Full text of "Forhandlinger i Videnskabs-selskabet i Christiania" Skip to main content

Full text of "Forhandlinger i Videnskabs-selskabet i Christiania"

See other formats


SeNuy N Me Å LA hp 
Aer em teser gar, 


EPFETELLI NA py JLHTT gu % 
å Le! ol ven >” dl NS LJ 2 
v w PV i | Å & V k " 
JR | Uyyler V Mu tt yy, ØL 
Å Teen Tv h IA Ur KN Jon vå NJÆENR 
Å Å AA NA Vag mw v v > . Er 2 
er SAT mA ANSA a i Vi V yr Øy TT 


uer 


; Pr OT NYy» gv 
Å AE Å Å 4 ÅÅ h v eek 1 | » 
Pa ed ee dd LA HELLE re 
TM Ty Ny NT dd UV yy Å Ad, KE ve ae) PETE va 
PN FREE EN, tyr tan MVH FL HALTE TL 
pp TR bk JG I > Umm” 4 mr 0 gen av" LER da tg (TM i Vy Y Ard AV v, ve 
Ada Mid. LETT TVILE HAT ERTER AT 4 AAd hå å le " Tr» k G yy 40, - bedt 
7 or vm. Og ha Å ØuutV AT tr øv. 
iw 


ee ran AA Ed vLyVI yer” | g 
vu å å Adide ene MOM 


Nuutyey *y 
g 3 vUS een Å » ; 
øp syre ka 


vr» BT bb dd TA PT DEE eg TNA p Po 
; eng de AVNITN uret arne HE Mrntesedrveunfing, U Ny et ten 


=nwi SUL ; 
Arn EE ev NGT av Te 
- = arr ø = Å oe = - Fosd se å AN: 
ee PEN Gi KG aar” bk || pten 
varen, ls PES L Ny rv GE 3 | vyffr wp mb Øv 


Lev 25 


Å Øv avvenn”? Aa I vERKseEe ST å TT 7 vYy % * My Å Å 
Je" 29 HF TET IT nyt p Jed vant | LG | | fe gg 
Eden Me = Nad 
EINE ne” STG I WØrS FL Nyuditdt 
mn men MANN" FE av FEN | 1G me 
renn venn? rd TATE ar! ai y 
å ET hd NLA NWA 7 ) 
DEIGTT p Pa! Van | g 4 | : 
v NN vor! AL ET 


> *"Yuurgus un 
ea 1 Lg Mennene I : LIL 
on ; LEE aadilek Ms - En | Å kb me 


Je 
E - | Å ped I 2 b 


Dr | NS TT 
AT ee ge Ny Å : ANE JD N + v W i Dr IKT & E = AAN nr, g $ 205 | me FÅ 
Pbuseee Ssg av Na AL N | il Då Li VNrøs Sv As pp HF mø FI å 
Bu MNA ma NAA TO an nPA nr at HRL I 
Hj ar A NÅ de 2 Gå ? v vu Å Eg vo L 
HET Mena vir ov i BJ He 


ae eg 


er 
Af" ØRN 
Ak ar 


sr VEN HL] 39 ANA op 0 ANE 
Vprem N Ma di NN NR u Miya FG dr PU Mabel PP, 
av teg ; 
% 
NN NAA Å | AL Pre w aa. sp DANA: OP TVG Ay då 


Pale 


NN | '4 vi N AKA AA Å 2 ad EN sg NE TER ev 
2» Å Te SAA NING 
are LE dag syl PSV på PT bb NN lb LT beds 
å =P Ne , - pr. Å " 5 være E å KG V - AE "AN ØSre"mar Få TE] hyra PET 
PR 5? ea d halt 1 ør. vu 
aan) NN. Le FLL NN Ty AR JER 
Vvtr AA viten ne e' TETT r* ANN AN MN å Pin VFØRA 
ee Å Å Å w Easy NNK Vy Å på h Å v «4 KL 
ø man ø Nun ” s er Nr nd & rn Å SG ” v *G Ar Gaal "DUE Kane hyret VW GN ver A Na Sar dl SE 
å a - KN ET ped Lt OE SERT 
vir" 2nasvast Br sa | pinne grANN ed 
V » å 4 å Rig: Å 9 V ; 4 
veger Mugg > ae AM nøyer 
MA LIME ey SE mener Y ver Eb leblae AUNAN pr 
' OE AØy LE ? ' VBA 1 ag et ae Å V JETY «Øy» 
bold PPT) ; v. Øl ' bed Nr set [ 


V '% 
Å øl ; ; : | 1 Nav, & eyge- Å 
Wen et!) SN | Øve | bade eo APT Ive sykt PN De 


r * : ! t | av? AN BANA P |- 1 | >e , 
vr vm Å ae en TET GS 
"bd. ør vi ar | 


| AA LAM GE 
ket maa ret VE 


bu Å ; byr ; 
ANNE ert, red : 8 Tale JE ges AA ode SL Ge bare an 7å jf ME ab 


w vØ å % V ve så 'Y pA K= MD TRANS jerv ENN de 
w RING MA vi ords TL d ek 11) vn ANG MAA) "ny at 


FLL ka HE) ee 501 "de å AA 
v Rå *y ar v. på 49 PT Ny, BET LIT Vag. Ei vr gv * 
FU vu fk. | tå + FE AY Da vil, PT he VEE 4 Ove, | Å Ad 'V 
KS HEER TT LE PA 


AN DU NM VU Ay nå 


maa ] men] | I ; : Dr 
da 4 ag OR | TAG i ST AGR TR hå FETE bb JE hd AST = 


å | Fl pe 
"tea If * | og AM MA mean 
NNM SARS | tg V va ata PG 


1 
HEIE 1000 2 em 
by KR NN, LG Ar V 0 | "Qy»* Ven - a ut 
N . o å (2 Non 
pr very” Ja NN - NY MND PET NR DD 
NN ANN GY balle he TG Ny ae. ø ae 


; R , I Ø% =*% Lå Pre : 
pA | TT TN AN PITTTNTTT Man bt ep Å NAL ey. 8 bi rd I 
Pi». Ne å SE E iv 
Frø he TT Kg ER vr G Mae ; UN PN NNN Ao 1403 W ør va aq vØr HP 
Mi NNN Lg PO 


ar Nad 


Do AER ev; dl AAR Sør» 
vdr: Minnene ANS 
v x 
val 
natsvasn” 


4044 0044 Ag dd sk En 


lidt 2 
) N ES EE PS 2 h p 
MA ee sd GP 


-. ad PK AG kJ ART VE "ury. ØP aid 
YAN AR ed ØL | Vee 
nn ar 


oG 2 | v 1496+- ov å PT a PT 
NA NNma=>s- SP 


> pi VW» > 4 
Lg rø ag FI JAER Å - FI TI 9000 
: 'av v | - VilIny st | Vy dd ; AE sø SØNN Ap pre 120 PM 
EA KP JA N FR HE V rersb FÅR 
LEE ua Me, LØ An han! Å 
RE Mirar Jar 2 odd | ae BYE ov syn NR rent AU An PR JO ) el Ueureg en 
w' sv NL A 3 EI R => 5 4. NA å ee AR Aa AKER) Iåferu nn. gå ster Ä % 84 va 
Ur NN atte wedl! une essens (må NT s+st rett, 
ø- i «6, ve q* AN "OP h h Å. 1 ' MØ er Å ET I AAK AN "Pray AL | I 
AZ es bid v te, Gp AL ER ug AD tn an ”O44is) Ei 
Fa yen FEE TMU Pilt x 
tt ØN k på gå ; kg EN | å en pla Å > ad he på eden øra [3 fi ba P pr 
819 ag w rad TE: HadN le 1 RÅ | AA Joe Må Å ag art d 
g ; vei k ne | IV Ut på MIE 4 PH | Ne, ; Fe ap å ' TIP PG 19 j r viv ø TEN E 3 N 
ET ea Me 'N ad | Rd | | AM TM THU 
ed, E LG 4 Å ed VAL Pepret L v see syl 
AM) LT lanse eee 
dn e NÅ MIP d 


dr : PT La 
ml pre 0000 TT TAL 
q gi » aa Vy G DÅ ÅÅ! | 


dd, 
ÅR | | es SS: HVA ET avse ND EE 
bo akk MI m ve LAE på OTTO Aa Fo 


fa 


PR 


Gå PE 
ae 
hr, 


v 
ve 


p 
PE Te 
Pre ae 


AV 


AA 
HÅ LT) 


FORHANDLINGER 


VIDEN SKABS- SELSKABET. 


AAR 1909 


Rå 
| 
I CHRISTIANIA. | 


EP N 

di - 44 ! Ul | 
(de Pr eres JE 
V å pi Pi 
NE PÅ COLLECTION pr | 

Ati IN mustt | 

NS !0ng Er | 
| 


| 

| 

| 

i i 
CHRISTIANIA | | 
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD | 
Å. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI | 

1910 | 

| 


FORHANDLINGER 


I 


VIDENSKABS-SELSKABET 


I CHRISTIANIA 


AAR 1909 


GE — 


262779 


CHRISTIANIA 
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 
A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI 


1910 


Indhold. 


Foredrag og Afhandlinger. 


Nr. 1. Magnus Olsen. Om sproget 1 de manske runeindskrilter 


, 2 J.Lieblein. Pistis Sophia. Les conceptions égyptiennes 


dans le Gnosticisme 


NN 


Side 
==) 


Kg ET MG ee tar ard 
» 3. Oscar Alb. Johnsen. Et træk af den dansk-norske re- 


gjerings handelspolitik under Kristian III og Fredrik UH . 


, 4 GF. Larsen. Antropologiske Studier vedrørende den nor- 


denfjeldske Befolkning. Med 5 Tabeller og 10 Kurvetegninger 


I Se 


phosphorescenz. (Mit? Fig. im Text) 
» 8. P.A. Øyen. Skjælbanken ved Kaddeland 


S. Eitrem. Hermes und die Toten. (Mit 1 Abbild. im Text) 
P. A. Øyen. Portlandia-niveauet ved Skaadalen station 


Sem Sæland. Elektrische Entladungen bei Thermo- 


s 9. S. Eitrem. Griechische Reliefs und Inschriften im Kunst- 


museum zu Kristiania. (Mit 9 Abbild. im Text). 


, 10. M. Hægstad. Munkelivs eldste jordebok 
, 11. R. Collett.  Sicista subtilis in Norway. 
Oversigt over Selskabets Møder i 1909 m. m.. 


(With å map) . 


1—74 
1—10 
1— 5 
1—15 
1—22 
=D) 
1—10 
1—85 


OM SPROGET 


DE MANSKE RUNEINDSK RIFTER. 


AF 


MAGNUS OLSEN. 


(CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1909. No. 1). 


CHRISTIANIA. 
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD. 
1909. 


Fremlagt i den hist.-filosof. Klasses Møde 22de Januar 1909. 


ke 
ee p are 


Til 
professor dr. Ludv. F"” A. Wimmer, 
som den 7de februar 1909 fylder 70 aar 
og samtidig fuldfører sit store verk 
y,De danske runemindesmærker* 


i taknemmelighed og ærbødighed. 


fen paa øen Man har oftere været gjenstand 
for behandling, lige fra P. A. Munch? (slutningen af 1840- 
aarene) til Sophus Bugge” (1900), Kermode og Brate. Ganske 
nylig (1907) er to værdifulde arbeider over de manske runeind- 
skrifter udkomne, Kermode's anden udgave af ,Manx Crosses* > 
(hvoriblandt findes de 27 med runer beskrevne manske kors) og 
Brate's behandling af ,Runinskrifterna på ön Man* i det 
svenske arkæologiske tidsskrift ,Fornvånnen* 1907 s. 20—34, 
T1—9. 

Under et ophold paa Man 1 1905 har Brate i original kunnet 
undersøge de fleste runeindskrifter paa denne ø, og han er der- 
ved naaet til adskillige nye læsninger, som igjen har faaet be- 
tydning for opfatningen af vedkommende indskrifters indhold. 
Brate giver ogsaa flere gode bidrag til de iforveien sikkert læste 
indskrifters tolkning, og den oversigt, som til slutning følger, 
over de manske runekors og deres forhold til svensk og norsk 
runeskrift, bringer ved siden af meget selvstændigt, som fortjener 
studiefællers opmerksomhed, en uddybning af Sophus Bugge's 
syn paa de manske og dermed beslegtede runeindskrifter som 
vidnesbyrd om kulturveie i vikingetiden. 

Det er ikke meningen her at gaa ind paa de mange uløste 
spørgsmaal, som endnu knytter sig til de manske runeindsknifter. 


1 Annaler for nordisk Oldkyndighed 1850 s. 2738—9287 (paa engelsk i 
Mémoires de la Société Royale des Antiquaires du Nord 1845—49 
s. 192—208); Chronica Regum Manniae et Insularum, Christiania 1860, 
p. XX—XXIV (anden udg. i ,The Manx Society" XXII—XXIII, 1874). 

? Aarbøger for nordisk Oldkyndighed 1899 (Kbh. 1900) s. 229—947. 

3 Første udgave udkom i 1887 under titelen ,,.Catalogue of Manx Crosses* 
(i det følgende citeret som ,Cat.*”). — For den ældre litteratur om de 
manske runeindskrifter (hvoraf særlig maa merkes J. G. Cumming's 
»Runic and other Monumental Remains of the Isle of Man* London 
1857) kan henvises til Kermode, Manx Crosses s. 8 fl. 


Vid.-Selsk. Forh. 1909. No. 1. 1 


6 MAGNUS OLSEN. [No. 1. 


Om disse indskrifter i almindelighed skal jeg kun gjøre en kort 
bemerkning, førend jeg gaar over til det egentlige emne for 
denne lille undersøgelse, de eiendommelige sprogforhold paa den 
af baade irer og nordmænd beboede ø (afsnit I og II). I et 
slutningsafsnit (III) vil jeg dernæst ogsaa fremsætte en forkla- 
ring af et vanskeligt sted i en af de manske runeindskrifter. 


Medens Wimmer, Runenschrift s. 290 og S. Bugge anf. 
st. s. 246 har været tilbøielige til at henføre de manske rune- 
indskrifter til den halvdel af 11te aarh., har Brate (s. 86 fi.) 
hævdet, at størsteparten af disse indskrifter — d.v.s. de af 
dem, som endnu ikke har runen Å i betydningen o — ikke er 
yngre end midten af 1ite aarhundred. For Brates opfatning 
kan anføres, at man i Uppland allerede omkr. 1040—50 synes 
at være begyndt at bruge RÅ som tegn for 0". Omtrent fra 
denne tid er den norske Oddernes-indskrift B, som med nogen- 
lunde sikkerhed kan dateres, da den er indhuggen for (eller 
af) ,Olav den helliges gudsøn* Fivind*. TI denne indskrift 
anvendes ligeledes øss-runen (4) som tegn for 0. Noget ældre 
end OQddernes-indskriften B er den ,historiske*" runesten fra 
Galteland (Evje, Nedenes amt), som er reist over en mand, 
der omkom paa Knut den stores Englandstog i 1029. Efter 
Bugges læsning og tolkning? forekommer paa Galteland-stenen 
runen 4 i følgende ord: i mandsnavnet bior, 1 det angelsaksiske 
mandsnavn Godine (skrevet kob-), 1 soti sötti præt., samt 1 ikldt 
(England) *. 


I Brate s. 87; 0. von Friesen, Upplands runstenar (Sårtryck ur Upp- 
land II) s. f.; jfr. Wimmer, De danske runemindesmærker I s. XLII, 
III s. 189 f. 

? Sproglige og historiske afhandlinger viede Sophus Bugges minde, 
Kra. 1908, s. 8 fr. 

3 Meddelt bl. a. hos A. Helland, ,Norges land og folk. Nedenes amt* 
I s. 721. Videre litteraturhenvisninger findes i Afhandl. viede Bugges 
minde s. 8 anm. 2. 

2 Da Galteland-stenen, som vel er reist omkr. aar 1080, har d som tegn 
for 0, kan jeg ikke give Brate ret, naar han (s. 95) 1 anledning af 


1909.] OM SPROGET I DE MANSKE RUNEINDSKRIFTER. 7 


I. 


Under en gjennemgaaelse af de manske runeindskrifter blev 
jeg opmerksom paa den paafaldende afvigelse, som der er mel- 
lem indskrifterne nr. 11 (hos Brate, = Kermode Catalogue 21, 
Manx Crosses nr. 92, Bride) og nr. 6 (= Gat. 9, MGr. 77, 


Ballaugh). Begge disse, som indeholder den 1 de manske rune- 


indskrifter sædvanlige formel ,N.N. reiste dette kors efter —*, 


har efter navnet paa den mand, som har reist korset, en an- 
givelse af, hvis søn denne er. Men medens det i nr. 6, som i 
talrige andre nordiske indskrifter !, heder: 


Sophus Bugge's og min bestemmelse af Senje n-indskriftens tid (Runerne 
paa en Sølvring fra Senjen s. 18 f.) bemerker: ,Då uti fotum runan o 
brukas som o-runa, kan icke inskriften hårröra från Olof Haraldssons 
tid, utan troligen från 1000-talets midt*, I udgaven af Senjen-indskriften 
var denne sat til ,første Halvdel af 11te Aarhundred". Galteland-ind- 
skriften godtgjør endog, at den ,Mulighed ... neppe [kan] modbe- 
vises”, at Senjen-indskriften er ældre end Olav Haraldssøns død 1030. 

Jeg benytter leiligheden til at berøre læsningen af et andet ord i 
Senjen-indskriften, hvorom ogsaa Brate (s. 94 f.) ytrer sig. Efter at 
have omtalt, at ,i de svenska runinskrifter, om hvars uttryckssått 
Senjen-inskriften påminner, följer ett adverb efter verbalformen*, fort- 
sætter han: ,1 enlighet med dessa motstycken synes mig möjligt, att 
ock Senjen furu trikia kan vara afsedt att vara foru(m) drængila. 
Det sista i uti trikia utgöres af två skilda streck, och om det nedre 
af dessa haft ett kanske redan från början mindre skarpt kånnestreck 
till P 1, skulle ett sådant nu kunna vara så otydligt, att det icke upp- 
mårksammats vid M. Olsens noggranna undersökning, helst då under- 
sökarens tankar icke gingo i denna riktning*. Hertil skal jeg kun 
bemerke, at muligheden af en læsning drengila er bleven drøftet under 
udarbeidelsen af tolkningen af Senjen-ringens runer, da denne mulighed 
nødvendig maatte frembyde sig paa grund af Gripsholm-stenens ud- 
tryk (efter Brate furu : trikila), som anføres s. 14. Denne mulighed 
blev ogsaa veiet under indskriftens læsning. Senere har konservator 
O. Niecolaissen Tromsø, skriftlig meddelt Brate, ,att det kånne- 
streck till P, som .. [han] trodde möjligen kunna spåras på Senjen- 
ringen vid toppen av nedre strecket till det inskjutna andra i 1 trikia 
alls icke finnes, åven vid undersökning med lupp* (Brate 1 brev til 
mig af 3dje marts 1907). 

Ligesaa i nr. 12 (= Cat. 26, MCr. 113, Conchan), hvor begyndelsen 
mangler: —(a)sunr * raisti x ift o. s. v. 

I () sættes runer, som er ufuldstændig bevarede, i [ ] runer, som 
nu helt mangler. Ved kursivering betegnes i de manske indskrifter 
runer, som er udeladte ved forkortet skrivemaade. 

I gjengivelsen af de ikke-manske runeindskrifter er intet hensyn 
taget til skilletegn. 


— 


8 MAGNUS OLSEN. [No. 1. 


oulaibr : liutulbsunr : (rail[s](ti kjrus - b(la)na : aiftir : ufl]b: 
sun : sin ,Oleiv Ljotulvssøn reiste dette kors efter Ulv, sin søn*, 

altsaa med sunr efter fadersnavnet, har nr. 11 ordet for 
»søn* foran fadersnavnet: 

(truian : sunr(tlufkals : raisti krus bina : a(ft) ap(m)iudl) : 
kunu : s(inj[a] ,Druian Dufgalssøn reiste dette kors efter A., 
sin hustru*. 

Den samme eiendommelighed finder vi 1 nr. 7 (= Cat. 129, 
MCr. 86, Braddan): 

burstain : raisti : krus : bana : ift : ufaak : sun : krinais 
» Torstein reiste dette kors efter Ufag (Ufeig) Krinanssøn*. 

Ensartet med nr. 11 er vistnok ogsaa nr. 9 (= Cat. 16, 
MCGr. 109, Braddan), som nu kun er bevaret til og med runen 
u i bur-, men som har været fuldstændigere læst af Cumming 
og Kneale (til hvem Munch og Bugge har sluttet sig): 

utr : risti : krus : bana : aft : fra(k)a : fabur sin - in - bur- 
biaurn : sunr — ,Odd reiste dette kors efter sin fader Frakke, 
men Torbjørn, søn af [N.N., forarbeidede det]*. 

Det er dog ogsaa muligt, at der 1 nr. 9 til faderens navn 
har været følet en stedsbestemmelse eller et tilnavn, og i saa 
fald tør denne indskrift ikke ligefrem sammenlignes med nr. 11 
(som efter ,søn* kun har faderens navn), men bliver ensartet 
med 

nr. 1 (= Cat. 1. MCr. 73, Andreas): — bana : ift ufaik : 
faubur : sin : in : kautr : karbi : sunr : biarnar : fra : kuli : 
»[N. N. reiste] dette [kors] efter Ufeig, sim fader, men Gaut 
forarbeidede det, søn af Bjørn fra Cooiley*, 

nr. 24 (= Cat. 75, MCr. 105, Michael): x iualfir (?) : 
sunr : burulfs : hins : raupa : risti : krus : bana : aft : fribu : 
mubur : sina ,-..., søn av Torolv den røde, reiste dette kors 
efter Frida, sin moder* 

og nr. 25 (= Cat. 76, MCr. 101, Michael): — krims : ins: 
suarta x ,[N.N. reiste dette kors efter N.N., sin ..., søn af] 
Grim den svarte. 

Til disse sidstnævnte indskrifter, 1 hvilke der til fadersnavnet 
er føiet en stedsbestemmelse eller et tilnavn, skal foreløbig intet 


1909.] OM SPROGET I DE MANSKE RUNEINDSKRIFTER. 9 


hensyn tages. Jeg ser her ogsaa bort fra nr. 21 (mail : brikti : 
sunr : abakans : smib : raisti o. s. v.), hvor ordet ,smed* sand- 
synlig hører til fadersnavnet, ikke til Melbrigde; jfr. herom mere 
i det følgende. Ogsaa til nr. 14: — (u)s - bensi : ifter - asribi - 
kunu sina - (tult(u)r uts, hvor der mellem navnet og ordet 
»datter* staar en angivelse af et personligt forhold (,,sin hustru*), 
skal jeg senere komme tilbage. 

Foreløbig skal vi altsaa kun have opmerksomheden rettet 
paa de to indskrifter nr. 6 og nr. 11, som, skjønt de er fuld- 
stændig ensartet byggede, dog har den paafaldende afvigelse 

oulaibr : liutulbsunr (nr. 6), 
men: (truian : sunr(tjufkals (nr. 11). 

Man vil her være tlbøielig til (saaledes som Brate har 
gjort) at oversætte i nr. 6 ,Oleiv Ljotulvssøn*, men i nr. 11 
sPruian, søn af Dufgal*. Det vil med andre ord sige: medens 
liutulbsunr 1 den første indskrift er en fast bestanddel i en 
personbetegnelse, ensartet med tilnavne som (Hakon) Aödalsteins- 
föstri, (Nikolas) Hreidarsbrödir, jarlsfrændi o.s. v., til hvilke 
der er en umerkelig overgang, opfattes i den anden indskrift 
sunr(tjufkals som en i apposition tilføiet fyldigere bestemmelse 
til navnet (t)ruian. 

Denne opfatning kan jeg ikke holde for den rette, da den 
ikke synes mig at have tilstrækkelig støtte i andre nordiske 
runeindskrifter, som indledes med ordene ,N.N. N.N.'s søn 
reiste (ristede, forarbeidede, eller lign.) . . .* For at komme til 
klarhed over, hvorvidt apposition (,søn af N.N.*) er det regel- 
mæssige udtryk i denne indskriftformel, har jeg gjennemgaaet 
samtlige norske og danske runeindskrilter, samt de over 800 
svenske runeindskrifter, som er udgivne af Dybeck 1 ,Sverikes 
runurkunder* fol. bd. I—II og 1 ,Svenska run-urkunder* bd. I, 
af Torin 1 ,, Vestergötlands runinskrifter* h. I—IV og af Sö der- 
berg og Brate i ,Ölands runinskrifter* !. Navnlig har det 


1 Derimod har jeg ikke vovet at bygge paa det tildels meget usikre 
materiale i Liljegren's ,Run-Urkunder". Dette har jeg først (lige 
før trykningen) gjennemseet, efterat den egentlige undersøgelse (fra 
september 1907) var afsluttet, for derved at gjøre en prøve paa rigtig- 


10 MAGNUS OLSEN. [No. 1. 


danske materiale, som paa en mønstergyldig maade er offentlig- 
gjort og tilrettelagt i Wimmer's i disse dage afsluttede store 
verk ,De danske runemindesmærker* I—IV, været 1 høi grad 
oplysende ved nærværende undersøgelse. Jeg har noteret 22 
eksempler paa ordstillingen Sigwör Jarlsson reist runar, de 
fleste fra norske og danske runeindskrifter, derimod forholdsvis 
faa fra de svenske, hvis staaende udtryk er: ,N.N. [0g...] 
reiste [eller: lod reise] . . .*, uden tilføiret fadersnavn. MHertil 
kommer fra danske indskrifter to eksempler paa, at der mellem 
navnet og fadersnavnet staar et tilnavn eller en betegnelse for 
stilling: 

borkil huati tofa su(n) rspbi sten.... Hanning, Jylland 
(Wimmer II 991 ff.). 

asur lat hirbir (,forvalter*) fukis (eller: kukis) sun rais(t) .... 
Ravnkilde, Jylland (Wimmer II 133 ff.). 

Endelig kjendes fra norske og danske runeindskrifter 5 
eksempler paa, at fornavnet ved prædikat (og dertil føiede be- 
stemmelser) er skilt fra ordene ,N.N.'s søn (datter)*. F. eks.: 

burkil karbi purbar sun bru bisi . ... Jordberga, Skaane 
(Wimmer IIT 140 fi.) 1. 

Imod disse 29 indskrifter kan jeg som undtagelser kun op- 
stille de tre > 

Liljegren, Run.-Urk. nr. 122 = Dybeck fol. I 167: sihuipr 
sun kilauhar raisti runar iftir rahnilfi sueru sina, 

Lilj. 489 — Dyb. fol. II 129: kunar sun farulfs lit kiara 
mirki fr sial iufurfastaz stiubu sinaz totur hulmtisar 

og Lilj. 977 (Bautil 757): fastulfr sun uiulfs lit hakva stain 
at hulmkair brobur sin auk poruar mobur sina . .. 
heden af de følgende slutninger. Da mindeindskrifterne hos Liljegren 
(nr. 1—1414) for en stor del ikke egner sig bil en detaljeret rede- 
gjørelse, har jeg i det følgende kun laget hensyn til, hvad der i disse 
kan synes at stride imod min opfatning af de manske indskrifter 
nr. 11 og nr. 7. 

De andre 4 eksempler er: kunuur kirbi bru bririks tutir iftir.... 
Dynna, Hadeland; Sønder-Vissing-stenen I, Wimmer I 78 fø. (metrisk); 
Ferslev, smst. II 164 ff.; Skærn I, smst. II 170 ff. 

Som undtagelse maa ikke regnes Lilj. 984: siribr kiarbi . .. mubir 


alriks tutir urms fur salu . ..., hvor appositionen ,Orms datter* 
er foranlediget ved det parallele udtryk ,Alriks moder*. 


=3 


ro 


1909.] OM SPROGET I DE MANSKE RUNEINDSKRIFTER. 11 


Naar i de to første indskrifter (Lilj. 122 og 499) den fyl- 
digere udtryksmaade med apposition er anvendt, er grunden 
vistnok at søge deri, at begge ved sit indhold afviger fra alle 
de ovenfor nævnte 929 indskrifter, som har den samme formel 


sN. N. —ssøn reiste [ristede, forarbeidede, eller lign.] —*. 


Disse 
fortæller, forsaavidt de er mindeindskrifter, allesammen om de 
enklere slegtskabsforhold, som bestaar mellem fader og søn 
og mellem brødre. Ingen af dem er ristet til minde om en 
person, med hvem man ved giftermaal er bleven beslegtet, saa- 
ledes som tilfældet er med Lilj. 122, der er indhuggen efter en 
svigermoder (sueru), og Lilj. 439, 1 hvilken en steddatter (stiubu *) 
mindes. 

I Lilj. 122, hvor til navnet sihuibr er føiet appositionen 
sun kilauhar, er det at merke, at her ikke nævnes faderens, 
men moderens navn. Af en eller anden grund har det inter- 
esseret Sigvid at fortælle, hvem hans moder var, samtidig med 
at han lod indhugge en indskrift til minde om sin hustrus 
moder. Her kan da siges for tanken at foreligge en parallelisme 
i ordene sun kilauhar og rahnilfi sueru, hvilken turde være til- 
strækkelig til at forklare denne indskrifts fyldigere udtryksmaade 
ved hjælp af apposition. 

I Lil. 459 kan den usædvanlige udtryksmaade Gunnar, 
søn af Farulv* istedenfor det enklere ,Gunnar Farulvssøn* 
maaske forklares ved ubevidst indflydelse fra udtrykket ,datter 
af Holmdis*, som skulde følge senere i indskriften, men som 
allerede ved indhugningen af indskriftens begyndelse kan have 
foresvævet runeristeren. I denne indskrift dvæles der ved lidt 


I Som Dieterich, Runen-Sprach-Schatz s. 305 rigtig har seet, maa 
dette ord her betyde ,steddatter", ikke ,stedmoder*, da i sidste til- 
fælde tilføielsen ,datter af Holmdis" vilde være høist besynderlig. 
Dette | fremgaar ogsaa af Lilj. 483 (,Holmdis lod gjøre merke efter 
Jofurfast sin datter*) og af den tabte indskrift Lilj. 484, som den samme 
Farulv har ladet riste efter sin og Holmdis's søn: kunar sun farulfs 
litu uk hulmtis kerbu mirki eftir borb sun sin in ubir risti (jfr. 
Stephens, Run. Mon. II s. 618). Her maa vel ordstillingen kunar 
sun farulfs skyldes efterligning af Lilj. 439. Forøvrigt er Lilj. 434 
meget ubehjælpelig affattet og indtager en særstilling med hensyn til 
sprogligt udtryk. 


12 MAGNUS OLSEN. [No. 1. 


mere indviklede slegtskabsforhold, og dette kan have bevirket 
en omstændeligere udtryksmaåade i det hele taget. 

Tilbage bliver da som eneste undtagelse Lilj. 977, som fastulfr 
sun uiulfs har ladet indhugge efter sin broder og sin moder. 
Skulde ikke denne 'undtagelse være at forklare paa samme 
maade som Lilj. 122 og 439? Ved det fyldigere udtryk ,Fast- 
ulv, [som var] søn af Veulv* kunde der for samtiden være hen- 
tydet til, at Fastulvs moder efter sit egteskab med Veulv havde 
været gift med en anden mand, som da endnu levede. 

De tre sidstnævnte indskrifter frembyder saaledes ingen til- 
strækkelig analogi for den opfatning, at sumr (tjufkals 1 den 
manske runeindskrift nr. 11 skulde være at forklare som appo- 
sition. I hine tre indskrifter (eller ialfald i to af dem) synes, 
som vi har seet, anvendelsen af apposition at være begrundet i 
indskrifternes indhold; ved nr. 11 øiner jeg ingen mulighed for 
en saadan forklaring. 

Grunden til den eiendommelige ordstilling i nr. 11, hvor 
sunr gaar foran (tjufkals, synes da at maatte søges i sprog- 
forhold, som var eiendommelige for øen Man 1 første halvdel 
af 1ite aarh. 

Et vink om, 1 hvilken retning forklaringen bør søges, finder 
jeg 1 den svenske runeindskrift Dyb. fol. II 260 (Malsta, Ly- 
hundra hd., Uppland), hvoraf tegning ogsaa er meddelt af 
O. v. Friesen, Upplands runstenar s. 41: 

ihar likr snaibiarn su(n) ansuars kuphialbiant 

, Hår hvilar Andsvars son Snöbjörn; Gud hjålpe anden*. 

I denne indskrift er anvendt den samme formel, som er 
saa almindelig i middelalderske latinske indskrifter: ,, Hic jacet...* 
Qgsaa i ordstillingen su(n) ansuars tør vi se indflydelse fra 
denne indskriftformel. Skjønt Malsta-indskriften er skreven med 
runer paa svensk, er den tænkt paa latin. Et skridt videre 
har man gaaet 1 indskriften paa ligstenen Lilj. 1678 — Dyb. 
fol. II 58 (Ekerö kyrka, Fårentuna hd., Uppland), hvor der med 


runer er skrevet paa latin: 


ikgæberk filia ermundi iacet hic 


1909.] OM SPROGET I DE MANSKE RUNEINDSKRIFTER. 13 


Ligesom 1 Malsta-indskriften bør efter min mening ogsaa 
i den manske runeindskrift nr. 11 den paafaldende ordstilling 
sunr (tjufkals forklares som fremkaldt ved indflydelse fra et 
andet sprog. Dette kan ikke være latin. Fra Man kjendes 
nemlig kun 3 latinske indskrifter paa kors, som alle skriver 
sig fra langt ældre tid end de norske runeindskrifter (se Ker- 
mode MCr. s. 74 f.).  Indskriften nr. 11 maa da røbe 
paavirkning fra irsk ordstilling. 

I de norske nybygder paa de britiske øer har nordmænd 
og irer gjennem generationer boet side om side og havt stadigt 
og intimt samkvem med hverandre". Saaledes læser vi paa 
manske runekors om norske mænd, som har været gifte med 
kvinder, der har baaret irske navne (nr. 12 og nr. 29). Ft 
runekors (nr. 7) er reist af en mand ved navn Torstein efter 
Ufeig, søn af Krinan, et andet (nr. 10) af en Torleiv nakke til 
minde om hans søn Fiakk. Norske og irske navne har saaledes 
været brugte i samme familie. Særskilt maa merkes, at to norske 
runeindskrifter paa Man har hensyn til familier med udelukkende 
irske personnavne. Den ene er nr. 21, som Gaut Bjørnssøn 
har indhugget for Melbrigde, søn af Adakan smed. Den anden 
er den indskrift, hvormed vi her beskjæltiger os. I dette for- 
hold, at nr. 11 er en norsk runeindskrift, som indeholder tre 
irske personnavne, finder jeg en sterk støtte for den antagelse, 
at ordstillingen sunr (tjufkals skyldes indvirkning fra usk. 

I irsk (heri indbefattet gælisk og manx) er det fast regel, 
at hvor en person betegnes ved tilføiet fadersnavn, er dette 
stillet efter ordet for ,søn* (mac). Jfr. familienavne som Mac- 
donald, Macpherson, Corkhill. Dette sidste, som opføres fra 
Man ?, er udgaaet fra Mac Porketill, d.e. Torkelssøn. I den 
manske indskrift nr. 11 svarer altsaa truian : sumr (tjufkals til 
irsk Drwian mac Dubgaill, hvor den irske ordstilling er bleven 
staaende uforandret. Hermed kan sammenlignes det gamle navn 
paa St. Patrick's Isle udenfor Peel paa vestsiden af Man, Holm- 


1 Jfr. A. Bugge, Vikingerne [I] s. 195 f. 
2 A. W. Moore, Manks Names, 9. ed. (London 1903), s. 583. 


14 MAGNUS OLSEN. [No. 1. 


Patric), d. e. Patriks holme, hvor altsaa første led, det norske 
ord holmr, staar foran den deraf styrede genetiv. 

Naar sunr (tlufkals i betydning sammenstilles med irsk 
mac Dubgaill, saaledes at det bør gjengives ved ,Dubgalssøn*, 
ikke ved appositionen ,søn af Dubgal*, da stemmer det her- 
med vel overens, at der ikke er sat skilletegn mellem disse 
to ord 1 indskriften. Paa lignende maade er i nr. 6 skrevet 
oulaibr : liutulbsunr uden skilletegn foran sunr, og 1 det kel- 
tiske sprog paa Man maa en ordforbindelse som Mac Porketill 
have været udtalt under én accent, da heraf senere har ud- 
viklet sig det sammenskrevne Corkhill. 

Fra forskjellige sider er det saaledes gjort sandsynligt, at 
der i sunr (tufkals (nr. 11) foreligger en hibernisme. Men 
hvorledes forholder det sig nu med denne ordstilling i de andre 
manske runeindskrifter, som er nævnte 1 det foregaaende (s. 8 f.)? 


Vi vil først tage for os nr. 7 

burstain : raisti : krus : bana : ift : ufaak : sun : krinais, 
hvor en genetiv uden tilføiet bestemmelse er styret af det 
forudgaaende ord sun. Her opstaar det samme spørgsmaal 
som ved nr. 11: Er sun: krinais apposition, eller skal man, 
som jeg har gjort, kun oversætte det ved ,Krinanssøn*? 
Svaret søger jeg at naa til paa samme maade som ved nr. 11 
og ved hjælp af det samme materiale (jfr. s. 9.) 

De med nr. 7 analogt byggede mindeindskrifter (,, efter N.N. 
—ssøn*), som jeg har noteret, er: 

Lilj. 540 — Dyb. fol. II 211: .... ftir austain .... kun[.-] 
su(n) . . .. 
Lilj. 1639 — Torin IV 112: botildær læt gæra huallf 
pænna ifir suen dyrmoson . ... 

Hørning, Jylland (Wimmer II 258 ff.): tuki smibr rib stin 
ift burkisl kupmutar sun . ... 

Øster Larsker, Bornholm (Wimmer III 240 ff.): .... auti 
bupbu bku sun . ... efter Broder T—ssøn* (Wimmer). 


1 Jfr. A. Bugge s. 174. 


1909.] OM SPROGET I DE MANSKE RUNEINDSKRIFTER. 15 


Jfr. ogsaa Oddernes ), Agder: [efter N. N.] niripsun stain sa. 
Til disse mindeindskrifter slutter sig de, som har et til- 
navn eller en rosende tilføielse til den dødes navn*”: 


Hållestad I, Skaane (Wimmer I 81 få.: ....ifti[r] tuka 
kurms sun sar hulan trutin... ,efter Toke Gormssøn, sin 
hulde drot*. 

Skærn I, Jylland (Wimmer II 170 ff.): .... at ubinkaur 
usbiarnar sun ban tura uk hin turutin fasta .... ,efter Odin- 


kar Husbjørnssøn, den udmerkede og den trofaste (droöttin- 
fasta)*. 


Oddum, Jylland (Wimmer II 285 ff.): .... uftigr tuka tuka 
sun hin usta (d. e. hinn æzta) . . .. 

Gæssingholm, Jylland (Wimmer IV, 1 s. 38 fi): .... yfæ 
byriæ æbi sun lakhæ . ... ,over Tyre Ebbessøn [den] lave*. 


I alle disse indskrifter staar ordet for ,søn* efter faderens 
navn. Dog findes der ogsaa eksempler paa, at ,N.N.'s søn* 
(med ,søn* foran fadersnavnet) er føiet som apposition til den 
dødes navn, men de er forsvindende faa, og efter hvad vi har 
lært af Lilj. 122 og 439 (s. 10 [f.), holder jeg det for sandsynligt, 
at det omstændeligere udtryk med apposition har sin grund i 
visse særegenheder ved indskrifternes bygning og indhold. Dette 
er saaledes sikkert tilfældet med 

Li. 441: .... iftir s... han to austr sun kismuntar, 
hvor appositionen er skilt fra navnet ved den parenthetisk ind- 
skudte sætning ,han døde 1 Østervei*. 

Derimod kan der ved 

Lilj. 155 — Dyb. fol. I 198: kulifr uk sioli litu risa iftir 
ikifast sun iarunta— (ufuldstændig bevaret), 


1 Afhandlinger viede Sophus Bugges minde s. 8 ff. 

? Blandt dem medtager jeg ikke Karlevi-indskriften (Öland), som ifølge 
Wimmer's særdeles tiltalende forklaring (I s. CXIV og ,Ölands run- 
inskrifter* s. 136 ff.) begynder saaledes: sta(in sasi is) satr aiftir siba 
[hin] fruba sun fultars .... ,Denne sten er sat efter Sibbe den frode, 
Fuldars søn ....* Her er nemlig ,Fuldars søn" af stilhensyn brugt 
istedenfor det prosaiske ,Fuldarssön". Ved sin høitidelige udtryksmaade 
minder Karlevi-indskriftens begyndelse sterkt om vers, og allitteration 
synes at være tilsigtet i dette afsnit. 


16 MAGNUS OLSEN. [No. 1. 


Lilj. 882 (Bautil 672): ikuna raisti stain bina aftir saksa 
sun hlftanar 

og Lalj. 908 (Bautil 793): inkialr a(u)k ...fr raistu stain 
bansi at kana sun kuna 

ikke gives nogen bestemt grund for, at det fyldigere udtryk 
sefter N.N.[, som var] søn af N.N.* er anvendt !. Kanske 
har de mænd, som har ladet indhugge indskrifterne Lalj. 155 og 
908, udtrykkelig villet fremhæve, at den døde var deres sted- 
broder med samme moder, men forskjellig fader, og stenen Lilj. 
832 kan være reist af Halvdans hustru efter en søn af Halvdan 
af et tidligere egteskab. 

Nu kan vistnok den manske indskrift nr. 7 paa lignende 
maade ved sin ordstilling ift : ufaak : sun : krinais henvise til 
personlige forhold, som gjorde det ønskeligt, at den døde ud- 
trykkelig blev nævnt som ,søn af Krinan*. Men naar vi paa 
den anden side kommer ihu, at vi 1 nr. 11 (truian : sunr 
(tjufkals har et utvilsomt eksempel paa foranstilling af ,søn* i 
det med personnavnet fast sammenhørende kenningarnafn 
»Duigalssøn* (= irsk mac Dubgaill), maa det ligge overmaade 
nær at opfatte sun : krinais paa samme maade. Hertil kom- 
mer, at det af det foranstillede sun styrede navn (krinais) er 
irsk, hvilket bestemt taler for, at ordstillingen sun : krinais 
(= mac OCrindin) skyldes irsk indvirkning. At saa er tilfældet, 
godtgjøres efter min mening til overflod ved navneformen krinais, 
som endog har bevaret spor af irsk bøining. Genetiven krinais 
skal læses krinains, idet mn, som ofte i runeskrift, er ladet ube- 
tegnet foran dental. Denne form har jeg (hos Brate s. 25) for- 
klaret som den irske genetiv Crindin (nom. Crindn) med til- 
følret norsk genetivendelse -s. 


Da spørgsmaalet om hibernismer i det norske sprog paa 
Man er af ikke liden historisk og sproglig interesse, har jeg 
troet at burde føre et saa fuldstændigt bevis som muligt for 

I Jeg bortser her fra Lilj. 770, hvor det, som gaar nærmest foran sun 


(med følgende genetiv), nu mangler. Denne indskrift kan derfor mulig 
være at sammenligne med de i det følgende s. 17 f. omtalte. 


1909. OM SPROGET I DE MANSKE RUNEINDSKRIFTER. 17 


min opfatning af ordstillingen i indskrifterne nr. 11 og nr. 7). 
Endnu har vi tilbage at undersøge, hvorvidt der ogsaa foreligger 
hibernismer 1 nr. 14, i nr. 1, nr. 24 og nr. 2 og i nr. 21, som 
alle har ordet for ,søn* eller ,datter* stillet foran det deraf i 
genetiv styrede fadersnavn. Disse sidste indskrifter maa gjøre 
krav paa den samme opmerksomhed som de allerede behand- 
lede, selv om resultatet af den følgende detaljerede udredning 
vil blive, at irsk indflydelse her ikke tør antages. 

De nævnte indskrifter tør ikke ligefrem sammenlignes med 
de allerede behandlede, nr. 11 og nr. 7. I disse var der hverken 
til faderens navn eller til ordet for ,søn* føiet en nærmere be- 
stemmelse. Derimod er i 

(I) nr. 14 (= Cat. 36, MCr. 112, German): 

—(u)s - bensi  ifter - asripi - kunu sina - (tu)t(u)r uts =,[N. 
N. reiste] dette kors efter sin hustru Aasrid, datter af Odd* 

til den dødes navn foruden fadersnavnet føiet angivelsen 
af et personligt forhold (,sin hustru*). 

Her kan tutur uts opfattes som en apposition, hvis to led 
»datter af Odd* (= som datter knyttet til Odd) efter meningen 
danner en parallel til kunu sina (= som hustru knyttet til ham 
2: den mand, som har reist korset). Paa lignende maade heder 
det i den danske indskrift 

Aalum IV, Jylland (Wimmer IV, 1 s. 209 ff.): burui uikuts 
kuna lit risa stin bansi eftir purbiurn sun sibu sustlik sin is 
hun hukbi betr ban suasum suni ,Tyre, Vegøts hustru, lod 
reise denne sten efter Torbjørn, Sibbas søn, sin fætter, som 
hun holdt mere af end en kjær (eller: sin kjære) søn*. 

Videre kan nævnes de med nr. 14 fuldstændig parallele ind- 
skrifter 

Lilj. 1233 (Rösås, Småland; efter v. Friesen's undersøgelse 
gjengivet af Noreen, Altschwed. Gramm. s. 494 nr. 29): kulnt)kel 
sati sten bansi eftir kunar fabur sin sun hruba .. 


1 Under den temmelig hastige gjennemgaaelse af det vidtløftige mate- 
riale har kanske en og anden enkelthed, som kunde have vedkommet 
denne undersøgelse, undgaaet min opmerksomhed, men derved er resul- 
tatet neppe 1 nogen nævneværdig grad blevet forrykket. 


Vid.-Selsk. Forh. 1909. No. 1. 2 


18 MAGNUS OLSEN. [No. 1. 


og Lilj. 453 — Dyb. fol. II 105: halfntan auk tubi litu risa 
stin at huta fabur sin sun pborbiarnar, 

samt Lilj. 312 — Dyb. fol. I 1 (Noreen s. 483 nr. 4 efter 
v. Friesen's undersøgelse): .... raisa stain pina eftir asur 
bunta sin sun hakunar iarls ...., hvor der til faderens navn 
som tilnavn er føiet betegnelsen for en stilling (jfr. i det følgende) !. 

Paa den anden side findes der ogsaa eksempler paa ord- 
stillingen ,efter sim fader (mand, ell. lign.) N. N. —ssøn*, men 
ingen af disse er fuldstændig parallele med den manske ind- 
skrift nr. 14. Jfr. saaledes 


Sjörup, Skaane (Wimmer I 91 ff.): .... huftir a(s)biurn 
sin filaga (tju(k)a(s) [sun] . . .. 
Villie, Skaane (Wimmer III 91 fi.): .... iftir suin baluks 


2 


sun bunta sin ....* 

Der foreligger altsaa ingen grund til at antage, at ordstil- 
lingen 1 nr. 14 skyldes paavirkning fra irsk, da denne ordstil- 
ling, som vi har seet, har analogier 1 egte nordiske runeind- 
skrifter. 

Heller ikke tør man se irsk indflydelse i de manske ind- 
skrifter nr. I, nr. 24 og nr. 25: 

(IL) nr. 1: .... in : kautr : karbi : sunr : biarnar : fra : 
kuli:, hvor der tl faderens navn er føiet en stedsbeteg- 
nelse, 


1 Andre eksempler paa, at der til den dødes navn foruden fadersnavnet 

(som følger efter ,søn*) er føiet angivelsen af et personligt forhold, er: 

Tryggevælde, Sjælland (Wimmer II 583 ff.); 

Alsted, Sjælland (smst. II 472 ff.); 

Taarnborg, Sjælland (smst. II 476 ff.); 

Lilj. 202 = Dyb. fol. I 176; 

Lilj. 882 = Dyb. fol. II 34; 

Lilj. 668 = Dyb. fol. I 54; 

Dyb. 8vo I 923; 

mulig ogsaa Dyb. 8vo I 19 (ufuldstændig). 

Jfr. Lilj. 525 = Dyb. fol. II 160: ....aftir biurn sun baira kitil- 
muntar. 

2 Videre eksempler er: Skollevold-indskriften, Lister, Norge (ranuauk raisti 
stain aftir akmunt hrabisun uar sin....); Lilj. 468 = Dyb, fol. II 
123 (.... iftir brupbur sin burbr bialfa sun); Flejsborg, Wimmer II 
282 fr. (.... aft. [N.N. N.N.'s] sun fapur sin); Baldringe, smst. III 9 ff. 
(....aftir tuma sban frubar sun fapur sin harba kuban pikn). 


1909.] OM SPROGET I DE MANSKE RUNEINDSKRIFTER. 19 


nr. 24: x iualfir (?) : sunr : pburulfs : hins : raupa : risti : 
krus : 

og nr. 25: —(kjrims : ins : suarta x, hvor der til faderens 
navn er føiet et tilnavn. 

Naar ,søn* i disse tilfælde er stillet foran faderens navn, 
har dette nemlig analogi 1 svenske og danske runeindskrifter: 

Lilj. 11 — Dyb. fol. II 200: .... sun kunars i risni ,søn af 
Gunnar 1 Risnö [i Spånga socken]|*. 

Rønninge, Fyn (Wimmer II 397 ff.): suti sati stain bansi 
aft ailaif brubur sin sun askaus raubum skialta !. 

Hunnestad II (Wimmer III 24 ff.): .... aftir tuma sun 
kuna hantar ,søn af Gunne haand* >. 

Da i nr. 21 

x mail : brikti : sunr : apakans : smib : raisti : krus : 
bana .... Å 

tilnavnet smib, saaledes som Bugge (s. 233) har vist, hører 
til genetiven abakans, ikke til nominativen, foreligger ogsaa 1 
denne indskrift den sædvanlige nordiske ordstilling og ingen 
hibernisme. 

Genetiven smib har Bugge opfattet som forkortet skrive- 
maade for smibs eller smibar, idet han 1 denne indskrift ogsaa 
har villet finde andre eksempler paa forkortet skrivemaade. 
Men som vi senere (i afsmt III) skal se, har Brate gjort det 
sandsynligt, at alle ord i nr. 21 er skrevne fuldt ud. Brate er 
derfor mest tilbøielig til at forklare smip som pominativ, ,genom 
förslappning af kånslan för syntaktisk samhörighet satt i appo- 
sition till gen. sg. abakans*. 


1 Ifølge Wimmer er sun akkusativ, da nominativen paa indskriftens tid 
utvilsomt maatte hede sunr. 

? Jfr. Lilj. 312 (se s. 18). Fremdeles Snoldelev-indskriften (Wimmer II 
338 ff.), hvor der kan være tvil om, til hvilket navn bular er appo- 
sition (kun | ualtstain | sunar | ruhalts | pular | åa salhauku(m)). 

For fuldstændigheds skyld skal nævnes, at ,søn* staar foran 
faderens navn, naar til dette yderligere er føiet farfaderens navn: 
Grensten, Wimmer II 264 fr. (....aiftir Åifla sun askis bianar 
sunar....); Lundagård, smst. III 181 ff.; jfr. den ufuldstændig beva- 
rede indskrift Lilj. 806 = Dyb. fol. I 250. 


20 MAGNUS OLSEN. [No. 1. 


De manske runeindskrifter opviser ogsaa andre eksempler 
paa afvigelse i deklination fra det 1ite aarh.'s almindelige 
nordiske sprog, idet nominativsmerket -r flere gange mangler: 
sant : ulf nr. 2, kaut (men sunr) nr. 21 (jfr. kautr nr. 1), 
[kl(rjim nr. 283. 

Disse nominativformer uden -r omtaler Bugge (s. 245), hvor 
han overveier den mulighed, at de skyldes paavirkning fra usk. 
Hau kommer dog til følgende resultat: ,Naar vi ser bort fra 
Personnavnene, viser Sproget i de manske Runeindskrifter ingen 
Blanding med Irsk, men er ægte uforvansket Nordisk. Nomi- 
nativsmærket r mangler vistnok ikke sjælden . .. Men... dets 
Mangel [kan] grunde sig paa unøiagtig Skrivemaade, ligesom 
Genetivformen smip*. 

Af det foregaaende har vi imidlertid seet, at der 1 ordstil- 
lingen findes sikre eksempler paa indvirkning fra irsk paa det 
mansk-norske sprog. Vi har ogsaa stødt paa en hybridform 
krinais, d. e. den irske genetiv Crindin med tilføret norsk gene- 
tivendelse -s. Derfor finder jeg det ogsaa meget rimeligt, at 
den irske deklination, som mangler særskilte, til stammen føiede 
endelser for nominativ ental og 1 regelen ogsaa for genetiv 
ental, har øvet saadan indvirkning paa mansk-norsk, at endel- 
serne -r og «s leilighedsvis kunde mangle ialfald i personnavnene, 
som var udsatte for sterk analogisk indflydelse fra de talrige, 
ogsaa i norske familier brugte irske personnavne. Noget lig- 
nende er det, naar der, saaledes som Bugge (s. 258) har gjort 
opmerksom paa, i pr. 12 er anvendt den irske form isu for 
pJesust 1. 

I næste afsnit skal jeg give endnu et eksempel paa hybrid- 
dannelse af irsk og norsk. 


I I genetiven isu krist i nr. 12 behøver ikke ogsaa krist at være den 
irske genetivform; i gammelnorsk kan nemlig genetiven Krist forekomme 
(se Larsson, Ordförrådet s. 190 a). 


1909.] OM SPROGET I DE MANSKE RUNEINDSKRIFTER. 21 


II. 


I den ufuldstændig bevarede manske runeindskrift 

nr. 15 (= Cat. 40, MCr. 99, Jurby): — (sun : sin : in : anan : 
raiti : i(ft) : fairbur : br— ,[N.N. reiste dette kors efter N. N.,] 
sin søn, men et andet [kors] reiste [han] efter fairbur, [sin] 
broder* 

forekommer et mandsnavn fairbur (akk.), som ikke er til- 
fredsstillende forklaret. Medens Bugge ikke udtaler sig om 
dette, har Brate (s. 33) følgende bemerkning: ,Namnet synes 
ha nordiskt skaplynne, i det senare leden år -förr, men, om 
så skulle vara, måste något fel finnas i dess förra del. Når- 
mast ligger att förmoda f vara k, alltså *kairbur Gæirpor. 
Då detta namn icke annars synes förekomma, hör förevarande 
form kanske ursprungligen till namnet *Geirporn, som före- 
kommer 1 fsv. Gerthorn, se Lundgren, Personnamn från medel- 
tiden, hvars m. kan tånkas försvunnet 1 gen. sg.  Emellertid år 
f alldeles tydligt på Cummings afgjutning, hvarför denna giss- 
ning strider mot hvad som synes faktiskt*. 

Da nu læsningen fairbur synes at være sikker, og da det 
har vist sig umuligt at forklare dette som et egte nordisk navn, 
har jeg maattet gjøre mig det spørgsmaal, om ikke fairbur helt 
eller delvis er at opfatte som et irsk ord. 

Navnets første stavelse fair-, udtalt För- (jfr. aiftir — eftir 
nr. 6, samt raiti nr. 15), ser irsk ud, idet Fer- (d. e. fer ,mand*) 
kjendes som første led i flere irske mandsnavne. Andet led 1 
disse navne er en genetiv, som er styret al fer. Saaledes be- 
tyder Ferloga, som er navn paa sagnkongen Ailill's vognstyrer, 
[guden] Lug's (gen. Loga) mand*?. Et andet eksempel er Fer 
Tlachta (Book of Leinster 331 c, 326 8) »Tlachta's mand”; 


I Indskriftens slutning, fra i(ft) af, mangler nu, men kjendes fra Cum- 
mings afbildning (fotografi efter afstøbning). — raiti har Bugge (s. 240) 
først rigtig forklaret som rætti, af retti. 

? Jfr. J. Rhys, Lectures on the Origin and Growth of Religion as illu- 
strated by Celtic Heathendom (London 1888) s. 143. — Om det galliske 
gudenavn Lugu- se Holder, Alt-Celtiseher Sprachschatz II sp. 345. 


99 MAGNUS OLSEN. [No. 1. 


Tlachta er en mythisk kvinde, datter af druiden Mog Ruith 1. 
Vi ser altsaa, at fer i irske navne gjerne forbindes med genetiv 
af navnet paa en overnaturlig person (Lug, Tlachta). Ved navne 
som Ferloga hentydes der vel til, at vedkommende mand var 
viet til guden eller givet i dennes tjeneste. Paa denne maade 
er ialfald kristne irske (manske) navne som Mael-Brigdi ,den 
hellige Brigid's tjener* (mail : brikti Man nr. 21), Mael-Lomchon 
syden hellige Lomchu's tjener* (mal: lumkun nr. 22), Mael- 
Maire ,Maria's tjenerinde* (mal : muru nr. 29), Gilla-Crist 
,Krist's tjener* at forklare. 

I analogi med Ferloga og Fer Tlachta venter vi at finde 
en irsk genetiv af et gudenavn som andet led i fairbur. Dette 
kan da kun være det nordiske Pörr, som i irske kilder er skrevet 
Tomar, gen. Tomair * (udtalt med langt nasalt o foran r). 

Vi tør tænke os, at det irsk-norske navn fairbur har lydt 
i nominativ *Ferpörr (eller *Ferpör, jfir. om bortfald af -r 
s. 20), gen. *Ferpörs, akk. Ferpör, ligesom Magnus barfods 
søn, hvis irske navn var Gilla-Orist, i Norge kaldtes Gillikristr 
(Heimskr. IT 3007), med norsk bøimming af navnets andet led, 
som egentlig er en irsk genetiv. Jfr. akk. mal: muru nr. 22. 

fairbur betyder altsaa ,(guden) Tors mand*. 

Oprindelig har dette kanske været et tilnavn, som ved op- 
kaldelse i en æt er blevet virkeligt navn (jfr. Skjalgr, søn af 
Erlingr Skjalgsson, søn af Pörolfr skjalgr)>. Det er neppe af 
irerne givet en nordmand blot af den grund, at han havde et 
med Pör- sammensat navn. Snarere er forholdet det, at den 
mand, som af irerne først er bleven kaldt Fer Tomair , Tors 
mand*, har baaret et med Pør- sammensat navn, fordi han — 
ligesom Pöorolfr Mostrarskegg i Eyrbyggja saga, hvis egentlige 
navn skal have været Hröolfr — var given eller viet til Tor og 


1 Jfr. videre Fer Twinne (,ybølgens mand") mac Troghain Acallamh na 
Senörach 432, 450 (Ir. Texte IV, 1); Fer Rosa Ruaid Tochmare Ferbe 
761 (Ir. Texte III, 1). 

2 Se om dette gudenavns forekomst 1 irske skrifter Steenstrup, Nor- 
mannerne II s. 359 f. 

3 Om overgangen fra tilnavne til virkelige navne se K. Rygh, Afhandl. 
viede Bugges minde s. 114 ff. og Wimmer IV, 2 s. XXXI. 


1909.] OM SPROGET I DE MANSKE RUNEINDSKRIFTER. 23 


i hvert fald var en ivrig Torsdyrker (jfr. mikill vin Pörs Eyrb. 
s. 5.2). Samtidig har han kanske ogsaa udledet sin herkomst fra 
Tor 1, ligesom den norske kongeæt i Dublin, om hvilken 1 irske 
skrifter er brugt udtryk som , Tors høvdinger* (6 maitib Tomair), 
» Tors stamme" (muintir Thomair), ,Tors kongesøn* (forc 
Tomar). I nærheden af Dublin fandtes nordmændenes hellige 
» Fors lund* (caill Tomair), som bestod af hassel; denne lod 
kong Brian efter Dublins erobring brænde og nedhugge. Her 
var ogsaa en ,Tors haug" (tulach Tomair). Fremdeles om- 
tales en Tors-ring, som efter mdtagelsen af Dublin blev irernes 
bytte. 

I forbindelse med den anseelse, som Tor nød hos nord- 
boerne i Irland, maa sees de talrige nordiske personnavne, 
sammensatte med øPör-, som kjendes fra de britiske øer. Den 
første nordbo, som de irske kilder omtaler, er saaledes Turgeis. 
Ogsaa 1 de islandske sagaer skildres nordmændene 1 Irland som 
Torsdyrkere. Saaledes var landnaamsmanden Helge magre, der 
var født i Irland som søn af en norsk fader med en irsk konge- 
datter og senere blev opfostret paa Suderøerne, meget blandet i 
troen og paakaldte baade Krist og Tor. 

Mandsnavnet fairbur giver i forbindelse med de allerede 
fremdragne hibernismer i manske runeindskrifter interessante 
oplysninger om det livlige og intime samkvem, som der har 
været mellem irer og nordmænd i Vesten omkring aar 1000 og 
i det forudgaaende aarhundred. I de manske runeindskrifters 
sprog har vi et samtidigt, tilforladeligt vidnesbyrd om, at en 
vigtig betingelse var forhaanden for berøringer mellem irsk og 
nordisk aandsliv. 


I Jfr. sagnet om den manske konge Godfred Haraldssøn (,,Gorry*, ,Orry*), 
som pegte op paa melkeveien, da man spurgte ham, hvorfra han kom 
(A. Bugge, Vikingerne [I] s. 281 f.). 

? Se Steenstrup anf. st. og A. Bugge hos S. Bugge, Norsk Sagafor- 
tælling og Sagaskrivning i Irland (Kra. 1901—08) s. 184 anm. 1. 

3 Jfr. S. Bugge, Sagafortælling s. 183 fr. Det er usikkert, om Tor 
findes fremstillet paa manske kors, saaledes som S. Bugge (Aarbøger 
1899 s. 257 f.) har antaget. 


pe MAGNUS OLSEN. [No. 1. 


ITI. 


Her skal behandles et enkelt ord 1 den allerede (s. 19) om- 
talte indskrift 

nr. 21 (= Cat. 72, MCr. 74, Michael): x mail : brikti : sunr : 
abakans : smib : raisti : krus : bana : fur : salu : sina : sin : 
brukuin : kaut x kirbi : bana : auk ala : i maun x 

S. Bugge er den første, der har begrundet en tolkning af 
indskriften, som er mulig med hensyn til sprogform og indhold. 
Han antog forkortet skrivemaade midt 1 indskriften, idet der 
her skulde have været skrevet fuldt ud: fur : salu : sina : 
auk : sinar : brupur kuinu : , og fik da frem følgende mening: 
Melbrigdi sunr (eller sonr) Adakans smids (eller smidar) ræisti 
kross hænna fyr sålu sina ouk (eller ok) sinnar brödurkuinnu. 
Goul(r) gerdi pænna ouk alla ti Mon; ,Melbrigde, Søn af Adha- 
kan Smed, reiste dette Kors for sin og sin Broderkones Sjæl. 
Gaut gjorde dette Kors og alle paa Man*. 

Bugge er dog her nødt hl at antage en voldsom forkort- 
ning al en vigtig del af indskriften, og denne forkortning bliver 
saa meget mere paafaldende, som Gaut længere ude i indskriften 
ikke blot finder rum til, ligesom i nr. 1, at nævne sig selv som 
korsets forfærdiger, men endog faar anledning til at fortælle, 
at han har gjort ,alle kors paa Man*. 

Brate, som har gjort disse indvendinger mod Bugges tolk- 
ning, fremhæver det parallele udtryk 1 indskriften nr. 1 (Andreas), 
hvori det ligeledes heder in : kautr : karbi o.s. v. jmen Gaut 
gjorde det osv.* Heraf drager han den sikre slutning, ,att 
det slutande in uti brukuin [måste vara den konjunktion in 
och, men*, hvarmed dår och 1 alla inskrifter på Man inskni- 
tens andra sats inledes; det återstående svårtydda år alltså 
sin : bruku.* 

En ny forklaring af sin : bruku fremsætter Brate 1 tilknyt- 
ning til en tanke, som P. A. Munch allerede i 1860 har ud- 
kastet. I forordet til sin udgave af ,Chronica regum Manniæ* 
(Chra.) s. XXII siger Munch om denne runeforbindelse: ,of sin 
brukuin we cannot make out anything if it be not a complete 


1909.] OM SPROGET I DE MANSKE RUNEINDSKRIFTER. 25 


miswriting of sintukri or suntukri (syndugri)f, og i henhold 
dertil oversætter han pro anima sua peccatrice) ,for sin syn- 
dige sjæl*. 

Munch har her uden tvil fundet den rigtige mening, som 
det nu gjælder om at forlige med Brates paavisning af, at kun 
sin : bruku (ikke ogsaa det følgende in) skal læses sammen 
som et ord. Jeg kan kun delvis slutte mig til Brate's opfatning 
af dette ord. 

In sin : bruku søger Brate et adjektiv i bestemt form akk. 
sg. f., hørende til salu : sina ,sin sjæl. Første led sin: er 
ordet for ,synd*, gammelnorsk synd. Ved andet led bruku 
gjætter Brate paa, at det hører til adjektivet (vrangr ,vrang, 
ond, utilbørlig”. Han minder herved paa den ene side om, at 
br mulig udtrykker lydforbindelsen vr i oulaibr nr. 6, og paa 
den anden side om, at runen f, som er tegn for lyden vw, 1 
svenske indskrifter underliden kan bruges istedenfor u, I. eks. 
fita fapbum Lil). 118 — hvitavadum. Men forklaringen bliver 
betænkelig derved, at der ellers ikke kjendes noget eksempel 
paa, at b i fremlyd er brugt som tegn for v. Og videre kan, 
som Brate selv fremhæver, mod tydningen sin : bruku — syn(d)- 
vrongu gjøres den indvending, at w-omlyden af a i manske ind- 
skrifter ellers udtrykkes ved au, saaledes som maun — Mon i 
samme indskrift viser. Endelig synes mig en sammensætning 
,Synd-vrang* fra meningens side lidet rimelig. Alt dette gjør, 
at vi ikke kan blive staaende ved Brates tydningsforsøg. 

Om vi antager, at sin : bruku er den bestemte form i akk. 
sg. f. af et adjektiv paa -ugr eller -igr, aabner der sig en 
mulighed for en 1 alle henseender tilfredsstillende forklaring af 
dette ord. Her maa da k læses dobbelt, altsaa syn(d)-brökgu 
eller -bröggu (eller tilsvarende former med o eller 4 i næstsidste 
stavelse). Den første af disse former er efter min mening den 
rette: syn(d)-brökgu, al *syndbrökugr, sammensat med et ad- 
jektiv *brökugr eller *brökigr — svensk brokig ,broget* (jfr. 
ældre sv. brokoter ,broget* hos Söderwall). Dette adjektiv er 
afledet af et gammelnordisk ord brøk- ,plet, flæk, macula*, 
som sikkert tør forudsættes af svensk dial. brok m. ,mørk flæk* 


26 m.OLSEN. OM SPROGET I DE MANSKE RUNEINDSKR. [No.1. 1909.] 
(anført af Rietz fra Nylands lån, Finland, og fra Estland), brok 
m. ybroget hest*, f. ,broget hoppe, broget tøi*; norsk dial. 
broka Å. og brok, broke m. ,broget dyr med store pletter eller 
skjolde; særlig hest og kat. Oslo, Smaal. Vestfold* (Ross). 

sin : bruku, d. e. syn(d)brökgu (eller mulig ved assimilation 
syn(d)brökku; jfr. td > tt Noreen, Altisl. Gr. $ 266 anm.), be- 
tyder altsaa ,syndeplettet, peccatis maculosam*. Det støttes 
fra betydningens side tilstrækkelig ved gammelnorske ord som 
syndaflekkr ,syndeplet*, syndasawurr ,syndesmuds*. 

I sin : bruku er d bortfaldt mellem to konsonanter ligesom 
i sløngvan(d)baugi, syn(d)gir af syndugr (Noreen> $ 981, 9)1. 

Med skrivemaaden sin- for syn(d)- kan sammenlignes triku 
= tryggu i den manske indskrift nr. 8. Videre analogier findes 
anførte 1 ,Runverser* s. 149 anm. 6: bir — byr Lilj. 662, 
stirbirn — Styrbjorm Lilj. 711. 


I Brate forklarer derimod sin- (uden d) som mulig laant fra ags. synn. 


Trykt 30. januar 1909. 


PISTIS SOPHIA. 


LES CONCEPTIONS EGYPTIENNES 


DANS LE GNOSTICISME. 


J. LIEBLEIN. 


————— ——— 


CHRISTIANIA. 
EN COMMISSION CHEZ JACOB DYBWAD. 
1909. 


* 


-Fremlagt i den hist.-filos. Klasses Møde 22de Mai 1908. 


— IMPRIMERIE DE 


1... un article précédent sur 'o0uvrage gnostique de Pistis 
Sophia j'ai tåché de démontrer, que ce livre est d'une origine 
égyptienne et que son auteur å puisé aux sources égyptiennes 
non seulement des idées secondaires, mais aussi des conceptions 
fondamentales comme par exemple celle de la nature composée 
de T'homme spirituel. 

Je me propose de traiter ici le méme sujet en démontrant 
d'abord que la morale de Pistis Sophia est moulée sur le méme 
modéle que celle des anciens Fgyptiens. 

Pour commencer je prie le lecteur de lire la partie de notre 
texte qui débute å la page 254 du texte copte et qui se con- 
tinue jusqu'å la page 260 ou nous trouvons ce que nous pour- 
rions appeler le code moral de Pistis Sophia. 

Voici le texte: 

s Jésus continua son discours disant å ses diseiples: Quand 
pje serai entré dans la lumiére, préchez dans le monde entier 
pet dites leur (aux habitants): Ne cessez ni jour, ni nuit de 
schercher jusqu'å ce que vous ayez trouvé les mystéres du régne 
sde la lumiére, qui vous purifient, vous font étre de pure 
slumiére et vous meénent au régne de la lumiére. 

»Pites leur: Renoncez au monde entier et å toute la ma- 
tlére qui est en lui, et å tous ses soucis et å tous ses péchés, 
sen un mot, å tout le commerce qui est en lui, afin que vous 
,soyez dignes des mystéres de la lumiére et soyez sauvés de 
tous les chåtiments qui sont dans le jugement. 


Vid.-Selsk. Forh. 1909. No.2. 1 


4 J. LIEBLEIN. [No. 2. 


,Pites leur: Renoncez au murmure afin que vous soyez 
»dignes des mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés 
»du feu du cynocéphale'. 

»Pites leur: Renoncez å Vacte d'étre aux écoutes, afin que 
, VOUs soyez sauvés du jugement du cynocéphale. 

»Pites leur: Renoncez å la dispute(?), afin que vous soyez 
»dignes des mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés 
ydes chåtiments d'Ariel. 

,Pites leur: Renoncez å la langue fausse, que vous soyez 
»dignes des mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés 
sdu déluge de feu du cynocéphale. 

,Pites leur: Renoncez au faux témoignage, que vous soyez 
»dignes des mystéres de la lumiére et que vous soyez au dehors 
set sauvés du déluge de feu du cynocéphale. 

»Pites leur: Renoncez å la jactance et å V'orgueil, que vous 
,soyez dignes des mystéres de la lumiére et que vous soyez 
»sauvés de la forge de feu d' Ariel. 

,Dites leur: Renoncez å l'égoisme, que vous soyez dignes 
, des mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés du juge- 
ment d'Amente *. 

,Pites leur: Renoncez å la loquacité, que vous soyez dignes 
des mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés des feux 
»d Amente. 


I Le mot copte 20HOT2,00Pp se trouve dans Peyron, Lexicon cop- 


ticum p. 162 avec la signification de cynocéphale. (est peut-étre le 
eynocéphale qui dans le tableau du jugement du chapitre 125 du Livre 
des morts égyptien est placé, comme symbole de I'équilibre, au dessus 
de la balance, et il est nommé iei pour indiquer le jugement; le feu 
du cynocéphale veut done dire: le feu du jugement. Schwartze traduit: 
facies canina; et M. C. Schmidt: Hundsgesieht, et ils y voient 
probablement le kerberos grec.  C'est fort possible; mais si cette tra- 
duction est correcte, je préférerais y voir le kerberos égyptien qui dans 
le dit chapitre du Livre des morts est représenté comme gardien de la 
porte de l'enfer. 

Le mot hiéroglyphique Amenti nous donne le nom de lVenfer égyp- 
tien. Plutarque dit dans son livre De I side et Osiride, chap. 9: 
pLe séjour souterrain ou les åmes se rendent aprés la mort se nomme 
Amenthés". Osiris est, comme juge supréme, appelé par les Égyptiens 
le seigneur d'Amenti.  Cest par conséquent le jugement égyptien 
dont il s'agit 1ei. 


ro 


1909.] PISTIS SOPHIA. ag) 


,Dites leur: Renoncez å la turpitude qui est mauvaise, que 
, VOUs soyez dignes des mystéres de la lumiére et que vous soyez 
ysauvés des chåtiments qui sont dans Amente. 

yPites leur: Renoncez å la mauvaise avidité, que vous 
,soyez dignes des mystéres de la lumiére et que vous soyez 
»sauvés des torrents de feu du cynocéphale. 

,Pites leur: Renoncez å Vamour du monde, que vous soyez 
,dignes des mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés 
»des vétements de poix et de feu du cynocéphale. 

sPites leur: Renoncez å la rapine, que vous soyez dignes 
,des mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés des tor- 
prents de feu d' Ariel. 

sDites leur: Renoncez å la mauvaise parole, que vous soyez 
,dignes des mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés 
des chåtiments par les torrents de feu. 

Dites leur: Renoncez å la méchanceté, que vous soyer 
»dignes des mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés 
sdes mers de feu d'Ariel. 

»Dites leur: Renoncez å la dureté du coeur, que vous soyez 
»dignes des mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés 
ydes jugements de ceux qui ont des tétes de dragon. 

sPites leur: Renoncez å la colére que vous soyez dignes 
ydes mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés des tor- 
srents de feu de ceux qui ont des tétes de dragon. 

»Pites leur: Renoncez å la malédiction, que vous soyez 
ydignes des mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés 
ydes mers de feu de ceux qui ont des tétes de dragon. 

,Pites leur: Renoncez au vol que vous soyez dignes des 
gmystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés des mers 
sbouillantes de ceux qui ont des tétes de dragon. 

,Pites leur: Renoncez å la fraude, que vous soyez dignes 
des mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés de 
»laltabaoth*. 

,Pites leur: Renoncez å la calomnie, que vous soyez dignes 
,des mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés des tor- 
prents de feu de celui qui å la téte de lion. 


6 J. LIEBLEIN. [No. 2. 


»Dites leur: Renoncez au combat et å la lutte, que vous 
ysoyez dignes des mystéres de la lumiére et que vous soyerz 
»sauvés des torrents bouillants de laltabaoth. 

Pites leur: Renoncez å lignorance, que vous soyerz dignes 
»des mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés des 
Åertvoyoig de laltabaoth et des mers de feu. 

»Dites leur: Renoncez å la malignité, que vous soyez dignes 
»des mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés de tous 
ples démons de Taltabaoth et de tous ses chåtiments. 

,Pites leur: Renoncez å la rage, que vous soyez dignes 
»des mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés des mers 
bouillantes de poix de faltabaoth. 

,Pites leur: Renoncez å ladultére, que vous soyez dignes 
»des mystéres du régne de la lumiére et que vous soyez sauvés 
ydes mers de soufre et de poix de celui qui å la téte de lion. 

Pites leur: Renoncez au meurtre, que vous soyez dignes 
, des mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés de l'ar- 
»chonte avec la téte d'un erocodile, celui qui dans le froid est 
sla premiere créature dans les ténébres de dehors. 

,Pites leur: Renoncez å la dureté du coeur et å l'impiété, 
» que vous soyez dignes des mystéres de la lumiére et que vous 
»Ssoyez sauvés des archontes des ténébres de dehors. 

sPites leur: Renoncez å Mathéisme, que vous soyez dignes 
ydes mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés des 
spleurs et des grincements de dents. 

,Dites leur: Renoncez å la magie, que vous søyez dignes 
»des mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés du grand 
sfroid et de la gréle des ténébres de dehors. 

,Pites leur: Kenoncez au blåme, que vous soyez dignes 
,des mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés des grands 
;dragons des ténébres de dehors. 

sPites leur: Renoncez å la doctrine erronée, que vous 
,Ssoyez dignes des mystéres de la lumiére et que vous soyez 
,sauvés de tous les chåtiments du grand dragon des ténébres 
sde dehors. 


1909.] PISTIS SOPHIA. 7 


»Pites å ceux qui enseignent les doctrines erronées et å 
»chaque homme dqui recoit leur doctrine: Malheur å vous; car 
SI vous ne Vous repentez pas et ne mettez pas votre erreur 
»derriére vous, vous irez dans les chåtiments du grand dragon, 
set dans les ténébres de dehors qui sont trés épaisses, et vous 
gne serez jamais reconduits dans le monde, mais vous serez 
,sans existence pour toute l'éternité. 

,Dites å ceux qui mettent derriére eux la vraie doctrine du 
premier mystére: Malheur å vous, vous serez punis vertement, 
plus que tous les hommes; car vous resterez dans le grand 
sfroid, dans la glace et la gréle au milieu du dragon et des 
»ténébres de dehors, et vous ne serez pas reconduits dans le 
monde å partir de cette heure jusqu'å léternité, mais vous 
»Sserez anéantis dans ce lieu lå et, å la dissolution de lunivers, 
VOUSs mourrez et vous serez sans existence pour l'éternité.* 

Aprés Iénumération des vices å qui les morts renoncent 
suit une série des vertus dont ils attendent la rémunération; car 
immédiatement aprés le texte continue ainsi: 

»Dites de méme aux hommes du monde: Soyez tranquilles, 
»afin que vous receviez les mystéres de la lumiére et que vous 
,alliez en haut dans le regne de la lumiére. 

,Dites leur: Aimez les hommes, que vous soyez dignes des 
smystéres de la lumiére et que vous alliez en haut dans le 
»régne de la lumiére. 

,Dites leur: Soyez débonnaires, que vous receviez les my- 
ystéres de la lumiére et que vous alliez en haut dans le régne 
- »de la lumiére. 

»Dites leur: Soyez paisibles, que vous receviez les mystéres 
sde la lumiére et que vous alliez en haut dans le régne de la 
»lumiére. 

,PDites leur: Soyez miséricordieux, que vous receviez les 
,mystéres de la lumiére et que vous alliez en haut dans le 
prégne de la lumiére. 

»Pites leur: Faites des aumönes, que vous receviez les 
»mystéres de la lumiére et que vous alliez en haut dans le 
prégne de la lumiére. 


8 J. LIEBLEIN. [No. 2. 


»Pites leur: Servez les affamés, les malades et les affligés, 
, que vous receviez les mystéres de la lumiére et que vous alliez 
sen haut dans le régne de la lumiére. 

yDites leur: Aimez Dieu, que vous receviez les mystéres 
sde la lumiére et que vous alliez en haut dans le régne de la 
,Jumiére. 

»Pites leur: Soyez justes, que vous receviez les mystéres 
»(de la lumiére) et que vous alliez en haut dans le régne de la 
slumiére. 

»Pites leur: Soyez bons, que vous receviez les mystéres 
p(de la lumiére) et que vous alliez en haut dans le régne de 
pla lumiére. 

sPites leur: Renoncez å tout, afin que vous receviez les 
,mystéres de la lumiére et que vous alliez en haut dans le 
,régne de la lumiére.* 

Voilå la morale gnostique d'aprés le livre de Pistis Sophia. 

Maintenant nous allons voir la morale égyptienne telle que 
le chapitre 125 du Livre des morts nous la fait connaitre. Nous 
y voyons le dernier jugement des åmes, ou linseription et le 
tableau nous en donnent une claire représentation. Le tribunal 
est composé du dieu Osiris, comme juge supréme, et de ses 
quarante-deux jurés qui se tiennent accroupis å så droite et å 
sa gauche et qui ont chacun son péché å juger. Le mort 
s'adresse å chacun d'eux; il l'appelle par son nom propre et 
ajoute le péché spécial, disant qu'il ne l'a pas commis. (est 
ce que les égyptologues nomment la confession négative. Voiei 
la teneur d'aprés le texte publié par Lepsius dans son Todten- 
buch: 

Ah N.N.! Je n'ar pas fait Pimiquité. 

Ah N.N. Je n'ai pas fait violence. 

Ah N.N. Je n'ai pas tourmenté le coeur. 

Ah N.N. Je n'ai pas volé. 

Ah N.N. Je n'ai pas assassiné les hommes traitreusement. 

Ah N.N. Je n'ai pas gåté les offrandes. 


IN N. indique le nom du juge qui iei ne nous intéresse pas. 


1909.] PISTIS SOPHIA. 9 

Ah NN. Je n'ar dit aucune fausseté. 

Ah N.N. Je n'ai pas enlevé la propriété du Dieu. 

Ah N.N. Je n'ai pas parlé traitreusement. 

Ah N.N. Je n'ai pas volé la nourriture. 

Ah N.N. Je n'ai pas fait pleurer. 

Ah N.N. Je n'ai pas commis l'acte de masturber. 

Ah N.N. Je n'ai pas été paresseux. 

Ah N.N. Je n'ai pas mangé mon coeur, (Je n'ai pas été 
envieux (?) ). 

Ah N.N. dJe n'ai pas commis lacte de transgresser. 

Ah N.N. Je n'ai pas tué les animaux sacrés. 

Ah N.N. Je n'ai pas commis la fraude. 

Ah N.N. Je n'ai pas pris possession des champs eultivés. 

Ah N.N. Je n'ai pas commis lacte d'étre aux écoutes. 

Ah N.N. Je nar pas donné libre cours å ma bouche. 
(Je n'ai pas été loquaee). 

Ah NN. Je n'ai été avide (?) daucune chose. 

Ah N.N. Je n'ai pas commis adultére avec femme ou 
homme. 

Ah N.N. Je me n'ai pas sounllé. 

Ah N.N. Je n'ai pas inspiré la terreur. 

Ah N.N. Je n'ai pas commis lacte de transgresser. 

Ah N.N. I ny å pas eu du feu dans ma bouche (ma 
parole n'a pas été mauvaise). 

Ah N. N. Je n'ai pas fait la sourde oreille å la parole de 
la justice. 

Ah N.N. Je n'ai pas pratiqué la magie. 

Ah N.N. Je n'ai pas eu la main préte å battre. (Je n'ai 
pas été un brétailleur). 

Ah N.N. Je n'ai pas été adonné au combat. 

Ah N.N. Je n'ar pas eu un coeur inconstant. 

Ah N.N. Je n'ai pas violé la peau des animaux sacrés. 

Ah NN. Je nai pas fait beaucoup de mots dans ma 
parole. 

Ah N.N. Je n'ai pas menti; je n'ai pas fait de mauvaises 


choses. 


10 J. LIEBLEIN. [No. 2. 


Ah N.N. Je n'ai maudit mi le roi, ni mon pére. 

Ah NN. Je n'ai pas été flexible dans ma volonté (je n'ai 

pas été d'un faible caractére). 

Ah NN. Je n'ai pas fait de grands mots (J'a1 renoncé å 

la jactance). 

Ah N.N. Je n'ai pas maudit Dieu. 

Ah NN. Je nai pas méprisé les dieux, et je n'ai pas 

fait maltraiter un esclave par son maitre. 

Ah NN. Je na pas travaillé pour mon intérét; je n'ai 

pas fait le supérieur; je n'ai pas été impérieux. 

Ah N.N. Je n'ai pas agrandi mon intérét; je n'ai pas 

enlevé le maillot des morts. 

Ah N.N. Je n'ai pas offensé le dieu de ma ville. 

Aprés la confession négative qui, sous la forme tabellaire, 
énumeére les quarante-deux péchés de la morale égyptienne, le 
chapitre 125 nous donne, assez curieusement, de la méme ma- 
niére que le texte de Pistis Sophia, les vertus dont le défunt se 
vante. On y hit!: 

pLe défunt vit de vérité; il se nourrit de vérité; il a ré- 
pandu partout la joie. Ce quil a fait, les hommes en parlent 
et les dieux s'en réjouissent. Il s'est conalié le dieu par son 
amour; 1| å donné du pain å laffamé, de Veau å l'altéré, des 
vétements au nu; il å donné une barque au naufragé; il å 
offert des sacrifices aux dieux, des repas funéraires aux månes. 
Délivrez-le de lui-méme, ne parlez point contre lui par-devant le 
Seigneur des Morts, car sa bouche est pure, et ses deux mains 
sont pures !** 

Voilå la morale égyptienne d'aprés le Todtenbuch. Si nous 
mettons les deux codes, le code égyptien et celui que nous 
donne le texte de Pistis Sophia lun å cöté de lautre, nous 
voyons, combien ils se ressemblent, non seulement quant au 
contenu, mais aussi et surtout quant å la forme. 

Relativement au contenu, å la substance, il y a, bien en- 
endu. des différences: le code égyptien interdit, par exemple, 


1 Lepsius, Das Todtenbuech, chap. 125, 11. 37 ss. 
2 Pour la traduction cf. Maspero, Histoire aneienne, I. 190. 


1909.] PISTIS SOPHIA. 11 


de toucher aux animaux sacrés et aux offrandes des dieux, ce 
qui n'a aucun sens dans le code gnostique, ou nous trouvons 
au contraire particuliérement accentué et plusieurs fois répété le 
péché de la fausse doctrine qui pour les Egyptiens n'a aucune 
importance. Mais malgré ces différences qui se comprennent 
d'elles-mémes, il y åa au fond un parallélisme des préceptes spé- 
ciaux qui ne peut étre expliqué par l'universalité de la morale. 
Relativement å la forme le parallélisme des deux codes est telle- 
ment complet qu'il est impossible de le nier. Car: 

1. Le nombre des péchés est dans les deux cas le méme, 
c'est-å-dire environ quarante. Dans la confession négative des 
Egyptiens il y en å quarante-deux, mais seulement en apparence, 
parceque les juges sont quarante-deux et que le nombre a été 
rempli par un redoublement du méme vice deux fois; en réalité 
le nombre des péchés n'est que quarante. De méme dans le 
code de Pistis Sophia le nombre de quarante se retrouve, si 
nous comptons les vices nommément énumérés, bien que les 
rubriques commengant avec le mot de ,Renoncez* ne soient 
répétées que trente-quatre fois. 

2. La forme négative est absolument identique dans les 
deux textes. L'égyptien commence les rubriques invariable- 
ment par: ,dJe n'ai pas* (fait ou commis), suivi du vice respectif. 
Le texte gnostique commence la phrase par ANOTA&CCE, le mot 
grec årotåosesdut, qui comme le mot åovéomar peut étre traduit 
par le mot francais renoncer (Kpitre de Saint Paul å Tite 2,19); 
aprés ce mot négatif suit le vice, de sorte que nous avons une 
confession négative aussi bien dans le texte de Pistis Sophia 
que dans le texte égyptien. 

3. Enfin nous arrivons å un fait curieux qui semble combler 
la démonstration. Nous avons vu plus haut, que les deux 
textes, aprés avoir terminé la confession négative, donnent en 
forme affirmative une petite série des vertus, dont le défunt se 
vante ou dont il attend la récompence. 

Å cause de ce parallélisme et de ces ressemblances nous 
avons de forts motifs pour croire å une intime connexion entre 
ces deux systémes de morale, et si Javais assez de hardiesse, 


12 J. LIEBLEIN. [No. 2. 


je serais tenté de risquer Vassertion que le code moral de Pistis 
Sophia est une sorte de traduction du chapitre 125 du Livre 
des Morts, certainement trés libre et adaptée aux idées gno- 
stiques, mais pourtant une traduction ou, si Ion veut, plutot 
une paraphrase. 

Que nous nous trouvons ici, dans cette partie du texte de 
Pistis Sophia, fermement placés sur le sol égyptien, c'est bien 
certain. Nous avons déjå vu), que IAmenti comme mot et 
notion est exclusivement égyptien; de plus que le cynocéphale, 
comme symbole de Péquilibre, ou le chien, comme un kerbéros 
égyptien ?*, sont tous les deux représentés dans le tableau judi- 
ciaire du Livre des Morts égyptien et probablement empruntés 
par lauteur de Pistis Sophia. Aussi le crocodile, le grand 
dragon avec plusieurs tétes, nommés iei dans le texte de Pistis 
Sophia ? et le grand serpent qui se mord la queue, nommé 
autrepart, sont-ils essentiellement égyptiens. 

Je crois done pouvoir terminer lexamination de cette 
question avec les mémes mots que je l'ai commencée, que la 
morale de Pistis Sophia semble étre moulée sur la méme mo- 
déle que celle des anciens Egyptiens. 

Maintenant je viens å un autre sujet. M. Harnack å déjå 
fait la remarque, que lauteur de Pistis Sophia å employé le 
calendrier égyptien pour donner les dates précises des événe- 
ments, et il y voit la preuve que nolre livre a été écrit en 
Egypte. La meme preuve ressort d'un autre endroit de notre 
texte. Jésus prédit dans un entretien avec ses disciples* disant: 
, Aprés la dissolution (la fin) du monde actuel je régnerai pendant 
mille ans selon les ans de la lumiére.* Alors Maria Magdaléne 
demanda: ,Combien d'ans selon les ans terrestres v-a-t-il dans 
un an de la lumiére?* Jésus repondit disant å Maria: ,Un 
jour de la lumiére est dix cents ans sur la terre, de sorte que 
trente-six myriades (c'est-å-dire 360000) et une demie-myriade 


I Plus haut p. 4. 
2 Plus haut p. 4. 
3 Plus haut p. 5. 
4 Voyez le page 243 du texte copte. 


1909.] PISTIS SOPHIA. 13 


(= 5000) d'ans selon les ans terrestres sont un seul an de la 
Jumiére et je régnerai pendant dix cents ans de la lumiére*. 
Un seul an de la lumiére est done 365 jours X 1000 = 365 000 
ans terrestres. Par conséquent nous avons iei un an de 365 
jours, et un tel an n'est pas Van babylonien qui est de 360 
jours, ni lan lunaire de tant de peuples qui est de 554 jours 
avec des mois supplémentaires, ni I'an Julien qui est de 365 jours 
et un quart, mais seulement lan égyptien. 

Pour terminer jajouterai une derniére remarque. Il y å 
d'autres ressemblances, d'autres parallélismes entre le Livre de 
Pistis Sophia et les textes religieux des Égyptiens. Ainsi le 
sLivre de lautre monde* qui se trouve dans le tombeau de 
Séti I et le ,Livre des portes* qui se trouve sur le sarcophage 
du méme roi peuvent étre rapprochés du texte de Pistis Sophia *. 
Les lextes égyptiens et notre texte de Pistis Sophia donnent 
presque la méme description de l'enfer, de ses génies et de ses 
peines, et leur distribution des localités dans douze régions ou 
villes ou chambres selon les douze heures de la nuit est abso- 
lument identique. Je reviendrai peut-étre un autre jour sur ce 
sujet. 


1 Voy. le texte copte pp. 319 ss. 


Imprimé 5 Avril 1909. 


ET TRÆK AF DEN DANSK-NORSKE 
REGJERINGS HANDELSPOLITIK 


UNDER KRISTIAN III OG FREDRIK II. 


AF 


DR. OSCAR ALB. JOHNSEN. 


(CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS ForHANDLINGER FOR 1909. No. 3). 


CHRISTIANIA. 
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD. 
1909. 


N 


F oredraget og fremlagt til TPrykning i Fællesmøde den 4/> 1908. på 


v 


Å. W. BRØGGERS 


V 


So bekjendt stod nordmændene 1 sagatiden, lige siden 
Ottars reise 1 slutningen af det 9de aarhundrede, 1 forbindelse 
med beboerne af egnene ved det Hvide hav. Denne forbindelse 
fortsatte sig, snart krigersk, snart fredelig, ogsaa gjennem den 
senere middelalder, og der er flere vidnesbyrd om, at den frede- 
lige forbindelse, handelsforbindelsen, netop 1 begyndelsen af det 
16de aarhundrede, var i vekst. Som af Gustav Storm paapeget 1, 
drev to af russerne i denne tid oprettede klostre i russisk Lap- 
land en livlig handel, dels over Vardøhus, dels over Cholmogori 
ved Dvina. Hvad nordmændene angaar, indskrænkede de sig 
vistnok til at drive tuskhandel med lapper, kareler og russer paa 
havnene langs Kolahalvøen. Da englænderen Stephen Borrow 
i 1557 paa hjemveien fra en reise i Nordishavet, hvorunder 
han var naaet til Waigatz og Novaja Zemlja, landede i en af 
de nævnte havne, fandt han, foruden hollændere, ogsaa nord- 
mænd fra Bergen og Trondhjem, som drev handel med de ind- 
fødte og særlig tiltuskede sig betydelige kvanta fisk. Denne 
handel skildres af Borrow som særdeles indbringende. 

Netop ved denne tid var det, at englænderne aabnede den 
baade for dem selv og russerne meget vigtige sjøfart og handel 
paa de russiske havne og stæder ved Hvidehavet. Allerede i 
1558 var Richard Chancellor for første gang landet ved 
St. Nicolaus, det sted, hvor Archangelsk senere blev anlagt. 
Herfra drog han til Moskva, hvor han hos czaren Ivan Vasilje- 
vitsch (den skrækkelige) erhvervede en almindelig tilladelse for 

1 Det norske geografiske selskabs aarbog, V (1893—1894), s. 102. 

2? The principa! Navigations, Voyages, Traffiques and Discoveries of 

the English Nation etc. By Richard Hakluyt (London 1599), p. 294 
Vid.-Selsk. Forh. 1909. No. 3. 1 


4 OSCAR ALB. JOHNSEN. [No. 3. 


englænderne til at have frit marked i Rusland. Paa sin anden 
reise 1555—56 udvirkede han et udførlig, nølagtig specificeret 
privilegiebrev fra det engelske handelsselskab, i hvis tjeneste 
han stod?. Og i den følgende tid gik der aarlig engelske skibe 
tl Hvidehavet, rigt ladede med varer, som de afsatte med stor 
fordel. Faa aar efter kom hollænderne til. Derimod kan man 
ikke se, at nordmændene har fulgt det givne eksempel, og dette 
er paafaldende, da en trafik som den, det her gjaldt, jo netop 
maatte have ligget nordmændene meget nær. Sagen lader sig 
ikke forklare ved de almindelige talemaader om, at de manglede 
foretagsomhed, kapital, sjømandsdygtighed o. 1.; thi den nævnte 
handel vilde i ingen af disse henseender have oversteget det 
norske borgerskabs kræfter, ikke engang i Trondhjem, og 
følgelig endnu mindre i Bergen. Jeg skal nævne et lidet eksem- 
pel, som viser dette. I 1575 traf nogle Trondhjemsborgere oppe 
ved Vardøhus en russisk styrmand, som fortalte, at han aarlig 
for paa Grønland, og tilbød sig mod betaling at føre et skib 
derhen. Da man i Trondhjem fik høre dette, erklærede byens 
borgerskab sig straks rede til at udruste et skib til denne 
seilads og lade det med varer?» Hvor vedkommende russiske 
styrmand har søgt Grønland, kan i denne forbindelse være 
ligegyldig — formodentlig har det været et sted 1 østlig retning, 
— hvad der interesserer os at konstatere, er, at disse borgere 
af Trondhjem ikke har manglet hverken vilje eller evne, naar 
det kom an paa at udvide deres handelssfære i de nordlige far- 
vande, selv naar det gjaldt et usikkert, for ikke at sige even- 
tyrligt foretagende. Men hvorfor tænkte dette foretagsomme 
borgerskab ikke paa at optage konkurrancen med englænderne 
1 handelen paa Hvidehavet? Og hvorfor tænkte ikke det endnu 
meget mere formaaende og driftige norske borgerskab i Bergen der- 
paa? Nogen alvorlig hindring udenfra, fra England, fra Rusland, 
1 Brevet er trykt i engelsk oversættelse i Hakluyts samlinger, p. 255; 
en ekstrakt heraf findes i den store engelske publikation ,Calendar of 
State Papers. Foreign Series, of the Reign of Edward VI, 1547—1553*, 

p. 241. 


2 Trykt i engelsk oversættelse i Hakluyts saml. p. 265 f. 
3 Norske Rigs-Registranter, II, s. 188 f. 


1909.] DEN DANSK-NORSKE REGJERINGS HANDELSPOLITIK. 5 


forelaa ikke, det viser hollændernes eksempel. Hvorfor holdt da 
nordmændene sig tilbage? Spørgsmaalet er aabenbart ikke 
uden interesse, og det bliver ikke mindre merkeligt derved, at 
der er bevaret et vidnesbyrd om, at et forsøg eller tilløb i den 
nævnte retning virkelig har fundet sted. Blandt nogle hidtil 
utrykte og ubenyttede dokumenter vedrørende Hvidehavs-hande- 
len, som findes i det danske rigsarkiv, er der et, eller rettere 
to, som viser dette med al ønskelig tydelighed. Disse to doku- 
menter er begge afskrifter; de indeholder en og samme kontrakt, 
udstedt i det latinske og 1 det tyske sprog (se bilagene). Af 
denne kontrakt hidsættes her et resumée: 

Antonius Nilssøn, borger af Bergen i Norge, og Etmundus 
Robertus fra London 1 England bevidner, at de sammen har 
afsluttet en kontrakt om et handelsforetagende paa Rusland, som 
med Guds hjælp skal paabegyndes og fortsættes gjennem et 
tidsrum af 5 aar. Ftmundus Robertus skal i det førstkommende 
aar paa Antonius Nilssøns bekostning reise fra England til Bergen 
i Norge og derfra ufortøvet drage til Rusland til russernes og 
moskoviternes fyrste og konge for at udvirke breve med tilla- 
delse til at seile og drive handel paa det nævnte kongerige. Dog 
paa den betingelse, at Antonius forskaffer en god og forstandig 
ledsager til at følge Etmundus Robertus til Rusland. Naar denne 
vender tilbage med brevene, skal Antonius Nilssøn erstatte ham 
alle udgifter, som er medgaaet til reisen, og ovenikjøbet give 
ham 100 sølvdaler i løn. Derefter skal Etmundus gjennem et 
tidsrum paa 5 aar drage som kjøbmand til Rusland og have 
under sin befaling alt det gods og alle de kjøbmandsvarer, som 
de to mænd enten vil sende til Rusland eller til fælles fordel 
opkjøbe der. For dette hans arbeide skal Antonius Nilssøn give 
ham saa meget i aarlig løn, som hans samwittighed tilsiger 
ham er billigt og retfærdigt i forhold til den gevinst, foretagen- 
det maatte give. Antonius Nilssøn skal bære udgifterne til skib, 
sjøfolk, proviant, gods og varer m. m., forsaavidt 3 parter an- 
gaar, medens Ftmundus Robertus skal forskaffe, hvad der med- 


I ,Norske Indlæg til Kancelliets Kopibøger*. 


6 OSCAR ALB. JOHNSEN. [No. 3. 


gaar til den 4de part. Af gevinsten skal ligeledes Antonius Nils- 
søn have 3 parter, Etmundus Robertus den fjerde. Begge for- 
pligter sig til punktlig at overholde den her indgaaede kontrakt, 
medmindre den almægtige Gud ved sygdom eller død forhindrer 
dem derfra. Til yderligere vidnesbyrd herom forsyner de bre- 
vene med egne segl og egenhændige underskrifter. Brevet er 
dateret Bergen i Norge anno 1557 den 5. juli. 

