november 2020, at Mette Frederiksen gav en ulovlig ordre om, at alle landets mink skulle aflives.

Kommissionen tilføjer, at Mette Frederiksen "subjektivt ikke havde viden herom eller hensigt hertil", og at kommissionen dermed ikke har foretaget en vurdering af, om der foreligger grov uagtsomhed.

Minkommissionen mener altså ikke, at Mette Frederiksen var klar over, at der manglede lovhjemmel, da hun beordrede alle mink aflivet.

Kommissionen lægger til grund, at Mette Frederiksen først blev orienteret om den manglende lovhjemmel søndag den 8. november om aftenen.

Det er også det, som statsministeren selv har forklaret. Det vil altså sige, at Mette Frederiksen blev orienteret som en af de sidste. Tidligere fødevareminister Mogens Jensen orienterede fødevareordførere fra Folketingets partier om eftermiddagen den 8. november, altså før statsministeren fik besked.

Forkaster Mogens Jensens forklaring

Tidligere miljø- og fødevareminister Mogens Jensen (S) får en særdeles hård medfart i Minkkommissionens rapport. Kommissionen forkaster nemlig Mogens Jensens forklaring om, at han først blev orienteret om den manglende lovhjemmel den 7. november 2020.

"Kommissionen lægger til grund, at Mogens Jensen blev orienteret om den manglende hjemmel til at aflive alle mink den 5. november 2020, og at Mogens Jensen således afgav urigtige oplysninger under samrådet den 11. november 2020, hvor han sagde flere gange, at han først blev gjort opmærksom på den manglende hjemmel ”i weekenden”.' står der.

Mogens Jensen ønsker ikke i dag ikke at svare på kritikken.

- Jeg skal have lejlighed til at læse hele minkkommissionens rapport, og derfor laver jeg ikke interviews i dag, men kommer med en skriftlig kommentar, skriver Mogens Jensen i en sms til DR Nyheder.

På et møde i Folketingets granskningsudvalg har partierne besluttet, at både nuværende og afgørende ministre får mulighed for at afgive høringssvar til beretningen. Der er høringsfrist på en måned, fortæller Granskningsudvalgets formand, Venstres politiske ordfører Sophie Løhde.

Udvalget mødes igen på mandag klokken 13 for at drøfte den videre proces af behandlingen af Minkkommissionens beretning. Udvalgets beretning vil først blive afgivet, efter høringen er afsluttet.

Grundlag for sag mod departementschef

Minkkommissionen konkluderer samtidig, at der er grundlag for at rejse en disciplinærsag mod Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen.

"Kommissionen finder samlet set, at Barbara Bertelsen har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage hende til ansvar i anledning af hendes medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020 og den efterfølgende opretholdelse heraf," står der i rapporten.

Lige som der er tilfældet med statsminister Mette Frederiksen blåstempler kommissionen, at Barbara Bertelsen ikke var vidende om, at der manglede lovhjemmel.

Kommissionen har flere kritikpunkter af Barbara Bertelsen og den meget centrale rolle, hun spillede i ”en forceret proces, som hun selv havde tilrettelagt”.

I beretningen lyder det blandt andet, at en konsekvens af hendes beslutninger var, at Miljø- og Fødevareministeriet ”i nogen grad trådte i baggrunden og blev koblet af, uanset at ministeriet havde ressortansvaret i forhold til mink” – og at det ”indebar øget risiko for fejl på en uhensigtsmæssig måde”.

Der er tale om en række embedsfolk, som i følge Minkkommissionen står til disciplinærsager som en udløber af minksagen.

Det gælder blandt andet daværende departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet Henrik Studsgaard og afdelingschef i samme ministerium Tejs Binderup.

Det gælder også rigspolitichef Thorkild Fogde samt Justitsministeriets departementschef, Johan Legarth.

DR Nyheder har rettet henvendelse til de pågældende embedsmænd for en kommentar, men de er ikke vendt retur.

Kritik af Rigspolitichefen

Rigspolitiets chef, Thorkild Fogde, burde have reageret med det samme, da han fik at vide, at der ikke var hjemmel til at kræve alle mink i Danmark aflivet.

Det gjorde han ikke, og derfor kørte politiet i flere dage videre med en plan om at bistå med den omfattende opgave at slå alle mink ned. Og altså ikke kun de mink, der var på eller i nærheden af smittede farme.

Det skriver Minkkommissionen i sin beretning.

Samtidig mener kommissionen, at Thorkild Fogde med sin deltagelse på to pressemøder den 4. og 7. november var med til at give groft vildledende oplysninger til offentligheden.

Det får kommissionen til at udtale kritik af ham:

"Thorkild Fogde har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage ham til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med opretholdelsen af den grove vildledning".