De dokumenter, hvoraf denne ekstrakt er taget, er, som 
anført, begge afskrifter. De er ikke bekræftede og mangler 
underskrift. Af et brev fra Kristian HI til lensherren paa Bergen- 
hus, Kristoffer Valkendorf, dateret 6te november 1557, erfarer vi, 
at de er nedsendt til kongen af denne. Aiskriften (oversættel- 
sen?) er altsaa udført i Bergen eller paa Bergenhus slot, og 
originalen (originalerne?) har ikke været i Kjøbenhavn; kongen 
betegner udtrykkelig de tilsendte dokumenter som kopier”. 

Efterat vi saaledes, saavidt muligt, har bestemt vore akt- 
stykkers oprindelse, bliver det næste spørgsmaal: Hvilke er de 
deri omtalte personer? Om Etmundus Robertus oplyses det, at 
han er en englænder fra London, og da han paatager sig at 
drage til Moskva og derefter at føre et skib paa Rusland, tør 
det paa forhaand være rimeligt, at han har deltaget i et eller 
flere af de engelske handelsfærder paa Hvidehavet. Nu viser 
det sig ogsaa, at der virkelig i det nævnte aar har været en 
saadan mand i Bergen. Ud paa høsten 1557 skriver nemlig 
Kristoffer Valkendorf paa Bergenhus en hidtil ligeledes utrykt 
og ubenyttet, men meget interessant indberetning til Kristian III 
om en længere samtale, han har havt med en engelskmand, 
som selv har deltaget i seiladsen paa Hvidehavet. Valkendorf 
nævner vistnok intet navn; men at vedkommende er identisk 
med den englænder, som omtales i kontrakten, er ikke alene i 
sig selv sandsynligt, det synes tillige at fremgaa deraf, at 
Valkendorf kalder ham ,den engelske mand*, og at ogsaa 


1 Se bilag I og Il. 

2 Konceptet til kongens brev ligger sammen med kopierne blandt , Norske 
Indlæg til Kancelliets Brevbøger* i det danske rigsarkiv. Et udtog er 
optaget i Norske Tegnelser, og derfra i N. R.-R. I, s. 228. 


1909.] DEN DANSK-NORSKE REGJERINGS HANDELSPOLITIK. 7 


Etmundus Robertus i en paaskrift paa bagsiden af den latinske 
kopi betegnes med ganske det samme udtryk. Den bestemte, 
enslydende betegnelse peger unegtelig hen paa en og samme 
bekjendte person, hvis navn altsaa ifølge kontrakten er Etmundus 
Robertus. 

Af mandens beretning, saaledes som Kristoffer Valkendorf 
gjengiver den, fremgaar det med bestemthed, at han virkelig, 
som han giver sig ud for, personlig har deltaget i seiladsen paa 
Hvidehavet. Ganske vist har han kun ufuldstændige og forvir- 
rede forestillinger om (Chancellors første reise til Rusland 
1553—54; men han ved meget god besked om hans anden 
reise 1555—56 og de forskjellige den ledsagende omstændigheder. 
Jeg antager derfor, at manden har deltaget i denne sidste eks- 
pedition, og da rimeligvis som medlem af besætningen paa 
skibet ,Philip et Maria*, som vinteren 1556—357 laa tilankers i 
Trondhjem *. 

Mere vegt ligger der imidlertid paa at kjende den norske 
kontrahent. Den, som kunde indgaa paa et saadant foretagende 
som det i kontrakten omhandlede, maatte være en efter tidens 
forhold meget rig og foretagsom mand; han maatte høre til de 
allermest fremtrædende borgere i sin by, og det vilde derfor 
være underligt, om ikke hans navn ogsaa 1 andre forbindelser 
skulde være blevet bevaret til efterverdenen. Ikke destomindre 
vil man blandt kjendte Bergens-borgere fra 1550- og 1560-aarene 
forgjæves søge efter navnet Antonius Nilssøn”. Heldigvis 
bringer dog den før nævnte paategning paa bagsiden af den 
latinske gjenpart af kontrakten os gaadens løsning meget nær. 
Denne paategning lyder nemlig i sin helhed saaledes: ,Copie 
af thet bref emellom Thønis Claussøn oc then engelske mandt 
om then seglatz i Rytzlandt.* Thønnes Claussøn, som her nævnes 


1 Se Hakluyt, 1. c. p. 295. ,Philip et Maria* var et af de skibe, som 
medfulgte paa Chancellors den reise til Rusland. Af uveir blev det 
paa tilbageveien drevet ind til den norske kyst og søgte ind i Trond- 
hjemsfjorden, hvor det ankrede udenfor Trondhjem. Først om vaaren 
drog det videre og ankom til London 18de april 1557. 

Saaledes den tyske kopi; den latinske har det tilsvarende: Anthonius 
Nicolai. 


ro 


8 OSCAR ALB. JOHNSEN. [No. 3. 


som den norske kontrahent, er netop navnet paa en af de 
rigeste og overhovedet mest fremtrædende borgere i Bergen paa 
hin tid. Han var gjennem en række af aar medlem af raadet, 
eiede flere bygaarde og var en betydelig godseier og skibsrheder. 
Hans navn forekommer da ogsaa ofte i dokumenter fra datiden, 
saaledes baade i kongebrevet og i den saakaldte Bergens kapitels- 
bog!. Vi kan derfor trygt gaa ud fra, at paategnelsen angiver 
det virkelige forhold, Thønnes Claussøn er den virkelige kon- 
trahent; til navnet Antonius Nilssøn er man kun kommet gjen- 
nem afledning fra Thønnes Claussøns latinske form, Antonius 
Nicolai. 

Sagen vilde være grei og klar, hvis man kunde antage, at 
den tyske gjengivelse af kontrakten var en oversættelse fra den 
latinske, foretaget f. eks. i det danske kaneelli af en mand, som 
ikke havde det ringeste kjendskab til bergenske forhold. Det 
vilde for en saadan mand have faldt naturligt at oversætte 
Antonius Nicolai med Antonius Nilssøn; men som før paavist 
er en saadan mulighed udelukket; vi ved, at begge kopier er 
udført i Bergen, som det synes endog af samme haand, og der- 
fra nedsendt til Kjøbenhavn. Spørgsmaalet bliver da: Hvorledes 
kan en mand, der er bosat i Bergen, falde paa at kalde Thønnes 
Claussøn for Antonius Nilssøn? Praktisk talt var jo dette 
eensbetydende med at give manden et andet navn end det, han 
har?. Hvorledes kan dette være skeet i Bergen, hvor enhver 
kjendte Thønnes Claussøns virkelige navn? Aabenbart maa 
vedkommende have forbundet en bestemt hensigt dermed; men 
hvilken? 

Vi maatte, for at kunne besvare dette, have kjendskab til, 
hvem der har udført afskrifterne eller ladet dem udføre. Tid- 


1 N.R.R.I,s. 3844, 507; Norske Magazin, I, se registret; Bergens borger- 
bog, s. 2. 
At der her foreligger en vanskelighed, som ikke er løst ved den blotte 
henvisning til, at begge navneformer kan udledes af den latinske form, 
Anthonius Nicolai, behøver vistnok ikke nærmere at paavises. Thi 
faktisk var Antonius Nilssøn og Thønnes Claussøn dengang som nu 
to forskjellige navne. 


2 


1909.] pEN DANSK-NORSKE REGJERINGS HANDELSPOLITIK. 9 


ligere har vi paavist, at det er Valkendorf, som har sendt dem 
til Kjøbenhavn. De maa følgelig være taget efter hans foran- 
staltning. Erhvervelsen af dem var fra hans side et led i en 
række undersøgelser angaaende den nye handelsvirksomhed paa 
Rusland, som han netop i denne tid anstillede efter udtrykkelige 
ordrer fra Kristian III). Afskrifterne kan følgelig være blevet til 
paa to maader: Enten har Valkendorf selv ladet kopierne 
udføre af sin skriver, eller er det Thønnes Claussøn, som har 
udført dem eller ladet dem udføre efter lensherrens opfordring. 
Den sidste fremgangsmaade er aabenbart den naturligste og 
derfor den sandsynligste, og tillige den, som alene muliggjør en 
rimelig forklaring af navneforandringen”. Forholder det sig 
nemlig saa, at det er Thønnes Claussøn selv, som har udført 
kopierne eller ladet dem udføre, saa er det aabenbart, at han 
har ønsket at være ukjendt, at han ikke har ønsket, at hans 
virkelige navn skulde komme kongen for øie i den nævnte for- 
bindelse. Og hertil turde Thønnes Claussøn 1 virkeligheden 
have havt sine gode grunde; thi i endel breve, som Kristian III 
nogen tid i forveien havde ladet opsende til enkelte af sine 
norske lensmænd, deriblandt ogsaa Kristoffer Valkendorf, havde 
han lagt for dagen en meget stor uvilje mod den nye seilads 
og handel paa Hvidehavet og ligefrem udtalt, at han ansaa den 
for farlig og skadelig for sig og rigerne. Antager vi, at Thønnes 
Claussøn gjennem lensherren er kommet underveir med denne 
kongens opfatning, bliver det forklarligt nok, om han har indført 
den filologisk seet afledede, men praktisk talt fingerede navne- 
form i de ubekræftede kopier. 


Hermed er vi imidlertid kommet ind paa det mest interes- 
sante og tillige det vigtigste af alle de spørgsmaal, som reiser 
sig under betragtningen af disse merkelige dokumenter. Hvilken 
stilling har den dansk-norske regjering indtaget til det i disse 
aktstykker omhandlede foretagende? 


N. R.-R. I, s. 215. 
Hertil kommer endnu, at haandskriften i kopierne ikke kan identificeres 
med nogen skriverhaand paa Bergenhus slot. 


1 
2 


10 OSCAR ALB. JOHNSEN. [No. 3. 


Man maa her være opmerksom paa følgende fakta: De 
bevarede dokumenter præsenterer sig ikke som udkast, men som 
kopier af en kontrakt, der virkelig er afsluttet. Er den saa 
ogsaa virkelig sat iverk? Hertil tør der trygt svares nel; 
thi var et foretagende som det nævnte virkelig kommet igang, 
maatte det — derom tør man ikke nære tvil — paa en eller 
anden maade have efterladt sig spor, og saadanne eksisterer, 
mig bekjendt, ikke. Men er det planlagte og ved en gjensidig 
kontrakt sikrede foretagende ikke blevet udført, maa der være 
kommet noget iveien; der maa have været en hindring, men 
hvilken? Vi maa her straks hefte os ved et andet betydningsfuldt 
faktum, nemlig at Kristian III har skaffet sig afskrifter af kon- 
trakten, kvitteret for dem og følgelig ogsaa læst dem. At hans 
holdning kan have været afgjørende for sagen, er klart. Har 
han begunstiget den, bliver det endnu merkeligere, at foretagen- 
det ikke er udført; har han derimod stillet sig uvillig, er det 
rimelig nok, at det hele faldt bort af sig selv. Men — vil man 
spørge — er det sandsynligt, at kongen har stillet sig uvillig 
overfor eller endog forsøgt at hindre et foretagende som det 
nævnte? Jeg tror at kunne paavise, at dette er endogsaa meget 
sandsynligt, og det ved hjælp af Kristian III's egne breve til 
norske lensmænd fra det selvsamme aar, hvorom der her er tale. 

Allerede under 18. januar 1557 havde kongen 1 et brev til 
lensherren Evert Bildt i Trondhjem udtalt, at han var kommet 
1 forfaring om englændernes seilads ,gjennem den Karelestrand 
og ind i Rusland*, og paalægger i den anledning lensherren at 
undersøge, ,om der er nogen skibe af England eller andre), 
som foretage saadan seilads, eller og om det er muligt den kaas 
at bruge nogen seilads og ind 1 Rusland, saa det skulde være 
at befrygte, at den sjøfarende mand skulde der anlægge sig 
en ny kaas! udi de riger og lande at bruge deres handel*>. 
At den sjøfarende mand skal anlægge sig en my kaas ind i Rus- 
land, det vil selvsagt sige en anden kaas end den gamle gjen- 
nem Øresund. Den frygt, kongen ifølge sine egne ord nærer 


1 Udhævet her. 
2 N.RR.I, s. 212, jfr. s. 215. 


1909.] pEN DANSK-NORSKE REGJERINGS HANDELSPOLITIK. 11 


herfor, er let forstaaelig; thi alle de varer, som tilførtes Rus- 
land ad den nye vei, var tabt for Øresundstolden og dermed for 
kongens skatkammer. Hvor levende denne frygt har været hos 
Kristian III, sees ogsaa af andre breve, som han i det nævnte 
aar lod skrive om samme sag. I et af disse, som er rettet til 
Kristoffer Valkendorf, ytrer han, at han fortiden ikke ved, 
hvorledes han skal faa den skadelige handel forhindret". Og 1 
løbet af vaaren, sommeren og høsten 1557 kaldte han flere per- 
soner, deriblandt Kr. Valkendorf selv, fra Norge ned til Kjøben- 
havn, udelukkende for at kunne konferere med dem om denne 
sag. 

Det fremgaar af disse kongebreve med al ønskelig tydelig- 
hed, hvilket standpunkt Kristian III har indtaget til den ny- 
aabnede seilads og handel paa det nordlige Rusland. Han har 
frygtet den som en trusel mod en af sine vigtigste indtægts- 
kilder; han. har seet sig om efter midler til at forhindre den. 
Hans stemning med hensyn til det af Thønnes Claussøn og 
Etmundus Robertus planlagte foretagende kan derefter ikke 
være tvilsom, og naar dette foretagende trods kontrakten ikke 
kom igang, ligger det snublende nær at søge aarsagen hertil 
netop i kongens uvillige holdning. 

Kristian III's politik overfor den nye handelsvirksomhed paa 
Hvidehavet? blev optaget af hans søn og efterfølger Fredrik II, 
som fortsatte de af faderen paabegyndte undersøgelser og — 
som det jo allerede havde været Kristian III's vilje — ved for- 
skjellige, tildels voldsomme midler søgte at stænge den nye 
handelsvei*, og det ikke bare overfor de fremmede. Da saa- 

I N.R-R.1I, s. 219. 

2 N.R.-R.I, s. 220, 233. 

3 Jeg bruger for bekvemheds skyld betegnelsen ny om den handel paa 
det nordlige Rusland, som udviklede sig efter Chancellors reise 1553 — 
54, skjønt jeg jo har nævnt, at der allerede i middelalderen af nord- 
mænd og maaske af andre er drevet sjøfart og handel ad denne vei. 
Jeg skylder i denne forbindelse at gjøre opmerksom paa, at professor 
Alex. Bugge anser det for ikke usandsynlig, at englændere alle- 
rede før Chancellor er kommet til egnen ved Hvidehavet. 

I 1564 lod Fredrik II gjennem et særlig gesandtskab under ledelse af 


dr. Alb. Knoppertz gjøre forestillinger for den engelske regjering i den 
hensigt at udvirke et forbud, men naturligvis uden resultat (efter 


42 OSCAR ALB. JOHNSEN. No 


ledes Fredrik II i 1582 gav Kjøbenhavnerborgeren Johan Ma- 
rieberg, hvis virksomhed var særlig knyttet til det nordlige 
Norge, tilladelse til at seile under Vardøhus og i Finmarken, 
tilførede han 1 bevilgningsdokumentet følgende passus: 

Og skal det være forne Johan Marieberg og hans medrhedere 
og selskab under skibs og gods fortabelse strengeligen og al- 
vorligen forbudet hemmeligen eller: offentligen ved dennem selv 
eller andre, lidet eller meget, at bruge nogen handel eller vandel 
med russerne eller og at komme i nogre af de ryske havne i 
nogre maader, paa det vor told og rettighed ikke skal forkortes 
eller underslaaes* 1. 

Ordene viser til overflod, hvad vi allerede tidligere paa 
grundlag af Kristian III's breve har kunnet slutte os til, at den 
dansk-norske regjerings uvilje ikke alene gjaldt udlændingernes 
trafik paa det nordlige Rusland, men al seilads ad denne vei 
overhovedet, selv om den udgik fra dens egne undersaatter. 
Om aarsagen hertil udtaler Fredrik IT direkte, hvad hans for- 
gjænger allerede har sagt indirekte, idet han begrunder sit rigo- 
røse forbud mod enhver handel paa russiske havne med hensy- 
net til kongens told og rettighed, d.v.s. med hensynet til Øre- 
sundstolden ”. 


dokumenter i det danske rigsarkiv). Da nu ogsaa hollændere begyndte 
at seile paa Hvidehavet, bød kongen sine lensmænd at arrestere alle 
fremmede skibe, som seilede nordenom Vardøhus og beslaglægge deres 
gods (N. R.-R. I, s. 345, 373, 451). I 1578 gav han han endog en ber- 
gensk borger, Søfren Anderssøn, bestilling paa at kapre alle hollænder- 
skuder, der vilde denne vei (N. R.-R. II, s. 13). Aaret efter fik Mogens 
Heynessøn den samme bestilling. Det arresterede gods skulde føres 
til Bergen og deles mellem kongen og fribytterne (N. R.-R. I, s. 270 f.). 
Det behøves neppe at siges, at disse forholdsregler ikke naaede sin 
hensigt. Englændernes og hollændernes handel paa det nordlige Rus- 
land vokste aar for aar, og de sidste begyndte tillige at drive de store 
fiskerier i Nordishavet, som senere blev en saa vigtig indtægtskilde 
for Holland. 

I N. RR. II, s. 490 f. 

? I Videnskabs-Selskabets møde 14. febr. 1908 blev det fra anseet hold 
(professor dr. Yngv. Nielsen) ytret, at det var hensynet til Vardøhus, 
som har været det bestemmende for Kristian III's og Fredrik II's forsøg 
paa at stanse trafiken paa Hvidehavet; men omend ogsaa dette hen- 
syn kan have spillet ind med, maa vi dog tro kongernes egne ord til 


1909.] DEN DANSK-NORSKE REGJERINGS HANDELSPOLITIK. 13 


Som resultat af denne lille undersøgelse mener jeg altsaa 
at kunne hævde: For det første, at der allerede i aarene nær- 
mest efter Chancellors reise i det mindste i een norsk by, Bergen, 
har været gjort filløb til selvstændig deltagelse i den nyaabnede 
handel paa Hvidehavet; for det andet, at dette tilløb sandsynlig- 
vis er stanset af Kristian III; for det Sdie, at denne konges og 
hans efterfølgers, Fredrik II's, handelspolitik har gaaet ud paa 
ikke alene at hindre englændere og hollændere eller overhovedet 
de fremmede nationer i at drive seilads paa Rusland nordenom 
Vardøhus, men ligefrem paa at stænge denne handelsvei for alle, 
ikke mindst for sine egne undersaatter. Denne politik har sin 
naturlige forklaring 1 hensynet til Øresundstolden; men den var 
ikke destomindre 1 høi grad uklog. Thi da kongerne ikke havde 
midler til at sætte sin vilje igjennem ligeoverfor de fremmede, 
gik deres forbud alene ud over deres egne rigers indbyggere, og 
vel især over nordmændene, som ellers — paa grund af sit 
lands beliggenhed og tidligere forbindelse med Rusland ad denne 
vei — havde været de nærmeste til at deltage i handelen paa 
det nordlige Rusland. Hvad betydning en saadan handelsfor- 
bindelse vilde have faaet for Norge, om den var kommet igang, 
er naturligvis ikke godt at sige. Om den var blevet stor eller liden, 
vilde vel have beroet paa den energi, som var blevet sat ind derpaa; 
men ikke desto mindre er det sikkert nok, at vi her staar foran 
en økonomisk udviklingsmulighed, som ikke blev grebet 1 rette 
tid, og som derfor heller ikke senere, trods enkelte tilløb dertil, 
fik den betydning for vort land, som den ellers kunde og burde 
have faaet!. 


deres norske lensherrer om, at det er frygten for, at den sjøfarende mand 
skal vælge en ny kaas ind 1 Rusland, og at deres toldindtægter derved 
skulde lide, som har været afgjørende for dem. Om at opkræve en til- 
svarende told ved Vardøhus af store sjøgaaende fartøier kunde der af 
let forstaaelige grunde ikke godt blive tale. 

1 Cfr. Yngv. Nielsen, Bergen, s. 362. 


14 OSCAR ALB. JOHNSEN. [No. 3. 


Rigsarkivet i Kjøbenhavn. 


Danske Kanc.: Norske Indlæg til Kopibøgerne. 
Bilag I. 


In nomen unsers hern Ihesu Christi amen. Ich Anthonius 
Nilssen, burger zu Bergen in Norwegen, bekenne hiemit neben 
dem ersamen Etmundo Roberto von Lunden in Engellandt, das 
wir einhelliglich nachfolgenden contract eines kaufshandel, so in 
Russland sein anfang und entschaft haben, und funf jar lang 
vermittelst gottlicher gnaden weren soll, mit guttem glauben son- 
der betrug und arglist aufgericht und bewilligt, mit der nemb- 
licher bescheidenheit, das ich Etmundus Robertus uf das nechst- 
kunitig jar soll aus Engellandt nach Bergen im Norwegen uf vor- 
genanten Anthoni Nilssen kosten, on allen verzug, sobaldt solchs 
immer fuglich zugeschehen, ziehen und mich verfugen sol, und 
von dar ungeseumpt uf desselben kosten mm Russlandt zu dem 
grossfursten etzliche briefe zuerlangen und auszubringen, das 
uns in gemelt kunigreich zusigeln und kaufmanschaft zutreiben 
vergöndt und zugelassen werden mocht. Derzu mir genanter 
Anthonius einen frommen verstendigen mann zuzuordnen, der 
mir in gedacht konigreich zufolgen, und wann ich von dem 
reussen die brief zuwegen bring und widerumb anlange, soll 
mir Anthonius Nilssen uber zerung und unkosten, so ich hin 
und herwider uf der reyss angewandt und ausgelegt, hundert 
thaler groschen fur mein gehabte muhe geben. Zu dem soll 
ich verpflicht sein unweigerlich sonder alle ausred und exception, 
vermittelst gottlicher verleyhung, die gantzen funf jar uber in 
Russlandt, unser handtirung nach, zuwandeln und zuhandtiren. 
Doch das die gutter und wahren, so hinein gebracht und uns 
zum besten erkauft werden, under meinen handen und g[e|walt 
sein, in dem ich mich treulich und vleissig zuverhalten. Der- 
wegen und fur solehe meine getreue arbeit, wan gott seinen 
segen geben wirdt, soll mir gedachter Anthonius Nilssen jerlich 


1909.] pEN DANSK-NORSKE REGJEBINGS HANDELSPOLITIK. 15 


sovil geben, das er in seinem gewissen, nach gestalt der uber- 
mas und proportion des gewins, zuveranthworten, doch soll An- 
thonius mitlerweil alle unkosten tragen, die ul schif, schifleut, 
vittalien, wahr und anders, so zu verfastem vertrag und dreyen 
kaufarten I vonnotten, gehn und uflauffen wirdt. Ich Etmundus 
aber soll und will zu der vierdten kaufart versehung und erstat- 
tung thun. Von welchem gewin, so wir hiervon bekhomen, soll 
Anthonius den dritthel und ich Etmundus den vwierthen theil 
haben. Welchen contract und obgesachte articul wir obgemelte 
Anthonius Nilssen und ich Etmundus Robertus treulich und mit 
guttem glauben vestiglich zuhalten, sovern dis unser furnehmen 
nicht durch leibs schwacheit, das gott gnediglich verhuthe, oder 
zeitlich todt verhindert wurde, hiemit laut diss verschreibung 
versprechen. Des in gezeugnus haben wir dissen brief mit un- 
sern petschaften versigelt und mit unsern eigen handen under- 


schriben. Geben zu Bergen in Norwegen den 25. juli anno 
etc. 57. 


Bilag II. 


Jn nomine domini nostri Jesu Christi amen. Protestor ego 
Antonius Nicolai ciuis Bergensis in Noruegia vna cum honesto 
viro Etmundo Roberto de Lundis in Anglia nos vnanimi con- 
sensu subsequentem hunc mercaturæ contractum bona fide, absque 
omni fraude % fuco contraxisse ac confirmasse, qui Deo fauente 
in Russia inchoetur ac perficietur et per totum quinquennium 
diuina aspirante gratia durabit. Nimirum quod ego præfatus Et- 
mundus Robertus nouo hoc appetente anno proficiscar ex Anglia 
Bergam in Noruegia versus idque quam * primum nacta oportuni- 
tate prænominati viri Antonij nimirum Nicolai expensis præstare 
sine vlla mora potreo. Vnde postea mox eiusdem expensis in Rus- 


1 Der staar kaufarten; den lat. tekst har: tres mercationis partes. 


? Der staar q3. 


16 OSCAR ALB. JOHNSEN. [No. 3. 


siam ad Ruthenorum ac Moscouitarum principem ac regem impe- 
trandarum quarundarum literarum gratia, quibus in prædictum 
regnum facultas nauigandi mercaturæque exercendæ concedatur. 
Ea tamen conditione, vt prælibatus Antonius bonum ac pruden- 
tem aliquem comitem qui ad præfatum regnum me sequatur, 
procuret. Cæterum vbi magni Ruthenorum ac Moschouitarum 
principis, acceptis literis rediero præfatus vir Antonius Nicolai, 
omnes meas expensas, quas ea in profectione, huc illucque con- 
sumpsero, mihi rependat ac satisfaciat, insuper mihi additurus 
centum taleros argenteos pro meæ perigrinationis stipendio; post- 
ea vero vbi rediero sine omni tergiuersatione in vtriusque nostrum 
vtilitatem deo volente per totum quinquennium, proficiscar mer- 
cator in Russiam habendo in mea potestate omnia bona et mer- 
ces quas nos duo præfati viri, eo vel miserimus, vel in nostrå 
vtilitatem coemerimus, in qua legatione 7 commissione, sinam 
me fidelem et officiosum reperiri. Verum pro meo (vbi Deo 
fauente susceptus fuerit) labore prænominatus vir Antonius Ni- 
colai, tantum annuatim mihi mercedis, quantum iuxta lueri pro- 
portionem % exerescentiam iustum % æquum sua iudicauerit 
conscientia esse, concedat. Interea vero prædictus Antonius 
Nicolai omnes expensas, nimirum nauim, nautas, annonam, 
bona et merces, aliaque ad prædictum contractum necessaria, 
quod ad tres mercationis partes attinet. Ego autem Ftmundus 
Robertus similiter, quantum ad quartam mercationis partem 
spectat, in medium adseram % procurabo. Cæterum quicquid ex 
collatione prædictorum bonorum, lueratum fuerit prænominatus 
vir Antonius Nicolai tres lueri partes possidebit. Ego vero Ft- 
mundus Robertus quartam partem obtinebo. Quem nostrum 
contractum, hoscene præfatos articulos nos prælibati duo viri 
Antonius Nicolai et ego Etmundus Robertus bona fide nos serua- 
turos, nisi omnipotens Deus nostrum propositum vel morbo 
(quod Deus clementer auertat) vel corporali morte impediuerit 
sancte pollicemur, iuxtaque literarum tenorem obligamus. In cuius 
contractus et pacti firmius testimonium, hasce apertas nostras 


1 Staar over linjen. 


1909.| pEN DANSK-NORSKE REGJERINGS HANDELSPOLITIK. 17 


literas 7 proprijs nostris sigillis munilas esse volumus, ejsdemque 
literis nostris proprijs nostris manibus ac chyrographis subseri- 
bimus. Datæ Bergis in Noruegia anno m.d.lvij die XXV julij. 


(Bagsiden:) 
Copie aff thet breff emellom Thønnis Clau/Sønn oc thenn 
engelske mandt om thenn seglatz i Rytzlandt". 


Bilag III. 


Om te/fe epthr"* artickeller haffuer iegh tald metth then engel- 
ske mand, som wor wdj Rytzlanndt. 


Først spurde ieg hannom adt, om the engelsker haffde icke 
theris budt i Rytzlandt hos the rytzer, at the motthe bruge 
amme /eyglatzs ind wdj Rytzlandt, før end the /Seglede ther 
mdt, eller om the haffde noghenn styremendt met thennom, om 
haffde /Seglit thenn /Seglatz tilforne. 

Thaa sagde hand mygh, at the engelsker haffde ingen budt 
haffit hos the rytzer, før end the komme ther indt met theris 
skiibe*, men dogh haffde the key: mats:* forschrifft met thennom, 
tull the rytzer, at the motthe bruge handell oc køpmandskaff 
ther inde wdj Rytzlandt, om the Samme /Seglatzs kunde op/søghe>, 
oc inthit wiste the rytzer aff theris komme, før end the wore ind- 


1 Paategningen paa bagsiden er skrevet med en anden haand end texten. 
Denne oplysning passer paa Chancellors første færd. Ekspeditionen, 
hvis egentlige leder var Sir Hugh Willoughbie, var nemlig ikke 
oprindelig bestemt for Rusland, men havde den opgave at finde en 
nordøstlig passage til China og Indien. Men skibene skiltes under et 
uveir, og to af dem, hvoriblandt Willoughbies eget, løb ind i floden Ar- 
zine 1 russisk Lapland, hvor begge besætninger omkom 1 løbet af vin- 
teren af kulde og sult. Chancellor fortsatte reisen alene og naaede her- 
under til St. Nicolaus. 

3 En saadan ,forskrift*, d. v. s. et brev med tilladelse til at drive handel 
paa Rusland, erhvervede Chancellor under sin første reise, idet han fra 
St. Nicolaus personlig begav sig til Moskva og blev venlig modtaget 
af czaren. 


[8] 


Vid.-Selsk. Forh. 1909. No. 3. 2 


18 OSCAR ALB. JOHNSEN. [No. 3. 


kommne 1 Rytzland met theris skibe. Oc ingenn styrremend haffde 
the helder met thennom, /Som halfde feglit samme /eglatzs tnl- 
fornne, eller oc werit wdj Rytzlandt, men the haffde en lert 
mandt met thennom, som bode i Lund i Engelland, hand giorde 
thennom et søekort oc ther giorde the theris /eglatzs epther, oc 
hand føldis m3 thennom ind wdj Rytzlandt, paa thet hand haffde 
foruedt /inn hals ther paa, at amme søekort wor rett giort!. Oc 
ther the engelske kom nu indt i Rytzlandt, tha finge the gode 
f8uar paa ald theris begering hos the rytzer. Oc ther thenn 
rytze første fick at høre, att the engelsker hafide thenn mandt 
m3 thennom, /om halffde giort amme /Søekort tull at be/Søge 
hans landt met?, thaa lod hand skeneke hannom gods oc waare 
mere end for j” daler, oc ther hos gaff hannom breff paa in 
dalers indkompst wdj Rytzlandt hans luffs tudt. 

Menn thet the rustede theris skiube /aa wdt met folck, skøtt 
oc anden kritzs røstningh, thet giorde the første gang, for the 
wiste icke, om the waare well kommen till the rytzer eller ey, 
men thet the haffue /fiden giortt thet, agde hand at th3 wor. 
for the weste icke, huad thennom kunde wederfaris, indenn the 
komme tull Engellandt ighenn, enthen aff stederne eller aff andre. 

Sammeledis /agde handt, at the engelsker halfue preueleger, 
at the mue futt handle oc købe met huem thennom løsther 
ther wdj Rytzlandt, bode met borgher oc bønder oc alle andre, 
oc ere the oc/Saa frij for told oc ald anden tynghe 1 alle mode, 
dog skulle the i huer konmingss tudt i Rytzlandt fornye amme 


1 Ved den lærde mand maa man tænke paa Sebastian Cabota, som 
efter længe at have været i spansk tjeneste var kommet til England i 
1547 og her havde stiftet selskabet ,The Merchant Adventures* med 
det formaal at opdage ukjendte øer og lande. Fra dette selskab var 
det, Willoughbies ekspedition saavelsom de følgende ekspeditioner til det 
nordlige Rusland og Nordishavet udgik. GCabota havde studeret Her- 
bersteins ,Rerum Moscovitorum Commentarii* (1549) med det dertil 
hørende kart over Rusland, maaske ogsaa Qlaus Magni kart over Nor- 
den, ligesom han ogsaa selv har tegnet flere karter, hvoraf et 1 1544 
udarbeidet verdenskart vel er det mest bekjendte. 

Denne beretning viser, at fortælleren ikke har deltaget i Chancellors 
første reise; thi Cabota deltog ikke personlig i denne, saa lidt som i 
nogen senere ekspedition til Rusland. 


[as] 


1909.] DEN DANSK-NORSKE REGJERINGS HANDELSPOLITIK. 19 


preueleger; oc er amme theris preuelegere schriffne paa rysk 
moell *. 

Tusligste spurde ieg hannom adt, om the kunde icke bruge 
thenn /seglatzs fraa Engellandt oc tull Rytzlandt wden the skulle 
løbe frem adt Wordehus. 

Thaa /sagde handt, at th; the løber her wnder Norghe eller 
wnder Wordehus met theris skube, nar the løbe fraa Engellandt, 
thet kommer /ig i faa mode, at wndertidenn trengis the her ind 
wnder Norghe aff storm oc wueder føre end thee wille oc wnder- 
tiden haffue the werit lenge 1 /Søen, oc ere forbistrede 1 /føenn, 
at the icke wiide, huor the ere, oc tha /øghe the her op wnder 
Norge eller wed Wordehus, paa thett at the kunde kende, huor 
the ere wdj /Søenn, men ther om the haffde altidt god windt, 
fraa the løbe fraa Engellandlt oc tull the komme wnder Rytzlandt, 
thaa /Zigher hand, at the haffde icke behoff at komme nermer 
Wordehus eller her wnder Norghe end paa xIl eller Ix vge/føes 
neer, men paa thet at the icke skulle løbe forbistredt i Søenn, thaa 
løber the her wnder Norghe oc wed Wordehus, synderlig hos 
Wordehus epther fersth wandt. Oec nar the løbe fraa Wordehus 
oc the haffue god windt, tha haffue the icke merre end enn 
dagss /Seglatzs, føre end the faa Rytzlandt wdj /igthe, oc /3aa 
løber the stragss op wnder Rytzlandt oc følger /Saa langs lande 
paa en vge/søes eller 1j neer landit, thij ther er muck claer 
/Zandbundt oc gode haffner vnder landit; oc haffue the icke mere 
end mj dagxs /Seglatzs fraa Wordehus, om th; er god windt, 
oe till the komme til en køpstedtt, kalles St: Nicolaus, /?aa løber 
the icke høgre op met skibene. Menn /aa drager the tull enn 
andenn køpstedt, kallis Kombokrae?, ther kommer goduit fraa, 
then største part the handler mett, oc eger handt, at th; er en 
stor wiidt begrebenn køpstedt oc m; offuerflødigt folek, dog in- 
thet befestet wdenn met store boell wercke stocke rundt omkring 


om en ringmuer. 


I Oplysningerne om englændernes privilegier og deres indhold er kor- 
rekte, ligesaa, at de var skrevet paa russisk (efr. Hakluyt l.c. p. 265 fI.), 
»Kombokrae" er en forvanskning af navnet Cholmogori (by ved Dvina, 
ovenfor mundingen), som i samtidige engelske dokumenter skrives 
yCholmogro*. 


DI 
pe 


20 OSCAR ALB. JOHNSEN. [NoP3: 


Oc /Sagde handt, at thet første aar, the komme tudt ind i 
Rysland met theris skibe, tha kom ther aa møgit folek aff thee 
rytzer at wille be/fe thennom oc theris skiibe mere end j* miell 
omkring thennom, oc mestenn alle ammen komme thee till heste 
oc priffer hand th; folek møgit, bode fore at were wenlige, 
fromme oc retferdige 1 theris handell. Och kand hand aller fuld- 
/ige, huilekit et gott oc skøentt fruetbaer landt th; er, bode met 
korn oc anden god fetallie, dog icke met anden drick end miøedt 
oc øell om ther falder i landit vdenn hues anden drick the engel- 
sker nu fører ther ind mett thennom. 

Sammeledes spurde ieg hannom adt, huad kritzs røstninng the 
haffue ther i landet, tha /agde hand, at the haffue icke andett 
enn handwerier met spiudt oc handbuer oc /Suer och noger faa 
røer oc ingen harnisk, men the haffue nogher kaaber skøtt, dog 
icke mange, oc dobelt Saa tycke oc /Suare paa kaaberit om 
behoff giordis. Oc /Sagde handt, att the rytzer haffde køpt aff 
thennom paa et aff the engelske skibe nogen jernn skøtt, halffue 
slanger oc batzer, ther the rytzer finge thennom op aff skibene 
oc haffde thennom enn vinther, oc skødt met thennom, thaa 
gick ther enn eller thou fønder aff thennom, /3aa behagit the 
thennom inthit, oc om andzt! aaritt finghe the thennom the 
engelsker ighenn, oc /Sagde the wille icke haffue /Saa tyentt skøtt, 
men tøcker oc stercker skøtt, saa toghe the engelsker amme skøt 
till thennom ighenn paa th; the rytzer skulle findis oc bliffue 
thes williger emod thennom wdj køp oc /aell. 

Tiisligste spurde leg hannom adt, om the rytzer finge 
noghen kriutzs røstningh i Engellandt, nu the waare ther, thaa 
/Zagde hand neygh, att the finge ther inthit; the waare th; well 
begerendis, menn the engelsker wille icke tilstede thett. Menn 
the finge well merre end Ix mandt mett thennom aff alle slagss 
embidzmendt, /Synderlig finge the vii karlle, om skulle for- 
clare th; guldt, om then rytze første haffuer nu opfundet, oc 
wore the icke flere end xxvij rytzer, som skulle haffue werit wdj 


I 9: andett. 


1909.] DEN DANSK-NORSKE REGJERINGS HANDELSPOLITIK. 21 


Engellandt 1 winther, the xvij drocknet aff thennom paa et skuff, 
om bleff wnder Skotlandt, ther the løbe fraa Rytzlandt*. 

Tisligeste talde ieg met hannom, huad ther falder mest for 
køpmands handell, thaa /agde hand, at th; meste ther falder 
som the engelsker the køber aff the rytzer, thett er wogss, sa- 
bell, moer oc thrauffuenn, menn thett meste, the rytzer køber 
aff thennom ighenn, thett er winn oc klede oc giort /ølifuer, 
be/Synderlig thett /ølft, som er forgyltt. 

Sammeledis spurde ieg hannom adt, om the engelsker icke 
ere kommen møgit tiillagt herst paa samme /*eglatzs, eptherthi the 
haffue mest aa manghe skuff ther offuer, thaa agde handt 
neygh; meun /Sagde, at nar the engelsker kunde faa fierde par- 
thenn ighenn for hues the vd/ender, tha haffue the holdenn 
reg/fe oc mere, dogh sigher handt, at the rytzer wedt nu at 
loffue theris gods dyrer end the giorde th; første aar, the engel- 
sker kom tiidtt. 

Sagde hand oc /Saa, att the tyske køpmendt paa conttorit 
tull Lunenn i Engellandt haffuer bødet drotningen i Engellandt 
fem tufind pund sterckling, at hindes naade wille bestillt, at 
amme /Seglatzs motthe ighenn bliffue afflagt, oc ther till wille 
the giffue the engelsker theris om kostning ighen, hues the kunde 
mesth regne samme /Seglatzs at haffue kostet thennom. Men hin- 
dis naade gaff thennom /Saa for/fuar ighen, at therom hindis 
wnder/Sotte weste at bruge noghen /eglatzs thennom till beste, 
wille hindis naade helder ther wdj forfremme thennom tull thett 
besthe end ther wdj were thennom emodt, oc andre /Suar ther 
paa kunde the icke bekomme. 

Jtem sagde hand oc /aa, at hand haffuer ett oc druckit 
mett th; folek, om er født paa Grønlandt och Som drager huert 
aar aff Grønlandt oc i Rytzlandt oc aff Rytzlandt igenn oc tull 
Grønlandt, och /3agde her hos, att huer winther thaa fører the 


I Sigter til den russiske ambassade under Ossip Nepea. Den egentlige 
ambassade talte kun 16 personer, hvoraf 7 druknede (Hakluyt I. c. 
p. 285—290). Om Chancellors anden reise og dens sørgelige udgang, for- 
liset paa den skotske kyst under hjemreisen om høsten 1556, viser 
fortælleren sig 1 det hele meget vel underrettet. 


29 OSCAR ALB. JOHNSEN. [No 3. 


3 - — 1 == — == EEE 


folek aff Grønlandt theris skat ind wdj Ryslanndt offuer 1is/f oc 
tull førstenn aff Rytzlandt och the kende hannom fore theris 
skytzherre. Oc /agde handt, at ther ligger iis/; bode winther 
oc Sommer emellom Grønlandt oc Rytzlandt, saa mand kand bode 
aghe oc ferdes ther offuer, wdenn th; er giort paa enn monnetzs 
tiidt om Zommerenn, oc tha er ther nogit offuit mitt oppaa iis/fenn, 
oc icke lenger end paa enn monetzs tudt”. 


[Bagsiden:] 
Vdschrilfft paa hues handell om thenn engelske mandt 
gagde mig om Rytzlanndt. 


[Har ligget 1 et gammelt omslag med paaskrift:] 
88 8 5 p 


Frann Christoffer Valekendorff anno ete. 
mdlvij thennd vj* nouembris. 
anrørindis the enngelske oc rydtzer. 


I Der er, saavidt jeg ser, ingen grund til at tvile paa, at manden for- 
tæller denne historie om ,Grønland" 1 lige saa god tro som det øvrige. 
Vi kan derfor gaa ud fra, at han virkelig har ,ædt og drukket* med 
folk, om hvilke han har troet, at de har havt hjemme paa Grønland. 
Han har en forestilling om, at Grønland ikke er landfast med Rus- 
land, men at der ligger vand imellem, som dog ikke er større, end at 
man kan gaa over paa isen. De formentlige grønlændere er skatte- 
pligtige under den russiske fyrste. Det ligger derfor, saavidt jeg kan 
skjønne, nær at gjette paa samojederne hinsides floden Petschora, om 
hvilke Stephen Borrow beretter, at de bodde 1 telte af dyreskind og 
var flinke bueskytter (Hakluyt Il. ce. p. 280 f.). Disse samojeder aner- 
kjendte virkelig den russiske storfyrste som sin herre og bragte ham 
skat, og der dreves en vis handel mellem dem og russerne. At eng- 
lænderen tænker sig Grønland liggende paa de kanter, og at Valken- 
dorf uden modsigelse gjengiver beretningen, er der intet paafaldende i; 
thi det var paa denne tid en udbredt forestilling. at Grønland maatte 
søges 1 nordøstlig retning, og denne forestilling holdt sig gjennem hele 
det 16de aarhundrede. Saaledes troede hollænderne i Novaja Semlja 
'og senere i Spitzbergen at have fundet igjen det gamle Grønland og 
kaldte stadig sin seilads paa disse kanter for ,Grønlandsfarter". Aaben- 
bart har ogsaa de første dansk-norske ekspeditioner, som udsendtes for 
at gjenfinde Grønland, søgt det i denne retning. Jfr. hermed G. Storm, 
Hist.-top. Skrifter om Norge og norske Landsdele, s. 25, note 92, og 
Blefkens beretning, jfr. Hist. Tidsskr. 4. r. 3. b. s. 180—186. 


Trykt 23de april 1909. 


ANTROPOLOGISKE STUDIER 


DEN NORDENFJELDSKE BEFOLKNING. 


AF 


C. F. LARSEN. 


MED 5 TABELLER OG 10 KURVETEGNINGER. 


(CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1909. No. 4). 


CHRISTIANIA. 
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD. 
1909. 


Fremlagt 1 den math.-naturv. Klasses Møde 29. Mai 1908 


I. 
Undersøgelser i Romsdalen og Nordmøre. 


For at fuldstændiggjøre tidligere af mig anstillede Under- 
søgelser 1 Trondhjems Stift foretog jeg 11905 en Reise til Roms- 
dalen, hvor den værnepligtige Ungdom fra Romsdal, Søndmøre 
og den sydlige Del af Nordmøre, var samlet til militære Øvelser. 
Min Undersøgelse her strakte sig ud over Sundal og Tingvold 
af Nordmøre, den større Del af Romsdalsbygderne og 
Haram af Søndmøre (Fortsættelse af Romsdals Kystdistrikt mod 
Syd). Undersøgelsen blev afbrudt efter nogle Dages Arbeide (paa 
Grund af Sygdom), og mit Material blev derfor mindre, end jeg 
kunde have ønsket. Imidlertid viser dog Bearbeidelsen, at det 
giver ganske omfattende Oplysninger angaaende Typeforholdene 
inden dette af flere Aarsager særlig vigtige Omraade, som har 
Relationer til forskjellige Sider. Enkelte Undersøgelsesresultater 
herfra er tidligere meddelt af Arbo, dog saavidt mig bekjendt 
kun gjennem spredte Bemærkninger. 

Jeg skal tillade mig at bringe i Erindring, at mine tidligere 
Undersøgelser i Nordmøre strakte sig sydover til Suren- 
dalen og Kvernæs, hvortil kommer endel kursoriske Opteg- 
nelser fra Stangvik og Hevne (efr. , Trønderkranier og Trøn- 
dertyper* og ,Norske Kranietyper*). 

Omraadet for de her behandlede Undersøgelser strækker sig 
saaledes fra Sundal og Tingvold i Nord til Haram i 
Syd. Det kan hensigtsmæssig deles 1 3 Kredse 1) Sundal og 
Tingvold, 2) de indre Romsdalsbygder, 3) Kyststræk- 
ningen. Ved Bearbeidelsen har jeg medtaget Kvernæs (Kvyst- 

Vid.-Selsk. Forh. 1909. No. 4. 1 


4 


G. F. LARSEN. 


[No. 4. 


bygden søndenfor Christiansund), fordi den naturlig slutter sig til 
saavel de nævnte Nordmørebygder som det søndenfor liggende 
Kystdistrikt. 

Vedføiede Tabel I viser de antropologiske Resultater for 
de forskjellige Kredse, hvorved er sondret mellem de enkelte en- 


gere Distrikter. 


Tabel I. 
mn Kefalindex. Overansigtsindex. Haarfarve. 
Å 5 Dolichoc. Mesoc. Brachye. Middel. lbl. mbl. mmbl.! 
ntal 
unde 1 uægte ægte 
ee 51,8 SE 
me gg 
Indre i V å 
Romsdals- 
bygder 0. 98. Dy Vg 51,0 JAN 0. 
dO 
Haram 49,0 
25 ? EE (Antal 16) |(irødl.) (brun) — TV 
Bu 50,0 | 
10 Å o OG OG 6. (Antal 5) F 1. å 1 B. 
Ke LS og 


De to førstnævnte Kredse er i typologisk Henseende for en 
stor Del ligeartede; dog sees for de romsdalske Bygder idet- 
hele lidt høiere Kefalindices og i Samklang dermed et relativt 
mindre Antal Lysblonde. Habitus viser ogsaa for disse mere 
hen mod den trønderske Mesocephal. 

Arbo har her opstillet et dolichocephalt Centrum, efter hans 
egen Udtalelse omfattende det sydlige Nordmøre, altsaa hvad 
der kommer ind under denne Undersøgelses første Kreds. Det 
stemmer da med, hvad der ved mine Maalinger fandtes; dog maa 
herved tages medi Betragtning, at Arbo benytter Brocas Ind- 
deling af Indexenhederne med Dolichocephalernes øvre Grændse 


I Mellemnuance mellem mhbl. og m. 


2 Tidligere undersøgt (cfr. ,Trønderkranier* s. 16 f.). 


1909.| ANTROPOLOGISKE STUDIER VEDR. DEN NORD. BEFOLKN. 5 


nær 78. Det centrale Omraade kan udentvivl henlægges til Sun- 
dal og Sundalsfjordens Omgivelser. Dog fandtes ogsaa her en 
ikke ganske liden Opblanding med Brachycephaler (i Sundal dog 
kun uægte Brc.).  Udbredningen af den blonde Dolichomesocephal 
er dog baade i Romsdalsbygderne og, som jeg tror, ogsaa 1 en- 
del andre Nordmørebygder, hvor jeg har gjort mere kursoriske 
Undersøgelser (Stangvik, Hevne), ikke ubetydelig. For Roms- 
dalsbygderne er endel blonde Dolichomesocephaler henført under 
Gruppen ,Trøndersk Mesocephal*". 

Af Tabellen sees, at der 1 flere Henseender er en meget ud- 
præget Forskjel mellem Materialet fra Indlandet og det fra Kyst- 
bygderne. Til Indlandet regnes her Fjord- og Dalbygder, til 
Kystbygder samilige, som mod Vest begrændses af Havet. Paa 
Tabellen kommer saaledes de tre førstnævnte under Ind- 
landet, de tre sidstopførte under Kysten. 

I Indlandsbygderne er den blonde Dolichomesocephal 
stærkt overveiende, og kun et relativt lidet Antal kan opføres som 
mørk Mesocephal. Brachycephalerne er lidet talrige, og mere 
udprægede blonde Brachycephaler forekom saagodtsom ikke. 

I Kystdistriktet er Forholdet det omvendte. Den blonde 
- Dolichocephal forsvinder næsten ganske, den mørke Mesocephal 
er relativt talrig, og Brachycephalerne danner Hovedmassen, 
deriblandt over Halvparten ægte Brachycephaler. 

Qveransigtsindex er beregnet som Middel for de enkelte 
Grupper. Ogsaa for dennes Vedkommende er Forskjellen mellem 
Kyst og Indland iøinefaldende. Indlandet viser overalt Index 
d:1 og derover, Kysten 50 eller lavere. 

Haarfarven fandtes 1 førstnævnte Hovedgruppe overalt over- 
veiende blond, i sidstnævnte mestendels mørk. Den mørke Haar- 
farve forekom her saavel hos Dolichomesocephaler som blandt 
Brachycephaler, hos førstnævnte især i Kvernæs, men ogsaa i 
Haram. I Kystdistrikterne er mnoteret nogle tilsyneladende 
typiskformede Brachycephaler med mørk Haarfarve. Forøvrig 
var ogsaa lyshaarede Brachycephaler forholdsvis hyppige. 


I Det maa altid erindres, at den sidstnævnte Form vel ogsaa kan op- 
træde med lysere Haarnuancer. 


6 C. F. LARSEN. 


[No. 4. 

Sundal fortsætter i Opdal. Det ligger saaledes nær 
at antage Opdalsbefolkningen for at være væsentlig ensartet 
med Sundalens. Dog turde Forholdet i Opdal sandsynlig kom- 
pliceres noget ved Indvirkninger fra Orklas Dalføre, som paa 
dens Vestside uden skarpere geografisk Grændse glider over 1 
Opdal. Orkedalsbefolkningen tilhører for en stor Del den mørke 
trønderske Dolichomesocephal, og man kan derfor vente dette 
afpræget i Opdalsbefolkningen. 

Selv har jeg ikke havt Anledning til at anstilie Sammen- 
ligning, da jeg ikke har noget Material fra sidstnævnte Bygd. 
Efter Resultatet af en antropologisk Undersøgelse, som for endel 
Aar siden anstilledes der af den interesserede Antropolog Dr. 
Støren i Meldalen, og hvis Resultat han har havt den Godhed 
at tilstille mig, synes Forholdet af Kefalindex at være meget 
ligeartet med Sundals, dog med Antydning til noget stærkere 
Fremtræden af mørk Mesocephal. Dette er af Interesse navnlig 
overfor Forholdet mellem Nord-Gudbrandsdalen og Distrikterne 
nordenfor Dovrefjeld. 

Interesse har Forskjellen mellem den typiske Karakter 1 
de romsdalske Indlands- og Fjorddistrikter paa den ene Side og 
1 Sydtrøndelagen paa den anden Side. Paa førstnævnte en stærk 
Forhersken af den blonde Dolichomesocephal, paa sidste relativ 
Hyppighed af den mørke. Typegrændsen i denne Henseende 
vil antagelig kunne trækkes over Surendal—Meldal og saa- 
ledes, at Opdal væsentlig slutter sig til indre Nordmøres (Sun- 
dals) Typeforbold. Nordmøres Kystdistrikter staar derimod nær- 
mere de trønderske indre Distrikter. Maaske kan dette forklares 
ved en Immigration fra Kysten gjennem Surendal, medens 
Sundal—Romsdal er befolket ved primær Indvandring. 

Af det relativt store Antal Brachycephaler i Kystdistrikterne 
var omtrent Halvdelen ,uægte". Sandsynligvis har Blandings- 
forhold herved havt megen Betydning. Mange af dem gaar ind 
under de i Tabel I, Rubrik 4 opførte trønderske Mesocephaler. 

Mere udprægede typiske Brachycephaler forekom blandt 
Folkene fra Bu i relativt større Antal, dog ogsaa her nogle af 
dem mørkhaarede. Desværre var Materialet fra denne Bygd 


1909.] ANTROPOLOGISKE STUDIER VEDR. DEN NORD. BEFOLKN. 7 


lidet; dog tyder det hen paa, at den typiske Brachycephal her 
havde større Udbredning. 

Man ledes uvilkaarlig hen til den Tanke, at Udbredningen 
af den typiske Brachycephal inden Romsdalsbygderne kunde være 
skeet herfra. Men hvad der har en særegen Interesse ved denne 
Forekomst er, at den synes at staa 1 et vist Forhold til den 
brachycephale Types geografiske Forekomst 1 det hele. 

Det er ved tidligere Undersøgelser af Arbo paavist, at den 
i det sydlige Norge er overveiende hyppigst paa Jæderen og i 
tilgrændsende Bygder. Senere er af mig et lignende Forhold 
(i mindre Maalestok og mindre udpræget) fundet paa den nord- 
lige Del af Nordmørekysten, navnlig paa Ørlandet og Frøien. 
Det er herved ogsaa fremhævet, at Jæderen og Ørlandet i geografisk 
Henseende stemmer overens. De danner forholdsvis flade og 
lave Forland foran indenforliggende Fjelde. Fra Ørlandet kan 
lignende Typeforhold forfølges nordover langs Kysten. 

Hustadlandet (Bu Herred) i Romsdals Amt er et lignende 
Forland, og det tør være Grund til at formode, at det ikke er til- 
fældigt, naar her den typiske Brachycephal optraadte forholdsvis 
talrigt. Mine lagttagelser er vistnok ikke meget omfattende, og 
der trænges fortsat Studium af disse Forholde. Men det vil let 
forstaaes, hvilken Betydning saadanne vilde have for Kundskaben 


om den brachycephale Types Indvandrings- og Bosættelses- 
forhold 1. 


1 Ogsaa Arbo har i sin Afhandling ,Den blonde Brachycephal* nævnt 
Hustadlandet (Bu Herred) som muligens et ,brachycephalt 
Centrum*. 


8 C. F. LARSEN. [No. 4. 


II. 


Typologisk Oversigt over de nordenfjeldske Befolkninger. 


Det Material, hvorover jeg efter Undersøgelser i Løbet af 4 
Sommere raader for det nordenfjeldske Norges Vedkommende, 
beløber sig til ca. 800 undersøgte Individer (samtlige unge Mænd). 
Resultaterne af de senere Beregninger saavelsom af de direkte 
Observationer har jeg i denne Afhandling søgt at sammenstille 
paa methodisk Maade med særligt Hensyn til de typologiske 
Forhold. 

Det er dog kun en Del af Materialet, som hertil har kunnet 
benyttes. Fra Undersøgelsesfelterne 1 det nordlige Nordland er 
intet benyttet, fornemmelig fordi fremmede Raceelementer her 
virker forstyrrende. Jeg har ogsaa maattet udskyde endel af 
Materialet fra de undersøgte Distrikter. Dels kan der have manglet 
et eller andet af de for denne Sammenstilling nødvendige Data, 
dels kan andre tilfældige Omstændigheder have været til Hinder. 
Sammenstillingen omfatter Material fra Undersøgelse i Trond- 
hjems Stift 1908 (cfr. , Trønderkranier og Trøndertyper*), i søndre 
Helgeland 1904 og i Romsdalen og det sydlige Nordmøre 1905, 
ialt 3811 Numere. Min første Undersøgelse i det Trondhjemske 
1902 er ikke medtaget. | 

Hvad Materialets egentlig ikke særdeles betydelige Størrelse 
angaar, maa jeg bede erindret, at det her i første Række gjælder 
den typologiske og kun sekundært den geografiske Antropo- 
logi, og at der derfor vil falde forholdsvis større Vægt paa Be- 
arbeidelsen end paa Massen af Materialet. Selvfølgelig kan og- 
saa ved Bearbeidelsen Antallet blive af væsentlig Betydning, idet 


1909.] ANTROPOLOGISKE STUDIER VEDR. DEN NORD. BEFOLKN. 9 


ved det større Antal tildels vil kunne fremtræde som Kjendsgjer- 
ning, hvad der ved det mindre kun kan blive Antydning. Det 
har da ogsaa vist sig, at dette sidste tildels er blevet Re- 
sultatet. 

I tidligere trykte Arbeider har jeg søgt at fremholde, hvor- 
ledes den norske Befolkning i den her omhandlede Del af Lan- 
det optræder som forskjellige Typer". 

Hovedresultatet af Undersøgelserne 1 det Nordenfjeldske 
maa blive, at Befolkningerne her for den større Del maa indord- 
nes under de samme Typer, som 1 forskjellig relativ Mægtighed 
ogsaa ellers i Landet danner Befolkningskomplexerne, men til- 
lige, at der i denne Landsdel findes endel særegne Forhold 
baade med Hensyn til de enkelte Typers Udvikling og Blan- 
dingsforhold og til deres Udbredning. 

Det er nogle af de til Grund for min Opfatning af den 
nordenfjeldske Befolknings antropologiske Forhold liggende Dala, 


1 Jeg maa her tillade mig en Forklaring over min Opfatning af Type- 
begrebet. Den er nærmest foranlediget ved Bemærkninger vedkom- 
mende de hos os udførte antropologiske Arbeider, fremsatte i det 
danske Skrift Meddelelser om Danmarks Antropologi", specielt i en 
Afhandling af Udgiveren, Dr. Steensby. 

Begrebet ,Type" kan, og vel væsentlig med lige Ret, opfattes paa 
forskjellig Maade. Det er kanske endmere tøieligt end den gamle 
Klassebenævnelse ,Race*. 

I Antropologien vil det almindelig blive Kraniets særlige Former, som 
er bestemmende for Typedannelsen. Det er da egentlig Hjernens Form, 
det gjælder, men ogsaa andre Eiendommeligheder 1 større eller mindre 
Udstrækning. Benyttes Udtrykket om en enkelt Legemsdels Dannelse, 
saa sker dette selvfølgelig med Forbehold om, at det for Tilfældet kun 
gjælder den nævnle Del (Ex. Kranietype, Ansigtstype osv.). En rent 
praktisk Benævnelse paa Typer er den efter Findestedet eller det Steds 
hvor den almindeligst forekommer, eller efter et etnisk Forhold. En 
saadan Benævnelse vil da kunne være mere eller mindre foreløbig. 
Det er altid muligt, at hvad der først ansees for en stabil Form, senere 
viser sig at være Variant. 

Efter min Opfatning vil Undersøgelsen 1 stor Udstrækning gaa fra 
det sammensatte til det enkelte, fra Blandinger til Typer. 

Et sekundært Spørgsmaal vil blive, hvorlangt man finder Tilslutning 
til andre Typer, Oldtyper eller nyere Typer. For Begrebet maa fast- 
holdes, at de væsentlige gjennem Undersøgelser erkjendte Eiendomme- 
ligheder findes. 


10 C. F. LARSEN. [No. 4. 


som jeg ved den foretagne Sammenstilling vilde forsøge at bringe 
ind 1 bestemtere Former. 


De Maal, som ved Sammenstillingen er benyttet, er dels 
Kraniemaal (Hovedskalle og Ansigt), dels Haarfarve og det 
ydre Præg, for en væsentlig Del bestemt ved Ansigtstræk, ved 
Hovedets Form og tildels ved den almindelige Legemsform. 
Hoved- og Ansigtsmaal er de samme som 1 mine Special- 
beskrivelser er angivet: Skallens største Længde maalt fra 
glabella til os oceipitis, dens største Bredde (falder almindelig 
nær Forbindelsen af os oceip. og os temporis, sjelden høiere 
oppe og kun undtagelsesvis mellem Issebulerne), Overansigtets 
største Bredde (mellem arcus zygom.) og Høide (mellem sutura 
nasofrontalis og Overkjævens nedre Rand), mindste Pandebredde. 
Maalene er for de enkelteIlndexgrupper beregnede som Middelmaal, 
og ved Siden af dem er opstillet Middelindices erholdt ved Be- 
regning af de oprindelige Tal. 

a. Kefalindex. 

Til Orientering angaaende Kefalindices hensættes her en 
grafisk Fremstilling af de enkelte Middelindices for det hele 
Undersøgelsesomraade (Kurve a). Ved Siden af denne er paa 
samme Planche stillet to andre Kurver, nemlig Kurve b, om- 
fattende Materialet fra Undersøgelsen 1 1903 (sammenslaaet blonde 
og mørke Individer, som i ,Trønderkranier og Trøndertyper* er 
opført særskilt, altsaa ogsaa uden det i 1904 og 1905 til- 
komne Material. Tab. 7—12) — og Kurve c, som viser For- 
holdet inden mandlige Skeletkranier (fra Aar ca. 1500) fundne i 
Trondhjems By, beregnet med Tillæg af 2 Indexenheder for hver 
enkelt Indexgruppe. 

Jeg maa til disse Fremstillinger føie nogle almindelige Be- 
mærkninger vedkommende Forholdet af Kefalindex som typolo- 
gisk Tegn, idet jeg tillige 1 tabellarisk Form meddeler nogle 
derhenhørende lagttagelser mden mit nordenfjeldske Material. 

1 Hvad der kan forekomme af Uregelmæssigheder ved de overhaands 


talrige Beregninger, vil neppe have nævneværdig Indflydelse paa Sammen- 
stillingernes Hovedresultater. 


1909.] ANTROPOLOGISKE STUDIER VEDR. DEN NORD. BEFOLKN. 1 


indesge ge 93 74 75 70077 (78) 79 8081 82) 83 (84 85 836167 


å EEA 
; HØLDAN STM 


I7 


16 


I5 


14 


13 


12 


TE 


IO 


Je Ul 


Procenttal for Kefalindices. 
a. Romsdal Nordmøre, Søndre Helgeland. Antal 311. 
b. For Trondhjems Stift uden Romsdals Amt (og Sundal—Ting- 
vold). Antal 186. 
c. — For mandlige Kranier fra Aar ca. 1500, fundne 1 Trondhjem, be- 
regnet med Tillæg af 2 Enheder for hver Indexgruppe. Antal 50. 
NB. Alle Enkellindices er optalte uden tillagt Brøk, saaledes gjen- 
nemsnitlig omkring 1/> Enhed for lave. Maaleapparat: Virchows 
Krumpasser og Centimetermaal. 


Spørgsmaalet om Forholdet af Kefalindex til Typen turde i 


den senere Tid være mere tilspidset, end det tidligere har været. 
Den almindelige ældre Opfatning, ifølge hvilken denne Index be- 


1 Efter ,Trønderkranier* etc. Tab. 7—12. 


12 C. F. LARSEN. [No. 4. 


nyttedes som et væsentlig bestemt Adskillelsesmærke mellem 
antropologiske Hovedtyper efter en schematisk Inddeling, kan 
ikke fastholdes i samme Udstrækning. Den har vel fremdeles 
sin store Betydning, men maa anvendes med større Indskrænk- 
ninger. Vistnok havde A. Retzius, fra hvem den stammer, 
ikke opstillet Typegrændserne som strængt bundne til Maals- 
grændsen, idet han tillige optog en Række Mærker af anden 
Art, men Indexforholdet var dog Systemels overveiende Ind- 
delingsgrundlag. Senere blev den vistnok omtrent ganske raa- 
dende, om end 1 forskjellige Sammenstillinger med enkelte andre 
Kraniemaal. Da Mesocephalklassen var optaget, kunde Klassifi- 
ceringen end yderligere skjærpes. 

I den norske Antropologi blev Systemet indført ved vor for- 
tjente Forsker paa dette Omraade C. Arbo, antagelig nærmest 
efter Broca, hvem han ogsaa fulgte med Hensyn til den spe- 
cielle Afgrændsning af Indexgrupperne (saaledes brugte Å. i lang 
Tid udelukkende Brocas Grændse 77,7 mellem Dolichocephaler 
og Mesocephaler. Arbo gjennemførte dette System konsekvent 
1 sine Arbeider og opnaaede derved en i vid Udstrækning gyldig 
Støtte for sin omfattende Skildring af de antropologiske For- 
hold 1 store Dele af vort Land. I sine senere Skrifter opførte 
han foruden Brocas modificerede Inddeling tillige den ,qvinære*. 
Ved Siden af den systematiske Inddeling efter Kefalindex optog 
Arbo allerede fra først af med Interesse og Dygtighed Type- 
beskrivelsen. 

Inden vor Befolkning hænder det, saavidt jeg har kunnet 
se, temmelig hyppig, at Individer med Præg af en som Regel 
dolichocephal Type forekommer 1 Brachycephalklassen, meget 
sjeldnere omvendt. Især de ,uægte* Brachycephaler (levende) 
maa ofte antages at være af en Type, som ialmindelighed frem- 
træder meso- eller dolichocephal. Ogsaa i de ,ægte* brachyce- 
phale Indexklasser kan man træffe Individer med saadant 
Præg. Dette gjælder baade den blonde og den mørke Brachy- 
cephal. Indholdet af de to Indexenheder 80 og 81 vil saaledes 
ofte for en større Del komme til at skille sig meget væsentlig 
forskjelligt fra de høiere Indexenheder. 


1909.] ANTROPOLOGISKE STUDIER VEDR. DEN NORD. BEFOLKN. 13 


Her vil det Spørgsmaal selvfølgelig kunne stilles, om der 
foreligger et Blandingsfænomen, eller om idethele Typegrændserne 
inden Indexrækken 1 Skarphed stemmer med den almindelig 
brugelige Indexinddeling. At dette skulde finde Sted, kan jo dog 
egentlig ikke tænkes, og der maa altid antages at kunne være 
Qvergange. Det gjælder da at komme efter Overgangszonens 
Udstrækning. Men 1 denne Henseende har man, saavidt jeg 
forstaar, tildels været tilbøielig til liden Indrømmelse. 

Spørgsmaalet om Blanding af Typer berører selvfølgelig nær 
Spørgsmaalet om Nedarvning af typiske Fiendommeligheder, 
særligt hvorvidt enkelte af disse kan gaa over paa Afkommet 
af forskjelligartede typiske Individer og her fremtræde mere 
eller mindre isoleret, eller om der som Regel kan ventes en in- 
timere Blanding. Paa dette tør jeg ikke nærmere indlade mig. 
At begge Forhold forekommer, er vel utvivlsomt. Hos os har 
Mesocephali vistnok været anseet væsentlig for et Blandings- 
fænomen, men er i den senere Tid opstillet som i visse Tilfælde 
sandsynlig typisk Karakter (Arbo om Sætersdølerne). Maaske 
ligger det rette her delvis paa en anden Kant, [ndrømmelse af En- 
heden i mange Tilfælde af mesocephale og dolichocephale Typer, 
samtidig med Mulighed for, at der findes Typer, som har sin 
hyppigste Udbredning 1 det mesocephale Omraade. 

Dette er Spørgsmaal, som synes mig at maatte sættes i første 
Række af de, som for Tiden maa stilles til den antropologiske 
Forskning 1 vort Land. For os har de ogsaa en særlig Interesse 
derved, at vi inden vore egne Grændser i Landets nordligste 
Del har et fortrinligt Material for deres Studium. 

Foreløbig maa det vel ligge nærmest at henregne et Individ 
under den specielle Type, hvilken den i sin Helhed har størst 
Lighed med, den tilbørlige Vægt lagt paa de somatiske Egen- 
skaber, som man anseer for de typologisk vigtigste. 


Inden mit Material udgjør Dolicho- og Mesocephaler ca. 
60 %/9, Brachycephaler ca. 40 %/,. For Trondhjems Stift alene 
uden Romsdal (og Sundalstrakterne) er de tilsvarende Tal 52 


14 C. F. LARSEN. [No. 4. 


og 48). Størst falder Antallet paa Index 80, derefter paa 82. 
Ffter min Opfatning staar det første i Forbindelse med, at Index- 
klassen 80 har optaget talrige Individer af forskjellige Typer. 
Den stærke Stigning paa 82 kan ogsaa delvis skyldes en saadan 
Kombination, maaske dog mest den stærkere Ophoben af blond 
Brachycephal. En Kurvespids paa 82 forekommer oftere 1 de 
trønderske Specialkurver vexlende med Spids paa 81 eller 88. 

Som en karakteristisk Eiendommelighed skal jeg paapege 
Trønderkurvens (Kurve b) svage Stigning paa 82, hvortil svarer 
et Knæk paa Fælleskurven (Kurve åa). — Kurverne 1 , Trønder- 
kranier og Trøndertyper* danner Supplement til de her indførte. 
Hos førstnævnte kan mærkes de eiendommelige Stigninger paa 
det dolichocephale og for de blondes Kurve ogsaa paa det 
brachycephale Afsnit. 

Kurve c kan ikke direkte sammenlignes med de to før- 
nævnte. Dens Material er af anden Art og fra anden Tid. 
Sandsynligt er disse Kranier fra forskjellige Dele af Trond- 
hjems Stift. 

Hvad der ved denne med 2 Indexenheder supplerede Kurve 
strax vækker Opmærksomhed, og som har bragt mig til at op- 
tage den, er dens fra de andre Kurver alvigende Forhold i 
Fordelingen af Dolichomesocephaler og Brachycephaler. Den 
har sin mest udprægede Top paa Index 76 og 77, 2 Index- 
enheder lavere end Kurven fra Nutidsmateriellet, men tillige 
en meget mindre Stigning paa 79 og 80, derimod ingen paa 
de øvrige brachycephale Indices, før man kommer til 85 og 
86, dog denne ikke stærkt fremtrædende. Nærmere at gaa 
ind paa disse Kraniers Maalsforhold kan jeg imidlertid ikke 
paa dette Sted. De er før omhandlet af mig i ovenanførte 
Skrift. Hvad jeg her særligt vilde gjøre opmærksom paa, er 
den Mærkelighed, at det samme eller ialfald et meget lignende 
Forhold sees mellem de gamle Oslokranier og Nutidens Mate- 
rial af Østlandskranier. Har der 1 de sidste 400 Aar udviklet sig 
et relativt større Antal Brachycephaler, eller er Kranierne for- 
andret gjennem Indvirkning af Indvandring? 


1909.] ANTROPOLOGISKE STUDIER VEDR. DEN NORD. BEFOLKN. 15 


Efter en fornyet Undersøgelse af Trondhjemskranierne finder 
jeg her at burde nævne en lagttagelse, som jeg derved gjorde, 
uagtet det ikke egentlig vedrører det Emne, som er Gjenstand 
for denne Afhandling. 

I Norske Kranietyper* er afbildet et Trønderkranium (fra 
ca. Aar 1500) Pl. 8 No. 8 (Mesocephal 78,9), altsaa levende 
sandsynligvis en ,uægte* Brachycephal. Jeg tillader mig her at 
nævne dette, fordi jeg ved fornyet Gjennemsyn og Undersøgelse 
af de trønderske Kranier har fundet mere eller mindre tydelige 
Udtryk for samme Form hos et større Antal, end jeg tidligere 
kunde udskille. Den forekom saavel hos mandlige som hos 
kvindelige Kramer, dog mest blandt de sidstnævnte oftest kun 
som Antydning. Paa Afbildningen sees dens Formeiendomme- 
ligheder i mere udpræget Skikkelse, dens ringe Høide, det langt- 
skraaende Baghoved med tilspidset Oceipital-Tuberositet, ofte 
opad begrændset ved en Fordybning, udtalte Issebuler, bagre 
Parietaldel stærkt udhvælvet. 

Saavidt jeg har kunnet se, staar dette Kranium temmelig 
fremmed ligeoverfor Nutidskranierne. Formens ikke ringe Hyppig- 
hed blandt de gamle Kranier tyder dog paa en tidligere hyppigere 
Udbredning. Kanske den ogsaa vilde kunne findes hos den 
nuværende Befolkning, naar man først ved en Leilighed havde 
seet sig istand til at udskille den. — Der kunde opkastes Spørgs- 
maal, om den ikke stod 1 noget Forhold til den trønderske 
mørke Dolichomesocephal, som ikke saa sjelden viser et paa- 
faldende langt Baghoved. Herom tør jeg intet bestemtere udtale, 
men jeg tror, det neppe er Tilfældet". 


b. En Typestatistik. 

Jeg har i mine Optegnelser fra Undersøgelserne almindelig- 
vis anført, til hvilken af de norske Typer hvert enkelt Individ efter 
mit Skjøn nærmest maatte henføres, og med Tilføielse om Blan- 
ding, hvor saadan syntes mig at være tilstede. Mit Skjøn har 
da dels været betinget af forskjelligartede Mærker, dels fremgaaet 
af den umiddelbare Opfatning. Maaske det kunde være af nogen 


1 I Pandeform nogen Lighed hos endel brachycephale Hoveder i Stjørdalen. 


16 C. F. LARSEN. [No. 4. 


Interesse at se, hvorledes Resultatet af dette Skjøn statistisk har 
formet sig. 

De to smaa Tabeller II og III viser Antallet af Individer, 
som jeg har fundet at kunne medtage, mmden hver af de 
benyttede Indexgrupper (om disse se nedenfor Tab. IV), og 
Antallet af de som blonde Brachycephaler opførte inden Grup- 
perne. Som Blanding er opført de som saadan tydeligere karak- 
teriserede.  Forøvrigt vil Blandingerne for en stor Del fordele 
sig paa de opførte Typerubrikker. 


Tab. Il. 
Typefordeling paa Indexklasserne!. 
Blonde. Mørkhaarede. 
Index-| Samlet 2 Blan- Blan- | 
klasse | Antal NG JD ding TB LP NG 2 ding TB TB 
Je 53 92 0 0 2 19 0 0 
9. 114 48 | 29 5) g 0 35 1 1 
3. 68 14 | 14 D D 0 30 0 0 
4. 70 budd 14 15 ) 10 4 2 


Tab. III. 
Fordeling af typiske blonde Brachycephaler og 
Blanding dermed”. 


FeNBetafidet 
ae SE 
Klasse ding med G 
Bre, 1 hver 
samme 
Klasse 
la 0 0 0 
DÅ 3 6 6,0 
3 5 4 13,2 
Å. 15 15 Ke 


|+ 


Angaaende Klasserne se Tab. IV. NG = Norsk-germansk. TD = 
Trøndersk Dolichomesocephal. TB = Trøndersk Brachycephal. 
Fradraget nogle faa ubestemte. 

Iberegnet mørkhaarede Brachycephaler med Præg af blond Brachy- 
cephal (Blanding ?). 


po 


ot) 


1909.] ANTROPOLOGISKE STUDIER VEDR. DEN NORD. BEFOLKN. 17 


Trods mulige Mangler ved Fordelingen sees dog det relative 
Forhold mellem de forskjellige Indexgrupper at fremtræde med 
en meget betegnende Tydelighed. Det bemærkes, at Antallet af 
mørkhaarede 1 4de Klasse er forholdsvis lidet, og henvises for- 
øvrigt til, hvad der om disse nedenfor er paapeget. 

Tredie Indexklasse (80—81) sees saaledes stærkt opfyldt 
med Individer, som typisk synes at staa nærmest de to do- 
liehomesocephaie Grupper, medens Mængden af antaget blond 
Brachycephal i disse Klasser er forholdsvis liden. Selvfølgelig er 
herved ikke Tale om at trække Grændserne nøie, hvilket da ogsaa 
hyppig findes antydet i mine Arbeidsoptegnelser. Ogsaa Grændsen 
mellem NG og TD kan selvfølgelig blive mere eller mindre ube- 
stemt. Oftest skiller Haarfarven, men ikke altid. 

Den herefter følgende Undersøgelse paabegyndte jeg nær- 
mest for om muligt at finde Bidrag til typologisk Adskillelse 
mellem den mørke og den blonde Brachycephal. Den antog dog 
snart et videre Omfang og kom til at omfatte den mørkhaarede 
og den blonde Befolkning inden alle Indexklasser, saalangt Ma- 
terialet strakte. 


c. Sammenlignende Studier over den blonde og den 
mørkhaarede Befolkning. 
Materialet er for den nærmere Analyse inddelt i 4 Klasser 
efter Kefalindex". 
1. Dolichocephaler og lavere Mesocephaler med Index til 76,9. 
2. Mesocephaler 77—79. 
Brachycephaler S0—81. 


Brachycephaler 82 og derover. 


Hver enkelt af disse Klasser er igjen delt efter Haar- 
farven 1: 

1. Blond, lys- og mørkblond, lys askefarvet (sjelden). 

2. Mørk, som omfatter den 1 det nordenfjeldske alminde- 
lige sortbrune, ofte med Tilblanding af mørk askefarvet, den 


| Grændserne stemmer ikke ganske med den qvinære Inddeling, men har 
forekommet mig at være hensigtsmæssigere for nærværende Tilfælde. 


Vid.-Selsk. Forh. 19069. No. 4. 2 


18 
Kefal- E ; EN | 
Index A - Å E 
LIS | 
76 og 
lavere 
Mørkh. 198,6 149,5 
22 | 
Blonde .. 203,0150,0 
32 | 
70 
Mørkh. . . 1193,6153,5 
39 
Blonde 193,9 153,5 
ve 
0—81 OR 
Mørkh. .. 192,4156,1 
30 | | 
Blonde .. 193,0 1565. 
38 | | 


82 og der» 


over 
Mørkh. .. 
117 
Blonde 
56 


192,8 160,5 


190,8 159,5 


| Kefalindex 


Tab. IV. 


Bredde 


| Ansigtets 
Over- 


137,6 


139,4 


| | 
81.1 140,4 


| 
| 


81,0139,0 


85.5 142,5 


S3,6 1425 
| 


C. F. LARSEN. 


pe EG Å z E | 
frå åå |oå 
see E-=0-1 
[SRG 
71,1! 51,71108,0! 
71,91 51,5110.2 
er 
| 
71,5 51,2108,5 
| 
Ti 50,1 108,8 
71,3| 50,7111,7 
| 
TL2| 51,4111,8 
| 
| 
71,5 50,1110,3 
70,3. 49.2 1095 


| 


Sen 
24 | 2= 
spes 3 
5 14 
UD SPU 
To01925 
| 
TALA SU 
| 


70,9 91,5 


89,9 


88,8 


68,6 


68,6 


Vedføiede Tab. IV viser Middelmaal for de 4 nævnte Hoved- 


klasser med deres Underafdelinger, Middelkefalindices, 


ansigtsindices, Parietofrontal- og Parietofacialindiees. 
ke) kap) 


Over- 


Alle Indices er beregnede af Hovedsummerne i vedkommende 


Rubriker for Maal. 


1909.] ANTROPOLOGISKE STUDIER VEDR. DEN NORD. BEFOLKN. 19 


Man vil i Tab. IV finde optaget to Indices, som ialfald ikke 
sædvanligt benyttes. Den ene er Index parieto-frontalis 
(Forholdet mellem største Kraniebredde og mindste Pandebredde), 
benyttet af Broca, men senere antagelig mindre paaagtet, af mig 
optaget ogsaa i ,Nordlandsbefolkningen*. Den anden er Index 
parieto-facialis (Forholdet mellem største Kraniebredde og 
største Afstand mellem ydre Flade af proc. zygomaticus). Jeg 
kjender ikke til, om denne sidste tidligere er anvendt. Det vil, 
navnlig af Kurverne, med Lethed sees, at begge kan fortjene 
Opmærksomhed. De optræder regelmæssig lovbundet, jevnt fal- 
dende med tiltagende Høide af Kranieindex, som det synes stærkt 
behersket af Kramets konstruktive Forhold, dog ogsaa under 
Indflydelse af typiske Eiendommeligheder (se nedenfor om kon- 
struktive og typiske Forhold). 

De Tal, som Tab. IV angiver, er nedenfor opstillet grafisk 
saaledes, at Middeltallene for de forskjellige Klasser (1-4), 
særskilt for blonde og mørkhaarede, er betegnede ved et Punkt 
og disse Puukter forbundne ved en Linie. 

Den hele Linie er for mørkhaarede, den brudte for blonde. 

Rækkefølge fra venstre til høire!. 


Følgende Resumé fremstiller det væsentligste Resultat: 


1. Kraniets Breddediameter tiltager idethele som dets 
Længdediameter aftager. Hos de mørkhaarede sees Læng- 
den at være mindre aftagende for 2den til 4de Klasse. (Kurve 
1 og 9). 

2. Længdebreddeindex ligger inden de forskjellige 
Indexklasser omtrent paa samme Niveau. (Kurve 3). 

52. Ansigtsbredden (mellem are. zygom.) tltager idet- 
hele med aftagende Kefalindex. De blondes Middel oftest 
større end de mørkhaaredes. (Kurve 4). 


1 Selvfølgelig maa mærkes, at Antallet af Individer mden hver Klasse er 
noget forskjelligt, og at Indexenhederne omfatter forskjelligt relativt 
Antal. Ingen af disse Hensyn vil dog stille sig mod Anvendelsen af 
det benyttede Schema. 


20 C. F. LARSEN. [No. 4. 


ila 2. 3. 
Kraniets største Længde. Kraniets Bredde. Kran. Længdebreddeindex. 
mm. de mm. po å gr 
ju uman fe 
En ENE å 
202 T4 
l 
| 82 oe , 
201 Al L | 
TI 81 4 d 
200 I EEE 
I ET 
80 
199 Mi 
79 
198 | 
78 1 renn 
197 —!! 1 
77 å 
196 KIN 
76 d —— 
195 JO 
75 I LE 
194 | | kl 
74 ped) 
193 
192 
191 
190 
4. d. 6. 
Ansigtsbredde. Overansigtshøide. Overansigtsindex. 
mm. mm. FN nt I 
Jar 52 |] ETT 
SJGAN 
qI Ni 
L4I | Np 
70 =| DO 
140 j 
| 69 | 49 
139 7 7 
138 
EST 
8. 9. 
Pandebredde. Index parieto-frontalis. 


EIT 


71) 


72 


JI 


JO 


69 


1909.] ANTROPOLOGISKE STUDIER VEDR. DEN NORD. BEFOLKN. 21 


4. Qveransigtshøiden er hos de mørkhaarede om- 
trent den samme i alle Klasser, hos de blonde nærmest lidt 
faldende, dog ikke tydeligt". (Kurve 5). 

5. OQveransigtsindex falder hos de mørkhaarede 
regelmæssigt med stigende Kefalindex. Hos de blonde sees 
Forholdet uregelmæssigt, dog nærmest følgende Ansigtshøiden. 
(Kurve 6). 

6. Parietofacialindex (betegner Forskjellen mellem 
Kraniebredde og Zygomaticusbredde) er faldende gjen nem 
alle Klasser undtagen for de blondes 4de Kl. (Kurve 7). 

7. Pandebredden viser hos de blonde idethele svag 
Stigning, hos de mørkhaarede stærkere. (Kurve 7). 

8. Parietofrontalindex er faldende gjennem alle Klas- 
ser undtagen 3die. Parietofacialindex ligesaa, undtagen for de 
blondes 4de Klasse. (Kurve 9 og 8). 

Der fremtræder saaledes bemærkningsværdige Forskjellig- 
heder mellem de blonde og mørkhaarede Grupper, tildels med en 
Regelmæssighed, som antyder lovmæssige Forhold. Desværre 
foreligger som anført et mindre Antal Undersøgelser for de 
mørkhaarede ægte Brachycephalers Vedkommende. Det maa 
erindres, at den blonde Afdeling i 4de Klasse væsentlig dannes 
af en anden Type end i de foregaaende Klasser. 

Overfor denne Fremstilling maa mærkes, at der her saagodt- 
som udelukkende er Tale om 4 naturlige Grupper, den blonde 
Dolichomesocephal, den mørke Dolichomesocephal, 
den denne antagelig nærstaaende mørke Brachycephal og den 
blonde Brachycephal, alle med forskjelligt Forhold til Index- 
rækken (cfr. ovenfor Tab. IL). 

Hvilken Betydning de sammenstillede Data vilde kunne have 
med Hensyn til de typiske Forhold, skal jeg for Tiden ikke søge 
at forfølge. De trænger selvfølgelig Bekræftelse gjennem gjen- 
tagen Undersøgelse. Maaske ogsaa et større Antal vilde fjerne 
nogle af de forekommende Uregelmæssigheder og vise Lov- 


I Herved maa bemærkes Vanskeligheden ved at faa taget dette Maal 


fuldt exakt hos levende og det nødvendige Forbehold i denne Hen- 
seende. 


22 C. F. LARSEN. [No. 4. 


mæssigheden ved mindre brudte Linier i den grafiske Fremstilling. 
En videre Undersøgelse i denne Retning burde vistnok ogsaa 
omfatte flere Maalsforhold. Navnlig kunde det være ønskeligt, 
at Kramets Høidemaal (Ørehøide) medtoges, hvilket her ikke 
kunde ske. 

Der kan opkastes Spørgsmaal om, hvormeget Forskjelligheder 
i Maal og Indices er grundet paa almindelige konstruktive 
eller paa specielle typiske Normer, naar som ,konstruktive* 
betragtes de Forhold, der kan føres blbage lil en arkitektonisk 
Norm, som ,typiske* de, der indenfor Kredsen af de konstruktive 
betinges af en Types særlige Dannelseseiendommeligheder. I denne 
Henseende faar man det Indtryk, at begge Udviklingsbetingelser 
oftest virker sammen hos de enkelte Individer. Som Exempler kan 
nævnes, at Ansigtsbreddens regulære Stigning med Hovedbredden 
væsentligt kan antages at være et konstruktivt Fænomen, Ansigts- 
høidens Fald hos den blonde Brachycephal nærmest grundet i 
typisk Formudvikling osv. 


1909.] ANTROPOLOGISKE STUDIER VEDR. DEN NORD. BEFOLKN. 23 


LIL. 


Videre om norske Brachycephaler. 


I foregaaende Afsnit hentydede jeg til, at det fra først at 
navnlig var med Hensyn til Opfatningen af den brachycephale 
Befolkning, at jeg paabegyndte de der refererede Undersøgelser. 
Jeg skal i Forbindelse hermed tillade mig et par Bemærkninger 
om dette Punkt, der har saameget større Interesse for den norske 
Antropologi, som det har været Gjenstand for vor høit fortjente 
Antropolog Arbos sidste Arbeide. 

Da Arbo for vel et Par Decennier siden paaviste en stærkt 
udbredt brachycephal Befolkning i vore sydvestlige Kystland- 
skaber (tidligere af ham fundet 1 mindre Antal i østlandske 
Befolkninger), blev der for det første neppe Tale om nogen 
antropologisk Adskillelse mellem en blond og en mørkhaaret 
Brachycephal'. De opfattedes under et som en blond Type, uden 
at dog, saavidt kan sees, Blondheden ansaaes som typisk Egenskab. 
Tanken om flere dolichocephale og brachycephale Typer som 
Bestanddele 1 Norges Befolkning kom senere frem 1 Barths 
,Norrønaskaller*, her refereret til de af ham undersøgte Skelet- 
kranier i Universitetets anatomiske Samling. lidt senere opstil- 
lede Arbo det ,keluiske* Kranium (afbildet i ,Stavanger Amt* 
[1895]). 

Først endel Aar efter begyndte den videnskabelige Diskussion 
om Adskillelse af en (alm.) blond og en (alm.) mørkhaaret 
brachycephal Type. Medens paa den ene Side opstilledes to 


I Benævnelsen ,blond Brachycephal* som Typebetegnelse er, saavidt jeg 
ved, først brugt af mig under Beskrivelsen af de trønderske Brachy- 
cephaler. (,Trønderkranier og Trøndertyper*). Det er en Udvidelse af 
den af mig (for Vestlandsbrachycephalen) benyttede Benævnelse ,Jæ- 
dertypen*, med videre Omfang, men mindre skarpt præciseret, idet jeg 
ikke har troet at finde fuld Overensstemmels: mellem de vestlandske og 
de trønderske blonde Brachycephaler. 


24 C. F. LARSEN. [No. 4. 


Typer, der begge havde Brachycephalien som Mærke og antro- 
pologisk typiske Egenskab, antoges paa den anden, at den 
mørkhaarede Brachycephal ikke alene optraadte typisk som saa- 
dan, men at den oftest var i det nærmeste Slægtskab med den 
mørkhaarede Dolichomesocephal, som mest udpræget var fundet 
1 de nordenfjeldske Befolkninger — og at den blonde Brachycephal 
vel almindelig fandtes med brachycephal Index, men maaske 
ogsaa i enkelte Tilfælde forekom med høiere Mesocephali. 

Der har under denne Diskussion ogsaa været gjort gjældende, 
at den norske Brachycephal dog egentlig er at anse som brunei, 
og at den væsentlig kun paa Grund af tilfældig Aarsag optraadte 
for Undersøgerne som blond (ung Alder af de undersøgte). Denne 
Anskuelse * vil dog neppe kunne støttes ved kjendte biologiske 
Udviklingsforhold eller gjennem antropologiske Data”. 

Der er paa de forskjellige Steder i Landet ikke liden For- 
skjel paa Hyppigheden af den blonde og den mørke Brachy- 
cephal.  Noget almindeligt Forholdstal kan ikke nu opgives; men 
antagelig vil den blonde i det hele forekomme omtrent 1 det 
dobbelte eller tredobbelte Antal, naar paa begge Sider medregnes 
de tydeligere typemærkede Blandinger. Forholdet i de høiere 
og lavere brachycephale Indexenheder er dog forskjelligt for 
disse Grupper, idet den mørke for en større Del forekommer i 
de to laveste brachycephale Indexgrupper 80 og 81, dog ogsaa 
ikke sjelden i de høiere, endog, som det synes, i de meget høie. 

Min Opfatning af den mørkhaarede (nærmest den trønderske) 
Brachycephal stemmer som ovenfor antydet ikke ganske med 
Arbos. Det staar for mig, som om den kan deles 1 forskjellige 
Grupper, al hvilke den største (1alfald i det nordenfjeldske Norge) 
er i nærmeste Slægt med den mørkhaarede Mesocephal eller 
Dolichocephal, en mindre Del er Blandingsformer af blond 
Brachycephal og mørk Dolichomesocephal, hvortil da tillige 
kommer sjeldnere Blandinger af en norsk med en sydeuropæisk 
Type. 


1 Andr. M. Hansen: ,Landnåm i Norge*. 
2? Nærmere omhandlet af nærværende Forfatter i Skriftet ,Nordlands- 
befolkningen*. 


1909.] ANTROPOLOGISKE STUDIER VEDR. DEN NORD. BEFOLKN. 25 


I den nævnte Afhandling* kommer Arbo ind paa Brachy- 
cephalernes Stammeslægtskab. Han er meget tilbøielig til at an- 
tage den blonde Brachycephal for at være 1 Slægt med Finlands 
nuværende Befolkning af ugrisk Æt, nærmest som en Spire af 
samme Gren. Af en saadan Befolkning findes Spor i forskjellige 
Lande omkring Nordsøen, hvilket taler for at antage en 1 Ur- 
tiden mere udbredt ,Nordsøtype". En til .den mørkhaarede 
Brachycephal svarende Type antager han at have seet i Skot- 
land. Han henviser til en norsk Kranietypes Ligheder med 
et af Solutrékranierne, ogsaa nævnt af nærværende Forfatter (se 
, Norske Kranietyper*). 

Det kan ikke nægtes, at Hypothesen om en Nordsøtype 
kan have noget tiltalende. Heller ikke, at der maaske findes Lig- 
heder 1 Ansigtsdannelsen mellem vor blonde Brachycephal og 
den finske Tavastlænder, derimod neppe med Kareleren eller 
Kvænen. Naar der i denne Retning benyttes Sammensætninger 
med ,Fin*, som forekommer 1 Navnebetegnelser for Landskaber 
eller Bosteder, kan jeg ikke følge med paa dette sproglige Om- 
raade. Jeg kan ikke tilegne mig den Opfatning, at der skulde 
ligge et etnologisk Forhold i denne over hele Landet høist al- 
mindelige Betegnelse. 

Noget tidligere er af Dr. Andr. Hansen i hans ovenfor 
nævnte Skrift fremsat den Theori, at den norske Brachycephal 
(den han betragter under et som en brunet Type) skulde være 
en nordlig Udløber af den schweiziske Brachycephal, der i sin 
Tid er trængt mod Nord lige op til det nordlige af den skand:- 
naviske Halvø. Ogsaa fra andet Hold har Tanken om Alpe- 
typens Spredning til det nordlige Europa været gjort gjældende. 
Nærmere Bevisgrunde for dens Berettigelse er dog, saavidt 
vides, ikke paavist. 


1 Om den mørkhaarede trønderske Dolichomesocephals typiske Slægt- 
skabsforhold har jeg 1 tidligere Skrifter udtalt mig vaklende, og jeg tør 
ikke fastholde nogen fuldt bestemt Mening derom. Kraniet synes at 
have væsentlige Overensstemmelser med den blonde Dolichocephals. Men 
om dette er grundet paa typiskt Slægtskab eller bevirket ved Blanding, 
tør jeg ikke afgjøre. 


26 C.F.LARSEN. ANTROPOL. STUD. VEDR. D. NORD. BEF. [No.4. 1909.] 


Den faar ialfald indtil videre staa som en ubevist Hypothese, 
Saavidt jeg kjender den norske Brachycephal, og saavidt jeg 
kjender den almindelige schweiziske brachycephale Type gjennem 
Afbildninger (His & Ritimeyers Dissentistype), saa skulde jeg 
tro, at der ikke kan blive Tale om at slaa disse Typer sammen. 
Jeg ser kun liden Samstemmen udenfor Brachycephalien; men 
ogsaa denne Lighed er kun ufuldstændig, idet Middel af Dissen- 
tistypens Kefalindex viser sig at være meget høiere (ca. 86 mod 
den blonde Brachycephal 81—82 efter Reduktion af den blonde 
brachycephale Befolknings Indices).* Den mørkhaarede norske 
Brachycephal har 1 vor Antropologi efter min Mening en Plads, 
som ikke vel tilsteder Sammenligning, idet denne nærmest er at 
henføre til den mesocephale Indexklasse og kun hos forholdsvis 
faa Individer fremtræder som ,ægte* Brachycephal (herom er 
ovenfor talt. — Om der blandt de sydtyske Kranier findes 
en Form, der staar vore Brachycephaler nærmere tør jeg intet 
sige. Der findes 1 A. Eckers Atlas over det sydvestlige 
Tysklands Kranier nogle faa brachycephale Kranier, som ligner 
vore. Den nuværende kortskallede Befolkning der har dog efter 
en Afbildning 1 dette Atlas at dømme ikke Lighed med vore 
Brachycephaler. 

Der foreligger her et vidtrækkende antropologisk Spørgs- 
maal, som venter paa sin Afgjørelse, der nødvendig maa forud- 
sætte specielle typologiske Undersøgelser baade af Skeletkranier 
og levende Befolkninger. Foreløbig synes Hypothesens Sand- 
synlighed hden. 

1 Den mesocephale ,Siontype* kan der vel ikke være Tale om i denne 


Forbindelse. 


Trykt den 5. Juni 1909. 


HERMES UND DIE TOTEN. 


VON 


S. EITREM. 


(CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1909. No. 5). 


CHRISTIANIA. 
IN KOMMISSION BEI JACOB DYBWAD. 


1909. 


Å 


Fremlagt i Fællesmødet den 12te Februar 1909. 


A. W. 


12 Athen sah man sehr olt vor den Håusern Hermen 
stehen, und nicht alleim vor den Thören der Privathåuser — 
auch auf dem Markte, vor den Thoren der Stadt wie in den 
Propylaeen der Stadtburg. Natirlich werden sie ganz allgemein 
als urspringliche Kultmale des Hermes Propylaios erklårt: hier 
wacht der Gott alles Fingangs und Ausgangs, ,der Gott der 
Thirangeln*, der selbst unsichtbar durch das Schliisselloch 
hinemgehen kann, Diebe fernhaltend und das Haus schiitzend. 
Wie ist aber Hermes zu dieser bedeutsamen Stellung im grie- 
chischen Hause gelangt? Weil die phallische Herme stark 
apotropåisch wirkt, vgl. die Phallen an italischen Håusern und 
Stadtmauern? Denn offenbar ist diese Wirksamkeit des Hermes 
als eines Thiårhiters nicht eine sekundåre Spezialisirung einer 
umfassenderen Thåtigkeit des menschenfreundlichen Gottes — 
dafiir ist das Bedirfniss göttlichen Schutzes von Seiten der Haus- 
bewohner, die die Hausthir sich gleichermassen Freunden und 
Feinden öffnen sehen, doch zu naheliegend. Eher möchte man 
an irgend einen Spezialgott des Thiröffnens denken, ein gött- 
liches Vorbild aller jamitores, der ohne Schlaf tags und nachts 
aufpasst und die Leute genau ansieht. Aber ich glaube, dass 
inan hier einen anderen Weg einschlagen muss, um die bedeu- 
tende Wirksamkeit des schnellen göttlichen Boten, wie er da 
vor dem griechischen Hause Wache hålt, gleichsam im vater- 
låndisehen Boden festwurzelnd, zu erklåren. Gewiss steht er da 
nicht wider semen Willen, wie sehr er sich auch bei Aischyios, 
Aristophanes und Lukian öber die geringsehåtzige Stellung eines 
olympischen Hausdieners beklagen möge. Der Zusammenhang 
zwischen dem Thirhiten des Hermes Propylaios und dem Wohl- 


Vid.-Selsk. Forh. 1909. No. 5. 1 


4 S. EITREM. [No. 5. 


ergehen der Hausbewohner ist viel intimer. Man muss den 
sonstigen Glauben und Aberglauben, der sich in Griechenland 
— und auch anderswo — an die Thår knåpift, heranziehen, um 
das zåhe Festhalten der Athener und der ubrigen Griechen an 
alter Sitte mitten in ihren ummauerten Stådten zu erklåren. 
Dieser Aberglaube aber hångt offenbar mit dem sonstigen Ge- 
spensterglauben zusammen, der aus der uralten Sitte, die Vor- 
fahren vor (hinter) der Thiör oder unter der Thirschwelle zu 
begraben, hervorgegangen ist und noch vielfach in Europa — 
um der Sitten der Naturvölker vorlåufig zu geschweigen — 
als altherkömmlicher Zauber besteht: 

Hermes wird da verehrt, wo man die Toten be- 
graben hat. 


1. Hermes am Herde. 


Die Griechen haben in den åltesten Zeiten ihre toten Ver- 
wandten im Inneren des Hauses, und zwar unter oder neben 
dem Herde begraben. Bei Pseudo-Platon Minos 315 d heisst 
es, dass die Griechen emmal ihre Toten ,im Hause* bei:- 
setzten, und von der Gattin des Phokion heisst es genauer, dass 
sie die Gebeime ihres in der Fremde gestorbenen und verbrann- 
ten Gatten nachts in ihr Haus hinemmbrachte und neben dem 
Herde bestattete, xatwov&e zaou tyv éoriav, Plut. Phokion 87 
(Rohde Psyche * I 228,58). Bei Servius Verg. Aen. V 64, VI 
162 wird dasselbe von den Römern erzåhlt — diese Nachricht 
darf man gewiss nicht anzweifeln. 

Die Ausgrabungen in Griechenland bestitigen diese Uber- 
lieferung (dariber zusammenfassend Fr. Poulsen Die Dipy- 
longråber und die Dipylonvasen 14 f.). In Orchomenos hat 
Furtwångler diese Bestattung in runden vormykenischen 
Håusern nachgewiesen, und dasselbe Verhåltniss wiederholt sich 
in den pråhistorischen Gråbern in Thorikos ('Æp. åex. 1895, 239) 1. 


I Auch im runden, vormykenischen Hause auf der eleusinisehen Akro- 
polis? S. Skias Æy. doy. 1898, 86 ff., Poulsen a. 0. 


1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 5 


Das Verfahren ist ja, wie bekannt, nichts Singulåres. Be- 
sonders hat sich die alte Sitte bei Kinderbegråbnissen er- 
halten — bei fruh gestorbenen Kindern hat man, wie es scheint, 
itberhaupt in den verschiedensten Weltteilen sehr konservativ 
verfahren, s. z. B. J. E. King Class. rev. XVII 83 f. (Kinder- 
gråber wurden in Tennessee unter dem Hausboden gefunden — 
eins bis vier beinahe in jedem Hause; dagegen waren die Fr- 
wachsenen anderswo fir sich begraben). Ebenso im alten Ka- 
naan, s. Sellin öber die Ausgrabungen in Tell Ta'annek, 
Denkschr. Akad. Wien, phil.-hist. Kl. B. LS. 33 ff., Schumacher 
Mitt. d. deutsch. Palåstina-Vereins 1905, S. 101. 

Auf das intime Zusammenleben der Toten und der Lebenden, 
das dies Zusammenwohnen voraussetzt, hier nåher einzugehen, 
ist iiberfliissig (gewiss haben nicht die Griechen, wie Rohde 
treffend bemerkt, das Haus geråumt und dem Toten als allein:- 
gen Besitz tberlassen). Aber sicherlich hålt der Tote dadurch 
die Familie zusammen und ist ein Gewåhr ihres Wohlergehens 
geworden. Die toten Vorfahren hatten damals dieselbe Bedeu- 
tung, die Platon legg. IX p. 9581 å den lebenden alten Fltern 
beilegt, die &v oixit xeivtat xetvundåvor Gretonuotes ynor und 
ebenso xvotot sind wie irgend ein épéottLov Vdovua. 

Auch bietet sich auf diese Weise die beste Gelegenheit 
dazu, jeder Zeit dem Toten die gebiihrende Aufmerksamkeit zu 
erweisen, wenn er immer weiter am Haushalte teilnimmit. 

Was man im alten Hause seit Alters besessen hat, wird 
man sich wohl beim Neubau auf irgend eine Weise verschaffen 


1 Vgl. Macalister Quarterly Statement Palestine Exploration Fund 1902, 
8.8352; 1908, S. 224; 1904 Jan. T. 2. Den Hinweis verdanke ich Herrn 
Dr. Wilh. Schencke. Uber diese sacrifices de fondation ou d'inaugu- 
ration, sinom de simple habitation sagt zusammenfassend H. Vincent 
Canaan d'aprés lexploration récente (Paris 1907) S. 197: en de nom- 
breux cas ont été trouvés å la base dun mur, généralement sous un 
semil de porte, parfois aussi pourtant au milien dun appartement, 
des cadavres emmurés ou enfouis em des vases, jarres en tout sem- 
blables å celles qui contenaient les restes des premiers-nés å Gézer. 
Le cas le plus saisissant est å coup sår celui de la fillette découverte å 
Mégiddo, å la base d'un rempart de forteresse; mais ils sont signalés 
en grand nombre dans les plus récentes fouilles. Vgl. S. 192. 


6 S. EITREM. [No. 5. 


haben: ein schittzender Hausgeist ist urspriinglich jedem neuen 
Hausstande nötig gewesen, wenn auch vielleicht nur in einem 
xevov onue vorhanden — gerade wie die Römer, iiber welche 
Serv. Aen. V 64 sagt: domi suae sepeliebantur unde orta 
est consuetudo ut dit penales colerentur in domibus, bei 
Koloniengriindungen emen mundus im Centrum der neuen Ån- 
siedlung anlegten !. VWenigstens legt das Bauopifer, wie es die 
primitiven Völker noch vornehmen (s. Tylor Prim. Cult.* I 106 få.), 
es nahe, dass man frih durch Menschenopfer sich den not- 
wendigen, das ganze Gebåude tragenden Hausgeist verschaffen 
hat *: besonders hat sich der Aberglaube, wie schon bemerkt 
wurde, was die Kinder betrifft, zåh erhalten — ist aber auch 
friåh zur Hinrichtung irgend eines Verbrechers (Sklaven, Feindes) 
oder zum stellvertretenden Hahn-(Lamm-Jopfer abgeschwåcht 
worden (s. auch Liebrecht, Zur Volksk. 187 ff., Schmidt, Volksl. 
d. Neugr. 196 ff.)?. Aber den Sinn der uralten Sitte dröckt der 
chinesische Spruch (Tylor a. 0.) genau aus: 


may those who We within 
be ever warm and 1well fed. 


Diese alte Gewohnheit, die Leichen neben (unter) dem Herde 
zu bestatten und die daraus sich ergebende Sitte, ein Menschen- 
opfer zur Befestigung des Gebiudes darzubringen, hat sich aller 
Wahrscheinlichkeit nach beim Altarbau erhalten, vgl. die Ge- 
schiehte, die Phlegon mirab. 3 (Paradox. Westermann S. 130) 
erzåhll, ebenso die Geschichte von Arabern bei Porphyr. abst. 
II 53 (Kinderopfer). Damit hat Liebrecht, Zur Volksk. 291 den 
unterirdisehen Altar des Consus zusammengestellt (wohl urspr. 
em apetnorov E0ua, vgl. Taraxippos im Olympia und den an 


1 S. Preller-Jordan Röm. Myth. II 67. Den mundus mit dem decken- 
den lapis manalis könnte man versucht sein, geradezu als Nachbil- 
dung eines Pithos-Grabes aufzufassen. 

? Vgl. auch Grimm D. Myth. 4 I 27, 956; Lippert Rel. d. eur. Kult.völk. 
135. 

3 Bald gilt der Ritus dem Mittelpfeiler, bald dem Fckpfeiler des Hauses, 
d. h. wohl je der Bauweise nach, dem tragenden Baugliede des Ge- 
båudes, dem ovaYuos. 


1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 


V= 


der Stallthir sich aufhaltenden, Pferde seheuchenden Dåmonen bei 
Wuttke ?* $ 47, 7158). Bei den Griechen haben, wie es scheint, 
beim Altarbau und hei der Weihung von Götterbildern (spec. 
Hermen) die zxotoat mit der Panspermie die Menschen (Kindes-) 
opfer ersetzt. (D. h. bei der åpidovois, wodurch Hermes "Zd6s, 
Et. m. 315,28, in Gortyn — als derjenige, dem man durch das 
Topfopfer die Befestigung des Baues anvertraut, der den Altar 
u. S. W. ,zum Sitzen bringt*,! von der Wz. sed? — sich viel- 
leicht erklåren låsst)*. Man darf vielleicht auch den Altar, unter 
welchem Aiakos begraben sein sollte (Paus. II 29), hier an- 
fiihren. 

Ebenso diirfte daraus Licht auf die vielen Heroengråber 
fallen, die gewissermassen als Fundamente der Olympier dienen, 
obgleich man sich gewöhnlich die Frklårung anders zurechtlegt. 
Im Inneren des Athenetempels wohnt ,lebendig* der athenische 
Erechtheus, wie im Aphroditetempel Phaethon (als vnostoåog 
uvytog, Hes. Theog. 987 ff.); unter dem delphischen Omphalos 
war das Grab des Python; unter dem schönen Sessel, woraui 
der eherne Pfeiler des amyklauschen Apollon stand, befand sich 
das Grab des Hyakinthos, vgl. das leere Grab des lolaos im 
Grabmal des Amphitryon (Pind. P. IX 81, Rohde Psyche * I 
163,1), die Leukophryene im Artemision zu Magnesia a. M. (die 
Hyperboreerinnen Arge und Opis auf Delos hinter dem Artem:- 
sion) u. s. w.  Diese sind in eigentlichem Sinne die Jeol uvytot, 


I Vgl. die Inschr. des Kultmales des Apollon Agyieus, Athen. Mitt. XIX 
341: Myu ue eioato, statt idovoato. 
> Vgl. die Entwickelung im alten Kanaan, wo das alte Verfahren des 
Menschenopfers bei der ayidovois und beim Neubau, nach H. Vin- 
cent a. O. S. 197 schon frih an vielen Orten ,avait disparu totale- 
ment pour fæire place å des symboles, d. h. ... les mémes reserves 
de victuailles qui devaient, dans une tombe ordinaire. assurer la 
subsistance du principe destiné å survivre. De grandes jarres pois- 
sées avec som assuraient la provision de liquide, Leam surtout. 
Dams des autres vases vartés avaient då étre aceumulés au debut 
les éléments ordinaires de Valimentation. Vom 15. Jahrh. an haben 
diese symbolischen Opfer eine bestimmte Form gewonnen: une lampe 
placée entre deux coupes renversés lun sur lautre (vgl. die Lampe 
in Stackelbergs Kindergrabe, s. u.). 


8 S. EITREM. [No. 5. 


die Laren der Römer !: der ,innerste Winkel* des Hauses ist 
eben der Herd (Rohde Psyche * I 185,1), so gut wie der Thala- 
mos, der penus, wo die dei penates walten. Bei Eur. Med. 
398 f. bezeichnet Medea ihre hochverehrte Herrin Hekate als 
uvgoig vatovøar &ortiag &uns. Die Jeol utytor haben 
eben die Frbschaft der guten Ahnengeister angetreten — um 


p 


mit Aischylos zu reden; ov 7 80m9e dmuåtwv wåovtoyn 9, 


uvyov vouibere (Choeph. 796)*. Damit soll doch selbstver- 
ståndlich nichts åber den urspringlichen Charakter dieser Gott- 
heiten gesagt sein. 

Dieselbe Sitte, die einmal för das griechische Haus mm Gel- 
tung war, hat sich dann auf den Markt der Stadt erstrecki, 
das Centrum der Birgergemeinde, den Begråbnissplatz der Heroen 
(vielleicht hat sich die Vorstellung geltend gemacht, dass die 
Toten hier bestattet werden mussten, um so vor dem Gemeinde- 
herde der ganzen Biörgerschaft zu liegen). In geschichtlicher 
Zeit wurden die im Perserkriege gefallenen Megarenser auf dem 
Markte begraben (CIG 1051, Paus. I 43,3), und in Phigaleia 
lagen die får die Stadt gefallenen hundert Oresthasier ebenfalls 
auf dem Marktplatze (Paus. VIII 41,1). Es ist freibeh möglich, 
dass hier ein viickgångiger Finfluss des ,Heroenglaubens* zu 
konstatieren ist, wie Rohde I 1892 annimmt. Dieser Glaube 
aber setzt ja selbst eine vormalige, tatsåchlich vorhandene Sitte 


1 die schon Varro mit den Manen gleichsetzte, und die man spåter 
seit Fustel de Coulanges aus dem Ahnenkult herleitet (Einspruch 
dagegen von Wissowa Rel. der Römer 158, vgl. Arch. f. Rel.wiss. VII 
49 ff., erhoben; mcht mit Recht). Deren gedachte man auch bei jedem 
Familienereigniss. S. Samter, Familienfeste der Gr. u. Römer 102 ff. 
Der Herd oder der Platz dabei, scheint urspriinglich Raum fir såmmt- 
liche Hausgötter abgegeben zu haben, vgl. oi $otior Jzoi Heliod. Aeth. 
I 30, Aristid. or. saer. III 312 (åni vs matopmas éotias ov tå E0n tor 
Jer), s. Lobeck Aglaoph. 1838. Den Gegensatz zu den: Jeoi uvytor 
bilden eig. die Scoi moovømior: (lares compitales), opp. érømior (vgl. 
toovomua, compita, Dion. Hal. IV 44), s. Hes. — Auch Leto ist 
iibrigens eine «vyia, vgl. Plut. bei Euseb. praep. ev. III 84 c und Ant. 
Lib. 28, wo sie sich auf der Flucht der Götter nach Ägypten in eine 
uvyak; (Spitzmaus) verwandelt, deren data — wie diejenige der 
Wiesel — é&r 10 uvyo ist, vgl. f. 29 und die Maus als Apollons 
heiliges Thier (auch Ov. f. II 574). Auch der Leto ist der Hahn 
heilig, Ael. n. a. IV 99). 


a] 


1909.] HERMES UND DIE TOTEN. o 


voraus. So lag in Kyrene Battos, in Sekyon Adrast, in Mag- 
nesia åa. M. Themistokles als Heroen auf dem Markte (Rohde 
a. 0. I 159,1), vgl. auch die Sage von Phalantos, der gebot, 
seine Asche auf dem tarentinischen Marktplatze auszustreuen, 
Justin IT 4. 

Auch neben dem Stadtherde selbst befanden sich Heroen- 
gråber. Im Prytaneion zu Sekyon wurde Melanippos (év t/ 
ioxvootat) beigesetst: hier befand sich die ,Hestia* ar 
&0xnv, hier brannte das ,heilige Feuer* (Pind. N. XI m. Schol., 
Poll. I 7). In Olympia, inmitten des grossen Festplatzes, lag 
Pelops gerade neben dem Aschenaltar des Zeus begraben. Pind. 
Ol. I 93 (Rohde a. 0.). 

Was nun Hermes und sein Verhåltniss zu den im Hause 
begrabenen Familienmitgliedern und den dort waltenden Ahnen- 
geistern betrifft, sind die Spuren eines ehemaligen Hermeskultus, 
der sich auf den Herd beziehe, beinahe verwischt. Auch die 
Vorstellungen von den hier wohnenden Toten sind ja bei den 
Griechen allmåhlich ganz in den Hintergrund getreten: einen 
anhaltenden, intensiven Larenkultus, wie die Römer, haben die 
Griechen nicht gehabt. Eine Spur giebt es doch vielleicht: 
Kallimachos låsst ihn Hymn. III 69 geschwårzt von Rauch und 
Asche dwuatog &4 uvyåtorv zum Vorschein kommen (07code; 
xexoLuévog ald) und die ungeratenen Göttermådchen schrecken, 
d. h. er erscheint als eim 920c utytog, der im Inneren des Hauses 
wohnt (wie er selbst Aristoph. Pax spöttiseh von den Gbrigen, 
ins x6ttaoov des Himmels sich zurtiekziehenden Göttern spricht). 
Zunåchst ist er hier ein Feuergott des Herds, wie sein Åusseres 
zeigt, aber sein ganzes Verhåltniss zur Hestia, das die 
Zeit noch nicht völlig verdunkelt hat (Homer. Hymn. XXIX; 
vgl. die Basis der Zeusstatue in Olympia, die Ara Borghese und 
die Ara Capitolina), mag doch zugleich in der Bedeutung der 
Beiden fir das Wohlergehen der Familie, das auf den guten Be- 
ziehungen der Lebenden zu den Toten beruht, begriindet sein. 


I In der Geschichte von der Lara, der ,Mutter der Laren*, die wåhrend 
des Hinabfiihrens in die Unterwelt vom Totenfiihrer Hermes verge- 


[No. 5. 


10 S. EITREM. 


Diese Vermutung wird an Wahrscheinlichkeit gewinnen, wenn 
wir die nåchste Stufe in der Entwickelung des Hermes als 
Totengottes betrachten. 


2. Hermes an der Thiir und vor dem Thor, an den 
Dreiwegen und an den Landesgrenzen. 


Unter der Thörschwelle oder vor der Thir die Toten 
zu begraben ist in vielen Gegenden *, so auch in Griechenland. 
eine uralte Sitte gewesen. Man erinnert sich der pietåtvollen 
Anrede des zuriiekkehrenden Theoklymenos, womit er das Grab- 
mal seines Vaters begrisst, Eur. Hel. 1165: 


W aloe, statoos uvnW . Ex EE000L0L Yao 

pe ) D - 
&9awa, Iowrev, 07 Ever ung s10000NTEME 
2 N , d ds 71 ) , ' 
met De O- ESLwV TE nElOLUV douove 


—- (g 02 
Oeoxhvuevos sale ode sto0neEPVårner, TTATEO. 


Die Ausgrabungen lehren dasselbe fir die altgriechische 
Zeit: sowohl die eleusinisehen Gråber mit geometrischen Vasen 
wie die åltesten Dipylongråber zwischen der athen. Akropolis und 
dem AÅreopag und die vormykenischen zu Dimini liegen inner- 
halb der Stadt, in der Nåhe der Håuser (Poulsen a. 0. 15). 

Noch in historischer Zeit legten viele Heroa, Kultmale und 
,Gråber* der Heroen, von der alten Sitte Zengniss ab, vgl. das 


waltigt wird (Ovid. f. II 599 ff.), lassen sich vielleicht noch Spuren 
von der Beziehung des phallischen Hermes zur Manenmutter (vgl. seine 
Beziehungen zur Brimo in Thessalien, Persephone auf Samothrake) ent- 
decken (anders Wissowa Abhdlg. Hertz 165 f., der auch diese Sage 
fir eine freie Ubertragung einer griechischen Sage ansieht). Weil die 
Toten schweigen, oder weil die Menschen sich vor den Geisterstimmen 
der Toten fiirehten, ist die dea Tacita (Muta) — vgl. den %7008 Ziynhos 
vom Narkissos (Rohde a. 0. I 174) und den 'Hovyos (Schol. Soph. 0. 
K. 100) — um ihre Zunge gekommen. Die Zunge ist wohl eben dem 
Gotte der Rede, dem Liebhaber des Zungenopfers, d h. dem Hermes 
selbst, verfallen?  Sonst miisste man ihr ,Schweigen* aus der Scheu 
vor ihrem grausigen Namen (vgl. die Eumeniden u. s. w.) erklåren. 
Nach Wellhausen Skizz. und Vorarb. III 160 lagen die Gråber im alten 
Arabien dicht bei den Håusern (die Gråber, die eine Nische in der 
Seite haben, ahmen vielleicht alte Haustypen nach). 


å 


1909. HERMES UND DIE TOTEN. 11 


Heroon des Astrabakos vor der Hausthir des Ariston in Sparta 
(Herod. VI 69), das Grab des Pyrrhos-Neoptolemos unter der 
Schwelle des delphiscehen Tempels (Schol. Pimd. N. VII 62, 
spåter vor der Thiår, Paus. X 24,6), und die sonstigen Beispiele, 
die Rohde Psyche * I 197,2 anföbrt . Der Heroenkultus giebt 
auch hier ein treues Abbild des alten, im Gebrauche der Leben- 
den meistens abhanden gekommenen Totenkultus wieder. Das 
delphiscehe Orakel scheint auch sich der heilkråftigen Wirkung 
des alten Verfahrens immer erinnert zu haben (vgl. Rohde I 161), 
das man noch auf dorischem Boden, wie Sparta und Tarent, 
antraf >. 

Wie man einmal an den Fingången zu den Håusern die 
Leichen bestattete, so auch an den Fingången zur Stadt, 
wie es aus dem historischen Leben der Griechen allbekannt ist. 
Auch hier legt der Heroenkultus redendes Zeugniss ab. In Elis 
war Aitolos im Thorgebåude begraben (Paus. V 4,4), das Grab 
des die Stadt hitenden Laomedon lag super Scaeam portam 
(Serv. Aen. II 241), wie Semiramis in Persepolis” Stadtthor aut 
dieselbe Weise ihr Grabmal bauen liess. 

Auf dem Dreiwege haben die Eltern die sechsjåhrige 
kleine Smyrna bestattet, Kaibel Epigr. 143 (2. Jhrh.) — érci 
towody. Auf den Dreiweg, wenn nicht auf Wege iberhaupt 
(vgl. das Symbolon von den Aewpooow, bezieht sich vielleicht 
das pythagoreische Symbolon i øo00v (Kehricht) viteoBaiverv 
(Göttling Ak. Abh. I 303,10 IT 289), s. ausserdem Riess Art. 
Aberglaube in Pauly-Wissowa Sp. 47. Hier wåre vielleicht auch 
zu erwåhnen eine Verordnung der Labyaden zu Delphi (d—4 
Jhrh.), Leg. sacr. Ziehen n. 743 torv Ot vexpov xexakvunérov 
pevérun OLYG, iv TOIT GTOoOPuig Un nattidévrur undauet ud 
ötotvbovrør E790g vas Fomnlac moly »x &ri TO Gaua nor. 


,Ån den Strassenbiegungen* (so Rohde Psyche * I 225) wurde, 


I Hat man die heiligen Reste auch unter dem Dache verborgen? 
S. Lobeck Aglaopham. 981 mu. (vgl. das Ei auf den obersten Boden 
auf einen Balken gelegt, Wuttke * $ 5999). 

> Becker Charikles ? III 105. 

3 = Dittenberger * 438, Bull. hell. 1895, S. 10. 


12 S. EITREM. [No. 5. 


wie es scheint, Anlass zur Wiederholung der hefligen Toten- 
klage genommen — weil eben da viel Leute sich versammelten? 
weil der Leichenzug aus Midigkeit dort Halt zu machen und 
auszuruhen gewohnt war? oder vielleicht, weil hier, altem Seelen- 
glauben gemåss, an dem Knotenpunkte der Wege der Lebenden 
auch die Toten Verehrung hiessen? 1. 

Endlich ist hinzuzufiigen, dass man ehemals auch an den 
Landesgrenzen die Toten begraben hat. Auf der Grenze 
lag der erste Sieger in den Kampfspielen zu Olympia, Koroibos 
(Paus. VIII 26,4), ebenso der gleichnamige Sohn des Mygdon 
auf der phrygischen Grenze (Paus. ebd.). 

Der Wunsch der Hinterlassenen, die Toten, wenn nicht im 
Hause, doch auf ihrer Besitzung zu behalten, geht auf dieselbe 
Auffassung zuriick, die auch der Begrabung im Hause zu Grunde 
liegt, s. Rohde Psyche * I 230,1 — man erinnert sich auch 
leicht der Entriistung Ciceros iiber die Gegner des Roscius Ame- 
rinus, dem von seinem ganzen Besitztum nicht einmal ein Weg 
zum våterlichen Grabmale ibrig gelassen war. 

Denselben Weg wie die Toten hat aber gerade Hermes 
zuriickgelegt. Aus einem Yeog uvtog oder &påotuog ist er ein 
Jeocg sviaiog der einzelnen Wohnungen, ein S:og ayoouios der 
Stadtgemeinde, ein dYeog steo7vÅartog der Stadtburg und der 
Stadt geworden. Wie er am Eingange des einzelnen Privat- 
hauses Wache hålt, so auch, als Sco0c &riréputos (Hes. s.vv.), 
an der Landesgrenze”. Es liegt deshalb nahe zu schliessen, 


1 Vel. Wuttke? $ 736: Den Sarg setzt man dreimal an der Thirschwelle 
wieder, ,damit der Segen des Toten im Hause bleibe* (Böhmen). [eh 
erinnere zugleich an das Anhalten des Leichenzuges im modernen 
Indien, wo dem Toten dreimal der Mund geöffnet und Reis hinem- 
gesteckt wird, (v. Negelein, Ztschr. f. Volksk. XI 23, nach Dubois 
Moeurs des peuples de I'Inde). 

Niheres iiber die Beinamen und Kultståtten bei Preller-Robert I 401 f£,, 
vgl. auch Art. Hermen in Pauly-Wissowa. Uber Hermen an den 
Mark- und Landesgrenzen s. Paus. II 38,7 (mit Frazer's Anm.), III 10.6, 
VIII 18, 8 Frazer, VIII 34,6, ausserdem Polyaen strat. VI 24, Hesych 
s. v. und IGA 60. Wenn die guten Toten in Griechenland in ein- 
seitiger Entwickelung zu Rachegeistern ,Ermordeter* geworden sind 
(vgl. Xrols porevouévovs auf der lakonischen Grenze, Frazer a. 0.), 
hångt dies mit der Entwickelung des ganzen Seelenglaubens zusammen. 


[80] 


1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 13 


dass Hermes und sein Kultmal, die Herme, an allen diesen 
Stellen steht, eben weil Hermes Totengott ist: als der 
Begråbnissplatz verlegt wurde (vgl. die Gråber der Christen, die 
gleicher Weise aus dem Gotteshause immer weiter von den 
Wohnhåusern entfernt worden sind), hat er doch seine Stellung 
zu erhalten vermocht ". 

Es låsst sich von diesem Gesichtspunkte aus, wie ich glaube, 
Verschiedenes zur Beleuchtung sowohl des Kultus des Hermes 
wie des sonstigen Zaubers und Aberglauben, der mit dem Toten- 


kultus zusammenhångt, gewinnen. 


3. Die Thir, Thirpfosten und Thurschwelle. 


Dass die Seelen sich gerne an den Thiören aufhalten, ist 
allbekannt. In Indien wohnen die Seelen nach primitivem 
Glauben unter der Schwelle (Winternitz, Altind. Hochzeitsritual 
72), und von den Gespenstern der verstorbenen Familienmit- 
glieder heisst es mm buddhistisehen Berichten, die hier nach 
Oldenberg, Rel. des Veda 561, Uraltes wiedergeben: hinter den 
Wånden stehen sie, an den Grenzen und Kreuzwegen, 
an den Thörpfosten stehen sie* (Oldenberg a. 0.). Der Ver- 
gleich mit griechischem Glauben und Aberglauben bietet sich 
von selbst. Das indische Totenopfer wird in der Nåhe der 
menschlichen Wohnungen vollzogen — denn hier wobnen 
die Seelen, hier werden sie gespeist und gekleidet*. Ebenso 
im alten hohen Norden: in der Saga Erichs des Roten c. 6 
stehen die Toten vor der Thir. 

Nach Wuttke, Deutsch. Aberglaube * $ 750 halten sich die 
Seelen gerne an der Hausthir auf (Ostpreussen), oder sie sind 


I Schon Lobech Agl. 13379 hat die religio domestica des Hermes und 
der Hekate daher, dass man die Toten im Hause begrub, abgeleitet. 
Man darf aber getrost viel weiter gehen. 

Oldenberg a. 0. 553. Preta wird sowohl för die Hingegangenen 
wie för die Gespenster gebraucht. Mit altindischer Sitte stimmt die 
griechische Auffassung, die in der Erzåhlung von den Spenden an den 
Heros Aras und seine Söhne in Phlius hervortritt: sie blicken nach 
den Gråbern hin und rufen sie so åni tds ømtovdus (Paus. II 195). 


14 S. EITREM. [No. 5. 


unter der Schwelle der Thir (Oberfr.) oder hinter der Thir 
(Hessen), oder im Scheunenthor (Böhmen), ja sie können ge- 
radezu unter der Thörangel sitzen ($ 752). Von der Hausthir 
werden auch die Geister vertrieben, z. B. Liebrecht, Zur 
Volksk. 372. 

Es låsst sich nachweisen, dass auch bei den Griechen und 
Römern mancher aberglåubischer Brauch und manches rituelles 
Verfahren, dessen eigentlicher Sinn frih in Vergessenheit ge- 
raten sein mag, noch deutlich auf alten Totenkultus, der an 
der Thir stattgefunden hat, hinweist. Wenigstens erhalten die 
Gebråuche, wenn man sie auf diesem Hintergrund betrachtet, 
einen viel prågnanteren Sinn als wenn man sie alle einfach als 
sapotropiåisch* ansieht, um die Thör als den kritischen Punkt, 
wo gute und böse Seelen hinein- und herausschwårmen können, 
sich konzentrierend. 

Die Schwelle war in Rom heilig, der Vesta geweiht!, an 
der Schwelle anzustossen war auch hier ein böses Wahrzeichen, 
dagegen war es gut, wenn der Hausherr im Voriibergehen an 
die Schwelle trat (Augustin. doct. christ. IT 20,81)*; die Braut 
dagegen durfte die Schwelle nicht betreten — dann war man 
jedenfalls auf der sicheren Seite (spåter in gelehrter Weise als 
uralter Rest des Brautraubs erklårt oder ,weil Vesta eine jung- 
fråuliche Göttin wåre*) s. die Nachweise bei Riess Art. Aber- 
glaube in Pauly-Wissowa Sp. 48 f.). 

In Herzegowina verneigt sich die Braut dreimal vor der 
Hausschwelle und legt etwas Geld darauf, ebenso auf den Herd 
(Samter, Familienfeste 922). Es heisst auch, dass sie die Haus- 
schwelle und die Thörpfosten kusse und dass an der Schwelle 
einem Hahn (Totenthier!) der Kopf abgeschnitten wird, ehe 
die Braut dariber tritt (Wiss. Mitt. aus Herzegow. 322, vgl. 
305, 331). In Bulgarien bestreicht die Braut alle Thir- 


I Varro bei Myth. Vat. III 12,9, vgl. 4,4; bei Serv. Verg. ecl. VIII 29 
(der dabei die Ableitung des vestibulum aus Vesta unerwåhnt låsst); 
Serv. Verg. Aen. II 467, VI 9278. 

2 Vgl. die sudanische Braut, die an allen Thiren des neuen Heims 
stossen muss, Mannhardt, Myth. Forsch. 358. 


1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 15 


schwellen, die sie iberschreitet, mit Honig, was in Ruméånien 
sich auch auf die Wånde ausdehnt (Samter S. 81). In der fran- 
zösisehen Schweiz wird die Schwelle mit Oel abgerieben (Mann- 
hardt, Myth. Forsch. 363). Auf der Hausschwelle stehend be- 
sprengt in Rumånien die Braut die Glickwimschenden mit 
Rosenwasser (ebd. S. 362). Auf die Thirschwellen streuen die 
griechischen Bukoliasten Frichte aus ihrem Sacke, der die 
Panspermie enthålt (Diomed. bei Gramm. lat. I p. 486 Keil: 
'atque ita victorum omnmnium fores multitudo cireumibat, 
carmen in victoriam quam adepti fuerant camebant et de eo 
folle limina frugibus spargebant). Endlich wird die römische 
Braut bekanntlich auf der Schwelle aqua et igni empfangen *. 
Wie man diese Heiligkeit der Schwelle zu erklåren hat, 
geht z. B. aus dem nordischen Aberglauben von , Vætter*, die, 
wie die ,Unterirdisehen* besonders unter der Schwelle des Kuh- 
stalls, neben oder unter der Schwelle der Hausthir wohnen 
(Feilberg, Ztschr. f. Volksk. VIIT 275 und Anm. 4), hervor. An der 
Sehwelle ,spukt es". Ausserdem geht die verbreitete Vorstel- 
lung vom Hausotter auf åhnlichen althergestammten Geister- 
glauben zurick, s. Wuttke ? $ 57”. Dieser ist doch so ein 
rechter lar familiaris, ein guter Genius der Familie, der Glick 
ins Haus bringt, dessen Leben mit dem Leben des Haus- 
vaters eng verkniipit ist (Böhmen), und der sogar, im Frinne- 
rung an die Thir, "die er håtet, einen Schlisselbund am Halse 
trågt. Er wird — wie ehemals die Toten — mit Milch ge- 
fittert (gewiss kein passendes Schlangenfutter!). Fine åhnliche 
Hausschlange ist der aus einem Fi geborene Drache Thoras m 
Ragnar Lodbroks Saga, der das Haus ganz ausföllt, mit dessen 
Wachsen das Zunehmen des Goldes zusammenhångt (vgl. die 
Goldkrone des Hausotters), ebenso die Schlange des Eremiten 
bei Liebrecht, Zur Volksk. 299, vgl. die von einer bösen reichen 
1 Rossbach, Röm. Ehe 356 ff. Samter, Familienfeste 14 ff. (im limine 
ist selbstredend ,auf der Thiirschwelle des Hauses*). 

2 S. auch Ztschr. f. Volksk. IV 82 f., 455 f. 

3 Der Drache im Hause Thoras wird vom spåteren Hausbesitzer getötet. 


wie der den Reichtum begriindende Wurm in der persischen Sage vom 
kiinftigen Herrscher des Landes getötet wird, Liebrecht 67 fr. 


16 S. EITREM. [No. 5. 


Mutter geborene Schlange bei Jeannarakis Samml. kret. Lieder 
(Liebrecht 210). Dass åhnliche Vorstellungen auch bei den 
Griechen vormals herrschend waren, davon scheint das pythago- 
reische Symbolon år ovdp un øyite (iberl. 607, Jambl. protr. 
p. 352 Kiessl., &'ia figt Apostol. hinzu, Leutsch, Paroem I 
p. 401, Göttling, Abh. I 308) noch deutliches Zeugniss abzulegen, 
wenn man es mit deutschem Aberglauben vom Hausotter zu- 
sammenhålt: auf der Thirschwelle dörfe man mnicht Holz 
spalten, weil die Hausotter darunter liege (Wuttke * $ 57) *. 
Eine Totengöttin, die den Beinamen Oidaia>* fåhrt, wird 

erst in diesem Zusammenhange verståndlich >. Ebenso gut wie 
man col uvytor (uvyiar) haben, so kann man sich auch eine 
Jeu oddain denken. — åc uvyov && ovdov erstreckt sich die 
Herrschaft der Manen*. Endlich ist diese ganze Vorstellung 
ins Totenreich selbst projiziert worden: denn um ins geråumige 
Haus des Totenfirsten zu gelangen, musste man iber die 
seherne* Schwelle hintiberschreiten: I. VIII 15 &v90 onoerai 
te mævhar nat yokueos ovdos (vgl. Od. VII 89, XIII 4), Hes. 
Th. Si1 fi.: 

Erda dt uaouaoent te mavÅar ual yokueoc ovdos, 

GOTELUPNO, Öllnor dnveneesaw åonows” 

avTO PV, 


I Vgl. $ 414 und $ 404: die Hexe des Wirbelwinds und des Alpdrucks 
wird wohl urspr. unter der Schwelle liegend gedacht? Den Toten 
gehört sowohl der Wind wie der Alp. 

2 Vgl. Lima Arnob. IV 9 der röm. Indigitamenta, die neben dem Limen- 

tinus steht. 

Lykophr. 49 Aémtvrvi ov toéuovoar ovdatar Jeov und 698 Oporuovs T 

åhoos ovdaias Koons. Schol zu 49: Aézxtvwmrv ot utv tor Aidy», oi då 


mm» Leodepovn» hyovr TV hemturovsar td omuate TØV do JYNoKortor. 
% kéxtvrver av vwynr und zu 698 O8oruo % Ieoseporn magd To bBoruor 
aat Baov, vgl. auch v. Holzinger z. Sti. 

1 Vgl. z. B. die römisehen Hochzeitsgebråuche. die an der Schwelle an- 
fangen und am Herde fortgesetzt werden (Samter S. 15,1). — Aueh in 
diesem Punkte ist das Auftreten des Hermes im Hymn. Homer. v. 149 
prototypisch, wenn meine Vermuthung Philol. LXV 260 (&7 ov0%) zu- 
trifft: beim ,Öffnen der Hausthir* habe er an der Schwelle kein 
Geråusch gemacht, was för den Gott aller rødror ovufolo: (ebd. S. 279) 
bedeutsam ist. 

5 Vgl. den Ausdruck 168. 


1909.] HERMES UND DIE TOTEN. dv 


vgl. die gleichartige Schwelle im Kolonos Hippios, Soph. 0. K. 
BT: xHovog nahketrar vhsde aknomoug 0dog, Eos "Ayror; 
1590: rov xavtapournv Odor, yalnois Badooror yndev Eonrw- 
uévov. Ebenso zeigte man in Aulis in der Nåhe des Zelts Aga- 
memnons eine 000 zuAxov (iiber die Rolle des Erzes im chthoni- 
sehen Kultus und Aberglauben, s. Frazer, Golden Bough * I 
175 ff., Gruppe Gr. Myth. 895,11, vgl. auch die Erinyen, urspr. 
nach Rohde Ahnengeister, die auch xaaxoztodeg sind, Soph. EI. 
488 ?*. Diese Schwelle hat, um mit Hesiod zu reden, ganz tiefe 
Wurzeln — sie liegt erst recht fest, wo ein Ahnengeist darunter 
verborgen liegt. Endlich ist bedeutsam, dass die Schwelle zu- 
weilen ebenso wohl wie der Herd den Schutzflehenden ein 
Asylum ist: Odysseus setzt sich da im Palaste des Aiolos nieder 
(Od. X 69). 

Es liegt nahe, die verkiimmerten Reste des ehemaligen 
Totenkultus, der an der Schwelle stattgefunden hat, im griechi- 
sehen und römischen Zauber wiederzufinden>. Unter der Schwelle 
vergråbt man, römischem Aberglauben zufolge, den Penis eines 
schwarzen Hundes (d. h. eines echten Seelensymboles und eines 
echten Seelentieres, eines , Kerberos*) contra omnia mala medi- 
camenta (Plin. n. h. XXX 82), ebenso den Kopf eimes draco 
mit einem Gebet ,för Gliick* (Plin. XXIX 67), unter der Stall- 
schwelle ein lebendes, krankes Schaf fir die erkrankte Herde 
(Col. VII 5,17, die anderen Thiere werden dariber gefuhrt). 
Damit vergleiche man z. B. eine Vorschrift der Tiroler Volks- 
medizin (Zeitschr. f. Volksk. VIII 170): Kopf, Herz und rechter 
Fuss eines kohlscehwarzen Hahnes in dicht versechlossenem Topfe* 


1 Dem Hyakinthos wird sd 9v0as yoAui;s geopfert, Paus. III 19,8. Hypnos 

(Bruder des Thanatos*) erscheint als der Vogel yaaxis. Anderes bei 

Dieterich Nekyia 49, vgl. A. Olrik, D. Stud. 1905, 46 (bei den Lappen). 

Bei Aristophanes Ran. 294 hat Empusa oxélos yaluovr, s. Å. Dieterich 

De hymn. Orph. 483 f., der auch an eine XaAxozn als Tochter eines 

E?ovmvåos erinnert. Der König Xædixov auf Kos, S. des Hvovavios, ge- 

hört auch hierher (Theokr. VII 6 m. Schol.). 

3 Die hier einschlagenden Hinweise verdanke ich meistens Riess Art. 
Aberglaube in Pauly-Wissowa. 

4 Öber den ,Topf* s. unten Kap. 7. 


[80] 


Vid.-Selsk. Forh. 1909. No. 5. 2 


18 S. EITREM. [No. 5. 


unter der Schwelle vergraben schiitzt das Haus vor Krankheit 
(ebenso wie man ,Erde von der Schwelle* mit anderen Be- 
standteilen för die Gesundheit des Viehs verwendet, ebd. S. 47) .. 
Wie es im nordisehen Aberglauben an der Schwelle spukt, so 
schlågt man nach Plin. n. h. XXXIV 151 Grabnågel (evolsos 
sepulchri clavos) in die Schwelle, um sich gegen mnocturnae 
lymphationes zu schitzen*. Deutlich spricht das Verfahren bei 
dem römischen Allerseelenfest, den Feralien, derer ultima pla- 
candis mamibus illa dies (21. Febr.): die alte Frau opfert 
der Tacita (Muta) ?, indem sie 


. . digitis tria tura tribus sub limine ponit 


qua brevis occultum mus sibi fecit iter. 


Drei Weihrauchstiekchen* sind wohl der kimmerliche Rest 
eines ehemaligen vollståndigeren Opfers, den Toten dargebracht * 
— jetzt nur ,apolropåisch* (wie die maena) verstanden und 
verwendet. Aber urspringlich hat man an dem Haupttage der 
Parentalien, der zu den Staatsfeiern 'gehörte, den di parentum 
als segenspendenden Manen geopfert, wenn man sie auch zuletzt 
in den mundus mzuriiekgetrieben haben mag, wie die Athener 
sie aus ihren Håusern am Ghytrentage wegjagten>. Auch der 
Schlangenkopi, von dem Plin. berichtet (s. oben), vermag Glick 
ins Haus zu bringen propitiatis adoratione dis. 


1 För åhnliche Anwendung prågnanter sepulehraler Symbole vgl. auch 
Wuttke? $ 89, 439, 686, 687; för gute Geburt der Kuh $ 695; bei be- 
hexter Milch $ 703, bei der Jagd $ 715, um die Geliebte festzuhalten 
$ 550 (Kröte, auch Thier des Hermes). Nach Grimm D. M. * 1138 soll 
ein nackter Mann gegen die Pest unter der Thiirschwelle einen Kessel- 
haken vergraben (vgl. Liebrecht Gervas. 100) — wiederum Vereinigung 
des Kultus des Herds und der Schwelle, wie es scheint. 

Hångt dies damit zusammen, dass ein Gespenst die spitzen Någel 

zåhlen miisse, die auf dem Wege eingeschlagen sind? (v. Negelein, 

Zeitschr. Ver. Volksk. XI 150,92). 

3 Uber sie vgl. oben. 

4 Uber Weihrauch im röm. Opfer s. Wissowa Rel. der Röm. 347,2 f. 

5 Dies spiegelt sich wieder in der Geschichte von den Harpyien, die 
die Speise des Phineus ,besudeln" (weil sie Totengeister sind) und 
von den Boreaden mit Schwertern (vgl. die Kaunier bei Herodot) weg- 
gejagt werden. 


1909.] HERMES UND DIE TOTEN. eg 


Auf alten Kultus mag daher auch das Kiissen der 
Schwelle (wie der Thiirpfosten, s. unten) zurickgehen, wovon 
wir sowohl bei Tibull I 2,85 (mon ego, si merui, dubitem pro- 


cumbere templis / 


et dare sacratis oscula liminibus), wie 
im Kultus der Mårtyrer hören, s. Lucius Anf. des Heiligenkults 
287 (z. B. Paul. Nol. Carm. 18,249 Hart: sternitur ante fores 
et postibus oscula figit / et lacrymis rigat omme solum, pro 
limine sancto fusus humi). Hier wird man direkt an den 
Totenkuss erinnert, wenn man damit die Nachricht kombinert, 
dass die Knaben an dem Heroenfeste Diokleia in Megara * die 
Grabstele des Diokles ,um die Wette kissten*. 

Noch deutlicher als das vorher Erwåhnte sprechen die aber- 
glåubischen Gebråuche, die an die Thiirpfosten und an die 
Oberschwelle anknipfen. 

Wenn die römische Braut am neuen Hause angelangt war, 
bestrich sie die Thirpfosten mit Gel oder Fett (Wolfsfett oder 
Schweinefett) und hångte an denselben Wollbinden auf. Die 
kathartische Bedeutung der letzteren wie diejenige der Oelzweige 
hat Diels Sibyll. Blåtter 120 f. auseinandergesetzt*”. Samter hat 
a. 0. 80 fø. damit die attischen Gebråuche, eine Wollbinde oder 
einen Oelkranz bei der Geburt eines Kindes an der Thir auf- 
zuhången, einen Lorbeerzweig vor der Thir bei der Ephebie 
und am Hochzeitstage (x00vSaAn) aufzustellen, verbunden und 
in allen diesen Riten, die sich bei der Adoption wiederholen, 
alte Sihnopfer, den Ahnenseelen dargebracht, erkannt: 
der Herd und die Thir sind tberall die Angelpunkte der Riten, 
die das Leben und Gedeihen der Familie betreffen. 

Das Salben der Thirpfosten 3 wird aber schon an und får 
sich ein dem Totenkultus entnommener Ritus sein, vgl. die 
Grabstelen in Plataiai, die der Archon alljåhrlich salbt (åroovet 
tuc otnåag mit frisehem KQuellwasser und uvop xoiet, Plut. 


1 Nilsson, Feste 459, der den Ritus richtig erklårt. Vgl. auch die 
Sehutzflehenden an der Schwelle oben. 

2? Vgl. auch Wilamowitz Eur. Her. II 181. 

3 Samter S. 883. 


20 S. EITREM. 


[No. 5. 
Aristid. 21), ebenso sind die Salbsteme an den Kreuzwegen 
zu beurteilen, s. unten. Bei Grabsåulen werden ausdriieklich 
udoov al vawiar (oder oréparo) erwåhnt. Der Gebrauch aber 
ist mit demjenigen der Bestattung identisch, wobei die Leiche 
gebadet und gesalbt wird, Luk. luet. $ 11 Joo0avreg—nal uvow 
to nakliory yotsavreg*. Und die Bestattungsgebråuche sind 
endlich im uralten Totenkultus, wie ihn uns Kleidemos im EFxe- 
getikon bei Athen. IX 410 åa iberliefert hat, herkömmlich: 
opvat Bodvrov m00g Eonépav TOV ONUATOR, Erreta mAQU TOV 
Bod9vvov mods éonåpar PÅéne, Våwmo naragee Aåywr vade butiv 
åmxöveuoa og xo4 nat olg Yu, Ener avg uioov 
zatayes >. Die Gråber wurden, wie bekannt, in Attika wie auf 
Thera * mit Oel besprengt (Eur. Iph. T. 6383). Dasselbe Ver- 
fahren wurde nun auch im Kultus des Hermes (und der Hekate) 
beobachtet, wie 'Theopomp bei Porphyr. abstin. IT 16,127 bezeugt 
verv yuo avrov år TOLG 17000NKOVOL VOOVOLG KATU uIVA EXUGTOV 
taig vovunviag oTepavolrvra nat pardobrvovrta torv Eounr 
zat tv Enåtyv sol va hova tor legøv å TOVE 700y0VOUG 
satahmetv, vgl. die Geschichte von Xenokrates, und der Herme 
(rd idovuévp &ri ts aving oder ty 700 tør Jvodv), Athen. X 
437 b, Ael. v.h. IT 46 (die Vasenbilder und Art. Hermen in 
Pauly-Wissowa). 

Das Salben der Thiörpfosten fållt folglieh mit dem Salben 
des Hermes-Kultmales zusammen — beiderlei urspringlich den 
Toten zu Ehren. Und wie verhålt es sich mit dem AZevxoc 
"Eouns, Hauptgotte der Tanagraier? Von ihm berichtet Tzetzes 
Lyk. 680 ;toheuoluevot yto Tavayoator Vo ”Koertoréwr &opa- 
viasav maida nat noon» art XONGUOV nåvrevder lidovsavro 


Aevnov Eounv. Der ist doch wohl zunåchst pa:doocg (vgl. 


1 Theophr. char. 16,5 Awztaooi ÅidJor, die mit Oel begossen werden, ebenso 
Clem. strom. VII 848 P (andere Hinweise bei Samter S. 83,6, Her- 
mann Gottesd. Alt. $ 24,16). Beschmieren der Gråber mit Fett auf 
Madagascar, Tylor Pr. C. II 115. 

2 S. Becker Charikles * III 87 ff. — Das Totenbad kehrt wieder im dem 
Baden der Furien im Helisson, Stat. Theb. IV 52. 

3 Vgl. Rohde, Psyche ? I 242,1. 

4 Pfuhl, Athen. Mitt. XX VIII 258. 


HERMES UND DIE TOTEN. 21 


1909.] 


gpardevvorvra oben) — sonst miisste man an die weissen Toten- 
kleider denken (vgl. Becker, Charikles * III 88 f.), um das ,,helle 
Sihnungskleid*, woran Gerhardt A. V. I S. 61, 28 denkt, nicht 
zu erwåhnen !. Ebenso zu beurteilen ist wohl auch das Schmie- 
ren der Pfosten mit Menstrualblut — ,gegen Kinste der 
Magier* — wie uns Plin. n. h. XXVIII 85 för Rom berichtet 
(ber die Gefåhrlichkeit der Menstruation Plin. ebd. $ 82), ja, 
man möchte sich wohl versucht fiöhlen, einen Rest des den 
Ahnen dargebrachten Menschenopfers in dieser Sitte zu sehen*. 

Das Bestreichen der Thiårpfosten mit Pech am Choentage 
und bei Kindergeburt (Phot. s. utaow yuéoa und s. 6åuvos, 
Rohde Psyche * I 237,8) ist wielleicht åhnlich zu beurteilen — 
nicht, wie schon die Alten meinten, eig årxélaow datuovmr. Die 
Seelen werden ja am GChoentage bewirtet, sie besuchen die alten 
Wohnungen und werden erst am Schlusse des Anthesterien- 
festes herausgetrieben. Die oåuvoc dagegen kaut man selbst- 
verståndlich, um die x7o mit all ihrer Ansteckung in den Mund 
nieht einzulassen — die »ijo kriecht ja in alle Öffnungen hinein 
(vgl. die Gespensterrede ,in den Ohren*, pwn tv xoeLTTOvuY, 
vom Ohrenklingen Ael. v. h. IV 17). Die alten Indier hielten 
aus demselben Grunde beim Totenopfer den Athem (Oldenberg 
551), und die Pelauer verschliessen sich, wenn ein Verwandter 
erschiagen worden ist, aus Furcht vor seiner nach Rache 
durstenden Seele, ms Haus-und kauen Betel, woriber ein 
Zauberspruch gelesen worden ist (Frazer, Golden bough * I 
359 3). 


I Preller-Robert I 416,1 (,die alten Lykophronscholien erwåhnen nur 


den H. 4evx0s, nicht das Menschenopfer* — was doch das Letztere 
nieht in Abrede stellen kann): weiter ab liegt die Deutung åevzös = 
pardods, ,der Gnådige* — also H. ein cos uerhiyeos oder eduevns? 


[8e] 


Uber ehemaliges Menschenopfer im Larenkultus s. Samter, Familienf. 
112 (anders Wissowa, Arch. f. Rel. VII 53 ff.). 

3 Dass der Mund als der Seelenweg, der in den Körper hineinfihrt, 
dient, zeigt z. B. die Geschichte vom Sultanen Bayazid, der seine 
eigene siindenvolle Seele nach dem Fleischessen nicht hineinliess, 
sondern von den Dienern ,zum Tode" priigeln liess, Frazer a. 0.1 263 
(aus dem Munde entfliegt die Seele des Aristeas, als Rabe, Plin. VII 
174). 


po S. EITREM. [No. 5. 


Dass man einen klebrigen Stoff: wie das Pech zum Streichen 
nimmti, ist doeh nicht auffallend. Aber leicht konnte man spåter, 
als die guten Ahnen von schlimmen Geistern nicht sehr ver- 
sehieden waren und alte Ehrengaben als ,apotropåisch* aufge- 
fasst wurden, auch den Zweck des Pechstreichens so auffassen, 
dass die kleinen, fliegenartigen Seelchen an diesem Fliegengift 
hangen bleiben (vgl. J. Harrison, Prolegg. 165). Man erinnere 
sich auch der Rolle des Pechs in dem ,sympathischen Zauber*, 
den die Alte an den römischen Feralien mit der maena macht 


(Ovid f. II 577): 


quodque pice adstrinæit, quod acu trajecit aéna. 
obsutum maenae torret in igne capul. 
vina quoque instillat. 


Ubrigens wurde Erdpech auch im Liebeszauber verwendet, 
indem Loorbeer daran entziindet wurde (Verg. Aen. VIII 82 
m. Serv., Gruppe G. M. 850,1), wahrscheinlich altem Totenkultus 
entnommen |. 

Das Bekrånzen der Thören wie dasjenige der Hermen 
(s. oben) wird auch aus dem Totenkultus herstammen; nach 
dem Bade wird der Tote toig «patos avdeot bekrånzt (Luk. de 
mere. cond. 28, de luct. 11)*; die Cypressenzweige, die, an der 
Thiir befestigt, verkiindeten, dass ein Toter drmnen auf der 


1 Statt des verdorbenen ooøuata wåre vielleicht xvåøuata (oder Jvos- 
uata, Rohde dwuata) zu lesen. Wie alt ist iibrigens die neugriechisehe, 
slavische, althochdeutsche Vorstellung von der Hölle als einem mit 
Pech angefillten Raume? Vgl. Schmidt Volksl. d. Neugr. 247, Die- 
terich Nekyia 200. Die Krankheitsdåmonen kleben am menschlichen 
Körper, besonders an den Theilen, die mit dem Unreinen (Krankhaften, 
Toten) in Beritihrung geraten sind, wie an den Fingerspitzen und Någeln; 
sie können auch (in S. Amerika) eimfach von Ameisen weggebissen 
werden, s. Frazer, G. B. ? I 801 f. Die Någelschnitze eines Fieber- 
kranken (wie das abgeschnittene Haar) können, an eine fremde Thir 
geklebt, die Krankheit iibertragen, Plin. XXVIII 86; die Pythagoreer 
sagten: drovvyiouast nat novonmts un årmovoet» unde åpiotasdar (Goettl. 
nr. 44) und szaou Jvoia un ovvyikov (nr. 4). 

S. die Grabvasen; Aristoph. Ekkl. 588, 1082 (zaviwoa:), Lysistr. 602, 
vgl. Alkiphr. epp. I 36 otepåvid uor nar 0000 doneg døgn tap 
téuner (gewöhnlich oéå:v0v), Bekker Char. * III 89. 


[80] 


1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 25 


Kline låge (Serv. Aen. III 681, Rohde a. 0. I 220), werden ur- 
springlich dem Toten selbst gehört haben. Wie die zoovæm 
wird auch die eips0tøøyn, der Erntemai oder (sekundår) Maizweig *, 
in Samos (hier am Neumondtage) eben an den Apollon ”Ayvwevc 
angekniipft, zu beurteilen sein. Sie wurden beide vor den 
Thiiren aufgestellt, sie brachten Segen oder schiitzten vor Miss- 
wachs (die Daphnephorien in Theben gingen nach dem Tempel 
des hagelabwehrenden Apollon). Sie sind aber urspriinglich von 
den Frstlingen der Ernte, die an so vielen Stellen noch den 
Ahnen dargebracht werden, nicht verschieden >: bei Alkiphron 
epp. 111 37 wird die e/oeo1ovn dem Toten zu Ehren aufge- 
hångt. Die Toten werden von den Wilden Neu-Kaledoniens 
gerade um gute Ernte angerufen*. Die Toten haben ja alle 
die Eigenschaften, die auch den y90vuot eigen sind. Sie senden 
Frntesegen und Kimdersegen, und die Opfer, die man in Athen 
bei der Hochzeit ihnen darbrachte (Rohde Ps. * Il 247, Diete- 
rich, Mutter Erde 48 ff.), stehen mit den eben besprochenen in 
engster Verbindung >. Ja, diese Muytot oder "Eoxeiot sind der- 
massen Ktnowe und Ievégåror, (so werden penates Gbersetzt), 
dass sie Gewalt tber verborgene Schåtze haben (Lobeck Agl. 
632 m — sehon ihr Symbol, die Bohne, bringt nach den Pytha- 
goreern Gewinn, wenn man sie bei Auctionen mit hatte!) 6 und 
direkt im Entbindungszauber ihre Macht austiben”. "470 yu 


tor årodavorvrur at toopal nat avsyoers (Hippokr. 1. évvær. I 


I Das Haaropfer ist vor Allem Totenopfer. — An der Doppelthår hången 

die Galloi ihre Haarlocken, die sie der Kybele weihen, Anth. Pal. VI 

178. 

Maunhardt, Ant. Wald- und Feldkulte 243 ff., Nilsson, Gr. Feste 117 

und 165 (vgl. 183 f.). 

3 Vgl. Frazer, Golden bough * II 460 ff. (vgl. die Tonga-Gebråuche mit 
einer Art ei0e01øvn S. 466 f. 

4 Frazer, Early History of Kingship 74. 

Vgl. z. B. auch die Eumeniden, Rohde a. 0. I 247, Kl. Schr. Il 244, 

Dieterich a. 0. 39 f. 

Plin. n. h. XVIII 119. 

Riess, Art. Abergl. in Pauly-Wissowa Sp. 91 f. (Natirlich können sie 

Krankheiten auch heilen, Sp. 92 — wie Hermes!) 


[Ko] 


(ST 


(an 


24 S. EITREM. [No. 5. 


p- 14 K.) !, das haben, wie die Römer, auch die Griechen ge- 
glaubt, die ihren Unterweltsgott Z7iovrwv genannt haben. 


4. 'Totenpflanzen und Totenthiere als aphrodisisch- 
sepulchral-apotropåisch wirksam. 


Schon die Baum- oder Pflanzenarten, die man an der Thir 
anbringt, zeigen den sepulchralen Charakter dieser Gaben. Auch 
hier ist die Verbindung der Figenschaften, aphrodisisch- 
sepulchral-apotropåisch, offenbar, und auch hier können 
wir denselben Finfluss des Totenkultus auf den Hermen- 
kultus wahrnehmen: an den Choen ,des Dionysos" legte der 
Sieger den goldenen Kranz auf den Hermes IIporvÅatog — ai 
700 tove åvdLvovg nat vtovg En vNe uvogIvng nat vor En TOL 
ZLTTOV nal vor Ex Ths dapvne Erravda åvåravo: ual uarehmne, 
Ael. v. h. I 41. Eine Ubersicht der in Rede kommenden Pflanzen 
wird auch för Hermes Gewinn bringen. 

Die Myrte, als Totenpflanze bekannt (Rohde * I 220,9)> 
und im Kulte des [Apollon] Agyieus und der Aphrodite > her- 
kömmilich, hilft — aphrodisiseh — gegen geschwollene Scham- 
teile (Plm. XV 124, XXII 163) und — apotropåiseh — gegen 
bösen Blick*. Wir werden direkt an den raschen Wanderer, 


= 


In Arabien, wo dasselbe Wort sowohl ,Gliick* als ,Ahn* bedeutet, kann 
die Leiche eines Toten (,eines durch Verrat gefallenen vornehmen 
Mannes*) Fruchtbarkeit verleihen [man erinnert sich leicht der schlim- 
men Geschichte von Dionysos und Prosymnos], Wellhausen, Skizz. II 
142. Im altindisehen Totenopfer werden die Manen gebeten, ,månn- 
liehe Leibesfrucht zu verleihen*, Oldenberg, Rel. des Veda 552 (vgl. 
567) — auch ein langes Leben können die Gespenster (= verstorbene 
Vorfahren) geben, S. 561. 

Die Pythagoreer bestatteten ihre Leicheh in myrti et oleae et populi 
migrae foliis, Plin. n. h. XXXV 160, — uralte Sitte! Auch die Spar- 
taner bestatteten ihre Leichen 2» vos, Plut. Lyc. 97. 

Vgl. auch de Gubernatis, Myth. des plantes I 233 ff. 

Die Pythagoreer durften nicht die Myrte, wie andere sepulchrale Pflan- 
zen (Jambl. vith. Pyth. 28) zum Zåhnestochern gebrauchen (Riessa.QO. 
62), — urspr. um nicht dadurch einem bösen Seelengeist den Eintritt 
in den Körper zu geben (sie dachten umgekehrt wie die 6duvos-kauen- 
den Athener). 


LI 


Ho 


1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 25 


Hermes, und an die schnellen Toten, die man um gliickliche 
Reise anfleht, erinnert, wenn wir hören, dass Myte [wie der 
Keuschlamm]| im Giörtel getragen dem Wanderer die Midigkeit 
nimmt (Plin. XV 124). Hermes hat ja gerade sich selbst San- 
dalen aus Myrtenzweigen geflochten (Hymn. Homer. III 81). 
Dies erklårt zugleich, wie ein schneller und geiler Wagenlenker 
wie Myrtilos, als Sohn des Hermes — und zwar mit einer 
Amazone Myrto (Schol. Ap. Rh. I 752) — gelten könnte !; 
wenn die opuntischen Tetten, die einen myrtenbekrånzten Jiing- 
ling mit Hahn oder Hasen darstellen, den Hermes wiedergeben>, 
dann sehen wir zugleich, dass der Totengott, dessen altes Bild 
im Tempel der Athena Palias von Myrtenzweigen umhillt war 
(Paus. I 27,1), selbst die Myrte tragen konnte. 

Die Gypresse durften die Pythagoreer — als sepulehral ? — 
zum Zåhnestochern nicht verwenden (vgl. oben); sie fand auch 
aphrodisisehe Verwendung, indem man sie gegen Hodenleiden 
der Maulthiere gebrauchte (Riess a. 0. Sp. 54), und gerade zum 
Phallos nahm man GCypressenholz (Mart. VI 49,4; 78,7 — 
neben dem Feigenholz, s. Gruppe a. 0. 788). Endlich wurde 
sle — wohl als apotropåisch nitzlich — als Zaun empfohlen 
(Demokr., s. Riess). In unserem Zusammenhange ist es be- 
deutsam, dass die Thiren des Artemistempels in Ephesos aus 
Cypressenholz gemacht waren (Plinius n. h. XVI 215). 

Die Olive wie das Oel wurde bekanntlich vielfach bei der 
Bestattung verwendet*. Der Tote wurde auch mit Zweigen des 
wilden Oelbaums bekrånzt (xotivp xal vawic Chion. epp. XVII 9). 
Sollten auch die Thörangeln aus Olivenholz gemacht werden? 
Vgl. Plin. XVI 230. Und wie steht es mit dem Oelblatt, das 


» Gruppe G. M. 197, 657. Der Agon folglich urspr. ein Totenagon! 
Rayet, Gaz. des beaux arts 2. Ser. XI (1875) 556. Die Totensymbole 
passen fir den Hermes ausgezeichnet. 

3 S. Gruppe, Gr. M. 788,1 und 783,5; vgl. 7886. Vgl. ihren Verbot 
AVTTAOLOGIINV UN KaTAGKEVdCeodur o000v. Gerade in cypressenen Laden 
liess aber der athenische Staat die Beine der Gefallenen aufbewahren, 
Thuk. II 34. 

+ Rohde Psyche ? I 927, II 72, Diels Sib. Bl. 190 ff.  Olivenzweige in 
der &4p000 Artemid. IV 57. 


[80] 


26 S. EITREM. [No. 5. 


die Loosenden aus der Urne zuerst herauszogen und ,Hermes* 
nannten? Die , Töpfe* gehörten als Leichengefåsse dem Hermes, 
und in vile, die wenigstens sehr oft Olivenblåtter waren (Eur. 
Iph. T. 683 ff.), hat man auch die Toten eingehillt — die Toten 
geben Glick und Segen (aus den ,Töpfen* steigen sie empor), 
und Hermes ist ja vor Allem der Giliicksgott, der plötzlichen 
Gewinn bringt. So scheint sich der Kreis dieser Vorstellungen 
zu schliessen, wenigstens mag es als ein Versuch der Frklårung 
gelten. (Olivenblatt, worauf ”49nvæ geschrieben, vertreibt Kopi- 
weh, Geop. IX 1,5 — so wurde Zeus durch die Geburt Athenas 
semmer Schmerzen los!). 

Weissdorn, spina alba, im Griechenland durch die 
oåuvog vertreten (Rohde, Psyche * I 287,8; Gruppe G. M. 890,29) 1, 
wurde am Choentage wohl nicht deshalb vom fruhen Morgen 
gekaut, ,um dessen Kraft auf den eigenen Leib zu ibertragen* 
(Rohde), vgl. oben. Der Dorn gehört den Seelen: auf Dorn- 
stråuchern werden die beiden Schlangen des Herakles-Mårchens 
verbrannt (Theokr. XXIV 89)*, und der Weissdorn wird des- 
halb gerade im urspriinglichen Totenkult, &» voig &vaylouaot, vor 
die Thiör aufgehångt (Schol. Nik. Ther. 860).  Aphrodisiseh 
wird er in Rom als Hochzeitsfackel (sonst ist die fax pinea, 
Cat. LXI 15) verwendet; apotropåisch vertreibt er die Strigen von 
der Thör (Ov. f. VI 130), dient als Amulett gegen giftige Thiere, 
und ein Kranz daraus heilt Kopfschmerzen (Plin. XXIV 108). 
Er wird auch beim Fruhlingsanbruch, wo die Geister wieder 
aufleben, den Thieren im Trinkwasser gegeben — wie die Meer- 
zwiebeln (Geop. XVII 14,8) >. 

Gerade bei den scillae tritt die Verbindung aphrodisisch- 
apotropåiseh klar hervort Dem Orthannes gehören BoABoi 
(Athen. X 441 f.)*, ber Petron wird der impotente Encolpius 


- 


Vgl. auch de Gubernatis, Myth. des plantes I 198 ff. 

Uber die Verbrennung der Leichen mit Dornen, Grimm, Abh. Ak. Berl. 
1849, 223 ff. (Gruppe a. 0.1). 

Vgl. Veget. V 74 — mit Salz gemischt. 

Gruppe G. M. 889. 

S. Kaibel, Gött. Nachr. 1901, 490. 


Lo 


Ce) 


ov 


1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 27 


(Sat. 130) cibis validioribns pastus, 1. e. bulbis cochlearumque 
sine jure cervicibus, die Priapospriesterim Qenothea gebraucht 
Lauch mit Sellerie gemischt im Orakelwein (daneben Haselniisse, 
auch ein echtes Fruchtbarkeitssymbol), die Verehrer des Ty- 
rannos Men miissen sich vor ihrem Eintreten von Lauch, 
Sehweinefleisch und Weibern enthalten (Dittenberger 379). Des- 
halb wird das Verfahren, das man dem Pharmakos gegeniiber 
befolgt *, urspringlich ein Fruchtbarkeitszauber sein (vgl. die 
Artemis Orthia , d. h. die ,Erigierende*, Lygodesma und die 
Lygismen benannten Tånze bei Pollux IV 96 f., vgl. unten). 
Apotropåiseh war die scilla dem Pythagoras: in limine quo- 
que januae suspensa malorum medicamentorum introitum 
pellere tradit *. Aber als sepulchral-aphrodisiseh ist der ynyevns 
Bohsog die Pflanze der Deo — 4novs øvvormosg (Athen. II 68). 

Lorbeer als sepulchral, chthonisch (Emped. 450), kathar- 
tiseh ist bekannt (Samter, Familienfeste 87 ff., Rohde * I 9238)>. 
Er verscheucht Gespenster* und wird auch gegen den bösen 
Blick verwandt (mit Knoblauch zusammen gegen Tollheit der 
Pferde, s. Riess a. 0.) 7. Er wurde nicht allein als xoovSaan 


éxtdnis ounioavtes eis tå méos ouiklas, ovaars dyoiars te ual dhhors 
tør dyoimr (Hippon. fr. 5. Dem Phallos gleichwertig in der Geschichte 
bei Liebrecht, Zur Volksk. 189. 

S. Gerhard, Gr. Myth. I 343, Schreiber im Myth. Lex. s. Artemis 
Sp. 586 — vgl. dodia vå0is der Esel bei Pind. P. X 32, 6907 uavia Ael. 
h.a. XI 32; Aristoph. Lys. 944; Ood9ayooas, doduyooioos, Oodarrns. 
Uber den magischen Gebrauch von Lauch s. Mannhardt, M. Forseh. 
113 fr. (1238, 133); Frazer, Golden bough * III 197. 

4 Plin. XX 101, Dioskor. mat. med. IT 202 (vgl. auch Theokr. V 121); 
auch dem Leithammel gegen Wölfe umgehångt, Geop. XVIII 17,8; Ael. 
h. a. I 36. 

Wie alt ist tibrigens die neugriech. Sitte, am Samstag vor Ostern mit 
Lorbeerblittern den Boden der Kirche zu bestreuen (de Gubernatis, M. des 
plantes II 101)? Lorbeer beim römisehen Hausaltar, Verg. Aen. 
II 518. 

Der Abergliubische kaut Lorbeerblåtter (auch Pythia, Rohde * II 58,2), 
wie man sonst dduros kaut, s. oben Rohde, der iibrigens diesen Ge- 
brauch direkt aus einer der dxyvn innewohnenden mantischen Kraft 
ableitet: die ist doch wohl sekundår (aus der Verbindung der Pflanze 
mit den wahrsagenden Seelen abzuleiten?). 

Nach modernem sieilianischem Aberglauben auch gegen Blitz nitzlich, 
de Guhernatis, Myth. des plantes II 189. 


[Ko] 


0) 


(S 


(er) 


28 S. EITREM. [No. 5. 


und am römischen Hochrzeitstage vor die Thir angebracht: 
man pflanzte "berhaupt gerne Lorbeer vor die Håuser (Plin. XV 
127), und Lorbeerkrånze meisselte man an den Håusern ein. 
Spåter ist er in den speaellen Besitz Apollons geraten, aber 
Lorbeer mag urspriinglich auch andere Eingånge als denjenigen 
des delphisehen Tempels geschmiickt haben (Eur. Ion. 79). Mit 
Hermes scheint er verbunden, wenn der Kaufmann in Rom am 
15. Mai, nachdem er sich durechs Råuchern gereinigt hat, einen 
Lorbeerzweig in die Mercurquelle taucht und damit sem Haupt 
und seine Waren besprengt, worauf er an Hermes um Gnaden 
und Gliick betet (Ov. f. V 673 ff.).. 

Endlch ist der Bukolos Zæapvig ein rechter Hermes-Sohn, 
er zeigt die aphrodisische Seite des Lorbeers, indem er sich an 
der Aphrodite selbst vergreift und der Liebling des Hermes ist 
(Lorbeer sepulchral-aphrodisisch im Liebeszauber Theokr. IT 25 få.). 
Apollon ist ihm natirlich auch giinstig gesinnt*. Hermes aber 
wird urspriinglich mindestens ebenso viel Recht an den Lorbeer 
gehabt haben wie sein ehrwiirdiger Bruder, vgl. die Lorbeer- 
krånze dem ,Hermes vor der Thir* geweiht, Ael. v. h. IT 41 
(s. oben). 

Keuschlamm, A0yoc, ayvog (vitex agnus castus), vgl. die 
athen. Thesmophorien und das samische Herafest, wåre viel- 
leicht auch zu erwåhnen — die antaphrodisische Macht mag 
die Pflanze erst in Anknipfung an die ,jungfråulich* gewordene 
Artemis und die hehre Himmelskönigin bekommen >. Der Keusch- 
lamm stumpit also den Geschlechtstrieb ab (genau wie die 
Totenpflauze oéhwov, apiwm; auf den Gråbern Rohde * I 220,9, 
vgl. Olck, Art. Eppich in Pauly-Wiss. Sp. 256), wird apotro- 
påisch gegen giftige Thiere und bösen Blick verwendet (bei den 
Raben!) *; er nimmt endlich, im Girtel getragen, dem Wanderer 


Gruppe 890,58; vgl. 785. 

S. Gruppe 964. 

Vgl. Frazer, G. b. ? III 126 ff., A. Thomsen, Arch. f. Rel.wiss. IX 409. 
Vgl. Wellhausen, Skizz. III 143. Geflochtener Bast um die Arme ge- 
wunden schiitzt gegen den Feind (zum Hermes Polygios, s. Rhein. 
Mus. 1909, 2. Heft, vgl. die arabische Göttin Dhu IChalaca vom rie- 


RK 0 DD m- 


1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 29 


die Miödigkeit (Diosk. I 184, Plin. XXIV 683), vgl. die Myrte 
oben. Epheu macht unfruchtbar, heilt den Biss giftiger Schlan- 
gen und dient auch als Apotropaeum (s. Olck Art. Epheu in 
Pauly-Wissowa Sp. 2834 f.). Umgekehrt steigert habrotomum 
(vgl. amaracus im Brautkranze, Catull LI 7 und Riese z. St.) 
wenn unters Bett gelegt, den Geschlechtstrieb (Plin. XXXI 162), 
apotropiisch vertreibt es die Schlangen, Diosk. m.m. IIT 26. 

Mit Zweigen aus dem Erdbeerbaum werden Pfosten, 
Schwellen und Fenster beim Austreiben der Strigen beråhrt 
(Ovid. f. VI 155 f., 166) und die Bahre des toten Pallas ge- 
flochten bei Vergil Aen. XI 65. Als Herr der Seelen mag des- 
halb Hermes, wie Paus. IX 9222 berichtet, in Tanagra unter 
einem Erdbeerbaume aufgewachsen sem. 

Auch die schwarze Niesswurz (Pln. XXV 47 ff.) mag 
eine Seelenpflanze sein, was die Verkehrungen bei ihrer Aus- 
grabung andeuten !; desgleichen wohl auch das weisse Melam- 
podium. Vielleicht steekt noch ein Uberbleibsel davon im neu- 
griechischen Aberglauben, dass, wenn ein Kind wåhrend des 
Trauergesanges niesst, es bald sterben miisse — deshalb soll 
man sofort sem Hemd zerreissen (Wachsmuth, Das alte Gr. im 
neuen 114), vgl. das Ausschitteln des Gewandzipfels beim alt- 
indisehen 'Totenopfer, ,ohne Zweifel ein Abscbitteln der Seelen* 
(Oldenberg, Rel. des Veda 544). Die alten Griechen werden 


chenden Schlingkraut benannt, Wellhausen a. 0. 44). Zu den Avyot: als 
sédar (Philol. LXV 275) vgl. Stokes, Urkelt. Sprachsch., der ir. eidenn 
»Epheu* aus *[pjedenno, 07, ableitet. 

1 S. Rohde ? II 73,8. Sie hiess auch Melauzodiov — Melampus habe sie 
zuerst geschnitten und gebraucht. Dieser Meldumovs låsst sich viel- 
leicht aus der neugriechischen Sitte erklåren, dem Toten die Fiisse 
mit schwarzen Båndern festzubinden (Wachsmuth S. 108 — so wird der 
Tod selbst medduzenhos, weil die Hinterlassenen schwarze Kleider an- 
legen). Auf diese Weise will man verhindern, dass die Toten wieder- 
kehren.  Beim Graben des Helleborus soll man nach Osten sehen 
(Theophr. h. pl. IX 9,8, Plm. XXV 50), beim. Graben des Mandragoras 
nach Westen (Theopbr. a. OQ., Plin. XXV 148) — die Richtung nach 
einer supponierten Richtung der Leichen bestimmt? Vgl. Plut. Sol. 10 
iiber die Gråber der Megarer (nach Osten) und der Athener (gegen 
Westen), was ibrigens durch die Ausgrabungen nicht beståtigt wird, 


Becker, Char. ? IT 100. 


30 S. EITREM. [No. 5. 


gesagt haben: da habe sich die xn0 des Verstorbenen verkrochen, 
um noch eine Seele mitzunehmen, und dies habe Hermes, als 
Gott aller ,begegnenden Qionismen*, der selbst emen åhnlichen 
Anfall im homer. Hymnus 297 bekommt *, herbeigeftuhrt. Sonst 
tötet die Niesswurz Vögel und schitzt das Korn (Geop. IT 18,9), 
wird auch kathartiseh vielfach verwendet?*. Im neueren ital. 
Aberglauben  vertreibt man den bösen Dåmonen, der Taubheit 
verursacht, dadurch, und aus der Pflanze schliesst man auf eine 
gute oder schlechte Ernte >. 

Uber Thiere als Seelensymbole handelt Rohde, Psyche * I 
241 f., der dazu sowohl Schlangen wie Pferde rechnet * ("ber 
die Hunde spricht er sich nicht bestimmt aus). Schon oben 
wurden mehrere Thiere oder Theile von den Thieren, die im 
Zauber verwendet wurden, erwåhnt. Hier gilt es die Verbindung 
aphrodisiseh-sepulchral-apotropåiseh auch fir diese hervorzuheben, 
um damit dieselben Eigenschaften den Toten und dem Hermes 
als Totengotte zu vindizieren. Der Hahn als Totensymbol ist 
bekannt: er ist der Persephone und dem Hermes heilig >, wird 
vielleicht heutigen Tages fir die Sterbenden geschlachtet (Wachs- 
muth a. O. 107); er hilft Kreissenden (wie ehemals der Leto). 
Ael. v. h. IV 29.  Ebenfalls ist der Hahn als Amulett bekannt 


1 S. Philol. LXV 270. Fir den tru yaotoos &0rJos des Hermes v. 296 
glaube ich auch einen wirdigeren Grund anzugeben, als man nach 
dem launigen Einfalle des Hymnendichters denken möchte. Nach einem 
weit verbreiteten Aberglanben verlåsst die Seele des Sterbenden den 
Körper durch den After, s. Archiv f. Rel. IV 309 (Umgegend von Elber- 
feldt), Bastian, der Mensch III 322, jidisehe Gesetze, Zeitschr. d. d. 
Palåst. Ver. VI 185 f. (nach Angaben bei v. Negelein, Zeitsch. d. Ver. 
f. Völkerk. XIV 28). Das hat freilich der Dichter des Hymnus nicht 
gewusst oder nicht wissen wollen, aber der hehre Zeichengott Apollon 
riimpft die Nase. 

S. Rohde ?* II 51. 

de Gubernatis a. 0. II 170. 
Zum Flgd. s. Gruppe Gr. M. 794 ff. Uber xaoxivor und sdvdavor s. F. 
Boll, Arch. f. Rel. XII 149 ff. (vgl. auch den xé04u80s Anton Lib. 92, 
Philol. LXV 959). 

Gruppe G. M. 795,8; vgl. Ael. n. a. II 30 (Hahn dreimal um den Ess- 
tisch [statt des Herds] herumgefibrt). Hermes mit dem Hahn taucht 
in röm. Zeit auf rhein. Denkmilern wieder auf, Weicker, Athen. Mti. 
XXX 9209 fr. (vgl. S. Wide ebd. XXVI 153). 


2 bu 


or 


1909.] HERMES UND DIE TOTEN. d1 


(vgl. auch Geop. Il 43,3: nackte Jungfrau, emen Hahn tragend. 
geht den Acker herum, um den o0700åéwv zu vertreiben). Es 
gilt den Baalzebub durch den Baalzebub zu vertreiben*. Der 
Hahn gehört aber dem Hermes, der z. B. auf Gemmen 
hellen.-röm. Zeit geradezu mit dem Körper eines Hahnes dar- 
gestellt ist. 

Die Sehlange», als Erscheinungsform der Seele iiberall 
bekannt, hilft Kreissenden, macht Båume fruchtbar und gesund, 
wird apotropåiseh an den Wiegen angebracht und bewirkt, ge- 
gessen, dass man die Sprache der Vögel versteht *. Die Schlan- 
genköpfe kommen wohl eben wegen dieser Eigenschaften am 
Heroldstabe des Hermes vor. Dass die Schlange geradezu den 
Phallos vertritt ?, gehört auch in diesen Zusammenhang, und 
wird denjenigen nicht auffallend sein, die auch die Aphrodite 
als Totengöttin und den erotischen Alpdruck (”Ep:aÅtns) als 
Åusserungen der phallisehen Natur der Seelen hieraus erklåren. 
Der Grabphallos (vgl. Alt-Phrygien 6 zeigt schon, wo man den 
Angelpunkt dieses ganzen Vorstellungskreises zu suchen hat”. 

Die Eidechse (gegen Milzzuchi, Plin. XXX 59 und 104, 
in einem Topfe vor dem Schlafzimmer aufgehångt und vom 
Kranken beröhrt), wohl auch der Skorpion sind ebenfalls 
Thiere des Hermes geworden, vgl. Welcker, Gr. Götterl. IT 441 


I Vgl. die versipelles bei Apul. met. II 22: et aves et rursum canes et 
mures, immo vero etiam muscas induunt. 

2? Furtwingler, Gemmen T. 40,29, Weicker, Seelenvogel 35. Ebd. S. 27 

iiber den Adler als Seelenthier; vielleicht wird deshalb Hermes von 

Zeus in einen Adler verwandelt, Myth. Vat. I 78 (Gruppe G. M. 1333), 

er wird ja auch auf archaischen Gemmen mit Adler dargestellt. Ebenso 

sind die Schmetterlinge (auf den Gemmen, vgl. Weicker S. 30) dem 

Hermes eigen, desgleichen die Möve (Od. V 51). 

Vgl. Gruppe 807 f. S. auch Gerhard Abh. T. LI 8 und vgl. oben S. 17. 

4 Plin. X 137; s. Riess a. 0. 

> Artemid. II 18, Schol. Aristoph. Ekkl. 906, (; 7o Söov % åni tod widoiov) 

in den Dionysosmysterien (Gruppe 92 f.), in Indien (Dulaure, Div. 

génér. * 80). So liebt eine ,Schlange* ein Mådchen, Ael. h. a. VI 17. 

S. Körte, Ath. Mitt. 1899, 10. 

Vgl. z. B. den Aberglauben, dass Grabstaub im Wasser auszutrinken 

gegen Trauer um den Verstorbenen, aber auch gegen Lie besschmerzen 

hilft, Wellhausen, Skizz. III 142. 


pe 


for 


-1 


dG S. EITREM. [No. 5. 


und (Skorpion mit Schildkröte zusammen) Mercurrelief aus Algier, 
Arch. Anz. 1903, 105.  Vgl. die Kröte, die man beim KEin- 
fahren des Getreides an der Oberschwelle aufgehångt hat (Plin. 
XVIII 305), um den Acker nachts getragen und ebenda in einem 
neuen Gefåsse vergraben, um den Samen gegen die Vögel zu 
schiitzen (Geop. II 18,14), gegen viertågiges Fieber (auf einem 
Kreuzwege in Qel gekocht, vgl. unten) verwendet !. Damit stimmt 
der deutsche Aberglaube, dass eine Kröte sich als schiutzender 
Hausgeist im Keller aufhålt (Wuttke * $ 763). 

Der Hund ist wohl auch eben als Seelenthier * der håufige 
Begleiter des Hermes geworden (vgl. die statuarische Kunst, 
Sage von Kydon und Pandareos; der xvvaæyyns verursacht Hunde- 
krankheiten)? — der Hundspenis * wird gegen Zauber unter der 
Thiirschwelie vergraben 5. 

Auch der Zauber mit Eulen, Fledermåusen 9, Ziegen- 
hörnern, Pferdehaar (Geop. XIII 11,1). Krokodillshaut, 
Hyånenfell, Esel oder Eselin*” (r. Hode im Armband ge- 
tragen stimulat coitum, Plm. 28,261; macht Garten fruchtbar, 
schiitzt die Flur gegen Unwetter, nimmt — kausativ — den 
Kindern die Aengstlichkeit) und den Wölfen (im Liebeszauber, 
Plin. 8,53, hilft den Kreissenden, Plm. 98,247, schitzt den Acker, 
$ 265, und die Kinder $ 257, Wolisschnauzen an das Hofthor 
genagelt gegen veneficta, $ 157) gehört hierher 5. 


1 Riess a. 0. Sp. 47. 

2? Vgl. Liebrecht 372. 

3 Vgl. das Eoxoddutvaor (der ,Finger* des Hermes ist wohl der Phallos), 
s. Roscher, Rhein. Mus. LIIl 189 ff., auch die auf Delos gefundene 
Herme (Bull. hell. XIII T. 12 f.) mit vielen eingeritzten Hunden und 
Hymn. in Merc. 568. Das Schwein (Arist. Pac. 374, 386, Arch. Jahrb. 
VI 258 ff., VII 144) wird direkt aus dem Totenopfer stammen (bronz. 
Eberkopf, dem Hermes geweiht in Arkadien, vgl. Imhoof-Blumer, Monn. 
gr. 205,74). ; 

å Vgl. Gruppe 718 e; :Kaibel, Gött. Nachr. 1901, 505; 0. Jahn, Arch. 

Beitr. 148 (vergleicht den cunnus). 

Vgl. Fuchspenis, der, umgebunden, gegen Kopfweh hilft, Plin. 28,166. 

S. Crusius, Art. Keren im Myth. Lex. $ 62. 

S. Höfer und Drexler, Art. Qnoskelis im Myth. Lex. 

Bei Ant. Lib. 10 verwandelt Hermes durch den Stab die Minyaden zu 

(Seelen)vögeln. 


ao e1 or 


1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 3 


| O9 


Besonders wird aber das Wiesel* und die Sage von der 
Galinthias* in diesem Zusammenhange nåher zu besprechen 
sein, wenn auch die Gestalt des Hermes davon nicht beråhrt 
wird. Das Wiesel ist ein Symbol des Todes (Gruppe a. 0. 
802 f., vgl. auch Apul. met. II 24), von den Wieselhoden heisst 
es, dass sie, einer Frau umgebunden, diese impotent machen 
(Ael. n. a. XV 11 — hångt damit die Metonymie, Wiesel = 
,-Mådehen*, zusammen?). Wie die Manen hat auch die yaår 
(und der yaAewrng) wahrsagende Kraft > Wie die Seelenthiere 
und -pflanzen den Kreissenden helfen können, so auch die vaar: 
ein Wiesel sei bei der Geburt des Herakles vorbeigelaufen und 
habe die Moiren ersehreckt (so einfach Sechol. Il. a. 0.). Mythisch 
ausgedrickt heisst es: die Galinthias (Galanthis, Ovid), die 
zur Strafe* in ein Wiesel verwandelt wurde, habe die Fileithyia 
und die Moiren * hintergeftihrt, habe der gebårenden Alkmene 
geholfen, und deshalb sei ihr von Herakles aus Dankbarkeit 
gerade an der Thör des Hauses ein åpidovua errichtet worden 
(Lobeck Agl. 1537). Gerade an der Thir, wo die Manen sich 
gerne aufhalten, ist ja der Platz der bindenden und lösenden 
Kråfte, den Manen kommt wirklich die Binde- und Lösegewalt 
zu. Kein Wunder, dass die göttliche Potenz der Thir bei den 
Römern, Janus, als Consivius und duonus cerus> angerufen, 
bei der Schwångerung und Entbindung (Tert. ad nat. II 11) eine 
grosse Rolle spielt*: das weiss schon die Braut, die ins neue 
Heim einzieht. Mit dem Schlössel in der Linken und dem Stab 
in der Rechten (Ov. £. I 99) ist er ommium et portarum custos 
et rector viarum (Macrob I 9,7), er hitet die Schwelle 

et jus vertendi cardinis omne meum est (Ov. f. I 117). 


1 S. Stolz im Myth. Lex. s. Galinthias, vgl. Gubernatis, Zoological Mytho- 
logy II 52. 
Ant. Lib. 29 (,,Nikander*), Ov. met. IX 284 ff., Ael. n. a. XII 5, Schol. 
Il. XIX 119. 
Desbalb haben Wiesel (wie die Måuse, auch Seelenthiere) eine 
Ahnung, dass ein Haus oder eine Stadt zusammenstiirzen wird, und ent- 
fliehen vorher, Ael. h. a. XI 19. 
4 Als zherdovyort s. W. Köhler, Arch. f. Rel. VIII 230. 
3 ,Guter Geist* nach Crusius, Art. Keren im M. L. $ 76. 
Vgl. Roscher im Myth. Lex. s. Janus Sp. 36. 
Vid.-Selsk. Forh. 1909. No. 5. 


w 


op 


(ar) 


ov 


34 S. EITREM. [No. 5. 


Aber dies Alles verdankt er zunåchst dem Lar, der nahe 
an der Thir, hinter der Hausthir oder im Atrium, uber den 
Fin- und Ausgang wacht. Weil er nach Osten schaut (wie 
urspr. auch die Thir?), ist er Matutinus pater geworden (Roscher 
Sp. 35), wie Hermes ein Gott des Morgens (und alles Anfangs) 
war (wie Apollon, Philol. LXV 261). 

Die Galinthias wurde ,,die Dienerin Hekates* (Ant. Lib. a. 0.). 
Nichts lag nåher. Denn die Kultmale der Hekate 179009voaia 
(yder Artemis*) lagen gerade vor der Thir (vgl. Opis), sie 
dienten zum Wahrsagen (Lobeck, Agl. 1887, vgl. die penates), 
auch die Hekate war eine Geburtsgöttin, auch sie ist xA00vx0g 
ævasoa?. Sie bildet tberhaupt im Reiche der Toten die weib- 
liche Parallele zum Hermes. Eben als eine Personifikation der 
Macht der Toten erhålt eine IevervAkic (s. Gruppe Gr. M. 804,8) 
Hunde als eine Form des Totenopfers. 


5. Die Thiirangeln und der Thiirschliissel. 


Nach Wuttke, Deutsch. Abergl. * $ 752 dirfen die Seelen 
am letzten Tage der Woche aus dem Fegefeuer in ihr Haus 
zuriiekkehren und pflegen dann unter der Thiirangel zu sitzen 
oder (in S.-Tirol) unter den Dielen der Stube; wenn man die 
Angeln des Scheunenthores einschmiert, erleichtert man die 
Qualen der bissenden Seele ($ 750); beim Beschreien werden 
die Thurangeln mit dem Waschwasser iiberschittet ($ 418). 

Eben aus solehen Anschauungen ist die Gestalt eines [Hermes] 
XYtoopaios (Xtoopels, Xroopuovyos), einer [Artemis] Xvoopaia 
zu beurteilen. Vielleicht steckt noch ein Rest des alten Kultus 
im Aristoph. Vesp. 875 (Thesm. 487) und Plaut. Cure. 88 i. 
(potate, fite mihi volentes propitiae), vgl. 160 — freilich ein 
sonderbares Verfahren, wenn man nur das Herumdrehen der 


1 xvod mooYwoos (Euopion), Lobeck Agl. 1296, Gruppe 1296 (der m. E. 
die Entwickelung des Thirkultus umkehrt). Ist nicht Opis direkt zu 
90vømAVY und årøzxor zu stellen? Opis = Euopis nach Crusius, 
s. Höfer M. L. Sp. 929 f. 

2 W. Köhler a. 0. 223. 


1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 35 


Thirangeln erleichtern will". Wenn die Thiirangeln ,schreien*, 
hat man es wohl als bedeutsame Gespensterrede aufgefasst, und 
ein Ubergiessen dieser ist, wie nitzlich es auch sein möge, ur- 
spriinglich zugleich als ein Opfer aufgefasst worden. Der Hermes 
Strophaios mag sich des Salbens ebenso sehr erfreut haben, 
wie die Seelen im deutschen Aberglauben, die sich mit dem 
geschmolzenen Fette der ,Seelenlichtleim* bestreichen (Wuttke > 
$ 752). Die heilende Wirksamkeit der Manen liegt wohl endlich 
auch dem Gedanken zu Grunde, dass der Schmutz der Thiir- 
angeln gegen Kopfschmerzen hilft (Plin. n. h. XXVIII 49). 

In den mythischen Frzåhlungen finden wir noch einen 
Niederschlag dieser Vorstellungen, wenn ich sonst die Frzåhlung 
Ovids von der Cardea (fast. VI 113 få.) richtig verstehe. Mit 
dieser Liebesgeschichte scheint man sich zu rasch fertig zu 
machen, wenn man sie nur fiir eine an vielen Versehen reiche 
Erfindung des Dichters hålt*. Nach H. Peter z. St. (s. 2. Abt. 
S. 89 f.) hat Ovid die Cardea und die CGarna, die am 1. Juni 
mit der fabata puls verehrt wurde, zusammengeworfen und ist 
wahrscheinlich eben durch die Beschwörung, die sie an den 
postes, den limina und den adilus vornimmt, dazu verleitet 
worden. Zweifelsohne hat der sepulchrale Charakter der Cardea 
dazu den nåchsten Anlass gegeben, und als urspringlichem 
Seelenkulte angehörig haben wir sowohl das Auistellen der 
spina janalis wie das dreimalige Schlagen der Thurpfosten und 
der Schwelle mit dem Erdbeerbaum (s. oben), das Ausgiessen 
des Wassers (vgl. ærovwua) und das Opfer der Eingeweide 
einer porca bimestris zu betrachten> (man darf sich natirlich 
nach den prosecta, die unter offenem Himmel, wohl vor die 
Thir, hingelegt werden, nicht umsehen). Natirlich ist es eine 
Göttim der Thir, der die Abwehr der Gefahren, die den Kindern 


I van Leeuwen fragt mit Recht: warum nicht Oel? 

2? Vgl. Wissowa, Abhandlgg. 189 (der doch an den doppelgesichtigen 
Boreas und die Oreithyia erinnert). 

Wenn die Seelen als Strigen die Wangen der Kleinen aufkratzen 
(148), machen sie nur das nach, was die Weiber zu Ehren der Toten 
machen, s. z. B. Aisch. Choeph. 20 ff. 


36 S. EITREM. [No. 5. 


drohen, zukommt, vgl. die Göttinnen der Indigitamenta, Abeona 
und Adeona, deren Schutz die Römer bei den ersten Ausgången 
aus dem Hause anrief *. Aber die ganze Erzåhlung vom doppel- 
köpfigen Janus und der Cardea ist unverståndlich, wenn man 
nicht an die otoopwys (oroopakwys) denkt, die sich immer im 
øroopele herumdreht und doch micht von der Stelle kommt. 
Da haben wir den Hermes Øvoaiocg zugleich als dmépaiog und 
als Xtoopaiog, der die Xtoopaia — die die Ankommenden in 
» dunkle Råume* hineinlåsst, ohne selbst mitzugehen — eben als 
sie sich ,umkehrt*, ovpéperat, umfasst und festhålt. Der Nåhe 
des Apollon Ovoaiog (Zloosviaros) oder ”Ayvieis verdankt sie die 
Briiderschaft des Phoibos. Der Artemis Strophaia (Em- 
pylie) verdankt sie die Lust zum Jagen — und eben diese 
Artemis ist wielleicht in Erythrai als gefesselt dargestellt 
worden”. Ein phallischer Hermes Øvoaiog, der sich an einer 
Ovdaia vergriffen, wird sich schon an eine Xtoopaia heran- 
wagen! Dieser zu Ehren steht die spina jamalis im Fenster, 
urspriinglich in der Thiröffnung — dann ist sie nach der Stelle 
verlegt worden, wo man spåter das Hineindringen der Strigen 
förehtete.  dJetzt ist sie eine xoveoteopos geworden, wie auch 
Hermes einer war; wir treffen auch emen Xtoop:og (s. unten) 
als Pflegevater eines Königskindes in der Orestessage wieder. 
Die ganze Erzåhlung könnte einem hellenistischen Fpylliondichter 
gut anstehen. Ovid aber ist eben durch die Sehådigung und 
Festigung der viscera (V. 157, 182) und den chthonischen Cha- 
rakter der CGarna zur Vermengung der beiden Göttinnen ver- 
leitet worden, vielleicht auch durch das Datum des Cardea- 
Festes. 

Einen weiteren mythischen Niederschlag dieser Vorstellungen, 
der zugleich för ihr Alter zeugt, bemerken wir in der Sage von 
Hvåadyg und Xtoopuog — der letztere ist hier, als ein guter 
x0vE0TEOPOE, Zum Vater (dann zum Pflegevater) des Orestes 


1 Tertull. ad. nat. II 11, August. ce. d. IV 21, VII 8. 

2? FHG III 146,90; Gruppe G. M. 12688. Man erinnert sich auch der 
Keuschlammzweige &otoauuérat dåjåø: im hom. Hymnus von dem des 
meorotoépew kundigen Hermes, V. 409 ff. 


1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 37 


geworden !.  Andererseits konnten ja die d6zava zu Sparta ein 
treues Abbild der Bruderliebe abgeben (vgl. das tigillum sororium 
m Rom). Aber m der Aphrodite Azxootoogpia in Theben 
und der Aphrodite ”Esxtotoopia im Megara (Paus. VIII 32,2; 
I 40,6) treffen wir wohl das erotische Element wieder — man 
erinnere sich nur des mannigfachen Liebeszaubers, der in so 
vielen Låndern — nicht zum Mindesten in Griechenland und 
Italien — an die Thiör anknipft. Ebenso wird der Alp*, der 
ja (vgl. Roscher, Ephialtes) durchaus erotischer Natur ist und 
direkt aus der Bedeutung der Seelengeister för die Fruchtbarkeit 
abzuleiten ist*, durch allerlei Vorkehrungen, an der Thir vor- 
genommen, beschwicntigt. 

Mit dem Schliissel * hat man auch vielen Zauber getrieben, 
aber dank den Thirmanen hat er die ehernen Thore des Hades 
geöffnet, ehe er Himmelsschliissel wurde. 

Fin Sehlissel öffnet die Unterwelt (Passow Trag. rom. Nr. 

39, Liebrecht 184 und 215), in christlichen Liedern das Paradies 
(eypr. Volkslied, Liebrecht S. 165). 

Hermes, der durch alle Öffnungen hineindringt (wie die 

»m0es), geht det xAnidoov >” mm seine Höhle hinein, als ein Seelchen 


I Schon Panopfka, Abh. Akad. Berl. 1856, 236 (Gruppe 701,6) nahm 
diese fir Hypostasen des Hermes Strophaios an. Auch ein Heros 
Eziotoopos wåre nicht auffallender als ein 77008 8zitéyros [Göttl. Zwill. 5], 
ein 1j008 xhainopopos (Leg. sacr. I 36). Und Hermes selbst ist wohl zu 
guterletzt als ,Gott der Stitze* mit Preller vom 04 abzuleiten — 
sowohl stitzend wie stossend. Ein Aydotegoyos Ilatoridys I. XI 
398 f. fiigt sich hier ein — vorausgesetzt dass hier der 4yv:els an der 
Thiir (OGvoazos) als Paion und der Paieon zusammenfallen. 

Wuttke ? $ 404: der Strohhalm, der den Alp vertritt, wird an die Thir 
genagelt, die entsprechende Katze in der Thiir festgeklemmt — d. h. ein 
direktes Opfer an die Thir! $ 413 Thiirklinke wird abgewischt, 
wenn ein Kind nicht sehlafen kann, die Griechen möchten es etwa so 
erklårt haben: ,damit der schlafbringende, kinderliebende Hermes 
besser hineinschlipfe" (vgl. $ 581). Nach $ 419 wird gegen den Alp- 
druck in Oesterreich ein Mistelzweig auf die Schwelle gelegt (vgl. 
auch $ 736). 

Alptråume durch die Manen verursacht, Schrader, Reallex. der indog. 
Alt.kunde 98. 

Vgl. W. Köhler, Arch. f. Rel.wiss. VIII 290 fr., fzum Sehliissel der 
Priesterinnen Diels Parmen. 193 ff. 

Vgl. zaod zdnidos indvta Od. IV 802, 838 von Athene. 


[80] 


[30] 


Aa 


at 


58 S. EITREM. [No. 5. 


avon bstwowj; &rakynos bur Öuiyån (hymn. Hom. 147), weil hier 
der Seelenweg ist. So heisst es im Rheinlande: wenn ein 
Sehliissel aus dem Thirsehloss fållt, sterbe jemand im Hause !. 
Mit altgriech. Aberglauben hångt wohl die Sitte zusammen, die 
Schmidt, Volksleb. 238 aus Zakynthos erwåhnt, dem Toten 
einen Schliissel m den Busen zu stecken. Man hat sich zu- 
nåehst an die apotropåisehe Macht des Sechlissels zu halten, 
von der uns Geop. I 14,6 berichtet wird: gegen den Hagel solle 
man Sehliissel um das Grundstiick festbinden — sie vertreten 
hier geradezu die schitzenden Grenzen-phalloi, die noch da 
standen, wo man ehemals zum Schutz und Gedeihen der Felder 
die Ahnen bestattet hatte. Hermes nimmt folglich denselben 
Weg wie der Schlissel, der ins Schloss gesteckt wird — man 
sieht auch den Schliissel mit seinem Kopfe verziehrt >. 

Anlåsslich des Hadesschlissels mag hier noch die durch- 
gehende Verlegung der Vorstellungen, die sich an den Haus- 
eingang als Aufenhaltsort der Toten anschliessen, in die eigent- 
liche Totenwelt hervorgehoben werden. Schon andererseits 3 ist 
die svi als Hadeseingang in Zusammensetzungen wie øvov- 
zævåoc (Sohn einer Kehaww, ,der Finsteren*, Vater einer Xaå- 
Ot), eines Xaaxov — iiber die Bronze im Totenkult s. oben, 
auch der Hermessohn Evevtog?), "Ywuwroay (Tochter einer Mvo- 
oivn, Mutter emes Amiztviog, vgl. Jyutvin), Hvidetns, IvAsos 
(S. eines Klymenos), Ilvåaiog*, endlich 17v0åtog von Hermes 
selbst > erklårt worden. 

Die sva ist ja urspringlich eben der eigentliche Wohnort 
der Seelen, um so leichter wurde das ,Thor* statt der dahinter 
liegenden Wohnung gebraucht. Die Verhåltnisse der bewohnten 


1 S. Wuttke * $ 297 und $ 758. $% 762: ein hingeworfener Schlissel 
verscheucht die Irrlichter (vgl. $ 744). 

Arch. Anz. 1902, 78 (aus Trier), Bonn. Jahrb. XIV 172 f. (vgl. hymn. 
Hom. III 146). 

3 S. Gruppe 400; 816; 1154,1. 

i Vel den Sohn Lykaons Ovoaios. 