Hug til Fødevareministeriet

Den skarpeste kritik i beretningen er rettet mod Miljø- og Fødevareministeriet, der med kommissionens ord "har handlet særdeles kritisabelt i forløbet, som førte til den grove vildledning af minkavlere og offentlighed og den klart ulovlige instruks til myndigheder i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020."

Kommissionen lægger vægt på, at ministeriet ”i nogen grad blev kørt ud på et sidespor” i dagene op til pressemødet – blandt andet af Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, men finder, at ”Miljø- og Fødevareministeriet som ressortministerium havde både anledning og pligt til så vidt muligt at sikre sig, at udmeldingerne på pressemødet den 4. november 2020 ikke forudsatte en hjemmel til aflivning af mink eller en hjemmel til tempobonus, som ikke forelå”.

- Efter kommissionens opfattelse burde Miljø- og Fødevareministeriet i tiden frem til udmeldingen af beslutningen til minkavlere og offentlighed på pressemødet den 4. november 2020 have delt sin vurdering af spørgsmålene om hjemmel og så vidt muligt sikret, at der ikke på pressemødet skete vildledning eller ulovlig instruktion, lyder det i beretningen.

Mette Frederiksen i Madrid

Statsminister Mette Frederiksen har ikke ønsket at stille op til interview, men har meddelt, at hun holder pressemøde om Minkkommissionen i morgen klokken 10 i Statsministeriet.

På et pressemøde i går afviste Mette Frederiksen enhver snak om, at hun har gjort noget, der bør føre til en rigsretssag:

- Jeg mener ikke, at der er grundlag for en rigsretssag i det her spørgsmål. Jeg har jo igennem forløbet sagt, at jeg som landets statsminister ikke har været bekendt med, at der ikke var den hjemmel, som der skulle have været, sagde Mette Frederiksen.

Støttepartier afgør sagen

Det store spørgsmål er nu om et politisk flertal i Folketinget mener, at kritikken skal have konsekvenser. På forhånd har flere af de borgerlige partier rejst krav om, at uafhængige advokater skal vurdere kritikken og komme med en indstilling til Folketinget om, hvorvidt der er grundlag for en rigsretssag mod eksempelvis statsminister Mette Frederiksen.

Netop en sådan indstilling fra uafhængige advokater var fremgangsmåden, der blev brugt i instrukssagen, som førte til at Folketinget rejste rigsretssag mod Inger Støjberg for brud på ministeransvarsloven.

Men for at det kan gentage sig i minksagen, kræver det at et af regeringens støttepartier bakker op – eller er der ikke politisk flertal for det.

Efter mødet i Folketingets graskningsudvalg erklærede Enhedslisten sig helt enig med Mette Frederiksen i, at der ikke er basis for en rigsretssag mod statsministeren.

– Det centrale spørgsmål er spørgsmålet om forsæt. Altså om man gør noget med vilje mod bedre vidende. Det er der ikke noget, der tyder på i forhold til statsministeren, siger gruppeformand for Enhedslisgten Peder Hvelplund.

De to andre støttepartier, Radikale og SF, vil nu læse Minkkommissionens beretning mere indgående, inden de melder ud.

De borgerlige partier er meget kritiske over for statsministerens rolle i sagen, og mener at Minkkommissionens kritik af statsministeren bekræfter, at der er behov for at lade uafhængige jurister vurdere, om der er grundlag for en rigsretssag mod Mette Frederiksen. Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt kræver, at Barbara Bertelsen nu bliver fyret.

Startede for over to år siden

Minksagen startede for godt to år siden, den 17. juni 2020, hvor myndighederne første gang fandt corona hos mink i en besætning i Nordjylland.

3. november 2020 fastslog Statens Serum Institut, at minkavl under corona-pandemien udgjorde en betydelig risiko for folkesundheden. Samme aften blev der på et møde i regeringens koordinationsudvalg med Mette Frederiksen for bordenden truffet beslutning om, at alle landets cirka 16 millioner mink skulle aflives.

En beslutning, som Mette Frederiksen offentliggjorde på et pressemøde dagen efter. Men få dage senere erkendte regeringen, at der ikke var lovhjemmel til at kræve alle mink slået ihjel.

Den ulovlige ordre førte til, at Folketinget i april sidste år nedsatte en kommission, som skulle kulegrave sagen.

Minkkommissionen har siden indkaldt 74 vidner og gennemført 86 afhøringer – blandt andet Mette Frederiksen og hendes departementschef, Barbara Bertelsen, samt en række andre ledende embedsmænd.

Vil du dykke ned i det komplicerede og dramatiske forløb op til Minkkommissionens beretning, kan du lige nu på DRTV se dokumentaren ”Minkskandalen – afgørelsens time.”