Vgl. Philol. LXV 264: Hermes entfihrt die Beute nach einem 1lv4os, 
nahe dem av4:or (vgl. den Hermeskultus an der Thir) findet die Opfe- 
rung der Rinder statt — åni vs avÅgs steht die Herme Athen. X 
497 b, d. h. wohl an der 9v9a avåetos an den Thalamoi (alae). 


ro 


1909. | HERMES UND DIE TOTEN. 39 


Frde hat man einfach in ,chthonischer*, d. h. hypochthonischer 
Projektion wiedergefunden: als man die Gråber der Toten nach 
dem Gleichnisse der irdischen Håuser baute und ausstattete, 
hat man auch den Verstorbenen ihre schitzenden ,Thirgeister* 
mitgegeben: im Dromos eines Grabes zu Mykenai, vor der Thiår 
(dem Trigonon oder auf dem Boden) hat man geopferte Sklaven 
oder Gefangene gefunden, nach Tsuntas' Erklårung bei der Be- 
stattung des letzten Familienmitgliedes, als das Grab endlich 
geschlossen wurde, geschlachtet!. Im Vaphiograbe>* hat man 
gerade hinter der Thiröffnung eine Grube gefunden, nach 
Tsuntas eine Opfergrube fir die Enagismen, ,wahrscheinlich 
nur von Asche bedeckt* — aber warum hinter der Thår? 
Hat man micht auch hier den Toten einen schiitzenden Thiir- 
gest besorgt? — Auch bei den Christen hat man den Kirchhof 
als ein grosses Haus aufgefasst, der einer Thiurwache bedarf: 
der zuletzt Gestorbene muss an der Kirchhofthiir so lange Wache 
stehen, bis eine neue Leiche ankommt; das Stroh, auf welchem 
die Leiche lag, bleibt an der Kirchhofthir (oder auf der Dorf- 
grenze! dariiber vgl. das Flg.) liegen (Wuttke * $ 748), wåhrend 
man anderswo das Handtuch, womit der Sarg ins Grab gesenkt 
wurde, an der Hausthir aufhångt ($ 747). Im Hades der 
Griechen hålt ja auch ein Seelenthier Wache. 

Vielleicht liegt noch ein Uberbleibsel der ålteren Toten- 
bestattung an der Thör in der vorsolonischen Sitte vor, die 
Leichen auf einem Bette vor den Thiiren auszustellen (Schol. 
Arist. Lys. 611)*. Und es fragt sich, ob nicht der römische 


1 "Ep. doy. 1888, 126 und 180 f. Man hat auch nach alter Sitte der 
Lebenden verfahren, als man die friheren Einwohner des jetzt stark in 
Anspruch genommenen Grabes in einer Grube im Boden bestai- 
tete — genau wie in den Håusern der Lebenden. 

Ep. doy. 1889, 140 f., 144. 

Vgl. die Fiisse der Toten der Thiir zugekehrt? Becker Char. > II1 92. 
Aehnlich Wuttke ? $ 729 (,,dass die Seelen nicht wiederkommen*). Vgl. 
Register ebd. ,riicklings*, $ 736; $ 693: ruckwårts wird das Vieh 
im Herbste in den Kuhstall eingestellt — gewiss ebenso altes Ver- 
fahren wie die riiekwåvts in die Höhle getriebenen Kiihe des Hermes 
(Apollons), Hymn. III 345. S. auch Liebrecht, Zur Volksk. 372 f. iber 
die Leichen der Missethåter, die man nicht durch die Thiir bringen 


I 


[20] 


40 S. EITREM. [No. 5. 


Gebrauch, aufgegebene Kranke vor die Thir zu setzen 
(Serv. Aen. XII 895) auch hierher gehört — die Alten erklårten 
freilich ut extremum spiritum redderent, wåhrend Dieterich, 
Mutter Erde 26 auch dies seiner Alles verschlingenden und 
wiedergebårenden Gaia giebt. Ist es nicht als eine Scheinbegra- 
bung, satisfactio vicaria, die man den Thirmanen anbietet, 
und die der Hoffnung auf Heilung Raum låsst, wie auch Servius 
andeutet, zu betrachten? 


Wie die Thir ein Tummelplatz der Seelen und der Geister 
geworden ist, so auch alle diejenigen Stellen, wo man 
ehemals die Toten begraben hat, die Dreiwege, die 
Markgrenzen>. Eine Gespenstergötlin wie Hekate Toroditig 
hat natirlieh deshalb ihr unheimliches Wirken nach diesen Ört- 
liehkeiten verlegt. Aber auch allerlei Zauber hat die Stelle des 
ehemaligen Manenkultus emmgenommen, wie z. B. wenn Tages 
in limite ruris einen enthåuteten Kselskopi zum Schutz be- 
festigt (Col. X 344 f.), oder wenn man Frösche auf einem Kreuz- 
wege gegen Fieber vergråbt, vgl. auch den Geburtszauber Plin. 
XXIV 171. Die Pythagoreer verboten &rvuøroépesdat &ri TOUS 
opove &Adorrac. Es wiederholt sich nur, was man fir das 
Verlassen eines Hauses vorschrieb: «rodnuöv tig olxias un 
&teotoEpov [Badilovrag eig «rodnuiag un uerasrospesda* 


”Eowtec yuo uetéoyovrat?. Genau dieselbe' Vorschrift wie beim 


darf, was gewissermassen mit dem eyprischen Verbote, die Selbst- 
mörder zu bestatten (Dio. Chrys. 64,3 p. 592), zusammenfållt (s. Becker, 
Char. ? IHT 124). Andererseits durften in Rom der fålsehlich Tot- 
gesagte nicht durch die Thiir (den Thiirmanen war ja Einer entzogen 
worden), sondern durchs Dach zuritickkehren (Plut. qu. Rom. 5). — 
Vgl. den modernen Gebrauch Ødåhet tor venoov &is tv uéoyr (Wachs- 
muth 108), die Leiche soll im Grabe nach Osten liegen (ebd. 121), und 
die altmegarische Sitte: die Richtung folgt der Lage der Thir — und 
wie die Toten, so auch die Kihe des Hermes. — S. auch Negelein, 
Ztschr. f. Volksk. XT 153 fr. 
Nonius p. 430,25 Linds. und Mau in Pauly-Wissowa III 1,847. 
Vgl. Wuttke ? $ 736 und die oben erwåhnten Wachsbilder derjenigen, 
die man zu ,binden* wiinscht (Platon legg. 933 b). 
3 Jambl. protr. p. 340 Kiessl; vgl. Plut. Num. 14, Porphyr. vit. Pyth. 
p. 74 Kiessl. 


NN == 


1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 41 


Totenopfer: ,da såssen die Seelen%, und die Toten wollen Tote 
haben !. Noch heutzutage sagt man ebenso in Herzegowina 
der Braut, wenn sie das Elternhaus verlåsst: ,Siehe nicht hinter 
dich* (Wiss. Mitt. aus Herzegowina. 395). 

Kein Wunder, dass auch die Wege von Geistern heim- 
gesucht wurden, dass man auch hier in die Fussstapfen der 
Toten trat. Wer auf den Koth am Kreuzwege trat, wurde ge- 
zaubert (vgl. den Spruch der Pythagoreer: ,Uber Kehricht sollst 
du nicht schreiten*, Plut. qu. Rom. 112), "ber die Wege liefen 
Seelenthiere wie Wiesel und Wölfe — ein Stemwurf *” konnte 
den Zauber lösen, ein Pferd dagegen, das auf die Spur eines 
Wolfs trat, blieb gebannt stehen. Auch hier haben die Pytha- 
goreer aus der Deisidaimonie eine feste Hausregel gemacht: 
hewmpogove odovg 11 oteiyerv — So war man mindestens auf der 
sicheren Seite. Auf den Wegen aber wandelt Hermes "Odtoc 
(ӣv0d1oc), als Gott der Toten und als Gott der Lebenden, beide 
bedårfen semer Leitung, die Lebenden auch seines Schutzes 
gegen die immer und iiberall ihnen auflauernden Totengeister. 


6. Hermes als Gott der Toten. 


Der Kultus des Hermes trågt deutliche Spuren vom Fin- 
flusse des Totenkultus, sowohl was die Zeit wie die Opferweise 
betrifft. Man opfert ihm wie den Toten an jeder vovunvia 
(wohl abends, was Schol. Arist. Plut. 544 fir das Hekatemahl 
zufugt). Ebenso feierten m Delphi die Diener ihre verstorbenen 
Herren, am Neumonde und am 7.>. Am athenischen Chytren- 
feste haben die Toten und Hermes gleichen Antheil. In Argos 
beschloss man die Trauerzeit am 30. Tage uer mév9oc mit 
einem Opfer an Hermes (Plut. qu. Gr. 24, wie in Sparta an 
Demeter), den Toten aber waren die toraxadec *, sowohl des 


I S. Crusius, Art. Keren im M. L. $ 61. 

? Vgl. ein Geschoss tbers Dach bei schwerer Entbindung geworfen, 
Plin. XXVIH 38. 

3 Rohde Ps. ? I 234,1. 

Besteht irgend ein Zusammenhang zwischen diesen Triakaden und den 

30 Hermen auf der Agora zu Pharai (Paus. VII 22,4)? 


49 S. EITREM. 


[No. 5. 
Monats wie der Trauerzeit in Athen geweiht. Eben am Scheide- 
punkte der vergehenden alten und der herannahenden neuen 
Zeit, des Monats wie des Jahres, wie an den Scheidelinien der 
menschlichen Besitzungen sind die Totenseelen und ihr Gott 
Hermes (vgl. Hekate und Janus) besonders wirksam.  Sowohl 
die athenischen Anthesterien, die argivischen Agrianien, die 
boiotischen Agrionien wie die römisehen Parentalien sind Frih- 
lingsfeste gewesen*; daneben tritt auch die Zeit der Winter- 
sonnenwende hervor (vgl. das röm. Staatsfest fir Larenta am 
23. Dec. und die imdischen Ashtakas, ebenso m China). Es 
liegt nahe, den aitolisehen Monat Hermaios, der dem attischen 
Elaphebolion entspricht, und den thessalischen, auch argivischen 
Monat gleichen Namens, der mit dem att. Gamelion zusammen- 
fållt, gerade aus Hermes als Gott der Totenseelen abzuleiten, 
wenn sie auch dem attischen Seelenmonat um einen Monat 
vorangehen oder nachfolgen. Besonders in Thessalien ist der 
Charakter des Hermes als Totengottes vorherrschend gewesen 
(vgl. die Hermen an den Grabstelen, die Weihungen an Hermes 
Chthonios und die Sage von der Todesgöttin Brimo). 
Dirfen wir aber zugleich mecht im ganzen Charakter des 
Hermeskultus direkten Finfluss des Totenkultus sehen? Wie 


1 Totenopfer in Indien an jedem Neumond oder in der Hålfte des ab- 
nehmenden Mondes, des schwindenden Tages, Oldenberg 565. 

2? Vgl. v. Negelein, Zeitschr. f. Völkerk. XI 264: am 1. Mårz wird in 
Bulgarien das Haus sauber gefegt, damit ist das Haus 1 Jahr lang 
vor bösen Geistern geschiitzt. Die Toten haben ihre eigene Zeitrech- 
nung, derjenigen der Lebenden parallel; sie haben ihre Monatstage, 
ihre toraxddes, ihre Jahreseinteilung, ihre jåhrlich wiederkehrenden Feste 
— ganz wie im modernen Armenien der Totenkultus 1 Jahr dauert, 
vgl. semit. Aberglauben (v. Negelein a. 0. 22 und 5); erst nach 
1 Jahre wurde der Tote in Indien in die Opfergemeinschaft der ihm 
vorangegangenen Viåter aufgenommen, Old. 555. Der Kultus des 
chinesisehen Herdgottes Tsau-kyun, der so recht eine göttliche 
Potenz der Ahnengeister repråsentirt und mit Hermes in mancher Be- 
ziehung auffallende Aehnlichkeit aufweist (vgl. Archiv f. Rel.wiss. XI 
23 ff., phallisehe Anlagen, Feuergott, Kiichengott, erster Opferer, Opfer- 
betrug, Götterbote, liebt Geld und Gliicksspiel, am 80. jeden Monats 
und am Ende des Jahres entfernt er sich ,nach dem Himmel*, zugleich 
Gott der Chytren, Totengott und Hausgeist par exellence), zeigt die- 
selben zeitlichen Ubereinstimmungen. 


1909.] 


HERMES UND DIE TOTEN. 48 


die Toten, die EFrinyen, die Hekate (Schol. Aischin. I 188), hat 
Hermes eine besondere Vorliebe fir Opferkuchen ' und Trank- 
spenden, seine Kultmale sind wie die Steine der Toten verehrt, 
mit Oel iibergossen, mit Totenpflanzen geschmiickt worden. 

An jedem Neumonde hat man dem Hermes wie der Hekate 
ausser Kuchen auch Råucherei geopfert (warøta, "Theop. bei 
Porphyr. de abst. II 16) — Råucherei ist gerade im Totenkult 
gewöhnlich (vgl. Pfuhl ber die Theragråber, Ath. Mitt. XX VII 
und Dragendorff, Thera II*). 

Es liegt nahe den göttlichen oi»o0y00c direkt mit den yoait 
der Toten im Verbindung zu setzen? — auch das den Toten 
dargebrachte Spendeopfer (ærrövwuua) scheint Aristoph, Plut. fin. 
auf seine Weise dem Hermes zu Gute kommen zu lassen, wenn 
er Hermes zum Auswaschen der Fingeweide des Opferthieres 
ins reiche Birgerhaus hineinschickt. Dagegen mag ein ehr- 
wiirdiger Hermes XKoavaioc mm Attika direkt auf die y9ovia 
åovrod der Toten zuriickgehen — im offenstehende Wasser- 
gefåsse schlipfen recht gerne die Totenseelen (vgl. die modernen 
Kalikantsaren, die indisehen Seelen beim Totenmahle [Olden- 
berg 553] u. s. w.). Wie sie sich am Wasser freuen *, spenden 


1 Was speziell die ueåitovtta betrifft, ist der Honigkuchen, den Aeneas 
dem Kerberos giebt (Aen. VI 420 melle soporatam et medicatis fru- 
gibus offam), zu vergleichen, ausserdem die tayxaomiad ushÅitovTtTa, 
die die Kråutersammler der Pflanze Asklepieum (an der Wurzel nieder- 
gegraben) und der Iriswurzel (aus Sommerweizen) opfern (s. Riess a. 0., 
Theophr. h. pl. IX 8,7). 

Insofern mag Hock, Gr. Weihgebr. 95 Recht haben, wenn er den Weih- 
rauch beim Opfer als ,kathartisch* auffasst. Im modernen Griechenland 
wird Weihrauch bei der Leiche angeziindet, und man sieht brennende 
Weihrauchgefåsschen auf den Gråbern, Wachsmuth a. 0. 107 und 194. 
Ebenso im alten Rom, Paulus p. 18 M.: acerra ara quae ante mor- 
tuum poni solebat in qua odores incendebant, und im alten Indien 
(Oldenberg 549). 

3 Dann ist Hermes, im lesbischen Weingarten aufgestellt, mit dem Weine 
als Bestandtheile des Totenopfers und den Weinreben als Unterlage 
der Leichen (Rohde Ps. ? I 219,2) zusammenzustellen. 

Wuttke ? $ 725 f., $ 737: dreimal wird Wasser der ausgetragenen 
Leiche nachgegossen (vgl. $ 732); $ 748 der verstorbenen Wöchnerin 
wird eine Wanne mit Wasser vor die Thiir gestellt, Weihwasser vor 
die Thiir gegossen; $ 752 am Allerseelentage wird Wasser ins Feuer 
gegossen, am Fussende der Gråber gestellt (vgl. Wellhausen Skizz. HII 
161: der Tote trinkt den Regen). 


[Ko] 


== 


44 8. EITREM. [No. 5. 


sie auch den Menschen das erquickende Quellwasser: ein Xåazør, 
Sohn eines Evevzæviog (ber yaauög und van vgl. oben) hat 
auf Kos mit dem Fusse (vgl. Kådwuov sotc Plut. fluv. IT 1) eime 
Quelle hervorgestossen (Theokr. VII 6 m. Schol.) — ebenso 
Hermes (Tz. Lyk. 855). Neben einer Herme sehen wir öfters 
ein Wassergefåss stehen (vgl. das &odavwov vor der Thir des 
Sterbehauses). Ist er auch zur Kilhara gekommen, weil diese 
mit zur apotropåisehen Totenmusik gehörte” Die mythischen 
,Sandalen* aber des Hermes u. a. (Gruppe G. M. 1332) ver- 
weisen uns direkt in den Vorstellungskreis, der sich um den 
» Fotensechuh* konzentriert (vgl. Thonstiefel in den Gråbern ge- 
funden, Skias Ep. åoy. 1898, 104; auch auf Grablekythen unter 
den Totengaben gemalt). Diese ,Sandalen* sind sowohl aphro- 
disisch wie sepulchral und apotropåisch !.  Jedermann versteht, 
was das bedeutet, wenn Aphrodite oder Helena ihre ,Sandalen* 
verlieren, vgl. das kretische Sprichwort bei Jeannarakis Nr. 146 
(Liebrecht 220) * und Wauttke *? $ 404, wo man statt des phal- 
lisehen Alps einen Pantoffel ergreift! Auch Hermes und lason 
sind wovoxonsides. Man soll gegen Krankheiten Urin aus dem 
linken Schuh trinken (Sartori, Ztschr. £. Volksk. IV 149), urspr. 
wohl aus einem Phallos. Wie der Alp einen Pantoffel zuriick- 
låsst, so lieben die Hausgeister tberhaupt Pantoffeln (Sartor: 
a. 0. 299), man opfert den Geistern [,, dem Tode*] Schuhe (S. 160). 
Natirlich verkriechen sie sich auch gerne in Schuhe: deshalb soll 
man beim Anziehen in den rechten Schuh spucken, ,,gegen Zauber*, 
Plin. XXVIH 38. Ihre aphrodisisehe Bedeutung wahren die 
Sehuhe auch, wenn man in die Brautschuhe Getreidekörner legt, 
um die Braut fruchtbar zu machen (Sartori S. 171), oder Fuss- 
lappen in einem Siebe tuber dem Kinde hålt, in gleicher Absieht 


(Bulgarien, v. Negelein ebd. XI 155). Der König in Delphi sechlågt 


1 d.h. bald = Phallos, bald = cunnus. Vgl. Wuttke *? $ 731, $ 581 
(sehiitzender Strumpf in die Wiege gelegt), $ 581, $ 444 und $ 628; 
Grimm D. M. * II 795 Schuhe den islåndisehen Steinhaufen geopfert, 
Liebrecht S. 273. — Vgl. auch das Durchschwefeln der Sandale bei 
Luk. dial. mer. 4. 

,Nimm den Schuh aus deinem Orte, wenn er auch gefleckt ist", d. h. 
seine Frau aus der Nachbarschaft nehmen. 


[ae] 


1909] 


HERMES UND DIE TOTEN. 45 


die Charila-Puppe mit dem Schuh (Plut. qu. Gr. p. 293 e), wie 
Aphrodite den Eros — wohl Fruchtbarkeitszauber wie das Aus- 
telen der Gerstenkörner und Hilsenfruchte (die ,Puppe* als 
Ersatz des Menschenopiers, vgl. das röm. Larenfest und beson- 
ders Samter, Familienfeste 119 A. 3. Wie die Manen wahr- 
sagen können, haben auch die Schuhe mantische Bedeutung 
(Sartori a. 0. 165 — man legt eine Minze in den Schuh um 
im Traume den Liebsten zu sehen, die Darbringung einer 
Miinze ist eben eine prågnante Form des Manenopiers). Kein 
Wunder, dass Hermes gerade aus Myrtenzweigen seine San- 
dalen flicht 1. 

Wie die Sandalen ist es möglich, dass auch der Mantel, 
die yAaiva, die im pellenisehen Agon der Siegerpreis war (Schol. 
Pind. OI. VII 156) — die Hermesagone waren wohl urspriinglich, 
wie so viele andre Kampispiele, sepulchralen Charakters — dem 
Totenkultus entstammt (vgl. z. B. das Gesetz von Julis, Ziehen 
Leg. sacr. 93 vom &rdvua und é&ripaqua des Toten, sonst wird 
iuattor [roa] erwåhnt; den Heroen zu Plataiai werden Kleider 
und Frstlinge der Friichte dargebracht, Thuk. III 58; die ver- 
storbene Frau Perianders verlangt die Asche der Himatia, Herod. 
V 92, ,weil sie friere*)?. Hermes hat, als Totengott, zugleich 
als der Erste die Toten prototypisch nicht allein bestattet, son- 
dern ausgestattet, ja er hat, als dieser Zug komisch gefårbt 
wurde, geradezu eine kriminelle Vorliebe fir die Kleider bekom- 
men, die auch die Toten lieben. Diese treibt ihn dazu, der 
Mutter und den Tanten die Kleider abwendig zu machen. Er 
hatte auch, wie man erzåhlte, die Bekleidung "berhaupt erfunden. 
Diese Umlegung des Leichenkleides ist ein so bedeutsamer Akt 
des Begråbnisses, dass auch die Leichenfrauen des modernen 
Griechenlands vom weissen Leichentuche, dem øagavov, genannt 
werden (øagavwrora, Wachsmuth a. 0. 107) ?. Hermes verleiht 


I S. Philol. LXV 955. 

? Vgl. das Linnengewand, das dem toten Brahmanen von dem Erben 
gegeben wird, v. Negelein, Zeitschr. f. Völkerk. XI 238; s. auch die 
sonderbare Geschichte bei Liebrecht 269. 

Eine Kaavwo gehört in den Kreis der Toten (s. Phaiakenepisode 27), 
entweder weil sie als Erde oder als Unterwelt (vgl. ind. vavra, 


46 S. EITREM. [No. 5. 


folgich den Toten alles Nötige — er hat ja auch eimen Sohn 
Namens Ztdwooc (Il. XVI 181). 

Hermes ist tberhaupt der göttliche ,Bestatter*, er wird 
ettaprastng genannt (Welcker, Gr. Götterl. II 442). Ebenso 
wird er Lykophr. Alex. 679 Ktåoog genannt, was der Scholiast 
nicht zu deuten vermag, Neuere dagegen als ,Gott des Besitz- 
tums* (Gruppe 1341,1) erklåren”!. Ich möchte das Wort mit 
dem Stamme, der in xtépea (und xteoeilerr) vorliegt, zusammen- 
stellen — also ,derjenige der dem Toten die Beigaben mitgiebt*, 
ein xteoLOTNe Oder, besser, evrapiastys. Hermes ,bestattet*, so 
wie Thanatos das Blut der Totenopfer trinkt (Eur. Alk. 853), 
vgl. aiuozotig von der Hekate, den Erinyen u.a., den Hermes 
selbst als Aidov uåyeroog und ualayoérag toamelere (Athen. XV 
p- 686, Crusius, Art. Keren $ 28 denkt an Charon, Kerberos 
oder die Keren). Ganz natiirlich sehen wir ihn deshalb selbst 
die Grabsåule Agamemnons bekrånzen (Baum, Denkm. IT Abb. 
1308). 

Wie das Verhåltniss der Menschen den Toten gegeniiber 
allmåhlich vertrauter wurde, und die Ångstlichkeit einer pietåt- 
vollen, beinahe idyllischen Stimmung vielfach Platz gab *, so hat 
sich auch die Auffassung vom ehemaligen måchtigen Todes- 
gotte, dem tauiag tår wuyöv der Pythagoreer (Diog. L. VIII 31), 
dem Hermes, der ,die Toten empfångt* (Plut. q. Gr. 24), der 
dem Pluton, der Persephone, der Ge als gleichwertiger Herrscher 
der Unterwelt zur Seite tritt (Aisch. Pers. 628, So. 0. K. 1547, 
Eu. Alk. 741, Ar. Pac. 648 u. 6.), diese Auffassung hat sich 


Oldenb. 338 und 571) die Toten umschliesst, oder weil sie das Leichen- 
tuch umlegt, oder auch weil sie den Toten die Augen und den Mund 
zuschliesst (vgl. Hom. rov dt 0x0tos 0002 xdlvyer u. å.), s. unten, vgl. 
Wachsmuth a. 0. 10791. Eher das Erste. Vom Toten, der ,sich 
das Leichenkleid der Erde umlegt*, heisst es im altgr. vår &m1&000uEV0s 
(Pind. N. XI 16, Xen. Kyr. VI 4,6, nach Hesych = tagnvat), é&pe00d- 
uevos Bohor (Anth. VIL 9238) oder yatar &peooduevos. Aehnlieh ist 
0:07, ,Grabhiigel*, aus Wz. ver (s90vs), ,bedecken*, abzuleiten (s. Prell- 
witz, Et. Wörterb. s. v.). 

Man könnte auch an eine Wz. *xteo ,schenken* oder = ød9s0 (vgl. 
Solmsen, Indog. Forsch. III 90, Østergaard, Hermes XXX VII 385) denken, 
s. Gruppe 1328,8. 

2 S. Stengel, Festschr. Friedlånder 414 ff., Rohde > I 240. 


HERMES UND DIE TOTEN. AT 


1909.] 
auch dementsprechend veråndert. Aber noch können wir einige 
survivals der ålteren angstvollen Deisidaimonie erkennen. Und 
noch steht der alte Aberglaube an manchen Orten in voller 
Blithe, so z. B. im nahen Makedonien !. Es gilt vor Allem, 
vor dem unheimlichen Wiedererscheinen der Toten sich zu 
sichern, ihn an jeder nochmaligen Lebensfunktion zu verhindern. 
Sehon oben wurde erwåhnt, wie man dem Toten die Fisse 
(Arme u. s. w.) zusammenbindet. 

Auch der offene Mund ist furchtbar, man förchtet sich 
vor den Tönen (dem ,Schmatzen*) des Toten, die eimem anderen 
den Tod vorhersagen*, ja man hat sogar dem Toten einen 
Stock durch den Mund gepflöckt? und auf Rhodos legen die 
Bauern em Stickchen von einem (antiken!) Ziegel in semen 
Mund *. Gleichem Zwecke mag der GCharongroschen dienen, 
der dem Toten auf die Zunge gelegt, zwischen die Zåhne noch 
heute gesteckt wird (vgl. den neugr. Ausdruck Byaivet % YUXNX, 
ué tl Wwwg ta dovria, Abbott a. O.). Hier ist die Miinze als 
beliebtes Manenopfer nur ein ,Mittel zum Zweck*. Dem Hermes 
gehört aber gerade das Zungenopfer, er ist wirklich ein Herr 
der Zungen, dem es Niemand am verzaubernden Uberreden 
nachmacht. Fr kann auch Anderen die Zunge binden und 
lösen — auch die more tor xoetttovur, wie die Pythagoreer 
die Geisterrede nannten>?. Wegen dieser geförchteten Macht 
der Zunge der Toten verwendet man die Zunge des gewöhn- 
lichen Seelenthieres, des Hundes, im der aberglåubigen Magie 
(Hundszunge unter der grossen Zehe im Schuh verhindert das 
Bellen der Hunde, Plin. XIX 99; wer Hundszunge gegessen 
hat, redet wahr, Petron. 43 [d. h. urspr. Symbol der ,wahr- 


1 Zum Flg. s. v. Negelein, Zeitschr. des Ver. f. Völkerk. XIV 21 ff., der 

ilber Abbott, Macedon. Folklore berichtet. 

Im mittelalt. Aberglauben, G. Hertel ebd. XI 275. 

A. Kuhn, Mårk. Sagen 30. 

Schmidt, Volksleb. 164 (die Aufschrift soll vom Toten ausgesprochen 

werden). 

5 Vgl. die pythagor. Vorschrift aréuwm» mveovtor mv NYO TOOGAUPEL 
Jambl. protr. >. 332 Kiessl) — auch im Winde sprechen die Toten. 
S. auch Goettling Abh. I 302. 


e 29 I 


48 S. EITREM. [No. 5. 


sagenden* Manen?]|; Zunge des Fuchses auch im Heilzauber: 
gegen Triefaugen, Plin. XXVIII 172). Dass die Stimme der 
Toten in den lallenden Tönen der Kinder wieder auflebt, mag 
der sonderbaren Erklirung des Macrob. sat. I 12,20 zu Grunde 
liegen: Mercurium ideo illi [sc. Terrae] in saeris adjungi, quia 
vox nascenti homini terrae contactu datur (Lyd. de mens. 
152,11 W).  Vielleicht ist die schöne Rede gerade wegen dieser 
unheimlichen Stimme, die er in seiner Gewalt hat, em so hervor- 
stehender Charakterzug des Götterherolds geworden. 

Auch vor den offenen Augen des Toten firchten sich 
primitive Menschen (Wuttke * $ 449, v. Negelem a. 0. 211). 
aus Furcht vor den Nachzehrern schliesst man das Auge und 
den Mund im modernen Makedonien”. Der Totenblick tötet 
(Athen. V 921, deshalb auch den Gorgonen beigelegt Aisch. 
Prom. 800), oder wie es bei Theogn. 207 1. heisst: gavatoc 
yuo avardng | sto0odev Eri BåepåooLg Eleto nnou på0nr 

,auf das Augenlied setzt sich der Tod mit der Ker*. So 
versteht man auch den Ausdruck von Phineus, den die Frinyen 
töten, Ap. Rh. IT 220: 2x opdakuoioiv ”Eowvg AE &réfn 
(Erinys = Ker nach Grusius). [Die Ker scheint auf dieselbe 
Weise auch die Zunge låhmen zu können, Theogn. 815 8o0vg 
uov &tl yhoVoon uourteoP odt AuE Enpalvur | Ioyer notikev. 
Kein Wunder denn, dass es auch hier eben die Erinyen sind, 
die im I. XIX die Pferde Achills zum Schweigen bringen!|] 
Deshalb kann ein römischer Todesgott Caeculus heissen, qui 
oculos sensu exanimet (Teriull ad. nat. II 15). Und wenn es 
in der Petrusapokalypse von Akhmim von den Weibern, die ihre 
Leibesfrucht getötet haben, heisst, dass die von den Kindern aus- 
gehenden Feuerstrahlen ihre Augen treffen (xxttveg zv000 Tug 
yvvaizag Eranosor nata tor opdaluvvr, Dieter. Nek. 6, L. 72), 
dann baut auch diese Stelle auf altem Volksglauben (Dieterich 


1 Vgl. Ztsechr. f. Ethnol. IX 284. 

2 Abbott Maced. folklore a. O. 193. Im alten Griechenland scheint man 
den Totenseelen die Spende mit geschlossenen Augen 
ausgegossen zu haben, was man dem pythagoreischen Spruche ozov0h» 
um nataudorta moovpéoerdar (Jambl. v. P. 28) entnehmen darf. 


1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 49 


a. 0.62, der die Apolloniusstelle von der Erblindung des Phineus 
damit treffend zusammenstellt). Derjenige, der den Menschen 
durch seinen Zauberstab die Augen öffnet und schliesst, ist 
Hermes (Il. XXIV 345, Od. XXIV 3 f.). Aber bei Vergil Aen. 
IV 244 heisst es von ihm lumina morte resignat und wenn 
man * dies mit Plin. n. h. XI 150 kombinirt: morientibus illis 
operire rursusque in rogo patefacere Qwiritium magno ritu 
sacrum est, ita more condito ut neque ab homine supremum 
eos spectari fas sit et caelo non ostendi nefas. Auch diesen, 
von Spåteren als einen Pietåtsakt aulgefassten Theil der Be- 
stattungsgebråuche hat Hermes als evrapiaøts mit göttlicher 
Hand ausgefihrt. 

Wenn man auch zögern möchte, diese Åusserungen seines 
göttlichen Wirkens auf Todesvorstellungen und Todesgebråuche 
zurickzufihren, wird man dochb den Hermes Karoyoc der Fluch- 
tafeln ?, der ,festhålt*, aus derselben Furcht vor den Revenants 
zu erklåren geneigt sein. Um die gewaltsam Getöteten oder 
zufållig Gestorbenen, d. h. diejenigen, deren Wiederkehr man 
am meisten förchtet, festzuhalten, wålzt man noch in der Gegend 
von Tarent und Reggio grosse Steine auf ihre Leichen>. In 
Megara wurde das Grab des Selbstmörders Tereus jåhrlich 
mit kleinen Steinen statt Gerstenkörner beworfen (Paus. I 41,9). 
Im Verfluchungszauber hat man die zu Bindenden gerade als 
solehe Revenants, sogar durch waoxaAtouog, in effigie behandelt *. 
In Bulgarien und Altserbien nagelt man die Geister an die 
Aufbahrungsstelle fest”, einen Pfahl (aus Dornholz) treibt man 
durch den Leib des Vampyrs (Liebrecht a. O. 64 1.). Ebenso 


1 J. van Wageningen Mnemos. XXXII 43 ff. (ich referiere nach Gruppes 
Jahresbericht 1908). 

? Stellenangaben bei Gruppe G. M. Verzeichn. 1770. 

3 v. Negelein, Zeitschr. f. Volksk. XIV 31 (vgl. auch Wuttke * S. 436). 
Uber walkers auf Neu-Zeeland, Tylor Prim. cult. IT 30. 

+ Vgl. Winsch, Philol. LXI 26 fr. 

5 v. Negelein a. O. I 157, XI 265; XIV 82,1*(vgl. Gruppe 895). In der 
Saga Frichs des Rothen c. 6 heisst es, dass man auf Grönland von 
der Brust der Leiche einen Stock aufrichtete (setja staur upp af 
brjöstt), nachher, als der Priester hinzukam, den Stock herauszog und 
geweihtes Wasser ins Loch hineingoss. Dieser Stock gehört wohl 


Vid.-Selsk. Forh. 1909. No. 5. 4 


50 S. EITREM. [No. 5. 


haben die alten Orchomenier das eherne Bild des wiederkeh- 
renden Aktaion mit Fisen zum Felsen festgebunden (Paus. VIII 
38,5 s6006 stérog odnep d0ar lautet das Orakel). In mythischer 
Projektion scheint dieser Aberglaube in der Sage von Theseus 
und Peirithoos, die im Hades zum Thronsessel der Lethe 
mit Schlangen festgebunden werden, vorzuliegen — ebenfalls in 
der Sage von der Fesselung der Aloaden an eine Såule auch 
smit Schlangen*; dazu vergleiche man z. B. die Abb. bei Wiinsch 
Seth. Verfl.taf. 16, 20, 45). Auch die Pfåhlung des Prome- 
theus, die auf der alten caeretaner Schale (Gerh. A.V. IT T. 86) 
deutlich als eine Strafe in der Unterwelt vollzogen dargestellt 
ist, ist offenbar im diesem Zusammenhange 7u beurtheilen. 
Herakles ist es, der auch hier die Fesseln des Todes löst, den 
Thanatos tberwindet. Gehört auch der grosse Biisser, der Stein- 
wålzer Sisyphos hierher? Er versucht vergeblich seinen Stein 
nach oben zu bringen: er will doch nach der Oberwelt, nicht 
nach dem Akrokorinth, wie S. Reinach* annimmt. Sonst könnte 
man an diejenigen verweisen, die Grenzsteine verriicken und 
diese nach deutschem Aberglauben nach dem Tode immer herum- 
tragen missen (Wuttke * $ 761 I., $ 769), d. h. sie werden 
hier wie auch sonst (vgl. Mogk, Grundr. * IT 265) als zatoaAoiar 
behandelt. Wenn man bedenkt, dass die Heiligkeit der Grenzen 
und der Grenzsteine eben in den daselbst ruhenden Ahnenseelen 
ihren religiösen Ausdruck fand und dadurch begrindet wurde>, 


urspriingliech in diesen Zusammenhang, als den Seelengeist fest- 
haltend, bis dieser, durchs Opfer befriedigt, zur Ruhe kommt (die 
Wasserspende wird ja spåter hineingegossen). 

1 Preller-Robert I 105,4. 

Cultes, myth. etc. II 176. Nach Haberland, Ztschr. f. Völkerpsychol. 
XII 3805 gilt es im katholiscehen Deutschland als Busse, Steine auf 
Berge zu tragen. 

3 Vgl. die Eschara, wo man sowohl im Hause wie — spåter, infolge 
der Verlegung des Begråbnissplatzes — ausserhalb des Hauses den 
Toten Opfer darbrachte. Sie dient auch als Grenzstein, s. Reisch Art. 
Altar in Pauly-Wissowa. Eine Eschara sieht Furtwångler, Arch. f. 
Rel. VIII 192 in dem hohlen tönernen Zylinder (mit Charon-Darstellung), 
der ebd. abgebildet ist. Aber nicht ,die Höhlung* hat sowohl dem 
Herde wie diesem Totenaltar den gemeinsamen Namen gegeben, son- 
dern es ist wirklich ,der Herd*, der den Toten gefolgt ist. 


1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 51 


ist es wohl nicht eine zu gewagte Vermuthung, dass wir auch 
in der Strafe der Grenzsteinverriicker einen Ausschlag uralten 
Vampyrglaubens finden. 

Auf åhnliche Weise muss Tantalos hungern und dursten 
(d. h. wohl: er versucht vergeblich der iblichen Grabesopfer 
theilhaftig zu werden!): er hat die Last des Grabsteins ,getra- 
gen* (s. Verg. Aen. VI 602), ehe sein Name ”474ag den Himmel 
auf seine Schultern nabm. Einen Niederschlag von reinen 
Mårchenmotiven, wie Dieterich, Nek. 76 annimmt, haben wir 
doch hier nicht. Mit Recht mag deshalb Gruppe G. M. 382 die 
Geschichte von Atlas auf ein Hermesheiligtum mzuriickfihren, 
wenn er auch iiber die Himmelstråger und die an Såulen Ge- 
bundenen anders urtheilt . Auch das Felsstiick, womit Aktaion 
nach Paus. IX 38,4 als Revenant herumgeht, möchte ich auf 
dieselbe Weise erklåren. — Auf diese Weise verstehen wir den 
Ausdruck: xatadw tor deiva 7008 torv Eounv (od. Exåtn»)? und 
die Hesychglosse: x»åtoxot Åldot* ot &ri uvnuasr trdEuevor 
zal ot iepeit Eouov. Anderseits föhrt Hermes die Seelen 
aus dem Totenreiche zum Lichte empor, und als Nekromant ist 
er ein Vorbild des totenbeschwörenden Priesters 3. 

Ein anderer Zug des Hermeskultus ist an dieser Stelle zu 
erwåhnen, weil Aehnlichkeiten in sonstigen Totenfesten vorliegen. 
Wo der Phallos steht, auch wenn er Grabphallos sein mag, 
erheben sich Gelåchter und Lustigkeit von selbst. Am Hermes- 
feste zu Kreta spielten die Diener Herren, an den Pithoigien 
in Athen (s. unten) schenkten die Herren den Sklaven em (schol. 
Hes. Frg. 370), und am samischen Feste des Hermes Chari- 
dotes durfte man stehlen. Ohne auf alle ,Saturnalien* schon 
hier einzugehen (vgl. "iberhaupt Nilsson, Feste 36 ff.)*. måöchte 


1 Nachtråglich sehe ich nach Gruppes Referat, Jahresb. 1908, S. 139, dass 
auch Lisco. Qu. Hesiod. Prometheus wie Atlas in die Unterwelt ver- 
setzt. 

? Rohde * II 78. 

3 Der altindisehe Priester zaubert die Toten hervor, Oldenberg 568. 

4 Die Schlåge, die die Herren in Kydonia von den Sklaven bekommen 

(Athen. VI 263 f.) sind wohl als Schlåge mit der Lebensruthe anzusehen. 

Dies passt fir einen Hermes Polylygios vortrefflich (280: zum Schlagen 

verwendet Suid. v. Åvy«S0uevos, vgl. die Orthia Lygodesma zu Sparta). 


DQ S. EITREM. [No. 5. 


ich doch fir diejenigen, deren Zeit mit den sonstigen Seelen- 
festen ibereinstimmt, vermuten, dass die erhobene Stimmung, 
die an solchen Festen sich zuweilen åussert (s. Crusius Art. 
» Keren* $ 28, Anm. 2 und vgl. jetzt auch Dieterichs Erklårung 
der Satyrn u.s. w — so sind die Totenseelen zu Kobolden, 
mercamnti u. s. w. geworden), und eine ephemere Gleichstellung 
der Lebenden herbeiftihrt, auf griechischem Gebiete im Toten- 
gotte Hermes einen typischen Repråsentanten gefunden hat. 
Auch die römische Unterweltsgöttin Laverna ist zur Schitzerin 
der Spitzbuben geworden (Wissowa, Rel. d. Röm. 190). 

Es sei hier auch auf den mantischen Hermes zu Pharai 
(Achaia) hingewiesen !. Es heisst bei Paus. VII 22,8, dass man, 
wenn man den Gott befragen will, sich abends> zur Hermes- 
herme auf dem Markte begiebt, auf dem neben der Herme sich 
befindenden  steinernen Herde (éoria) Weihrauch (ABavotov) 
opfert, dann die am Herde festgemachten ehernen Lampen mit 
Oel föllt und anztindet, endlich einen GChalkus auf den Altar 
zur Rechten niederlegt und dann seine Frage dem Gotte ins Ohr 
flistert. Mit zugehaltenen Ohren verlåsst man den Markt: die 
erste Stimme, die man dann hört, wenn man die Ohren öffnet, 
ist die Antwort des Gottes. Dass Hermes uåvrtic diese Art des 
Wahrsagens dem Manenkultus verdankt, erhellt aus dem ein- 
heimischen Geldsticke, das man abends auf den Altar mieder- 
legt, wohl auch aus dem Weihrauch, den man auf dem Herde 
verbrennt. Zunåchst denkt man an die Hekatenmale, die zur 
Mantik dienten (Arist. Lys. 64 m. Schol.), oder an die p4un, 
die bei Eur. Hel. 826 erwåhnt wird als olxov &v uvyott idovuern 
(vgl. Eur. Med. 401 von. Hekate)>. Dies Minzenopfer erinnert 


1 Zur Mantik des Hermes vgl. Philol. LXV 271 und 279; Gruppe 1336,5. 

2 Vgl. den Zauberpap. des Brit. Mus. 46,425: mnueotvovs yonouova mai 
VUKTEOLVOVS ETINÉUTOV. 

3 Uber wahrsagende Gespenster bei den Buddhisten s. Oldenberg, Rel. 
des Veda 561, vgl. Serv. Aen. IV 475 ber die Penaten von Corythus: 
primores in swis aedibus habere privata Lararia quibus singulart 
rilu columt Penates ob responsa ab illis impetranda (Lobeck Agl. 
1887). Die Priesterin der Ge zu Aigai trinkt Ochsenblut (vgl. die 
blutgierigen Seelen, Stengel ” 181), ehe sie in die Erde heruntersteigt 
und wahrsagt, Paus. VII 95,18. 


1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 53 


doch zu sebr an den As, den die römische Braut én foco La- 
rum familiarium ponit (Non. p. 531,8), auch an denjenigen, 
der in einer Tasche verborgen auf den benachbarten Kreuzweg 
ausgetragen wurde; in Herzegowina legt die Braut Geld auf die 
Hausschwelle, bei den Esten wirft sie auch Geld ins Feuer 
(Samter, Familienf. 2%, vgl. Rossbach, Röm. Ehe 3751). Uber- 
haupt treffen fir die Geldspenden die Worte Wissowas zu (Rel. 
d. Röm. 369): sie finden sich nur im Dienste der unterirdischen 
Götter und der Quellgötter, indem man die Miinzen im den 
mundus und ins Wasser wirft. — Aber auch die Låmpchen 
und das Weihrauchopfer fiigen sich als Bestandtheile eines ur- 
springlichen Manenopfers wohl in den ganzen Ritus hinein und 
zeugen dafir, dass dieser mantische Hermes direkt aus dem 
Ahnenkultus stammit. 

Endlich ist ein anderer uralter Gebrauch der Hochrzeits- 
feiern, dem wir ebenfalls in der Hermesreligion begegnen, er- 
wåhnenswerth. Bekanntlich mussle sich die römische Braut 
auf dem Felle eines Opfertieres niedersetzen (Fest. ep. p. 114,16 
in pelle lanata nova nupta considere solet, Plut. qu. Rom. 51 
væroe tostomr»iovow)>, dieselbe Sitte kehrt im Mysterienritual 
wieder. Was Diels Sib. Bl. 70 erklårt hat, erlåutert Samter, 
Famienf. 101 f. durch anderweitige Beispiele (Indien, Russland 
u. å.).  Dieser alte Gebrauch wird sich einmal im Griechenland 
vorgefunden haben, wenigstens lisst sich erst so die Geschichte, 
die Apollod. IT 2,8,8 von Hermes und der rhodischen AÅpemo- 
syne, der Hermes trotz ihres Namens doch ein Leid anthut: 
sara tig 0dov Bupsag Våorowoeveonduortove, &p ug VALoSgOTTK 
(d. h. die Wolle nach unten), nvixa årno The *oNVNE Erarje, 
pdeioerar (s. Philol. LXV 260). Da hat der Schelm, der doch 
an der Eheschliessung der Menschen sein Interesse hatte (Gruppe 
939), einen ehrwiirdigen Hochzeitsgebrauch sich zu Nutzen ge- 
macht. Sonst könnte man nur an einen ,kathartischen* Hermes 


I Wenn Rossbach Recht hat, hat man aus dem Erklingen der Miinze 
auf dem Compitalaltar auf die kiinftige Ehe geschlossen, d. h. die 
Manen haben durch den Ton gewahrsagt. 

? Rossbach, Röm. Ehe 324. 


54 S. EITREM. [No. 5. 


(vgl. den widdertragenden Hermes zu Tanagra) und an ein 
4108 «ødtov denken, das zur Reinigung dient, wo die souwuzoi, 
denen das &rodtortowmeisdar obliegt, ein Kerykeion in der Hand 
tragen (vgl. J. Harrison, Proll. 24): 000 xaSapuovug Vt00T00- 


p) - p) =D 
VUPTEG QVTU TOIG TOOL TOP EVaynv. 


7. Hermes als Gott der Chytren und Gott der Kinder. 


Unter den Toten nehmen bekanntlich die Kinder eine 
Sonderstellung ein. Sie stehen gewissermassen den Lebenden 
nåher wie die iibrigen Toten, weil sie um das Leben, das sie 
noch zu leben hatten, gekommen sind — sie befanden sich an 
der Schwelle des Lebens, deshalb ist ihr Aufenhalt in limine 
primo der dwuara Persephones (Verg. Aen. VI 426 ff.), woher 
sie leichter wie die Ubrigen zu den Menschen zurtckkehren !. 
Quia praemature vita carent, um die Worte des Ermordeten 
bei Plaut. Most. 500 Leo 7u gebrauchen, steckt noch so viel 
Leben in ihnen. Die Seelen der Kinder sind deshalb besonders 
gliiekbringend, bei den Zulus, bei den Veddas auf Ceylon. 
Ganz anders dagegen verhalten sie sich, wenn man ihnen Un- 
recht gethan hat. In Indien sind die Seelen ungehorener Kinder 
besonders bösartig, werden Blutsauger* — und in der Petrus- 
apokalypse nehmen die Seelen der unzeitig geborenen Kinder 
furchtbare Rache an den verschuldeten Mittern durch die Feuer- 
strahlen, die sie aussenden (Dieterich Nek. 62). Bei den heutigen 
Bulgaren bringen die Leichen unehelicher Kinder Unheil %, er- 
scheinen die Geister ungetauft gestorbener Kinder als Vampyre 
wieder >, wie man die Sache vom christlichen Gesiechtspunkte 


1 S. Reinach, Arch. f. Rel. IX 314 erklårt diese Kinder durch die Petrus- 

apokalypse als «æoct Biarodarato: (Dieterich Nek. 62. Das mag doch 

auf einer nachtråglichen Einschrånkung ,der Kinder* beruhen. 

Tylor, Prim. cult. IT 115, 117. Die døo90: sind Götterlieblinge, Otto 

Sprichw. 90. 

3 Qldenberg, Rel. des Veda 569, der bemerkt, dass deshalb das Embryo- 
töten als ein sehr schweres Verbrechen angesehen wurde. 

4 Strauss, Die Bulgaren (1898) 454 (v. Negelein, Ztschr. f. Volksk. 
XIV 3832). 

5 Strauss 194. 


ro 


1909.] HERMES UND DIE TOTEN. DD 


aus umdeutet. Deshalb haben die Korinthier die Kinder Medeas 
gesteinigt (Paus. II 5,7, um die Gefåhrlichen ! festzuhalten, 
und im withenden Seelenheer finden sich auch Kinder?: die 
modernen Kalikantsaren, die Vurkolaken werden gerne ebenso 
klein und jung gedacht >. 

Die Kinderseele ist also wertvoll: um sich die glickver- 
heissende, theuere Kraft der Kinderseele zu sichern, haben die 
Lebenden zuweilen die Kinder direkt unter dem Hausboden be- 
stattet, auch zu den Zeiten, als man mit den in ålteren Jahren 
Verstorbenen anders verfuhr (s. oben Kap. 1). Aber auch die 
Toten haben ihre Freude an den Kindern — gerade im Toten- 
kultus, wo Menschenopfer sich zåh erhalten haben, scheint die 
Regel zu gelten: je jnger, desto wertvoller, und am wertvollsten, 
wenn lebendig begraben. Die Toten bedirfen desjenigen, das 
das Leben in prågnantester Form enthålt, des Blutes, der pri- 
mitiae u.s.w.* Die Gello auf Lesbos (Paus. II 3,7) ermordet 
Kinder, Polykritos bei Phlegon de mir. ? hat, wie ein zweiter 
Kronos, sein eigenes Kind lebend verschluckt 5. 

Dies mag auch als ein bestimmendes Moment in der her- 
kömmlichen Krugbestattung der Kinder mitgewirkt haben: 
sicherlich hat man sich jedenfalls Kindern gegenuber — ihrer 
religiösen Bedeutung gemåss — noch konservativer wie sonst 


I die ,zur Strafe* eine Pest schicken. Stådteschirmende und stådte- 

griindende Kinder sind einfach aus dem Kinderopfer, das beim Haus- 

bau, Altarbau, Mauerbau und bei Stådtegrindungen stattfand, zu er- 

klåren (vgl. die drei Stadtgriinder in Patrai, Paus. VII 20,7 ff.). 

Grimm D. M. 870 ff., Schmidt, Volksleb. 173, vgl. 162; 148 [,steinigen* 

= ,fluchen* bei den Arabern, Wellhausen Skizz. III 109 f.; richtig 

erklårt bei Hyltén-Cavallius Wårend etc. I 486 fr.). 

3 Politis Medétar: u. 5. w. I 344. 

4 Uber Kinderopfer in Rom s. Steuding, Myth. Lex. Art. Inferi Sp. 252 f. 
(urspr. an dem Seelenfeste udi Tamrii und im Totenzauber). 

> bis auf das Haupt, das weissagt, vgl. den Kopf eines Kindes, das auf 
Island, im einer Kiste aufbewahrt, weissagte, Liebrecht Zur Volksk. 
290 (der caput Toli, Mimir, Orpheus und die Terafim anfihrt). [Das 
Kind, das bei Stackelberg Gråb. T. 38,6 im Hypogaion liegend abge- 
bildet ist, ist bis auf den Mund ins Leichenkleid eingehiillt]. S. auch 
Liebrecht 49 vom versteinernden Totenkopfe (zu Gervasius S. 11). 


[Ro] 


56 S. EITREM. [No. 5. 


in Bestattungsgebråuchen verhalten ?. Auch die einfache Art 
der Herstellung der Vasen, die gewöhnlich ohne Rad gemacht. 
sind, låsst darauf schliessen — wie in Rom heilige Gefåsse ohne 
Töpferscheibe hergestellt wurden. 

Ebenso mag in der Anlehnung der Kinder-zi90,, die 
Stais ”Æp. åog. 1898, 89 f. hervorhebt, alter Gebrauch stecken. 
Sind die Kinder als schlafend gedacht? Dass der Tod nur 
ein Schlaf ist, ist wohl eine viel åltere Auffassung mm Griechen- 
land, als Kallim. ep. 11 und die Inschriften, die Rohde Ps. * 
II 386 anfuhrt, vermuten lassen. Der ,Schlaf* ist doch ein 
Bruder ,des Todes* schon Il. XIV 381, und Hermes als Herr 
des Todes geht doch dem Hermes als Herrn des Schlafes vor- 
aus. Und es beruht kaum auf einem Zufalle, dass Stackelberg, 
Gråber T. VII S. 42 f. för das Kindergrab angiebt, dass der 
Kopf nach Osten lag, das Anilitz folglich nach dem Westen 
schaute (wo im alten Seelenopfer bei Kleidemos, Athen. IX 
p. 410, der Opferer steht) — d. h. im der Richtung, die sounst 
för die Athener angegeben wird (Ael. v. h. V 14 Sårxtew de 
005 dvouuc Båézorrag), wenn auch die ausgegrabenen Gråber 
keine bestimmte Orientation aufweisen. Eine Tradition wird es 
doch gegeben haben, die får dies Kindergrab befolgt wurde>. 


I S. Fr. Poulsen, Die Dipylongråber 25. Gegen Dieteriehs Annahme von 
Erdenkindern, die den leblosen Fötus beleben, polemisirt treffend 
Gruppe Jahresber. 1908, 352 (dessen eigene Annahme von unbeseelten 
Såuglingen doch kaum haltbar ist). 

? Die Mindung des =idos ist gewöhnlich durch einen Stein, eine 
Scherbe u. dgl. geschlossen (ebenso im Alt-Kanaan) — man darf viel- 
leicht vermuthen, dass eine Erinnerung daran im Deckel des ,Toten- 
eis* (s. Nilsson, Arch. f. Rel. XI Heft 4; schönes thönernes Exemplar 
aus Korinth im Ethnogr. Museum zu Kristiania) vorliegt. Wurde das 
Totenei selbst etwa als Symbol eines den Manen dargebrachten 
Menschen-Qpfers aufgefasst? (so versteht man auch, wie Neapel auf 
einem Ei gegriindet sein kann, Liebrecht 295). Der feine Meer sand, 
den man in den øido: findet (Stais a. 0., vgl. Poulsen Dipylongr. 21), 
hångt wobl irgendwo mit den weissen Kieselsteinen zusammen, die 
sich z. B. in norwegischen Gråbern des Eisenalters finden? Dies, 
wie die iibrigen Totenpflanzen und Beigaben, um den 
Toten festzuhalten? oder um seine die Leiche wieder aufsu- 
chende Seele zu bannen? Eben deshalb schliesst man wohl so sorg- 
fåltig den Totenkrug. 


1909.] HERMES UND DIE TOTEN. BT 


Auch die Einfachheit oder das gånzliche Ausbleiben der Toten- 
beigaben in den Pithosgråbern mag eher auf eine åltere Auf- 
fassung von den Toten als auf Armut der Hinterlassenen hin- 


deuten. 
Der Gott der Toten und ihrer szci9o0t oder ihrer zvroar) 
ist Hermes Chthonios — ihm (und dem Totengotte Dionysos) 


mit den Toten zusammen*> gilt der Ghytrentag in Athen oi 
zvutoot: er nimmt den Deckel der zxi9ot weg und zaubert mit 
dem Siabe die Seelen empor — als Gott des unheimlichen 
Pithoigienfestes *>. Er hal urspringlich die Spenden ausgegossen 
— als Herr der oeg und der xoai. Er hat auch Antheil 
an den darauf folgenden Opfern. Er hat einen typischen 
Repråsentanten der im Leben und nach dem Tode umbher- 
irrenden untoahotur, den Orestes (vgl. seinen Begleiter 1Tvicdns, 
der dem Namen nach in die Unterwelt gehört), nach Athen zur 
Freisprechung gefihrt. Da haber dieser, erzåhlte man, als 
uovoptyog — gerade wie die Aigineten ihre damit verwandten 
sechszehntågigen Thiasoi mert Guwiig und als uovopayor feierten 
(Plut. qu. Gr. p. 301 e, mit Aphrodisia abgeschlossen, vgl. die 
Hochzeit des [Hades] Dionysos in den athenischen Anthesterien) 
— seinen Krug einsam geleert. Auf die Weise wurden auch 


1 Bethe bei Dragendorff, Thera II 21,33 (die Vtoa: seien Sårge), vgl. 
unten iiber die Aussetzung der Kinder. Auch die Römer haben die 
Toten in irdenen Gefåssen bestattet, und dies giebt uns einen Finger- 
zeig, wie im Arvalendienste die Verehrung der ollae, die aus der 
Tempelthir den Weg hinuntergeworfen (Wissowa, Rel. d. Röm. 487,5), 
d. h. wohl den Seelen nachgeschickt wurden, zu erklåren ist (vgl. 
JvoaCe «does und manes exite patermi). Ein Rest alten Manenkultus 
steckt ausserdem darin, dass der Kultgesang auch an die Laren (ausser 
Mars) gerichtet wird. Sind auch die ,Adonisgårtechen* zu den Toten- 
chytren zu stellen? Zenob. I 49 8xyéoovtat åua tehevtørt TO Je) 
not iutTOVY TAL Els uorvas; Schol. Theokr. XV 112 eiwduor ydo 8 
tots Adøviois mvoovs nat uo0rdds omeioerv Ev tror mto0moteiors, vgl. die 
Chytren mit der Panspermie in Athen. Das Zerbrechen der Töpfe 
(s. Ditmmler, Pauly-Wissowa I 388 und Gruppe G. M. 971,8) gehört 
doch dem Tolenkultus an. 

Es mag sein, dass sich dahinter ein alter Gebrauch, bei der Bestattung 
dem Totengotte zu opfern, verbirgt, vgl. die Opfer an Totengötter bei 
der Leichenverbrennung im alten Indien, Oldenberg a. 0. 577. 

3 Gruppe G. M. 761,9. J. Harrison J. H. St. XX 101; Prolegg. 40. 


[80] 


58 S. EITREM. [No. 5. 


die Seelen einzeln an ihren Gråbern gespeist, und demgemåss 
ebenso gedacht, wenn sie vereinzelt ihre alten Familien auf- 
suchten. 

Den Toten und ihrem Gotte zu Éhren hat man die Krånze 
geflochten (deshalb wohl ”ArSeornowa, die sicherlich von den 
avdn herzuleiten sind), die Chytren mit der Panspermie hin- 
gestellt. Aber nicht allein der grossen Schar gewöhnlicher Toten 
hat man gedacht; auch fir diejenigen, die ohne ordentliches 
Begråbniss umherirren miissen, die im Wasser Umgekom- 
menen, hat man Sorge getragen und ihnen aus Kriigen ge- 
spendet !. ,Sie selen in der deukalionischen Fluth umgekom- 
men*, wie man erklårte, und die Totenfeier håtten dann selbst- 
verståndlich zuerst die Geretteten abgehalten (oui y9ovip væte 
TØY tedvewrtur). Ganz wie auf Aigina, wo die ganze Feier dem 
Meeresgotte zufiel, und die aus Meeresnoth Geretteten — ,,die 
heimkehrenden Achaier* (die autochthonen Athener hatten schon 
betreffs der Chronologie höhere Anspruche) — die Frtrunkenen 
versöhnt und beruhigt haben. Fir die Ertrunkenen hat man 
folglieh, um sie zur Ruhe zu bringen, stellvertretende Ceremo- 
nien vorgenommen (wie man sonst eva onuata errichtete, und 
fir die im Kriege gefallenen, aber nicht aufgefundenen Athener 
eine verhingte Bahre im Leichenzuge mitfolgen liess, Thuk. II. 
35)?*. Die Ertrunkenen stehen im Volksaberglauben ungefåhr 
auf derselben Linie wie gewaltsam Getötete, Selbstmörder u. a. 
Sie werden leicht Wiedergånger. Noch heute glauben z. B. 
die Bulgaren, dass die Leichen von Ertrunkenen Unheil bringen, 


1 Uber die Hydrophorien vgl. Nilsson, Dion. att. 136, 162, ber die ågine- 
tischen Hydroph. Feste 178. 

? In Rom wurde får die in der Fremde Gestorbenen nach Pontifikalrecht 
zu Hause eine terrae injectio vorgenommen (Serv. Aen. VI 366); da- 
gegen galten die im Meere versunkenen Leichen [deshalb wird 
z. B. dem heiligen Lukian, der ins Meer geworfen wird, ein Stein am 
rechten Arm angebunden, Usener Sintfluths. 172 — der Stein ist 
auch xxtozos] als richtig bestattet, quod os supra terram non exstaret 
(Cic. de leg. II 22,57). In Tell Ta'annek hat Sellin, Denkschr. Ak. 
Wien, B. 50,37, zwei grosse, mit Sand gefillte, Kruge gefunden, ,wahr- 
scheinlich xevd ovyuata, deren Seelen man damit Ruhe verschaffen 
wollte.* 


1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 59 


und wie sorgsam die Griechen verfuhren, davon legt Eur. Hel. 
1243 ff. deutliches Zeugniss ab: man rudert bis weit ins Meer 
hinaus, dass man kaum die schåumenden Meereswellen am Ge- 
stade sieht (das Meer darf ja nicht das Geopferte den Menschen 
zuriickfiihren, V. 1271), der nåchste Verwandte (Mutter, Frau, 
Kinder) bringt eine Bahre mit, ausserdem Kleider, Waffen, 
Frichte, und em so00puyiov wird geschlachtet: das Ganze ist 
eine vollgiltige Bestattung, auf offenem Meere, wo Alles ver- 
senkt wird, vorgenommen — der Unterschied ist nur, dass der 
Tote xevotorv & mérxhor Lvydsuasiw bestattet wird. In Athen 
hat man sich sehr verninfltig eingerichtet: im Tempel der Ge 
Olympia hat ein Schlund ,den in der deukalionischen Fluth 
Umgekommenen* das Nötige zugefihrt, Spenden und Honig- 
kuehen (der retåozog und die Gaia sind ja sehr intim) — durch 
diese Fiktion erreicht man die im Meere Frtrunkenen auf dem 
Lande und erspart sich die Reise aufs Meer hinaus. Die jåhr- 
liche Feier macht, mit den Hydrophorien verbunden, einen Theil 
des Toten- und des Hermesfestes aus, auch hier ist Hermes, 
der ,die Seelen zu Wasser und zu Lande abholt* (Diog. L. VII 
31) der Katozoc. In die Herrschalt "ber die Ertrunkenen werden 
sich Hermes und Poseidon urspriinglich geteilt haben. 

Weil es Totenseelen verbirgt, wird das Meer als ein 
Seelenreich behandelt, wohm man Pest-Keren u. dsg. ver- 
bannt (vgl. Gruppe 895,6), dessen Einwohner besonders als 
Delphine (vgl. die Sage von Hermias in lasos, Plin. n. h. IX 
27, in welcher norch Hermes, dem ja auch die Delphine ge- 
hören, als der Gott auch dieser Totenseelen erscheint) sich 
den Menschen zeigen. Gerade deshalb wird z. B. der Seehund 
im apotropåischen Zauber angewandt (s. Riess, Art. Abergl. in 
Pauly-Wissowa, s. auch Liebrecht Gervas. S. 184 f.). Als der 
furchtbare Lebenverschlinger hat das Meer einen tiefen Eindruck, 
besonders auf die Schiffer, gemacht, und gerade der griechische 
Poseidon, der sowohl Möytog wie ”Euzvånog ist und die eher- 
nen Thore des Tartaros baut (Hes, Th. 782 f.), dem man die 
den Toten gehörigen Rosse und das Haar opfert (Stengel, Arch. 
f. Rel. VIII 205 ff.), ist unverståndlich, wenn er nicht zugleich 


60 S. EITREM. 


[No. 5. 
als Totengott aufgefasst wird. Vgl. auch Gruppe 1389,1. Wei 
das Meer (Fliisse, Seen) die Menschen empfångt und als Toten- 


seelen behålt, kann es auch Seelen zur Neugeburt abgeben !. 


Hermes ist aber Gott der Chytren* unoch in eimer anderen 
Bedeutung. Er ist Gott der ausgesetzten Kinder. Poulsen 
Dipylongr. 49 bemerkt richtig, dass man die ,Rackerweiber*, 
&yyvroioroiat, zur Aussetzung der kleinen Kinder verwandte, 
weil die Aussetzung den Charakter einer symbolischen Bestat- 
tung trug (|eylyvrolleiv = &xtidevar und årroxteivar, Schol. Ar. Vesp. 
289)». Dermassen scheint folgieh Hermes Herr der Leichen- 
kriige gewesen zu sein, dass Alles, was da hineingesteckt wird. 
inm gehört. Diese Leichenbestattung wurde aber auf die Kinder 
beschrånkt, was wiederum auf die Stellung des Hermes Eimfluss 
ausiibte. Die &yzvrotørerat legen sowohl die Leichen (nicht die 
Beine) der Toten wie die Lebenden in die Leichengefåsse ”. Dem 
Et. m. S. 313,41 zufolge sind es Ammen, die Kimder aussetzen, 
so auch in Eur. Alope und Menanders Fpitrep., dagegen die 
Mutter selbst mm Eur. lon; alter Sklave des Vaters in Plaut. 
Cist. wie in Soph. Oid.; Alkiphr. III 63 ein Tagelöhner. 


1 Stengel a. Q. 210 trennt mit Unrecht die Rosse und Hunde von den 
iibrigen ,Seelentieren*" — auf einem Ross reitet man und den Hund 
hat man bei sich, im Tode wie im Leben; auch ein Hahn, ein Schwein, 
die man gerne isst, werden ins Toteninteriör so eingefiigt, dass man 
auch hier die wiunos giov erkennt. Gefligelte Seelenpferde sind 
gewiss sekundiår. 

Ähnlich Lippert, Kulturgesch. der Menschh. II 309. 

Pithoi, Amphoren, Hydrien, Stamnoi und Lagynoi, s. Poulsen a. 0. 28. 
NXvtca als Gesamtbegriff Steph. Byz. s. Hoata : 0ov&avtes tipovs yVt0us 
evgor ua dotd (Lobeck Agl. 632). Mit der Chytrenbestattung hingt 
wohl der pythagoreische Spruch zusammen: y"t0as tyvos dro 07000" 
aparide — man wurde dadureh an die Toten erinnert (oder können 
sich 'Totenseelen im die Vertiefung der Asche verstecken?). Es ist wohl 
möglich, dass im Topfspiele (Chytra), wo ein Kind ,,der Topf* heisst 
und Schlåge bekommt, sich eine Frinnerung an ,das Kind im Topfe* 
erhalten hat. — Rohde Ps.” I 231 erklårt die 8yyvtotøtorat aus dem in 
Töpfen aufgefangenen Blute, was mir wenig wahrscheinlich ist. — 
Zum ,Kind im Topfe* vgl. auch Wuttke * $ 55. 


[80] 


(ot) 


1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 61 


Dass aber wirklich, im der Form wenigstens, eine Bestat- 
tung gemeint wurde, davon giebt es noch deutliche Anzeichen !. 
Einen 00woc beim Halse eines Kindes fand Stais Ep. åoy. 
1898,83, ausserdem unter acht geometrischen Vasen eine, die 
einen Granatapifel darstelit (s. T. 25). Wenn man die litte- 
rarisehen Zeugnisse iiber die Beigaben (nicht die sonstigen 7rw0i0- 
uata) der ausgesetzten Kinder durchnimmt, finden wir auch 
hier deutliche Totensymbole und Totengeråte wieder. So finden 
wir in Menanders Epitr. v. 69 Lef.! einen ,soliden Hahn*>, 
ausserdem Axt und Halsband. lon, der bei Eunp. in einem ge- 
flöchtenen runden Korbe, m øxaoyava emngewickelt (955), ausge- 
setzt wird > (in eimer Höhle, sonst gew. im Gebiische oder auf 
dem Berge, Plaut. Rud. 124 in angiportu) hat v. 1485 einen 
Olivenkranz bei sich (Olive im Totenkultus herkömmiich), dazu 
als Halsband zwei goldene Schlangen. Die Axt in Men. Epitr. 
kehrt wieder in Plaut. Rud. 1154 ff., wo dem Kinde beigegeben 
wurden: ensiculus*, securicula, sicilicula, bulla aurea und 
ein Schweinchen (sucula, vgl. Hahn als Totentier oben!). Ebenso 
hat das Kind bei Long. past. I 2 ein Schwertchen (hier ausser 
den ozcaoyava auch ein zaautdiov åAovoyée), bei Heliod. IT 31 
kor 00uo0v>. 


1 Bei Aristoph. Thesm. wird das untergeschobene Kind in einer Chytra 
gebracht (im Zusatze ot0ua «xnoip BeBvouévor mag urspr. eine 
ganz andere Absicht liegen als øra 1 Boon). 

2 S. van Leuwen Mnem. XXXVII 113, der hier richtig ein Sinnbild der 
Seele wiederfindet. 

Vgl. den Korb des Erichthonios auf der Abb. in Roschers M. L. s. vw. 

4 Vgl. den Pfeil, der dem neugeborenen Kindg, auf Ceylon bei der depo- 

sitio zur Seite gelegt wird (nach Dieterich, Mutter Erde 16 ,ein Phal- 

los*). 

Wie verhålt es sich mit der oxdyr7, wodurch im Soph. Tyro Pelias und 

Neleus wiedererkannt wurden? van Leeuwen zu Men. Epitr. 108 stellt 

damit den Ausdruck IToceidæv «at øxdp zusammen (Ar. Lys. 139). Im 

Kindergrabe bei Stackelberg T. 8, S. 42 f. wurden Lekythen (mit der 

Miindung nach dem Haupte) und Schalen gefunden. — Die dé9æ:x sind 

natiirlich /vooiouata, zugleich miissen sie aber auch apotropåische 

Wirkung haben, weil sie dem Kinde im Grabe mitgegeben werden. — 

Bei Ter. Haut. tim. 650 soll der Fingerring, falls das Kind stårbe, 

geradezu als Erbanteil gelten (st moreretur, ne expers esset de nostris 

bomis). ; 


&nr 


62 S. EITREM. [No. 5. 


Die Aussetzung ist folglich der Form nach eine Bestattung, 
in der Wirklichkeit eine Tötung. Ion wurde den Vögeln und 
wilden Tieren preisgegeben (V. 504 i., 951), was Kreusa direkt 
als eine Tötung auffasst (V. 1495, 1500) ., aber viele gute Miitter 
dachten wohl wie die athenische Prinzessin, dass ein Gott das 
Kind erhalten möchte (V. 965).  Dieser Gott war eben Hermes. 

Als Chytren-Gott, nicht als Maørnotog oder ITawdox0o1g oder 
Götterbote uberhaupt, findet Hermes den lon, bringt ihn zu der 
Thir des delphiscehen Tempels, wo die Priesterin ihn als ein 
rechtes &0uwatov, eine Gabe des Hermes. IIooztvÅatoc, findet und 
das Findelkind als eine Gabe Gottes ansieht, wie auch heutzu- 
tage gottesfiirehuige Leute sich der Kinder, die sie in angiportu 
finden, als Gottesgaben annehmen. So hat Hermes auf einer 
tanagråischen Schale * auch den Oidipus (nach C. Robert, 
Homer. Becher 76) auf dem Kithairon gefunden und der korin- 
thisehen Königin tbergeben. 

Dann ist Hermes in Metapont 17a:doxoonc (Hesych), ,der die 
Kinder såttigt* *, geworden, wie so viele andere Gottheiten x0vo0- 
toopot Wurden. Aber als ein zoo zum Leben, nicht zum 
Tode trågt er einen Aristaios, Arkas, Asklepios, Herakles, vor 
Allem Dionysos (vgl. die Sage von lasos oben und Usener, 
Smmtfl. 166 f.). Wie er selbst von einer Maia, einer ,Mutter* 
par excellence, oder Nymphen wie Helike und Kyllene erzogen 
wurde, bringt er jetzt Götterkinder zur Gaia als ,der Mutter 
Erde*, zu Nymphen und Horen. In einem Punkte trifft doch 
die Auffassung von Hermes als Beschitzer der Kinder mit seiner 
Stellung als Seelengott zusammen, nåmlich in der Sage von der 
Erstehung der Milchstrasse. 

Man erzåhlte, dass Hermes das gewaltigste aller Göttes- 
kinder, den Herakles, an die Brust der ehrwiirdigen Himmels- 


1 Die oixtod molkd V. 959 mögen sogar die Totenklage vertreten. 

Abb. in Roschers M. L. u. Oidipus (anders Bete, Theban. Heldenlied 

68 ff.). 

3 Zur Bildung vgl. ta:d0-toi8ns (man könnte auch an die Wz. x=0, das 
abgeschnittene Ephebenhaar und die fuéoa x0voewtis denken; allein 
man hört nichts davon, dass man die Haarlocken, wie sonst [Anthol. 
Pal. VI 309] das Spielzeug, dem Hermes geweiht hat). 


ro 


1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 63 


königin gelegt habe, Erat. cat. 44. Es heisst: pasi tov Eounv 
bad vhv yéveow avanomisar tor Hounhéa nal 169000EW UVTOV 
TO tig Hoas uartn, torv de Imhabe &rrwwonoasav de tyv "Hour 
åroseioasdat uvrtov, al OVTuUG ExyuIEVTOG TOV TLENLOGEVNUTOG 
årotekesdnvat torv PahaEiav uvxhor. Was wir hier von He- 
rakles lesen, hat einer anderen Sagenversion mzufolge zuerst 
Hermes selbst erlebt: er habe die Milch Heras hervorgelockt, 
die Milchstrasse dadurch hervorgerufen, so Fratostenes fr. 2 
Hiller, vgl. fr. 16, Hyg. astr. II 42, Mart. Cap. I 34, Myth. Vat. 
IT 9,2. Die Milchstrasse hatte aber eine ganz spezielle Bedeu- 
tung als Sitz der Seelen!: hier leben die Seelen der Heroen 
fort (Manil. I 758 ff., vgl. Plac. Gloss., Gruppe Gr. Myth. 1055 
und 1037,1); sie ist auch anderswo z. B. in germanischem Aber- 
glauben Seelenpfad. Wie alt diese Vorstellung vom ,Hades im 
Himmel* in Griechenland ist, låsst sich nicht ausmachen 
(s. Rohde Psyche * II 215, vgl. II 95 und Kl. Schr. II 175 f., 
Lobeck Aglaoph. 935), aber schon ,Pythagoras* hat damit die 
Milch als Nahrung der Kinder und die Milchspende an die 
,seelenreinigenden Götter* verbunden?: torv IIvd9ayooav Ot 
«topontw» Atdn»v tor yuha&iav nal vtonov WweV Aronaleiv, 
we Euel ovrmdovuéruv* do mapå tow EYveoL yaha ormévderdar 
TOig Heoic toig TOY VvWNOY KAGFAOTALG, Kl TV ITEG0UT0V (SC. 
WWXLOV) Elg yåveow eivar yåha tyv movTN» toopn» (Mai Procl. ad 
Cic. de re publ. p. 320; Porphyr. de antro Nymph. 928). Dass 
man die Entstehung der Milchstrasse dem Gotte zugeschrieben 
hat, der am meisten auf soleh eimem Himmelpfade wandelt 
(Hermes "Odwoc u. s. w.) [der Pfad des Tages, der Regenbogen, 
ioug, ist dagegen seinem weiblichen Gegenbilde zugefallen]|, der 
ausserdem dariber die Seelen der Gestorbenen fåhrt (als wwvxo- 


1 Gruppe G. M. 1085. Vgl. den griechischen Volksglauben Arist. Pac. 
831 f. æs dotéoes yiyrdued” otav vis anodurn (Dieterich, Nekyia 24,1; 
dazu die arab. Weinspenden an die Toten und an die Gestirne? Well- 
hausen, Skizz. II 111). 

Milehopfer in Griechenland an einen Heros in der Vollmondsfrihlings- 
nacht (Philostr. Her. II 4 p. 291), an Hekate und die Erinyen (t: 
TeunOueta altais leo monava nat ydha Er Hyyeot uepaueiors, Schol. 


Aisehin. I 188), s. auch Rohde Ps. * I 242. 


[80] 


64 S. EITREM. [No. 5. 


ztoumtc), und der die Seelen der ins Leben Fintretenden zur 
Geburt im menschlichen Körper daher herunterbringt (denn diese 
Vorstellung darf man wohl dem eben angefuhrten ,Pythagoras* 
konsequenter Weise beilegen) — das Alles scheint ganz natirlich, 
wenn man bedenkt, dass man dem Wanderer Hermes bei der 
Geburt wie beim Tode begegnet: als evykaf (wie er bei den 
Hirten hiess, Anth. Pal. IX 744,8) dient er der Kinderwartung 
und nimmt er am chthonischen Siihnopfer teil — deshalb lag 
es nicht so fern, auch der TaAaE&iac, der schon durch seinen 
Namen dieselben Vorstellungen verbindet, an Hermes als ,,Kind* 
oder ,,Kinderpfleger zuriickzufihren — die Milch entstammt der 
Himmelskönigin und der gewaltige Herakles hat, wie die ge- 
wöhnliche Sage lautete, die Brust der Måchtigen gesåugt. Aber 
Hermes 1laÖoxoons hat ihn dahin gebracht. 


1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 65 


Nachtråge. 


S.6. Zum Bauopfer fihre ich noch aus Crooke in En- 
eyclop. of Rel. I 450 an, dass bei den Mal Paharias die Ahnen- 
seelen mit den ,Göttern der hölzernen Såule* identifiziert werden, 
d. h. der Såule, die das Hausdach trågt: ,around this centre 
are grouped a number of balls of hardened clay, represent- 
ing the ancestors of the family to whom the first-fruits of 
the earth are offered (Frazer G. B. * Il 460 ff.) and the blood 
of goats amd fowls poured forth at the foot of the pillar that 
the souls may not hunger im the world of the dead* (Risley, 
Tribes and Castes II 71). Uber das Bauopfer handelt ausfiihr- 
lieh Hock, Gr. Weihegebråuche (1905) 77 ff., der ,die Grund- 
idee des Bauopfers in der Beschwichtigung der Unterirdischen* 
findet, was ich jedenfalls nicht får den urspringlichen Grund- 
gedanken halten kann. Jeder Bau muss seinen eigenen ,,Bau- 
geist*, d. h. seine eigene Totenseele, haben, auch wenn man 
nur lange Steine als Kenotaphien, wie bei den nicht-arischen 
Kafiren in Hindu-kush, errichtet und durch Ziegenopfer ,weiht* 
(Grooke mm Ene. I 452). Wenn das Opfer nur die ,Unterirdi- 
schen* versöhnen sollte, warum vergråbt man nicht die Ghytra 
einfach in den Boden, statt sie in das Bauwerk zu vermauern? 

S. 7. Als solche im Inneren der Tempel begrabenen oder 
sich aufhaltenden Heroen sind besonders erwåhnenswert Ke- 
krops, der an der SW.-Ecke des Frechtheions begraben lag 
(&il två yovig oder &rui två so0aråser th 16008 tov Keugomiov 
CIA I 329 a col. I 9 u. 6., s. Wachsmuth, Stadt Athen I 450), 
und Kychreus bei Demeter in Eleusis (Strabo IX p. 399). 

S8. Auf dem Markte in Mantineia lag Podares begraben 
(Paus. VIII 9,5), im. Sekyon Euphron (1. Hålfte des 4. Jahrh.s 

Vid.-Selsk. Forh. 1909. No. 5. 5 


66 S. EITREM. 


AM [No. D. 


Xen. Hell. VII 3,12), in Megalopolis war [nach Foucarts Ergån- 
zung] die Aschenurne des Philopoimen ebenfalls auf dem Markte 
in einem Mnema beigesetzt (Dittenb. Syll. * I 289). 

S.11, A. 1. Damit ist das Ei Ledas, das an der Decke 
des Tempels der Hilaera und Phoibe in Sparta aufgehångt 
und mit Tånien umwickelt war (Paus. IT 16,1), zusammenzu- 
stellen. 

S.11. Zu den bei den Stadtthoren begrabenen Heroen 
vgl. das Heroon des Ghalkodon vor dem peirauschen Thore 
in Athen, ,eines im Kampife gefallenen Landesfeindes* (Plut. 
Thes. 27, Klugmann Amazonen 40, vgl. Heptachalkon Plut. 
Sulla 14, Lolling Geogr. in I. Millers Handb. IT 303, Wachs- 
muth St. Athen II 226, vgl. auch den ,Landesfeind* Neoptole- 
mos in Delphoi und die Heroisirung des salaminisehen Königs 
Onesilos in Amathus [5. Jhrh.], Herod. V 114), dasjenige der 
Amazone Antiope bei dem itonisehen Thore (Wachsmuth I 
151 f.); an einem anderen wiederum lag Solon (vgl. das Altar 
för Akamas am Dipylonthore, d. h. fir den Stammheros der 
Phyle, in welcher Kerameikos lag, CIA II n. 1664). 

S. 17. Fiur das Opfer an der Schwelle ist die Vorschnit 
der Geopon. XV 8, die Haus und Hof vor Zauber schiitzt, hoch- 
interessant: ovov wuékavog Omxhnv tot dekt Muov VitO TOP 
ovdbv tig eisodov, nal Enige Öntivnv mwvivnv vyoar... xal 
«ac sal oplyavov Hoaskewmtiuor sol apdaumuor nat uvurvor, 
«woTtov Ewuuove hponuors nach Hock Weihegebr. 85), oxiAAas, 
oréuua 80000 hkevnol hn porno", uyrov, legur Borarny, Hetov, 
dadia stebzva, nat åudoarrov 10 vætovåoor ratt unva vide, 
nal &riyvoov al sravomneoutav &rxBahor upes. Da hat man 
eine sehöne Sammlung von den oben Kap. 4 behandelten Toten- 
symbolen und Totenbeigaben. 

S.29, A. 1. Auch die Leichenbinden, die man zuweilen 
auf alten Lekythen sieht (Hock, Gr. Weihegebr. 15) und die 
dann direkt auf die Grabstele ibertragen werden (ebd. 15), 
sollten wohl urspriinglich den Toten festbinden. 

S.30. Hahn, vgl. Crooke Encycl. of Rel. I 450: bei einem 
ind. Stamme wird die Begråbnissfeier mit einem Hahnopfer be- 


1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 67 


sehlossen: dessen Fleisch wird von allen Mitgliedern der Familie 
gegessen. 

S.31. Eidechse. Hekate verlangt zur Ausstattung ihres 
Bildes u. A. Fidechsen, Euseb. praep. ev. V 12 Dind., im Liebes- 
zauber verwendet bei Theokr. 9,58; nach Plinius XXX 15,49 
ist die Wirkung antaphrodisisch: tn urina virili enecata lacerta 
venerem ejus qui fecerit, cohibet; nam imter amatoria esse 
magi dicuni. 

S.33. Oionismen aus Spinnen, Wieseln, Katzen und 
Hasen erwåhnt Xen. Mem. I 1, 4, 14. 

5.39. Vor dem Thore der ,Unterwelt* (zwischen dem 
Areopag und der Akropolis) lag das Heiligtum des Hesychos, 
dem die Hesychiden vor dem Semnenopfer einen Schafbock 
opfern (Schol. Soph. O. K. 489). 

S.42. Nach GCrooke in Eneycl. of Rel. I 451 erreicht das 
Totenfest bei den Luhupa Någas in Assam, das im Dec. ge- 
feiert wird, semen Höhepunkt in der Neumondnacht: hier jam- 
mern die Verwandten iiber die im letzten Jahre Verstorbenen 
(Journ. Anthrop. Inst. XXVI 194). [Dagegen fållt das Aller- 
seelenfest der orthodoxen Hindus m die mondlose Hålfte des- 
jenigen Monats, der unserem August-September entspricht|. 

5.42. Dem Totenkultus åhnlich ist auch das Verfahren 
eimes Klearchos bei Porphyr. de abst. Il 18 (Theopomp): ær 
TAVTOV TOÖV sTEQLyLVOUEVOV KALITOV Kal TOY Voalur, å Ex TG 
me haupaverat, tois Jeoic (d.h. Hermes und Hekate) zac 
ånaoyue åwovéuew” not va uev 00ti3évar (also Eéria = 
Lectisternien?), va de xadayilew. 

S.45. Kalypso fasst Ed. Meyer als eine ,Variante des 
Hades (resp. der Phaiaken)* auf, Gesch. des Altert. II 104. 

5.46. Fir die ehemalige Stellung des Hermes als Todes- 
försten zeugt auch der Umstand, dass er mit Zeus (Chthonios) 
zusammen zur Blutsåttigung der heroisirten Toten in Plataiai 
eingeladen wird, Plut. Arist. 21: xavevåuevos Ai not "Eoui 
pIovip maouraket tove åyadoig avdoug vovg væen vijg EAAadog 
0 davovtag &ri to Öeizevov ual thv aiuaroveiav. Gerade wie 
Hermes hat sich auch Hekate den Toten zur Seite gestellt 


68 S. EITREM. [No. 5. 


und ihren Anteil am Totenopfer gefordert, Bekker Aneed. 247,97: 
'Enatala* vu til Fxdty Yvoueva, tueo E07L TØV VeLQOV Evayis- 
uata. So auch Hermes als GChytrengott am (Chytrentage in 
Athen. 

Wåhrend Hermes (und Hekate) als Todesgott eine deutliche 
Entwickelung durchlåuft und, wie im Himmel ein olympischer 
Diener, so auch in Hades ein subalterner Beamter geworden 
ist — was mit der abnehmenden Furcht der Lebenden vor der 
Macht der Toten im Zusammenhange steht — ist Hades immer 
eine blasse Abstraktion ohne Kultus geblieben. Hermes hat 
entschieden seine grösste Zeit gehabt, als die Macht der Toten- 
seelen ihren Höhepunkt erreichte. Aber diese Fpoche liegt der 
Zeit weit voraus, wo die Athener die Toten als ,Giåste* be- 
trachteten, denen man nur 3 Tage im Jahre die Thir offen zu 
halten brauchte. Der ganze Kultus des Hermes schemt von der 
Urzeit zu stammen, als er als tragender Mittelpfeiler des Hauses 
(é0er0ua tig olxiag, Wie man spåter einen Vaterlandsretter &oeroua 
rne Tooiag nannte) die Wohnung der Lebenden zusammenhielt 
und unter dem Hausboden die verstorbenen Familienmitglieder 
sammelte.  Spåter haben diese als ,Heroen* die einzelnen 
Theile des Hauses 1n ihren Schutz genommen, und so erhalten 
wir einen H. é&rviréytos, &tistaduoc u. dgl., endlich eine Demeter 
&rrowzdia, eime Göttin Mvyia (Insehr. aus Mytilene GColltz, 
Dialektinschr. 255) u. s. w. 

S. 51. Die ebd. gegebene Deutung der xatoyot Åtdor hat 
schon Roscher mm der Abh. von der Kynanthropie vorgetragen. 
— Die Hermen sind urspringlich Phallossteme, und Hermes 
selbst bedeutet dem Namen nach sowohl den Gott des , Stitzens* 
wie des ,Stossens*. Prof. Magnus Olsen erklårt in Uberein- 
stimmung hiermit nach miindlicher Mitteilung das altnord. bautadr 
in bautadarsteinn als ein nom. agentis, ,Stosser*, vom Phallos, 
und verweist auf den phallosåhnlichen Bautastein aus Vedel- 
spang im Kieler Museum. Dass die gr. Hermen und der 
altphrygische Grabphallos sich hier anschliessen, ist augen- 
scheinlich. 


1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 69 


S.52. Das Wahrsagen der Totenseelen kann sich direkt 
durch das Bewegen der Grabsåule åussern, wie es aus Paus. 
IV 32,3 hervorgeht: man bindet den Opferstier an die Grab- 
såule, %o0v;ovuérum de ot al ouorovt nv 6 ulvr vn, 
Meooyviowg &otiv alorov (gutes Wahrzeichen), ov xtvndvrog Ode 
aovupooa &rayyéhhet to oqueior. Aehnliches liegt wahrschein- 
heh auch dem Berichte zu Grunde, dass die beiden Grabstelen 
der Boreaden auf 'Tenos sich bewegen, wenn der Nordwind 
iiber die Insel weht (Apollod. II 15,2; Ap. Rh. I 1298 ff., vgl. 
Göttl. Zwill. 59). Nach dieser Anschauung repråsentrt der 
Grabstein den Toten selbst, ist jedenfalls seinem Willen 
unterthan. 

S. 55. Die Gefåhrliechkeit der Kinderseelen geht auch aus 
Paus. VIII 23,6 iiber die gesteinigten Kinder in Kaphyai her- 
vor, die Abort der Weiber verursachen. Wenn Medeas Kinder 
im Heratempel, diejenigen der Kaphyeer im Tempel der Artemis 
begraben liegen, haben wir dies als einen Rest der urspring- 
lichen Bestattung (oder des urspr. Kinderopfers) unter dem Haus- 
boden anzusehen. 

S. 58. Mit der athenischen Ceremonie, die m. E. die im 
Meere Umgekommenen betrifft, verglerche man, was Arrian bei 
Eust. p. 1615 åber die Bithyner berichtet: ove vehovrtat tu 
VEXVOLA, Kalev Ovouasti TUG TOY KaTtoLouErnv WVXAE OGOL 
Tehevrav Ervyor vVæENONLOL, Kal srapanrakstv atrtove elg TOIG 
(im Totenkult bekanntiich herkömmiiche Zahl) xai dieoSat åveh- 
Jelv Wg ueraoyorer Te darröc. Man erinnert sich leicht des 
Odysseus, der verspricht nach seier Heimkehr den Toten ein 
Opfer darzubringen (Od. XI 30 f.): oveigav Bovv $&er von» 
T éwrinoeuer E0AOV. 

S. 59. Das Meer als Reich der Seelen — vgl. den Heros 
von Temesa in S.-Italien, der von Euthymos ins Meer ge- 
trieben wird (sekundår ist er deshalb zu einem Begleiter des im 
Meere umherirrenden Odysseus geworden), Paus. VI 6,7 If, 
Strabon VI p. 255. Euthymos selbst verschwindet im Flusse 
Kaikinos bei Lokroi, Ael. v. h. VIII 18. 


70 S. EITREM. [No. 5 


S.62. Wie xatdo-z0016 Ist auch der Gott (Heros) Mvia-%0016 
(s. Plin. n. h. X 75: protinus intereunt [muscae] qua litatum 
est ei deo) trotz Usener Göttern. 260 zu erklåren. Das xooeiv 
ist doch meht = &xxo00etv. Das diesem Myiagros (Arkad.) oder 
Apomyios (Elis) dargebrachte Opfer såttgt auch die Micken. 
Also ricehtig Ael. h. a. XI 8 åber das Voropfer beim Apollon- 
feste auf Leukas: ai de (uviav sc.) &urånodetoar vov aluarog 


d , 
apuvikorrat. 


Totenei im Ethnogr. Museum zu Kristiania (s. oben S. 56). 


Adler 31. 
Adonisgårtehen 57. 
After 30. 

Agastrophos 37. 

Ahnen 19, 99, 94, 59 f. 
Aloaden 50. 

Alp 31, 37, 44. 

Altar 6, 27, 50. 
Anthesterien 91, 49, 58. 


Aphrodite 24, 28, 31, 37, 45. 


Apollon 8, 24, 30, 34, 36 f. 
Artemis (Orthia) 97 f., 36. 
Arvalien 57. 

Athem 91. 

Atlas 51. 

Auge 46, 481. 

Aussetzung 60 ff. 
Ausschiitteln 99. 


Bad 90. 

Bast 928. 
Bauopfer 6, Nachtr. 
Betel 21. 

Blitz 97. 
Blumen 929. 

Blut 91. 
Blutsauger 54. 
Bohne 98, 35. 
Braut 14, 19, 58. 
Brimo 10. 
Bukoliasten 15. 


Caeculus 48. 
Cardea 35 f. 
Carna 35 f. 
Chalkiope 38. 
Chalkis 17. 


HERMES UND DIE TOTEN. 


Register. 


Chalkon 17, 38, 44. 
Charila 45. 
Charonmiinze 47. 


Chinesischer Herdgott 42. 


Choen 921, 57. 
Chytren 7, 57. 
Cunnus 32, 44. 
Cypresse 29, 95. 


Dach 11. 

Daphnis 928. 
Delphine 59. 
Dionysos 24. 

Dorn s. Weissdorn. 
Dreiweg 11, 40. 


Eber 32. 
Ei 11, 56, Nachir. 


Eidechse 31, Nachtr. 


Eiresione 93. 
Epheu 99. 
Eppich 92, 28. 
Erdbeerbaum 99. 


| Erinyen 43, 48. 


Ertrunkene 58 f. 
Erz 16 f. 

Eschara 50. 

Esel 32, 40, Nachtr. 
Eudoros 46. 

Eule 32. 


| Eumeniden 983. 
Eurypylos 17, 88, 44. 


Fackel 96. 
Fell 583. 
Fenster 99. 
Feralien 18 f. 


71 


72 


Fett 90, 35. 
Fieber 32. 
Finger 32. 
Fledermaus 32. 
Fliegen 92. 
Frosch 40. 
Fruchtbarkeit 24. 
Fuchs 48. 

Fuss 29. 


Gaia 40, 59. 

Galinthias 33. 

Genitalia 24 f. 

Gespenst 15, 18, 52. 
Gorgonen 48. 

Grab 4 ff., 10, 20, 29, 39, 43. 


Grabstele 19 f., 46, 51, Nachtr. 


Grenzen 12 f., 40. 
Grenzsteine 50. 
Giirtel 28. 


Haar 22 f. 

Hades 38 f., 46, 683. 

Hahn 8, 14, 17, 95, 30, 61. 
Harpyien 18. 

Hase 2. 

Hausotter 15. 

Heilige 19. 

Hekate 34, 40, 48, 59 f. 
Helleborus 29. 

Herd 4, 6, 8, 14, 18, 50. 
Herme 29, 7, 19, 90, 32, 44. 


Hermes des. 95, 30 ff., 36 f., 41 ff., 


51 ff. 
édds T. 
åmitéouros 19 
evylag 64. 
å evtapravotns 46, 49. 
åpéotios 9. 
Jvoatos 36. 
Å «dto0s 49 ff., 59. 
z0avatos 43. 


E «tdoos 46. 

3 ÅeEvxos 20. 

3 UCVTIS 52. 

aa uvyeos 9. 

M ztardoxoons 69. 
ai mokiyros 98, 51. 
Å 7tounos 69. 

a TooTVÅuos 19. 


S. EITREM. 


| Hermes svåuios 19. 


x yuovdotns DA. 
Ag ydowvuos ST I. 
Hermesstab 49. 


| Hestia 9. 


Hesychos 10. 
Himmel 68. 
Hochzeit 23, 28. 
Hoden 9, 32 f. 
Honig 15, 48. 
Hund 17, 32, 47. 


| Hyåne 32. 


Hyakinthos 7, 17. 
Hypsipyle 38. 


Ianus 33. 
Iolaos 7. 


Kåfer 30. 

Kalypso 45, Nachtr. 
Katze 37. 

Ker 91, 30, 48. 
Kerambos 30. 
Keuschlamm 98, 36. 
Kind 5 f., 48, 54 fl. 
Kithara 44. 

Kleider 45. 
Knoblauch 97. 
Kopf 14, 17, 55. 
Korythale 19, 25. 
Koth 41. 

Kranz 90, 99, 46. 
Krebs 30. 

Kreissen 30. 

Kröte 18, 32. 
Kuchen 483. 
Kuhstall 15. 


| Kiissen 14, 19. 


Lampe 7. 

Lara 9. 

Laren 8, 15, 91. 

Laverna 52. 

Lauch 27. 

Leto S. 

Leukophryene 7. 
Liebeszauber 92, 31 f., 45. 
Lorbeer 29, 97 f. 

Lygoi 27. 


1909.] 


HERMES UND 


Maena 18, 29. 
Majoran 29. 
Mandragoras 29. 
Manen 18, 33, 35, 37, 45, 52. 
Mantel 45. 

Markt 8. 

Maus 8, 38. 

Meer 59. 
Meerzwiebel 96. 
Melampodium 29. 
Melampus 29. 
Menstrualblut 21. 
Mercur 98. 

Mileh 15. 
Milehstrasse 62. 
Möve 31. 

Mund 91, 24, 46 f. 
Mundus 6, 18, 58. 
Miinzenopfer 45, 47, 52 f. 
Muta 18. 

Myrrine 38. 
Myrte 24 f., 45. 
Myrtilos 25. 


Nigel 18, 22. 
Nekromant 51. 
Neumond 98. 
Niesswurz 99. 
Niisse 27. 


Oel 15, 19 f., 25 f. 
Ohr 21, 47. 
Oidipus 62. 

Opis 7. 

Opferzeit 41 f. 

Orestes 36, 57. | 
oodos YT. | 
Ovddata 16. | 


Paion 37. 

Pantoffel 44. 

Pech 91 f. 

Peirithoos 50. 

Pelops 9. 

Penaten 8, 23, 34. 
Penis 17, 27, 28, s. Phallos. 
Persephone 10, 16. 
Pfeiler 6, Nachtr. 

Pferd 30, 32. 

Phallos 95 £., 31, 38, 44. 


VE 


DIE TOTEN. 


Phineus 48 f. 
Pluton 24. 
Poseidon 58 f. 


| Prometheus 50. 


Prytaneion 9. 

Pylades 36. 

Pylaios (Pylartes, Pylios) 38. 
Pythagoreer 22 f., 40 f., 46, 48, 60, 63. 


Rabe 21. 
Revenants 49 ff. 


| Rose 99. 


Rickwårts 39. 


Salben 19, 35. 
Salbsteine 90. 
Sandalen 95, 44. 
Saturnalien 51 f. 
Schaf 17. 

Schildkröte 32. 
Schlaf 56. 

Sehlange 15, 17 f., 29, 31. 
Sehlingkraut 29. 
Schliissel 15, 33, 37 f. 
Sehmetterling 31. 


Sechuh 44, 47. 


Sehweigen 10. 

Schwein 32. 

Schwelle, s. Thirschwelle. 
Schwert 18. 


| Sigelos 10. 


Sisyphos 50. 
Skorpion 31. 
Spenden 13. 
Spitzmaus 8. 
Stabwurz 929. 
Stallsehwelle 17. 
Steinwurf 41, 55. 
Strophios 36. 


Tacita 18. 

Tantalos 51. 

Taubheit 30. 

Tereus 49. 

Theseus 50. 

Thesmophorien 28. 

Thor 11, 32. 

Thiir 10, 18, 22, 25 f., 28, 33, 839. 
Thiirangeln 14, 25. 34 fr. 
Thiirpfosten 14, 19 f.. 29. 


74 


S. EITREM. 


Thiirschwelle 10, 19f., 16, 18 f., 27, 
29, 33, 37. 

Tod 56. 

Topf 17, 26, 31 f., 55 ff., 60. 

Totenei 56. 


Vampyrglaube 47 f., 49 f. 
Vesta 14. 


Wahrsagen 52 f. 
Wasser 15, 19 f., 34, 43 f. 
Wege 41. 


HERMES UND DIE TOTEN. 


[No. 5. 1909] 
Weihrauch 18, 48, 52 f. 

Weiss 91. 

Weissdorn 21, 24, 96 f. 
Wiedergånger 54 ff., 58. 


| Wliesel 38. 


Wolf 32. 
Wolle 19. 


Zåhne 24. 
Ziege 32. 
Zunge 10, 47 I. 
Zwiebel 96. 


Gedruekt am 24. April 1909. 


PORTLANDIA-NIVEAUET 


VED 


SKAADALEN STATION. 


AF 


P. A. ØYEN. 


(CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1909. No. 6). 


SE rer 


CHRISTIANIA. 
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD. 
1909. 


Fremlagt i den enn isy Klasses Møde 25de Septembe 


A. W. BRØGGERS B 


PN lerede for fem aar siden, nemlig 1 Videnskabs-Selskabets 
møde 25de septbr. 1903, fremlagde jeg til trykning en liden af- 
handling, hvori jeg søgte at vise, at vi i vort land kan adskille 
to forskjellige formationsled, for hvilke Portlandia arctica Gray 
kan betragtes som ledende form, om vi kun tager hensyn til den 
del af vor kvartærformation, der er samtidig med eller yngre 
end afsætningen af de saakaldte store raer, som udgjør en saa 
karakteristisk linje i den sydlige del af landet paa begge sider 
af Kristianiafjorden. Disse to formationsled antoges ved samme 
anledning at være skilt ved en afsælning af helt anden karakter, 
en afsætning indeholdende en udpræget Mytilus-fauna. Dermed 
skulde altsaa være paavist en klimatosellation af ikke ganske 
ubetydelig størrelse, en klimatoseillation, der ogsaa paa anden 
maade maatte have sat sine mærker i vort lands kvartærgeolo- 
giske forhold, i afsætningerne selv og deres topografi, i deres 
fauna og flora. 

De senere aar har af mange grunde ikke været egentlig 
gunstige for mine undersøgelsers fremskridt; men jeg har dog 
søgt, saalangt forholdene har tilladt, at udvide kjendskabet til de 
forskjellige enkelte afdelinger af vor kvartærhistorie, og endskjønt 
jeg endnu ikke har rukket at give en samlet fremstilling, naaedes 
dog en almindelig oversigt, idet jeg fandt det efter min mening 
bedste billede af de forskjellige formationsleds stilling at kunne 
fremstilles paa følgende maade!: 

I. Ra-glaciale-trin, 
IL. Aas-trin, 
III. —Aker-trin, 


I Christiania Vid.-Selsk. Skr. Math.-naturv. Kl. 1908, no. 2, pag. 118. 


4 P. A. ØYEN. [No. 6. 


IV. Romerik-trin, 
V. Mytlus-niveauet (220—205), 
VI.  Portlandia-niveauet (205—170), 
VIL. Littorina-niveauet (175—130), 
VIII. Pholas-niveauet (142—89), 
IX. Mactra-niveauet (90—65), 
X. Tapes-niveauet (70—45), 
XI. Trivia-niveauet (46—21), 
XII. Ostrea-niveauet (21—0), 
XIII. Mya-niveauet (0), 
hvor de i parenthes vedføiede tal betegner de respektive niveau- 
ers begrænsende høidetal angivet i meter over havet og 
bestemt omkring den indre del af Kristianiafjorden. Den paa 
hvert enkelt sted gjældende gradientnormal bestemmer saa de 
respektive niveauers høide over havet videre ud over landpladen. 
I en række mindre afhandlinger og 1 mine forelæsninger for 
viderekomne ved universitetet har jeg nu 1 en række af aar, efter- 
haanden som undersøgelsen skred frem, søgt at vise, hvorledes 
den meget vekslende sammensætning og fordeling af vore kvar- 
tære afsætninger simplest, og derfor efter min mening naturligst, 
lader sig forklare ved at antage en række kontinuerlig paa hin- 
anden følgende oscillationer, dels i de klimatiske forhold og dels 
1 strandlinjens, eller med andre ord landpladens beliggenhed. 
Der blev f. eks. gjort forsøg paa at vise, hvorledes den 
varme Tapes-tid tillige maatte være en fugtig tid med et atlan- 
tisk klima, altsaa forholdsvis liden amplitude 1 den aarlige tem- 
peratur, medens den forudgaaende lid, Mactra-niveauets, netop 
karakteriseredes ved helt modsatte forhold, idet de havfaunistiske 
forhold tyder paa et noget strengere klima, men den første ind- 
vandring af de kuldskjære løvtræers flora her antyder et forholdsvis 
meget varmt og tørt klima, mindst ligesaa varmt som 1 nutiden, 
vel heller betydelig varmere; thi i nutiden er vel nærmest denne 
flora paa retur, medens den i Mactra-niveauets tid var i rask 
indvandring. Disse to fænomener kan forklares ved at antage 
denne tid som udpræget kontinental, strenge vintre, varme som- 
mere, ja saa varme, om ikke varmere end det sidste store afsmit 


1909.] PORTLANDIA-NIVEAUET VED SKAADALEN STATION. D 


af vor kvartærhistorie har været vidne til. Dette kontinentale, 
tørre klima antydes ogsaa ved de vel udviklede erosionsterrasser og 
svagt udformede akkumulationsterrasser inden dette niveau, hvor 
erosion synes at have havt forsprang for akkumulation. Det 
modsatte maatte igjen have fundet sted inden det forudgaaende 
tidsafsnit, Pholas-niveauets tid, hvor de store, fremtrædende 
akkumulationsterrasser antyder en gjennemgaaende fugtig periode, 
men med sit Pholas-selskab en forholdsvis varm, medens 
mangelen paa kuldskjære løvtræer karakteriserer den tids land- 
temperatur. Littorina-niveauet, med de rige skjælbanker 
lige ind paa datidens strandlinje, antyder det rene, salte strand- 
vand, altsaa den forholdsvis ringe nedbør, og i samme retning 
af et forholdsvis kontinentalt og derigjennem forholdsvis tørt 
klima viser ogsaa de i strandbeltet optrædende erosionsfænomener 
og de trods sin fossilrigdom dog forholdsvis svagt udviklede 
akkumulationsterrasser. 

Men denne udprægede veksling fortsætter videre; thi det foran- 
liggende niveau, som jeg har benævnt Portlandia-niveauet 
efter den karakteristisk arktiske form Portlandia arctica Gray, der 
under denne tid for sidste gang gjester vort lands sydlige del, hvor 
man paa Romeriksletten kan se, hvorledes denne arti dverg- 
former fører en hendøende tilværelse sammen med en anden be- 
slegtet form, Portlandia lenticula Møll., som saa efterhaanden 
erobrer pladsen. Men disse lerterrasser med tilhørende sand- og 
grus-faciesdannelser er de største, vort land eier; akkumulationen 
maa have været sterk, altsaa nedbøren rig, klimatet fugtigt, men 
koldt, som afsætningernes indesluttede fossiler viser. I den syd- 
østlige del af vort land maa en kraftig bræudvikling have fundet 
sted, med en rigelig afsætning af rullestensmaieriale, grus, sand 
og ler, særlig inden de store østlandske indsjøers omraade. Her 
har vi den karakteristiske Portlandia-fauna. Men som i 
bræernes nærhed maa ogsaa f. eks. 1 datidens trange dalfører 
videre udover det kolde, ferske brævand have holdt sig i over- 
fladen og fortrængt den saltvandelskende littoralfauna; thi det 
ellers saa rigt skjælbankeførende landskab omkring Tistedals- 
vasdraget mangler littoralbanker med fossiler fra denne tid, eller 


6 P. A. ØYEN. [No. 6. 


de er i det mindste ikke fremfundet; men sublittorale grund- 
vandsbanker er hyppige, fordi paa dybere bund det saltere vand . 
har kunnet trænge ind. Ligeledes kan man over store stræk- 
ninger i vort lands sydøstlige del følge de fremtrædende littoral- 
facies, rullestensbankerne, der svarer til de fossilførende grund- 
vandsbanker og de fossilførende lerterrasser. Disse rullestens- 
banker, ofte udprægede strandvolde med store blokke, ligger ved 
Kristianiafjordens bund i en høide af ca. 205 m. o. h. De leder 
tanken hen paa de strandafsætninger, man i nutiden ser ved en 
egte arktisk kyst, f. eks. Spitsbergens. 

Foran de store sydnorske indsjøer møder vi store moræner, 
der 1 tid vistnok svarer til den saaledes markerede strandlinje. 
Selve den maade, hvorpaa det glaciale kompleks forbindes med 
den marine faciesdannelse, udtrykker dette med bestemthed. 

Forud for denne tid maa imidlertid forholdene have været 
helt andre. Thi ved en høiere liggende strandlinje lykkedes det 
mig sommeren 1902 i Skaadalen, nær Skaadalen station paa 
Holmenkolbanen, at fremfinde en Mytilus-fauna i en høide af 
220 m. o. h. Denne fauna var ikke særdeles artrig, men der- 
imod individrig; der fandtes saaledes: 


Mytilus edulis Lin. 
Macoma baltica Lin. 
Mya truncata Lin. 
Sazxicava pholadis Lin. 
Balanus crenatus Lin. 


Men den samme fauna gjenfindes ogsaa 1 leret lige ind 
under randen af Portlandia-niveauets store morænelinje, og 
ler er fundet saavel under disse moræner som indesluttet i store 
klumpformede masser i morænerne selv. Det naturlige var da 
at antage, at det var det samme fossilførende Mytilus-ler, der 
fortsatte under morænen, var oprodet av bræen og af denne 
trykket ind i morænemassen 1 lighed med andre blokke. Per- 
sonlig har jeg følt mig overbevist-om, at saa var tilfældet, saa 
meget mere som paa flere steder Portlandia-niveauets ter- 
rasse viste sig tilbygget den høere liggende Mytilus- 


1909.]  PORTLANDIA-NIVEAUET VED SKAADALEN STATION. 7 


niveauets terrasse. Naar man derfor tog de topografiske forhold 
med 1 betragtning, blev fænomenet uforklarligt paa anden maade; 
men det har dog været vanskeligt at vinde gehør for en saadan 
opfatning. 

Endskjønt det saaledes for mig personlig ikke var nogen 
overraskelse, var det mig dog en tilfredsstillelse, at det paa en 
af mine ekskursioner med de studerende 1%, 1908 lykkedes at 
fremfinde fossiler under saadanne forhold, at det vistnok nu 
maa siges at være indregistreret i kjendsgjerningernes række, at 
denne opfatning af forholdet mellem disse to formationsled er 
den rigtige. Da dette var en meget interessant og længe elter- 
søgt forekomst, har jeg allerede et par gange foretaget under- 
søgelser paa stedet. 

Stedet ligger lige nedenfor Skaadalen station. Det 
faste fjeld, der her bestaar af en til hornfels omvandlet, silurisk, 
kalkknollet skifer, viste en smukt bølgeformet overflade med 
udpræget isskurede former, hvor de skarpt fremtrædende stød- 
sider og mere abrupte læsider traadte tydelig frem. Hyppig 
ser man de karakteristiske kanaler, og saavel disse som fjeld- 
fladen ellers er furet og stribet 1 retning N—S med de sæd- 
vanlige deviationsfænomener. Hyppig ser man det faste fjeld 
stikke op i det løse terræn, medens mellemrummet mellem de 
enkelte knauser er udfyldt af rullestensmateriale, grus og sand. 
I en lang aarrække har jeg nu, ofte flere gange om aaret, besøgt 
det nedenfor stationen i dette terræn aabnede grus- og sandtag; 
men hvad der har været at se, har kun været sand og grus, om 
igjen og om igjen, med sten iblandt, eftersom gravningerne 
skred frem. 

Nedover fra stationen har man i snit, aabnede i det her 
svagt heldende terræn indtil ca. 4 m. under stationen, altsaa ca. 
206 m. o. h., havt anledning til at studere en ganske regelmæssig 
bygget littoralafsætning, med en rig veksling af grovere og finere 
materiale, grus og sand, med enkelte noget større blokke iblandt, 
de enkelte skikter af 1/3—1 dm. tykkelse, det hele sjelden over- 
stigende halvanden til henimod et par meters mægtighed og 
dækket af en to—tre decimeters muldjord. | 


8 P. A. ØYEN. [No. 6. 


Ca. 5 m. under stationen, 205 m. o. h., forsvinder denne 
mere regelmæssige lagbygning, der nærmest synes at antyde en 
negativ forskyvning af strandlinjen, og man faar da et grovt, 
noget rullet grus med endel sand iblandet og dertil en mængde 
grovt materiale, egte rullestensmateriale. Endel af dette synes 
tilført; men delvis er det vistnok udvasket som residualmateriale 
af den allerede paa forhaand tilstedeværende afsætning af løst 
materiale. Dette viste i et henimod tre meter høit snit nærmere 
elven en meget vekslende lagfølge af sten, grus og sand, ofte i 
linseformet udvikling, med indkilende og udkilende lag; det hele 
leder tanken hen paa en elveafsætning, vel en fluvioglacial, 
medens deltaskiktningen antyder havets indgriben. 

Dette ophør af den mere regelmæssige littoralafsætning maa 
vel nærmest betragtes som resultat af forstyrrende kræfters ind- 
griben. Omkring en 7—8 m. lavere synes igjen bygningen, 
ialfald delvis, mere regelmæssig, endskjønt der endnu her kunde 
sees adskillig uregelmæssighed. Ftsteds noteredes følgende ovenfra 
nedad i det tilgjængelige snit: 


3 dm. muldjord, 

9 dm. sand, 

3—4 dm. vekslende grus, 

6 dm. sand, hvori var indleiret et '/, dm. tykt gruslag. 


Det fund, hvortil der her knyttede sig den største interesse, 
var, at der i fordybningerne mellem klippeknauserne her og der 
i grusmassen forekom spredte flak af sandblandet ler i en høide 
af 5—8 m. under stationen, altsaa 205—202 m. o. h. Disse 
flak var som regel ganske smaa, men naaede en størrelse af en 
to—tre meter 1 flade og en to—tre decimeters tykkelse. De viste 
sig oppresset, sønderknuget, ofte med en ren brecciestruktur, idet 
dels sand var presset ind 1 ler og dels ler presset ind i sand. 
Ofte viste leret smukke foldningsfænomener og hyppig krusning. 

Og dette ler var fossilførende. 

Og fossilerne viste det samme fænomen, idet de som regel 
kun forekom 1 brudstykker og brudstykkealtryk. 


1909.] —PORTLANDIA-NIVEAUET VED SKAADALEN STATION. 9 


Den samme kraft, der har knust fossilerne, har foldet og 
knust lerskikterne og frembragt den mere uregelmæssige afsæt- 
ning af den overliggende grusmasse og vel slæbt med sig ikke 
lidet af det mere grove materiale, som da den samme kraft har 
skjøvet mod strand. Mauge af os har havt anledning Ul at se 
dette langs arktiske kyster. 

Men det fint skivedannede ler, med papirtynde sandskikter 
imellem, maa have krævet tid og ro til sin dannelse, og da det 
i grusmassen forekommer paa sekundært leiested, maa det være 
ældre end denne. Og de i leret forekommende fossiler viser hen 
paa dets samtidighed med den i Mytilus-niveauets terrasse 
straks ovenfor Skaadalen station fremfundne fauna; det er 
de samme former af Mytilus, Macoma, Mya, Saxicava og 
Balanus. Men dertil kommer i det knuste og foldede ler et 
par karakteristiske former: 


Pecten grønlandicus Sowb. 
Nucula tennis Mont., 


som tyder hen paa det samme som leret selv og dets afsætnings- 
forhold, nemlig akkumulation paa et noget større dyb, end til- 
fældet er med en littoraldannelse. Dette maa jo ogsaa have 
været tillældet, om de to dannelser skal være samtidige, da den 
sidstnævnte forekomst ligger ca. 15—18 m. lavere end først- 
nævnte. Dette skulde igjen for afsætningen af det tyndskiktede 
ler føre til en afsætningsdybde af ca. otte favnes dyb, hvilket er 
en meget sandsynlig dybde for afsætninger af den her iagttagne 
petrografiske og faunistiske sammensætning. 

Dermed maa det vel nu ansees bevist, at stratigrafisk 
repræsenterer Portlandia-niveauet et distinkt yngre niveau 
end Mytilus-niveauet og i klimatologisk henseende betegner 
det en ikke ganske ubetydelig regression i temperatur, en regression, 
om hvis størrelse vi kan danne os en forestilling ved at hente 
vort billede fra Spitsbergen, idet en sammenligning af Mytilus-. 
niveauets fauna med Portlandia-niveauets giver visse 
tilknytninger med Spitsbergens fauna i den varme td fra 


10 P. A. ØYEN. [No. 6. 


Mactra-niveauets periode til Trivia-niveauets sammen- 
lignet med Spitsbergens nuværende fauna; men denne tempera- 
turvariation kan vi igjen danne os et omtrentligt, om end kanske 
ikke noget ganske nøiagtigt begreb om. Det har jo for det 
midlere Skandinaviens vedkommende været meget almindeligt at 
tænke paa en temperaturoseillation af omkring tre grader for 
denne tid. 


Trykt 25de juni 1909. 


ELEKTRISCHE ENTLADUNGEN 


BEI 


THERMOPHOSPHORESCENZ 


VON 


SEM SÆLAND 


(CHrISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHAND LINGER For 1909. No. 7 


EE 5 


CHRISTIANIA 
IN KOMMISSION BEI JACOB DYBWAD 
1909 


Fremlagt i F ællesmøde 4de December 1908. nå 


E Anschluss an Untersuchungen iber die lichtelektrische 
Wirkung der Erdalkaliphosphore habe ich bei Thermophos- 
phorescenz Ausstrahlung von negativen Quanten beobachtet. 
Die Versuchsanordnung war die folgende (Fig. 1). 

Der zu untersuchende Phosphor befand sich bei Å in einer 
kleinen Al-Schale, die mit einem Quadrant-Elektrometer in Ver- 


> Zum' 
Elektrometer 


bindung steht. Der Leitungsdraht liegt (mittels Flintglas isoliert) 
in einem geerdeten Messingrohr, und die Al-Sehale ist von einem 
Sehutzeylinder aus Messing umgeben, der durch eine åussere 
Elektrode auf einer beliebigen Spannung gehalten werden kann. 

Das ganze befindet sieh im einer Vakuumröhre, die wie 
die Fig. zeigt, teilweise von einem Glascylinder umgeben 
ist, durch welchen heisser Wasserdampf geleitet werden kann. 

Der Phosphor wurde zuerst belichtet, dann in Ruhe gelassen, 
und der ganze Apparat in schwarzes Papier eingewickelt. Nach 
Anlegung einer Spannung von + 240 Volt am Schutzeylinder 


Jlegative Richt > 


GJositive Richtun 


4 SEM SÆLAND. [No. 7. 


und gehöriger Finstellung des Flektrometers wurde Dampf durch 
den åusseren Cylinder geleitet, und der Stand der Flektrometer- 
nadel von Mmute zu Minute beobachtet. Mit einer Probe von 
CaBi-Phosphor mit (Na, SO, + GCaFl, + Na? B, 0;) Zusatz 
ergab sich dann die folgende Kurve 1 (Fig. 9). 


O 10” 207” 307 407 507 607 707 80” 


AO I zjulelslels HOR00 


RE 


Fig. 2. 


Zur Kontrolle wurde der Versuch mit einer Mg-Platte an- 
statt des Phosphors wiederholt. Kurve 2 gibt jetzt die Bewegung 
an. In beiden Fållen bewegt sich also die Elektrometernadel 
anfangs 1 negativer Rictung entsprechend einer Verminderung 
der Kapazitåt des Systems durch die Erwårmung von aussen. 
Bei dem Phosphor åberwiegt aber bald die Wirkung der Aus- 


1909.] ELEKTRISCHE ENTLADUNGEN BEI THERMOPHOSPHORESCENZ. 5 
strahlung von negativen Quanten diese Kapazitåtsånderung und 
thermoelektrisehen Kontaktwirkungen, wåhrend bei dem Mg keine 
solehe Ausstrahlung bemerkbar ist. Kurve 1 ist also eine 
Differenzkurve und låsst nicht die Grösse der vermuteten Wirkung 
hervortreten. 

Bei derselben Anordnung habe ich auch gefunden dass die 
lichtelektrisehe Wirkung des gennanten Phosphors bei Tempera- 
turerhöhungen bedeutend vergrössert wird. Bei 100” GC. ist somit 
diese Wirkung ungefåhr das 2- bis 3-fache von der Wirkung 
bei gewöhnlicher Zimmertemperatur. 

Genauere und quantitative Untersuchungen dieser beiden 
Fragen befinden sich in Vorbereitung. 


Anmerkung bei d. Korrektur. 


Die beschriebene Erscheinung muss nach neueren bald zu veröffent- 
liehenden Resultaten nicht als spontane Quantenausstrahlung sondern als 
eine Depolaresationswirkung oder elektrische Verschiebung bei Erwårmung 
erklårt werden. Die Leitfåhigkeit der Phosphore steigt nåmlich mit wach- 
sender Temperatur, dementsprechend wåchst auch bei den meisten Phos- 
phoren die scheinbare lichtelektriseher Wirkung mit der Temperatur. 


Gedruckt 19. November 1909. 


SKJÆLBANKEN VED 
KADDELAND 


AF 


P.A.ØYEN 


(CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FOrHANDLINGER FOR 1909. No. 8) 


ÆR — 


CHRISTIANIA 
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 
1909 


Fremlagt i den math.-naturvid. Klasses Møde 28 Mai 1909. 


1 


244 
Pi 
A. W. BRØGGERS BOGTR! 


19 


Pas gaarden Kaddeland, omtrent 8 km. ovenfor Mandal, 
er der langs Mandalselven snit gjennem en mærkelig forekomst 
af rester af planter og sjødyr. Elven ligger her saa lavt, at 
dens niveau ikke er synderlig forskjelligt fra havets, og Keilhau 
fortæller i 1839, ,at den undertiden endnu, ved særdeles høit 
vande i havet, skal kunne stues op saa meget, at man kan 
merke brakvandet lige op forbi Kadland*"'. Men tidligere 
synes havets nærhed at have gjort sig endnu mere gjældende; 
thi saaledes gik, efter sagnet, nederlandske fartøier 11/; mil op i 
Mandalselven for at indtage trælast omkring midten af det 16de 
aarhundrede?. 

Dette er 1 og for sig et fænomen, der ogsaa 1 geologisk hen- 
seende er af betydelig interesse, men større interesse knytter sig 
dog her til de allerede af Holm omtalte planteførende afsæt- 
ninger ?*, som er nærmere beskrevet af Rasch, der her tillige fandt 
» Ostrea edulis, Venus islamdica, exoleta og litterata, Mya are- 
naria, truncata og arctica, Buccinum reticulatum og lapillus, 
Turbo littoralis, Trochus cireneus, Turritella terebra, og især 
Cardium edule* *. 


1 Nyt Mag. for Naturvid. B. I, pag, 187. 

2 Kraft; Top.-St. Beskr. over Kongeriget Norge. (D. III, pag. 552. 
3 Topografisk Journal, Hefte 11, pag. 42. 

+ Mag. for Naturvid. B.12, pag. 300. 


Å | P. A. ØYEN. | [No. 8. 


Keilhau gav senere en beskrivelse af forholdene ved Kadde- 
land: ,I elvebakken, hvor man i et meget tydeligt profil eller 
rettere face har lagenes udgaaender for sig, kan man adskille 
fire afdelinger: a) dybest ligger en sandagtig masse eller et san- 
digt, temmeligen fastnet slam med sømuslinger (hvoriblandt Gy- 
prina islandica endnu med sin hudbedækning), en afleining, der 
her nærmest strandbredden danner elvens bund samt ogsaa, und- 
tagen 1 flomtiderne, dens side-indfatning, i det den I. ex. ved vor 
nærværelse, da elven kun var lidet høiere end 1 sin middelstand, 
steg indtil tre eller fire fod op over sammes overflade, og saa- 
ledes udgjorde foden af bakken. Derover er udbredt b) et tre 
til fire fod mægtigt lag af en sort, ligeledes sandblandet jord, 
som hovedsageligen synes at skylde opløste vegetabilier sin op- 
rindelse. Videre følger c) en ialt fire til fem fod mægtig masse, 
indbefattende forskjellige lag af særdeles vel conserverede plante- 
levninger med tynde mellemlag af sand, der tildeels ved et jern- 
rigt cæment er sammengytret til temmelig faste kager; de vege- 
tabilske levninger ere især blade af løvtræer, som fremdeles voxe 
1 egnen, saasom asp, older, birk og eeg, men desuden ogsaa 
stykker af stammer og rødder, qviste og bark af de samme træ- 
arter, endvidere sivstængler, mosarter, hasselnødder, furrekongler 
og naale af furretræet, egenødder, trækul; et bladfragment midt 
inde mellem løvmmasserne syntes at være af en tangart; mellem 
løvet bemerkedes endelig ogsaa vingedækker og andre dele af 
skal-insecter* ?; derover kommer saa ,d) den sidste og øverste 
afdeling er en omtrent 10 fod høi sandmasse, der ikkun har et 
tyndt dække af eng- eller agerjord over sig**. Helland har og- 
saa omtalt denne forekomst og anfører, at T. Ressvoll foruden 
de ovenfor nævnte plantearter ogsaa har paavist ,løn og mulig- 
vis lind* 3. 

Med hensyn til de stratigrafiske forhold har jeg fra min 
desværre under en ugunstig vandstand i elven foretagne under- 
søgelse 19%; 1904 lidet at tilføre. Ffter hvad dengang var at se, 


1 Nyt Mag. for Naturvid. B. I, pag. 188. 
> Nyt Mag. for Naturvid. B.I, pag. 189. 
3 Helland: Lister og Mandals amt. I (1903), pag. 59. 


1909.] SKJÆLBANKEN VED KADDELAND. 


| QT 


skulde jeg dog heller anse det af Rasch tegnede profil som mere 
korrekt; han maa forresten have været tilstede ved en gunstig 
vandstand: 16 f. grov sand, 3 å. planteførende, 5 å. finere, ler- 
blandet sand, nederst med skjæl, ialt en 24 f. høl brink mod 
elvens vandspeil !. 

Ved mine undersøgelser ber ydede min gamle skolekamme- 
rat, nuværende gaardbruger, cand. philos. Andreas Kaddeland, 
mig værdifuld bistand, ligesom han ogsaa senere har bistaaet 
mig med oplysninger. 

Tidligere grov elven sig ind under plantelaget, saaledes at 
dele av terrassen styrtede ud, og dette medførte saa nødvendig- 
heden af en elveforbygning. Den i egnen mest fremtrædende 
terrasse er den lave 7-m. terrasse, der saa stiger et par meter 
ind mod dalsiden, hvor den væsentlig bestaar af grus og grov 
sand. Man ser tydelig, hvorledes elven ved at grave 1 en sving 
ind mod husene paa Kaddeland samtidig har lagt igjen store 
masser af sand over påa den anden side ved Møl, hvor der kan 
udskilles et par saadanne, lavere end hovedterrassen liggende 
trin. Af terrasser, der stiger noget over 7-m. terrassen, sees 
kun spor. Plantelaget stiger noget mod nord, saaledes at det 
paa Hovmoen, ca. 800 m. n. for Kaddeland, ligger /3—2 m. over 
almindelig vandstand og her direkte paa fin, godt vasket, graa, 
eller tildels noget rustbrun sand, der ganske undtagelsesvis fører 
en erterstor sten, men er fuldstændig fossilfri. Det skjælførende 
lag stikker dog ogsaa her frem paa sine steder. Videre ned 
over dalen ser man ogsaa de lave terrasser, men de taber sig 
efterhaanden mere og gjenfindes i regelen kun som smaa ud- 
fyldninger inde i sidedalene. I nærheden af Mandal karakteri- 
seres igjen omgivelserne af de ganske lave sand- og grusterras- 
ser og de paa fjeldknauserne kneisende store flytblokke. 

Ved mit besøg var elvebrinken ved Kaddeland ca. 6—7 
m. høi, og plantelagets overflade laa ca. 1, m. under elve- 
speilet. I plantelaget finder man tildels større ekestammer. 
Mægtigheden af dette lag kan vel sættes til ca. 1, m. Men 


Mag. for Naturvid. B. 12, pag. 300. 


6 P. A. ØYEN. [No. 8. 


den nederste del af samme udskiller sig som mere sandholdig 
og som skjælførende. Under samme kommer saa sand med 
smaa rullede stene. 

Den skjælførende afdeling bestaar for en stor del af fin, 
graabrun sand, eller ofte støvsand. Den gjennemgaaende mørk- 
farvede masse er paa sine steder noget rustfarvet og meget ofte 
fast sammenhængende paa grund af de talrige planterester. Det 
er meget rigt paa skjæl, dels i hele eksemplarer, dels i brud- 
stykker. Paa andre steder igjen bestaar det næsten udelukkende 
af fin sand. 

Selve plantelaget er temmelig fast og sammenhængende, 
bestaaende af tyndere og tykkere skikter af planterester og mel- 
lem disse planteskikter igjen tynde lag af sand, hvorefter afskal- 
ling finder sted. TI tørret tilstand bliver de tykkere plantelag 
skorpeagtige og viser sig da at bestaa af fen mængde tynde 
planteskikter, lignende papirgytje. Tildels meget rigt paa plante- 
rester. 

Paa landre steder og 1 andre lag afløses saa denne mørke- 
brune masse af en mere mørkegraa, væsentlig bestaaende al 
sand eller paa sine steder mere støvsand. 

I en medbragt prøve af det skjælførende lag udtoges en 
statistisk analyse, hvis resultat vil vise sammensætningen af den 
paa stedet levende molluskfauna paa afsætningstiden. De fundne 
og optalte arter var følgende: 

Pecten opercularis Lm. f. typica var forholdsvis liden, og 
af længde indtil 380 mm. Undtagelsesvis forekom den hel med 
sammenklappede skaller, men som regel i brudstykker. Antal 3. 

Mytilus edulis Lin. forekom i normal, men forholdsvis liden 
form, kun i brudstykker. Antal 34. 

Nucula nucleus Lin. forekom ogsaa almindelig, tildels i 
hele eksemplarer med sammenklappede skaller. Formen var den 
normale, af længde indtil 11 mm. Antal 61. 

Cardium echinatum Lim. forekom 1 en liden, men forresten 
typisk form. Antal 9. 

Cardium edule Lin. forekom ligeledes i en liden, men nor- 
mal formtype. Antal 18. 


SJ 


1909.] SKJÆLBANKEN VED KADDELAND. 


Cardium fasciatum Mont. forekom i en liden, ellers nor- 
mal formtype, tildels med sammenklappede skaller. Antal 4. 

Qyprina islandica Lin. forekom i den normale form, men 
som regel forholdsvis liden, naar dog en længde af indtil S8 mm. 
Tildels i hele eksemplarer med sammenklappede skaller. Disse 
udmerker sig ved den karakteristiske parallelstruktur hos epi- 
dermis. Antal 10. 

Venus gallina Lin. i brudstykker og hele eksemplarer, til- 
hørende den normale formtype, størrelsen henimod den normale, 
dog mest liden. Antal 28. 

Timoclea ovata Penn. forekom i et enkelt eksemplar, for- 
resten af normal form og størrelse. 

Aæxinus flexuosus Mont. var meget talrig i hele eksemplarer 
med sammenklappede skaller, i normal formtype, af længde ind- 
til 12 mm. Ofte er den noget f. sarsti-lignende, hvilket især 
træder tydelig frem 1 caudalfoldningen, medens den ventrale ud- 
vikling er af helt flexuos karakter; det frontale umbonalparti er 
ogsaa undertiden i overensstemmelse med f. sarsti. Antal 1620. 

Montacuta bidentata Mont. af normal form og størrelse, 
tildels i hele eksemplarer med sammenklappede skaller. Antal 8. 

Tellimya ferruginosa Mont. i en form svarende til den af 
G. 0. Sars afbildede*, dog noget liden. Antal 9. 

Mactra subtruncata da Costa 1 normal type. men som 
regel forholdsvis liden, dog findes enkelte af længde mdtil 24 
mm. Ikke sjelden i hele eksemplarer med sammenklappede 
skaller. Antal 49. Den samme formtype har jeg ogsaa gjenfundet 
ved Kalstadtjern (Kragerø), men der kun af længde indtil 20 mm. 

Abra alba Wood i normal formtype, men som regel noget 
liden, dog ogsaa forekommende af længde indtil 29 mm. Under- 
tiden er den noget f. longicallis-lignende, undertiden temmelig 
langagtig og undtagelsesvis temmelig hvælvet. Antal 58. Samme 
form er ogsaa gjenfundet ved Kalstadtjern (Kragerø). 

Macoma fabula Gronov. i en forholdsvis liden, men normal 
form. Antal S. 


I Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. Univ.prog. 1878, I, Tab. 20, Fig. 1. 


8 P. A. ØYEN. [No. S. 


Corbula gibba Olivi var meget talrig 1 hele eksemplarer 
med sammenklappede skaller. Formen er den normale af længde 
indtil 14 mm. Tildels forekommer en ovata-lignende varietet. 
Antal 1699. 

Mya truncata Lin. forekom i smaa eksemplarer, der 1 det 
ydre havde stor lighed med M. arenaria. Men de karakteri- 
stiske kjendemærker i formens laasparti var ikke til at tage feil 
af; thi saavel det skarpe umbonalnæb, som form og beliggenhed 
af laaspladens kjøl samt laasgrubens tand karakteriserede den 
som en ægte M. truncata f. typica. Antal 6. 

Saxicava pholadis Lin. i et enkelt eksemplar. 

Gibbula cinerarta Lin. forekom 1 et enkelt eksemplar af 
den normale form og størrelse. 

Lunatia intermedia Phil. forekom i den normale form og 
tildels ogsaa af nogenlunde normal størrelse, dog som regel for- 
holdsvis liden. Antal 19. 

Littorina littorea Lin. forekom 1 et enkelt eksemplar ti- 
hørende f. typica, men i den juvenile, skarpt spiralstribede form. 

Hydrobia ulvæ Penn. forekom i den normale type, af længde 
indtil 6 mm. Antal 36. Den almindelig forekommende svarer 
til den af Jeffreys afbildede form", ligesom man ogsaa gjenfin- 
der former svarende til de af Forbes & Hanley afbildede*. Rent 
undtagelsesvis sees ogsaa antydning til var. barleei> og var. 
octona*, og endskjønt der neppe er noget skarpt skille mellem 
disse varieteter, kan det dog have sin interesse at være opmærk- 
som paa forekomsten af disse formtyper, da den førstnævnte 
trods littoral ogsaa tidligere er fundet paa noget dybere vand>, 
og den sidstnævnte er en ren brakvandsform *. Men karakteri- 
stisk for den her omhandlede arts forekomst er, hvad Jeffreys 


1 Jeffreys: British Conchology, P1.69. Fig. 1. 

? Forbes & Hanley: History of British Mollusea, P1. 81, Fig. 4.5. PI. 87, 
Fig. 8. 

Jeffreys: British Conchology, PI. 69, Fig. 2. 

Jeffreys: British Conchology, PI. 69, Fig. 3. 

Jeffreys: British Conchology, Vol. IV, pag. 58. 

Jeffreys: British Conchology, Vol. IV, pag. 58. 


> OR 29 


1909.] 


SKJÆLBANKEN VED KADDELAND. 9 


udtaler: ,covering mud-flats and oozy sands in countless profu- 
s1on* 1 ,all our tidal rivers, inlets, and bays*". 

Onoba striata Mont. forekom 1 et enkelt eksemplar af den 
normale form og størrelse. 

Bittium reticulatum da Costa var af almindelig form og 
størrelse. Antal 13. 

Aporrhais pes pelecami Lin. forekom 1 den normale form 
og størrelse, tildels i juvenile former. Antal 11. Af disse var 
der tre juvenile eksemplarer i en temmelig defekt tilstand, som 
i den grad lignede den af G. 0. Sars afbildede ,Aporrhais ser- 


«9 


resiana Mich.; juw.**, at jeg efter samraad med professor Sars 
var tilbøielig til at anse den for denne art, dog med nogen tvil 
netop paa grund af den sterkt medtagne opbevaringstilstand. 
Dette eiendommelige fund af en egte dybvandsform opfordrede 
derfor til nøiere undersøgelse, og jeg foretog derfor en direkte 
sammenligning med materiale i omtrent samme opbevaringstil- 
stand, som jeg havde samlet af Å. pes pelecami, juv. 1 lavtlig- 
gende banker flere steder paa Hvaler. Det viste sig nu, at de 
tre nævnte eksemplarer maatte henføres til denne art. Den ster- 
kere spiralstribning viser ogsaa herpaa, endskjønt Jeffreys siger 
om Å. macandreæ sammenlignet med Å. pes pelecami: ,sculp- 
ture nearly similarf?; men man bør ogsaa lægge mærke til, 
hvad han videre siger 1 sammenligningen mellem disse to arter, 
idet der om Å. macandreæ heder: ,spire rather short — — — 
nor is the apex so liable to be broken off**. Paa samtlige de 
her foreliggende eksemplarer er apex aibrudt. 

Parthenia interstincta Mont. forekom 1 enkelt defekt eks- 
emplar af normal type og størrelse. 

Nassa reticutata Lin. forekom dels i hele eksemplarer og 
dels i brudstykker af en normal form og længde indtil 25 mm., 
dog som regel mindre. Antal 49. 


Jeffreys: British Conchology. Vol. IV, pag. 53. 

G. O. Sars: Moll. Reg. Aret. Norv. Univ.prog. 1878, I, Tab. 13, Fig. 4. 
Jeffreys: British Conchology, Vol. IV, pag. 253. 

Jeffreys: British Conehology, Vol. IV, pag. 253. 


ES EG 189) FV 


10 P. A. ØYEN. [No. 8. 


Nassa pygmæa Lamk. Denne 1 den sydlige og vestlige del 
al vort land nulevende art har ved de hidtidige undersøgelser 
vist sig meget sjelden i vore kvartære afsætninger. Den fore- 
kom ved Kaddeland i 7 eksemplarer af den normale type, længde 
10 mm., samme form og størrelse, som Nordmann har samlet i 
de saakaldte dosinialag ved Strandby (Fredrikshavn). Danielsen 
angiver den fra flere steder paa Askerøen !; fra en enkelt af disse 
lokaliteter har jeg havt tilsendt for bestemmelse et enkelt eks- 
emplar, som jeg dengang med nogen tvil henførte til denne art, 
men paa grund af eksemplarets defekte tilstand tør jeg ikke 
med min nuværende erfaring fastholde denne bestemmelse. Eu 
revision af forekomsten af denne art i bankerne paa Askerøen 
turde derfor være paa sin plads. 


Buccinum undatum Lin. forekom i tre spindelbrudstykker 
af en liden, men normal form. 

Turritella terebra Lin. forekom i den normale form af al- 
mindelig størrelse, men for det meste liden. Antal 11. 


Qylichna cylindracea Penn. forekom 1 en længde af indtil 
9 mm. i en form meget nær svarende til den af G. O. Sars al- 
bildede?. Antal 20. 


Utriculus umbilicatus Mont. forekom 1 et par eksemplarer, 
med spor af spiralstribning, 1 en form meget nær svarende til 
den af G. O. Sars atbildede 3. 

Utrieulus truncatulus Brug. forekom i fire eksemplarer, 
hvoraf det ene maa henføres til den af G. 0. Sars afbildede var. 
pellucida* og de tre andre til den af ham afbildede f. typica >. 

Philine scabra Mall. forekom i den normale type og af 
nogenlunde normal størrelse, af længde indtil 5 mm. Formen 
svarer nogenlunde til den af Jeffreys” samt Forbes & Hanley ” 


I Nyt Mag. for Naturvid. B. 44 (1906), pag. 6. 10. 14. 22. 29. 

? Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. Univ.prog. 1878, 1, Tab. 17, Fig. 12. 
3 Sars: Moll. Reg. Aret. Norv. Univ.prog. 1878, I, Tab. 17, Fig. 14. 
+ Sars: Moll. Reg. Aret. Norv. Univ.prog. 1878, I, Tab. 17, Fig. 18. 
5 Sars: Moll. Reg..Arct. Norv. Univ.prog. 1878, I, Tab. 26, Fig. 2. 
6 Jeffreys: British Conchology, Pl. 96, Fig. 1. 

7 Forbes & Hanley: History of British Mollusca, Pl. 114 E, Fig. 4.5. 


SKJÆLBANKEN VED KADDELAND. 11 


1909.] 
afbildede. Antal 6. Med hensyn til denne arts forekomst er 
det af interesse at mærke sig Jeffreys ,in sand at low-water 
mark of spring tides*. 

Vi skal nu samle i en tabellarisk oversigt resultatet af den 
statistiske analyse, og det billede, vi da faar af de biologiske 
forhold paa dette sted under afsætningen af denne banke, vil 
være et helt andet, end det en almindelig artsliste vilde give. 
Thi vi faar derved et middel til at bedømme lvsbetingelsernes 
art paa dette sted og derved et middel til at se, hvorledes de 
enkelte arter føler sig ind under disse. 


Art Antal Procent 
Pecten opercularis Lin... . 2 >. 9) 0.13 
Nydusedustum 2 4 34 088 
Nucuamueceus'tuin 61 1.58 
Cardium echinatum Lan. . . . 9 0.23 
Cardium edule Lin. . . . . 2. 18 0.46 
Cardium fasciatum Mont. . . . 4 0.10 
Cyprina islandica Lin. ++... 10 0.26 
Verasigalimakm GE 28 0.72 
Timoclea ovata Penn. . . . %. 1 0.03 
Aæimus flexuosus Mont. . . . . 16920 49.49 
Montacuta bidentata Mont. . . 8 0.20 
Tellimya ferruginosa Mont. . . . 9 0.25 
Mactra subtruncata da Costa . . 49 1.27 
Abraaba Wood DS 1.50 
Macoma fabula Gronov . . . 8 0.20 
Corbula gibba Ohvi . . . . . . 1699 44.56 
Myarnuncaiadum. «GR 6 0.16 
Saxicava pholadis Lin. . . .. 1 0.05 
7ibbula cineraria Lin. . . . . 1 0.03 
Lunatia intermedia Phil. . . . 19 0.49 
Littorina littorea Lin. . ++. 1 0.03 


Hydrobia ulvæ Penn. . - . 36 0.92 


I Jeffreys: British Conchology, Vol. IV, pag. 448. 


12 P. A. ØYEN. | [No. 8. 


Art Antal Procent 
Onobakstriata Mon EE ål 0.03 
bittium reticulatum da Costa . 13 0.34 
Aporrhais pes pelecami Lin. . > de 0.29 
Turritella terebra Lin. . . . . 11 0.29 
Parthenia interstincta Mont. . il 0.03 
Nassa reticulata Lim. . 2. 49 MED 
Nassa pygmæa Lamk. rd HA 7 0.19 
Buccinum mndatum Lin. . . 3 0.08 
Oylichna cylindracea Penn. . . 20 052 
Utriculus umbilicatus Mont. . 9 0.06 
Utriculus trumncatulus Brug. . . 4 0.10 
Philine scabra Mall. . 6 0.16 


Tilsammen 3813 99.86 


Om vi gjennemgaar denne liste, vil vi finde samtlige levende 
ved vor sydvestlige kyst, ligesom vi ogsaa vil gjenfinde samtlige 
som levende i de danske farvande og som fossiler i de danske 
ler- og sandlag. Vi ser samtlige i nutiden optræde som grund- 
vandsformer; kanske vi kunde antage 5—15 favne som en mid- 
lere dybde. Af egentlige littoralformer møder vi kun to, Litto- 
rina og Hydrobia. Men den førstnævnte optræder jo meget 
sjelden, og desuden ved vi, at den til sine tider ogsaa kan gaa 
ned paa lidt dybere vand. Den sidstnævnte kjender vi som en 
estuarieform, der lever saavel i salt som næsten ferskt vand, og 
det er derfor ikke mere, end vi kan vente, at vi her gjenfinder 
den forholdsvis almindelig, og vi ved ogsaa, at den ialfald kan 
gaa ned til mindst en ti favnes dyb. At lægge mærke til er, at 
1alfald en flerhed af de anførte arter ynder en blandet og san- 
det bund; særlig er dette tilfældet med de to arter, Axinus og 
Corbula, som her optræder i aldeles overveiende antal, idet disse 
foretrækker en sandet og mudret bund, netop af den art, som 
den petrografiske beskaffenhed af de tagne prøver fra Kaddeland 
har vist os, at fjordbunden her maa have dannet. Helt gjen- 
nemgaaende er det en bundfauna og ingen strandfauna, vi her 


1909.] SKJÆLBANKEN VED KADDELAND. 13 


har for os. Og det er mere end saudsynlig, at denne fauna 
netop har fulgt flodbredden og det saltere vandlag 1 bunden 
under den udadgaaende overfladestrøm af ferskt og brakt vand, 
paa samme maade som vi ved ofte er tilfældet i nutidens flod- 
mundinger. Og det kan nok da være, at ialfald flere af disse 
arter kan være gaaet op nærmere vandskorpen end deres egent- 
lige bathymetriske forhold som regel medgiver, idet de nemlig 
har forefundet en havbund, der har frembudt usædvanlig gun- 
stige betingelser for deres trivsell.?.5. | 

Som det fremgaar ved sammenligning af denne statistiske 
faunaliste med de af Rasch anførte arter fra dette sted, hersker 
en temmelig stor overensstemmelse. Og i den hensigt at søge 
dette forhold opklaret tilskrev jeg ivaar min gamle ven Å. Kadde- 
land, der med megen beredvillighed sendte mig de forlangte 
prøver og oplysninger. Om endskjønt disse prøver atter paa 
grund af ubeldige vandstandsforhold ikke er kommet helt til sin 
ret, er imidlertid en god del vundet til en forstaaelse af for- 
holdene. 

Medens jeg ved mine undersøgelser sommeren 1904 kun 
beskjæftigede mig med forholdene langs elven lige ved søndre 
Kaddeland, saa havde Helland fundet skjæl i Hovmobækken 
straks nedenfor Mandalsveien og fundet prøver af plantelaget 
langs Mandalselven lige i nærheden*. Hr. Kaddeland tog der- 
imod prøver netop der, hvor Hovmobækken falder ud i Mandals- 
elven. 

Prøverne bestod af fin sand, rimeligvis en mudderafsætning, 
med grenstumper og andre planterester. Dertil fandtes en 
mængde skjæl: 

Mytilus edulis Lin. sammenklappet og temmelig stor. 

Nucula nucleus Lin. forma typica, sammenklappet. 

Venus gallina Lin. 

Axinus flexuosus Mont. optraadte meget talrig som paa det 
foran beskrevne sted. 


Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. 1878. Univ.prog. I. 
Petersen: De skalbærende Mollusker i danske Have indenfor Skagen. 1888. 
Danmarks geol. unders. R.I. Nr. 10. Nordmann: Molluskfaunaen. 1905. 


1 
2 
3 
+ Helland: Lister og Mandals amt. D. I, pag. 59. 


14 P. Å. ØYEN. [No. 8. 


Mactra subtruncata da Costa. 

Abra alba Wood sammenklappet, af længde 26 mm. 

Macoma fabula Gronov. 

Corbula gibba Olivi fandtes meget talrig i store sammen- 
klappede eksemplarer. 

Lunatia intermedia Phil. 

Aporrhais pes pelecami Lin. 

Nassa reticulata Lin. 

Som man ser, er dette en fauna svarende fuldstændig til 
den i det foregaaende beskrevne. Men det er egnet til at vække 
opmærksomhed, at der foruden disse ogsaa fandtes endel andre 
arter, der dels manglede paa den foregaaende forekomst, dels 
optraadte i andre varietetsformer. Vi har saaledes: 

Ostrea edulis Lin. i store. tykskallede individer af den nor- 
male formtype af længde 115 mm. og optrædende i hele eksem- 
plarer med sammenklappede skaller. 

Cardium edule Lin. optraadte dels i en mere normal forma 
typica og dels i en temmelig skjæv form. Længden var ca. 40 
mm. Ofte fandtes den i hele eksemplarer med sammenklappede 
skaller. 

Cyprina islandica Lin. optraadte i den normale formtype, 
men ikke særdeles stor. 

Thracia convexa Wood. 

Littorina littorea, forma typica Lin. af længde ca. 24 mm. 

Littorina obtusata Lin. forma typica. 

Dette tillæg i faunalisten er forsaavidt af betydelig interesse, 
som der tydelig sker en tilnærmelse til den af Rasch meddelte 
fortegnelse, om det end ikke endnu er lykkedes at gjenfinde de 
tre former, det her egentlig gjaldt at efterspore: 

Tapes decussatus Lin. 
Dosinia exoleta Lin. 
Mya arenaria Lin. 

Hvorledes saa den mærkelige sammenforekomst af disse tre 
karakteristiske arter egentlig forholder sig, maa saaledes endnu 
desværre forblive ubesvaret. Foreligger en feilagtig artsbestem- 
melse, er jo vistnok knuden let løst. Men selv om hver enkelt 


1909.] SKJÆLBANKEN VED KADDELAND. 15 


af de foreliggende tre arter er helt rigtig artsbestemt, øiner vi 
nu en mulighed til at kunne forklare forholdet, da vi har seet, 
at selv inden et ret snevert omraade her optræder en hurtig 
vekslen af lag. Der synes an mod dalsiden at ligge en sub- 
littoral afsætning, udad overleiret af en bundafsætning; og dette 
forhold vil give en ganske naturlig forklaring saavel af fore- 
komsten af de noget ældre elementer Tapes og Dosimia som 
den i sin tur indvandrende Mya arenaria, der ialfald geologisk 
seet ikke behøver at have nogen synderlig ælde. 

Som tilhørende den øverste bundafsætning kan da Mya 
arenaria paa dette sted være af helt recent oprindelse, det over- 
liggende plantelag simpelt hen en elveafsætning netop paa samme 
maade, som vistnok ogsaa tilfældet er med den overliggende grove 
sand. Der bortfalder ogsaa den modsætning, som synes at ligge 
i denne forekomst i forhold til, hvad vi ellers ved om indvan- 


dringen af Mya arenaria 1 vort land. 


Trykt 21de januar 1910. 


GRIECHISCHE RELIEFS 
UND INSCHRIFTEN 


IM KUNSTMUSEUM ZU KRISTIANIA 


VON 


S. EITREM 


(CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1909. No. 9) 


CHRISTIANIA 
IN KOMMISSION BEI JACOB DYBWAD 
1909 


Die nachfolgend beschriebenen Reliefs und Relieffragmente 
sind nach Kristiania im Jahre 1870 von Smyrna gelangt. Wie 
mir Herr Professor L. B. Dietrichson mitteilt, hat sie der Konsul 
Spiegelthal in Smyrna der Universitåt geschenkt, und die nor- 
wegische Korvette ,Vanadis*, die der Eröffnung des Suez- 
Kanals beigewohnt hatte, hat sie hierher gebracht. Weiteres 
tiber die Provenienz dieser kleinen Antikensammlung låsst sich 
leider jetzt nicht ermitteln. Die Sammlung enthåit ausser den 
hier abgebildeten und besprochenen Reliefs (aus Marmor) und 
Inschriften auch eine gefålschte Inschrift (in eine grosse Marmor- 
såule eingehauen) und ausserdem mehrere marmorne Statuen 
und Bruchstöcke von solchen (darunter den Torso eines grossen 
Löwen). 

Eben jetzt, wo eine Ausgabe der griechischen Grabrelieis 
Kleinasiens und der Insein von der Hand des Herrn Prof. 
E. Pfuhl bevorsteht (s. Arch. Jahrb. XX 1905, 47 ff.), mag die 

Vid.-Selsk. Forh. 1909. No.o. 1 


Å S. EITREM. Nou) 


Veröffentlichung dieser Grabdenkmiiler das Interesse der Archåo- 
logen beanspruchen. Zu gleicher Zeit habe ich auf die etwaigen 
Besucher des Museums, denen meine Beschreibung von Nutzen 
sein diirfte, Ricksicht genommen. 

Die Gesellschalt der Wissenschaften hat mit gewohnter 
Liberalitåt diese Veröffentlichung in die Reihe ihrer , Verhand- 


GG 8 
lungen* aufgenommen . 


1. Typus des sogenannten ”Totenmahlreliefs; etwas abge- 
stossen. Gute Arbeit. Breite 0,60; Höhe 0,48. Auf dem Speise- 
sopha sind zwei bårtige Månner gelagert, deren Oberkörper 


entblösst. Der links Liegende scheint dem Anderen einen Gegen- 
stand (Kuchen?) in die Hand zu geben. Der rechts Liegende, 
der sich gemåchlich auf den linken Arm zurticklehnt, trågt im 
Haare eine Binde, deren Enden iber die Schultern herabfallen. 
Solche im Haare der Gelagerten geflochtenen Binden sehen wir 
auch auf mehreren der bekannten Terracottagruppen aus Tarent 


(Wolters, Arch. Ztg. XL 294 1.). Auf dem Totenmahlrelief bei 


1 Die Photographien sind von Herrn Væring, Kristiania, hergestellt. 


1909.] GRIECHISCHE RELIEFS UND INSCHRIFTEN. 5 


DD) 


Furtwångler, Sammlg. Sabourolf T. 35 (4. Jhr.) und auf der 
ebd. im Text zu T. 30 abgebildeten Tevracottaform (ungefåhr 
derselben Zeit), fallen auf åhnliche Weise wie hier die Enden 
der Binde ther die Schultern herab. 

Am Fussende der Kline sitzt eime den Månnern zugekehrte, 
in Chiton und Himation gekleidete Frau (Mantel iber den Kopf 
gezogen). Mit der linken Hand hålt sie emm Kåstchen empor, 
wahrseheinlich die Weibrauchbiichse, woraus sie eben einen 
Weihrauchkorn genommen hat, den die rechte Hand auf ein 
Thvymiaterion legt, das man auf dem Speisetisch stehend denken 
muss.  Sonst könnte man statt des Weihrauchs wobl nur 
an eine Tånie denken, womit sie die zweite liegende Person 
schmiicken wird (ein Kranz wird dem liegenden Heros gereicht 
sehon auf dem tegeatischen Relief, und Krånze, wie Binden, 
bleiben bekanntlich ein fester Bestandteil der Beigaben, auf den 
Reliefs wie auf vielen Vasenbildern). 

Der vor der Kline stehende Speisetisch (auf drei Fissen 
ruhend, s. Furtwångler a. 0., der sich Bliimner's Ansicht im 
Wesentlichen anschliesst) trågt die gewöhnlichen Totenspeisen 
Wir sehen ganz deutlich den flachen, runden Kuchen in der 
Mitte (man möchte ihm gerne den Namen Pelanos beilegen, 
welcher altertimlicher Mehlbrei im chthonischen und Totenkulte 
blieb, Stengel, Herm. 29,284, sonst könnte man an den Honig- 
kuchen denken, die Melitutta). Ausser Kuchen mögen auch 
Åpfel (Granatåpfel) und Eier auf dem Tische liegen. 

Links folgt der nach vorne gekehvte, ganz nackte Schenk 
in sehöner Modellirung. In der emporgehobenen Rechten hålt 
er eine OQinochoe, in der herabhångenden Linken eine Schale. 
Ån seinem rechten Beine steht der grosse Mischkrug. Zum 
Teil von diesem verdeckt sehen wir eine dicht bekleidete Frau. 
der zwei ebenso bekleidete Mådchen folgen. Es ist der Zug 
der Lebenden, der adorirend herannaht und mit diskreter Hand- 
bewegung die Heroen eben in dem Augenblicke, wo sie die 
Totenspenden geniessen, begriissen. 

In der linken Oberecke sehen wir in einer viereckigen Um- 
rahmung 2wei, lebendig modellirte Pferdeköpfe, die das Ganze 


6 S. EITREM. [No. 9. 


als Heroenrelief signiren. Die Verdoppelung des ,Totenpferdes* 
fållt auf. Sonst wo mehrere Verstorbenen als Heroen darge- 
stellt werden, wird auf die Weise die Mehrzahl der zu Ver- 
ehrenden nicht zum Ausdruck gebracht. Wie die Pferde im 
verschiedener Richtung sehen, machen sie den Findruck, als ob 
em Zweigespann gemeint wåre. Aber dies möchte ich doch 
Jedenfalls nicht auf den ,rosseberihmten Hades*, der ,die gol- 
denen Ziigel hålt*, dem der berittene Charon heutigen Tages 
entspricht, bezrehben — auch nicht auf Helios oder Selene, wie 
sie auf spåteren Sarkophagen die ganze Darstellung des Lebens 


Fig. 3. 


und des Todes in die zeitliche Vergånglichkeit einschliessen, um 
der Zweigespanne der mykenischen Grabstelen nicht zu gedenken. 
In diesem Zusammenhange wiisste ich nur auf das von Milch- 
höfer, Jahrb. II 24 abgebildete und besprochene attische Votiv- 
relief hinzuweisen, wo zur rechten und linken Seite des Heroen- 
mahles je eine Pferdebiste mit je einer zugewandten jugend- 
lichen Figur im abgegrenzten Felde erscheint. Ganz entsprechend 
ist es doch nicht, ebenso wenig wie das Dioskurenrelief aus 
Terracotta (Tarent), das Arch. Jahrb. Il 201 abgebildet ist. 
Ganz oben sieht man schwache Spuren einer Wellenlinie, 
die das auf den Seitenpfeileru ruhende Bauglied geschmiickt hat. 


2, Fig.3. Totenmahl, links abgebrochen. H. 0,55; B. 0,48 M. 
Die arehitektonieche Umrahmung bilden zwei Pfeiler (der rechte 


1909.] 


GRIECHISCHE RELIEFS UND INSCHRIFTEN. / 


alleim erhalten) und ein Epistyl. Auf emer Kline liegt em Mann 
nach links, Oberkörper entblösst, sem rechter Arm ruht auf dem 
emporgezogenen rechten Knie und hålt eine Schale, aus welcher 
eine sich von hinten emporringelnde Schlange trinkt. Davor 
ein, wahrscheinlich löwenfiissiger Dreibeintisch (daraufstehende 
Speisen sind nicht sichtbar). Dieht daneben steht rechts der 
nackte Mundschenk mit gekreuzten Beinen (rechte Hand ist nach 
der linken Schulter gerichtet, linke Hand gesenkt) am drei- 


beinigen, löwenfiissigen Schenktisch, dem Kylikeion. Auf diesem 
befinden sich eine umgekehrte und zwei aufrecht stehende 
Sehalen. Rechts in der Ecke erscheint in Kopihöhe des Mannes 
die eingerahmte Pferdebiiste. Gewöhnliche Arbeit. 


3, Fig. 4. Totenmahl, oben und rechts abgebrochen, ebenso 
die linke Seite oben. H. 0,80, L. 0,28. Am linken Ende des Speise- 
sophas liegt ein bekleideter Mann, dem sich auf dem nicht 
erhaltenen Teile rechts eine (oder zwei) andere Personen ange- 
schlossen haben mögen. Die linke Hand hålt einen Becher. 
die rechte streckt er nach dem Speisetische hervor. Um das 
linke Bein dieses Tisches (dessen Löwentatzen man noch sieht) 


S S. EITREM. [No. 9. 


ringelt sich eine Schlange empor, die sich nach einem Gegen- 
stande hervorstreckt, den eine dicht bekleidete, am Fussende des 
Speisesophas sitzende Frau der Schlange entgegenhålt. Dieser 
Gegenstand wird ein Ei oder ein Kuchen [Pelanos oder Meli- 
tutta] sem, weil beides Schlangenfutter ist. Die Frau erinnert 
mit ihrer schönen Haltung, besonders mit dem Griffe, wodurch 
sie den tuber den Kopf gezogenen Mantel (wie es die Trauer- 
sitte verlangte, Furtw. a. 0. zu T. 30) unter dem Kinne zu- 
sammenfasst, gewissermassen an das Schema bekannter Terra- 


Fig. 5. 


cottafigirchen. Links sehliesst sich eine kleme Dienerin an, 
die in der rechten Hand ein Kåstehen hålt. 


4, Fig. 5. Dies nicht allzu gut erhaltene, aus blåulichem 
Marmor bestehende Grabrelief wurde von Herrn Direktor Thus aus 
drei Stiicken zusammengesetzt. H.0,61; B. 0,56. Dargestellt sind 
drei Frauen, die alle in Årmelehiton und Himation gekleidet 
sind. Die Eine sitzt rechts, wåhrend die zwei anderen davor- 
stehen, das Gesicht dem Zuschauer zugekehrt. Die Haltung der 
Sitzenden driekt Trauer aus: ihr Kopf ruht sanft auf dem 
rechten Arm, der sich wiederum auf die darunter geschobene 
linke Hand stitzt. Ganz klein ist das an der Seite des Stuhles 
stehende Mådchen gebildet. Åhnliehe Kopfhaltung charakterisirt 
auch die links stehende Frau, wåhrend die in der Mitte Stehende 


1909.] GRIECHISCHE RELIEFS UND INSCHRIFTEN. 9 


mit der L. ihren Mantel von der linken Schulter heranzieht. 
mit der R. in einen Falten greift. 

Oben auf dem Gesimse ist noch deutlich eine Truhe zu 
erkennen, ausserdem was man fir die Unterteile zweier Fåcher 
halten möchte (die Reste sehen einem aufgeschlagenen Buche 
åhnlich aus). Ganz rechts sieht man den Unterteil eines Kala- 
thos (der wohl nicht immer in diesen Darstellungen ein Arbeits- 
korb zu sein braucht: wenigstens ist er auf dem apulischen Vb. 
Catal. Br. Mus. F 552 mit Frichten oder Eiern und einem Ala- 
bastron gefållt, ganz wie die ebd. sich am Boden befindende 
cista). Dass wir in dieser Umfassungsmauer und den daraul 
befindlichen Gegenstånden eine Darstellung der wirklichen Grab- 
anlage zu erkennen haben, hat besonders E. Pfuhl, Arch. Jahrb. 
XX, 1905, 125 ff. gezeigt — diese ,Totenmahlreliefs* geben 
somit sowohl die Lokalitåt des Kultus wie den ebenda stattfin- 
denden tatsåchlichen Totenkult wieder. Es ist eine spezielle 
Eigentiimlichkeit der ostgriechischen Grabreliels (vgl. Wiegand, 
Ath. Mitt. XX 175); die ,Totenmahlreliefs* waren hier ganz 
besonders verbreitet und — nicht zum Mindesten in den unteren 
Bevölkerungskreisen — sehr beliebt. Wenn man mit Furtwångler 
die griechische Umformung des uralter Totenmahltypus auf 
fonien als Heimat bezieht (vgl. die Kline), beruht es kaum auf 
einem Zufall, dass wir eben in diesen Gegenden den sepul- 
chralen Sinn der Darstellung in spåteren Zeiten ganz besonders 


hervorgehoben finden. 


5. H. 0,48. grösste Breite 0,55. Sitzende Frau nach luks, 
in Chiton mit feinem geschlitzem Årmel und in Himation 
gekleidet, reicht ihre rechte Hand einer vor ihr stehenden voll 
bekleideten Figur. Beide Gesichter sind abgeschlagen. Ebenso 
mangelt der Kopf an der zwischen diesen beiden Figuren im 
Hintergrunde stehenden Frau, die nach vorne sieht, ihre rechte 
Hand unter dem Mantel an die Brust legend, wåhrend sie mit 
der linken, ebenfalls unter dem Mantel verborgenen Hand nach 
unten in einen Falten greift. Links unten kleime Dienerin mit 
emmem Kåstechen. Am rechten Antenpfeiler oben ist noch ein 


10 S. EITREM. [No. 9. 


Ansatz eines anschliessenden (wahrscheinlich bogenförmigen) 
Baugliedes sichtbar. 


Unten ist von der Inschrift erhalten: 
SAKONSAMO 
NTAZOSIMEGE SERNE 
ATT OSE SE 

XAIPE .. (?) 


Die Anfangsbuchstaben der 2. Zeile wird wohl em Femi- 
ninum, auf via ausgehend, enthalten (also nicht etwa »eavic), 
und dies Weib ist möglicher Weise Tochter eines Sosimos. 
Das Ædevziov der flg. Zeile (ber das Vorkommen des Namens 
ÆAevztoc handelt Wilhelm, Jahresh. d. österr. arch. Instit. III 
5D7 — scehon in archaischer Inschrift aus Samos, Bechtel, Dialekt- 
inschr. IT 2, 5705), gehört vielleicht eben mit der ....via zUu- 
sammen, also ,Frau eines Leukios* (die, wenn einen römischen 
Namen tragend, doch wohl eher mit einem Lucius vermåbhlt 
wåre). Dann yonotr, -oi (-ai), zatioe oder xaioete. Der erste 
Name macht Sehwierigkeiten. Es steht Xazov da (nicht etwa 


1909.] 


GRIECHISCHE RELIEFS UND INSCHRIFTEN. 11 
Ycaova), und dies wird wohl eine Vokativform des Eigennamens 
Xæzov sem (direkte Anrede des Verstorbenen im Vokativ wie 
oft, s. z. B. IG XII 2, 363 ff.). Einen Birger aus Himera Namens 
Xåzwov erwåhnt Thuk. VI 5, der Name kommt auch bei Steph. 
Byz. n. Ilotauoouzov vor. 

In Attika findet sich ein Xaxéodwc (IG IT 2, 1055 vgl. Röhl's 
Index zu CIG), ebenso in Pergamon (Inschr. II 509). Davon 
könnte unser Name sehr wohl eine Kurzform sem. Ausserdem 
setzt der Name des Vasenmalers Xazwvidns (CIG IV 8230 und 
8998) emen Xåxov vor (vgl. Xåzc CIG I, 7). Wenn hier ein 
Sakon, Sohn eines Damoles angeredet wird, dann kann die Frau 
allerdings micht in dem eben behaupteten Zusammenhange mit 
Aevztog stehen (oder vielleicht Xwoiuov tov zal Aevztov?). Fin 
Damolas findet sich auf einer Inschrift aus Sparta (Tod and 
Wace, Catal. of the Sparta Museum, Inser. Nr. 206 und 777). 
Jedenfalls wird aller Wahrscheinlichkeit nach einem Manne und 
einer Frau (oder viellercht auch zwei Frauen) em letztes Lebe- 


wohl gesagt. 


6. Linke Seite eines marmornen Grabreliefs. Höhe des 
Erhaltenen 0.50. Man erkennt noch eme stehende Frau in 
trauernder Stellung nach vorne, den Kopf an die linke Hand 
anlehnend. Gewönliche Arbeit (nicht abgebildet). 


7. Grabstein eines Hundes. H. 0,65; B. 0,50. Inschrit 
gelesen von Le Bas, Rev. de la philol. I 385 (in der hiesigen 
Umversitåtsbibliothek nicht vorhanden), der Pergamon als Fund- 
ort angibt, = Kaibel, Epigr. Gr. Nr. 332, friher publicirt von 
Spon. Itin. T. III P. 1,26; Welcker Rh. Mus. fir 1854, 304, 
Nr. 22, und dann in CIG. II 3559. Der dicke Hund sieht gauz 
miserabel aus und entspricht sehr wenig der Vorstellung. die 
man von einem xtwv piloxvvnyoöe haben möchte. Die Tatzen 
sehen geradezu nach Löwentatzen aus. Der gute Herr hat sein 
Lieblingstier wenigstens gut gefittert — oder eher der schlechte 
Bildhauer keinen besseren Hund machen können. Besser ist 
schon die schön geschriebene, schwungvolle Inschrift: 


12 S. EITREM. [No. 9. 


Obroua Bilouvrnyog &uoi, tolog yuo Lrtogur 
Inooiv åt pobeooig «0aurror EINza 1800. 
Das Sigma wird mit einem senkrechten und zwei Quer- 
strichen geschrieben (I), ausgenommen im Worte Jnyoociv, wo es 


gekriimmt ist. Zeit: wahrseh. 3. Jhr. n. Chr. 


8. Såulenfragment aus christlicher Zeit, H. 0,44. Die nach- 
låssig eingehauene Inschrilt lautet: 


t 


ee 


Ö 
OEYAAB . OTAK | EP 
MOAAOSYHE 
KYXHS EAYTOY 
KAN BOY OKOM 
AVDON FITONGNSÅ 
TA KTO NHASVN: 
DO KO SNE 


Es scheint Folgendes zu stehen: 0 evåaBig dtåzovoe Eouo- 


n GJEN y) = - N - , C PN) , Y , 
Åaog ven EVLNNG EUVTODV al TOV OlKOL AUTOV ETOMOA TA KALOVLO 


1909.] GRIECHISCHE RELIEFS UND INSCHRIFTEN. 15 


øby tØ zoouity. Nach evia3 ist ein Bruch, wo ich zuerst eine 
gebogene Linie und dann ein kleines zirkelrundes Zeichen zu 
erkennen glaube. Viellercht liegt ein Fehler des Steinmetzen 
vor. Hermolaos ist kem ungewöhnlicher Eigenname, z. B. in 
Attika Zouolaog Eouoccov IG II 3197 (vgl. Roebl's Index zu 
CIG IV 3, S. 87), IG IT 2 Index. Das Adjektiv eviapyc ,gottes- 
firehtig*, ,fromm*, wie sonst bei den 
Kirchenschriftstellern, kommt in åhnlicher 
Verwendung vor z. B. GIG IV 8822: é&i 
TOL ELÅQBEGTATOV ITVWTOBEEGSVTEQOVU, IN 
Nr. 8619 vom xåoog gebraucht (Nr. 9309 
fångt so an: evyerg avne Nwnnpooos 
&rdade site). Aetzovog wird håufig ver- 
kirzt, so z. B. CIG IV 9406 fi., IG II 2, 
3451 (verkiirzt drazxo-, wie CIG IV 9398). 

Das væéo hat kein o 


Vs 


wahrscheinlich 
wegen des vorhergehenden und dartber 
stehenden EP(uoaoc). Dass etwas dem 
Gotte oder den Heiligen geweiht wird 
væeo EVyNe (væte evynE Kal owrnoiag), ist 
ebenso gelåufig wie özéo uvnung xal åva- 
TUUTEWE. 

Uber éavrov und abvrov statt 2uavrod 
s.Kilhner-Gerth Gr. Gramm. II, 1, 8.572, 
Blass Neutest. Gramm. S. 170; åhnlich 
heisst es in der Inschr. CIG IV 9777 


(Rom.): Avoniog iatoog mn... notinsg 


Svotac tovtov tor tiuBor &ronoa Eat &r rov Iioy uov 1aud- 
tøv und in der Dedikation eines smyrnåischen Juden ebd. Nr. 9897 
væEN EVNE EuvTOU ne nnNG ovyBiov uov x2 TOV yvioiov wov 
tézvov Erroinoa tnv ørowvow. Derselbe Wechsel, wie hier, zwischen 
éavrov und dem avrov, (das dem nachgehingten tonloseren wov 
der vorhergehenden Beispiele gleichwertig ist) kehrt vielleicht 
wieder in CIG IV 9845 (Rom): Atoratog Xebnooc Fevtin døve), 
TI yhvavrtarn ovritfyp) éavTtol Ex00uNOEV Olxov EWrov EUvTt 


nat ti, yvveniat attot, wie es auf dem Steine stebt (in yvrarz 


14 S. EITREM. [No. 9. 


éavtov korrigirt, aber der Steinmetz hat schon zweimal im Vor- 
hergehenden das &avtov richtig geschrieben). Kuøvra steht statt 
ut övia (= utovisaor, was auf der lebenden Aussprache beruht, 
s. Blass, Ausspr. ? 32 und Meisterhans, Gramm. der att. Inschr. I 
10,55, vgl. auch zo0wrtys. Am Schlusse dieses Wortes fehlt 
dem AZ der Querstrich. 

För zoouitye vgl. Stephani's Lex.: tota epistelii compages 
ex coronide, zophoro et ei subjecta trabe coagmentata, Tz. Lyk. 
290 und Const. Porphyr. De admin. imp. c. 99, p. 86, und 


Sophocles Lex. entablature, especially of the scayreihov of 
the church. 

9. Bruchstiek eines Baugliedes aus grobkörnigem Marmor, 
mit einem Medusenkopfe geschmickt. Im wirren Haare der 
Medusen Schlangen und Kopifliigel. Die Inschrift lautet: 

ESKEYASEN E 
Å HPAKAEQNOSL KAI 

Die Höhe der Buchstaben, die mit Apices versehen sind, 
betrågt 0,025. Die erste Zeile z. B. mit &x tøv i(diwr auszu- 
fillen, dann in der flg. Zeile ein Frauenname, ,Tochter des 
Herakleon*. Darauf folgt KZ, micht etwa zai. Dem 4 fehlt 
jedenfalls der Querstrich. 

10. Bruchstiick emes Baugliedes mit Medusenkopi. H. 0,50; 
B. 0,87. Hier als Vignette S. 3 abgebildet. 


1909.] GRIECHISGHE RELIEFS UND INSCHRIFTEN. 15 


Exkurs 
iuber die Totenmahlreliefs als idealisirte Darstel- 


lungen des Totenkultus. 


Nach Dumonts Vorgang (Rev. arch. 1869, II, 253 fi. 
421 ff., s. auch schon Bötticher Philol. XVIII [1859] 405 und 
Paciaudi Monumenta Peloponnesia II 266) darf man jetzt die 
Deutung dieser set Winckelmann und Zoéga viel besprochenen 
Reliefs auf herosirte Verstorbene als gesichert ansehen (s. vor 
Allem Furtwångler Samml. Sabouroff I Einlet. S. 25 und 
vgl. zu T. 30 fi). Es machen sich aber mehrere Nuancen in 
den Auffassungen der Gelehrten geltend. Emige (so Hollånder 
De anagl. sepulchr. 27) finden das vorbildliche Totenopfer, das 
dargestellt wåre, im Opfer am Grabe wieder (in den Nekysien). 
Wolters dagegen sucht Arch. Zeit. LX (1889) 305 ff. die ur- 
spriinglich zu Grunde liegende Vorstellung in dem zweiten Krater 
des Familienmahles, der jedesmal den Toten galt. Endlich hat 
v. Fritze Athen. Mitt. XXI (1896) 547 fi. die Erklårung im 
ewigen Trinkgelage der Toten im Jenseits gesucht. Was nun 
die Meinung v. Fritze's betrifft, ist schon sein Hauptargument, 
dass Weihrauchopfer erst in hellenistischer Zeit Mode geworden 
wåre, hinfållig, seitdem sowohl för theråiscehe Gråber (Pfuhl, 
A. M. XXVII 257 fi.) wie im sonstigen Totenkultus die Ver- 
wendung von Röåucherei erwiesen ist (vgl. auch Verf. Hermes 
und die Toten S. 43 und 52). Weihrauchopfer im Totenkultus 
ist sowobl im alten Indien und in Babylon (Jastrow Rel. of 
Bab. and Assyria 602) wie im modernen Griechenland bekannt. 
Das Fehlen m Alt-Griechenland wåre deshalb sehr aulfållig. 
Eben weil der Weihrauch den Seelen angenehm ist. kommt er 
wohl im Kultus des Hermes und der Hekate vor. 


16 S. EITREM. [No. 9. 


In der Anwesenheit der Rauchaltåre auf unseren Reliefs 
diirfen wir folglich kem Argument gegen die Deutung auf Toten- 
opfer suchen. Ausserdem — wåre ein Interiör aus dem ewigen 
Trinkgelage der Seligen im Jenseits [ir so alte Zeiten denkbar? 
Die åltesten Totenmahlreliefs reichen bis zur Mitte des 5. Jhr.s 
himauf; nehmen wir das Relief aus Tegea mit (A. M. IV T. 7) 
kommen wir ins 6. Jhr. himauf. Nehmen wir noch die alt- 
lakonisehen Grabreliefs mit Heroendarstellungen als die nåchsten 
Vorlagen hinzu und stellen wir die damit ungefåhr gleichzeitigen 
Tarentiner Terracotten (Wolters a. 0. 306) auf eine Linie, dann 
miissen wir fir diese alten Zeiten eime iiberall in der griechi- 
schen Welt verbreitete Auffassung vom dJenseits voraussetzen, 
die wenigstens in dieser Hervortretung sehr auffallend wiåre. 
Man hat sich gewiss nicht damals mit solchen Gedanken, die 
das Gedicht des ,Musaios* (Plato Rep. p. 363 c) enthielt, be- 
ruhigt oder darin Trost gesucht, wenn sie auch vorhanden 
wåren und spåter parodistiseh von Aristophanes in den Tage- 
nistal verwendet wurden. Wir miissen ohne Zweifel wieder auf 
die alten Totenopfer zuriiekgreifen, wenn wir emme sowohl får 
die altlakonischen Reliefs wie fir die spåteren plastischen Um- 
formungen desselben Sujets passende Erklirung finden wollen. 
Denn die altlakonischen Denkmåler wenigstens waren ja zwelfels- 
ohne als Grabdenkmiler gemeint (vgl. die Platte mit der Inschriit 
,dem Hermes [als Todesgotte] gehörig*, die man neben dem 
alten Chrysapha-Relef fand, A. M. II 303) und haben auf oder 
bei den Gråbern gestanden, ursprimgliech dem Geschlechitsahnen 
und seiner Frau geweiht. Und wenn auch das Schema ,,des 
Totenmahls* mit dem allmåhlichen Herabkommen des Toten- 
kultus und der Verallgemeinerung des Heroenkultus im Kreise 
der Gottheiten und sogar der hohen Olympier allbeliebt wurde, 
so begegnen sich doch Anfang und Ende der zu Grunde liegen- 
den Anschauung vom Wesen und von der Macht der Toten, 
wenn die Reliefs in spåteren Zeiten wiederum ihre feste Ståtte 
auf Gråbern finden und den Namen des verstorbenen Menschen 
tragen (vgl. oben zu Nr. 4). 


1909.] GRIECHISCHE RELIEFS UND INSCHRIFTEN. 17 


Auf den grossen kulturgeschichtlichen Zusammenhang, in 
welchen die sepulchrale Typik der ,'Totenmahlreliefs* einzureihen 
ist, haben namentlich Furtwångler und Milchhöfer hingewiesen: 
die lakonischen Heroenreliefs verweisen sowohl nach Vorder- 
asien und Babylon wie nach Ågypten. Sowohl hittitische Dar- 
stellungen (hier die ,Göttinf dureh Mohnkopf, Taube und Spiegel 
charakterisirt) wie =altetruskische Grabstelen und Bucchero- 
gefåsse, wo je zwei sitzende Personen einander zugewendet einen 
grossen Kantharos — allein oder gemeinsam — hallen und zu- 
weilen em Speisetisch sich in der Mitte befindet (Milchhöfer, 
Anfånge der Kunst 229; Furtwångler, Samml. Sab. I 24), geben 
denselben Darstellungskreis wieder. Die lykischen Gråber schlies- 
sen sich hier spåter an. Aber immerhin muss man von vorn- 
herein annehmen, dass die Griechen auch hier eine den Fremden 
entlehnte Typik ihren Bedårinissen angepasst und ihren eigenen 
Totenkultus zur könstlerischen Darstellung gebracht haben. Wir 
sehen auch, dass das Totenmahlrelief in seiner ganzen geschicht- 
lichen Entwickelung mit den kultlichen Gewohnheiten gewisser- 
massen Schritt hålt. Denn wåhrend auf altlakonischen Grab- 
stelen die deminutiv gebildeten Opferer ausser Granaten, Fiern 
und Blumen auch einen Hahn darbringen und uns damit das 
z.B. m Athen und auf Thera im Totenkultus immer gewöhn- 
liche, tberall (selbst in Alt-Babylon verbreitete) Gefligelopfer 
vor Augen gefihrt wird, sehen wir spåter eine Zeit lang durch- 
aus die Spenden die Darstellung beherrschen (auf den weissen 
Lekythen kommt kein blutiges Opfer vor) und die Toten viel 
weniger auf das Anbeten der Lebenden als auf ihr eigenes Ge- 
niessen der Gaben Acht geben. Beides charakteristisch! Denn 
die Toten bildeten immer mehr, wozu die vielen, von allen 
Stådtern gemeinsam gefeierten Allerseelenfeste besonders bei- 
trugen, eine. Gesellschaft, die gewissermassen auf sich selbst 
beruhte und den menschlichen Verhållmissen analog einge- 
richtet war, die ihre eigenen Götter hat, an deren Thiör die 
Lebenden anklopfen miissen, ehe sie mit den Toten reden können 
(vgl. Odysseus in der Od. XI 46 f. und die Reste des Voropfers 


auf dem Boden griechischer Gråber) und die diesen Göttern aul 
Vid.-Selsk. Forh. 1909. No. 9. po 


18 S. EITREM. [No. 9. 


eigenen Altåren opfert. Denn dazu gibt man doch wohl dem 
Toten kleine Altåre (Tanagra, Eretria, Rom) ins Grab mut! 
Wåhrend die heroisirten Toten auf den åltestesten der lakoni- 
schen Heroenreliefs den Kantharos darreichen, um die Spende 
der Lebenden zu empfangen (vgl. auch P. Gardner, J. H.S. 
V 1929), finden wir schon auf einem archaischen Relief derselben 
Gattung die sonst dem Heros als gleichwertig beigesellte Frau 
dem Heros einschenkend (vgl. zugleich z. B. die Frau auf der 
weissen Lekythos Gat. Brit. Mus. IIT 397, D 97, die Oinochoos 
und Phiale hålt. Niemals aber steht ein Sterblicher da das 
Amt eines Mundschenken mm der Welt der Heroen versehend. 
Das wirde die ganze fein gestimmte Typik brechen. Das Jen- 
seits der Toten liegt ferner ab. Eher mögen die Menschen mit 
ihren Gaben die Aufmerksamkeit der thronenden oder gelagerten 
Gottheiten auf sich wenden! Wie auf dem boiotischen Vb. 
Ephem. arch. 1890, T. 7. 

Schon in der homerischen Schilderung von Patroklos's Be- 
stattung geniesst der Tote abends zuerst (als er noch frisch tot 
und die grösste Anforderung an die seine Energie stårkende 
Nahrung hat) die Blutspenden. Am folgenden Tage aber wird 
er mit Honig und Oel getrånkt. Die umgekehrte Opferordnung 
sebraucht ganz natirlich Odysseus im der Totenbeschwörung, 
wo es sich um die Rickkehr der Toten ins Diesseits handelt 
und folglich eine allmåhliche Steigerung der Nahrkraft notwendig 
ist: zuerst fliessen (mit Verwendung der fir den Totenkultus 
charakteristischen Dreizahl) Honig und Milch, Wein und Wasser 
(das Ursprungliche im Totenkult ist wohl 3 mal Wasser: drei- 
mal wird noch Wasser der ausgetragonen Leiche nachgegossen 
bei Wuttke * $ 737) — dann das Blut der Schafe in die Grube 
herab. 

Auch in der Tragödie wird die Seele des Achilleus von 
seinem Sohne eingeladen, das Blut der Jungfrau zu trinken — 
eine direkte Reminiscenz alten furchtbaren Seelenglaubens, die 
man nicht weginterpretiren darf. Dass die Tradition eben hier 
stark war, wo es sich um die Seele eines Kriegers handelt, 
dessen eigenes Blut auf dem Sechlachtfelde geflossen, ist nicht 


GURI GRIECHISCHE RELIEFS UND INSCHRIFTEN. 19 


auffallend. Sehr fröh aber wurden die Weinspenden in den 
Totenkult eingeföhrt (vgl. Stengel, Festschr. Friedlånder 418; 
Philol. 39, 378 ff.; Jahrb. f. Phil. 1883, 375 — nicht aber im den 
aus uraltem Totenkult stammenden Ritus der Sihnopier, auch 
nicht in den beim alten bleibenden Ritus der chthonischen Gott- 
heiten, Stengel, Neue Jahrb. 1887, 650 £.). 

Der Wein hat sich dann im der Welt der Toten in ebenso 
glånzender Weise Bahn gebrochen, wie er in den Kreisen der 
Lebenden zur Herrschaft gelangte. Wie im Diesseits sammelte 
sich auch im Jenseits das Hauptinteresse des festlichen Beisam- 
menseins um die Becher und um den Mischkrug — um das 
Symposion, nicht um das Deipnon. Das wird sowohl durch die 
hinlånglich bekannten litterarischen Belege wie durch die monu- 
mentalen Zeugnisse erwiesen. 

Eben bei dem Aussgiessen der Spende betet man, weil 
dann der Höhepunkt der feierlichen Stunde erreicht ist (vgl. 
z. B. Aisch. Pers. 216, Aristoph. Tagen. fr. 488, 13 f. Kock). 
In der grossartigen Heroenfeier zu Plataiai wird zuerst ein Brand- 
opfer dem Zeus und Hermes dargebracht (wie in der Odyssee 
Odysseus vor der Blutsåttigung der Toten dem Hades und der 
Persephone ein månnliches und ein weibliches Schaf verbrennt!) 
— darauf fliesst der Wein den Toten zu Ehren. Der Strateg 
trinkt den Toten zu* — der gegenseitigen Vertraulichkeit kann 
man eben beim Becher einen viel sprechenderen Åusdruck geben 
als bei der vorgehenden Mahlzeit. Die Spenden, bet Benndori, 
Griech. und sieil. Vbb. T. 20,2 direkt auf den Grabhiigel gegossen 
(wie in Rom), ,nåhren* "berhaupt die Seelen, um den Ausdruck 
Lukian's zu gebrauchen. Schon im Vaphio-Grabe lagen ein 
silberner und ein goldener Becher bei der Hand des Toten, wo 
er sonst (in den Schachtgråbern zu Mykenai) sem gutes Schwert 
hat, d. h. eben der Becher, aus dem er die Spende trinken wird, 
die die Hinterlassenen zu ihm herabfliessen lassen. ,Sofort nach 
dem Hinscheiden fångt das Trinken an*, wie ein Aristophanes 
sich ausdriickt. 

Aber dennoch haben wir in diesen Totenmahlreliefs keine 
direkte Wiedergabe des ,zweiten Tisches* der Griechen zu sehen, 


20 S. EITREM. [No. 9. 


wie v. Fritze will. Die Kuchen und Friichte, die auf dem 
Speisetische liegen, können micht die gewöhnlichen Leckereien 
des altgriechischen Nachtisches sein. 

Die sog. ,Pyramiden* haben ohne Zweifel sepulchrale 
Bedeutung. Das beweist die in der Myrina Nekropole gefun- 
dene tönerne Tischplatte mit drei Pyramiden, zwei Broden und 
einer Traube (vgl. Furtwångler, Samml. Sab. I Text zu T. 80). 
Sonst wåren die ,Pyramiden* auch niemals unter die Opfer der 
Heilheroen (s. Ephem. arch. 1890, T. 7) oder in die mystische 
Cista geraten, die Clem. Al. Protr. 2 erwåhnt. Wahrscheinlich 
geht die Form der griechischen ,Pyramiden* auf das Aussehen 
des Grabphallos zuriick (vgl. Lobeck, Aglaoph. 704 unten, eine 
treffliehe Illustration bietet die sf. Lekythos aus Neapel J. H.S. 
XIX, 9299, F.94.), hier sehliessen sich wohl auch die konisehen 
(regenstånde an, die man auf den Grabstelen mehrerer apuli- 
scher Vasenbilder sieht, Cat. Brit. Mus. IV 106, F 212 T. 8, 
vgl. F 280 und F 302; man darf auch an die tönernen Kegel- 
oder Pyramidenkuchen aus ågyptischen Nekropolen erinnern, 
ebenfalls an die tönernen Kegel in Alt-Babylon (Jastrow Rel. of 
Bab. 673, der ihnen jedoch phallische Bedeutung absprichi). 

Was ibrigens die anderen Kuchen des Totentisches betrifft, 
liegt es nahe, hier — ausser den schon erwåhnten Pyramiden — 
die allbekannten Seelenkuchen wiederzufinden: den flachen, 
runden Pelanos und die Melitutta, die eben das Futter der 
Totenschlangen sind (bei Herond. IV 90 der Asklepiosschlange; 
Sehol. Ar. Neph. 508 der Trophoniosschlange, auch jeden Monat 
der Burgschlange in Athen geopfert) Uber den Pelanos als 
Schlangenfutter handelt Herzog, Herm. XXIX, 625. 

Wenn v. Fritze in den Kuchen und Friichten nur Leckereien 
des Nachtisches sieht, wie erklårt er denn den hochalten und 
hochehrwirdigen Kult der Erinyen, der durchaus sepulkraler 
Natur ist und der nur Kuchen und Milch (im ausschliesslhich 
tönernen Gefåssen, Schoi. Aisch. gegen Tim. $ 188), ausserdem 
Wasser und Honig kennt? Es handelt sich ja um das Getrånke 
der Lebenden, dann dasjenige der Verstorbenen und Unsterb- 
liehen (anders freilich Usener, Rh. Mus. LVIIT 179 von Milch 


1909.] GRIECHISCHE RELIEFS UND INSCHRIFTEN. 21 


und Hong als Götlterspeise) — es handelt sich aber mcht um 
ein Symposion. Wasser allein ist die ålteste und einfachste 
Opferspende und kommt am Schlusse der Eleusinienfeier vor 
(Athen. XI p. 496). Dann tritt Milch und Honig (beide allein 
oder gegenseitig oder mit Wasser vermischt), OQel und Wein 
(urspr. ungemischt, so noch in Eidopfern und im Kulte des 
sguten Dåmonen*, d. h. der göttlichen Potenz der guten Urahnen, 
auch im Totenkulte, Luk. de luctu 19) hinzu. Auch auf den 
» Fotenmahlreliefs* trinken die Toten nur, was die Lebenden 
ihnen darbieten. 

Das Fleisch fehlt unter den auf dem Tische stehenden 
Speisen, weil es almåhlich im Totenkulte, wenigstens unter den 
Årmeren, zuriicktrat (Stengel, Kultusalt. 100). Auf das Geniessen 
des Blutes kam es auch vor Allem an. 

— Die ganze Typik der Reliefs, die sich langsam heraus- 
gebildet hat, hålt keinen bestimmten Moment des Totenmahles 
fest. Das ergibt sich auch, wenn man die Anwesenheit der 
Frau im Betracht zieht. Auf einem der hier abgebildeten Relieis 
(Fig. 3) sehen wir sie der Schlange ein Fi oder irgend etwas 
Sonstiges darreichen (wie der Jingling bei Tod und Wace, 
Catalogue of the Sparta Museum 104, F. 4): einen Kantharos 
gibt man ihr nicht. Die Frau ist gewönlich mit ihren Kleidern, 
ihrem Sehmucke (Binden oder Krånzen) oder mit den Speisen 
beschåftigt. Ihr fiel uberhaupt der Hauptanteil der Trauerriten 
zu, von der Ausstellung der Leiche bis zum letzten Grusse 
(s. die Vbb.), sie — vor Allem eine Mutter — trauerte auch 
låingere Zeit wie der Mann. Wenn es sich um Gråberkultus 
und das Ernåhren der Totenseele handelt, muss die Frau da 
sein. Ubrigens ist der Umstand, dass Einer oder Eine, die zum 
Kreise der Toten gehört, der Seelen-Schlange spendet oder essen 
gibt, ist nicht mehr auffallend als wenn auf einem spåthellen. 
Relief der Tote eine Ziege selbst zum Altare föhrt (Pfuhl, Arch. 
Jahrb. 20,78, T. 14, vgl. auch Bruckner, Woch. f. kl. Phil. 1909, 
Nr. 17 Referat). 

Auch hier beruht folglich die zu Grunde liegende Idee 
dieser Klasse der Grabreliefs auf dem wirklich existirenden Kult. 


29 S. EITREM. GRIECHISCHE RELIEFS UND INSCHRIFTEN. [No.9. 1909.] 


Endlich sei an dieser Stelle die Vermutunng ausgesprochen, dass 
das bertichtigte ,Totenross* (das P. Gardner, Journ. Hell. St. 
V 127 aus dem Opfer eines Rosses erklårte) auf die Reiter- 
agone hinweist, die (wie auch der Waflentanz um das Grab 
herum, s. sf. Lekythos Journ. Hell. St. 1899, S. 229 [von J. 
Harrison freilich ganz anders erklårt] und Schol. Il. XXIIT 180, 
womit Kallim. Hymn. in Apoll. 86 zu vergleichen ist) berm Grabe 
stattfanden um den Toten zu ehren und die den panhellenischen 
Festspielen vorangehen. Sie gehören ja auch den waffenfåhigen 
und kriegslustigen Dioskuren, deren Kult sepulchralen Charakter 
trågt und deren charakteristische Amphoren (vgl. die Schlangen) 
auf die Gråberkrige zuriekgehen. 


Gedruekt 6. December 1909. 


MUNKELIVS ELDSTE 
JORDEBOK 


AV 


M. HÆGSTAD 


(CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1909. No 10) 


CHRISTIANIA — 
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 
1909 


Fremlagt i den huist.-filos. Klasses Møde 29de Okt. 1909. 


TRYKKERI. — 


A 


I DN. XII no. 257 er avprenta ei jordebok for Munkelivs 
kloster i Bergen fraa det 15de aarh. etter upphavsskr. paa 
pergament i Univ.bibl. i Kjøpenhamn Additam. 99 qv. Jordeboki 
er fyrr prenta i Munkeliv klosters brevbok (ved P.A. Munch 
Christ. 1845 s. 193—211), og der meir bokstavrett. GCitati her 
er difor henta fraa denne brevboki. 

Naar ein les igjenom denne jordeboki, vil ein snart leggja 
merke til kor reint ulik skipnaden er i fyrstningi av boki og 
lenger ute. 

I fyrstningi er gardarne upprekna med præp. aff fyre og 
med storleiken paa avgifti baketter, mesta utan undantak upp- 
førd i mamatabol, t. d. Aff Straume xi mamatabool. Sume stader 
er underleg nok avgifti utelati, so der stend berre: 

Åff glodaføyke (pag. 2) 
Aff nese (pag. 4;) 

Aff leornalande (5») 
Aff scarde (5») 

Aff sviasloke (5; ofl.) 

Sume. tider vert upprekningi avbroti ved ei upplysning som: 
Thetta ær fyrv mnordan stadh (l9), Thetta ær j straumahuerue 
(45); einstad stend: Thetta ær fyrir nordan so (44). 

Den skipnaden som her er nemnd, er gjenomførd til pag. 
11, og endar med ordi: 

Aff haeimsdale viij mamatabol 


HEN 


M. HÆGSTAD. [No. 10. 


Etter dette vert det ein heilt annan skipnad og skapnad 

paa jordeboki, som no tek til ords soleis: 
uppa VWoss j wangs kyrkia sokn 
xæiij mamatabol Kwipner bygt fore itig løpa 

Med denne skipnaden som merkjer seg ut derved, at mama- 
tabol er nemnt fyrst, so gardsnamnet, og so eit tillegg um løp 
(smør), kyrlag eller span, held avskrivaren fram bl pag. 135. 

Daa vert det paa nytt lag ein annan skipnad, soleis at det 
berre stend eit gardsnamn, og baketter det eit romersk tal, t. d. 

Nes x 
Torslande ytre virj etc. 

Og med denne skipnaden vert det halde fram til jordeboki 
er slutt. 

Fleire av dei gardarne som er upprekna i den fyrste parten 
av jordeboki, kjem att i den siste. Alt dette tyder paa at det 
ligg 3 register, som eg her vil kalla 99a, b og c, til grunn for 
jordeboki soleis som ho no ligg fyre oss 1 Add. 99. 

Det fyrste av desse registri (99a), som utan tvil er det 
eldste, er verdt ei serskild umrøda. 

I den Gml. kgl. samling i Kjøpenhamn no. 1847 qv., som 
er ei pergamenthandskrift fraa det 12te hundr. av Hieronymi 
Canones super Evangelia, og som hev tilhøyrt Munkeliv kloster, 
stend der paa baksida av det siste bladet, som upphavleg hev 
vore uskrive, eit register yver jordskvld av gardar i Bergens 
bispedøme (til Munkelivs kloster). Registret er skrive paa nord- 
vestlandsk maalføre, og kann etter skriftform og maalform knapt 
vera yngre enn fraå kringum 1175. Det er prenta i DN. XVI 1. 

Um ein vil samanlikna dette registret med det eldste registret 
1 Add. 99 (eller 99a), vil ein snart uppedaga ein stor likskap. 
Me vil ikkje hefta oss ved det, at Add. 99 straks hev 2 linor, som 
fortel um ei gaava Magnus Haakonsson gav til Munkeliv, og 
som 1347 ikkje hev; dette hev venteleg avskrivaren fraa 15de 
hundr. sett som ei innleiding til heile jordeboki eller alle av- 
skrifterne.. Men elles er likskapen merkeleg, so lenge som 
1347, som er det stuttaste registret, hev tekst til aa saman- 
likna med. | 


1909.] MUNKELIVS ELDSTE JORDEBOK. 3) 


Ikkje berre soleis at skipnaden er den same i 1347 som i 
den eldste parten av 99, so kvar lina byrjar med præp. af og 
gardsnamnet, og deretter kjem avgilti. 

Men det er nett dei same gardarne 1 baae registri, berre at 
avskrivaren fraa det 15de hundr. hev utelate den 4de posten i 
13847: Af Rikisheimi etc., som ein avskrivar fraa 16de hundr. 
hev innsett atter. Paa rekkjefylgja av gardarne hev denne ule- 
latingi havt den verknaden at posten Aff vpsolum hev fenge 
rom framanfor A/f Tiouanese i 99 å; straks etter hev ogso Aff 
dumbasteine og Aff glodaføyke bytt rom. Men elles er rekkje- 
fylgja heilt ut den same, so dei 34 andre gardarne som baae 
registri inneheld, kjem etter kvarandre i same skipnad. Registri 
fylgjest lina for lina, stykke for stykke, endaa 1847 skriv 1 tvo 
bolkar, medan 99 å fører upp alt i ein bolk. 

Der som upprekningi 1 99 å er avbroti med upplysninger 
som Thetta ær fyrtr nordan stad, hev 1347 ordrett det same 
paa same stad: petta er fyrir morpan stap; der som 99a hev 
Thetta ær fyrir nordan so, hev 1347 petta er fyrv norpan sohn 
sæ, som sjølvsagt maa vera det som ligg til grunn for ordi i 99 a, 
men som det her av eikvar ukjend orsak berre stend att ein 
rest av. 

1347 endar med ordi petta er i Lyhrisfirpi, som svarar til 
Thetta ær i lydrisfyrde pag. 54 1 99 å, og her lyt me daa slutta 
samanlikningi av teksti sedd fraa denne synstaden. 

I innehaldet er der elles eim skilnad millom 1847 og 99 a, 
umfram dei tvo fyrste fyrrnemnde limorne i denne avskrifti. 
Soleis hev manaparmatr 118347 (1. 1, sidan avstytt manap. man.*) 
vorte umbytt med mamatabol allstad i 99 å, men tali framanfor 
er dei same. Dessutan hev 99 a utelate alle andre verde-nem. 
ningar som 1347 hev, soleis: Skettingr, mærer, awrar, vet miols 
etc., og ved dei gardar, der 1347 hev berre slik verde-nemning 
og ikkje fører upp manaparmatr, set 99a berre gardsnamnet 
med præp. aff framfor, men ingen ting baketter um avgifti. 
Naar soleis 1347 hev: 

Af Glopaføyki . Skettingr 
so hev 99 berre: Aff Glodaføyke. 


6 M. HÆGSTAD. [No. 10. 


Naar 1347 hev: 
Af Nese. %.mærer . oc holf. vet malz. oc 
holf vet miols, 
so hev 99 a: 
Aff nese. 

Berre paa 2 stader hev skrivaren av 99a liksom gløymt 
seg i dette stykke; det er pag. 19: A/f Tiouanese half mark, og 
pag. 4: Aff sæuar ase ix aurar, som ogso 1347 hev. 

I maalvegen er ei samanlikning ikkje minder forvitneleg. 
Ved fyrste augnekast synest skrivemaaten i 99 å ikkje vera stort 
annarleis enn den vanlege hertillands sist i 15de hundr. p og 9 
vert ikke skrivne; for Å stend t eller th, for d stend d eller dh. 
Endingi : er sjeldsynt; der er oftast ei staden etter millomnorsk 
vis. Men ser me nøgjare etter, finn me snart merke etter ei 
eldegamal! rettskrivning, den same som i no. 1347. Den labiale 
spirant er i avskriftt stundom — liksom 1 13847 alltid — skriven 
u millom vokalar, og f i slutten av ei staving, t. d. Tiouanese 
(= piouanese 1347), men colgroff 319 (= Colgrof 1347). Den guttu- 
rale spirant (gh) er 1 avskrifti skriven h etter r i berhe 3; 
(= Bærhe 1347) 9: Berghe; h for gh etter ” er gjenomførd i 
1547. Framfor palatal vokal vert i avskrifti Æ-ljøden skriven k, 
men elles alltid € — so nær som 1 det vanlege ordet -uik —, 
difor: glodaføyke, birkelande, men hauc ase, colo ase, scarde 
(nett sameleis i 1347 med umsyn paa bruket av å og 0). Og 
naar endingi : ein hende gong møter oss for e, er det etter den 
gamle regel um vokalharmoni: fyrir præp., eidi, gili, lydris- 
fyrde; sameleis med u og 0: hiolmusætre, men colo ase, liksom 
1 1347. 

Med hjelp av 1347 kann me fylgja avskrivaren i 90a nær- 
sagt fraa bokstav til bokstav. Han hev ikkje eit ord som ikkje 1347 
hev. Me kann sjaa grunnen til mistaki hans, naar han misles 
og misskriv seg. Pag. 3s skriv han soleis biarliastodlum, som 
skal vera namn paa ein gard 1 Fjordarne; nokon slik gard er 
likevel ikkje til aa finna; men paa den tilsvarande staden i 
registret hev 1347 Biarhastoplum, som me finn att i Bærstølen 
under garden Berge i Hyllestad i Sunnfjord. Grunnen til mis- 


1909.] MUNKELIVS ELDSTE JORDEBOK. 7 


skrift: kann me forklaara av 1347, der Å baade her og elles 
likjest noko paa li for den som ikkje ser vel etter. Pag. 5. hev 
99a leornalande, som etter romet sitt 1 registret maa vera 
namnet paa ein gard 1 Lindaas prg.; men ein gard med dette 
namnet er ikkje finnande; her hev 1347 Icornalande, som me 
finn att 1 Ikeland i Seims sokn (skrive Ickornland i 1610). Ogso 
her forklaarar 1347 forvanskingi, for den store fyrstebokstaven 
I i denne handskrifti er mykje lik ein 0, men vantar det vats- 
rette striket nede til høgre; 1 Gen vesle c'en etter hev ei seinare 
hand med matt blekk sett eit strik yver bogen uppe, so det vert 
endaa meir freistande aa lesa lc som le. DN. XVI, 1 og 
Palæogr. Atlas (Kjøpenhamn 1905) hev gjort det same mistak 
som avskrivaren i det 15de hundr. og lese Leornalande!. Av 
onnor misskrift er enno nemnande, at 99a hev lydrisfyrde for 
Lyhrisfurpi 1 1347; Ni, som på denne staden er gh, hev avskri- 
varen teke for d. 

Gode alderdomsmerke er ogso sjølve formi som fleire av 
gardsnamni! hev. Biarhastoplum 1 no. 1347 hadde alt 1 1429 
form Bergstodhull; sidan hev det — som ovanfor nemnt — 
vorte Bærstøl (2: Bergstøl); den eldste formi ligg til grunn for 
Biarliastodlum 1 99a. Af Tiståme skriv no. 1347; dette gards- 
namnet — matr.-no. 83 1 Innviki i Nordfjord — vert alt 1 aaret 
13381 (D. N. VIII, 18) skrive Tistamrum 1 dativ, og no Tisthammer, 
som visst ikkje er anna enn folketymologi; uttalen er no Tistamm. 
Avskrifti 99 a hev enno den eldegamle formi fraa 12te hundr. 
Tistame. 

Det maa etter dette vera klaart at den fyrste part av 99a 
høver til 1847 som ei beinveges avskrift til si grunnskrift. Den 
einaste tvilen kann ordbiten so i setning: Thetta ær fyrir nor- 
dan so valda; det er underlegt at skrivaren her skulde skriva 
berre so, naar han hadde sohn sæ so tydelegt for seg som det 
stend 1 1347. 

1 Skrivemaaten leornalande viser elles at fyrelegget for skrivaren av 99 å 
hev brukt stor fyrebokstav i gardsnamni liksom 1847. Hadde grunn- 
skrifti havt zcornalande, vilde avskrivaren ikkje ha lese leorna. — I dei 


fyrste gardsnamni 1 registret hev avskrivaren ogso brukt stor fyrste- 
bokstav, men sidan liten. 


8 M. HÆGSTAD. [No. 10. 


Tek me so for oss den siste parten av 99 a, som me ikkje 
lenger hev noko me kann kalla upphavsskrift til, ser me snart 
at det er eit framhald av fyrste parten med den same skipnaden 
i alle maatar og med dei same merke etter ei grunnskrift av 
same slag og same alder som no. 1547. 

Ogso her finn me gardarne uppførde med sme mamatabol, 
eller ogso berre 1 slik form: 

Aff Tueit 
Aff Almidro ete. 

Dette maa me forklaara soleis, at ogso her hev grunn- 
skrifti havt sumstad manaparmatr og sumstad andre verde- 
nemningar; men avskrivaren hev utelate alle verdenemningar so 
nær som manaparmatr, som han hev bytt um med mamatabol. 

Ogso i denne parten av 99 a (pag. 90) finn me eit innskot 
av same slag som dei fyrrnemnde i den fyrste parten og i 
no. 1347: 

Nw ær alt talt fyrir nordan biorhvin. 

Skrivemaatar fraa 12te hundr. kjem fram her som 1 den 
fyrste parten: h for gh etter 7 1: biorhvin, som vert den eldste 
vestnorske skrivemaaten me hev av namnet paa byen Bergen; 
k 1 birkelande 9;, men c1 hauca dale 99 og i carlastodum 8;. 
I endingar er der mange %, og alltid berre der som den eldste 
vokalharmoni krev det. | 

Mislesingar er der ogso i denne deildi av avskrifti, og dei 
hev same svipen som i den fyrste parten. Paa pag. 8; stend 
der biorlum; her er li mislesing for 1 = spirantisk g (gl): 
biorhum, dativ av biarger, som garden heiter 1 99 e (det nyaste 
registret); det er matr.-no. 29 i Fane prgd. no skrive Bjørgen, 
utt. Bjårjæ, som er ei eintalsform. Same mistaket er gjort 
pag. 10, der avskrifti hev berliheimi, som visseleg er eit mis- 
lese berhheimi og peikar paa einkvar Bærje-garden 1 Ryfylke. 
I baae desse høvi et det Å avskrivaren hev lese li, so det er 
rimelegt at arne i fyrelegget hans her hev vore av same 
slag som 1 fyrste parten. Pag. 10; stend gardsnamnet vidrimi. 
som fulla berre er eit mislese vihrint 9: vighrimi, no Vigr 


1909.] MUNKELIVS ELDSTE JORDEBOK. 9 


matr.-no. 15 i Haa herad i Stavanger amt; her hev me same 
mislesingi av h (= gh) som ovanfor 1 lydrisfyrde. 

I dei siste 4 linorne av 99 åa 9: pag. 111, hev den gamle 
vokalharmoni i endingarne halde seg undantakslaust, som er 
ein vitnesburd um at ogso her ligg ei gamall upphavsskrift til 
grunn: haeimi, men haeimsdale; holsnu, men suauosande. 

Av dette dreg eg ut, at ogso den siste parten av 99 a (eller 
pag. 5;—11,) er avskriven etter ei grunnskrift som 1 skipnad og 
skrivemaate maa ha vore av same slaget som det eldste stykke 
av eit register me enno hev i no. 1347, eller med umsyn paa 
det heile: 

Add. 99 pag. 1l3—11; er eit sjølvstendigt heilt 
stykke, ei avskrift av ei jordebok for Munkeliv 
kloster i Bergen fraa den siste helvti av det 12te 
hundr. og soleis vel den eldste jordebok i landet. Etter alt aa 
døma er avskrifti paalitande med umsyn paa det ho inneheld. 
Der er heller ikkje grunn til aa tru, at garde-lista hev vore 
lengre 1 grunnskrifti enn her; for der er gardar alt fraa Sunn- 


møre til Ryfylke. 


Verre kann det kanskje vera aa segja noko fullvisst um 
den grunnskrifti som skrivaren i det 15de hundr. hev fylgt. 
Etter det som ovanfor er utgreidt, synest no. 1347 vera grunn- 
skrifti for det fyrste stykket, og med di grunnskrifti for det 
siste stykket maa ha vore av same slag, ligg det nærast til aa 
tru, at der etter det siste bladet 1 no. 1347 i den Gml. kgl. sam- 
ling hev vore endaa eit blad der resten av den gamle jordeboki 
hev stade. 

I det 3dje registret i Add. 99 fær me ei upplysning, som 
synest tala for dette. Paa pag. 16 hev ei hand fraa det 16de 
hundr. sett inn denne lina: 

I Etter seinare upplysningar um 1847 fraa dr. Chr. Kålund som eg her 
nyttar tilføre til aa takka, er det mest likt til at dei 2 siste bladi 

i 1347 er tilkleimde til dei fyrre. Det bandet som boki no hev, er fraa 

umkr. 1700. Det er daa rimelegt at der fyrr hev vore endaa eit blad 


tilkleimt, og at dette er burtkome. Etter dette hev eg ikkje tvil um 
at me hev upphavshandskrifti til 90 a 1 1347. 


10 M. HÆGSTAD. MUNKELIVS ELDSTE JORDEBOK. [No. 9. 1909.] 


Wimboldawizch finst å thg elste register 
mrk pe der 
og framanfor i margen hev han skrive 
f: i thz Euangeliare så er m3 koper beslaget. 

Etter dette hev der soleis i det 16de hundr. vore eit evan- 
geliar som hev mnehalde det eldste registret yver klostereige- 
domarne, og der hev Wimboldawijch vore uppførd. No stend 
vimboldauik 1 det eldste registret i 99 pag. 8, det vil segja 1 
den siste parten som me ikkje no hev eldre grunnskrift for. 
Skrivaren 1 det 16de hundr. synest ikkje ha lagt merke til dette, 
eller ogso hev han funne det rettast aa citera sjølve det elste 
register* i evangeliaret. 

Men korleis dette er, hev me her ei greid upplysning um 
at det i det 16de hundr. hev funnest eit evangeliar som hev 
innehalde det eldste jordregistret. At vimboldauik hev stade her 
og at det stend i den eldste parten av 99, synest vera endaa 
ein vitnesburd um at me 1 denne parten hev ei avskrift av 
nettupp den eldste jordeboki for Munkeliv. Det er vel ogso fraa 
det nemnde evangeliar at den same skrivaren 1 det 16de hundr. 
hev sett inn nokre ord i fyrstningi av 99 a: 

pag. 13: oc 4) aurar sylffuers; 
pag. ly: oG J marc oc wet miolss; 
pag. ly: Af Rikisheimj viig ortuger; 

Desse tilsetningar gjer avskrifti i 99a paa desse staderne 
heilt upp ordlydande med fragmentet i no. 1347, og er saman 
med alt anna godt prov for det, at me 1 dette fragmentet 
hev eit stykke av sjølve grunnskrilti, og at det evangeliar som 
den nemnde skrivaren citerar, er det same som Hieronymi 
Canones super Evangelia eller no. 1847 den Gml. kgl. saml. i 


Kjøpenhamn. 


19: med koperbræde paa; ceitatet her er avskrive etter eit facs., som 
dr. Kålund med vanleg godvilje hev sendt meg. 


Trykt 3. februar 1910, 


KISTA SUBTILIS 


IN NORWAY 


BY 


R. COLLETT 


(WITH A MAP) 


(CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1909. No. 11) 


1 — == — Pr ————— 


CHRISTIANIA 
IN COMMISSION BY JACOB DYBWAD 
1909 


Fr remlagt 1 den math.-naturv. Illes Møde 19 Novarbar 1909. 


j ; 1 G MAR MEL SA 
1 NAG rrNsep ev Ng 


Distribution. The mountain tracts of Southern Norway, 
from Rennebo and Opdal in the North, to the Øjer Mountains 
and Valders in the South (Lat. 63"—61*" 10). Height above 
the sea level 440—1030 meters. First discovered im 1907; so 
far 20 specimens have been preserved. 

In the Summer of 1907 I received from å correspondent 
in Opdal, on the northern slope of Dovrefjeld, åa fresh specimen 
of Sicista subtilis (Birch Mouse), caught on the 26" of August 
of the same year )). 

The species must be considered as å remarkable and unex- 
pected survival of an invasion of animals and plants amidst 
the cold climatic conditions and peculiar natural surroundings 
which characterised the period after the last great glacial period 
in Europe and which is known by the name Steppe Period*). 

In Western Europe the Birch Mouse is extinct throughout 
a large area. In Sweden only one single example has been 
found hitherto with certainty, (at Landserona mm July 1855), but 
it is not improbable that it may still exist there on the frontier 
mountains adjoining the Trondhjem Stilt, or further towards 
the South. 


1) The correspondent had received traps and instructions concerning the 
capture of Microtes and other small mammals for the Christiania 
Museum. 

2) An oceurrence of this and other steppe rodents as early as in the 
interglacial period has not been stated with certainty. 


Å R. COLLETT. 


| [No. Gi: 


In Denmark it still oceurs at several places in Jutland, 
according to Dr. Winge, and at the present time may be found 
in the districts around Ribe, Kolding, Vejle, Horsens, Aalborg, 
Lemvig and Vestervig. 

It appears not to be found in Germany, but exists mm South 
Finland (Nyland, Viborg, St. Michel, Tavastehus, as far north 
as Tammerfors), and oceurs besides in Hungary, Poland, Russia, 
and in å considerable portion of Siberia. 

As the discovery was one of interest, I at once endea- 
voured to gather all the information possible concerning its 
appearance in the distriet, and in the course of 1908 I 
further obtained three specimens from the same locality, caught 
the 315 of July, the 25" of August, and the 7" of September. 

Regarding these specimens I gave å provisional account in 
the ,Zoologischer Anzeiger*, Vol. 34, No. 11—12 (June 1909). 

During an excursion, taken in the Summer of 1909 to Opdal 
and the bordering mountains in order to examine the natural 
conditions in which the species occurs, I found that it existed 
in several other districts m the Southern Norwegian Mountains; 
the material which I have hitherto succeeded im collecling, 
comprises 20 specimens, coming from 3 different parts of the 
mountain-traets. 


a. Troldheimen Mountains (between Trondhjem and Dovre): 
Rennebo in Orkedalen; Storlidalen in Opdal; Skarvand 
in Opdal. 

b. Mountains of Gudbrandsdal: Lyngkampen between Øier 
and Storelvedal. 

c. Mountains of Valders: Vang m Valders. 


In several of these localities it has been found repeatedly, 
and more specimens were killed than were preserved. 
Specimens were also caught or observed in at least two 
other localities, viz the Kvikne-Mountains (at the upper end of 
Østerdalen), and also in the Lesje Mountains (on the Southern 
slopes of Dovre). No specimens, however, have as yet been 
preserved from the last named localities. 


1909.] SICISTA SUBTILIS IN NORWAY. 5 


Accordingly, Sicista subtilis occurs in å not inconsiderable 
area of the southern mountain tracts, from the districts south of 
the Trondhjem fjord in the north, and downwards over the Gud- 
brandsdals Mountains at least to the Valders Mountains in the 
south, or between latitudes 63" and 619 10”. Probably it really 
has an even wider extent. 

Qur knowledge of Sicista subtilis and its occurrence in 
Norway till now embraces only the years 1907—9. Some of the 
observers have, however, been able to state that 1t has been 
met with earlier im their district, but without having attracted 
further attention. Thus, it was with certainty observed in Opdal 
in August 1900. 


The Norwegian Form. Specimens from Norway exhibit no 
essential differences of colour, structure of the skull, or other 
morphological characteristics, from specimens found in Jutland 
or Hungary. 


Colour. The upper part of the body is always greyish brown 
with a yellowish tinge, the belly a lighter grey, without any 
sharply defined limit. The dorsal stripe of all Norwegian speci- 
mens begins on the front, where as å rule it expands into an 
oval spot, and thence runs directly (without lighter borders at 
the sides) almost to the base of the tal. 

On the flanks the brownish yellow hairs are more prominent, 
whilst on the back they are more mixed with black. The ears 
are grey, the feet white. 

The tail is covered with thin, short and somewhat pro- 
truding hairs, so that all the rings shine through; the upper side 
is å light grey-brown, the underside greyish-white. The vibrissae 
are black in the uppermost rows, white in the lowest, and those 
between of mixed colour (base of the hair black, the remainder 
white). 

The short hairs covering the extremity of the nose are 
more or less dark grey-brown; but between the point of the 
nose and the ear the specimens before us has no black longi- 
tudinal stripe. 


Ds 


RA GOLDEN [Nore 


The Total Length of the Norwegian specimens was gene- 
rally found to vary from 160 to 1707”; in a few cases, when 
the length was under 160”, the animal was probably not fully 
grown. "Two males showed a total length each of 171””, and 
one animal, the only pregnant female (caught in Opdal August 
1909), had a total length of 178==, 


The length of the tail varied from 90—98""; in most speci- 
mens it was 94—97"", In å single specimen (the total length of 
which was 164"), the tail measured 101”. Thus it has always 
been considerably longer than the head and trunk together, in 
certain cases nearly 1!/> times as long. 


The skull of the larger specimens had a length of 19.5— 
207”, and in all respects corresponded with skulls from 
Jutland and Hungary. In the single pregnant female, the total 
length of which was somewhat greater than that of the others, 
the skull was crushed, but judging from those complete bones 
that remaimmed, the length may be estimated at about 21". In 
this specimen the teeth were worn, in other cases they were 
either unworn, or slightly so. 


The Palatal Ridges are as follows. 

a. Corresponding to the diastema: 3 parallel ridges, of which 
the foremost is the shortest; the remaining ones are some- 
times divided into half ridges. In front of the first ridge 
is å round tubercle which is continued through å narrow 
fold of the skin to the base of the incisors. 

b. GCorresponding to fhe molar series: 5 ridges, of which the 
three foremost ones are aften broken in the centre; 

1) between P. one half-ridge on either side, pointing 
backwards. 

2) between M 1. one half-ridge on either side, also pointing 
backwards. 

39) between the anterior half of M2. one half-ridge on 
either side, short and straight. 


1909.] SICISTA SUBTILIS IN NORWAY. 7 


4) between the posterior part of M2. an unbroken broad 
ridge, which points forwards and there forms a sharp angle, 
which reaches to the opening between the two last half- 
ridges. 

5) between M3. an unbroken broad ridge, broadest in the 
middle, poimted in front and behind. 

Some of these ridges may be broken up (on one or both 


sides) into small tubercles. 


Height above the sea level. All the specimens were found 
in the Sub-alpine or Alpine region at an altitude, ranging from 
350 to 1030 Meters; none were found mm the lowlands. Most 
of them lived in that mountain zone, where the upper birch 
woods give place to more open country, covered with Betula 
nana and Salices. In Opdal, where the greatest number of 
specimens was caught, the localities were from 650 to 700 
Meters (2200 feet) above the sea level, a few up to 830 Meters 
(2650 feet); all these are situated just under the western and 
southern slopes of Troldheimen, with snow-elad peaks, 1500— 
1600 Meters in height, not far distant. 

The greatest height was inhabited by a specimen, found 
Sep. 78 1909 just below Lyngkampen mm the Øier Mountains), 
at an altitude of 1050 Meters (about 3300 feet). 

The lowest place inhabited by any specimen hitherto obtained 
was å sæter-valley *) in Rennebo (Grindalen), situated on the north- 
eastern slope of the Troldheimen mountain group. The height 
was about 440 Meters (about 1400 feet). 

In Valders the locality was 460 Meters (1460 feet) above 
the sealevel, but not far from the snow-covered mountains of 
Jotunheimen in the north, Filefjeld to the west, and Hallingdals- 


fjeldene to the south. 


1) Lyngkampen, whose height is 1185 Meters, is situated exactly on the 
border line between the two districts Gudbrandsdalen (Øier), and Øster- 
dalen (Storelvedalen). 

?) Å summer pasture among the mountains. 


8 RACGOLEFNT. [Noll 


Resort. In Storlidalen in Opdal, where the bottom of the 
valley is about 600 Meters above the sea, the slopes of the moun- 
tains are high and end in the snow-clad peaks of Troldheimen. 
Several of the specimens found here were caught during the 
late summer in the little meadows on the upper slopes facing 
the south, beyond which are open spots covered with birch 
woods and shrubs. Others lived in open shrubberies of birch 
mixed with alder, willows and juniper, generally in the neigh- 
bourhood of a brook. They would run about amongst the 
old birch roots in which holes, presumably their places of 
abode, were discovered. 

Moreover, specimens were caught higher up on the mountain 
slopes, where the birch trees are few and stunted, and give 
place to debris and shrubs, consisting mainly of willows and 
dwarf-birch, Empetrum, bilberries (Myrtillus myrtillus), whortle- 
berry (Vacec. vitis idaea), and short grass. 

The specimen which lived highest of all, caught, as mentioned 
above, in September 1909 just below Lyngkampen in Øier 
district (Gudbrandsdalen), lived on a slope facing the south, 
amongst dwarf-birch thickets and debris. here and there open 
grass-spots with Nardus, and with willows and some few 
stunted birches. 

In Rennebo, the most northern locality, where the elevation 
was about 440 Meters, there were birches, junipers and some few 
pines, the ground being covered with common mountain grass. 


The most southern specimen was caught at Vangs-Mjösen 
in Valders, during the harvesting of a barley field, Sep. 30% 
1909. It had its resort under å stack of corn, in company with 
a field mouse (probably M. agrestis) and a shrew, (Sorex 
araneus), all of which ran out when the sheaf was lifted from 
the ground. The field was situated between two tiny streams, 
only about 100 Meters from the farm buildings, and sloped up 
towards å clump of birches, in which were several small rocks 
and some large birch trees. 

In August 1908 three specimens, which were not preserved, 
were killed at Domaas in Dovre, also in å barley field. A field 


1909.] SICISTA SUBTILIS IN NORWAY. 9 


labourer, whilst cutting the corn, killed three in holes in the 
ground where they attempted to hide. 

The specimens were as a rule found singly, and their 
number was not known to be considerable in any place. In 
Storlidalen in Opdal several, however, were caught on the same 
mountain farm some hundred meters or so from each other. 

Their speed through the grass was not so great but that 
they could be caught with ease. The dorsal stripe appeared to 
be rather conspicuous; some observers say, that they saw ,some- 
thing like å black worm gliding through the grass". One 
specimen, when caught alive, bit its captor in the finger, and 
was thrown to the ground; when again caught it squealed very 
much as å mouse does. 

The earliest in the season was one caught 1n Grindalen, 
Rennebo, the 25*" of June (1909), the last in Valders Sep. 30, 
(in the same year). 

Of their life during winter in our country we have as yet 
no observations. 

Several of the specimens (caught in August to September) 
were extremely fat. One of them, obtained im Aug. 27 1909, 
had a thick layer of fat all over the body, and å hood of fat 
around the back part of the skull. Others, captured about 
the same time, exhibited no such accumulation of fat. 


Food. The contents of the stomach showed the soft parts 
and seeds of higher plants, and also small insects; nearly all 
specimens showed traces of the latter. The mieroscopic examina- 
tion 1) proved the vegetable portion to belong to the phanerogamic 
plants (not mosses). The specimen, caught in å barley field in 
Valders, had eaten corn. : 


Breeding. As to the conditions of propagation m our 
country, scarcely anything can be said as yet. No certain 
observation of a nest has come to hand. Of the 20 specimens 


1) By Prof. H. Gran. 


10 R.COLLETT. SICISTA SUBTILISINNORWAY. [No. 11. 1909.] 


received (some of them with the viscera removed) only one 
female was pregnant, caught in Storlidalen in Opdal, August 
231» 1909. When I received it, the viscera had been removed, 
but the sender declares that it had contained several embryos 
of the size of a coffee berry. This specimen was, as mentioned 
above, larger than any of the others received (total length 178” 
the tail 96=”). 
Male specimens, (sent in alcohol), caught at the beginning of 
August, had somewhat large testes. (Length 5””, breadth 4"). 


Printed 29 December 1909. 


ae å 
Mei 21 
ar 


9 


R DN 


1 Moren 
Vg hongsford (NE 


1" 
EG Å rereora E Grimstad Vo 
2) 3 di Wiilesand & 
9 Bikfistiansand, S. ks 9 
0 FarsordG nnda] Q V 
kr pt” Ne 9 / 
0) se R ) 
G Götéblor) 
V 
Fre havn 
I | 
6”åGr. å 8 12 


The red circle indicates the limits of the area, as far as known at present 
(1909), which is inhabited by Sicista subtilis in Norway. 


OVERSIGT 


OVER 


VIDENSKADS-SKLSKADETS MUDER 


1909 


MED FORTEGNELSE OVER SELSKABETS MEDLEMMER 
OG 
TILVÆXT TIL DETS BIBLIOTHEK 


M. M. 


CHRISTIANIA 
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 
A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI 


1910 


Indhold. 


Oversigt over Selskabets Møder i 1909. 


Torp, Mindeord over T. H. Aschehoug . . . >, 

Eitrem, om Guden Hermes's Kultus. 

Bugge, A., Ynglingeættens Oprindelse . 

Wille, Mindetale over F. W. GC. Areschoug . 

Brøgger, Mindetaler over Å. Gaudry og Fiedaien Sekmidi 
Harbitz, om multipel Nevrofibromatose (Recklinghausens Sygdom) . 


Larsen, Amund B., nogle Punkter af det bergenske Talesprogs Ud. 


vikling å 
Schjøtt, ruskemnes He og E kddssdring 1 alien ? 
Goldschmidt, Mindetale over Julius Thomsen . 

Sebelien, om den internationale Analysekommission. 

Frølich, Th., experimentelle Studier over Barneskjørbug . 
Konow, Meddelelser om den arkæologiske Undersøgelse i Indien 
Daae, H., det norske Folks Legemshøide . Ea 

Broch, om A. W. Brøgger: Den arktiske Stenalder i Norge 
Valg af nye Medlemmer. 


Bugge, A., Skaldedigtningens Betydning for Net sidste Hele 


Olsen, Manns om endel norske Stedsnavne 

Wille, om Udviklingen af en ny Algeslægt . 

Magnus, V., Albinisme hos Mennesket 1 Norge 
Aarsmøde 3die Mai i 
Aarsberetning for 1908. ; 
Uddeling af H. A. Benneches Sn 


Prisopgave for Apotheker Øwres Guldmedalje for 1909—10 


Beretning om Nansenfondet for 1908—09. 


Opgave for Fridtjof Nansens Pris for 1909—19129 


Aall, Psykologien 1 Digtningen. 

Bilag til Beretning om Nensentondet ; 
Bugge, A., det irske Skrift ,lrernes Kamp mod Nordboerne". .. 
Konow, en indisk Indskrift fra det 2det Aarh. f. Kr. 

Hannaas, Torleiv, gamle Arbeid um norske Bygdemaal . 
Mohn, om Statistiken over Stormvarsler i 1904—1908 . 


Nansen, Resultater af de Ve lagttagelser 1 det Norele Hiv 


1900—1904 . 


Falk, semasiologiske Studier over ge ammen eske EIGe. 


Side 


oe Se) ØDE - - 


(7) en] 


Eitrem, græske Reliefer i Kunstmuseet 1 Christiania 

Mohn, om en Sammenligning mellem engelske og ra Norna? 
barometre . 

Vogt, en Forekomst af Gtanhelde Jermelm førende Minsrnlel Korund 

Wille, Mindetale over E. Chr. Hansen. 

Johannessen, Mindetale over GC. F. Larsen 

Reusch, om Harøhytten AE be EN 

Konow, Meddelelser om Værket ,Linguistic Survey of India* 

Bugge, A., Sandhed og Digt om Olav Tryggvason 

Visted, Kristofer, om ,Stuens* Oprindelse . 

Valg af Medlem til Komité for Forberg. AG ol 
Møde af Historikere i Bergen 1910 

Wille, Mindetale over M. Foslie . Å 

Fett, Harry, Mattheus af Paris og hans Suilline i i Hoksle Kunsthiste 

Aaser, om Vakeination mod Kolera . 

Collet, Sicista subtilis og dens Optræden 1 Norge ; 

Hertzberg, Navne og Opkaldelser som historisk Kilde i Norges Middpl: 
alder . åte 


Valg af Eb edemend Por 1910 


Videnskabs-Selskabets Medlemmer 1 1909. . . ... 
Tilvæxt til Selskabets Bibliothek i 1909. (Meddelt af 
A. C. Drolsum). , PT Ke een 
Videnskabs- So købedeae Nd m.m. for 1910 
Videnskabs-Selskabets Møder i 1910. 


Side 
32 


32 
39 
33 
34 
36 
31 
BY) 
58 


39 
39 
39 
40 


9 
ed 


44 
46 


47 


60 
82 
83 


Historisk-filosofisk Klasse. 22de Januar. 


(Formand: Torp. Sekretær: Konow). 


I. Formanden mindedes 1 Korthed Selskabets nys af- 
døde Senior, Professor Aschehoug, og meddelte, at en fyldi- 
gere Fremstilling af den Afdødes Betydning for Videnskaben 
vilde blive afgivet i et senere Møde. 

2. Eitrem søgte at paavise, at Guden Hermes's 
Kultus er blevet direkte præget af de Dødes Kultus; istedetfor 
selv at lede de Døde har han oprindelig fulgt i de Dødes Fod- 
spor, hvoraf saavel Stedet for hans Kultus (Hermerne, ved Dø- 
rene, Portene, Veiene og Gravene) som Maaden, hvorpaa man 
har dyrket ham (Offergaverne, de ham helligede Planter o. a.) 
og endelig Tiden for hans Dyrkelse og hans hellige Tilnavn 
endnu bærer tydelige Mærker. Qgsaa de udsatte Børn har man 
tænkt sig anbetroet til Hermes's Velvilje og Omsorg. Tilslut 
fremhævedes Sandsynligheden af, at mangen græsk og romersk 
Skik og Overtro, som knytter sig til Døren, oprindelig har gjældt 
de i og ved Huset begravede Døde. (Jfr. under Fællesmødet 
12te Febr., Passus 3). 

>. A. Bugge talte om Ynglingeæltens Oprindelse og 
søgte at vise, at Ynglingatal har Ret, naar det fører Slægten 
tilbage til Sverige; dog har dens Forfædre ikke været Konger 
i Upsala, men i Vårmland eller Våstergötland. Herfra kom 
Ætten gjennem Ægteskabsforbindelser først til Oplandene og 
siden til Vestfold, som ved Aar 800 var en Del af det danske 
Rige og styredes af Lydkonger fra Vendsyssel. Vestfold blev 
saa Ynglingeættens egentlige Hjem. Gudrød Veidekonge, der 
ikke er den samme som Karl den Stores Modstander, den danske 

1 


2 


Konge Godfred, havde to Sønner, Olav Geirstadaalv og Halvdan 
Svarte. Olav blev Fader til Ragnvald den hæderhøie, for hvem 
Ynglingatal blev digtet. Ragnvald har nærmest været en Sjø- 
konge; Sammenstilling af forskjellige Ættetavler viser, at han 
var Stamfader til Kongeætten 1 Dublin. 

Foredraget fremkaldte Bemærkninger af Hertzberg og 
Yngvar Nielsen og Repliker fra Foredragsholderen. 

Foredraget er trykt i ,Historisk Tidsskrift*, 4. Række, B. V, 
S. 489—454. 

4. Til Trykning fremlagdes: 

A.F. Trampe Bødtker: Gritical Contributions to Early 
English Syntax. Second Series. — Vil blive trykt i den hist.- 
filos. Klasses Skrifter for 1910 som No. 2. 

Magnus Olsen: Om Sproget 1 de Manske Runeind- 
skrifter. — Trykt i Selskabets Forhandlinger for 1909 som No. 1. 


Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 29de Januar. 


(Formand: Brøgger. Sekretær: Steen). 


1. Wille holdt Mindetale over Dr. F. W. OC. Areschoug 
Professor emeritus ved Lunds Universitet, udenlandsk Medlem 
af Videnskabs-Selskabet, som var afgaaet ved Døden siden 
Klassens sidste Møde. Han skildrede i meget sympathiske 
Ordelag den bekjendte Botanikers Virksomhed som Videnskabs- 
mand og Lærer. 

Forsamlingen hædrede den Afdødes Minde ved at reise sig. 

2. Harbitz var forhindret fra at holde et anmeldt Fore- 
drag, da der paa Grund af Mangler ved Lokalets elektriske 
Ledning ikke kunde skaffes Lysbilleder, som var en Forudsæt- 


ning for Foredragets Afholdelse. 


Fællesmøde. 12te Februar. 
(Præses: Hertzberg. Generalsekretær: Johannessen). 
1. Brøgger holdt Mindetaler over Selskabets uden- 
landske Medlemmer, Direktør A. Gaudry, Paris, og Professor 
Friedrich Schmidt, St. Petersburg. 


3 


Selskabet hædrede deres Minde ved at reise sig. 

2. Harbitz holdt et Foredrag om multipel Nevrofibro- 
matose (Recklinghausens Sygdom), en Sygdom, som ikke 
er sjelden i Norge, om end lidet kjendt og paaagtet endnu. 
Han gav først en Skildring af Sygdommens vigtigste Sym- 
ptomer, Svulster paa Nerverne og i Huden samt Pigmentatio- 
nerne i Huden, og beskrev dernæst 1 Korthed 9 Tilfælder som 
Exempler paa de forskjellige Typer, hvorunder Sygdommen 
kan optræde; de illustreredes ved talrige Lysbilleder. Blandt 
Aarsagsforholdene fremhævede han den paatagelig nedarvede 
Disposition, som ikke sjelden lader sig paavise — i ét Tilfælde 
endog 1 5 Generationer. Tilslut meddelte han lidt om Resulta- 
terne af de mikroskopiske Undersøgelser, som var anstillede over 
Svulster fra Nerver og Hud, omtrent 1 alle 15 undersøgte Til- 
fælder. Udgangspunktet for Svulstdannelserne var Bindevævet 
1 de perifere Nerver, og Sygdommen maa antages at bero paa 
en medfødt Udviklingsanomali, som havde lammet en større 
eller mindre Del af Nervesystemet. 

Foredraget gav Anledning ll Bemærkninger af Johan- 
nessen og Winge. 

5. Til Trykning fremlagdes: 

P. O. Schjøtt: Studien zur alten Geschichte. III. Von 
Drakon bis Kleisthenes. — Trykt i den hist.-filos. Klasses Skrifter 
for 1909 som No. 2. 

S. Eitrem: Hermes und die Toten. — Trykt 1 Selskabets 
Forhandlinger for 1909 som No. 5. 

4. Præses udtalte paa Foranledning et Ønske om, at 
Selskabets Medlemmer, hver i sin Kreds, vilde virke for, at man 
kunde undgaa Kollision paa de af Selskabet for hele Aaret forud 
fastsatte Mødedage med andre Sammenkomster, som kunde be- 
frygtes at forringe Antallet af fremmødende Medlemmer. 


Historisk-filosofisk Klasse. 26de Februar. 
(Formand: Torp. Sekretær: Konow). 
1. Amund B. Larsen talte om mogle Punkter af det 
bergenske Talesprogs Udvikling. Han sammenlignede Sprog- 


+ 


formen 1 det nuværende Vulgærsprog og Dagligtalen i Bergen 
med de andre vestlandske Maal, særlig de nærmeste, 1 enkelte 
-Henseender, hvor Modsætningen mellem dem maa antages at 
være opstaaet paa middelnorsk Sprogstandpunkt (ca. 1850—1550). 
Han hævdede, at disse Modsætninger rimeligvis er et Tegn paa, 
at Bergen i den Tid eller noget før er kommet under en stærk 
Paavirkning af Østnorsk. Den mest fremtrædende af disse For- 
skjelligheder er, at Bergens Bymaal har slappet alle a-er 1 ube- 
tonet Stavelse til e, og at det har bevaret enhver i Oldnorsk 
kort m 1 ubetonet Stavelse, to i Norge usædvanlige Fænomener, 
som 1 Bergens Bymaal har ført til, at den bestemte Artikel for 
Hunkjøn blev ligedan som for Hankjøn, hvorved al Følelse for 
grammatisk Han- og Hunkjøn er forsvunden i Maalet. Forkla- 
ringen til den bergenske Svækkelse af a og Bevarelse af m i 
Endelser og til et Par andre Eiendommeligheder maa søges 1 
østlandsk Paavirkning paa det vestlandske Grundlag. 

Foredraget fremkaldte Bemærkninger af Yngvar Nielsen 
og Torp med Repliker fra Foredragsholderen. 

2. Schjøtt talte om Htruskernes Herkomst og Ind- 
vandring i Italien. Han hævdede, at Etruskerne var en Del 
af den pelasgiske Folkestamme, som fra det vestlige Asien, 
specielt Mesopotamien, og, som det synes, ogsaa fra Kaukasus- 
Egnene 1 den tidligste historiske Periode har udbredt sig over 
det sydøstlige Europa, Balkanhalvøen og Italien. Ftruskerne 
var et Kulturfolk og bragte Kulturen med sig. Tiden for deres 
Indvandring søgte Foredragsholderen at bestemme ved at bringe 
deres Navn Rasenna i Forbindelse med Navnet Ruthennu eller 
Rathenna, Navnet paa et Folk, som ifølge Professor Lieblein i 
det 16de Aarh. f. Kr. sad i Nord-Syrien ved Eufrats øvre Løb, 
hvorfra det senere blev fordrevet af Chatti-Folket. Omtrent 300 
Aar senere finder vi dem ved Kysten af Archipelagus, og 1 det 
18de Aarh. gjør de et forgjæves Forsøg paa at sætte sig fast i 
Ægypten. Derpaa drog de til Italien, dels tilsøs til Umbrernes 
Land 1 den vestsydvestlige Del af Italien, dels over Thessalien 
og Adriaterhavet til Poflodens Munding. De bestod af flere 
Stammer med helt forskjelligt Racepræg. En af dem var Lati- 


5 


nerne, et Navn, som ifølge Professor Torp ogsaa forekommer 1 
Etruskisk. 

Foredraget fremkaldte Bemærkninger af Lieblein, Torp 
og Eitrem. 

Foredraget vil blive trykt i den hist.-filos. Klasses Skrifter 
for 1910 som No. 1. 

9. Derefter skredes til Afstemning over de fra Gruppernes 
Ordførere til Vedtagelse af Klassen indkomne Forslag til Indvalg 
af nye Medlemmer. 


Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 12te Marts. 


(Formand: Vogt, senere Brøgger. Sekretær: Steen). 


1. Goldschmidt holdt en Mindetale over Selskabets 
afdøde udenlandske Medlem, den danske Professor Julius 
Thomsen, idet han omtalte Thomsens mange fremragende 
Arbeider paa Kemiens forskjellige felter. 

Forsamlingen hædrede den Afdødes Minde ved at reise sig. 

2. Sebelien holdt et Foredrag om den internationale 
Analysekommission, som først blev nedsat 1 1900 af den 
4de internationale Kongres for anvendt Kemi, der i nævnte Aar 
afholdtes 1 Paris. Det er denne Kommissions Hovedopgave 
at tilveiebringe Ensartethed 1 de analytiske Methoder, der kommer 
til Anvendelse ved Afgjørelse af Stridsspørgsmaal mellem 
Kontrahenter af forskjellige Nationer 1 Anledning af Kjøb og 
Salg af Varer, som er Gjenstand for international Handel. 
Foredraget gav en Udsigt over de Arbeider, som allerede var 
udført af denne Kommission, der nu tæller ca. 50 Medlemmer, 
fra næsten alle Kulturstater, og hvori Foredragsholderen siden 
19038 har været den eneste Repræsentant for Norge. Særlig 
omtaltes de Arbeider, som 1 de sidste Aar er udførte af en 
Subkommission, 1 hvilken Foredragsholderen var Præsident, og 
som har bestaaet 1 en kritisk Sammenligning af de forskjellige 
Methoder, man har til at bestemme Indholdet af ren Cellulose 1 
Ved, Træmasse og Handelscellulose. De herved vundne Resul- 
tater skulde fremlægges for den internationale Kongres for anvendt 


6 


Kemi, der i Slutningen af Mai eller Begyndelsen af Juni 1909 
skulde afholdes i London. 

3. Dr. med. Th. Frølich holdt et Foredrag: FHæperi- 
menitelle Studier over Barneskjørbug. 

Foredraget efterfulgtes af en Diskussion, hvori deltog J o- 
hannessen, Torup og Foredragsholderen. 

4. Derefter foretoges Aifstemning over de fra Gruppernes 
Ordførere til Vedtagelse af Klassen indkomne Forslag til Ind- 
valg af nye Medlemmer. 

5. Til Trykning fremlagdes: 

Axel Thue: Eine Lösung der Gleichung o P(x) — QXx) 
=(æ—0)" R(x) in ganzen Funktionen P, Q und R får jede 
beliebige ganze Zahl m, wenn o eine Wurzel einer beliebigen 
ganzen Funktion bedeutet. — Trykt i den math.-naturv. Klasses 


Skrifter for 1909 som No. 38. 


Fællesmøde. 26de Marts 1909. 


(Præses: Mohn. Generalsekretær: Johannessen). 

1. Konow gav en Del Meddelelser om den arkæo- 
logiske Undersøgelse å Indien i de 9 Aar, han havde været 
derude. Han nævnte, hvorledes han havde kunnet paavise Lev- 
ninger af en gammel Mur ved Shabazgarhi, og gjorde i denne 
Forbiudelse et Par Bemærkninger om Dr. Spooners rige Fund 
af buddhistisk Skulptur nær Takht-i-Bahi. 

Ligeledes omtaltes de nye Fund af buddhistiske Antikviteter 
ved Anaravali og andre Steder i Sydindien, hvorefter Foredrags- 
holderen gav en Oversigt over sine og Mr. Marshalls Udgrav- 
ninger ved Sarnath 1 1907 og 1908. 

Det var lykkedes at grave frem Materiale fra en Bebyggelse, 
der strækker sig over næsten 1500 Aar. Endelig gjordes en Del 
Meddelelser om nye Fund ved Sahet Matet, som beviser, at 
dette Sted er det gamle Iravasti, og en kort Oversigt blev givet 
over de vigtigste andre OQpdagelser i Indien i Løbet af de to 
sidste Aar. 

2. Brigadelæge H. Daae holdt et Foredrag om det norske 
Folks Legemshøide. Legemshøiden hos den norske Befolk- 


ning er gjennemsnitlig 171 eller nærmere 172 Centimeter. Den 
er et af de sikreste Racemærker. Den norske Befolkning er en 
af de høieste, om ikke den høieste i Europa. Høiden er for- 
skjellig paa de forskjellige Steder i Norge, størst i den sydlige 
Del af Nordlands Amt og den nordlige Del af Nordre Trondhjems 
Amt. I Stenalderen var, saavidt skjønnes, Legemshøiden i Norge 
liden, 1 Vikingetiden stor, i den senere Middelalder mindre og i 
Nutiden meget stor. Den er jevnt tiltagende med ca. 10 Centi- 
meter i 10 Aar og forholdsvis stærkere tiltagende i Norge end 
i andre Lande. Individernes Høidevæxt stanser 1 forskjellig 
Alder. Hos 25 pGt. er den stanset 1 22-Aars Alderen. Høiden 
begynder at aftage i forskjellig Alder, hos 10 pGCt. er den be- 
gyndt at aftage i 922-Aars Alderen, rimeligvis paa Grund af 
uforholdsmæssig strenge Livsvilkaar, Høidevæxten stanser 
senere i Norge end i Danmark; fra Sverige savnes Oplysninger. 
Individer af omtrent Gjennemsnitshølden 167—172.5 Centimeter 
tiltager hyppigst i Høide. Som et kort Resumé kan udtales, at 
Høideforholdene i den norske Befolkning er meget eiendommelige, 
og at de sammen med andre Forhold viser, at Befolkningen i 
legemlig Henseende er særdeles kraftig og 1 jevn og stærk Ud- 
vikling. Det vilde være ønskeligt at faa nærmere undersøgt 
Høideforholdene hos Skolebørn og andre. 

Foredraget gav Anledning til Bemærkninger af Johannes- 
sen og Faye. 

9. Til Trykning fremlagdes: 

A. W. Brøgger: Den arktiske Stenalder 1 Norge. 

Afhandlingen fremlagdes af Broch, som gav følgende Rede- 
gjørelse for Arbeidets vigtigste Momenter og Synspunkter: 

Den arktiske Stenalder blev udskilt i 1870-Aarene af 0. 
Rygh og 0. Montelius. Den er karakteriseret ved en Række 
Bopladser, hvor der er fundet Redskaber af Skifer (Spidser og 
Knive), Grønstensøxer af bestemte Typer, Benharpuner og særlig 
en Lerkarornamentik. Denne arktiske Stenalder, der kan dateres 
til en Tid, der svarer til yngre nordisk Stenalder, findes ikke 
i det sydøstlige Norge og heller ikke i det sydlige og vest- 
lige Sverige eller Danmark. Den danner en stærk Modsæt- 


8 


ning til den sydskandinaviske Stenalder 1 de sidst nævnte Egne, 
som betegner en fastboende, agerbrugende Befolkning med helt 
andre Former end den arktiske Stenalders. I Modsætnmng til 
denne Befolkning har den arktiske Stenalders Befolkning været 
en delvis omstreifende Jæger- og Fiskerbefolkning. 

Den arktiske Stenalderskulturs Forudsætninger maa søges I 
Finland-Rusland, hvor der særlig 1 de senere Aar er frem- 
draget en Række Bopladser med en keramisk Stil og en Sten- 
industri, der svarer til den arktiske Stenalders i Norden. Disse 
Bopladser, der er fundet paa Ålandsøerne, i de fleste Land- 
skaber 1 Finland, Ladogasjøen, Olonets-Novgorod, Estland og 
Livland og muligens endnu iængere østover i Rusland (kanske 
langt ind i Sibirien), har ogsaa ydet en primitiv Kunst af samme 
Art som den arktiske Stenalder i Skandinavien. De repræsen- 
terer tillige en Jæger- og Fiskerbefolkning, og Formrækkerne er 
de samme som ved den arktiske Stenalders Bopladser: Skufer- 
sager, Grønstensøxer, Benharpuner og en Lerkarornamentik af 
samme karakteristiske Stilpræg (fladedækkende Horisontalstil). 
Deres kronologiske Forhold henfører dem til samme Tid som 
de arktiske Bopladser i Skandinavien. 

Det synes af dette klart, at den arktiske Stenalderskultur i 
Skandinavien er af samme Rod som den finsk-russiske Sten- 
alderskultur i det nævnte Qmraade. Hele denne arktisk-baltiske 
Kultur danner en stærk Modsætning til den sydskandinaviske 
Stenalder. Naar der saa spørges, hvorledes disse Modsætninger 
skal opfattes, særlig hvorvidt den arktisk-baltiske Stenalder kan 
antages at repræsentere et andet Falk end den sydskandinaviske 
Stenalders, maa det betones, at vi paa det ethnologiske Omraade 
maa bevæge os med stor Forsigtighed, og at der er al Grund 
til for Arkæologien at afholde sig fra vidtrækkende ethnologiske 
Hypotheser. At Formerne er kommet til Norge og Sverige øst- 
fra, maa ansees sikkert, og den Slulning ligger da ikke saa fjernt, 
at de kan hænge sammen med en Indvandring af en Foike- 
gren eller Folkestamme. Denne Indvapdring maa til Norge 
være skeet fra østsvenske Landskaber over Jåmtland til det 
Trondhjemske. Denne Befolkning kan imidlertid ikke antages at 


9 


have været Lapper, som den ældre Hypothese mente. Men hvad 


slags Folk det har været, vil ikke kunne afgjøres paa rent 


arkæologisk Vei. 


En særskilt Behandling er viet Ravet og dets Optræden 1 


den arktiske Stenalder, idet dette viser sig at være en udmærket 
Maaler for Handelsforbindelserne 1 denne Tid mellem østbaltiske 


Qmraader og baltisk-arktisk Stenalder. 


Afhandlingen er trykt i den hist.-filos. Klasses Skrifter for 
1909 som No. 1. 


4. 


Derpaa gik man til Votering over Klassernes Forslag til 


Indvalg af nye Medlemmer. 


II. 


I den math.-naturv. Klasse indvalgtes: 


Som nye indenlandske Medlemmer: 


il 
2 


Sam. Eyde, Ingeniør, Christiania. (Gruppe IX). 
G. Holtsmark, Dr. philos., Overlærer ved Landbrugs- 
høiskolen, Aas. (Gruppe II). 


Som nye udenlandske Medlemmer: 


SRO 


SI 


Dre besnier, Paris) (Gruppe VIN): 

Dr. V. F. Brotherus, Lektor, Helsingfors. (Gruppe V)- 
Dr. K. Goebel, Professor, Munchen. (Gruppe V). 

Dr. Robert Koch, Geheimerath, Berlin. (Gruppe VIID. 
Dr. C. v. Noorden, Professor, Wien. (Gruppe VIII). 
Dr. G. J. Salomonsen, Professor, Kjøbenhavn. 


(Gruppe VIII). 


. Dr. 8. P. L. Sørensen, Professor, Kjøbenhavn. 


(Gruppe III). 


. Dr. R. Tigerstedt, Professor, Helsingfors. (Gruppe VII). 
. Dr. T. Tullberg, Professor emeritus, Upsala. (Gruppe VI). 
. Dr. A. Weismann, Professor, Freiburg 1. Br. (Gruppe VID). 


H. Winge, Vice-Inspektør, Kjøbenhavn. (Gruppe VI). 


I den hist.-filos. Klasse indvalgtes : 


Som nyt udenlandsk Medlem: 


Dr: 


Berlin. 


U. v. Wilamowitz-Moellendorff, Professor, 
(Gruppe II). 


10 


Historisk-filosofisk Klasse. 16de April. 
(Formand: Torp. Sekretær: Konow). 


1. A. Bugge holdt et Foredrag om Skaldedigtningens 
Betydning for Norges ældste Historie. Han fremhævede. 
at Skaldenes Kvad giver os en Række Oplysninger, som vi 
ikke kan hente fra Sagaerne. Fra Harald Haarfagres Historie 
nævnte han Jorun Skaldmøys Sendibitr, som besynger Skalden 
Guttorm Sindre, der stiftede Forlig mellem Harald og hans 
Søn Halvdan Svarte. Men især giver Skaldenes Kvad os 
Oplysninger om Haakon Jarls Historie. De viser os hans Æts 
Fremvæxt, hans Styre og særlig Kampen med Jomsvikingerne, 
som maa være foregaaet efter Harald Blaatands Død og ikke, 
som almindelig antages, i dennes sidste Tid. 

Til Foredraget knyttedes Bemærkninger af Yngvar Nielsen 

Foredraget er trykt 1 ,Historisk Tidsskrift*, 4de Række, 
Bd. VI, S. 177—198. 

2. Magnus Olsen talte om enkelte norske Stednavne, 
af hvilke han drog Slutninger angaaende hedenske Kultsteder 
og Tingsteder i forskjellige Egne af Landet. 

Foredraget fremkaldte Bemærkninger af Yngvar Nielsen. 
og Skolebestyrer S. Å. Sørensen. 


Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 23de April. 
(Formand: Vogt. Sekretær: Steen). 


1. Wille meddelte sine Undersøgelser over Udviklingen af 
en ny Algeslægt, som han havde fundet ved Lyngør i 1907, og 
paapegede, hvorledes dens Bygning stod i den bedste Overens- 
stemmelse med de eiendommelige Livsvilkaar, hvorunder den 
levede. 

2. Universitets-Stipendiat V. Magnus fremlagde Resul- 
taterne af sine Undersøgelser over Albinisme hos Mennesket i 
Norge; ialt havde man faaet Rede paa 174 Tilfælder. Med Hensyn 
til Hyppigheden af denne Sygdom meddelte han, at der fandtes 
122 Tilfælder blandt en Befolkning paa 1177 150 Individer; den 
fremkom hyppigere i Ægteskab mellem Ubeslægtede end 1 Ægte- 


11 


skab mellem Beslægtede. Det har hidtil været umuligt at paa- 
vise, om denne Sygdom hos Mennesket følger de samme Årve- 
lighedslove som hos Dyr og Planter. 

Til Foredraget knyttede Torup endel Bemærkninger, idet 
han fremhævede Betydningen af det af Foredragsholderen ind- 
samlede Materiale og dettes videre Udnyttelse. 


Aarsmøde (Fællesmøde). 3die Mai. 


(Præses: Mohn. Generalsekretær: Johannessen) 


H. M. Kongen med Følge overvar Mødet, som holdtes i 
Universitetets Festsal. 

1. Præses aabnede Mødet og oplæste Selskabets Aars- 
beretning for 1908: 

Videnskabs-Selskabet har 1 det forløbne Aar afholdt 18 
Møder, 6 i hver Klasse og 6 Fællesmøder. 

Der er ialt holdt 38 Foredrag og givet en Flerhed af kortere 
Meddelelser. 

Af Foredragene falder 16 paa den mathem.-naturv., 11 paa 
den hist.-filos. Klasse og 11 paa Fællesmøderne. 

Af Ikke-Medlemmer er der holdt 5 Foredrag. 

Møderne har ogsaa 1 1908 været besøgt af et ikke ringe 
Antal Tilhørere udenfor Kredsen af Selskabets Medlemmer. 

Selskabet har for 1908 udgivet følgende Publikationer: 


I. Forhandlinger for 1908, der indeholder 7 Afhand- 
linger tilligemed Oversigt over Møderne, tilsammen 329 Sider 
med 1 Planche og 2 Textfigurer. 


II. Skrifter I, den math.-naturv. Klasses, 12 Afhandlinger, 
tilsammen 694 Sider med 8 Plancher, 22 Textfigurer og 14 
Karter. 


IT. Skrifter II, den hist.-filos. Klasses, 6 Afhandlinger, tilsam- 
men 301 Sider med 3 Tabeller, 2 Plancher og 4 Textfigurer. 

I det hele er der altsaa for 1908 udgivet 925 større og 
mindre Afhandlinger, tilsammen 1414 Sider med 3 Tabeller, 11 
Plancher, 28 Textfigurer og 14 Karter. Af disse er 11 Afhand- 


12 


linger skrevet paa fremmede Sprog og 1 er ledsaget af et tydsk 
Resumé; 4 Afhandlinger er forfattet af Ikke-Medlemmer. 

En Del af de i Aaret 1908 til Trykning indleverede Afhand- 
linger vil først kunne udgives 1 Selskabets Publikationer for 
Aaret 1909. 

Trykningen af Publikationerne for Aaret 1908 var tilendebragt 
ved Udgangen af Marts 1909. 

Der er for 1908 trykt 585 Sider og 22 Plancher og Karter 
mindre end for 1907. 

Det har nemlig været nødvendigt at indskrænke Trykningen, 
da Selskabets økonomiske Stilling har været mindre tilfreds- 
stillende. Naar man alligevel ikke har været nødt til yderligere 
at indskrænke sin Virksomhed, skyldes dette, at Nansenfondet 
foruden sit vanlige aarlige Bidrag med stor Liberalitet har be- 
vilget et udover dette gaaende Tilskud. 

Selskabet fremfører herfor til Fondet sin bedste Tak. 

Selskabet har i 1908 tællet i den math.-naturv. Klasse 96 
indenlandske, 26 skandinaviske og 22 Medlemmer fra det øvrige 
Udland. I den hust.-filos. Klasse har Antallet været henholdsvis 
79, 30 og 23 Medlemmer. 

I det forløbne Aar har Selskabet havt at beklage Tabet af 
2 indenlandske Medlemmer i sin math.-naturv. Klasse, nemlig 
Professor Dr. med. G. Guldberg og Distriktslæge Dr. med. 
J. Hennum, samt 4 udenlandske Medlemmer. 

Professor Guldberg, Selskabets afholdte og fortjente General- 
sekretær, blev begravet paa Selskabets Bekostning, ligesom der 
ved Aarsfesten 1908 blev holdt en længere Mindetale over ham 
af Professor Schreiner. 

Siden forrige Aarsmøde har Selskabet lidt det store Tab at 
miste den sidste gjenlevende af dets Stiftere, idet Professor Dr. 
juris. T. H. Aschehoug den 20de Januar 1909 er afgaaet ved 
Døden. Selskabet vil i den Anledning senere afholde en Mindefest. 

I 1908 indvalgtes 15 nye Medlemmer: i den math.-naturv. 
Klasse 4 indenlandske og 5 udenlandske, 1 den hist.-filos. 2 inden- 
landske og 4 udenlandske. Selskabet havde ved Aarets Udgang 
1alt 320 Medlemmer. 


13 


Siden Decbr. 1908 har Videnskabs-Selskabet efter Anmodning 
fra Kirke- og Undervisningsdepartementet fungeret som Myndig- 
hedernes Konsulent i videnskabelige Spørgsmaal. 

Apotheker Øwres Guldmedalje blev ved Aarsmødet 
tilkjendt fhv. Apotheker Morten Stillesen for hans Afhand- 
ling om Oljen af Hestekastanjen. Afhandlingen var indleveret 
som Besvarelse af den for 1906—07 opstillede Prisopgave. 

Videnskabs-Selskabets Skrifter er 1 Aaret 1908 sendt til 55 
ndenlandske og 267 udenlandske Institutioner (videnskabelige 
Selskaber, Bibliotheker osv.). Til Gjengjæld har man modtaget 
757 Bind og Hefter fra de forskjellige inden- og udenlandske 
Institutioner samt 26 Bind fra 21 forskjellige private Givere. 

2. Præses meddelte, at H. A. Benneches Stipen- 
dium for skjønliterært Forfatterskab efter Forslag af den valgte 
Bedømmelseskomité, Professor Dr. Morgenstierne og Adjunkt 
Th. Caspari, uddeltes med Kr. 1000 til hver af Forfatterne 
Ji Bojer og Peter Egge. 

Endvidere meddelte Præses, at Komiteen for Apotheker 
Øwres Legat havde opstillet følgende Prisopgave for 
Øwres Guldmedalje for 1909—10: , Der forlanges en 
kemisk Undersøgelse af den her i Landet vildtvoxende Valeriana 
officinalis. Afhandlingen maa være ledsaget af Præparater*. 

9. Formanden i Nansenfondets Styre, Professor W. C. 
Brøgger, oplæste følgende 


Beretning om Nansenfondets Virksomhed i 
Budgetaaret 1ste April 1908—31te Marts 1909. 


Fondets Renteafkastning har i Budgetaaret udgjort 
Kr. 46843.57. Dets Kapitalformue er i samme Tidsrum 
steget fra Kr. 1087 445.26 den %1/3 1908 til Kr. 1 047 353.72 den 
31/; 1909. Fondets Væxt i denne Tid udgjør saaledes Kr. 9 SS8.46. 
Denne Tilvæxt er fremkommet ved: 


Afsætning af 119 af Renteafkastningen . . . . Kr. 4684.35 
Dr. J. Hagen (ifølge Overenskomst) . . . . . » 5000.00 
Salg af Beretningen om den fste Fram-Expedition. , 20411 


Sum (Kr 958846 


14 


Fondets Kapitalformue den Site Marts 1909 fordeler sig 


saaledes: 
Hovedfonder SN FNKre01316231600 
Det amerikanske fond dr 6 143.69 
Det østerdalske Fond. . . . 9» 5907 09 
Ole Evenstads Legat. RYG 10 185.27 
Det trondhjemske Fond. . . 11 474.07 


Sum Kr. 1047 333.72 


Til videnskabelige Formaal er i Budgetaaret bevilget: 
Til Kristiania Videnskabsselskab: 
Ordinært SR 10000000 
Extraordinært » 9500.00 
— Kr. 15 500.00 


Til Bearbeidelse og Udgivelse af Beretningen om 


den 2den Fram-Expedition. » 9000.00 
(Jalt til denne Beretning indtil 31; bevilget 
Kr. 51 150.69). 
Professor Dr. Axel Holst til fortsatte Undersøgelser 
over Skibs-Beri-Beri og Skjørbug . » 800.00 
(Hertil tidligere bevilget Kr. 1400, ialt bleie 
Kr. 2200). 
Professor Dr. F. Harbitz til Plancher for et 
Arbeide over Recklinghausens Sygdom. . . - » 250.00 
Professor Dr. Chr. Leegaard tl Karter og 
Plancher for et Arbeide over Poliomyelit . . . »  800.00 
Cand. med. OQ. Berner til Undersøgelser over 
Cystenner HE » 200.00 
Redaktør Fivind Koren som ike il ud 
av ,Tidsskrift for Kemi, Farmac og Terapi* 
(Phar macia). » 600.00 


Overlæge Dr. med. er He til Fo 
ningsudgifter m. v. ved den forestaaende Lepra- 


Konference 1 Bergen "NN FRON 


15 


Professor Carl Størmer til fortsatte numeriske 
Beregninger angaaende elektrisk ladede Korpusk- 
lers Baner 1 Verdensrummet EE 

Professor Moltke Moe til Afskrift og Kollationering 
af norske Folketraditioner Mae MM 
(Hertil tidligere bevilget Kr. 1000, ialt Kr. 1500). 

Norsk historisk Forening. 

(Til denne tidligere bevilget Kr. 600, ialt Kr. 1200). 

Docent Dr. Konrad Nielsen til Fortsættelse af 
Arbeide med et lappisk Lexikon 
(Hertil tidligere bevilget Kr. 1400, ialt Kr. 2000) 

Tandlæge A.S.Sandvig som Bidrag til Udgivelse 
af hans Værk: ,De Sandvigske Samlinger* 

Amanuensis Dr. S. Schmidt-Nielsen som 

Bidrag til fysiologisk-kemiske Undersøgelser af 
Fedtsubstantser 1 dyrisk Væv 

Direktionen for ,Det norske Skogselskab* 
Renterne af Ole Evenstads Legat* (udbetales til 
Forsøgsstationer paa Ekhaug) . 

Norsk geologisk Forening Renterne af 
det amerikanske Fond. 

Bibliotheks-Amanuensis E. H. Li hl fn Rest 
af Bevilgning Kr. 2000 til et Værk over norsk- 
islandske Personnavne (denne Bevilgning oprin- 
delig givet i 1906, men først hævet 1 dette Aar) 

Fridtjof Nansens Belønning besluttedes 
uddelt til Professorerne Vilhelm Bjerknes og 
Kr. Birkeland med Kr. 1500 til hver for 
fremragende videnskabelige Undersøgelser paa 
Fysikens. Omraade . AN: 

Hertil kommer Dr. I. Hagens 

Til faste Lønninger (Kvæstor, Sekretær, Bud) 

Tilfældige Udgifter 


Samlet Udgift for Aaret (iberegnet Afsætning 
af 119 af Aarets Rente) 


. Kr.  600.00 


,» —500.00 


» — 600.00 


,  600.00 


, — 800.00 


3 600.00 


» 450.00 


» 24440 


, 1000.00 


» 8000.00 
» 3000.00 
» 1386.87 

90 ag 


16 


Fristen for Indlevering af mulige Besvarelser af den udsatte 
Prisopgave: ,Om Aurhellen (Ahldannelsen) 1 de østerdalske 
Skoge* er af Styrelsen forlænget med to Aar, saaledes at Fristen 
udløber 1ste Februam 1910. 

Styrelsen har i det forløbne Aar bestaaet af: 

Som selvskrevne Medlemmer: Professor Dr. Fridtjof Nansen, 
Videnskabs-Selskabets Generalsekretær, Professor Dr. G. A. 
Guldberg, og efter hans Død Selskabets nyvalgte General- 
sekretær, Professor Dr. Axel Johannessen og Kirkedeparte- 
mentets Chef, Statsraad Karl Seip. 

Valgte af Videnskabs-Selskabet: Professor Dr. W.C.Brøgger, 
Formand, Rigsarkivar Ebbe Hertzberg og Professor dr. Joh. 
Storm, med Suppleant Professor Dr. G. O. Sars. 

Valgte af Universitetets Professorer: Professor Dr. T. H. 
Aschehoug og Professor Dr. S. B. Laache med Supple- 
anter Professorerne Dr. B. Morgenstierne, der efter Asche- 
hougs Død har deltaget i Styrelsens Møder, og Professor R. 
Collett. 

Valgte af Stortinget: Præsident (. C. Berner og Konsul 
Axel Heiberg, med Suppleant Borgermester S. Arctander. 

To af Styrelsens Medlemmer er saaledes 1 det forløbne Aar 
afgaaet ved Døden: Professor G. Guldberg, der har været 
Medlem siden 1903 og den hele Tid fungeret som Styrelsens 
Sekretær, og Professor Aschehoug, der har været Medlem 
lige siden Fondets Stiftelse 1 1897. I dem begge har Styrelsen 
mistet interesserede og nidkjære Medlemmer. 

Nansenfondets Styrelse udsatte den 3die Mai 1906 følgende 
Prisopgave, at besvare inden 1ste Februar 1909: ,Der ønskes 
en Undersøgelse af norske Stedsnavne med Hen- 
syn til de Oplysninger, som disse giver om det norske Folks 
ydre og indre Historie, Kultur og Forhold overhovedet, særlig i 
den ældre og yngre Jernalder*. 

Som Besvarelse af denne Prisopgave indkom der en større 
Afhandling med Motto: ,Land petta var bygt fordum daga af 
risum nökkurum*. Flat. Til Bedømmelse af denne Besvarelse 
nedsatte Styrelsen en Komité, bestaaende af Bibliothekar Å. 


17 


Kjær og Professorerne Magnus Olsen og Dr. A. Torp, der 
har indsendt en udførlig Udtalelse om dette Arbeide, hvoraf 
hidsættes Konklusionen!: . . ... »det fremgaar af det ovenfor 
sagte, at Forfatteren ikke kan siges for Alvor at have taget fat 
paa Behandlingen af den givne Opgave, selv ikke i den eneste 
Retning, som han har anseet det tilladt at indskrænke sig til. 
Hans Afhandling kunde med større Ret have ført adskillige 
ganske andre Titler end den, som staar paa dens Titelblad. Vi 
kan saaledes ikke indstille Afhandlingen til at belønnes med den 
udsatte Pris.* 

I Henhold til denne Udtalelse besluttede Styrelsen ikke at 
tilstaa den indsendte Besvarelse Fridtjof Nansens Pris, og Navne- 
sedlen blev derfor ikke aabnet. 


Ny Prisopgave for Aarene 1909—1912. 


Som ny Prisopgave for de næste 3 Aar, at indlevere inden 
iste Februar 1912 og i Tilfælde at belønne med indtil 1500 Kr., 
har Styrelsen besluttet at opstille: 

De Maxwellske Ligninger for det elektromagnetiske Felt 
kan paa forskjellig Maade tydes som en tilnærmet Form af Be- 
vægelsesligningerne for et materielt Medium, der er udstyret med 
visse dynamiske Egenskaber. Hvis de strengt rigtige Ligninger 
for det elektromagnetiske Felt ikke blot tilnærmet, men exakt 
skal være Bevægelsesligningerne for et saadant Medium, saa maa 
de Maxwell'ske Ligninger modificeres ved Tilføielse af et Led, 
som vilde repræsentere en endnu ikke opdaget elektromagnetisk 
Effekt, hvis almindelige Natur er let at angive. 

Der forlanges en Undersøgelse af Spørgsmaalet, om en saadan 
Effekt bestaar eller ikke. Undersøgelsen kan være af experimentel 
Natur med det direkte Maal at paavise Effektens Existens eller 
at bestemme Grænseværdier for dens Størrelse. Eller den kan 
være theorelisk, med det Formaal at undersøge, om det af theore- 
tiske Grunde er rigtig eller urigtig at indføre dette nye Led i de 
elektromagnetiske Feltligninger. 


I Udtalelsen er 1 sin Helhed trykt som Bilag S. 20—27 nedenfor. 


9) 


—- 


18 


Til nærmere Oplysning om Problemets Natur henvises til 
V. Bjerknes: Die Kraitfelder, Braunschweig 1909*. 


For Styrelsen: 
(sign.) W. GC. Brøgger. 


4. Aall holdt et Foredrag om Psykologien i Digtningen. 

Der kan ved Digtningen være Spørgsmaal om Forfatte- 
rens eget Sjæleliv. Har vi med en stor Kunstner at gjøre, er 
Digteren en genial Åand, saa modtager man under Læsningen 
mangfoldige Tilskyndelser til at søge at kaste et Blik ind i det 
sjælelige Værksted, som Arbeidet er fremgaaet ai. 

Vigtigere er de to andre Synspunkter. 

Digtningen har for en væsentlig Del menneskeligt Sjælsliv 
til Gjenstand. At digte forudsætter derfor Kyndighed i at skildre 
Menneskesjælen og dømme om dens Ytringsmaader. Det Sjælsliv, 
som ligger mest aabent for en, er jo ens eget. En Hovedkilde 
for Digteren bliver derfor Selviagttagelse. Men ved Siden deraf 
vil en Digter være væsentlig anvist paa at iagttage sjælelige 
Rørelser hos andre. For begge Punkters Vedkommende fortæller 
Psykologien om en stor Fare. Glemsel indfinder sig saa let. 
Det er derfor en vigtig Regel, at man strax skriver ned det, som 
1agttages. Det, som opnaaes herved, er Livstroskab i Skildringen, 
realistisk Digtning. Tiden kræver en saadan med stigende Styrke. 
Vor menneskelige Existens bliver i vor Arbeidets og Samkvemmets 
Tidsalder mere og mere fyldt med Stof fra Aandens, Viljens og 
Tankens Verden. At forstaa Nutidsmenneskets Liv forudsætter 
derfor Kundskaber. Sjælekyndighed er betinget af Kultur. Her 
kan alvorlige Svagheder i den hjemlige Literatur paapeges. At 
afspeile den sjælelige Kultur 1 Digtningen kan kun lykkes ved 
Kunst. Et særeget kunstnerisk Krav, som stilles den psykologiske 
Digtning, er det, at Skildringen maa lade hvert Individ bevæge 
sig, handle og tale just saaledes, som naturligt er for Vedkom- 
mende ifølge Alder, Kjøn og Opdragelse. Her er det let at paa- 
pege Feil hos Digtere, baade store og smaa. Saa altfor let 
glider to Rækker over i hinanden: paa den ene Side den Række 
af Tanker og Følelser, som er naturlig for en i Digtningen op- 


19 


trædende Person, paa den anden Side Rækken af de Tanker og 
Domme, som behersker Digteren og af. ham suggereres Læseren. 

Der er visse psykologiske Betingelser for, at Digtningen 
skal virke som Kunst, det vil sige være Digtning. Denne Frem- 
stillingens Virkning fører os, naar vi skal bestemme den, hen 
til Læseren. Det afgjørende er jo, hvorledes Læseren optager 
Indtrykkene. Psykologien i Digtning bliver forsaavidt delvis det 
samme som Læserens Psykologi. Læseren vil fremfor alt inter- 
esseres, fængsles af den Bog, han giver sig af med; sker det, saa 
har Forfatteren naaet sit nærmeste Maal. Man kan nævne en 
Række psykologiske Betingelser for, at dette skal opnaaes og 
Digtningen være god. Nogle Betingelser ligger i Kunstarten, 1 
Kompositionens Forudsætninger, 1 formelle Hensyn; andre igjen 
er givet med visse almindelige Kjendsgjerninger ved Sjælslivet. 
I den sidste Del af Foredraget udviklede Foredragsholderen disse 
Punkter indgaaende. | 

5. Præses afsluttede det aabne Møde med en Tak til 
H. M. Kongen, de Indbudne samt de øvrige Tilhørere for deres 
Nærværelse. | 

6. Generalsekretæren fremlagde Selskabets Publi- 
kationer for 1908, 1 8 Bind, samt de siden forrige Fællesmøde i 
Trykken udkomne enkelte Afhandlinger. 

7. Til Trykning fremlagdes: 

Carl Marstrander, Fleadh Duim na nGéadh ocus Cath 
Muighe Råth. (Fremlagt at Torp). — Trykt i den hist--filos. 
Klasses Skrifter for 1909 No. 6. 

Karl Vold, Synd og Soning i de gammelsemitiske Reli- 
gioner. (Fremlagt af Thrap). 

OQ. Solberg, Eisenzeitfunde aus Ostfinmarken. Lapp- 
låndiseche Studien. (Fremlagt af Gustafson). — Trykt 1 den 
hist.-filos. Klasses Skrifter for 1909 som No. 7). 

8. Præses henstillede til Selskabets Medlemmer ved For- 
slag til Indvalg at opgive de Foreslaaedes fulde Navn samt nøx- 
agtig Oplysning om Stilling, Titel og Opholdssted. Ligeledes 
henstilledes til hver Gruppe at indsende Meddelelse om fore- 
kommende Dødsfald af noget af dens Medlemmer. 


20 


9. Generalsekretæren fremlagde Selskabets Regn- 
skaber for 1907 og for 1908 med Revisionens Antegnelser 
og Regnskabsførerens Besvarelser dertil. Selskabet meddelte 
Decharge for begge Aar. 


Bilag til Beretning om Nansenfondets 
Virksomhed 1908—09. 


Til Nansenfondets Styrelse! 


Vi undertegnede har herved den Ære at afgive vor Udtalelse 
om den os til Bedømmelse tilsendte Afhandling til Besvarelse af 
den den 17de April 1906 givne Prisopgave: ,Der ønskes en 
Undersøgelse af norske Stedsnavne med Hensyn til de Oplys- 
ninger, som disse giver om det norske Folks ydre og indre 
Historie, Kultur og Forhold overhoved, særlig 1 den ældre og 
yngre Jernalder*. 

I de ved Opgavens Offentliggjørelse givne veiledende Be- 
mærkninger nævnes exempelvis en Del Æmner, som det vilde 
være af Vigtighed at faa behandlede, saaledes t. Ex. ,Spørgs- 
maalet om, hvorvidt der i Norge findes Stedsnavne af fuld- 
stændig fremmedartede Sprog, og hvis saa er, fra hvilken Tid 
og i hvilket Omfang". Det fremhæves vistnok udtrykkelig, at 
man ikke kræver samtlige nævnte Æmner behandlede, og at 
man vil foretrække en grundig Undersøgelse om enkelte* af 
dem fremfor en overfladisk Behandling af dem alle; men det 
fremgaar dog af de brugte Udtryk, at man ikke har tænkt sig 
Opgaven fyldestgjørende besvaret, hvis kun et enkelt af de der 
indeholdte Æmner er taget under Behandling. Vi vil i denne 
Forbindelse ogsaa pege paa, at Opgavens Maal ikke saa meget 
er at faa norske Stedsnavne sproglig forklarede, som at faa 
udredet, hvilke Oplysninger Stedsnavnene giver os om forskjellige 
Punkter af. vort Folks Historie (1 videste Forstand); med Ud- 
gangspunkt i det sproglige skal man altsaa vise, hvad Steds- 
navnene kan lære os t. Ex. om vort Lands præhistoriske Ethnologi. 

Den til Bedømmelse modtagne Afhandling med Titel ,Om 
norske stedsnavns ophav* vil, for at bruge Forfatterens egne 


21 


Ord, ,søke at vise at der 1 den topografiske navngivning i Norge 
har indgaat som væsentlig led indskudd fra et sprog som taltes 
af en oprindelig ikke-germansk befolkning i landet og at steds- 
navnene 1 sin helhet kun kan forklares ut fra dette*. Forf. har 
altsaa valgt sig kun ét af de Æ»mner, hvorpaa der blev givet 
Anvisning ved Prisopgavens Bekjendtgjørelse. Den indleverede 
Besvarelse fyldestgjør derfor efter vor Mening i denne Henseende 
ikke helt de Krav, som er stillet; men vi vil tilføie, at det valgte 
Æmne forekommer os at være af saa stor Vigtighed, at den 
anførte Mangel ikke absolut bør udelukke den fra at kunne 
komme i Betragtning, hvis Æmnet er tilfredsstillende behandlet. 

Afhandlingen er paa 9299 store Kvartsider, foruden nogle 
her og der indskudte Blade. Den er delt i 4 Aifsnit. I det 
første gjøres ifølge Forfatterens Indledningsord —,rede for 
arkæologiske mærker paa at landet allerede var bebygget 
da den arisk-germanske indvandring kom og paa at denne urbe- 
folkning kan følges i ubrutt arkæologisk sammenhæng til til- 
knytninger utenfor germansk kultur- og sprogomraade. I et 
andet stykke fremstilles historiske frasagn om et saadant 
folkefærd som kan la os følge dets skæbne ned gennem tiderne 
1 forhold til senere indvandringer. I et tredje hovedavsnit vil 
der samles materiale til at dømme om det sprog denne ældre 
befolkning talte og dets stilling i forhold til endnu levende. 
Først 1 et fjerde stykke vil saa kunne gaaes til en anvendelse 
av de vundne resultater i studiet av norske stedsnavns ophav*. 
Det sees saaledes, at Forfatteren ikke har gaaet den Vei, Op- 
gaven har anvist ham: ud fra Stedsnavnene at søge at belyse 
Norges præhistoriske ethnologiske Forhold, — men den modsatte, 
ud fra paa anden Maade vundne ethnologiske og sproglige Re- 
sultater at søge at kaste Lys over Stedsnavnene. Denne Frem- 
gangsmaade staar efter vor Formening 1 ganske stærk Strid med 
den givne Opgaves Lydelse. Vi har dog heller ikke af denne 
Grund paa Forhaand villet tilbagevise Besvarelsen som inkon- 
gruent med Opgaven, da et sikkert eller sandsynligt Resultat i 
den af Forfatteren angivne Retning vilde være af overmaade 
stor Betydning; vi indskrænker os til at erklære en Bedømmelse 


29 


de to første Hovedafsnit for uvedkommende, fordi de utvivlsomt 
ligger udenfor den givne Opgaves Ramme. Forfatteren udvikler 
i dem, af hvilke Grunde han er kommen til den Overbevisning, 
at der 1 forhistorisk Tid har været talt 1 vort Land et ikke- 
indoeuropæisk Sprog, som har sat sine stærke Spor i de senere 
indvandrede Germaners Sprog; men disse Grunde er ligegyldige 
for Besvarelsen af Opgaven som saadan; det vilde være til- 
strækkeligt, om Forfatteren kun klart godtgjorde, at en Del af 
vort nuværende Sprogstof og specielt et større eller mindre Antal 
Stedsnavne af sproglige Grunde ikke kan antages at stamme 
fra Indoeuropæisk, og dernæst gjennem Sprogsammenligning 
viste, hvor dette Sprogstof havde sin Rod, og med hvilke nulevende 
Sprog det turde staa i nærmere eller fjernere Forbindelse. Hermed 
bortfalder Bedømmelse af Besvarelsens første 115 Sider. Vi skal 
indskrænke os til at nævne, at Forfatteren 1 disse to første Afsnit 
kommer til det Resultat, at det af ham i Norge antagne præger- 
manske Folkefærd, som han tillægger Navnet ,Finner*, i ældste 
Tid har havt Udbredelse over Sverige, Finland, Nord-Rusland 
og Sibirien til Jenissei, — at det senere omtrent ganske er for- 
trængt paa dette Omraade af Folk af indoeuropæisk, altaisk og 
samojedisk Æt, og at der kun ved Jenissei har holdt sig en 
sidste Rest deraf i de saakaldte Jenissei-Ostjaker, — at samme 
præhistoriske Folkefærd ogsaa har boet i Syd-Rusland, — og at 
Slægtskab mellem dette og Kaukasus-Folkene er høist sandsynlig. 

I Afsnit III (S. 116—207) søger Forfatteren at paavise, at der 
endnu existerer en vis sproglig Sammenhæng inden det ovenfor 
nævnte store Landomraade. Idet han med endel nyere Forskere 
antager samtlige Kaukasus-Sprog for at være indbyrdes beslæg- 
tede, fremsætter han først en Hypothese om Forbindelsen mellem 
det kaukasiske Stamsprog og Jenissei-Folkets Sprog; de skal 
: ifølge ham begge gaa tilbage til et fælles Ursprog, som For- 
fatteren giver Navnet ,Jet-Sproget*, — altsaa det Sprog, som 
engang taltes af de ovenfor omtalte Bebyggere af Omraadet 
Skandinavien—Finland—Nord-Rusland—Sibirien osv. Han frem- 
holder derpaa Sandsynligheden af, at dette Sprog har sat stærke 
Mærker 1 de Folks Sprog, som senere bredte sig ud over den 


23 


største Del af dette Urfolks Omraade (finsk-ugriske, slaviske, 
samojediske og skandinaviske Folk), og ligeledes i de Folks 
Sprog, som har boet nær ved dets Grænser (baltiske Folk, syd- 
germanske Folk). Rigtgheden af disse Antagelser vil han der- 
næst godtgjøre ad sprogsammenlignende Vei, idet han søger at 
vise, at en hel Del Ord for primære Begreber i samtlige her 
nævnte Sprog kan føres tilbage til en fælles Oprindelse. At 
saadanne Ord nu 1 de forskjellige Sprog opviser tildels vidt for- 
skjellige Former, forklarer han af, at det nævnte ,Jet-Sprog* 1 
sin Oprindelse har været et, som han udtrykker sig, ,protoplas- 
matisk* Sprog med en hel Del temmelig ubestemt artikulerede, 
sklissede* Lyd, der under Sprogets Udvikling har differentieret 
sig paa høist forskjellig Maade. Af denne Differentierings Re- 
sultater mener dog Forfatteren at kunne slutte, at den har fore- 
gaael efter visse Lydlove, som han formulerer. 

Vi skal ikke indlade os paa Enkeltheder i disse Forfatterens 
sproghistoriske Udviklinger, da den Maade, hvorpaa han 1 Afhand- 
lingens sidste Hovedafsmt har affundet sig med sit egentlige 
Æmne, det som Prisopgaven kræver, ,en Undersøgelse af norske 
Stedsnavne*, gjør dette temmelig overflødigt. Vi skal kun hefte 
os ved et Par Ting, der synes os af fundamental Betydning med 
Hensyn til Sandsynligheden af disse hans Meninger. 

Det af Forfatteren postulerede ,Jet-Sprog, som han lader 
bestaa af ,ubestemt protoplasmatisk sammensatte lyd*, der i sig 
selv har saa lidet fæstnet Betydning, at Meningen nærmere maa 
angives ved Gestus og Mimik, vilde egne sig daarlig til Grundlag 
for semasiologiske Forskninger. De ,Lydlove*, som Forfatterens 
Sammenstillinger (t. Ex. af ,Dag*, ,Rego* og ,drysse*), fører 
til, bliver ogsaa saadanne, at en hvilkensomhelst Konsonant kan 
vexle med en hvilkensomhelst anden, og at Vokalerne ingen- 
somhelst Rolle spiller. 

Forfatteren kan vanskelig undvære de kaukasiske Sprog, 
naar han skal skaffe tilstrækkeligt sprogligt Materiale til den 
nævnte Sprogsammenligning. Men efter vor Formening er det 
endnu for tidligt at benytte disse Sprog til at drage saa vidt- 
gaaende Slutninger. Intet af dem er Literatursprog med Und- 


24 


tagelse af det Georgiske, og man kjender saaledes saagodtsom 
intet til deres Historie. Den, saavidt vi ved, sidste Forfatter, 
som har omhandlet disse Ting (Theod. Kluge, Studien zur 
vergleichenden Sprachwissenschaft der kaukasischen Sprachen. 
I. Berlin 1907), siger, at der selv for det georgiske Sprog for 
det første ikke er at tænke paa nogen historisk Grammatik. 
Han oplyser ogsaa, at kaukasisk Sprogmateriale er meget van- 
skelig tilgjængeligt for Forskerne i Almindelighed, og at netop 
de Kilder, den indleverede Afhandlings Forfatter har øst sit 
sproglige Materiale fra, Klaproths og v. Frckerts Værker, duer 
lidet. Desuden er ifølge Kluge de kaukasiske Sprog saa over- 
svømmede af Fremmedord, at han næsten for Alvor siger, at 
et Ord bør holdes for Laaneord, saalænge det modsatte ikke er 
bevist. Under saadanne Omstændigheder kan man neppe tillægge 
Afhandlingens Resultater nogen større Paalidelighed, forsaavidt 
de er bygget paa de kaukasiske Sprog. 

Dernæst vil vi pege paa, at skulde der være noget bindende 
i Forfatterens Slutninger om Paavirkning fra ,Jet-Sproget* af 
de baltiske Sprogs og de germanske Sprogs Ordforraad, maatte 
de Ord, som skal bevise saadan Paavirkning, være Ord, som 
kun findes enten 1 Baltisk eller Germansk alene eller høist i 
begge disse Sprogklasser tilsammen. Men eu Gjennemgaaelse af 
Forfatterens hidhenhørende Materiale viser, at han har medtaget 
en Mængde Ord, som har sikre Slægtskabsforbindelser i andre 
indoeuropæiske Sprog. Saaledes skal t. Ex. et Ord som ,Nat*, 
gotisk nahts, skrive sig fra ,Jet-Sproget*, uagtet det nøiagtig 
svarer til latinsk no x. Den Udvei, Forfatteren griber til for at 
bortforklare denne generende Kongruens, er den at lade latinsk 
nox og tilsvarende Former i de øvrige sydlige indoeuropæiske 
Sprog bero paa endnu ældre, urindoeuropæisk Laan fra ,Jet- 
Sproget*. Men et saadant Forsøg paa Bortforklaring er et Bevis 
blandt mange paa, at Forfatteren har en umethodisk Tilbøielighed 
til at opgive nærliggende og sandsynlige Forklaringer for fjernt- 
liggende og vovede. 

I det 4de Afsnit (S. 208—299, Slutning) skulde Forfatteren 
ifølge sine Indledningsord omsider gribe Opgavens egentlige Æmne 


25 


an og gaa ,ytil anvendelse av de vundne resultater i studiet av 
norske stedsnavn”. Men allerede 1 Afsnittets første Linier faar 
han, som han selv siger, ,betænkeligheter ved et direkte angrep 
nu*. Disse Betænkeligheder leder ham til først at ville paavise 
»Jet*-Oprindelse for en længere Række germanske Dyre- og 
Plantenavne. Til dette anvender han S. 910—249; men denne 
Del af Afhandlingen burde utvivlsomt have været henført til 
3die Afsnit. Efter endel yderligere Bemærkninger af mere almin- 
deligt Indhold meddeler saa Forfatteren paa S. 264, at det kun 
bliver ,i rent almindelige træk vi faar nærme os! special- 
opgaven, stedsnavnenes egne ord*. I Overensstemmelse med 
dette Syn paa Opgavens Behandling omhandler han 1 det føl- 
gende Elvenavnene hovedsagelig paa den Maade, at han først 
opstiller en Række paa ca. 60 Elvenavne fra ceremissisk og 
mordvinsk Sprogomraade, som af Professor I. N. Smirnow an- 
tages ikke at kunne forklares ud fra disse Sprog, og som vor 
Forfatter derfor tillægger Oprindelse fra ,Jet-Sproget*, og saa 
mod disse stiller et tilsvarende Tal norske Elvenavne af større 
eller mindre Lighed med de fremmede. Han vil dog ikke hermed 
i det enkelte Tilfælde paastaa Navnenes Identitet, men kun kon- 
statere deres fælles Præg og, som han siger, ,en overensstem- 
melse som der ikke gives nogen anden forklaring for end fælles 
ophav*; virkelig at foretage en sproglig Undersøgelse af de 
norske Navne og af de opførte udskille dem, som med al mulig 
Sandsynlighed kan tilskrives ægte germansk Oprindelse synes 
Forfatteren at have anseet for overflødigt. Paa Grund af 
Mangelen paa saadanne sproglige Enkeltundersøgelser vil dog 
neppe nogen Læser finde sig overbevist om Rigtigheden af den 
Slutning, som den nævnte Sammenstilling leder Forfatteren til, 
at en større Del af de norske Elvenavne ikke, som hidtil troet, 
er afledede, men sammensatte Navne, med forskjellige ,Jet*-Ord 
for , Vand*, ,Elv*, som sidste Led. Dette er imidlertid det eneste 
Spørgsmaal af større Betydning, som Forfatteren kommer ind 
paa indenfor den givne Opgaves Ramme. 


1 Udhævet af os. 


26 


Fra Elvenavnene gaar han over til Ord for , Vand*, ,,Bæk*, 
sEIvS, G,Sjø*, ,Sund*, Delt, JØ*, | Strande) FBredP Rand: 
o. lign. Da de allerfleste af disse norske Ord er fællesgermanske 
og alle ialfald fællesnordiske, beviser de, selv om Forfatterens 
Mening om deres ,Jet*-Oprindelse er rigtig, intet for Antagelsen 
af et ,Jet-Sprog* 1 Norge, eftersom de i Norge indvandrede 
Germaner maatte kunne have medbragt dem fra et ældre 
Hjemsted. Desuden er hele denne Række af Ord Appellativer, 
og ikke hvad vi forstaar ved ,Stedsnavne*, — Ord, der 1 Be- 
vidstheden føles som Egennavne, og denne Del af Afhandlingen 
bidrager saaledes ikke til at gjøre Behandlingen af den givne 
Opgave synderlig fyldigere. Det skal dog nævnes, at Forfatteren 
1 dette Parti finder Anledning til ud fra ,Jet-Sproget* at give 
Forklaring af endel virkelige Stedsnavne. Af saadanne 
(enkelte Navne eller Stammer i Grupper af Navne) berører han 
dog, om vi har talt rigtig, i den hele Afhandling ikke mere end 
ca. 20 Stykker, — unægtelig et temmelig lidet Tal, naar Opgaven 
begynder med Ordene ,Der ønskes en Undersøgelse af norske 
Stedsnavne*. Om nogle af de forsøgte Forklaringers Holdbarhed 
synes dog Forfatteren selv at nære stærk Tvivl; ved et Par af 
dem siger han saaledes, at de ,kan imidlertid vel ikke betragtes 
andet end som en dristig gætning*, en Dom, som vi fuldt ud 
underskriver. De fleste af de øvrige Navne har allerede uden 
Vanskelighed fundet god Forklaring af germanske Ord af indo- 
europæisk Rod, — ved et Par af de øvrige tør vi ligeledes antage 
saadan, medens derimod nogle af dem vistnok endnu venter 
paa sin rigtige Forklaring. At imidlertid en saadan ikke er 
funden af Forfatteren, naar han identificerer Navne som Lom 
(Bygdenavnet), Ka ma (Elv i Rusland) og On- 1 Onega eller de 
to Elvenavnstammer N18- og Mö638-, kan der for os ikke være 
Tvivl om. 

Det indleverede Arbeide er stort planlagt, vidner om vidt- 
strakte, om end ikke altid dybtgaaende Studier og røber paa 
mange Punkter Opfindsomhed og Skarpsindighed, hvorfor vi 
har udtalt os saa vidt indgaaende om det, som skeet er. Vi 
skal ogsaa tilføre, at vi med disse vore Udtalelser ikke tager 


27 


nogensomhelst Stilling til Forfatterens Theorier i det hele, — 
hverken for eller imod hans Opfatning af Norges Stenalder og 
hans derpaa byggede Lære om en prægermansk Befolkning i 
Norge og hans deraf apriorisk dragne Slutning om Levninger af 
dette Folks Sprog i norske Stedsnavne. Vi holder os alene til 
det forelagte Æmne: en Undersøgelse af de norske Stedsnavne 
med Hensyn til Oplysninger, som disse kan give, og finder da, 
som det fremgaar af det ovenfor sagte, at Forfatteren ikke kan 
siges for Alvor at have taget fat paa Behandlingen af den givne 
Opgave, selv ikke i den eneste Retning, som han bar anseet det 
tilladt at indskrænke sig til. Hans Afhandling kunde med større 
Ret have ført adskillige ganske andre Titler end den, som staar 
paa dens Titelblad. Vi kan saaledes ikke indstille Afhandlingen 
til at belønnes med den udsatte Pris. 


Kristiania den 13de April 1909. 
AØKjær. Magnus Olsen. Alrøorp: 


Historisk-filosofisk Klasse. 21de Mai. 


(Formand: Torp. Sekretær: Konow). 


1. A. Bugge holdt et Foredrag om det irske Skrift 
slrernes Kamp mod Nordboerne* og XKilderne tl Beret- 
ningen om Slaget ved Clontarf i 1014. Han fremholdt, at det 
nævnte irske Skrift ikke, som almindelig antaget, er en samtidig 
Kilde. Det bestaar af tre forskjellige Dele: a) en gammel Krø- 
nike, b) et Skrift om Munster-Mændenes Kamp, c) en Fortælling 
om Slaget ved Clontarf. Kilderne til den sidste Del er en nor- 
røn Saga, forfattet i Dublin, om Brian og Slaget ved Clontarf. 
Denne Saga ligger til Grund for hele det irske Skrifts Frem- 
stilling af Kampen. Sproget, indflettede Sagn og flere Urigtig- 
heder viser, at det irske Skrift er meget yngre end 1014, snarere 
skrevet efter 1100. Hvad de islandske Kilder fortæller om Slaget, 
er ligeledes for en stor Del uhistorisk, saaledes Beretningen om 
Dublin-Kongen Sigtryggs Moder Gormflaith (Kormloö), hvis Had 
til sin Mand Brian, Munsters Konge, skulde være Grunden til 


28 


Kampen. Denne var tvertimod det sidste Forsøg af Nordmænd 
og Nordboer paa at sikre sit Herredømme i Irland og paa 
Vesterhavets Øer. 

2. Konow gav Meddelelser om Opdagelse af en gammel 
indisk Indskrift fra det 2det Aarh. f. Kr. paa en Søile i 
Besnagar 1 Central India. Den beretter, ifølge Meddelelse fra 
Mr. J. H. Marshall, at Søilen blev sat op af Heliodoros (Søn af 
Dion (?) fra Taxila, i Kong Astialkides's Regjeringstid, til Ære 
for Vasudéva, Gudernes Gud. Dertil knyttede han Bemærkninger 
om denne Indskrifts Betydning for Spørgsmaalet om Vexelvirk- 
ningen mellem græsk og indisk Kultur og for indisk Religions- 
historie. 

3. Adjunkt Torleiv Hannaas holdt et Foredrag: Gamle 
Arbeid um mnorske Bygdemaal. Foredragsholderen omtalte 
og meddelte Prøver af en Række Arbeider over norsk Folke- 
maal fra 17de og 18de Aarhundrede, Arbeider, som nu findes 1 
Haandskriftsamlingerne i Kjøbenhavn og har været tildels ganske 
ukjendte og tildels lidet paaagtede. Han fremhævede, at der i 
ældre Tider har været nedlagt et betydeligere Arbeide paa Forsk- 
ningen over norske Bygdemaal, end man hidtil har vidst om. 

4. Til Trykning fremlagdes: 

C. S. Thomle: Gjældsovertagelse inter vivos efter norsk 
Ret. (Fremlagt af Hertzberg). — Trykt i den hist.-filos. Klasses 
Skrifter for 1909 som No. 4. 

Catharinus Elling: Vore Folkemelodier. (Fremlagt af 
Moltke Moe). — Trykt i den hist.-filos. Klasses Skrifter for 1909 
som No. 5. 


- 


Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 28de Mai. 
(Formand: Brøgger. Sekretær: Steen). 


1. Mohn meddelte Resultaterne af en Statistik over 
Stormvarsler givne af den meteorologiske Station 1 Bergen 
1 Aarene 1904—1908. Af de af lagttagerne noterede Storme 
har, navnlig 1 det sydlige Norge, en overveiende Del været 
varslede. Grunden til, at ikke alle Storme er varslede, er at 


29 


søge dels i vor mangelfulde Kundskab om Stormenes Love, dels 
deri, at Veirtelegrammerne kun omfatter en Trediedel af Døgnet, 
og dels deri, at stærke Vinde om Natten lettere noteres som 
Storm end om Dagen og saaledes øger Tallet af ikkevarslede 
Storme. Af de givne Varsler har gjennemsnitlig 71 % været 
heldige og afsendt itide. For Vestkysten er Antallet af heldige 
Varsler 85 9/0. Vindens Retning i Stormene er varslet rigtig 1 
den rette Kvadrant 1 93 99 af de givne Varsler. 

I Anledning af Foredraget bemærkede Føyn, at naar den 
udarbeidede Statistik viste mindre gode Resultater specielt for 
Skageraks-Kystens Vedkommende end en Stormstatistik, som 1 
1907 var udarbeidet af ham, stak dette dels 1, hvad Professor 
Mohn havde paapegt, at lagttagerne satte Vindstyrken for høit 
om Natten, men ogsaa deri, at der i de benyttede Fyrjournaler 
antagelig af og til havde indsneget sig Feil under Afskrivningen. 

Steen gjorde opmærksom paa, at den her omhandlede 
Statistik var et første Forsøg, som, naar man tager Hensyn 
til det korte Tidsrum, den omfattede, og de Omstændigheder, 
som kommer i Betragtning ved Bedømmelsen, maa siges at 
være fuldt tilfredsstillende. Han havde selv den personlige Op- 
fatning, at Stormvarslingen efter at være overført til Bergens 
meteorologiske Station havde gjort ganske overraskende Frem- 
skridt. 

2. Nansen gav en Oversigt over en Del-af de vigtigste 
Resultater, som er fremkomne ved B. Helland Hansens og hans 
egen Bearbeidelse af det hele Materiale af hydrografiske lagt- 
tagelser, som var samlet fra det Norske Hav ved den norske 
Havundersøgelse under: Dr. Hjorts Ledelse efter Aaret 1900, 
væsentlig i Aarene 1900—1904. Han meddelte, at Trykningen 
af hans og Helland Hansens Arbeide var Afslutningen nær, og 
at dette vilde udkomme i 2det Bind af Meddelelserne om de 
norske Hav- og Fiskeriundersøgelser, udgivne af Dr. Hjort. 

Ved Hjælp af de meget forbedrede Methoder og det righol- 
dige Observationsmateriale havde det lykkedes i alle Hovedtræk 
at klarlægge det hele Cirkulationssystem i det store og Strøm- 
menes Gang 1 Enkeltheder i hele det Norske Hav. Forholdene 


30 


viste sig at være meget forskjellige fra, hvad tidligere var an- 
taget. Der var fundet mange Vexlinger og tilsyneladende Uregel- 
mæssigheder i Strømmene, som skyldtes dels Undervandsbølger 
(af store Dimensioner under Overfladen), dels Pulsationer (lig 
Pulsslag) i Strømmen og dels talrige Hvirvler, som tydelig 
danner sig 1 stor Udstrækning under Vandets Bevægelse i Havet, 
og som antagelig væsentlig er Skyld i Vandets langsomme 
Fremrykning. De forskjellige Strømmes, særlig Atlanterhavs- 
strømmens (Golfstrømmens) og den østgrønlandske Polarstrøms 
Vandmasser og Bevægelser havde været Gjenstand for særlig 
detaillerede Undersøgelser og ligesaa Bundvandet, som fylder 
to Trediedele af hele det Norske Havs Bassiner, og som dannes 
ved Afkjølingen af Havfladen om Vinteren 1 et lidet Omraade 
mellem Jan Mayn og Spitsbergen. Der var fundet store Vex- 
linger fra det ene Aar til det andet i Atlanterhavsstrømmens 
(Golistrømmens) Middeltemperatur baade i Overfladen og 1 de 
nedre Lag i Snit ud fra den norske Kyst tvers af Sognefjorden 
og tvers af Lofoten. Disse Vexlinger viste sig at staa I nær 
Sammenhæng med Vexlinger saavel i Athmosfærens som i 
Fiskenes Udvikling (og Fiskerierne) og forskjellige Fænomener 
paa Land. Der er ogsaa fundet en Sammenhæng med Solflek- 
kernes Periode. 

Vexlingerne 1 Golfstrømmens Overfladetemperatur 1 et Snit 
tvers af Sognefjorden i Mai hvert Aar falder sammen med Vex- 
lingerne i Furuens Væxt i Øst-Norge et Aar senere, Vexlingerne 
i Avling af Korn, Ærter og Bønner, Hø og Poteter paafølgende 
Høst. 

Vexlingerne af Atlanterhavsvandets, Golfstrømmens Varme- 
kvantum (under Overfladen) i Snit tvers af Sognefjorden i Mai 
hvert Aar falder sammen med Vexlingerne i Norges Lufttem- 
peratur følgende Vinter. 

Vexlingerne i samme Vands Middeltemperatur i Mai falder 
sammen med Vexlingen 1 Fiskenes (Koljens) Trivsel, Væxt og 
Gydning i Nordsjøen samme Aar og i Lofoten følgende Aar. 

Det viser sig, at Vexlingerne i Torskeleverens og Torskerognens 
Udvikling har store Perioder, som falder sammen med Solflekke- 


dÅ 


perioden. Det viser sig endvidere, at disse Vexlinger 1 Torske- 
rognens Udvikling 1 det store falder sammen med Vexlingerne 
i Kvantum af Torskefisket under Lofot-Fisket omkring 7 Aar 
senere og Finmark-Fisket omkring 5 Aar senere. Det viser sig 
følgelig, at Undersøgelse af det Norske Havs fysiske Forhold 
vil kunne give Materiale til Forudsigelser af stor Betydning. 

Foredraget gav Anledning til anerkjendende Udtalelser af 
Brøgger, Mohn og Bjerknes. 

9. Til Trykning fremlagdes: 

P. A. Øyen: Skjælbanken ved Kaddeland. — Trykt i Sel- 
skabets Forhandlinger for 1909 som No. 38. 

Carl Størmer: Les équations explicites de la trajectoire 
d'un corpuscule électrique dans le cbamp d'un seul pole magné- 
tique. — Trykt i den math.-naturv. Klasses Skrifter for 1909 


som No. 5. 


Historisk-filosofisk Klasse. 17de September. 


(Formand: Torp. Sekretær: Konow). 


1. Falk meddelte Resultatet af sine semasiologiske 
Studier over det gammelnordiske Hus. Han paaviste, at 
den ældste Betydning af Ordet ,Stue* er ,Potteovn*. Naar 
Ordet i Gammelnordisk bruges som Betegnelse for de af frit- 
flammende Ild opvarmede Vaaningshuse, saa skriver dette sig 
fra, at denne Husform ikke er udviklet paa hjemlig Grund, men 
indkommen østenfra. Som Afløser af Eddaernes ,Sal* maa 
,Stuen* være indkommet efter Eddadigtenes Tilblivelsestid. Som 
nedre Grænse kan sættes Olav Kyrres Tid, da ,Stuen* maa 
have været almindelig kjendt. Hvad der særlig karakteriserer 
sStuen* i Modsætning til ,Salen*, var dens ,Pall*, som afløste 
det ældre ,flet*. Selve Ordet ,Pall* er ligesom Indretningen af 
slavisk Oprindelse. Ffter al Sandsynlighed har en germansk 
Stamme i det indre af Rusland først udviklet den ved Ovn op- 
varmede Stue, hvorefter denne 1 de første Aarhundreder af vor 
Tidsregning optoges af Slaverne, udstyredes med ,,Pall* og andre 
Indretninger og 1 sin nye Form skjænkedes tilbage til germanske 
Folkeslag, i Norden dog fra først af uden Ovn. 


32 


Foredraget fremkaldte Bemærkninger af Konrad Nielsen 
og Torp med Repliker fra Foredragsholderen. 

2. EFitrem omtalte en Del Reliefer i Kunstmuseet å Uhri- 
stiania, som 1 sin Tid blev foræret til Universitetet af den norske 
Konsul Spiegelthal i Smyrna efter Suez-Kanalens Aabning. 
Deriblandt er der flere værdifulde Gravreliefer, som fremstiller 
»Dødsmaaltidet*, en idealiseret Fremstilling af det aarlige Offer, 
Grækerne bragte sine afdøde Slægtninge. Desuden befinder sig 
blandt Samlingens Stykker et Marmorrelief, sat over en afdød 
Hund, med en vakker, vel kjendt Indskrift, hvis værdifulde 
Original altsaa nu findes i Kunstmuseet. Foredragsholderen 
forsøgte derefter at læse og tolke et Par Indskrifter over Af- 
døde, af hvilke en, over en kristelig Diakon, ogsaa frembyder 
sproglig interessante Ting. 

3. Til Trykning fremlagdes: 

S. Eitrem: Griechische Reliefs und Inschriften im Kunst- 
museum zu Kristiania. — Trykt i Selskabets Forhandlinger for 
1909 som No. 9. 


Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 24de September. 
(Formand: Vogt. Sekretær: Steen). 


1. Mohn meddelte Resultaterne af en Sammenligning, 
som han havde udført i Sommer mellem de engelske Normal- 
barometre og det norske meteorologiske Instituts Normalbaro- 
meter i Christiania ved Hjælp af Hypsometre eller Kogepunkts- 
thermometre. I Londen observeredes paa Observatoriet i Kew 
og i Meteorological Office og bestemtes Hypsometrenes Korrek- 
tion efter Barometerhøiden med tillagt Tyngdekorrektion omgjort 
til Kogepunkt. I Christiania bestemtes Barometrets Korrektion 
af Kogepunktet omgjort til Lufttryk og fradraget Tyngdekorrek- 
tion. Den fandtes ganske overensstemmende med den hudtil 
benyttede, der 1 1884 fandtes ved Deutsche Seewarte i Hamburg 
og i 1886 af Prof. Sundell fra Helsingfors, henført til Normal- 
barometret 1 St. Petersburg. 


39 


Ved Hypsometerobservationer udførte i Sommer paa Andenes 
1 Vesteraalen fandtes Tyngden mærkelig for stor i Forhold til den 
normale, ganske overensstemmende med, hvad Professor Schiøtz 
har fundet efter Pendelobservationer fra Langenes 1 Vesteraalen. 

2. Vogt gav en kort Meddelelse om Forekomst af titan- 
holdig Jernmalm førende Mineralet Korund, ved Rødsand og 
andre Steder paa Nordmøre og 1 den tilstødende Del af Romsdalen. 
Forekomsterne optræder inde i presset Gabbro, som igjen ligger 
inde 1 et stort Felt af Granit. Først er 1 en kiselsyrerig Magma 
udskilt en Gabbro-Magma, og inden denne igjen er udskilt en 
paa Jernoxyder, Titansyre og Lerjord rig Magma. Foredrags- 
holderen knyttede hertil nogle Bemærkninger om Dannelse af 
Erisforekomster 1 granmitiske Magmaer 1 sin Almindelighed. 

Afhandlingen er trykt 1 ,Zeitschrift för praktisehe Geologie*. 
Jahrg. XVIII - 1910. S. 59—67. 

3. Til Trykning fremlagdes: 

S.A. Heyerdahl: Studier over Orthodiagrafering af Hjærtet 
og Lungerne hos Sunde og Syge. (Fremlagt af Johannessen, 
som redegjorde for Arbeidets Plan og paapegede dets viden- 
skabelige og praktiske Betydning). — Trykt i den math.-naturv. 
Klasses Skrifter for 1909 som No. 6. 

Wilhelm Le Févre Grimsgaard: En paa egne Under- 
søgelser støttet Fremstilling af de mørke Maaneders Indflydelse 
paa Blodet. (Fremlagt af Laache). — Vil blive trykt i den 
math.-naturv. Klasses Skrifter for 1910 som No. 6. 


Fællesmøde. S$de Oktober. 


(Præses: Mohn. Generalsekretær: Johannessen). 


1. Wille holdt en Mindetale over Selskabets afdøde 
udenlandske Medlem, den berømte danske Mykolog og Gjærings- 
fysiolog, Professor Dr. Emil Christian Hamsen, der skildredes 
i korte Træk som Personlighed og Forsker. Under Omtalen af 
hans videnskabelige Virksomhed fremholdt Taleren særlig den 
epokegjørende Betydning, som hans videnskabelige Undersøgelser 
har havt for Gjæringsindustriens Udvikling. — Forsamlingen 
hædrede hans Minde ved at reise sig. 


o 
d 


54 


2. Johannessen holdt følgende Mindetale over O. F. 
Larsen: 

Den 2ide September d. A. døde Overlæge, Sanitetskaptein 
Carl Fredrik Larsen, 79 Aar gammel. Det var et langt Liv i 
Videnskabens Tjeneste, som herved afsluttedes — 1 1864 offent- 
liggjorde han sin første selvstændige Afhandling: ,Om Fedtdege- 
neration af Hjertet* i ,Norsk Magazin for Lægevidenskaben*, i 
1909 udkom hans sidste Arbeide: ,Anthropologiske Studier ved- 
rørende den mnordenfjeldske Befolkning* 1 Videnskabs-Selska- 
bets Forhandlinger — et Tidsrum af 45 Aar. OQverlæge Larsens 
videnskabelige Udvikling var 1 Grunden ganske eiendommelig. 
Den begyndte med en Udformning af de nye og finere Under- 
søgelsesmethoder for Erkjendelsen af Menneskets Sygdomme, 
der i Løbet af forrige Aarhundrede mere og mere trængte ind 1 
den praktiske Medicin og 1 flere Retninger viste nye Veie baade 
for Diagnose og Behandling; 1 første Række kan jeg her 
nævne Perkussionen, Auskultationen og Thermometrien, Under- 
søgelser, hvori Larsen var en Mester. Larsens Lærervirksomhed 
som Overlæge ved Rigshospitatet har været af stor Betydning for de 
norske Lægers Opøvelse i Undersøgelser i den objektive Veien og 
Vurdering af de fundne Resultater, som netop var hans Sær- 
kjende og Styrke. 

Og ved denne Finhed i Undersøgelserne blev han snart den 
betydelige Autoritet paa Hjerte- og Lungesygdommenes Omraade. 
Men det var særlig een af disse Sygdomme, som han viede en 
stor Del af sin Interesse, og hvor hans Arbeide har været bane- 
brydende, selv om han ikke 1 den almindelige Bevidsthed har 
faaet den Anerkjendelse, som han fuldt ud fortjener. Det er 
nemlig Tuberkulosen, hvis Forhold inden vort Land han alle- 
rede 1 1869 begyndte at studere, ligesom han i store Træk 
angav de Linier, som Udviklipgen i den følgende Tid af Arbei- 
det for at forebygge og behandle denne Sygdom 1 det Store og 
Hele har fulgt. 

Men Overlæge Larsen var ogsaa Militærlæge. Og paa 
dette Omraade var det, som om hans Evne og Sands for de 


fine Undersøgelsesmethoder mødtes med hans varme Interesse 


dD 


for hans Stilling i Hæren og for de Mandskaber, der paa Fxer- 
cerpladsene var heriviste til hans Omsorg. 

Og der kom endnu noget til: hans betydelige kunstneriske 
Begavelse, hans Forstaaelse af Form og Farve, hans opøvede 
Øie og Haand! Det var derfor ganske naturligt, at alt dette 
dannede det Grundlag, hvorpaa han begyndte at bygge op sine 
anthropologiske Undersøgelser og Studier — Undersøgelser og 
Studier, som han udførte paa Soldaterne i forskjellige Militær- 
distrikter, og som han væsentlig har offentliggjort i Videnskabs- 
Selskabets Skrifter. 

I Aaret 1900 udkom saaledes hans Arbeide ,Om Jæder- 
typen*, i 1901: ,Norske Kranietyper*, 1 1903: ,Trønderkranier 
og Trøndertyper*, 1 1909 endelig det ovenfor nævnte Arbeide, 
ligesom han ogsaa har redegjort for flere Anskuelser i Foredrag 
og under Diskussionerne i Selskabets Møder. 

Disse Arbeider er af grundlæggende Betydning for Studiet 
af vort Folks Anthropologi og vidner baade om Forfatterens 
dybe Indtrængen i de Opgaver, han har stillet sig, og om hans 
udviklede kritiske Sands. 

Overlæge Larsen blev i 1895 indvalgt som Medlem af Viden- 
skabs-Selskabet, og da Selskabet 1 1904 vedtog Gustav Guidbergs 
Forslag om Nedsættelse af en ,Komité til en samlet anthropo- 
logisk Undersøgelse af Norges Befolkning*, var det selvsagt, at 
Larsen blev indvalgt i denne sammen med Arbo og Guldberg. 
Efter disse to Mænds Død overtog han Stillingen som Formand 
i Komiteen. Han planlagde dens Arbeide, fik Militærlægerne 
Interesserede for at deltage deri og har vel ogsaa paa dette 
Omraade for vort Lands Vedkommende optrukket de Grundlinier, 
som Forskningen 1 den nærmere Fremtid vil følge. 

Og lige til sine sidste Levedage viste han den største Inter- 
esse for de Undersøgelser, der paa Komiteens Initiativ var fore- 
tagne. 

Det er et stort Tab for Videnskabs-Selskabet og for den 
anthropologiske Undersøgelse af vort Folk, at han er vandret bort. 

Overlæge Larsen var en grundig og kritisk videnskabelig 
Forsker, der overalt og altid søgte Sandheden. 


36 


Selskabet hædrede den Aifdødes Minde ved at reise sig. 

9. Reusch fremførte nogle Bemærkninger om Stedet, 
hvor Harøhylten, en Boplads fra Stenalderen, fandtes. Harø er 
en træbar Ø 1 Vest for Molde ud mod Havet. Paa dens Østside 
er der en Gravning i en stor Torvmyr. I Torvens underste 
Lag blev i 1907 udgravet Resterne af en liden Hytte fra Sten- 
alderen. Fundet er blevet nøie beskrevet paa en meget fortjenst- 
fuld Maade af Sognepræst H. Saxlund 1 Akerø. 

Foredragsholderen fremviste en Tegning, hvorved han søgte 
at illustrere Hyttens oprindelige Udseende. Den havde ikke 
Vægge, men var opført af Enerstokke, som var stillet skraat 
imod hinanden som Spærrerne 1 et Tag. Høiden har været om- 
trent 1.70 m. Der blev fundet nogle Gjenstande af Træ inde 1 
den; en var et Traug, en anden saa nærmest ud til at være en 
Bumerang. 

Hytten, hvis Træværk er blhugget af Stenredskaber, maa 
antages at have været bygget i den milde Periode, der er be- 
nævnt Littorina-Tiden; den har ligget ved et lidet Tjern, opdæm- 
met af en Strandvold bestaaende af Rullestensgrus. 


Foredraget gav Anledning til en Diskussion meliem Yngvar 


Nielsen, Brøgger og Foredragsholderen. 


Yngvar Nielsen oplyste saaledes, at han i 1907, medens 
Sagerne endnu laa fremme, havde besøgt Harøen. Han gik ud 
fra, at Hytten maatte være af Enertømmer, som var tilhugget 
med Stenredskaber. Han fandt, det var beklageligt, at der ikke 
tidligere har været Anledning til strax at slaa ned og foretage 
grundige Undersøgelser, saasnart der var gjort et mere inter- 
essant Fund. Inde paa Fastlandet ved Bud havde han hørt om 
Fund af Taugstumper, flettede af Bast; men disse skulde senere 
være forsvundne. 

Brøgger bemærkede, at Harøhytten, ihvorvel den stammer 
fra Stenalderen, dog isaafald vistnok tilhører en yngre Del af 
samme, idet det er sandsynligt, at den har været anvendt 
af det Stenaldersfolk, der har efterladt sig de Stenredska- 
ber, som repræsenterer den saakaldte ,arktiske Skiferkultur*. 


BY) 


Skiferredskaber fra dette Stenaldersfolk er ogsaa fundet paa 
Akerø, og da dette Folk var et Jæger- og Fiskerfolk, som har 
efterladt sig Rester fra talrige Bopladser ude ved Kysten, baade 1 
Syd og Nord for Trondhjemsfjorden, saa er det rimeligt, at Harø- 
hytten stammer fra dette Folk, der først under en midlere Del 
af vor yngre Stenalder (senere end (Kjøkkenmøddingtiden) er 
naaet ud til vor Vestkyst. Han pegte ogsaa paa Ønskeligheden 
af, at Videnskabs-Selskabet vilde gjøre, hvad det kunde, for at 
vække mere Forstaaelse for Nødvendigheden af, at Loven om 
Bevarelse af vore Oldtidslevninger bliver bedre overholdt end 
hidtil. 

4. Konow fremlagde de Bind, han har skrevet 1 ,,Linguistic 
Survey of India*, omfattende de tibetanske og de himalayiske 
Dialekter, den nord-assamesiske Gruppe, Kachin- og Kuki Chin- 
Grupperne af den tibeto-birmanske Sprogfamilie (21/; Bind); Mundi- 
og Dravida-Sprogene (1 Bind); Marathi (1 Bind) og Bhil-Dialek- 
terne (1 Bind). Dertil knyttede han endel Bemærkninger om 
Værkets Plan og Betydning. De omtalte 6 Bind overleverede 
han Videnskabs-Selskabet som Gave. — Præses udtalte herfor 
Selskabets bedste Tak. 

5. A. Bugge talte om Sandhed og Digt om Olav Trygg- 
vason. Han søgte at redegjøre for, hvordan Olav Tryggvasons 
Saga er overgroet af Sagn og Æbventyr, saa der maa ryddes 
ordentlig op, før vi klart kan se denne for vor Historie saa Vvig- 
tige Konges Liv. Digt er saaledes det meste, som fortælles om 
Olavs Barndom, om hans Fødsel i et Vand, hans Mors Flugt 
gjennem Oplandene til Sverige o. s. v. Olav var rimeligvis 3 Aar 
gammel, da hans Fader døde. — Ligeledes har Sagaerne for- 
vansket Fortællingen om Haakon Jarls Død og Olavs Hjem- 
komst til Norge. Olav kom hemmelig indkaldt af Trønderne, 
som var misfornøiet med Haakon Jarls Fnevælde efter Kampen 
I Hjørungavaag. Fortællingen om Kark og Haakon Jarls Død 
er Roman, ligesom Fortællingen om Sigrid Storraade og Olav 
Tryggvason. Olavs Hustru, Svein Tjugeskjægs Søster Tyre, 
var før gift, ikke med Kong Burislav (Boleslav I af Polen), men 


58 


med hans Fader Hertug Miesco (f 992). Hun var 1 40-Aars- 
Alderen og hendes Ægteskab med Olav rent politisk. Olav 
Tryggvason drog til Vendland dels for at kristne (han havde 
40 Præster ombord paa Ormen lange) og dels for at finde 
Forbundsfæller. Han har rimeligvis sluttet Forbund med Kong 
Boleslav af Polen (Vendland), for Skaldekvad viser, at vendiske 
Skibe kjæmpede ved Svold paa Olavs Side og mod Eirik Jarl. 
Kampen ved Svold 9. Sept. 1000 har staaet ved Mundingen af 
en Elv (Svold), i Sundet udenfor denne og nær en Holme. 

Foredraget vil blive trykt 1 ,Aarbøger for nordisk Old- 
kyndighed og Historie* for 1910. 


6. Til Trykning fremlagdes: 

G. H. Ostenfeld: Vascular plants collected im Arctic North 
America (King William Land, King Point and Herschell Isl.) by 
the Gjöa Expedition under Captain Roald Amundsen 1904—1906. 
(Fremlagt af Wille, som gav en kort Oversigt over Afhandlm- 
gens Indhold). — Trykt 1 den math.-naturv. Klasses Skrifter 
for 1909 som No. 8. 

Kr. Bireh-Reichenwald Aars: Die Idee. 


ry 


7. Vogt fremlagde en forseglet Konvolut, signeret ,, Thorolf 
Vogt*. Denne bliver at deponere i Selskabets Særarkiv. 


Historisk-filosofisk Klasse. 29de Oktober. 
(Formand: Torp. Sekretær: Konow). 


1. Konservator Kristofer Visted holdt et Foredrag om 
Spørgsmaalet om ,Stuens* Oprindelse. Han gjennemgik de 
forskjellige Betydninger af Ordet ,Stue*: Beboelsesrum op- 
varmet ved Ovn, Badstue, Tørkehus, og Ovn alene. De histo- 
riske Forhold peger paa, at Ovnstuen først har udviklet sig hos 
Sydgermanerne som Badstue og Tørkehus for Lin, Hamp og 
Korn. De saglige Forhold tyder paa, at Badstuskikken og dens 
Ovn og øvrige Inventar er indkommet fra Slaverne. Foredrags- 
holderen fremsatte den Formodning, at Ordet ,Stue* oprindelig 


59 


betyder ,Hamptørkehus* og er indkommet fra 'Thrakien, der var 
Centrum for Hampdyrkningen i Europa 1 Oldtiden. 

Foredragsholderens etymologiske Forklaringer blev bestridt 
af Falk og Storm. Den første betvivlede navnlig Rimeligheden 
af, at et Ord, som betyder ,Hamp*, skulde komme til at betyde 
,Stue*". Mod denne Tvivl udsatte Broch sig, idet han mente 
at kunne paavise Paralleler fra Slavisk, medens Torp ytrede 
sig 1 samme Retning som Falk. 

2. Fra Bergen var indkommet Forslag om Dannelse af en 
Komité til at forberede et Møde af Historikere og historisk 
Interesserede i Bergen 1 1910; Klassen besluttede at anmode 
Professor Dr. Yngvar Nielsen om at tiltræde denne Komité. 

3. Til Trykning fremlagdes: 

M. Hægstad: Munkelivs eldste jordebok. — Trykt i Sel- 
skabets Forhandlinger for 1909 som No. 10. 


Fællesmøde. 12te November. 


(Præses: Hertzberg. Generalsekretær: Johannessen). 


1. Wille holdt en Mindetale over Konservator M. Foslie 
og karakteriserede i korte Træk den Afdødes Personlighed og 
videnskabelige Virksomhed. — Selskabet hædrede hans Minde 
ved at reise sig. 

2. Dr. phil. Harry Fett holdt et Foredrag om Mattheus 
af Paris og hans Stilling i norsk Kunsthistorie. Foredrags- 
holderen paaviste, at Englands bekjendte Historiker Mattheus 
af Paris ogsaa har været en af sin Tids største Kunstnere. 
Han nævnes som Maler, Billedhugger og Arbeider 1 ædle 
Metaller. Hans Forbindelser med Kong Haakon Haakonssøn 
har været kjendt tidligere, og P.A. Munch har fremsat den 
Formodning, at han har været Kongens literære Konsulent. 
Foredragsholderen søgte at gjøre det indlysende, at han ogsaa 
har været hans kunstneriske, idet hans Stil — den typisk 
engelske unggotiske — gaar igjen i Arbeider i Norge. I 1248 
opholdt Mattheus sig i Nidaros, og samme Aar planlagdes Vest- 
skibet af Trondhjems Domkirke. Det, at ,den latinske Verdens 


40 


største Kunstner*, som han kaldes i et samtidigt Skrift, opholdt 
sig her netop 1 dette Aar, ansaa Foredragsholderen at være 
mere end et Tilfælde. Baade stilistiske og historiske Forudsæt- 
ninger taler for, at Mattheus af Paris har havt Befatning med 
selve Vestfacadens Planlægning. 

Foredragsholderen gik derpaa nærmere ind paa dette nye 


Spor og udtalte, at nye Undersøgelser i England vilde bringe 


Klarhed over Mattheus og hans Stil og nyt Materiale til Løs- 
ningen af Vestfacadespørgsmaalet. 

Dietrichson bragte Foredragsholderen sin Tak for Fore- 
draget. 

3. Til Trykning fremlagdes: 

J. Lind: Fung: (Micromycetes), collected in Arctic North 
America (King William Land, King Point and Herschell Isl.) by 
the Gjöa Expedition under Captain Roald Amundsen 1904—1906. 
(Fremlagt af Wille). — Trykt i den math.-naturv. Klasses 
Skrifter for 1909 som No. 9. 

4. Generalsekretæren fremlagde et Pragtværk, udgivet 
af Hertugen af Orléans, betitlet ,Croisiére océanographique dans 
la Mer du Grænland en 1905. Résultats secientifiques". Værket 
var oversendt Selskabet som Gave. 


Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 19de November. 
(Formand: Brøgger. Sekretær: Steen). 


1. Aaser holdt et Foredrag om Vakcination mod 
Kolera. Tilskyndet af de gunstige Resultater, som Kolera- 
vakcinationen havde vist i Indien og Japan, iværksatte Foredrags- 
holderen ifjorhøst lignende Vakeinationer paa Ullevaal for under 
en eventuel Koleraepidemi at kunne have et immunt Personale 
ved Kolerapavillonen. 

Efter at have givet en Qversigt over Koleraimmuniteten og 
omtalt Pfeilfers, Kolles m. fl. grundlæggende Arbeider gjorde han 
nærmere Rede for sine egne Undersøgelser. 

Virulente Koleravibrioner, der er en nødvendig Betingelse 
for at kunne fremstille en virksom Vakeine, havde Foredrags- 
holderen faaet fra Gesundheitsamt 1 Berlin. Af disse Baciller 


41 


skulde kun 0,0002 gr. (= l/;p Normaløse) til for at dræbe et 
Marsvin 1 6—8 Timer ved Indsprøitning 1 Peritoneum. 

Af disse Kolerabaciller fremstilledes Koleravakcinen efter 
Kolles Methode ved at gjøre Udsæd paa Agar-Agar og derefter 
opslemme Kulturen i fysiologisk Kogsaltopløsning, saaledes at 
1 em? af Emulsionen svarede til 0,009 af Kulturmassen. Der- 
paa opvarmedes Emulsionen til 60" i 2—3 Timer, og saa tilsattes 
0,5 % Karbolsyre. Dermed var Vakcnen færdig til Brug. 

I Begyndelsen indsprøitedes 1 cem?; men senere, da Fore- 
dragsholderen havde overbevist sig om, at 2 cm? ikke frem- 
kaldte stærkere Symptomer end 1 em, gik han over til denne 
Dose. Han prøvede Vakcmmen paa sig selv, før han indlod sig 
paa at vakcinere andre. 

Efter Indsprøitningen optraadte der baade lokale og almene 
Symptomer. De lokale viste sig som Svulst og Rødhed paa 
Indsprøitningsstedet samt Ømfindtlighed for Tryk og ved Be- 
vægelse. Vedkommende følte sig stiv, og dybere Indaanding 
som ved Hoste, Nysen etc. fremkaldte Smerte. Kjertlerne i 
Lysken og 1 Axelhulen var tildels svulne. Disse Symptomer 
viste sig 3—4 Timer efter Vakcinationen og varede gjerne en 
12 til 24 Timer. 

De almene Symptomer, som optraadte noget senere — 
6—8 Timer efter Indsprøitningen —, bestod 1 Slaphed, Søvnig- 
hed, Kvalme, i enkelte Tilfælder Brækninger, Hovedpine, Feber 
af middels Grad — Temperaturen viste sig ikke 1 noget Til- 
fælde høiere end 38% maalt i Axelhulen.  Urinmængden var 1 
flere Tilfælder betydelig forøget. Diarrhoe blev ikke iagttaget. 
Disse almene Symptomer varede ikke over 48 Timer; men gik 
j Regelen over paa kortere Tid. 

Efterpaa havde Vedkommende kun en vag Fornemmelse 
af, at han var vakeineret. 

I Blodet hos de behandlede Personer kunde Foredrags- 
holderen 1 alle de undersøgte Tilfælder paavise Kolera-Antistoffe. 
Disse var dels Agglutimmner, dels bakterieide Stoffe. 

Disse Antistoffe behøver en vis Tid for at dannes. I de 
2 første Dage efter Indsprøitningen af Koleravakeine kunde 


42 


Foredragsholderen saaledes ikke paavise den mindste Forandring 
1 Blodserum; men allerede paa den 3Sdie Dag kunde bakterieide 
Stolfe paavises ved Pfeilfers Forsøg, og dette Resultat afviger 
noget fra Kolles, der mente, at man aldrig kunde finde Anti- 
stoffe i Blodet før 5te Dag efter Vakcinationen. Agglutininerne 
optræder samtidig med de baktericide Stolfe. 

Mængden af bakterieid Substans varierede noksaa meget 
hos de forskjellige Individer. Det laveste Titer var 0,05, medens 
det høieste var 0,0002 d. v. s. i de Tilfælder, hvor Mængden af 
baktericid Stof var mindst, maatte der 0,05 cem> Blodserum fra 
det vakeinerede Individ til for at dræbe en bestemt Mængde 
-Koleravibrioner, medens der ved det høieste Titer kun behøvedes 
0,0002 cm. 

Ved at gjentage Vakcinationen efter en vis Tid iagttog 
Foredragsholderen et stærkt Fald af det baktericide Titer. Dette 
Fald viste sig allerede at have naaet sit Maximum 6 Timer 
efter 2den Indsprøitning. I de 2—3 følgende Dage holdt Anti- 
stofmængden i Serum sig paa samme Høide, men begyndte saa 
at stige og var 16—920 Dage efter den nye Vakeination naaet 
noget høiere end efter den første. Siden aftog Antistofmængden, 
men noksaa langsom. 

Efter 11 Maaneders Forløb kunde Foredragsholderen hos 2 
undersøgle Individer endnu paavise forholdsvis stor Mængde 
bakterieid Stof (Titer 0,01). Disse Forsøg taler for, at det dan- 
nede Antistof kan holde sig i mindst 1 Aar, og de kan vel ogsaa 
være et Tegn paa, at vedkommende Individ er uimodtagelig for 
Kolera 1 ligesaa lang Tid. 

Hvorlænge Immuniteten holder sig, er endnu ikke afgjori, 
hverken ved praktiske Undersøgelser eller ved Experimenter. 

I Tilslutning til Foredraget meddelte Holmboe, at der 
isommer 1 Finmarken blev foretaget Vakcinationer paa en Del 
Personer, som havde Samkvem med Russere, der kom fra kolera- 
smittede Steder. Han havde selv ladet sig vakcmere og kunde 
fuldt ud bekræfte Foredragsholderens Beskrivelse af de Vakeina- 
tionen ledsagende Fornemmelser. 


43 


2. R. Collett fremlagde til Trykning en Afhandling om 
Sicista subtilis og dens Optræden å Norge, idet han rede- 
gjorde for Afhandlingens Indhold. 

S. subtilis er en liden Gnaver-Art, tilhørende Spring-Musene 
(Dipodidae), en Familie, hvis Hjem er Ørken- og Steppe-Egnene 
i Asien, Nord-Afrika og Nord-Amerika. Den er en meærkelig 
Levning 1 vort Land fra den Tidsperiode omkring den sidste store 
Istid, da Skov endnu manglede og Vegetationen nærmest var 
den, der karakteriserer Nutidens Steppe-Landskaber. Indtil 1907 
var Arten ukjendt i Norge; 1 det sidst forløbne Aar er den 
fundet paa flere Punkter i Landets sydlige Fjeldegne i Høider 
over Havet, der har ligget mellem 400 og 1000 Meter. Som 
en Levning fra Steppetiden er den maaske Norges mærkeligste 
Pattedyr, uddød over den største Del af Europa, med en ringe 
Stamme endnu levende i Jylland og forresten tilhørende i Nutiden 
Øst-Europa fra Finland ned til Ungarn, samt Dele af Sibirien. 

Mohn bemærkede i Anledning af Foredraget, at det af 
Collett paa det fremviste Kart afmærkede Strøg for Dyrets Fore- 
komst meget nær falder sammen med det Strøg 1 det sydlige 
Norge, som har den mindste aarlige Nedbørhøide, og hvor 
Maximum af Nedbør i 24 Timer er mindst. Et lignende Strøg 
findes 1 det mdre af Finmarken. 

Wille fremholdt, at dette lille Dyr forekommer sammen 
med de kjendte Kolonier af sibirisk-arktiske Planter 1 Trold- 
heimen, paa Dovre, i Lom og i Valdres. Disse Planter maa 
for en væsentlig Del antages at have overlevet den sidste Istid 
paa en isfri Kyststrækning 1 det nordlige og vestlige Norge. 
Der er derfor ogsaa meget, som taler for, at denne lille Gnaver 
har overlevet Istiden sammen med disse sibirisk-arktiske Planter. 
Der er forskjellige Hensyn, som absolut taler for, at den ikke 
kan have indvandret sydfra. 

Afhandlingen er trykt i Selskabets Forhandlinger for 1909 
som No. 11. 

3. Til Trykning fremlagdes endvidere: 

Axel Thue: Öber die dichteste Zusammenstellung von kon- 
gruenten Kreisen in einer Ebene. 


44 


Axel Thue: Beweis eines bekannten Satzes "ber Transposi- 
tionen. 
== Ein kombinatorischer Beweis eines Satzes von 
Fermat. 
Afhandlingerne vil blive trykt i den math.-naturv. Klasses 
Skrifter for 1910 som No. 1, 9, 3. 


Fællesmøde. 3die December. 


(Præses: Hertzberg. Generalsekretær: Johannessen). 


1. Hertzberg holdt et Foredrag om Navne og Opkal- 
delser som historisk Kilde å Norges Middelalder. Han 
søgte herunder at paavise, at de i de gamle Stormandsætter an- 
vendte Fornavne meget hyppig kom igjen (ligesom undertiden 
ogsaa de personlige Tilnavne), og at man derfor 1 en vis Ud- 
strækning kan slutte tilbage fra Navne til, hvem vedkommende 
Æt var, eller med hvilke andre Ætter den var forbunden gjen- 
nem Giftermaal. Fornavnene havde med andre Ord en stærkere 
Betegnelsesevne i Middelalderen end nutildags. Exempelvis an- 
førtes, at Olav den hellige paa sin Mors Side maa have 
tilhørt en Gren af Ætten paa Hundtorp i Fron, og at den 
danske Konge Erik Lam, der var en Dattersøn af Kong Erik 
Eiegod, medens hans Farmor var Datter af den norske Jarl 
Haakon Ivarssøn, derimod 1 selve Mandsstammen tilhørte Sole- 
Ætten. Ligeledes anførtes en Række analoge Beviser fra Aur- 
lands-Ætten i Sogn, Ringenes- og Saastad-Ætterne i Stange paa 
Hedemarken, Hestbø-Ætten 1 Ryfylke o. fl. 

I Tilslutning til Foredraget bemærkede Hægstad, at der 
endnu 1 vore Bygder mangesteds er nogenlunde faste Navne- 
skikke. Især er dette Tilfældet paa Vestlandet. Han mente 
ogsaa, at man maaske kunde bygge adskilligt paa den af Fore- 
dragsholderen antydede Methode, men mindede om, at den selv- 
følgelig maalte benyttes med Forsigtighed, særlig hvor det gjælder 
meget almindelige Navne. 

A. N. Kiær henledede i denne Forbindelse Opmærksom- 
heden paa det rige Materiale, som de nominative Folketællinger 

af 1801, 1865 og senere indeholder angaaende Anvendelsen af 


45 


Navne. Han mente, at der af disse vilde kunne udledes adskil- 
lige Oplysninger angaaende Familier og Slægter 1 forskjellige 
Egne af Landet, samt at ligeledes en statistisk Bearbeidelse af 
dette Materiale vilde kaste Lys over adskillige Forhold af 
Interesse. 

I den videre Diskussion deltog foruden Foredragsholderen 
Torp, Aall, Konow, samt P. Winge, den sidste med føl- 
gende Indlæg: 

Tal. vilde tillade sig at stille et Spørgsmaal til Foredrags- 
holderen.  Navneopkaldelsesskikkens ældre og store Udbredelse 
kunde maaske tyde paa, at ogsaa de germanske Nationer havde 
kjendt den fra meget gammel Tid, og at den ikke var indført 
hos os saa sent som 1 Vikingetiden; den kunde vel have været 
i Brug samtidig med Alliterations-Navnegivningen. Men isaa- 
fald vilde Studiet af denne Skik kunne faa Betydning for 
Løsningen af Spørgsmaalet om, hvorvidt Germanerne havde 
kjendt Matriarkatet. Tal. ansaa nemlig ikke dette Spørgsmaal 
afgjort derhen, at Germanerne ikke havde kjendt denne Sam- 
fundsordning. Det bekjendte Sted hos Tacitus var vanskeligt at 
forklare under Forudsætning af, at Germanerne paa hans Tid 
ikke har kjendt Matriarkatet; navnlig forekom det Tal. noget 
tvungent at antage, at Tacitus skulde have overført en keltisk Skik 
fra Britannien til Germanien. Fra Tacitus til Vikingetiden hen- 
gik 700 Aar, og i denne Folkevandringernes Tid kunde vel næsten 
alle Spor være tabt. Det var ogsaa mærkeligt, at den ældste 
norske Navneopkaldelse, vi kjender, er Harald Haarfagres Op- 
kaldelse af sin ældste Søn efter dennes Morfader. 

Tal. vilde stille det Spørgsmaal, om det ikke var antageligt, 
at Navneopkaldelsen i vort Land var meget gammel, og om det 
ikke var muligt, at man ved et Studium af denne Skik kunde 
finde Momenter til en Løsning af Spørgsmaalet, om vore Forfædre 
har kjendt Matriarkatet. 

2. Til Trykning fremlagdes: 

Oscar Hagem, Untersuchungen tuber norwegische Muco- 
rineen. II. (Fremlagt ved H. H. Gran). — Vil blive trykt i den 
math.-naturv. Klasses Skrifter for 1910 som No. 4. 


46 


9. Derpaa gik man over til Valg af Embedsmænd for 1910. 
Til Præses rykker Vicepræses Prof. Dr. H. Mohn op. 
Til Vicepræses valgtes Rigsarkivar E. Hertzberg. 
Til Generalsekretær gjenvalgtes Prof. Dr. A. Johan- 
nessen. 
I. I den math.-naturv. Klasse rykker Professor J. H. L. 
Vogt op til Formand. 
Til Viceformand valgtes Prof. Dr. W. C. Brøgger. 
Til Sekretær gjenvalgtes Direktør Aksel S. Steen. 
II. I den historisk-filos. Klasse rykker Proi. 0. Broch 
op til Formand. 
Til Viceformand valgtes Prof. Dr. A. Torp. 
Til Sekretær vaigtes Docent Dr. Konrad Nielsen. 


. Til Revisorer gjenvalgtes Prof. C. Størmer og Overlærer 


S. Henrichsen. 


Videnskabs-Selskabets Medlemmer 
1909. 


Selskabets Ærespræses: 
Hans Majestæt Kongen. 


Selskabets Bestyrelse i Aaret 1909: 


Præses: Rigsarkivar E. Hertzberg. 

Vicepræses: Professor Dr. H. Mohn. 

Generalsekretær: Professor Dr. A. Johannessen. 

Formand 1 den math.-naturv. Klasse: Prof. Dr. W. C. Brøgger. 
Viceformand i do. Prof. Dr. N. Wille. 
Sekretær 1 do. Direktør A. S. Steen. 
Formand 1 den hist.-filos. Klasse: Prof. Dr. A. Torp. 
Viceformand i do. Prof. O. Broch. 


Sekretær 1 do. Docent Dr. S. Konow. 


Selskabets Medlemmer i Aaret 1909. 


A. Medlemmer af den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse. 


I. Indenlandske Medlemmer *). 


Aaser, P. H., Overlæge. 1908. VIIL 

Amundsen, Roald, Cand. philos. 1907. IV. 

Appellöf, Dr. philos. J. J. A., Docent ved Bergens Museum. 1908. VI. 

Arndtsen, A. F. 0., Juster-Direktør. 1859. II. 

Birkeland, Kr., Professor i Fysik. 1896. II. 

Bjerknes, Dr. philos. Vilhelm, Professor i Mekanik og Fysik. 18983. II. 

Bjørlykke, Dr. philos. K. 0., Overlærer ved Landbrugshøiskolen, Aas. 1902. 
IV. 

Bock, C. A., fhv. Generalkonsul, Bruxelles. 1884. VII. 

Boeck, Cæsar, Professor i Medicin. 1889. VIII. 

Borthen. Dr. med. Lyder, Trondhjem. 1900. VIII. 

Brandt, Dr. med. Kr. H., Professor i Medicin. 1907. VIII. 

Brunchorst, Dr. philos. J., Ministerresident, Havana. 1891. V. 

Bryhn, Nils, Læge, Hønefos. 1906. V. 

Brøgger, Dr. philos. W. C., Professor i Geologi og Mineralogi. 1885. IV. 

Bull, Dr. med. Edv., Læge. 1885. VIIL 

Bull, Dr. med. OQ. B., Læge. 1886. VIII 

Bødtker, Dr. philos. Eyvind, Universitetsamanuens's. 1902. III 

Collett, Robert, Professor 1 Zoologi. 1871. VI. 

Dahl, Ove, Konservator ved Universitetet. 1895. V. 

Dedichen, Dr. philos. Georg, Universitetsamanuensis. 1902. IT. 

Eyde, Sam.. Generaldirektør. 1909. IX. 

Farup, Dr. philos. P., Professor i anorg. Kemi, Trondhjem. 1908. III. 

Faye, Dr. med. Ludvig, Sanitetsoberst. 1886. VIII 

Fearnley, Thomas, Hofjægermester. 1897. IX. 

Foslie, M., Samlingsbestyrer, Trondhjem. 1891. V. 4 %1 1909. 

Friele, Herman, Grosserer, Bergen. 1887. VI. 

Føyn, Nils Johan, Bestyrer af den meteorologiske Station, Bergen. 1904. II. 

Geelmuyden, H., Professor i Astronomi. 1878. I. 

Geelmuyden, Dr. med. H. Chr., Universitetsamanuensis. 1902. VII. 

Goldschmidt, Dr. philos. Heinrich, Professor i Kemi. 1901. III 

Gran, Dr. philos. H. H., Professor 1 Botanik. 1904. V. 

Guldberg, Dr. philos. Alf, Universitetsdocent i Mathematik. 1897. I. 

Guldberg, Dr. philos. Axel S., fhv. Qverlærer. 1870. I. 

Hagen, I. S., fhv. Distriktslæge, Trondhjem. 1898. V. 

Hansen, B. Helland, Bestyrer af Bergens biologiske Station. 1908. II. 

Hansen, Dr. med. G. Armauer, Overlæge, Bergen. 1885. VIIL 


*) For de Medlemmer, der bor i Christiania, er ikke Bostedet tilføiet. Aarstallet 
angiver, naar Vedkommende er indvalgt i Selskabet. Romertallet betegner den 
Gruppe, hvoraf Vedkommende er Medlem. 


49 


Hanssen, Klaus, Overlæge, Bergen. 1901. VIIL 

Harbitz, Dr. med. Francis, Professor i Medicin. 1901. VILL 

Heiberg, Axel, fhv. Konsul, Lysaker. 1897. IX. 

Henrichsen, Sophus, Qverlærer. 1899. II. 

Hiortdabl, Th., Professor i Kemi. 1867. III. 

Hjort, Dr. philos. Johan, kst. Fiskeridirektør, Bergen. 1898. VI. 

Holm, Dr. med. Harald, Direktør. 1898. VIII 

Holmboe, Michael, kst. Medicinaldirektør. 1898. VIII 

Holst, Dr. med. Axel, Professor i Medicin. 1894. VIII 

Holst, Dr. philos. Elling B., Docent, Overlærer. 1881. I. 

Holst, Dr. med. P., Professor i Medicin. 1901. VIII. 

Holth, Dr. med. Søren, Læge. 1907. VIIL 

Holtsmark, Dr. philos. G., Overlærer ved Landbrugshøiskolen, Aas. 1909. II. 

Hvoslef, Dr. philos. H. H., Apotheker. 18658. III. 

Isaachsen, Daniel, kst. Docent i Mathematik &c. ved Sjøkrigsskolen, Horten: 
03 106 

Johannessen, Dr. med. Axel, Professor i Medicin. 1886. VIII 

Jørgensen, Eugen, Qverlærer, Bergen. 1907. V. 

Kaalaas, B., Cand. real. 18983. V. 

Kiær, Dr. philos. Johan, Professor i Palæontologi og hist. Geol. 1898. IV. 

Laache, Dr. med. Søren Bloch, Professor i Medicin. 1886. VIII 

Larsen, C. F., Sanitetskaptein, fhv. Overlæge. 1895. VII. 7 ?/9 1909. 

Leegaard, Dr. med. Chr. B., Professor i Medicin. 1892. VIII. 

Lumholtz, C., Cand. theol., New York. 1886. VII. 

Mjøen, Dr. philos. J. Alfred H., Overkontrollør. 1901. III. 

Mohn, Dr. philos. Henrik, Professor i Meteorologi. 1861. II. 

Miinster, Thomas, kst. Bergmester, Hammerfest. 1904. VI. 

Nansen, Dr. philos. Fridtjof, Professor i Qceanografi. 1889. IV. 

Nicolaysen, Dr. med. Julius, fhv. Professori Medicin. 1875. VIII 4 %/2 1909. 

Olssøn, C. W. E. B., Generalløitnant. 1892. I. 

Palmstrøm, Arnfinn, Aktuar, fhv. Overlærer. 1899. I. 

Poulsson, Dr. med. Edvard, Professor i Farmakologi. 1894. VIII 

Prmtz, H. C., fhv. Distriktslæge, Valdres. 1875. V. (i 1/ 1910). 

Rekstad, J. B., første Geolog ved Norges geologiske Undersøgelse. 1904. IV. 

Reusch, Dr. philos. H. H., Bestyrer af Norges geologiske Undersøgelse. 1885. IV. 

Riber, C. N., Universitetsstipendiat i Kemi. 1898. III. 

Ringnes, Ellef, Bryggerieier. 1897. IX. 

Sars, Dr. pbilos. G. 0., Professor i Zoologi. 1865. VI. 

Schiøtz, Dr. med. Hjalmar, Professor i Medicin. 1892. VIII 

Schiøtz, Oskar E., Professor i Fysik. 1878. II. 

Schmelek, Ludvig, Stadskemiker. 1893. IL 

Schneider, H. J. Sparre, Konservator, Tromsø. 1881. VI. 

Schreiner, Dr. med. K. E., Professor i Medicin. 1906. VIL 

Schroeter, J. Fr. W., Observator. 1893. I. 

Schøyen, W. M., Statsentomolog. 1881. VI. 

Sebelien, John, Overlærer ved Landbrugshøiskolen, Aas. 1891. III 

Sopp. Dr. philos. 0. J., Direktør, Kap, Thoten. 1898. V. 

Steen, Aksel Severin, Underbestyrer ved det meteorol. Institut. 1888. Li. 

Stejneger, Leonhard, Curator in the Department of Biology, National Mu- 
seum, Washington. 1887. VI. 


4 


50 


Storm, Vilh., Samlingsbestyrer, Trondhjem. 1886. VI. 
Strøm, Dr. med. Hagbarth, Professor i Medicin. 1898. VIII. 
Størmer, Carl, Professor i Mathematik. 1900. I. 
Sylow, Dr. philos. P. L. M., Professor i Mathematik. 1868. I. 
Thue, A., Professor i Mathematik. 1894. I. 
Torup, Dr. med. Sophus, Professor i Medicin. 1890. VII 
Uchermann, V. Kr., Professor i Medicin. 1898. VIII. 
Vedeler, Dr. med. B. C. 1895. VIII. 4 6/3 1909. 
Vogt, J. H. L., Professor i Metallurgi. 1886. IV. 
Wille, Dr. philos. N., Professor 1 Botanik. 1886. V. 
Winge, Dr. med. Paul E., Politi- og Fængselslæge. 1908. VIII, 
Øyen, P. A., Universitetsamanuensis. 1901. IV. 

Sum 96. Ved Udg. af 1909: 92. 


II. Udenlandske Medlemmer. 
a) Svenske, danske og islandske 
indvalgte før 1907. 
Åkerman, A. R., fhv. Generaldirektør, Stockholm. 1892. IV. 
Arrhenius, Dr. Svante, Professor, Stockholm. 1901. II. 
Bohr, Dr. Chr., Professor, Kjøbenhavn. 1902. VII. 
Christensen, Dr. Odin, Professor, Kjøbenhavn. 1898. II. 
Christiansen, Dr. C., Professor, Kjøbenhavn. 1902. II. 
Fries, Dr. Th. M., fhv. Professor, Upsala. 1893. V. 
Hammarsten, Dr. Olof, fhv. Professor, Upsala. 1891. VIL 
Hansen, Dr. Emil Chr., Professor, Laboratorieforstander, Kjøbenhavn. 1892. 
Vs 1909: 

Hildebrandsson, Dr. H. H., fhv. Professor, Upsala. 1891. II. 
Jönsson, Dr. Bengt, Professor, Lund. 1904. V. 
Jørgensen, Dr. S. M., fhv. Professor, Kjøbenhavn. 1892. II. 
Lagerheim, Dr. N. G., Professor, Stockholm. 1894. V. 
Mittag-Leffler, Dr. Gösta, Professor, Stockholm. 1886. 1. 
Nathorst, Dr. A. G., Professor, Intendant, Stockholm. 1892. IV. 
Nordstedt, Dr. Otto, Professor, Lund. 1904. V. 
Petersen, Dr. Julius, Professor, Kjøbenhavn. 1898. I. 
Pettersson, Dr. S. 0., fhv. Professor, Stockholm. 1892. II 
Retzius, Dr. Gustaf, fhv. Professor, en af de Aderton, Stockholm. 18838. VII. 
Thomsen, Dr. Julius, fhv. Professor, Kjøbenhavn. 1891. III. 19/23 1909. 
Topsøe, Dr. H., Direktør, Kjøbenhavn. 1892. III. 
Törnebohm, Dr. A. E., Professor, Stockholm. 1891. IV. 
Warming, Dr. J. E. B., Professor, Kjøbenhavn. 1892. V. 
Wittrock, Dr. V. B., Professor, Stockholm. 1892. V. 
Zeuthen, Dr. H. G., Professor, Kjøbenhavn. 1891. I. 

Sum 924. Ved Udg. af 1909: 99. 


b) øvrige udenlandske Medlemmer: 
Abegg, Dr. R., Professor, Breslau. 1902. III. (j 31 1910). 
Auwers, Dr. Arthur, Sekretær 1 den physik.-math. Klasse af det Kgl. preus- 
siske Videnskabsakademi, Berlin. 1907. I. 
Backlund, Joh. Oskar, Direktør, Pulkova. 1898. I. 


dÅ 


Barrois, Charles. Direktør, Lille. 1899. IV. 

van Beneden, Dr. Edouard, Professor, Liége. 1902. VI. 

Besnier, Dr. E., Paris. 1909. VIII 

Bornet, Dr. I. B. Edouard, Paris. 1905. V. 

Brefeld, Dr. Oscar, Professor, Breslau. 1901. V. 

Brotherus, Dr. V. F., Lektor, Helsingfors. 1909. V. 

Curtius, Dr. T., Professor, Heidelberg. 1908. III. 

Darboux, Jean Gaston, Professor, Secrétaire perpétuel de I Académie des 
sciences, Paris. 1906. I. 

Davis, William Morris, Professor, Cambridge Mass. 1902. IV. 

Engler, Dr. Adolf, Professor, Berlin. 1902. V. 

Fischer, Dr. E., Professor, Berlin. 19083. III. ; 

Gattermann, Dr. Ludwig, Professor, Freiburg 1. B. 1908. III 

Geikie, Sir Archibald, Chef for den britiske geologiske Undersøgelse, London. 
1894. IV. å 

Geikie, James, Professor, Edinburgh. 1894. IV. 

Goebel, Dr. K., Professor, Miinehen. 1909. V. 

Groth, Dr. P., Professor, Munchen. 1908. IV. 

Hann, Dr. Julius, Professor, Wien. 1902. II. 

Hellmann, Dr. Gustav, Professor, Berlin. 1904. II. 

Helmert, Dr. Rob., Professor, Direktør for Central-Bureauet for den internat. 
Jordmaaling, Potsdam. 1907. I. 

Hertwig, Dr. Oscar, Professor, Direktør for det anatom.-biolog. Institut, 
Berlin. 1907. VIL 

Heubner, Dr. J. 0. L., Professor, Berlin. 1907. VIII 

Hilbert, Dr. David, Professor, Göttingen. 1906. I. 

van Hise, Dr. C. R., Professor, Præsident for Universitetet i Madison. 
19038. IV. 

vant Hoff, Dr. J. H., Professor, Berlin. 1902. III. 

Homén, Dr. E. A., Professor, Helsingfors. 1904. VIII. 

Iddings, Jos. Paxon, Professor, Chicago. 1902. IV. 

Johannsen, W. L., Professor, Kjøbenhavn. 1908. V. 

Jordan, Marie Ennemond Camille, Professor, Paris. 1906. I. 

Kemp, Dr. J. F., Professor, Columbia Umv., N. Y. 1905. IV. 

Koch, Dr. Robert, Geheimeraad, Berlin. 1909. VIII. 

Lacroix, Dr. A., Professor, Direktør for den mineralog. Afd. ved Jardin des 
Plantes, Paris. 1903. IV. 

Landolt, Dr. Hans, Professor, Berlin. 1908. III 

Lenard, Dr. Ph., Professor, Heidelberg. 1908. II. 

Lépine, R., Professor, Lyon. 1907. VIII 

Lévy, A. Michel, Direktør, Paris. 1900. IV. 

Liebermann, Dr. C. Th., Professor, Berlin. 1905. III. 

Lorentz, Dr. H. A., Professor, Leiden. 1908. II. 

Markham, Sir Clements, London. 1900. IV. 

Murray, Sir John, Edinburgh. 1899. IV. 

v. Neumayer, Dr. Georg, Professor, Neustadt an der Haardt (Pfalz). 1901. II. 
q 5 1909. 

Newcomb, Simon, fhv. Professor, Johns Hopkins Univ., Baltimore. 1907. I. 
q 11/7 1909. 

v. Noorden, Dr. C., Professor, Wien. 1909. VIII 


D2 


Ostwald, Dr. W., fhv. Professor. Landhaus Energie, Gross-Bothen, Kor. 
Sachsen. 1898. HI. 

Painlevé, Paul, Professor, membre de I'Institut, Paris. 1907. I. 

Pearson, W. H., Eccles ved Manchester. 1887. V. 

Pfeffer, Dr. W., Professor, Leipzig. 1900. V. 

Picard, Charles Emile, Professor, Paris. 1906. I. 

Poincaré, H., Professor, Paris. 1898. I. 

Quincke, Dr. Heinrich, Professor, Kiel. 1907. VIII. Å 

Rabl, Dr. Karl, Professor, Direktør for det anatom. Inst., Leipzig. 
1907. VII. 

Ramsay, Sir William, Professor, London. 1907. III. 

Ranke, Dr. Johannes, Professor, Miinchen. 1905. VIL 

Rayleigh, John William Strutt, Lord, Kantsler ved Univ. i Cambridge. 1908. II 

Rive, Dr. Lucien de la, Genéve. 1898. II. 

Rosenbusch, Dr. Heinrich, Professor, Heidelberg. 1898. IV. 

Roux, E., Direktør for Laboratoire de chimie biologique (Institut Pasteur), 
Paris. 1907. VII. 

Salomonsen, Dr. C. J., Professor, Kjøbenhavn. 1909. VIII 

Sarasin, Dr. Edouard, Genéve. 1898. Il. 

Sehmidt, Dr. Adolf, Professor, Potsdam. 1904. II. 

Schwarz, Dr. Hermann Amandus, Professor, Berlin. 1906. I. 

Schwendener, S., Professor, Berlin. 1900. V. 

Seeliger, Dr. Hugo Ritter von, Professor, Minchen, Direktør for Kgl. 
Sternwarte, Bogenhausen. 1907. I. 

v. Sterneck, Robert, Oberst, Direktør for det militærtopograf. Inst., Wien. 
1901H01V: 

Strasburger, Dr. Eduard, Professor, Bonn, 1904. V. 

Suess, Dr. E., Professor, Præsident for Videnskabsakademiet, Wien. 1898. IV. 

Sørensen, Dr. S. P. L., Professor, Kjøbenhavn. 1909. III. 

Thomson, J. J., Professor, Cambridge. 1908. IL. 

Tigerstedt, R., Professor, Helsingfors. 1909. VII. 

Topinard, Dr. Paul, Professor, Paris. 1898. VII. 

Tschernyschev, Theodor, Professor, Akademiker, St. Petersburg. 1899. IV. 

Tullberg, Dr. T., fhv. Professor, Upsala. 1909. VI. 

de Vries, Dr. Hugo, Professor, Amsterdam. 1904. V. 

Walcott, C. D., Director of the U. S. Geol. Survey, Washington. 1900. VI. 

Waldeyer, Dr. H. W. G., Professor, Berlin. 1892. VII 

Weismann, Dr. A., Professor, Freiburg i. B. 1909. VI 

Wiesner, Dr. Julius, Professor, Wien. 1901. V. 

Winge, A. H., Vice-Inspektør, Kjøbenhavn. 1909. VI. 

Zirkel, Dr. F., Professor, Leipzig. 19058. IV. 

Sum 81. Ved Udg. af 1909: 79. 


B. Medlemmer i den historisk-filosofiske Klasse. 
I. Indenlandske Medlemmer. 
Aall, Dr. philos. Anathon, Professor i Filosofi. 1898. II. 
Aars, Dr. philos. Kr. B--R., Universitetsstipendiat 1 Filosofi. 1898. II. 
Aschehoug, Dr. jur. T. H., Professor i Statsøkonomi og Statistik. 1857. 
vern 909! 
Aubert, Dr. philos. Andreas. 1900. II. 


5) 


Bang, Dr. theol. A. Chr., Biskop. 1878. V. 

Bendixen, B. E. R., fhv. Skolebestyrer, Bergen. 1896. I. 

Bing, Dr. philos. Just, Stiftsarkivar, Bergen. 1897. II. 

Bodding, P. 0., Pastor, Missionær, Mohulpahari i Indien. 1904. III. 

Brandrud, Andreas, Professor 1 Theologi. 1898. V. 

Broch, Olaf, Professor 1 slavisk Filologi. 1896. III. 

Bruinier, Dr. J. W., fhv. Lektor i Tydsk, Tydskland. 1900. IV. 

Brun, Christen, Biskop, Hamar. 1896. V. 

Brun, Joh. Lyder, Professor i Theologi. 1898. V. 

Bugge, Dr. philos. Alexander, Professor i Historie. 1898. I. 

Bugge, Dr. theol. Chr. A., kst. Fængselsprest. 1897. V. 

Bødtker, Dr. philos. A. F. Trampe, Overlærer. 1908. III. 

Collett, Alf, Expeditionschetf. 1908. Å 

Collin, Chr., Universitetsdocent 1 Literaturhistorie. 1897. II. 

Daae, I. M, fhv. Tolddirektør. 1894. III. 

Daae, Dr. philos. L., Professor i Historie. 1864. I. (f !%3 1910). 

Dahle, L., Missionsselskabets Sekretær, Stavanger. 1889. III 

Dietrichson, Dr. philos. L. H. S., Professor i Kunsthistorie. 1877. II. 

Einarsen, Dr. jur. Einar, Høiesteretsadvokat. 1901. VI. 

Eitrem, Dr. philos. S., Universitetsstipendiat i klass. Filol. 1904. UI. 

Erichsen, A. E., Rektor, Stavanger. 1889. II. 

Falk, Dr. philos. Hjalmar, Professor 1 germansk Filologi. 1892. IV. 

Feilberg, C. J.. fhv. Rektor. 1896. II. 7 %/9 1909. 

Gjelsvik, Dr. jur. N., Professor 1 Retsvidenskab. 1900. VI. 

Gjessing, G. A., fhv. Rektor. 1877. IV. 

Gran, Gerhard, Professor i nordisk Literaturhistorie. 1901. II. 

Gustafson, Dr. philos. Gabriel, Professor i Arkæologi. 1901. L 

Hagerup, Dr. jur. & philos. G. F., Minister. 1886. VI. 

Hambro, Edv. I., Byretsassessor. 1903. VI. 

Hertzberg, Ebbe, Rigsarkivar. 1879. VI. 

Hægstad, K. Marius, Professor i norsk Landsmaal og Dialekter. 1901. IV. 

Ingstad, Dr. jur. M. P., Professor i Retsvidenskab. 1876. VI. 

Johnsen, Dr. philos. Oscar Alb., Universitetsstipendiat i Historie. 1907. I. 

Jæger, Dr. philos. Oscar, Professor i Statsøkonomi og Statistik. 1901. VI. 

Kiær, A. N., Direktør for det statistiske Centralbureau. 1870. VI. 

Kjær, J. A. J., Bibliothekar. 1908. IV. 

Knudtzon, Dr. philos. J. A., Professor i semitiske Sprog. 1894. III. 

Koht, Dr. philos. H., Universitetsdocent i Historie. 1908. 1. 

Konow, Dr. philos. Sten, Universitetsdocent i indisk Filologi. 1894. III. 

Kristensen, Dr. philos. W. Brede, Professor i Religionshistorie, Leyden. 
15950 

Larsen, Dr. philos. Amund B., Adjunkt. 1892. IV. 

Lieblein, J. D. C., Professor i Ægyptologi. 1864. III 

Lowum, Dr. philos. A. A. N., Rektor. 1903. II 

Løchen, Dr. philos. Arne, Professor i Filosofi. 1898. IL 

Løseth, Dr. philos. O. E., Universitetsdocent i romansk Literatur. 1892. IIL 

Michelet, Dr. theol. Simon Temstrup, Professor i Theologi. 1896. V. 

Moe, I. Moltke, Professor i Folketraditioner og middelald. Literatur. 1889. II. 

Morgenstierne, Dr. jur. Bredo von Munthe af, Professor i Retsvidenskab etc. 


1888. VI. 


DÅ. 


Nielsen, Dr. philos. Konrad, Universitetsdocent i Lappisk og Kvænsk. 1904. II. 
Nielsen, Dr. philos. Yngvar, Professor i Ethnografi. 1875. I. 
Nygaard, M., Rektor, Drammen. 1880. IV. 
Odland, Dr. theol. Sigurd, fhv. Professor i Theologi. 1892. V. 
Olsen, Magnus, Professor i oldnorsk og islandsk Sprog og Lit. 1904. IV. 
Pettersen, Hjalmar M., Bibliothekar. 1903. II. 
Platou, Dr. jur. O. L. S., Professor i Retsvidenskab. 1879. VI. 
Qvigstad, Just Knud, kst. Rektor, Tromsø. 1888. III. 
Ross, Hans, Stipendiat. 1892. IV. 
Rygh, K. D., fhv. Overlærer, Trondhjem. 1878. I. 
Ræder, Dr. philos. A., kst. Rektor. 1892. L 
Sars, Dr. philos. J. E., Professor 1 Historie. 1867. I 
Seheel, Dr. jur. Herman, Høiesteretsassessor. 1898. VI. 
Schjøtt, P. 0., Professor i græsk Filologi. 1867. III. 
Schreiner, E. T., fhv. Rektor. 1887. III. 
Seippel, Alexander, Professor i semitiske Sprog. 1897. III. 
Skrefsrud, L. O., Missionær, Santalistan. 1889. III. 
Stang, Fr., Professor i Retsvidenskab. 1900. VI. 
Stenersen, Dr. philos. L. B., Professor i klassisk Filologi. 1876. III. 
Storm, Dr. philos. Johan F. B., Professor 1 romansk Filologi. 1872. IV. 
Taranger, Dr. jur. Absalon, Professor i Retsvidenskab. 1892. VI. 
Thrap, Daniel, fhv. Sogneprest. 1892. V. 
Tonning, Dr. theol. K. K. Krogh, fhv. Sogneprest. 1888. V. 
Torp, Dr. philos. A., Professor 1 Sanskrit og sammenlign. Sprogvid. 1886. III. 
Western, Dr. philos. A., Overlærer, Fredrikstad. 1894. IV. 
Østbye, P. N,, Rektor, Fredrikstad. 1892. I. 
Sum 78. Ved Udg. af 1909: 76. 


II. Udemlandske Medlemmer. 
a) svenske, danske og islandske 
indvalgte før 1907: 


Birket-Smith, Dr. Sophus, Konferensraad, fhv. Overbibliothekar, Kjøbenhavn. 
1898. II. 

Cederschiöld, Dr. Gustaf, Professor. Göteborg. 1904. IV. 

Danielsson, Dr. 0. A., Professor. Upsala. 1898. III. 

Erslev, Dr. Kristian, Professor, Kjøbenhavn. 1898. I 

Fridericia, Dr. J. A., Professor, Kjøbenhavn. 1899. I. 

Gertz, Dr. M. Cl., Professor, Kjøbenhavn. 1898. III. 

Hildebrand, Dr. H. 0. H., fhv. Riksantikvar, en af de Aderton, Stockholm. 
SSH 

Hjiörne, Dr. Harald, Professor, en af de Aderton, Upsala. 1896. I. 

Holm, Dr. Edv., fhv. Professor, Kjøbenhavn. 1891. I. 

Jakobsen, Jakob, Dr. phil., Kjøbenhavn. 1902. IV. 

Jönsson, Dr. Finnur, Professor, Kjøbenhavn. 1901. IV. 

Kålund, Dr. Kr., Bibliothekar, Kjøbenhavn. 1899. IV. 

Kock, Dr. Axel, Professor, Lund. 1901. IV. 

Madsen, Dr. P., Professor, Biskop, Kjøbenhavn. 1894. V. 

Malmström, Dr. C. G., fhv. Riksarkivar, en af de Aderton, Stockholm. 1891. I. 

Montelius, Dr. O., Riksantikvar, Stockholm. 1887. I. 


SN 


QT 


Miiller, Dr. Sophus, Museumsdirektør, Kjøbenhavn. 1896. 1. 
Noreen, Dr. Adolf, Professor, Upsala. 1896. IV. 
Olrik, Dr. Axel, Kjøbenhavn. 1902. II. 
Ölsen, Dr. Björn Magnusson, Professor, fhv. Rektor, Reykjavik. 1902. IV. 
Pedersen, Dr. Holger, Professor, Kjøbenhavn. 1904. III. 
Rørdam, Dr. Holger, Sogneprest, Lyngby ved Kjøbenhavn. 1898. V. 
Scharling, Dr. Henrik, Professor, Kjøbenhavn. 1894. V. 
Sehiiek, Dr. Henrik, Professor, Upsala. 1901. II. 
Steenstrup. Dr. Johannes, Professor, Kjøbenhavn. 1896. I. 
Söderwall, Dr. K. F., fhv. Professor, en af de Aderton, Lund. 1904. IV. 
Sørensen, Carl Th., Kaptein, Kjøbenhavn. 1898. I. 
Tegnér, Dr. Esaias, fhv. Professor, en af de Aderton, Lund. 1891. III. 
Thomsen, Dr. Vilh., Professor, Kjøbenhavn. 1887. III. 
Wimmer, Dr. Ludvig, Professor, Kjøbenhavn. 1887. IV. 
: Sum 30. Ved Udg. af 1909: 30. 


b) øvrige udenlandske Medlemmer: 


v. Amira, Dr. Karl, Professor, Miinchen. 1896. VI. 

Anderson, Joseph, Museumsdirektør, Edinburgh. 1901. I. 

Buhl, Dr. Frants, Professor, Kjøbenhavn. 1908. V. 

Dareste, Dr. Adolphe, Conseiller å la Cour de cassation, Paris. 1885. VI. 

Delitzsch, Dr. Friedrich, Professor, Berlin. 1908. III. 

Descamps, Edouard E. F., Professor, Senator, Louvain. 1902. VI. 

Dörpfeld, Dr. Wilh., Prof., Sekretær ved det tydske arkæol. Inst., Athen 
SJON 

Donner, 0., Senator, fhv. Professor, Helsingfors. 1908. III. 4 19 1909. 


Jagic, Dr. Vatroslav, Professor, Wien. 1901. III 

Kattenbusch, Dr. Ferdinand, Professor, Halle a. S. 1908. V. 

Kermode, P. M. C., Man. 1900. I. 

Lehmann, Dr. Karl, Professor, Rostock. 1900. VI. 

Leskien, Dr. August, Professor, Leipzig. 1907. HI. 

Maspéro, G., Professor, Paris. 1885. III. 

Mayer, Dr. Ernst, Professor, Wiörzburg. 1906. VI 

Naville, Edouard, Professor, Genéve. 1896. III. 

Pappenheim, Dr. Max, Professor, Kiel. 1902. VI. 

Schåfer, Dr. Dietrich, Professor, Berlin. 1894. I. 

Schuppe, Dr. Wilhelm, Professor, Greifswald. 1901. II. 

Setålå, E. N., Professor, Helsingfors. 1908. III. 

Sievers, Dr. Ed., Professor, Leipzig. 1887. IV. 

von den Steinen, Dr. Karl, Professor, Berlin. 1904. I. 

Vinogradov, Pavel Gavrilovitsch, Professor, Moskva. 1898. VI. 

v. Wilamowitz-Moellendorff, Dr. Ulrich, Professor, Berlin. 1909. III. 
Sum 924. Ved Udg. af 1909: 28. 


Fordelingen af Selskabets Medlemmer inden begge Klassers 
forskjellige Grupper (se Statuternes $ 3) var den Site December 
1909 følgende: 


56 


—«— "dni101, 199[[0) OM *130A 'TYepHorH "UG 'uap£nunaar 
19J101ØJPIQ souraddn.r 
y | &0 g Of Of 6 Or IL Or 19 [P19V 
9PUHIRAUN 
28UM M d 
| uuruoypP 
UWØL)S 
GONPS del 
UOSS|NOd 
pier500] 
| aYydLEJ 
UISSJUULLJOf | 
| Og 
| 18084 d 
IS|0H V 
| 30qu[OH U391G 
| uwjop 'H | ZJØNPS 'OQ any I, 
| deep UIOS AN EM | uoNegeS UYOnN Mo[ÅS 
|UaSSULB SVEN 1999ula|G ddog ua | Joppuyp»s UASYDVEST JOULIØYG 
| uosurR "ULV | U3AØYDS (QJGT 4) ZJUrTdq 180A JOq IN yaewsj[OH 19190195 
| 2£81 J9PRUYIG see[Lry ypsnoy | udøfp | uasydLIUD I WØ.LSUJEJ 
| I1eg *O dn101, seg 'Q 5) UISUISIØP peisen J*[S0AH put[[PH UØSS[Q 
Ing MM J9URI9S TY 19JSUN u28e UISULN I9epnerH | =0'g 'uasur ISJEH 
sousung 1puvIg ZI[OYUIN'J jaofH uv.r) 'H ææry 'gof| JPpuuyyDSp[01) ufør | Sx09p09 JIV 
5.190q19H uayj10Gg uapÅnur [PL LEG 198 50.19 due souyaolg 819qp[0) SV 
£aju1e3, 290 |-|995) 19) 'H 19[0I Y uy£i1g oyy£rolg udyDIPaG purppyug Udp 
opåg JOSBV 209 joppddy | ys:1oyrpunig Uuaspunuy 194 ]PØ9 uasjpuiy | -Anunadr 'H 
| I 
'G |RY[RUIXEY] (GG [EJJEUXEJ *S [ENEUIXEN "OP [EPEUNXEJ[ "TT []NRUNXE)N OF JEYRUTXeJA OF PeYRULXEpN FI [erpeUrsep "Of [E|PUIXEp 
IGLYSUAPLA | uS80porskg | 'YE.1809x) 1Sorordink LE 
"mouoyø-gyend  unrpany *doiqjuy '1580[007, 'y1UB]oq ysiS4] 15801095 "TUIDY "el : oe N ee DEM TE 
80 oysiuye[ | teuy SOpR.19 Ul PSA ENG SUN 
'y[ 9ddniay | TILA *ddnax) | ypa *ddnin | JA 9ddnan 'A 9dduniy 'AT 9ddnan) "pp 9ddnay 'I[ 9ddnan 'J 9ddn.x) 


(0071 [EN[PWIXEN) Jawwmoa[pap| >4S10Uu SasSse[y obIaqgeysuaplaInjeu-ysneuayjeW Uag 


| g Eg LI PE uer AEE 
| | 40011 M | 
Sure MA | 
IP9YSPION | aøsdo, UNS | 
su1zJ9y wtoyrese] | uyogaungp uossieyed | "SpurIgGepNH uaYINAG, 
UIJSILUIUITJ UOSSUQf JS1OUJIEN UdSUIHIØP | UISURISLIYN) uas191Id 
1yog | SLI ULULIDJV | UISUDJSLIYN) sntuoyy | 19JJ9J-82 
:Jouwmoa[Pa[i[ IYSIALUIPUEYS >7b[eapu! LOGT +49) 9G 
Je 6 | 9 G ra LI | Or or OF SILL 
| [P41Z 
AaaydSsÅUuIDyPS | 
| SS9NG 
| | YI0UIIIG 'A 
| yosnquasoy 
JOUSIL MM £eN | 
15 saLA 9p UIS JAR JA 
J95I1NgstI|G £19] UaSUIIØF UOSUIOYJ, 'f 199190 'A 
| UISUOWO[EG JOUIPUIMYDG XI1ODEJ £esuey | pwys 'V ZILMYDG 
xnoy 19119 d duoy PIEM]SQ UISLIPG pILIUIOG 
a42UIN() UOSILIJ s3urpp[ | uuveuogary aan V[ 9P p1e01d 
USp100N 'A 13£9P[PM uasuurYof aSIH UTA jjopuer] |ySro[Åey pi0] JAjURJ 
| ourda] pivurdo], 3S8UrM 'H [29205 YJ015 JOH 1,JU8A Z|U2.10'] uvp.oP 
| y20Y 1P9JST98I UUBUISTd AA J9|SUun arJ 05 'P | UULUID)|ET) paeuse 94 
| uyuWop oYURY 109 PEM sn9y JO oren 'V TOYDSL jaaW[9H xnoqat 
Touqnap 198 Sx0q11,1, p|eJotg stat snnan') uueru[ [9 punppeg 
JoIUS9g Sima | uepouog uv j9Uuog strong (01611) 399q9v uut S19MNV 
or rusen er euuser|'S EEGrseg or (Erusegler PETreyler EEUXtiler META GT MEUseyler MEUSYN 
"OGLYSUIPLA "190J0ISÅ 'YRLISO0O9 : ; 
"Wouoyø-gyend  "Uunpay *doayjuy '180[007 'y1ue]og gåter 190 209 "TWIN SEN Pr) ike 
50 oysiuya I, "10uy AS0pk10Uur i BP SSE GREIN 
'*yp oddnan | 'pypa *ddnan | 'y[a *ddnin) | 'pa *ddnax | *A 9dduin *A] *ddnax) 'T[[ *ddniy 'J[ 9dduay q ddnax 


(001 f2BUNXEpN) JUuapdy| >YSpue[Udapn SaSSEIM 3bl[PqeYSUaplaJnjeU-YSTeEUDaYJEU UIG 


"198ULIR ], "ung " 
SI 6 
J9SULIR I, 
SULIS 
[99Y?S 
nore[d 
ar aU.I0ISUISOJ Suuuo], 
Ye) NE deaqp 
Jodær pur[PO 
peysdup 19[9Y?IN 
319q7)19H 258ng 'Vv 19) 
orqueH ung "I 
dna98eq unig '19') 
yras[oln) pripuerg 
UISIBUINJ 3urg 
pp pepeuse | 6 Eras 
MOGLYSUIPIA 5 
EOS 0 SOE | 93 .ITy Gå oa 
-sJoH *suapnadstinf [U le 
'TA 9ddnin | 'A 9ddnan 


PALE "'nNøfy»s "'uayDØ MESEN 
:9101øJPA1OQ 
HF | SI EI GI SIL 
d.to f, 
UIS.IUPJG 
pnisJanyg 
[2ddrag 
J9UIDYDS 
1oly>G ugs.191)9d 'H 
peyssnX) 30N[ NON AIS 
U.19JS9 ÅÅ UuaS[QIN "MY UIYDØJ SsIEG I 
W.OIG YJ9SØT WNAO'J ToPpRY 
ssoy uto[ga!] UISUHJISTTY 'G *M ys£y 
UISIOQ NN M0UOY UuvIIX) *Y) UISJJIN IRASUX 
prerS£Nn uoZJPNUy UISYPLIJ 190Y 
UASILT] 'G 'V UW.1 14] uosypr.neId uaSUYof 
sefy r VT NUHE Ue) uospelen) 
prsseg verd NW T Surq (0161 4) ove "T 
Surssalr) 194] pøg duer 'V jIogny 199100 'V 
[EA Y201 sneRy asødng 'V 
Joumag Surppog [ev udXIPUAG 
1 rypene | '05 MpEUep 5 DI reyeunsen Ka) peypeunsen 
"80103 oysurn *9LIO]SIY er 
'801dG oysurua8 ag | 198 ap ee -Jsuny 90 -ANeIDJTT ge 
J1OqBYSUIPIAFOIdG &suorSnay "Yoso[L 180 OPNE ET 
*AT *9ddnan 'TI[ *PAdnan 1] Pddnan J 9ddnan 


(OS |EN|PUIXLN) J3WMWO[pap| IYSJOU SaSSEJ|Y 3XYSYOSOJY-YSIJOISIY Uag 


I 


AOPU180UL Å 
winoyuaddeq 
J9ÄRN 
UuurUYyo] 
sdurdsag 
91s9IJ 
BUUIV "Å 


TI PUXey 
TOGLYS UIPIA 
9[81D0S 80 ILIOJSIY 
-sJey 'suapuidsting 


TA *ddnan 


'3LIOJSIY 
| -911Y 80 180J094], 


'A 9ddnan 


'801dG 9ysuvua8 STE 


'AT 9ddnan 


"F01dg oysuvr 
-198 op uasvrIpun 
J9qRLYSUIPIASOIÅG 


TI[ PAdnin 


| 'QLIOJSTY 
| -Jsuny 80 -ingeIDJN] 
fsuorsi[ay "YOSo[Ly 


g OFL ol v ST SLL 
UJUIDIG UAP UOA 
J9JRYPS 
BOP ES apou.y 
«ZJIMOUWIU[L AA "Å p|ojdiog 
THIS Uuosaapuy 

SX9A9IG aJ[MEN 
o19dsey — 
UdIYS9J UISUDIØG 
TOUT MA o1deP dn1jsu2391G 
I[PM19P0G y?S7I1[P( TON 
yosnquayey WosSjO NW '4I snr[9JUOJ 
1424 EE ON addny»g WQ.1SU[LN 
3P0y UISWOY, "Å uw[jop 
HR punpry 19US9 I, ETSE our iq 
SuyitYDG UOSSUOF ANUULJ Uuas.I9p2J PN YIS putiqop pH 
wWBePIØY uasqoyeP 7)191) YO BIDLØPLI I 
WoSPEN Plenpsaoparn UOSS[PIUR(J YJIUIG-JOJ UG A9 [SU 
'6 [RI[RUIXEN 'OF [el[RUnXepN] '03 [PYPUUXTN | GI [LJ[PUNXEN 


GI peyeanxep) 


'RISOUYIN 90 
180joæ31V '9L101SIH 


J>ddnay - 


*(G/ JeyRursepp) J3UWa[pdap| YSpue[Uapn SaSSEJW 2YSYOSOJY-YSIJOJSIY U3G 


Tilvæxt til Selskabets Bibliothek i 1909. 
(Ved A. C. Drolsum.) 


A. Offentlige Institutioner. 
1. Norske. 
Aas. 
Norges Landbrukshøiskole. 
Beretning om Norges Landbrukshøiskoles virksomhet i budget- 


aaret fra iste april 1907 til Site mars 1908. Kra. 1908. 8. 


Bergen. 
Bergens offentlige Bibliothek. 
Aarsberetning for 1908. Bergen 1909. 8. 


Fiskeridirektøren. 
Aarsberetning vedkommende Norges Fiskerier for 1908. H. 5.6. 
1909. H. 1—83. Bergen 1909. 8. 


Selskapet for de morske Fiskeriers Fremme. 
Aarsberetning 1908—09. Bergen 1909. S. 
Fiskeritidende, Norsk. Aarg.27. H. 11.12. Aarg. 28. H. 1—10. 
Bergen 1908—09. 8. 


Christiania. 
Finans- og Tolddepartementet. 
OQversigt over kongeriket Norges statsindtægter og statsutguifter. 
Budgetterminen 1907—08. Kra. 1909. 4. 
Anhang til Oversigt over kongeriket Norges statsregnskap for 
budgetterminen 1907—08. Kra. 1909. 4. 
Storthings-Efterretninger. 1836—1854. B. 4 H. 1. 2 
4—6. Chra. 1906—09. 4. 


Kirke- og Undervisningsdepartementet. 
Arkiv för nordisk filologi. B. 9. N. F. 91. Lund 1908—09. 8. 


Kommissionen til utgivelse av kildeskrifter til Norges historie. 
Norske Herredags-Dombøger. Udg. for Det norske Historiske 

Kildeskriftfond. 2. Række. (1607—928). III. Dombog for 1613. 2. Herre- 

dagen paa Eker ved E. A. Thomle. H. 1.9. Chra. 1908—09. 8. 


61 


Historiske Samlinger, udg. af Den Norske Historiske Kildeskrift- 
kommission. B. 8. H. 9. (Chr. 1909. 8. 


Landbruksdirektøren. 
Aarsberetning angaaende de offentlige foranstaltninger til land- 
brukets fremme. 1 aaret 1908. (I. II). Kra. 1909. S. 


Kenbeitekommissionen av 1907. 

Dokumenter angaaende flytlapperne m. m. samlede efter renbeite- 
kommissionens opdrag af J. Qvigstad og K. B. Wiklund. I. II. 
Kra. 1909. 4. 


Riksarkivet. 
Statholderskabets Extraktprotokol af Supplicationer og Resolu- 
tioner 1662—1669. H.1. (Chra. 1908. 8. 


Statssekretariatet. 

Lovtidende, Norsk. iste avd. 1908. No. 35—51. 1909. No. 1—46. 
2den avd. 1908. H. 2—4. 1909. H. 1. 2. Overenskomster med frem- 
mede stater. 1908. No. 6. 7. 1909. No. 1—6. Kra. 8. 


Stavanger. 
Stavanger Museum. 
Aarshefte for 1908. Aarg. 19. Stavanger 1909. 8. 


Tromsø. 
Trømsø Museum. 
Aarshefter. 99. 1906. Tromsø 1908—09. 8. 


Trondhjem. 
Trondhjems tekniske Læreanstalt. 
Oversigt over Virksomhed 1 Læseaaret 1907—08. Thjem. 1908. 8. 


Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab. 
Skrifter. 1908. Thjem. 1909. 8. 


2, Udenlandske. 


9 


Abo. 
Åbo stads historiska museum. 

Bidrag till Abo stads historia. Utg. på föranstaltande af Besty- 
relsen för Åbo stads Historiska Museum. 2. Serien. IX. J.W. Ruuth. 
Abo stads historia under medeltiden och 1500-talet. H. 1. Helsingfors 
1909. 8. 


Aix-en-Provence. 
Bibliothéque de U Université. 
Annales de la Faculté de Droit d'Aix. Tome I. No. 3.4. Tome II. 
No. 1. 2. Paris, Marseille 1907—08. 
Annales de la Faculté des Lettres d'Aix. Tome I. No.3. 4. Tome II. 
Paris, Marseille 1907—08. 8. 


Askov. 
Askov Folkehøjskole. 
Askov Lærlinge. Aarsskrift for 1908. Kbh. 1909. S. 


Augsburg. 
Naturwissenschaftlicher Verein fir Schwaben und Neuburg (E. V.). 
388. Bericht. Augsburg 1908. 8. 


Batavia. 


De kominklijke natmurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié. 
Natuurkundig Tijdsehrift voor Nederlandsch-Indié. D. LXVII. 
Weltevreden 1909. 8. 


Belfast. 
The Belfast Natural History & Philosophical Society. 


Report and Proceedings for the session 1907—1908. Belfast 
1909. 8. 


Berlin. 
Kgl. Bibliothek. 
Jahresbericht. 19085—09. Berlin. $8. 


Gesellschaft får Erdkunde. 
Zeitschrift. 1908. No.9.10. 1909. No. 1-8. Berlin 1908—09. 8. 


Gesellschaft naturforschender Freunde. 
Amehbiv får Biontologied BIR 1422 Berkn/ 190953 
Sitzungs-Berichte. Jahrg. 1908. Berlin 1908. 8. 


Deutsche Physikalische Gesellschaft. 
Verhandlungen. dJahrg. 6. No. 22—94. Jahrg. 7—10. Jahrg. 11. 
No. 1—926. Braunschw. 1904—09. 8. 


Besztercze (Bistritz). 
Gewerbelehrlingsschule. 
Jahresbericht. XXXII. XXXIII. 1906—07. 1907—08. Besz- 
tereze (Bistritz) 1907—08. 8. 


Bologna. 
La KR. Accademia delle scienze dell Istituto di Bologna. 
Memorie. GClasse di scienze fisiche. Serie VI. T.V. Bologna 
1908. 4. 
y= Classe di scienze morali. Serie I. Sezione di scienze 
giuridiche. T. II. Bologna 1908—09. 4. 
—»— Classe di scienze morali. Serie I. Sezione di seienze 


storieo-filologiehe. T. I. Bologna 1908—09. 4. 


Rendiconto delle sessioni. Classe di seienze fisiche. Nuova 
serie. Vol. XII. (1907—08). Bologna 1908. 8. 
—» — Classe di seienze meorali. Serie prima. Vol. I. 
(1906—08). Fase. 2. Vol. II. (1908—09). Fase. 1. 
Bologna 1908—09. 8. 
Bonn. 
Naturhistorischer Verein der preussischen Rheinlande und West- 
falens. 
Sitzungsberichte. 1908. Bonn 1909. 8. 
Verhandlungen. dJahrg. 65. Bonn 1909. 8. 


Bordeaux. 
Commission météorologique de La Gironde. 
Bulletin. Année 1907. P.29. Bordeaux 1908. 8. 
F. Courty. Observations pluviométriques et thermométriques faites 
dans le Département de La Gironde de Juin 1906 å Mai 1907. Bordeaux 
190008: 


Société des sciences plysiques et naturelles. 
Mémoires. 6. Série. T. IV. Bordeaux. 1908. 8. 
Procés-verbaux des séances. Année 1906—07. 1907—08. 
Paris, Bordeaux 1907—08. 8. 


Boston, Mass. 


The American Academy of arts and sciences. 
Proceedings. Vol. 44. Vol. 45. No. 1. Boston 1908—09. 8 


Bremen. 
Naturwissenschaftlicher Verein. 
Abhandlungen. B. XIX. H.8. Bremen 1909. 8. 


Brest. 
Société académique. 
Bulletin. 9 Série. T. XXXII. 1906—07. Brest 1908. 8. 


Brooklyn, New York. 
Museum of the Brooklyn Institute of arts and sciences. 
Seience Bulletin. Vol. 1. No. 14—16. New York 1908—09. 8. 
Cold Spring Harbor Monographs. Brooklyn, N. Y. 8. 
VIL Esther F. Byrnes. The fresh water Cyclops of Long 
Island. 1909. 


Bruxelles. 
Académie royale des sciences, des lettres et des beaux-arts de Bel- 
gique. 
Annuaire. Année 75. 1909. Bruxelles 1909. S. 
Bulletin de la classe des lettres et des sciences morales et poli- 
tiques et de la classe des beaux-arts. 1908. No. 9—12, 1909. 
No. 1—8. Bruxelles 1908—09. 8. 
— de la classe des sciences. 1908. No. 9—12. 1909. No. 1—8. 
Bruxelles 1908—09. S. 


L' Observatoire royal de Belgique. 
Annales. Nouvelle série. Annales astronomiques. T. XI. Fasc. II. 
Bruxelles 1908. 4. 
== —»— Physique du globe. T. IV. Fasc. I. 
Bruxelles 1908. 4. 
Annuaire astronomique. 1909. Bruxelles 1908. 8. 


Socidté royale zoologique et malacologique de Belgique. 
Annales. T. XLIII. Année 1908. Bruxelles 1908. 8. 


Budapest. 
Ungarische Akademie der Wissenschaften. 
Almanach. 1908. 1909. Budap. 1908--09. 8. 
Berichte, Mathematische und naturwissenschaftliche, aus Ungarn. 
B. 21. 1905. 29. 1904. 24. 1906. Lpz. 1907—09. 8. 
Ertesitö, Archæologiai. 
Uj folyam. XXVII kötet. Szåm 3—5. 
XXVIII — XXIX kötet. Szåm 1.29. 
Budap. 1907—09. 8. 
Ertesitö, Mathematikai és természettudomånyi. 
XXV kötet. Fizet 235. 
XXVI  — 
XXVII — — 12 
Budap. 1907—09. 8. 
Hampel Jösef. Ujabb tanulmånyok a honfoglalåsi kor emlékerröl. 
Budap. 1907. 8. 
Közlemények, Mathematikai és természettudomånyi. 
XXIX kötet. Szåm 83.4. 
XXX — — 1-5. 
Budap. 1907—09. 8. 
Közlemények, Nyelvtudomånyi. 
XXVII kötet. Fiözet 2—4. 
XOQM 
Budap. 1907—08. S. 
Rapport sur les travaux de Académie hongroise des sciences en 


1907. 1908. Budap. 1908—09. 8. 


Kgl. Ung. Reichsanstalt fir Meteorologie und Erdmagnetismus. 

VIII. Berieht iber die Thåtigkeit der klg. ung. Reichsanstalt fir 
Meteorologie u. Erdmagnetismus und des Observatoriums in Ogyalla 
im Jahre 1907. (Deutsche Ausgabe). Budapest 1909. 8. 

Jahrbiöcher. Bd. XXXV. Jahrg. 1905. T. IV. Bd. XXXVI. Jahre. 
1906. T. I-IV. Budapest 1907—09. 4. 

Publicationen. Bd. VII. VIII. Budapest 1909. 4. 

7tes Verzeiehniss der fir die Bibliothek der kgl. ung. Reichs- 
anstalt fir Meteorologie und Erdmagnetismus im Jahre 1908 als Ge- 
schenk erhaltenen und durch Ankauf erworbenen Biicher. Budapest 


1909. 8. 


Buenos Aires. 


Sociedad cientifica Argentina. 
Anales. Tomo LXVI. Entr, 2—6. Tomo LXVII. Tomo LXVIII. 
Entr. 1. Buenos Aires 1908—09. 8. 


Buffalo, N. Y. 


Buffalo Society of natural sciences. 
Bulletin. Vol. IX. No.9. Buffalo, N. Y. 1909. 8. 


65 


Cambridge, Mass. 
The Museum of comparative zoölogy at Harvard College. 
Bulletin. Vol. XLIII. No. 6. 
— LI » 6—183. 
— LIHII. » 1—14. 
Cambr., Mass. 1908—09. 8. 
Report, Annual, of the GCurator for 1907—08. Cambr. 1908. 8. 


Chicago- 
John Crerar Library. 
14. Annual Report for 1908. Chicago 1909. 8. 


Cincinnati, Ohio, U. S. A. 
Lloyd Library. 
Bulletin. No. 11. Cincinnati 1909. 8. 


Colorado Springs, Colo. 
Board of Trustees of Colorado College. 
Colorado College Publication. General Series. No. 31— 
38. 96. 37. Colorado Springs, Colo. 1907—08. 8. 


Dorpat (Jurjew). 
 Naturforscher-Gesellschaft bei der Universitåt Jurjew (Dorpat). 
Sehriften. XVIII. XIX. Jurjew (Dorpat) 1908. 4. 
 Sitzungsberichte. B. 16. H. 2—4. B. 17. H. 2—4. Jurjew 
(Dorpat) 1908. 8. 


Flagstaff, Ariz., U. S. A. 
Lowell Observatory. 
Bulletin. No. 34—41. [Flagstaff 1908—091. 4. 


Freiburg i. Br. 
Die naturforschende Gesellschaft. 
Bjermehtel Bad 17:0H2.>Freiburgi 1. Br. 190958: 


Genéve. 
Société de physique et d'histoire naturelle de Genéve. 
Mémoires. Vol. 85. Fase. 8. 4. Vol. 386. Fasc. 1. Genéve & Paris 
1908—09. 4. 
Giessen. 
Oberhessische Gesellschaft fir Natur- und Heilkunde. 
Bericht. N. F. Medizinische Abt. B. 8.4. Giessen 1908. 8. 
— N. F. Naturwissenschaftliche Abt. B. 2. Giessen 1908. 8. 


Göttingen. 
Kömigliche Gesellschaft der Wissenschaften. 
Nachrichten. Math.-physikal. Klasse. 1908. H. 4. 1909. H. 1. 2. 
Berlin 1908—09. 8. 
—» — Philol.-histor. Klasse. 1908. H.5. 6.1909. H. 1—3. 
Berlin 1908—09. &. 
=p= Geschiiftliche Mittheilungen. 1908. H. 9. 1909. 
H. 1. Berlin 1908—09. 8. 


66 


Groningen. 
Natuurkundig Genootschap te Gromingen. 
Verslag, 107. 1907. Groningen [1908]. 8. 


Gilstrow. 
Verein der Freunde der Naturgeschichte in Mecklenburg. 
Arehiv. Jahr 62. Abt. II. Jahr 63. Abt. I. Gistrow 1908—09. 8. 


Göteborg. 
Göteborgs Högskola. 
Arsskrift. B. 183. 1907. B. 14. 1908. Göteborg 1908. 8. 


Göteborgs Kungl. Vetenskaps och Vitterhets Samhålle. 
Handlingar. 4. följden. H. 10. 11. Göteborg 1908. 8. 


Haarlem. 
Teyler's Genootschappen (Fondation Teylerienne). 
Arehives du Musée Teyler. Série II. Vol. XI. P.383. Haarlem 
1909. 4. 


Société hollandaise des sciences. 
Arehives néerlandaises des sciences exactes et naturelles. Série II. 


T. XIV. La Haye 1909. 8. 


Halifax. 
The Nova Scotian Institute of Science. 
Proceedings and Transactions. Vol. XI. P.3. 4. Vol. XII. 
P. 1. Halifax 1908. 8. 


Halle a. S. 
Såchsisch-thiringischer Verein fir Erdkunde. 
Mitteilungen. Jahrg. 82. 1908. Halle a. S. 1908. 8. 


Hamburg. 
Naturhistorisches Museum. 
Mitteilungen. Jahrg. XXV. 1907. Hamburg 1908. 8. 


Hanau a. M. 
Wetterawische Gesellschaft fr die gesamte Naturkunde. 
J.Zingel. Geschichte der Wetterauischen Gesellschaft fir die ge- 
samte Naturkunde. Eine Festgabe zur Feier ihres hundertjåhrigen 
Bestehens. Hanau 1908. 8. 


Hannover. 
Naturhistorische Gesellschaft. 
55. bis 57. Jahresbericht, 1904/05—1906/07. Hannover 1908. 8. 


Heidelberg. 
Naturhistorisch-medicinischer Verein. 
Verhandlungen. NF. B8(H.5. BOB Ort»: 
Heidelberg 1908—09. 8. 


67 


Helder. 
Nederlandsche Dierkundige Vereeniging. 
Tijdsehrift. de Serie. D. XI. Afl. 1. Leiden 1908. 8. 


Helsingfors. 
Observatorium. 
Catalogue photographique du «el. Zone de Helsingfors entre 
+ 890 et + 470, Publiée par Anders Donner. Helsingfors. 4. 
Série I. Coordonnées rectilignes et équatoriales. T. III. Clichés de 


6h å 9b, 1908. 


Societas pro fauna et flora fennica. 
Acta. Vol. 29-31. Helsingforsiæ 1906—09. 8. 
Meddelanden. H.85. 34. Helsingfors 1907—08. 8. 
Festsehrift Herrn Professor Dr. J. A. Palmén zu seinem 60. Ge- 
burtstage am 7. Novbr. 1905 gewidmet von Schiilern und Kollegen. 
Bd. I. II. Helsingfors 1905—07. 8. 
O. M. Reuter. Charakteristik und Entwickelungsgeschichte der 
Hempiteren-Fauna der palaearktischen Coniferen. Helsingfors 1908. 4. 


Société finno-ougrienne. 
Hilfsmittel fir das studium der finnisch-ugrischen sprachen. 
Ill. Helsingisså 1907. 8. 
Journal. XXIV. XXV. Helsingisså 1907—08. 8. 
 Mémoires. Helsingfors. 8. 
XXV. Antti Aarne. Vergleichende Mårchenforschungen. 1908. 
XXVI. Lappische Juoigos-Melodien. Gesamm. und hg. von Årnas 
Launis. 1908. 


Subkomitén för den obesuttna befolkningen. 

Statistisk undersökning af socialekonomiska förhållanden i 
Finlands landskommuner år 1901. III. Helsingfors. 4. 

H. Gebhard. Den odlade jordarealen och dess fördeling. 1908. 
Sållskapet för Finlands geografi. 

Fennia. 23—927. Helsingfors 1905—09. 8. 

H. Gebhard. Socialstatistisk atlas öfver Fimlands landskommuner 
år 1901. Text & Atlas. Helsingfors 1908. 8 & Fol. 


Kassel. 
Verein fir hessische Geschichte und Landeskunde. 
Zeitscehrift. Neue Folge. B. 32. 33. Kassel 1908—09. 8. 


Kiel. 


Gesellschaft fir Schlesmwig-Holsteinische Geschichte. 
Zeitschrift. B. 39. Kiel 1909. 8. 


Kjøbenhavn. 
Carlsberg Laboratoriets Bestyrelse. 


Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet. B. 7. H. 4. B.8. H. 1. 
Kbh. 1909. 8. 


68 


Entomologisk Forening. 
Entomologiske Meddelelser. Anden Række. B. 3. H.4. Kbh. 
1909. 8. 


Dansk geologisk Forening. 
Meddelelser. No. 14. 15. Kbh. 1908—09. 8. 


Den naturhistoriske Forening. 
Meddelelser, Videnskabelige, for Aaret 1908. Kbh. 1909. 8. 


Det Jydske historisk-topografiske Selskab. 
Samlinger til Jydsk Historie og Topografi. 3. Række.. B. VI 
H. 1. 2. Kbh. 1908—1909. 8. 


Danmarks geologiske Undersøgelse. 
I. Række. Nr. 11. Tekst & Atlas. I. Række NriøPeksid 
Atlas. Nr. 18. Nr. 19. Tekst & Atlas. Kbh. 1907—08. 8. 


Det kongelige Danske Videnskabernes Selskab. 
Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs 
Forhandlinger 1 Aaret 1908. No. 4—6. 1909. No. 1—5. Kbh. 1908—09. 8. 
Skrifter. 7. Række, historisk og filosofisk Afd. I. 3. Khh. 1909. 4. 
— 7. Række, naturvidensk. og math. Afd. V. 2. VI. 2. 3. 
VII. 1. Kbh. 1908—09. 4. 


Königsberg in Pr. 
Physikalisch-ökonomische Gesellschaft. 
Schriften. Jahrg.48. 1907. Jahrg. 49. 1908. Königsberg 1908—09. 4. 


Krakow. 
Akademija umiejetnosct mw Krakowie (Académie des sciences de Cra- 
covie). 
Bulletin international. Cracovie. 8. 
Classe de philologie, classe d'histoire et de philosophie. 1908. 
No. 6—10. 1909. No. 1—6. 1908—09. 
Classe des sciences mathématiques et naturelles. 1908. No.9. 10. 
1909. No. 1—7. 1908—09. 
Katalog literatury naukowej polskiej. Tom VIII. Rok 1908. 
Zeszyt II. IV. Tom IX. Rok 1909. Zeszyt I. II. Krakow 1909. 8. 


La Plata. 

Direccion general de Estadistica de la Provincia de Buenos Atres. 
Boletin mensual. Aio IX. 1908. No. 91—101. La Plata. 4. 
El Periodismo en la Provincia de Buenos Aires. Aifio 1907. 

La Plata 1908. 8. 

Museo de La Plata. 
Anales. Segunda Serie. Tomo I. Entrega ?. La Plata 1908. 4. 
Revista. Tomo XIV. XV. La Plata 1907—08. 8. 


Lawrence, Kansas. 


The Kansas University. 
Scienee Bulletin. Vol. IV. No. 7—20. Lawrence, Kansas 1908. 8. 


69 


Leiden. 
Le Comité exeécutif de la Commission de surveillance de VEncyclo- 
pédie de VIslam. 
Enzyklopaedie des Islam. Hg. von M. Th. Houtsma und 
A. Sehaade. Lfg. 8.4. Leiden 1908—09. 8. 


Leipzig. 
Fiirstlich Jablonowskische Gesellschaft. 
Jahresbericht. Lpz. 1908. 8. 
Preisschriften. Lpz. 8. 
XXXVIIL. F. Poland. Geschichte des griechischen Vereinswesens. 
1909. 
Die naturforschende Gesellschaft. 
Sitzungsberichte. Jahrg. 34. 1907. Lpz. 1908. 8. 


Liverpool. 
The Liverpool Biological Society. 
Proceedings and Transactions. Vol. XXII. 1907—08. Liverpool 
1908. 8. 


London. 
Zoological Society. 
Proceedings. 1908. P. IV. 1909. P. I-II. London 1909. 8. 
Transactions. Vol. XIX. P.1. London 1909. 4. 


Libeck. 
Verein fir Lubeckische Geschichte und Altertumskunde. 
Zeitsehrift. Bd. 10. H. 1 & Beilage. Bd. 11. H. 1. 2. Libeck 
1908—09. 8 & 4. 


Lund. 
Universitetet. 
Acta Universitatis Lundensis. — Lunds Universitets Årsskrift. 
N. S. Afd. 1. Bd. I-IV. 1905—08. Lund 1905—09. 8. 
— g 2, IV. 1908. Lund 190809, 4 


Luxembourg. 
L Institut grand-ducal de Luxembourg (Section des sciences natu- 
relles, physiques & mathématiques). 
Archives trimestrielles. N. S. T. II. II. 1907. 1908. Luxem- 
bourg 1908. 8. 


Madison. 
Wisconsin Geological and Natural History Survey. 
Bulletin. Suppl. to No. XIV. No. XX. Madison, Wis.1908—09. 8. 


Real Academia de ciencias exactas, fisicas y naturales. 
Memorias. Tomo XXVI. Fase. 1. 2. Madrid 1908—09. 4. 
Revista. Tomo VII. Madrid 1908—09. 8. 


Magdeburg. 
Museum fir Natur- und Heimatkunde. 
Abhandlungen und Berichte. Bd. I. H. IV. Magdeburg 1908. 8. 


Manchester. 
The Manchester Literary & Philosophical Society. 
Memoirs and Proceedings. Vol. 53. 1908—09. Manchester 1909. 8, 


Melbourne. 
The Royal Society of Victoria. 
Proceedings. New Series. Vol. XXI. P. II. Vol. XX. P.I. 
Melbourne 1909. 8. 


Mexico. 
Instituto geolögico de Mexico. 

Boletin. Num. 17. 26. Mexico 1908. 4. 

Parergones. Tomo II. Num. 7—10. Tomo I. Num. 1. 2. 
Mexico 1908—09. 8. ; 
Observatorio meteorolögico magnético central. 

Boletin mensual. 1904. Num. 11. 12. 1905. Num. 1. 1908. Num. 
9—12. 1909. Num. 1—4. Mexico 1904—09. 4. 

Sociedad cientifica ,Antonio Alzate" 

Memorias y Revista. Tomo 25. No. 4. Tomo 926. Nos. 10—12. 

Mexico 1907—08. 8. 


Middelburg. 
Het Zeeumsch Genootschap der wetenschappen. 
Archief. Vroegere en latere mededeelingen voornamelijk in betrek- 


king tot Zeeland. 1908. Middelburg 1908. 8. 


Milano. 
Reale Istituto Lombardo di scienze e lettere. 
Alti della Fondazione scientifica Cagnola. Vol. XXII. Milano 1909. 8. 
Rendiconti. Serie II. Vol. XLI. Fasc. XVII-XX. Vol. XLII. 
Fase. I-XV. Milano 1908—09. 8. 
Societa italiana di scienze naturali. 


Atti. Vol. XLVIIL. Fase. 3. 4. Vol. XLVIIL. Fase. 1. 2. Milano 
1909. 8. 


Milwaukee. 
Public Museum. 
Report, 26. Annual. Sept. fst, 1907, to Aug. 3ist, 1908. Milwaukee 
1908. 8. 
The Wisconsin Natural History Society. 
Bulletin. New Series. Vol. 6. Nos. 3. 4. Vol..7. No. 1. 2 
Milwaukee, Wisc. 1908—09. 8. 


Monaco. 
Musée océanographique. 
Résultats des campaignes scientifiquesa ccomplies sur son yacht par 
Albert Ier, prince souverain de Monaco, publiés sous så direction avec 


71 


le concours de M. Jules Richard. Fasc. XXXIII.* Monaco 1908. 4. 
Bulletin. No. 122—153. Monaco 1908—09, 8. 


Moskva. 


Imperatorskoje Obscestvo ljubitelej jestestvoznanija, antropologij i etno- 
gr af sostojaseoje pri Imperatorskom Moskovskom Universitete. 


Izves tija. Tom CXVII. Vyp. 1. Trudy otdelenija fiziceskich nauk. 
Tom XIV. Vyp. 1. Moskva 1909. 4. 


Pamgzati Michaila Ivanoviea Konovalova. Moskva 1908. 8. 


Minchen. 
Bayerische Botamische Gesellschaft. 
Berichte der Bayerischen Botanischen Gesellschaft zur Erforschung 
der heimischen Flora. B. XII. H. 1. Minchen 1909. 8. 
Mitteilungen der Bayerischen Botanischen Gesellschaft zur Er- 
forschung der heimischen Flora. Bd. II. Nr. 9—18. Miinchen 1908—09. 4. 
Ormithologische Gesellschaft in Bayern. 
Verhandlungen. 1907. B. VIII. Miinchen 1908. 8. 
K. Technische Hochschule. 
74 Inaugural-Dissertationer. 


Neuchåtel. 
Socidété des sciences naturelles. 
Bulletin. T. XXXV. 1907—08. Neuchåtel 1909. 8. 


Newcastle-upon-Tyne. 
Society of Antiquaries. 
Arcehaeologia Aeliana: or, Miscellaneous tracts relating to anti- 
quities. 3. Series. Vol. V. London and Newcastle-upon-Tyne 1909. 8. 
Proceedings. 38. Ser. Vol. III. No. 30. Vol. IV. No. 1—15. 
Newcastle-upon-Tyne 1908—09. 8. 


New Haven, Connecticut. 
Connecticut Academy of arts and sciences. 
Transactions. Vol. 14. P.1—4. Vol. 15. New Haven 1908—09. 8. 


New York. 
The New York Academy of sciences. 
Annals. Vol. XVIII. P. III. New York 1909. 8. 
The American Museum of Natural History. 
Bulletin. Vol. XXIV. New York 1908. 8. 
The American Museum Journal. Vol. VIII. No. 8. Vol. IX. 
No. 1—7. New York 1908—09. 
Memourse Vor VIET VoIP SVV Vol SP IT: 
New York 1909. 4. 


Anthropological Papers. Vol. I. P. VI. Vol. II. P. Ill. . Vol. 
II. New York 1908—09. 8. 


o 


79 


pd ' 


Report, Annual, of the President &c. for the year 1908. New York 
1909. 8. 


Guide Leaflet Series. No. 28. 29. New York 1909. 8. 
L. W. Williams. The anatomy of the Common Squid, Loligo 
Pealii, Lesueur. Leiden s. a. 4. 


The American Mathematical Society. 

Bulletin. Vol. XV. No.3—10. Vol. XVI. No.1. 9. Lancaster, 
Pa., and New York 1908—09. 8. 

Register, Annual. Jan. 1909. New York 1909. 8. 


Offenbach. 
Offenbacher Verein fur Naturkunde. 
43.—56. Bericht. 1901—1909. Offenbach a. M. 1909. 8. 


Palermo. 
R. Istituto botamico di Palermo. 
Contribuzioni alla biologia vegetale ed. da Ant. Borzi. Vol. 
IV. Fasc. II. Palermo 1909. 8. 
Societå di scienze naturali ed economiche. 
Giornale. Vol. XXVI. Anno 1908. Palermo 1909. 4. 


Para. 


Museu Paraense de historia natural e ethnographia- 
Boletim. Vol. V. No. 2. Parå 1909. 8. 


Paris. 
Bureau des longitudes. 
Annuaire pour lan 1909. 1910. Paris. 8. 
Connaissance des temps, pour lan 1909. Paris 1908. 8. 
— — Extrait å l'usage des écoles d'hydrographie et des 
marins du commerce, pour Van 1909. Paris 1908. 8. 


Ecole Polytechnique. 
Journal. Ile Série. Cahier 12. Paris 1908. 4. 


Institut de France. 
Annuaire pour 1909. Paris 1909. 8. 


Muséum d'histoire naturelle. 

Bulletin. Année 1907. No. 7. Amnnée 1908. Paris 1907—08. 8. 
Société zo00logique de Frame. 

Bulletin. T. XXXIL. Paris 1907 8: 

Mémoires. T. XX. Paris 1907. 8. 


Philadelphia. 
Academy of Natural Sciences. 
Proceedings. Vol. LX. P.9.3. Vol. LXI. P.1. Philadelphia 
1908—09. 8. 
American Philosophical Society. 
Proceedings. No. 189—191. Philadelphia 1908 —09. 38. 


I 
(ed) 


Pisa. 
R. Scuola normale superiore. 
Annali. Scienze fisiche e matematiche. Vol. X. Pisa 1908. 8. 
— Filosofia e filologia. Vol. XXI. Pisa 1908. 38. 


Porto. 
Academia polytechnica. 
Annaes scientificos. Vol. II. No. 3. 4. Vol. IV. Cormbra 1908—09. 8. 


Pulkowo. 
L' Observatoire Central Nicolas. 

Publications. Série II. Vol. XVI. II. XVIII III. St.-Péters- 
bourg 1908. 4. 

Missions seientifiques pour la mesure dun arc de méridien au 
Spitzberg entreprises en 1899—1901 sous les auspices des gouvernements 
russe et suédois. 

Mission russe. Tome II. Sect. IX. B. 2. St.-Pétersbourg 1908. 4. 


Reykjavik. 
Hinn lærdt sköli. 
Skyrsla um hinn lærda skola i Reykjavik. Sköla-årid 1908—1909. 
Reykjavik 1909. 8. 


Riga. 
Gesellschaft fir Geschichte und Alterthumskunde der Ostseeprovinzen 
Russlands. 
Mitteilungen aus der livlåndisehen Geschichte. Bd. 18. H. 2. 
BaS20MER 2 Riga 1908) 8. 
Sitzungsberiehte aus dem Jahre 1907. 1908. Riga 1908—09. 8. 
Naturforscher- Verein. 
Katalog der Bibliothek. I. Riga 1908. 8. 
Korrespondenzblatt. LI. LII. Riga 1908—09. 8. 


Rio de Janeiro. 
Observatorio. 
Boletim mensal. 1907. Julho-Dezembro. Rio de Janeiro 1908. 8. 


Rochechouart. 
La Société Les amis des sciences et arts. 
Bulletin MIKSVEN No 20 TNS VIEN No Rochechouart 
1907—08. 8. 


Roma. 
— Reale Accademia dei Lincei. 
Atti. Serie V. Rendiconti. Classe di scienze fisiche, matematich> 
e naturali. Vol. XVII. 2* Semestre. Fasc. 9-12. Vol. XVIIL 19% 
Semestre. 2” Semestre. Fase. 1—9. Roma 1908—09. 4. 


Rendieonto dell'adunanza solenne del 6 giugno 1909. Vol. II. 
Roma 1909. 4. 


14 


Reale Accademia medica. 
Bulletino. Anno XXXIV. Anno XXXV. Fasc. 1. 2. Roma 
1908—09. 8. 


Rostock. 
Die Grossherzogliche Landes-Universitåt. 

Jahresbericht. Jahrg. III. 1908. Rostock. 8. 

Verzeichniss der Behörden, Lehrer &c. Winter-Sem. 1908—09. 
Rostock 1908. 8. 

— — Sommer-Sem. 1909. Rostock 1909. 8. | 

Vorlesungs-Verzeichniss. Winter-Sem. 1908—09. Rostock 
1908. 8. 

— — Sommer-Sem. 1909. Rostock 1909. 8. 

Stipendien-Ordnung der Universitåt zu Rostock. Rostock 
1909. 8. 

M. Thierfelder. Beitråge zur Lehre vom Trachom. (Lösung der 
von der medizinisehen Fakultåt fir das Jahr 1907—08 gestellten Preis- 
frage). Rostock 1909. 8. 

1 Habilitations-Skrift. 

140 Inaugural-Dissertationer. 


Rouen. 
Société des amis des sciences naturelles. 
Bulletin. 5e série. Année 42. fer & 2e semestres 1906. 
— 43. — — 1907. 
Rouen 1907—08. 8. 


San Fernando. 
Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. 


Almanaque nåutico para el afio 1910. 1911. San Fernando 
1908—09. 8. 


San Francisco. 
The California Academy of sciences. 
Proceedings. 4. Series. Vol. III, pp. 41—48. San Francisco 1908. 8. 


St. Louis, Mo. 
Missouri Botanical Garden. 
Report, 19. Annual. St. Louis, Mo. 1903. 8. 


St. Petersburg. 
Académie Impériale des sciences. 

Annuaire du Musée zoologique de I Académie Impériale des sciences 
de St.-Pétersbourg. T. XIII. No. 4. T. XIV. No. 1. 2. St-Péters- 
bourg 1908—09. 8. 

Bulletin. Ve Série. T. XXV. No. 3—5. St.-Pétersbourg 1907. 8. 

Mémoires. VIIIe série. Classe physico-mathématique. Vol. XVIII 
No. 7—13. Vol. XIX. Vol. XXI. No. 1—3. Vol. XXII. Vol. XXII. 
No. 1—6. St.-Pétersbourg 1908—09. 4. 

Schedae ad herbarium florae rossicae. VI. St. Petersburg 1908. 8. 

Travaux du Musée botanique de Académie Imp. des sciences. VI. 
St.-Pétersburg 1909. 8. 


Comité géologique. 

Bulletins. XXVI. 1907. No. 1—4. 8—10. XXVIIL 1908. No. 2. 3. 
St.-Pétersbourg. 8. 

Mémoires. Nouvelle Série. Livr. 28. 30. 37. 38. 41. 42. St.-Péters- 
bourg 1906—07. 4. 
Russisch-Kaiserliche mineralogische Gesellschaft. 

Verhandlungen. 9. Serie. Bd. 45. St. Petersburg 1907. 8. 

Materialien zur Geologie Russlands. Bd. XXIII Lfg.2. St. Peters- 
burg 1908. 8. 
Jardin Impérial de botanique. 

Acta Horti Petropolitani. Tom. XXVIII. Fasc. II. Tom. XXIX. 
Fase. II. S.-Peterb. 1908—09. 8. 
Murman-Expedition. 

A. K. Linko. Untersuchungen iöber das Plankton des Barents- 


Meeres. St. Petersburg 1907. 4. 


Schwerin. 
Verein fir mecklenburgische Geschichte und Alterthumskunde. 
Jahrbiicher und Jahresberichte. Jahrgang 738. Schwerin 1908. 8. 


Siena. 
 R. Accademia dei fistoeritici. 
Atti. Serie IV. Vol. XX. No. 7—10. Serie V. Vol. I. No. 1—6. 
Siena 1908—09. 8. 


Stettin. 
Gesellschaft fur Pommersche Geschichte u. Alterthumskunde. 
Monatsblåtter. Jahrg. 22. 1908. Stettin 1908. 8. 
Studien, Baltische. N. F. Bd. XII. Stettin 1908. 8. 


Stockholm. 
Sveriges geologiska Undersökning. 
Årsbok. 1907. 1908. Stockh. 1907—09. 8. 
Kungl. Svenska Vetenskaps-Akademien. 
Årsbok för år 1907. 1909. Uppsala & Stockh. 1908. 8. 
Arkiv för botanik. Bd. 8. Bd. 9. No. 1. Uppsala & Stockh. 
1909. 8. 
— för kemi, mineralogi och geologi. Bd. 38. H. 3. Uppsala & 
Stockh. 1909. 8. 
— för matematik, astronomi och fysik. Bd. 5. Uppsala & Stockh. 
190998: 
— för zoologi. Bd. 5. Uppsala & Stockh. 1909. 8. 

H. Gyldén. Traité analytique des orbites absolues des huit planétes 
principales. T. II. Stockh. 1908. 4. 

Handlingar. N. F. Bd. 48. No. 7—12. B. 44. No. 1-3. B. 45. 
No. 1. 2. Uppsala & Stockh. 1908—09. 4. 

Iakttagelser, Meteorologiska, i Sverige. Bd. 49. (2. serien. B. 35). 
1907. Bihang. B.50. (2. serien. B. 36). 1908. & Bihang. Uppsala & 
Stoekh. 1908—09. 8. 

Lefnadsteckningar öfver Kungl. Svenska Vetenskaps-Akademiens 
efter år 1854 aflidna ledamöter. B. 4. H. 4. Uppsala & Stockh. 1909. S. 


76 


Carl von Linné. Skrifter. IV. Upsala 1908. 8. 

Meddelanden från K. Vetenskapsakademiens Nobelinstitut. B. I. 
No. 12—15. Uppsala & Stockh. 1908—09. 8. 

Les prix Nobel en 1906. Stockh. 1908. 8. 
Udgiveren. 

Acta mathematica. 382. 1—3. Stockh. 1909. 4. 
Kongl. Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien. 

Fornvånnen. Meddelanden. Under redaktion af Emil Ek hoff. 
1907. H. 5. 1908. H. 3—5. 1909. H. 1-3. Stoekh. 8. 

Tidskrift, Antikvarisk, för Sverige. D. 18. H. 2. Stockh. 1909. 8. 


Sydney. 

Board of fisheries of New South Wales. 

David G. Stead. The edible fishes of New South Wales. Sydney 
1908. 8. 
Linnean Society of New South Wales. 

Proceedings. Vol. XXXIII. P. 35. 40 Vol: XXxxIVE NE 
Sydney 1908—09. 8. 
The Royal Society of New South Wales. 

Journal and Proceedings. Vol. XXXVII. 1903—Vol. XLI. 1907. 
Sydney 1903—07. 8. 


Tokyo. 
Deutsche Gesellschaft fur Natur- und Völkerkunde Ostasiens. 
Mittheilungen. Bd. XI. Teil 8.4. Tokyo 1908—09. 8. 
Det keiserlige japanesiske Universitet. 
Mittheilungen aus der medieinischen Facultåt der Kaiserlich- 
Japanischen Universitåt. B. VIII. No. 1. 2. Tokyo 1908. 8. 


Toronto. 
The Canadian Institute. 
Transactions. Vol. VIII. P.29. 3. Toronto 1906—09. 8. 
University. 
Studies. Papers from the Chemical Laboratories. No. 74—85. 
[Toronto] 1908—09. 8. 
— Papers from the Physical Laboratories. No. 24—31. 
[Toronto] 1908—09. 8. 
— Physiological Series. No. 7. [Toronto] 1909. 8. 


Toulon. 
L' Académie du Var. 
Bulletin. Année LXXIV. 1906. LXXV. 1907. Toulon 1907—08. 8. 


Upsala. 
Kgl. Universitetet. 
Årsskrift. 1908. Ups. 8. 
Sveriges offentliga bibliotek: Stockholm. Upsala. Lund. Göteborg. — 
Accessions-Katalog. 91. 1906. 92. 1907. Stockh. 1907—09. 8. 
Bref och skrifvelser af och till Carl von Linné. Afd. 1. 
D. II. Stockh. 1908. 8. 


TI 


Förarbetena till Sveriges Rikes Lag 1686—1736 efter offentligt 
uppdrag utg. af Wilh. Sjögren. VIII. Upsala 1909. 8. 


Kongl. Vetenskaps-Societeten. 
Nova Acta Regiæ Societatis scientiarum Upsaliensis. Ser. IV. Vol. 


II. Fasc. I. Ups. 1907—09. 4. 


Utrecht. 
Société Provinciale des Arts et des Sciences. 
Comptes-rendus des séances du 4. Congrés international d'élec- 
trologie et de radiologie médicales. Amsterdam, 1.—5. Sept. 1908. 


Amsterdam 1908. S8. 


Warszawa. 

Société scientifique de Varsovie. 

(Gomptes rendus. Rok I. 1908. Zeszyt 1—5. Rok II. 1909. 
Zeszyt 1—6. Warszawa 1908—09. 8. 

Travaux. III. Classe des sciences mathématiques et naturelles. 
No. 1. 1908. Warszawa 1908. 8. 
Udgiveren. 

Swiatowit. Annuaire de Varchéologie préhistorique polonaise et 
d'autres pays slaves. Réd. par Erasme Majewski. Vol. VIIIL 1907. 
Warszawa 1908. 8. 


Washington. 
Department of the Interior, Buream of Education. 
Report of the Commissioner of Education for the year ended 


June 30, 1907. Vol. 1. 9. 1908. Vol. 1. 2. Wash. 1908—09. 8. 


Department of the Interior. — United States Geological Survey. 
George Otis Smith, director. 
Bulletin. No. 328. 335. 337. 3388. 340. 343—359. 361—369. 3871. 372. 
976. 378. Wash. 1908—09. 8. 


Professional Paper. Wash. 4. 
58. G. H. Girty. The Guadalupian fauna. 1908. 


59. Contributions to the tertiary paleontology of the Pacific 
Coast. I. W. H. Dall. The miocene of Astoria and Coos 
Bay, Oregon. 1909. 


60. R. D. Salisbury & W. W. Atwood. The interpretation 
of topographiec maps. 1908. 

61. W. W. Atwood. Glaciation of the Uinta and Wasatch 
Mountains. 1909. 


62. F. L. Ransome & F. C. Calkins. The geology and ore 
deposits of the Coeur d'Alene District, Idaho. 1908. 

- 63. Economic geology of the Georgetown Quadrangle (together 
with the Empire Distriet), Colorado, by J. E. Spurr & G. H. 
Garrey, with general geology by S. H. Ball. 1908. 

Report to the Secretary of the Interior, 929. Annual, for the year 

ended June 30, 1908. Wash. 1908. 8. 


Resources, Mineral, of the United States. Calendar year 1907. 
PAbVWashy 19082008: 


78 


Water-Supply Paper. Wash. 8. 

219. W. C. Mendenhall. Ground waters and irrigation enter- 
prises in the Foothill Belt, Southern California. 1908. 

220. G. A. Waring. Geology and water resources of å portion 
of South-Central Oregon. 1908. 

291. C. A. Fisher. Geology and water resources of the Great 
Falls Region, Montana. 1909. 

292. W. C. Mendenhall. Preliminary report on the ground 
waters of San Joaquin Valley, California. 1908. 

225. Underground water of Southern Maine by F. G. Clapp, 
with records of deep wells by W. S. Bayley. 1909. 

22... W. C. Mendenhall. Ground waters of the Indio Region, 
California, with a sketch of the Colorado Desert. 1909. 

2%. E.B. Phelps. The pollution of streams by sulphite pulp 
waste. 1909. 


Carnegie Institution. 

C. B. Davenport. Inheritance in Canaries. Wash. 1908. 8. 

F. E. Lutz. The variation and correlations of certain taxonomic 
characters of Gryllus. Wash. 1908. 8. 


Smithsonian Institution. — Bureau of American Ethnology. 
Bulletin. Wash. 8. 
394. A.Hrdlidka. Physiological and medical observations among 
the Indians of Southwestern United States and Northern 
Mexico. 1908. 
Report, Annual, of the Bureau of Ethnology. 26. 1904—05. Wash. 
1908. 4. 


Smithsonian Institution. — United States National Museum. 

Bulletin. No. 62. 64. Wash. 1909. 8. 

Proceedings of the United States National Museum. Vol. XXXIV. 
XXXV. Wash. 1908—09. 8. 

Contributions from the United States National Herbarium. 
Vol. XII. P. 5—9. Wash. 1909. 8. 

Report on the progress and condition of the U. S. National 
Museum for the year ending June 830, 1908. — Report of the U. S. 
National Museum. Wash. 1909. 8. 


The Library of Congress. 
Report of the Librarian for the fiscal year ending June 30, 1908. 
Wash. 1908. 8. 


Philosophical Society. 
Bulletin. Vol. XV, pp. 103—181. Wash. 1908—09. 8. 


Wien. 

Kais. Akademie der Wissenschaften. 
Almanach. dJahrg. 58. 1908. Wien 1908. 8. 
Denksehriften. Wien. 4. 

Math.-naturwiss. Klasse. B. 81. 1908. 
Philos.-historisehe — B. 58. 1. II. 1908. 


708) 


Mitteilungen der Erdbeben-Commission der Kaiserl. Akademie 
der Wissenschaften in Wien. Neue Folge. No. XXXII-XXXV. Wien 
1908—09. 8. 

Sitzungsberichte. Wien. 8. 

Math.-naturwiss. Klasse. B. 117. Abt. I. H. 4—10. Abt. II a. 
HE OREN bb 610 ARP E > 10 BAS: 
Abt. I. H.'1—5. Abt. Ila. H. 1—5. Abt: IIb. H. 1—6. Abt.- III 
H. 1. 2. 1908—09. 

Philos.-histor. Klasse. B. 158. Abhandl. 4. 6. B. 160. Abhandl. 
9.3.6—8. B. 161. Abhandl. 5. 8. 1908—09. 


K.-k. zoologisch-botanische Gesellschaft. 
Verhandlungen. Jahrg. 1908. B. LVIII. Wien 1908. 8. 


Das k. k. Österreichische Gradmessungsbureau. 

Verhandlungen der österreichischen Kommission för die inter- 
nationale Erdmessung. Protokolle iber die am 99. Dezbr. 1907 abge- 
haltene Sitzung. Wien 1908. 8. 


Das k, k. naturhistorische Hofmuseum. 
Annalen. B. XXI. Nr. 2—4. B. XXII. Nr. 1. 2. Wien 
1907—09. 8. 
Universitetet. 
Monatshefte fir Mathematik und Physik. Hg. von G. v. Esche- 
rich, F. Mertens und W. Wirtinger. Jahrg. XX. Wien 1909. 8 


Wirzburg. 
Physikalisch-medicinische Gesellschaft. 
Sitzungs-Berichte. Jahrg. 1907. No. 8. Jahrg. 1908. No. 
1-5. Wirzburg 1907—08. 8. 


Zurich. 
Naturforschende Gesellschaft. 
Vierteljahrssechrift. Jahrg. 53. Zirich 1908. 8. 


B. Private Givere. 


Oberstløitnant H. J. Barstad, Christiania. 
H. J. Barstad, Bergenhusingerne 1 Felten 1808—1811. I. Bergen- 
husiske nationale Grenaderbataljon. Kr.a 1908. 8. 


Professor Dr. Chr. Christiansen, Kjøbenhavn. 
C. Christiansen. Experimentalundersøgelse over Gnidnings- 
elektricitetens Oprindelse. II. Særtryk af Oversigt over det kgl. danske 
Videnskabernes Selskabs Forhandlinger. 1909. No. 5. Kbh. 8. 


G. Colombo, Presidente del Comitato per le onoranze a Francesco 
Brioschi, Milano. 

Francesco Brioschi. Opere matematiche. Pubblicate per cura 

del Comitato per le onoranze å Francesco Brioschi. Tomo 5. Milano 


1909. 4. 


80 


Professor Dr. Emil Chr. Hansen, Kjøbenhavn. 
E. C. Hansen. Fra Gæringsvidenskaben. Lidt om min Forskning 
paa Carlsberg Laboratorium. Særtryk af ,Frem"s Aarbog 1909. 
Kbh. 8. 


Professor [os. Paxon Iddings, Chicago. 
Joseph P. Iddings. Igneous rocks. Vol. I. New York 1909. 8. 


Ingeniør Charles Janet, Beauvais, Oise. 
6 Separat-Aftryk. 


Dr. Berthold König, Göding. 
B. König. Die Funktion der Netzhaut beim Sehakte. Sonder- 
Abdruek aus der Zeitschrift fir Sinnesphysiologie. Bd. 42. Lpz. 
1908. 8. 


Professor A. Lacroix, Paris. 
A. Lacroix. La montagne Pelée aprés ses éruptions avec observa- 
tions sur les éruptions du Vésuve en 79 et en 1906. Paris 1908. 4. 
6 Separat-Aftryk. 


Generalinspektør J.-N. Haton de La Goupilliére, Paris. 


Haton de La Goupilliére. Mémoires divers. 9. éd. Paris 
1909. 4. 


Professor Dr. Ernst Mayer, Wirzburg. 


Ernst Mayer. Italienisehe Verfassungsgeschichte von der Gothen- 
zeit bis zur Zunftherrschaft. Bd. I. II. Lpz. 1909. 8.4 


Professor Chr. V. Nielsen, Kjøbenhavn. 
C. V. Nielsen. Oldtidens Kunst og dens Forhold til Perspektiven. 
Kbh. 1904. 4. 


Professor Dr. Björn Magnusson Olsen, Reikjavik. 
B. M. Ölsen. Enn um upphaf konungsvalds å fslandi. Reikjavik 
1909. 
3 Separat-Aftryk. 


Professor Dr. Max Pappenheim, Kiel. 

M. Pappenheim. [Anmeldelse af:] Konrad Maurer, Vorlesungen 
ber Altnord. Rechtsgeschichte. Bd. I-III. Lpz. 1907—08. [Sep.- 
Aftr. af] Zeitschr. der Savigny-Stiftung fir Rechtsgeschichte. [Bd. 29. 
German. Abt. Weimar 1908]. 8. 


Professor Dr. H. Rosenbusch, Heidelberg. 
H. Rosenbusch. Elemente der Gesteinslehre. 83. Aufl. Stutt- 
gart 1910. 8. 


81 


Konservator J. Sparre Schneider, Tromsø. 
J. Sparre Sehneider. Hymenoptera aculeata im arktischen 
Norwegen. Aftryk af Tromsø Museums Aarshefter 29. Tromsø 1909. 8. 


Overlærer J. Sebelien, Aas. 
M. L Lindet. Compte rendu de la Commission internationale 
d'analyses au VII. Congrés snternational de chimie appliquée tenu å 


Londres en 1909. Paris 1909. 8. 


Docent Dr. Sten Konow, Christiania. 
Linguistic Survey of India. Compile d and edited by G. Å. Grierson. 
Vol. III. Tibeto-Burman Family. P. I-III. 
— IV. Mundå and Dravidian Languages. 
— VII. Indo-Aryan Family. Southern Group. 
—- XL — — — Central RR UNG 
Calcutta 1903—09. 4. 


Professor Dr. Vilh. Thomsen, Kjøbenhavn. 
Actes du quinziéme Congrés international des orientalistes. Session 
de Copenhague, 1908. Copenhague 1909. 8. 


Professor Dr. Pavel Vinogradov, Moskva. 
Oxford Studies in social and legal history. Edited by P. Vinogra- 
doff. Vol. I. Oxford 1909. 8. 


32 


Videnskabs-Selskabets Embedsmænd 
m. m. for 1910. 


Selskabets Ærespræses: 
Hans Majestæt Kongen. 


Selskabets Bestyrelse. 


Præses: Prof. Dr. H. Mohn. 

Vicepræses: Rigsarkivar E. Hertzberg. 
Generalsekretær: Prof. Dr. A. Johannessen. 

Formand 1 den math.-naturv. Klasse: Prof. J. H L. Vogt. 


Vieeformand 1 do. Prof. Dr. W.C. Brøgger. 
Sekretær I do. Direktør A. S. Steen. 
Formand 1 den hist.-filos. Klasse: Prof. O. Broch. 
Viceformand i do. Prof. Dr. A. Torp. 
Sekretær 1 do. Docent Dr. K. Nielsen. 


Komitéer m. m. 

Selskabets Repræsentanter 1 Nansenfondets Styre: 
Prot. Dr. W. GC. Brøgger, Rigsarkivar E. Hertzberg, Prof. 
Dr. J. Storm, Generalsekretæren. 

Bestyrelsen af Selskabets Fiendom Tømte: 
Prof. Th. Hiortdahl (Formand), Prof. R. Collett, Prof. Dr. 
N. Wille. 

Legatkomité for Apotheker Peder Leth Øwres Legat: 
Prof. Th. Hiortdahl (Formand), Apotheker Dr. H. Hvoslef, 
Prof. Dr. E. Poulsson. 

Revisorer: Prof. C. Størmer, Overlærer S. Henrichsen. 


Kasserer: Kvæstor M. H. Berner (1900). 

Bibliothekar: Overbibliothekar A. C. Drolsum (1885). 

Assistent ved Selskabets Kontor: Bibliotheks-Amanuensis W. P. 
Sommerfeldt (1910). 


D] 
OD) 


Videnskabs-Selskabets Møder i 1910. 


Møderne holdes Kl. 6—8 EFfterm. i Nobelinstitutet, Drammensv. 19. 
Aarsmødet afholdes 1 Universitetets Festsal. 


21 Januar . Historisk-filosofisk Klasse. 

28 Januar . . Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 

11 Februar . . Fællesmøde. 

25 Februar . Historisk-filosof. Klasse. (Forslag til Indvalg). 
4 Marts Math.-naturv. Klasse. (Forslag til Indvalg). 
18 Marts . . Fællesmøde. (Indvalg). 

8 April . Historisk-filosofisk Klasse. 

15 April . Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 

29 April . Aarsmødet. 

20 Mai . . . .  . Historisk-filosofisk Klasse. 

27 Mai. . . . . . Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 


16 September . 
23 September . 


Historisk-filosofisk Klasse. 
. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 


7 Oktober . . Fællesmøde. 
91 Oktober . . . Historisk-filosofisk Klasse. 
Å November . . Fællesmøde. 


18 November . 


. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 
2 December 


. Fællesmøde. (Valg paa Selskabets Embeds- 
mænd for 1911 m. m.). 


Forslag til Optagelse af nye Medlemmer behandles i Klasse- 
møderne d. 25. Febr. og 4. Marts og afgjøres i Fællesmødet d. 18. Marts. 
Jfr. Statuternes $ 10. 


Foredrag anmeldes skriftlig til Generalsekretæren, Adr: 
Selskabets Sekretariat, Drammensveien 19, senest Tirsdag Efterm. Fore- 
dragsholderne anmodes om at aflevere et kort Referat af sit Fore- 
drag til Mødets Sekretær, forinden de bestiger Kathederet. 


Med Hensyn til Trykning af Afhandlinger henvises til Statuter- 
nes $ 9 og Reglementsbestemmelsernes Afd. III. Endvidere bemærkes: 
1) Ingen Trykning paabegyndes, førend det fuldstændige Manuskript er 
indleveret og dets Kostende beregnet. 92) Forandringer 1 Afhandlingens 
Text, efterat denne er sat, bekostes af Forfatteren. 83) Hver Forfatter er- 
holder 50 Særtryk gratis. 


 VIDENSKABS-SELSKABET 


I CHRISTIANIA 


AAR 1910 


DA Å av Y - pe 
Ne Mationel OA 


CHRISTIANIA 
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 


A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI. 
1911 


FORHANDLINGER 


VIDENSKABS-SELSKABET 


I CHRISTIANIA 


AAR 1910 
> = 
(52 GS 
PP rddinge 
CHRISTIANIA 


I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 
A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI 
1911 


Indhold. 


Foredrag og Afhandlinger. 

No. 1. J. Lieblein. Le mot Anti pe pas R mais 
encens, oliban. (Avec 4 fig ). BE eg ot 

2. S Eitrem. Eine christliche Inschrift aus Ghios Mit 1 Taf, 

» 3. Halvdan Koht. Genesis of American Independence . 

4. S. Eitrem. Beitråge zur griechischen SS 
I. Der vor-dorische Widdergott. 


p > P. A. Øyen. Kvartærgeologisk profil gjennem frk, fre 


Tønsberg til Ekern SEN AN uret alot Sint 
» 6. Björn Magnusson AGR. Om den Ge Sturl- 
ungaprolog og dens formodede Ar om de islandske 
slægtsagaers alder. 
Oversigt over Selskabets Møder i 1910 m. m. 


Side 
1— 9 
1—11 
1—23 
1—24 
1—33 
1—30 
1—99 


LE MOT 25 ANTI 


NINDIQUE PAS MYRRHE, MAIS 
ENCENS, OLIBAN 


PAR 


J. LIEBLEIN 


(CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1910. No.1) 


CHRISTIANIA 
EN COMMISSION CHEZ JACOB DYBWAD 
1910 


P.: les produits les plus précieux et les plus caractéris- 
tiques du pays de Pun figurent les différentes espeéces d'encens, 
surtout Varbre et la résine d'Anti. Cette substance jouait le 
premier role, et sa recherche était le but principal de toute 
V'expédition entreprise par les Egyptiens å Pun. 

Mais qu'est-ce que la substance d'Anti?  Mariette åa essayé 
de trancher la question !. Aprés avoir eité Pline il ajoute: "Si 
la descript'on que Pline fait de l'encens et de la myrrhe s'ap- 
plique mieux å la myrrhe qu'å Vencens, on voit qu'en définitive 
Parbre qui produit TAna (il prononce Ana au lieu d'Anti) est 
Varbre å myrrhe, et que la myrrhe est cette substance précieuse 
dont la reine Hatshepset chargea un de ses fonctionnaires d'aller 
S'approvisionner dans le pays de sa production”. Cette conelusion 
a été adoptée aussi par d'autres savants. M. Breasted traduit 
toujours Anti par myrrh *. M. Maspero ne décide pas la question; 
il parle de la myrrhe et des arbres å encens sans en faire aucune 
distinetion 3. M. Flinders Petrie* ne parle que de green ana 
incense”, et Chabas >” ne sait pas non plus déterminer la nature 
de la gomme ou résine d'Anti. M. Erman 6 donne au mot Anti 


I Mariette, Deir-el-Bahari, Vexte, p. 17. 

? Breasted, Historical Documents, II p. 118 et passim. 

3 Maspero, Histoire ancienne, II, p. 250. 

+ Dans Å History of Egypt, W, p. 82. 

> Etudes sur TAntiquité Nistorique, p. 160. 

S Ågyptische Grammatik, Lesestiieke und Wörterverzeichnis, p. 46*. 


4 J. LIEBLEIN. [No. 1. 


le sens: Myrrhen. Mais «est bien certain une erreur, et je 
erois pouvoir lalfirmer positivement: Anti n'est pas Myrrhe, ni 
comme résine, ni comme arbre. 

M. Naville est, de beaucoup, mieux inspiré, quand il dit": 
These trees, called the sycamores of anti, are to be planted in 
the garden of Amon. They are difficult to identify; according 
to several botanists, they would be the Boswellia thurifera or 
Boswellia Cartern, which produces the incense on the Arabian 
coast and in Somaliland”. 

Je suis convaincu que M. Naville å complétement raison. 
On na qu'å comparer les arbres d' Anti dans l'ouvrage de 
M. Naville avec les dessins modernes de Boswellia Carter pour 
s'en convainere. Bien qu'on ne puisse compter sur l'exactitude 
des anciens Egyptiens dans leurs dessins, et bien qu'iils aient 
régularisé et artificiellement égalisé les particularités qui per- 
mettraient d'en distinguer les caractéres botaniques, la juxt- 
apposition des dessins anciens et modernes nous donnera, je erois, 
a conviction que IAnti était Varbre qui, aujourd'hui, s'appelle 
Boswellia Carteri ou une espeéce proche parente, ou, du moins, 
que, certainement, il n'était pas identique å l'arbre de Balsamoden- 
drou Myrrha. Pour le démontrer plus clairement je reproduirai 
les quatre dessins suivants: A. L'arbre d' Anti des Egyptiens 
d'aprés l'ouvrage dejå eité de M. Naville. B. L'arbre de Bos- 
wellia d'aprés une photographie d'un arbre vivant qui fut apporté 
de VArabie au Musée botannique de Vienne. C. L'arbre de Bos- 
wellia Cartern Birdw. d'aprés Köhler's Medizinal-Pflanzen, Band I. 
D. Balsamodendron Myrrha Nees v. Esenb. d'aprés le méme 
ouvrage de Köhler, B. I. 

En comparant Å et B on trouvera les arbres assez sem- 
 blables, å peu prés du méme aspect extérieur, plus régulier et 
arrondi, il est vrai, chez Vartiste égyptien qui voulait donner une 
belle image, tandis que B reproduit aussi correctement que pos- 
sible la nature vraie. Mais si la ressemblance générale n'est pas 
telle qu'elle ne donne prise aux doutes, il y & en revanche 


I Naville, The Temple of Deir el Bahari, UI, p. 15. 


1910.] te MOT ANTI N'INDIQUE PAS MYRRHE, MAIS ENCENS, OLIBAN. 5 


une particularité frappante qui me parait prouver I'identité. Dans 
V'ouvrage botanique le plus moderne que je connaisse nous lisons 
cette, description ": *Boswellia Roxb. Båumchen. Etwa 10 Arten 
im nordöstlichen tropischen Afrika und in Vorderindien. Bos- 
wellia Cartern Birdw. (Boswellia sacra Fluckiger, Mohr meddhu) 


Fig. Å. 


År 
$x mdr 
PB ar 


Ne 
EA 


eee 9 


rd 
på 


LIPPE ELISE 
Mn 


—Ä— 
Kr 
sø 
Pa SEE 


ed 
Kyst 

ne 

Pr 

på =P NG 

Ef 
re 

PE 

No 


Br NN 
DN, 
PIT 


L'arbre d'Anti. Deir-el-Bahari. 


mit unterseits oder beiderseits dicht filzigen, unterhalb blass- 
gelben, 7—9-paarigen Blåttern... auf Kalkfelsen in den Gebirgen 
von Hadramaut (dans I'heureuse Arabie), im Somalland auf dem 


Ahlgebirge um 1000—1800 m. an der Kiste des sidöstlichen 
Arabiens bei Merbat”. 


1 A. Engler, Die naturlichen Pflanzenfamilien, Leipzig 1897, III Theil, 
p. 246. 


Fig. B. 


6 J. LIEBLEIN. [No. 1. 


(Ge sont les 7—9 paires de feuilles (7—9 paarige Blåtter) 
sur lesquelles jattire attention du lecteur. La figure C- donne 
le plus clairement les feuilles et leur nombre; les branches com- 


plétes portent 7 paires de feuilles et au sommet une seule feuille. 


La figure B montre également 7 paires et une feuille å la pointe 
de la branche, quelquefois peut-étre 8—9 paires — les feuilles 
semblent étre fanées et ratalinées, par conséquent un peu in- 
distinctes, cependant lidentité ne saurait étre douteuse. 


Musée de Vienne. 


L'arbre de Boswellia. 


1910.] Le moT ANTI N'INDIQUE PAS MYRRHE, MAIS ENCENS, OLIBAN. 7 


Regardons enfin la figure Å. Les feuilles sont distribuées 

5 5 

de la méme maniére par paires, 7—9 paires, quelquefois on en 

voit plus ou moins, parlois on ne distingue pas bien les branches 
3 A r 9 9 

qui se sont enchevétrées lune dans lautre, souvent on peut 


Fig. GC. 


Boswellia Carter: Köhlers Med På. 


avoir des doutes sur l'exactitude de l'artisan moderne dans la 
reproduction de l'original — du moins on observe des différenees 
entre les publications de Mariette et de Naville. 

Mais autant quil est permis de juger des matériaux qui 
pour le moment sont å notre disposition, il est fort probable 


8 J. LIEBLEIN, +tN 


que l'arbre d' Anti des anciens Kgyptiens est un proche parent 
de Boswellia Carterii, en Francais Encens, Oliban, en Anglais 
Frankincens or Luban-tre, en Allemand Weihrauchbaum. 


Fig. D. 


Balsamodendron Myrrha. Köhler's Med.-PfI. 


Tout au moins il est absolument certain que I Anti égyptien 
n'est pas la myrrhe. La figure D qui reproduit Balsamoden- 
dron Myrrha Nees v. Esenb. que les Anglais appellent Myrrh, 


1910.] LE MOT ANTI N'INDIQUE PAS MYRRHE, MAIS ENCENS, OLIBAN. 9 


les Francais et les Allemands Myrrhe nous montre un tout 
autre arbre. Köfiler dit dans son grand ouvrage Medizinal- 
Pflanzen: *Die 31 Båume, welche lebend nach Theben gebracht 
wurden, und die man dem Ammon weihte, zeigen annåhernd 
den Charakter der Boswellia, keineswegs aber Aehnlichkeit mit 
dem Balsamodendron”. Je suis heureux de pouvoir citer ces 
mots d'un botaniste distingué, car ils confirment I'opinion que 
jai eue sur cette question depuis longtemps. 


Christiania 30 Mars 1910. 


Imprimé le 31 Mai. 


EINE 
CHRISTLICHE INSCHRIFT 
AUS CHIOS 


VON 


S. EITREM 


MIT 1 TAFEL 


(CHrISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1910, No: 2) 


CHRISTIANIA 
IN KOMMISSION BEI JACOB DYBWAD 
1910 


D. marmorne Platte, die die folgende Inschrift trågt, wurde 
mit anderen Åntiken zusammen, die in den Verhandlungen der 
hiesigen Gesellschaft der Wissenschaften fir 1909 Nr. 9 ver- 
öffentlicht wurden, nach Kristiama im Jahre 1870 gebracht. 

Die simmtlichen Gegenstånde waren ein Geschenk des Herrn 
Consul SPIEGELTHAL zu Smyrna an die norwegische Universitåt. 
Auch diese Platte befindet sich zur Zeit im Kunstmuseum der 
norwegischen Hauptstadt. So viel ich weiss, ist die Inschrift 
noch unpublizirt. Es könnte allerdings der Fall vorliegen, dass 
sje in irgend einer, mir unzugånglichen griechischen Publikation 
veröffentlicht wåre ehe sie an dem jetzigen Aufenthaltsorte 
anlangte. Aber Herrn Professor Laurent, dem vorziiglichen 
Kenner der byzantinisehen Insehriften, dem ich einen Auszug 
mitgeteilt habe, ist sie unbekannt. Deshalb glaubte ich, dass es 
eben jetzt, wo man ein Corpus inseriptionum christianarum plant, 
von Bedeutung wåre, den Kundigen den Inhalt dieser, allerdings 
ganz spåten Inschrift zur weiteren Prufung vorzulegen. Mon- 
seigneur DucHesng, dem Direktor der französischen Schule zu 
Rom, bin ich för eimzelne Bemerkungen zu lebhaftem Dank 
verpflichlet. Herr Amanuensis Mörca hat mir einen guten 
Abklatsch besorgt. 

Der etwa 1,10 m. hohe Stein war mm vier Stiicke zerbrochen 
und wieder zusammengefiigt worden ehe er hier ankam. Er war 
offenbar zur Aufstellung an heiligem Orte bestimmt. Die Kehr- 
seilte ist roh gelassen. Die Inschrift selbst macht mit ihren, 
vom Hintergrunde klar hervorstehenden Buchstaben einen stalt- 
lichén, man möchte fast sagen dekorativen Eindruck. Derjemge 


Å S. EITREM. [No. 2. 


der sie herausgemeisselt hat, wird nach den besten Vorbildern 
gearbeitet haben, wie ein Blick auf die Schriftzige und die Liga- 
turen lehrt. Die Ligaturen sind die bekannten: va, te, To, TO, At, 
OT, O% OTN, OG, UIT, 1tM, 110, UO, 04, VO, 718, ÅN, ÅÅ, yut, tll, LUV, 
un, vn, av, &, Ev, ov. Von Körzungen kommen vor: x mit nach- 
gehångtem Querstrich (= xai), zve (= vors) und uov (= uorn). 

Die einzelnen Wörter sind durchgehends mit Accenten und 
Aspirationszeichen versehen. An Interpunktionszeichen giebt es 
auch keinen Mangel. Allerdings gebricht es dem Schreiber be- 
denklich an den nötigen orthographischen Kenntnissen. Auch der 
Metrik gegentiber muss man die Anforderungen bedeutend herab- 
stimmen. Es werden gebraucht: jambische Zwölfsilber, elegisches 
Versmass, Hexameter und jambisches Trimeter. Der holperigen 
Metrik sucht der Dichter durch eingeftigte ye, de und sogar te 
nachzuhelfen. Aus der håufigen Verwendung guter epischer 
Wörter und Wortformen möchte man gerne eine mehr einwand- 
freie Verwendung des epischen und elegischen Versmasses ver- 
muten. Allein von der spåthellenischen Renaissance spirt 
man nur den guten Willen, wenn auch der brave Chiote sich 
sicherlich als em Landsmann und Standesgenosse des blinden 
Singers, als ein Schiler der sog. ,Schule Homers*, geföhlt hat. 
Ein feierlicher, klassischer Ton wird angestrebt, aber die Sprache 
schillert zwischen klassisehen Reminiscenzen und modernem 
Sprachgebrauche. — Ubrigens muss man es recht oft im Unge- 
wissen lassen wieviel auf die Rechnung des Dichters kommt, 
wieviel der Schreiber verschuldet hat. 

Was endlich die Zeit betrifft, wird uns in der Uberschrift 
des letzten Gedichtes ein festes Datum gegeben, der 15. April 
1758. Damit ist doch mcht gesagt, dass alle Gedichte zur selben 
Zeit entstanden sind. Das letzte Gedicht mag fir eine Kirchen- 
feier am erwiåhnten Monatstage gedichtet sein, oder das Datum 
mag, an diesem Platze, die Zeit als die Inschrift fertig herge- 
stellt war, angeben. dJedenfalls haben wir hier einen terminus 
ante quem. | 

Diese Erzeugnisse der mönchischen Muse geben einen inter- 
essanten Beitrag zur Geschichte det chiotischen Klöster. Sie 


1910.] EINE CHRISTLICHE INSGHRIFT AUS CHIOS. a) 


zeugen von der lebhaften Verbindung der Iberer auf der Athos- 
halbinsel mit den auf Chios ansåssigen Bridern, zugleich auch 
von der festgewurzelten Religiositåt, die die Insel immer ausge- 
zeichnet hat. Als Fustet pe CouranaEs sich da in den fiinfziger 
Jahren aufhielt, zåhlte das Dorf Pyrgi allein 80 Kirchen, von 
denen 30 innerhalb der Stadt, 50 in der nåchsten Umgebung 
lagen. Die Bedeutung des Klosters Neamoni, fir die Lokal- 
geschichte wie för die kirchliche Kunst gleich hervorragend, sei 
auch als ein gutes Beispiel erwåhnt. 

Die Gedichte werden durch einen und denselben Gedanken 
zusammengebunden: Rettung aus der Noth. Die Insel wird 
von allerlei Plagen, Krankheiten, Regenmangel und Erdbeben, 
heimgesucht (L. 26). Wird sie auch von Feinden bedroht? Viel- 
leicht wird etwas Åhnliches mit dem g7uc dovimov angedeutet. 
Und man denkt an die schöne Insel, die 1307 durch tirkische 
Seeråuber verwiistet wurde, die spåter durch Sultan Bajesid I. 
gegen Ende desselben Jahrhunderts dasselbe Schicksal erlitt, die 
erst unter der Herrschaft der Genoesen einigermassen aufathmete 
und seit 1566 den Tirken gehört — den Tirken, die im Jahre 
1822 eine in der Weltgeschichte wohl unerhörte Rache an den 
freiheitsliebenden Einwohnern nahmen. Man erinnert sich auch, 
anlåsslich der øeouoi (ebd.), des grossen Erdbebens von 1881, 
wovon man noch deutliche Spuren sieht. Fine Schilderung der 
natiirlichen und geschichtlichen Verhåltnisse giebt FusteL pe 
(COULANGES in seinem geistvollen Artikel, Missions seientifiques 
et littéraires B. V (1856), vgl. Cart Horr in Ersch und Gruber's 
Encykl.; Art. Giustiniani und KrumBacHer Gr. Reise. Weitere 
Literatur bei Pauly-Wissowa, Art. Chios. 

Jedes Gedicht wird durch eine dariiber stehende Angabe der 
metrischen Form, des Anlasses und des Sprechenden eingeleitet. 
Auch die Zeit der Abfassung oder Vorfiihrung (vielleicht auch 
die zu gebrauchende Melodie?) wird einmal angegeben, L. 23. 
Die Zeichen L. 20 mögen Kiindigere deuten. 

Zunåchst gebe ich eine genaue Abschrift: 


1 


2. 


11. 


12. 


13. 


14. 


S. EITREM. 


[No. 2. 


p) , Y , , Lå 
Eriyoauna tauBisov elg tyv «ata tv Xiov åyiav etaova Thv 
IE 27 - 3 , - DEN, 

E& I1pnowr uovne &x OOTWINOV TIE ELKOVOG. 

N N n ” r b , 
Etxov &y0 mého tyrne, Xlot, pikot, yevrnoaong varobg Maoing 
TOV A6yov, 

pI n p) , N 
ouereny Å érveprpe Werdad eig Uuntéoav, uovn ”Tknew» % 
ayav oepasuia. 
, c AED - N 
EteQov m0wixov, 84 m000WOV TNS Iavaylag, sTaparverin 


på , 
Ertayyehla. 


3 , pr J ov r , n 
de ot 04, Xiot, nÖE sapomor dpauerte pikor, 
, - ” 7 , 
eixovt uoro. uarnv govioraw Eoyuadr unye 
” y pl - 
torouevor å oÅedoov svavokng te meyor. tå dpåsar 
” , p) ” ” 
mtoyos Eywy 107008, WTUDL, KATAPLYLOV TE 


TOIG YE KATAPELYOVOL OGW mEPvra * Japid eier 


p 


d hl by DSD ete p) DE c - på 
«OOWOYNPW, Lage, x Uldrov omatt wovsw (sic) 

p) , æ 3 , , P N N p car 

evdpoovryr dmoorn uradw, Faua nat oOL. WMOTNEO, 
ao0yrtov tehédnve ahoyov, x Ehéovs åua unTnOE, 

»r = ” C > r) PG ” 

7TQO0VGTAUAL HOLO TOKW, OG ExEL Ti YE MOLO PikNger, 

ovg &pikmoa Xiove uyav, vyrnedur svarravag, 

theog åQ &heolar sepvue, swavv de pilndus, 

owuarea bwrrow, aa x ap Adov wunas Eyeioet. 
Cr. C ar ” p Lå p) , 
Etepov nowelsyeiov, TveTQuotLyu, EVNENKUULOV, En 11Q0GWITOV 
TOU T7COLMTOV* 

Katavvvyeig S'Arcohov, Ilehorovv;ørog Eee, 

, pl) p) r I ta FÅ ! 

uvnuns ovd vying AL .. tade måker, 

p n DYD r p , bl 

etdpoøvrne ve x ukeatoning E0yuarta se0 oVTa, 

evyea 116 Maoms &4 øéhaog Å ayhkad" 

evayeg &x voLGÖOG Basikniov EVNOG ENOVONS, 


HTG årnuosbyyv NAV» bmatovaa, 


1910. 


15. 


HEG) 


LUT 


18. 


po 


22. 


23. 


24. 


26. 


27. 


28. 


opea xe wovier meoLwoL I ovg Epiinae, 


poltEN» oLTroPOOWY, EVTEREag TE Xiovs. 


"AAN tyed woneg &yor Oaua mavreg UQ LYPOTE YETOUC, 


LL » bl A ” 
TÅQOTNY OTOUÅÉNE UOU TE ÅLOTOUEVOL, 

Cc N , p p) på -” aq , C - 
Wg O&, LOTNN EVTEBEWY, HÅVIL PETGAOVTES NULWDV 
Åos0uévwr, déønota mauuedéovr. 
”HOE ye senåavreg 7 avadouer toloryv 
deArov, eig «idtov åhextogins x EvdOGuYNG, 
c r r ri Cr (då v 7 
izéorov Maoins y&0ug, Vurov ua TE Kal UNUNV, 


Å 1Q00GYOC Nua doviruor Vroakéus. 


Cr. (4 aP ” - » od c 7 på 3 
EteQov nowixov TIE Oolaodouns væournua. TOV AVTOV. 


Kvo 4ovvoiowo Xiov & ieQaoxovrTog uer 
"Høatas 6 vrng ve uovr åvenaivioe thvde, 

tro Tivov velédwv; IBéowr då st00NyOuEVOG TE, 
al HaTEntÅÅvre masar Idtare te duravac. 
"Erteoov tauBrirov, dlortya, og &% TQOGNMTOV TOY 


, , —/— FE 
uévor. IHMNOHA :- * AVNH åmnoikiov tå > 


Kaueg nvoin Öovhor såkhuuer oé0, 
onv & evorhaygvinv Ode Aooasd nxouer. 
Ilknying sal yao dewvoror On aurhaxi, 
to Jeiov auuag mv I aua ties. 
G - 2) 2) p Y - C 
Åtuoig TT tvouBolyg TE nal oELGUDIG kua 
uÅhovør te svÅetororor Gaverv attiorg 
3 Lå PU pe Lo ” [å 
Asa hvais oais, yhvavratn Maoin, 
Cr c - å p) ” , / 
tÅetov nuiv oo0v å anéoyasor yovov. 

N N ” p) p) E; ! 
Meytota ual yao 1a0 &uelvy EGTL OL, 


16z0g te dvvauig te untne WE E0.:- 


= ZOPIIAHNS $ 


7TQ000E0X0- 


8 S. EITREM. [No. 2. 


1. Gedicht. Dies wurde durch ein heiliges Marienbild, aus 
dem iberischen Kloster der Athoshalbinsel den Chioten zur Hiilfe 
geschickt, veranlasst: ,Ihr Chier, Ihr Freunde, ich bin das Bild 
der heiligen Maria, der Mutter des Heilands (yevrnocdong vor hoyov 
zarote), und das hochehrwiirdige Kloster der Iberer hat mich 
euch zugeschickt, um das Land zu sehitzen". Die Anordnung 
der Gedichte ist somit ganz logiseh: das Bild selbst spricht 
zuerst iiber ihre bedeutsame Ankunft, dann Maria, der Dichter, 
die Gemeinde. Dazwischen schiebt sich Nr. 4 öber den Wieder- 
auflbau des Klosters, das das Bild gehaust hat, em. Das Bild 
steht in der Mitte, ihre Bedeutung mag auch die Restauration 
des Klosters veranlasst haben — die hat gewiss auch einmal 
die Niederschreibung, die wir vor Augen haben, hervorgerufen. 


2. Gedicht. Die Panagia, die auf dem Bilde dargestellt 
ist, wird selbst sprechend eingefiihrt. Die Sprache macht, wie 
die Inschrift jetzt lautet, die grösslten Schwierigkeiten. Weder 
Grammatik noch Sinn scheint im Ordnung zu sein. Und doch 
giebt es im all dem Wuste schöne Edelsteine, erhabene Gleich- 
nisse. y»Laufet zu meinem Bilde, Alle die euch umsonst mit 
irdiseher Tåtigkeit abquålet(?). leh bringe Hilfe, ich gebe Ge- 
sundheit fir immer denjenigen, die mich erblicken. Ich bin die 
hilfreiche, ich bin die gnadenreiche —- wie eine Stute dem Fiillen, 
wie eine barmherzige Mutter den Kindern gegeniiber! Ich liebe 
die Chier die mich lieben — und der grosse Gott ist gnådig, 
wenn man Barmherzigkeit öbt [so auch wenn ich Firbitte får 
die Chier einlege] — er macht die kranken Glieder wieder gesund, 
er giebt dem Toten Leben*. 

Die Mutter Gottes bringt eine gute Botschaft und stellt eine 
heisse Aufforderung zugleich, staouatverian &cayyeha. L. 5: Die 
zåpoowot hier einfach ,Fremde*. L.6: Foyuas, wie unten L. 13 
toyuarta, = ep. und lyr. E0yaoua. L.7: torzoueror statt tovxo- 
ueoot.* Wohin das oåe9oov gehört, ist unklar, als Acc. des 
Inhalts zu rovyouerot, oder was sonst? Statt scavwång, st. v000g 
(neugr. ,Pestilenz, Seuche*), wird fehlerhaft zzavoång geschrieben. 
Iodw fållt auf, st. ;703og oder zto0n, sein Gegenstand der Sehn- 


1910.] EINE CHRISTLICHE INSCHRIFT AUS CHIOS. 9 


sucht*, nach -cer90?  L.8: evdooovrn, vgl. donorosvvn bei Hom. 
»Dienstleistung*, also ,Hilfe*. Wie ehemals zur Kupferschlange 
in der Wiste sollen die Schmachtenden zur Panagia ihre Zu- 
flucht nehmen, zu ihr aufblicken. Vgl. Ps. 51,8 i. 


3. Gedicht. Der Dichter spricht, er betet und er lobt, ein 
evyeynouror. So beteten ja auch die antiken Menschen. Die hlg. 
Jungfrau ist gekrönt worden, die heilige Dreieinigkeit hat ihr die 
hohe Wirde erteilt, ,Immer stellt sie die Glåubigen in allen 
Gefahren sicher, immer nimmit sie sich der Christen, insbesondere 
der Chier, liebreich und gnådig an, sie bewafinet sie auch 
gegen alle drohenden Gefahren*. Deshalb missen alle eifrig zum 
Erschaiffer der Welt in folgender Weise beten: ,Höre uns, Gott, 
hoher Herrscher der Welt, die wir. jetzt beten, die Gemeinde 
aller Frommen*. Und der Dichter fåhrt fort: ,Dies Gebet wollen 
wir aufschreiben und die schönste Aufschrift dem Gotte auf ewig 
und immer weihen — zugleich ein Ehrengeschenk und eine 
demiitige Bitte an die Panagia, ein Hymnus und ein Denkzeichen 
zugleich. Denn Maria vermag in aller Schnelligkeit den Tag der 
Knechtschaft herbeizufihren!* 

L. 12: xatavrvyeig statt xatavvyeig (bei Procl. CP. 692 c nach 
Sophokl. Lex.) = xatavvooer ,hef bewegt zu sein, zu bereuen 
oder zu schweigen*. Bei der holperigen Sprache bleibt hier 
- vieles dunkel. Nennt sich der Dichter (oder der Dichtermönch) 
einen Peloponnesios, und ist Apollon der Gott der uvnuoovvn 
und der vyieta zugleich, oder was sonst? L. 18 &ålextooin 
gehört zu einem åÅ&two — bei Pindar steht ååextno , Helfere*. 
L. 14 etzog wird auch von der Finsegnung, consecratio, ge- 
braucht — auch hier ist die Panagia einer höheren, heiligen 
Wirde teilhaft geworden. Und die hlg. Jungfrau schenkt zu 
gleicher Zeit Gesundheit (æztnu. ,Unverletzheit*) den Kranken 
und bewaffnet die Schwachen, weil sie die um Hilfe Flehenden 
liebt. Wenn man den Ausdruck hier mit dem pe dovhtxov 
L. 19 verbindet, dann möchte man hier auch einen Hinweis auf 
kriegerische Verwickelungen finden. Man denkt gerne an die 
Tårken oder Piraten "berhaupt. Die Benennung der Christen 


10 S. EITREM. 


[No. 2. 


als xo:ør0fpo00: könnte dann sehr leicht durch den Gedanken an 
die unglåubigen Gegner hervorgerufen sein. L. 15: worton (Hom., 
jon.) = oåton passt hier, von der Gemeinschaft der christlichen 
Bruder gebraucht, vorzuglch. L. 16: vw00e Hom.,, ,in die Höhe*; 
öroakévs auch ep., »elfrig*; zxiaotns creator. L.17: øvørnue 
» Verband, enge Zusammenschliessung*. æøzovteg gehört zum 
Subjekt des vorhergehenden &«yete. «<é0nota sauuedéor, vgl. 
Cram. Anecd. Par. IV 335 åa «va sauuedéov und hier oben 
L.9 vynédor marravas. L. 18: åoioty déåtog vom heiligen 
Wunderbilde oder, vielleicht besser, von der Inschrift selbst, die 
jetzt, im heiligen Bezirke aufgestellt, als eim dauerhaftes åvadnua 
von der Hilfe Marias auf alle Zeiten zeugen soll, sie ehrend zu- 
gleich und sie lobend — i) zco000åyo0vøa hua dovirnov Or0GLEME, 
bei Hom. nur dovåtov nuao. 


4. Gedicht. Der Priester (9vryg, klass. 9vto) Hesaias 
hat zu der Zeit, als Dionysios Bischof (ieoæoyns) auf Chios war, 
das Kloster neu aufgebaut und verschönert, Alles auf eigene. 
Kosten. 

L. 22 åmb vivov teåédwr, d. h. aus der Insel Tog, Tinos, 
herstammend, jetzt Vorstand der iberischen Mönche. Der zro0nyov- 
mevos (z. B. Basil. III 880 A) = nyovuevog eines Klosters. Wir 
miissen uns wohl die Sachlage so vorstellen, dass dies iberische 
Kloster auf Chios das heilige Bild als Geschenk eines iberischen 
Athosklosters bekommen hat. 


5. Gedicht. Das Gebet der um Mitleid und Hilfe Flehen- 
den, der z900e070wev0t, an die Panagia: ,Auch wir sind deine 
Diener, habe Mitleid mit uns! Wegen unserer schweren Sinden 
sucht uns Gott mit Unglöck heim, er måht uns unbarmherzig 
nieder: wir hungern, es dorren die Felder, die Erde bebt — der 
Tod wartet uns auf allen Wegen. Bete Maria, gute Maria, får 
uns, stimm deinen Sohn gnådig! Er gehorcht ja Dir, denn deine 
Macht ist gross — Du bist seine Mutter!* Ein einfaches 
Gebet, aber aus innigstem Geftihle gesprochen! 


1910.] EINE CHRISTLICHE INSCHRIFT AUS CHIOS. 11 


L. 24 etonhayyrin »Mitleid*, evøriayzvog N. T. ,mitleidig*. 
Miosasdnxouev — etwa Mosasdar nxouev ,Wir kommen hierher 
um zu beten*. L.925 sånyin Schlag, Unglick. ”Aurhauin Fehler, 
hier Sönde. Eigentlich sollte es lauten zånyins ydo ai Å.Ö. å. 
to Jeiov vom Gotte der Christen, passt ja zum feierlichen Ton 
des Gebetes. auav: das schöne Bild wurde durch die Erwåh- 
nung der Felder veranlasst. L. 26 Savetv aitiwos ,den Tod ver- 
ursachend* ist gewagt. L. 27 åreoyalw = klass. åreoyåterdan, 
reddere. 


Gedruckt am 30. Juni 1940. 


Vid. Selsk.s Forh. 1910. No.2. 


lett STERG) 
Je 
COCSC : 


10 
6 INGEN een 
oHENON- AkmNokas «ørnen en Ån 7 
Cui AE endr XRII OnBe ni OR 
& TANNER H TOSEION AMAG- MANG 
o HIGTANOMBELG TER CSCHOIG 
k Ker MTÄCGAG rav kV TAS AP 
VER FAK NPF ERSNO E GICNN 


a Få 
GS 


GENESIS OF AMERICAN 
INDEPENDENCE 


BY 


HALVDAN KOHT 


(CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1910. No. 3) 


EE 


KRISTIANIA 
ON COMMISSION BY JACOB DYBWAD 
1910 


Paper read before the Christiania Society of Arts and Seienees, 
February 25, 1910. 
Fremlagt 1 den hist.-filos. Klasses Møde 20de Mai 1910. 


A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI. 


ll this paper I propose, in å general way, to discuss two 
questions: Why did the American Colonies rebel against Eng- 
land? Why did their Revolution prove successful? 

While these questions have, usually, been discussed inde- 
pendently of each other and have met with extremely varying 
answers, it is the purpose of this paper to show the essential 
identity of the two problems. 

Most English and American historians agree that the Colo- 
nes had real grievances against the English government. The 
ordinary way of presenting the case may briefly be said to be 
this: America was right, England wrong. And still we often 
see expressed an opinion that may be roughly summarized in 
the sentence that the Americans came off victorious because 
they were fighting for that which was right. 

The modern historian is not primarily concerned with the 
question of moral or legal right or wrong in å given historical 
conflict. His task is to grasp the motives, the underlying forces 
of events, and as far as the American Revolution is concerned, 
we shall see that the course of action of both parties was 
natural and well founded; both of them pursued a policy which, 
according to their antecedents, was the only one they could be 
expected to follow. The contest was not one between right and 
wrong, but one between two different points of view, both of 
wbich were, in their own way, fully justifiable. 

The American Revolution was, essentially, an economic 
conflict; the chief questions involved were economical ones. 


4 HALVDAN KOHT. [No. 3. 


We cannot, therefore, explain its course without asking primarily: 
what kind of economic society prevailed in England and America 
respectively ? 

Until the end of the eighteenth century, the government of 
England was entirely in the hands of the landlords; the interests 
of this class were predominant in the politics of the country. 
Under Queen Anne, there was carried å law making the pos- 
session of a certain amount of landed property an essential 
qualification for members of Parliament, and that law continued 
unaltered till 1838. The nobility formed the House of Lords; 
it nominated the members of the House of Commons; the modern 
cities were very inadequately represented in this latter assembly. 
The sway of the ruling class was, in reality, very lttle affected 
by the transfer of power from one party to another. The 
Whigs who controlled the government during the whole period 
from 1715 till 1760, were, according to Lrcky, supposed to be 
principally the representatives of the commercial interests and of 
the middle classes; but Lecky himself at the same time admits 
tbat they sought to check every reform that could arouse oppo- 
sition and made it å great end of their policy to humour and 
coneiliate to the utmost the country gentry, thus maintaining å 
government conservative in the true sense of the word. The lines 
of party division were blurred and confused, people being ranked 
as Whigs who, at other times, would have been enrolled among 
the Tories, and it was indeed personal factions rather than 
parties divided by principles that fought for power. 

The economic policy of a society governed in that way could 
not fail to take its ideals from the age of Natural-Oekonomie. 
This was the Mercantile System, which, actually, sought to 
restrain rather than promote the exchange of merchandise. The 
purpose and principle of government was to make each nation 
as seli-sustaining as possible; 1t was thought best for å nation 
to buy nothing from foreigners, only selling its own produce and 
getting hard cash in return. 


1 Å History of England in the 18. Century, I. 473; IL. 464. 


1910.] GENESIS OF AMERICAN INDEPENDENCE. D 


Applied to the colonies, this system would aim at making them 
enter into the commonwealth as an integrant part. Each country 
elaimed to reserve for itself the commerce with her colonies. 
It was the central government that, in some way or other, 
backed up most colonial establishments, and the public object 
of these was to put national production in the place of foreign 
import; by various measures — monopolies and privileges, duties 
and navigation acts — the government strove to confine colomal 
commerce to the mother country. 

It was inevitable that the more the colonies developed, the 
more should they feel such commercial restrictions intolerable. 
By necessity of nature, they graduaily grew into new economic 
units, and their economic interests, from the very first, were 
based on foundations different from those of the old countries. 
From the outset,-the principle of self-sustainment was set aside 
as far as the colonies were concerned, their object being not 
to suffice to themselves by their own yield, but to apply them- 
selves to merchandise that the mother country stood in need of, 
and become the outlet for her surplus production. Their very 
existence was å breach in the system of Natural-Oekonomie; 
the exchange of goods, commerce, was vital to their welfare. 
Inevitably, therefore, their policy would be not mercantilism, 
but free trade. 

The conflict of interests which, in this way, arose between 
the mother country and the colony, made itself felt within all 
the colonial empires of the eighteenth century, more forably so, 
however, in the British empire than anywhere else. Indeed, one 
of the British colonies, for a long time the most populous ot 
them, New England, far from being established by public sup- 
port, was on the contrary founded in defiance of the home 
authorities, and the natural resources of this colony prompted 
her to compete with English production rather than supplement 
it. Now it may be said of all the British colonies that they had 
a population which, contrary to all other colonists, were trained 
from home in the art of self-government, not so much by the 
parliamentary system of England as by all the different forms 


6 HALVDAN KOHT. [No. 83. 


of local government in English towns and parishes. The English 
colonies, then, not only had the same grievances as other colo- 
nies, but, atthe same time, were in å better condition to put their 
grievances into acts of rebellion. 

Such were the cireumstances that formed the general back- 
ground of the American Revolution. It must not be supposed 
that the English colonies were the objects of any particular kind 
of oppression; on the contrary, they were in many respects 
more åree than others. The truth is that we find two opposite 
economic systems which were bound to come into conflict with 
each other, unless one of them would yield. To put it briefly: 
it was commercial society set against agrarian society. 

This is very clearly illustrated by the course of the Revo- 
lution. 

The open conflict between England and the Colonies began 
in 1760, the very year when the all-powerful Whig ascendency 
was broken; but this change did not introduce any new prin- 
ciples into the colonial policy of the country, and, in reality, it 
was Whig ministers who took the initialive of those regulations 
that roused the opposition of the Americans. Indeed, the very 
man who, before long, was to be identified with the cherished 
ideal of the Americans in their jubilant cry *Prrt and Liberty”, 
the very same man, in 1760, rigorously enjoined on them the 
prohibition against the illieit commeree of the Colonies with the 
French West Indies: and GEORGE GRENVILLE, in the years 1763 
and 1764, undertook to enforce the practical measures to stop 
the American smuggling. As a matter of fact, it was this fight 
of the government against smuggling that first rallied the Ame- 
ricans to what proved to be their struggle for independence. 

Å recent American historian of the highest standing, Mr. 
Henry Apams), has asserted that *Americans were the profes- 
sional smugglers of an age when smuggling was tolerated by 
custom”. All facts tend to confirm this statement. Even the late 
Mr. Bancrort who could not justly be aceused of finding faults 


I History of the United States of America (ed. of 1909), I. 389. 


1910.] GENESIS OF AMERICAN INDEPENDENCE. 7 


with the Americans, admits its truth, although, at the same time, 
he is of opinion that whenever his fellow-countrymen smuggle 
they are quite justified in doing so. In reality, the smuggling 
was the expedient that the Americans were forced to adopt, when 
they would not submit to the restrictions that the commercial 
regulations put upon them. Merchants and customs officers fra- 
fernally divided the gain from the unlawful imports; it was cal- 
culated that of such articles as sugar and molasses, wine, fruuts, 
and tea, nine tenths were smuggled into the North American 
colonies. The smuggling of molasses especially was of great 
importance to New England, because it constituted the real 
basis of the greatest manufacture of the colony, the rhum distill- 
ing; thus, the liquor interests, at all times very strong, were 
among the foremost commercial interests that the Government 
struck at in their fight against smuggling. 

It is true that the American opposition assumed the form 
of a struggle against taxation without representation, and the 
conflict about this principle is essentially associated with the 
Stamp Act of 1765. But it is equally true that the revolutio- 
nary contest had begun before that act was passed. 

The chapter of Bancrort's History relating to the first 
general rising of the colonies in the year 1764 is headed *How 
America received the plan of a Stamp Act”, and, actually, the 
Government, as early as 1764, had announced that they intended 
to propose such a duty. But the actual protests which, during 
that year, poured in from the Colonies, scarecely contained a single 
allusion to the stamp duty; in all of them, the commercial 
regulations were the chief theme. ; 

It was the Sugar Act of 1764 that the Americans were 
protesting against. This was, in reality, no new law; 1t was 
nothing but the old Sugar Act of 1733 with some amendments, 
none of them importing any radical change of principles, but 
all of them aiming at the reduction of the gain drawn from the 
smuggling of molasses. It was impossible for the Americans to 


I History of the United States, Vol. V, Chapt. X. 


8 HALVDAN KOHT. [No. 3. 


complain openly of such restrictions of the smuggling traffic; 
they found, however, åa ground for protesting against the new 
Sugar Act in the fact that it plainly announced as its purpose 
to provide å revenue for the British treasury. 

It was, indeed, å financial need that compelled the Govern- 
ment to try to prevent smuggling, and just the same need led 
them to impose the stamp duty. The war with France had 
doubled the debt of the Empire and had increased the amount 
of taxation in England by millions in the year. The war was, 
in part, carried on in the direct interest of the American colonies, 
and it could not seem in any way unreasonable to shift part of 
the burden on to them. 

Ås a weapon against the Stamp Act the Americans invented 
the well known theory of external and internal taxes: they were 
willing to pay such taxes as incidentally came out of the regu- 
lation of commerce, but they would not be taxed for revenue. 
The difference was a purely artificial one, equally untenable 
from the point of view of practical administration and from å 
legal point of view. Nor was it maintained in the contest about 
the Sugar Act of 1764, still less in the conflicts about taxation 
after the repeal of the stamp duty. 

The inherent logic of the circumstances forced the Amer:- 
cans to extend their demands until they aimed at nothing less 
than liberation from all taxation without their own consent. 
Indeed, since the power of taxation was only a part of the 
legislative power of the British Parliament, the consequence would 
necessarily be: no legislation without representation! 

Such a demand was in its very root åa revolutionary one. 
It was not the Americans solely who were without any repre- 
sentation in the British Parliament; by far the greater part of 
the British nation in England herself did not exercise even the 
slightest degree of influence upon parliamentary elections. When 
Jonn HamPDEN, of revolutionary fame, refused to pay the ship- 
money imposed by the royal will upon the whole country, he 
did not do so because he had not, directly or through his repre- 
sentative, taken any part himself in the tax, but because the 


1910.] GENESIS OF AMERICAN INDEPENDENCE. 9 


representatives of the nation, the Parliament, had not consented 
to it. It was asserted as English constitutional law that the 
constituents cast their vote for the whole nation, not only for 
the non-voters in England, but just as much for all citizens and 
subjects of the British empire, consequently for the colonies as 
well. The Parliament was an imperial institution, not merely a 
local one of Great Britain; it passed laws and granted taxes by 
legal authority for the whole empire. 

If the Americans were not disposed to bow to this autho- 
rity, they could only take their stand upon the revolutionary 
idea of the inalienable sovereignty of the people *, an idea which, 
actually, leads direct to the modern political princple of universal 
suffrage. In reality, you will find such å statesman as BENJAMIN 
FRANKLIN giving his adhesion to what he described as å good 
Whig principle, namely that nobody is free who is not å voter *. 

Politically also, then, the general tendeney of American deve- 
lopment was diverging from English standards; it goes without 
saying that this tendency was due not only to the economic 
contrast to England, but to the very construction of American 
society. 

The British Government, in 1766, had been compelled to 
repeal the stamp duty as impracticable, and they strove to recon- 
cile the American opposition. The cause of their failure was, in 
the opinion of Lecky >, that from this date the English govern- 
ment of America was little more than a series of deplorable 
blunders. I cannot accept this view. I see no virtual difference 
m English colomal policy before and aller 1766. The British 
Government continued the course they had followed for cen- 
turies, managing the affairs of the colonies with a view to the 
real or imaginary advantage of the mother country. But this 
course was the very one calculated to stir the Americans to 
rebellion. America was obliged to break the old colonial policy 


1 Bancrort (ed. of 1861), VI. 44. 

? Writings (ed. by Smyrna), X. 180—131. Cp. American utterances from 
1766, Bancrorrt, V. 441—443. 

> History of England, II. 349. 


10 HALVDAN KOHT. [No. 3. 


and was determined on doing so. The economic life of America 
contained a revolutionary force that must logically lead to open 
rebellion against conservative England. 

Qnce more the agrarian interests proved to be opposed to 
the commereial interests. In 1767, the Parliament adopted a 
reduction of a shilling in the land tax, praclically equivalent to 
a reduction from 4 to 3 percent; in the debates of the House 
the question was treated as one arisen between the Americans 
and the landed interest of England, and it was generally thought 
that the passage of the bill must bring in its train å tax on the 
colonies, 1. e&. on commerce*. This actually happened in the 
same year, the import duties in America being increased. 

The conflict that arose about these duties, which in no way 
whatever exceeded what the Americans themselves until lately 
had asserted as absolutely legal, led direct to the declaration 
of Independence of 1776. From the outset å conflict of economic 
interests, it quickly developed into a political conflict and, step 
by step, dissolved the union between Great Britain and her old 
American colonies. 

If you read the Declaration of Independence in the light which 
this view throws on its historical background, you will find that 
It gives å nearly complete explanalion of the causes of American 
rebellion. In point of legal argumentation, the Declaration is a 
very weak document, and it does not prove its thesis that the 
King, by repeated injuries and usurpations, had endeavoured to 
establish an absolute tyranny over the colonies. Indeed, none 
of the alleged usurpations can justly be said to go beyond the 
constitutional prerogatives of the King, half of them were nothing 
else than the accepted colomal policy of two centuries, and the 
worst injuries mentioned were merely the defence against or the 
retortion to rebellious action in the colonies. Nevertheless, the 
Declaration of July 4 tells the story of the Revolution very 
plainly; it shows how the old colonial policy began to stir up 
a spirit of opposition, — how the colonial legislatures, in putting 


1 Bancrort, VI. 59. 


1910.] GENESIS OF AMERICAN INDEPENDENCE. f1 


up å demand for supreme power, met with resistance on the 
part of the Government at home, — how the Government, in 
order to enforce their will, made the judges dependent on royal 
pleasure, erected new offices, and kept a standing army in the 
colonies, — how such measures still more exasperated the colo- 
nists and stiffened their resistance, — how, then, the Parliament, 
shrewdly mentioned as fothers”, stepped in with *acts of pre- 
tended legislation”, aiming at subduing the pretensions to home- 
rule by means of military, judieial, commercial, and legislative 
compulsion, — and how, at last, the conflict of constitutional 
powers irresistibly grew into war. Political theory developed in 
the train of facts, and revolutionary action, by making use of 
old English political philosophy, was able to give herself an 
appearance of legal procedure |. 

It is not possible to throw the responsibility for the conduct 
of England towards America upon any particular political party. 
All the decisive resolutions of the Parliament were passed un- 
animously, or nearly so, and the whole ruling class, whether 
Whigs or Tories, is to be held responsible. 

That 1s not to say, however, that the conflict was down- 
right one between England and America. On both sides there 
were parties which alfford an additional proof that the confliet, 
at bottom, was one between two systems. 

Bristol and Nottingham, in 1774, elected members of Parlia- 
ment on å platform of concessions to the Colonies. The citizens 
of London, in 1775, applied direct to the King for putting an 
end to the war measures against America. ÅpaMm SMITH, the 
great advocate of å new economic system, in the spring of 1776, 
denounced the entire colonial policy of England as *illiberal and 
oppressive”?*. And CnaTHAM rose to real greatness when he 
made himself the leader of å small body of Whigs who, in the 
Parliament, stood firmly for the Americans. It was English 
trade interests that made a vain attempt to direct the colonial 
poliey of Great Britain. 


1 Cp. Appendix. 
2 Wealth of Nations, Book IV, Chap. VII. 


12 HALVDAN KOHT. [No. 8. 


As England had her little Whig opposition against her 
American policy, so America had her Tories in the War of 
Independence. BAancrort describes the American rebellion as å 
civil war until the Declaration of Independence; the latest histo- 
rians are satisfied that it continued åa civil war until the con- 
clusion of peace, partly even alter that. It was not America that 
rebelled; it was a party in America. Ånd it must not be im- 
plied that the partisans of the union with England, by the mere 
fact of their stand-point, were reactionary ehemies of liberty; 
many of them were men who entertained å deep feeling of 
respect for popular will. 

American historical researches have not yet fully cleared up 
the dividing lines of American parties in the Revolution I, and, 
obviously, various motives have played their part in deciding men's 
party adhesion. Church affiliations carried a great force, espe- 
cially in New England, where the members of the Anglican 
church enthusiastically took the loyalist side. But church prefe- 
rences did not everywhere work in the same way. In Virgimia, 
to be sure, the dissenters most strongly supported the rebellion, 
while in New York and Pennsylvania, as well as in South 
Carolina and Georgia, they were preferably loyalists. 

The elass interest, the antagonism between poor and rieh, 
had åa still wider effect. In the American revolution, just as in 
most other revolutions, we perceive how the inherent force of 
events urges forward to more and more radical demands; the 
leadership falls into the hands of the lower classes that the 
revolution itself has summoned into the arena, while numerous 
elements of the upper classes are repelled and detach themselves 
from the movement. This development can be very clearly 
observed in the progress of rebellion in Massachusetts and New 
York. In Massachusetts the loyalists always formed a compara- 
tively small minority, although even there they might be reckoned 
by thousands, and those among the most prominent citizens. 
In New York almost the whole upper class were loyalists, more 


1 See the books and articles eited by Van Tyne im The American Nation: 
a History, Vol. IX. 388—8340. 


1910.] GENESIS OF AMERICAN INDEPENDENCE. 13 


especially the great landlords of Dutch origin, and here the War 
of Independence was a downright social revolution in the course 
of which many of the large estates were confiscated and par- 
celled out to farmers. In Virginia likewise, many of the land- 
lords were Tories. But mm South Carolina and Georgia we 
- observe the very reverse; there the great planters near the sea- 
coast led the rebellion, while the poor farmers in the upper 
country, encumbered as they were with heavy debts to the 
gentlemen”, were loyalists. 

The explanation of these apparent incongruities is likely to 
be fouiid in the opposition of commercial and agrarian interests. 
In New England the commercial interests were so absolutely 
predominant, and the upper as well as the lower classes were 
so strongly attached to them that they approximately rallied the 
whole population against England. In New York, the city rebelled, 
the country was loyalist; this was the case also in Pennsyl- 
vania. In South Carolina and Georgia the merchants and the 
commercial planters were Whigs, the farmers of the mountains 
Tories. In all the Middle and Southern colonies, the Revolution 
had the character of a class struggle; the upper classes sided 
with or against England according to their commercial interests, 
the lower classes fought on the opposite side and always against 
the gentlemen. 

As for the proportional strength of parties within the white 
population in the rebel colonies, the Patriots may be roughly 
estimated at a third and the Loyalists at another third, while 
the rest were ready to join the victorious party. In New Eng- 
land not more than 5 or 8 per cent of the population were 
Loyalists; but in New York, Pennsylvania, South Carolina and 
Georgia they were in the majority. Ås a matter of fact, the 
advocates of Independence could not reckon on a white popu- 
lation much exceeding three quarters of å million. 

The Loyalists put into the field about 25,000 soldiers for 
the defence of the Union, and the rebels were never able to 
raise å force very much superior, for their cause. Taking then 
the English army into account, we shall find that it was 


14 HALVDAN KOHT. [No.3. 


an overwhbelming numerical superiority that stood against the 
Revolution. 

It is not necessary here to set forth all the otber circum- 
stances that tended to weaken the Patriots and seemed to render 
their cause absolutely hopeless. They did not even possess that 
firm central authority that you would think indispensable to any 
energetic rebellion; not till the war was almost at an end, in 1781, 
the Confederation between the thirteen States became a reality, 
and even the Confederation did not as yet create a really federal 
Government. Fach of the thirteen States had her own govern- 
ment, and was not under the obligation to respect measures taken 
by other states. The rebel Congress at Philadelphia was, in 
consequence, quite impotent for financial as well as military pur- 
poses; it went confessedly bankrupt, and neither officers nor 
soldiers received their pay. It may almost be said that the 
- American Revolution was carried on without money, without a 
government and without an army. It will be necessary to go 
deep into contemporary letters and acts and study those days 
very closely, in order to realize fully how desperate the outlook 
often was. 

The more we learn about these things, the more amazing 
it appears that such a revolution should actually succeed, and 
some historians have inferred that the result was åa purely for- 
tuitous one. Historical sense, however, shrinks from believing 
in fortuity; even that which appears to be accidental is the 
effect of a cause which it is the task of the historian to find. 
And 1t would not seem impossible, through a searching inquiry 
into the American War of Independence, to find out the cireum- 
stances that made the rebels victorious. 

As to the conditions of Patriots and Loyalists, there is to 
be noted that the Patriots had the important advantage of 
being, in the nature of things, the first in the field. They early 
established their party organizations through which, with un- 
serupulous boldness, they possessed themselves of the admi- 
nistrative power in all the states, and then used this power to 


1910.] GENESIS OF AMERICAN INDEPENDENCE. 


15 


(ed) 


proscribe the Loyalists, to imprison them, to confiscate their 
property, to drive them out of the country. 

In matters of war, the shortcomings of the revolutionary 
army became, im part, the cause of its strength. Loosely con- 
nected as it was, it was nearly impossible to inflict a decisive 
defeat on it, and the English tacties proved as dangerous for 
the English then as they did å hundred years after in the Boer 
war. For England there were only two ways of winning: either 
the country had to be wholly occupied by the Government army, 
or it had to be starved to subjection. For the former task the 
English military power did not prove sufficient; the latter course 
was prevented by the American alliance with the European sea 
powers. One cannot help thinking that, if Great Britain with 
her superior forces had pushed the war with energy, the Colo- 
nies would have suecumbed. But energy was the very quality 
wanting. 

"The first British Commander-in-Chief was Sir Wittram Howe, 
the very man who, in 1774, had been elected member of Parlia- 
ment for Nottingham on a platform favourable to America. 
It was not to be expected that he would exert himself to the 
utmost in subduing the colonies, nor did he do so. When, in 
1777, an English force under General BurGoyne was advancing 
from Canada southward through the slate of New York, Sur 
Wirtram, far from uniting his forces wilh the BUurGoyne expe- 
dition, moved with his army in quite another direction, and the 
immediate consequence was the capitulation at Saratoga. It was 
this vietory that won for the Americans the French allianee. 

The next British Commander-in-Chief, Sir Henry GLInTon, 
with a similar disregard of his duty, quietly remained in New York, 
while, in 1781, an English army under Lord CORNWALLIS pressed 
forward from South Carolina into Virginia and was forced to 
surrender at Yorktown. And this victory ended the war. 

Beyond that, the war brought only defeats to the rebels. 
Now, can 1t be said, that both of these decisive victories on 
their part were mere accident? Or perhaps owing to the in- 
capacity of individuals? I do not think so. The British generals, 


16 HALVDAN KOHT. 


[No. 3. 


considered individually, were not at all completely incapable. The 
defect was deeper than å merely personal one. It was not by 
accident that Howz and Crinton did not assist the captains 
who were their subordinates or were sent to cooperate with 
them. It was the will of cooperation that was lacking. 

Howe had laid his own plan of action, and he carried it 
out, regardless of the changes that BurGoyne's expedition made 
necessary, and of the fact that he thus saerificed both BUrGOYNE 
and his whole corps. Defending his conduct before the Parlia- 
ment !, he proceeded on the assumption that his original scheme 
had to be carried out at any cost, irrespecvely of the dispo- 
sitions of the generals sent to cooperate with him. And by way 
of further apology he advanced as å reason of his neglect that 
he did not want to be accused of attempting to steal another 
officer's laurels. In both arguments we find the same inability 
of understanding the necessity of military solidarity, the same 
absence of the sense of real discipline. 

The case of GrinToNn and GCornWaLLIS presents the same 
aspect and, if possible, still more strikingly* CornwaLcIs not 
only conceived his military task in åa different way from the 
commander-in-chief; but he submitted his plans of campaign to 
the War Department in London behind the back of his superior; 
he was allowed to *communicate directly with the home govern- 
ment, and he was supported by them against the commander- 
in-chiei. There was the root of that split in the campaign 
management that brought about the defeat of CornWALLIS. 

After all, then, it was the supineéness and inefficieney of 
the British Government that was the true cause of the outcome 
of the war: they were not capable of enforcing diseipline among 
their own highest officers. This was nothing but the natural 
result of the corruphion which, during most of the eighteenth 
century, stamped English politics throughout, and which was 


1 The Narrative of Sir Willam Howe relative to his conduct during 
his late command in North America, London 1780. 
? See B. F. Srnvexs, The Campaign in Virginia, 1781, London 1888. 


ar 


1910.] GENESIS OF AMERICAN INDEPENDENCE. 17 


most intimately connected with the ascendency of a self-seeking 
class or faction. 

The English landed gentry which still controlled the govern- 
ment of the country, no longer represented any vigorous pro- 
gressive element; they were rather blocking the road of progress 
for the country. They were a stationary or even retrogressive 
class which still stuck to the power and which used it for the 
advantage of themselves as a class or individually rather than 
for the benefit of the whole nation. Military as well as civil 
offices were reserved for them, and public service was to them 
a source of income, not a lofty aim of their lives. 

It was this class, not the English nation as a whole, which 
fought against the economic liberty of the colonies. That appears 
in the fact that no national army could be levied against America; 
the Government was reduced to the necessity of hiring soldiers 
abroad. It was the ruling elass which kept up the antiquated 
colonial policy, and which conducted the war with America. The 
very same class interests, then, that directed the economic poliey 
of the country, made the Government incapable of vanquishing 
the rebel colonies. 

The corrupt landlordism that ruled England was confronted 
by the young, aspiring commercial society of America, badly 
organized for war, it is true, but following å leader who in his 
person concentrated the whole American energy, its boldness of 
purpose and its patient stubbornness, — GEORGE WASHINGTON, 
a captain whose highest claim to greatness as å military leader 
was that he suffered defeats without ever being conquered. 

It may be objected that the same England, less than twenty 
years before the American Revolution, had been victorious in å 
universal war, and again, less than twenty years afterwards 
won å signal victory in the world contest with Napoleon. I think 
this objection may be done with by referring to the historical 
difference of the cases. In the Seven Years War with France, 
England had to fight an enemy, even much more corrupt and 
ineffective than herself; and, moreover, the English War Minister, 
Wittiam Pitt, may be justly said to be the first vigorous 

Vid.-Selsk. Forh. 1910. No. 3. - 2 


18 HALVDAN KOHT. [No. 3. 


leader of the young commereial society of England. As to the 
England of the younger Prrt, in the dawn of the new century, 
it is still more true that she was no more the England of Lord 
Norrtn; it was just at this moment that commercial society ad- 
vanced to supersede agrarian society in the control of affairs. 

Still, Revolutionary America might, as above suggested, have 
been subdued by starvation, even if military force did not suflice; 
the colonies did not possess any navy and might easily have 
been blockaded by Great Britain. It is true that the Govern- 
ment, in 1774, in view of a conflict, had reduced the marine 
troops of the country by a fifth, which affords å further proof of 
want of energy in the English; still, Great Britain was of course, 
far superior to America on the sea. 

Once more, the old colonmial policy caused the defeat of 
England. 

Sinee 1760, Great Britain was the greatest naval and colo- 
nial power of the world. It was natural that the other com- 
merceial powers should resent more than ever the obstacles she 
put in their way, and the breaking down of those obstacles had 
become to them å matter of vital importance. This applies more 
especially to France and Holland; but after the outbreak of the 
war, the necessity became an imperious one to all sea powers, 
because Great Britain, im full harmony with her commereial 
principles, was resolved to use her superiority on the sea for 
the purpose of obstructing even neutral commerce, and refused 
to comply with the demand of the new maritime programme, that 
the neutral flag should cover tbe enemy's goods. It was the 
conflict about this question that led up to the forming of the 
Armed Neutrality of 1780 in defence of the liberty of lhe sea 
against Great Britain. Thus, Great Britam practically found 
herself faced by a great European coalition; no friends were left 
her but some small German princes, Poland, Hungary, and 
Turkey. 

Consequently, the British naval forces were engaged in 
war almost all over the world, and were thus unable to eut off 
supplies to America. Moreover, the American alliance with France 


1910.] GENESIS OF AMERICAN INDEPENDENCE. 19 


had an immediate effect on the events of the last campaign in 
America: a French squadron off the coast partly prevented 
CrinTon from coming to the assistance of CorNWALLIS. 

The same policy, then, that roused America to rebellion, 
also raised all Europe against Great Britain and became one of 
the chief causes of her defeat. 

The American Revolution rose out of the struggle between 
the old agrarian policy and the new commercial policy, and it 
proved successful by virtue of the same struggle, because the 
narrow, obstinate agrarian policy not only stirred up all forces 
of resistance against itself, but also weakened the fighting force 
of the agrarian society itself. 

The Revolution was a conflict between two different types 
of society, two conflicting economic systems, and it brought about 
the signal defeat of the old one, the victory of the young one, — 
not because what is young must necessarily triumph in every 
conflict of this kind, but because in this case the young forces 
had grown up to vigorous vitality, while the old society and its 
ideals were decrepit and decaying. 


20 HALVDAN KOHT. 


[No. 3. 


Appendix. 


Locke and the Declaration of Independence. 


It has been generally observed that the philosophy of the 
Declaration of Independence is based upon the political theories 
of Joun Locke. Perhaps the similarity between the work of 
Locke and the American document is even closer than is gene- 
rally supposed. I think it may be shown that the author of 
the Declaration not only was imbued with the general theories of 
Lockz, but actually imitated the language in which they were 
clothed. 

This becomes evident by comparing the Declaration of In- 
dependence with the last chapter in Lockz's Two Treatises of 
Government”, which 1s headed: *Of the Dissolution of Govern- 
ment” (Book II, Chap. XIX, $$ 211—248; edition of 1698, 
pp: 330—358). 

Locke here argues ($$ 212—215) that governments are dis- 
solved, in the first place, when the Legislative in some way Is 
altered or broken, for instance if the Kiug sets up his own 
arbitrary will in the place of the laws, or hinders the Legislative 
from assembling in its due time or from acting freely. This 
corresponds exactly to the first six grievances of the Declaration 
of Independence, that the King has refused his assent to neces- 
sarv laws and to pass other laws, that he has called together 
legislative bodies at places unusual and uncomfortable, that he 
has repeatedly dissolved representative Houses, and that he has 
refused for å long time to cause others to be elected. 


1910.] GENESIS OF AMERICAN INDEPENDENCE. 21 


One way more whereby a Government may be dissolved, 
according to Lockz ($ 219), is when the Executive prevents the 
laws from being put into execution, in other words, when *there 
Is no longer the administration of justice for the securing of 
men's rights”. The same argument is found im one of the next 
paragraphs of the Declaration, where the King is accused of 
having obstructed the administration of justice. 

In all such cases, Locke concludes ($ 220), the People are 
at liberty to provide for themselves by erecting å new legislative; 
and the Declaration of Independence takes up the same idea, in 
adding to its grievances that by the mentioned acts of the King 
the legislative powers, incapable of annihilation, have returned 
to the People at large for their exercise. 

Lockr proceeds ($ 221) to set forth another cause of dis- 
solving å government, namely when the Legislative or the Prince 
either of them acts contrary to their trust, especially by invad- 
ing the property of the subject and making themselves arbitrary 
masters of the lives, liberties and fortunes of the People. The 
King of Great Britain, in the Declaration of Independence, 18 
accused of similar proceedings, viz. of endeavouring to oppress 
the People by standing armies, to subject them to a jurisdiction 
foreign to their constitution, to cut off their trade, to impose 
taxes on them without their consent, to transport them beyond 
seas to be tried for pretended offences, ete. 

Finally, the Declaration pronounces that the King has abdi- 
cated Government in the colonies* by declaring them out of his 
protection and waging war against them. Lockkr's conelusion 
($ 222) is that whenever the Legislators endeavour to take away 
and destroy the property of the People or to reduce them to 
slavery under arbitrary power, they put themselves into a state 
of war with the People, wbo are thereupon absolved from any 
further obedienee. 


I It is interesting to note that the Norwegian Storting, in the act of 
secession from the union with Sweden, in 1905, in the same way threw 
the blame on the King, who was declared to have ceased to act as the 
King of Norway. 


22 HALVDAN KOHT. [No. 8. 


To the objection that such principles are dangerous, Locke 
answers ($ 223) that people are not so easily got out of their 
old forms as some are apt to suggest; they are hardly to be 
prevailed with to amend the acknowledged faults in the frame 
they have been accustomed to”; ($ 225) great mistakes in the 
ruling part, many wrong and inconvenient laws, and all the 
slips of human frailty will be borne by the People without 
mutiny or murmur”. And, in the same spirit, the general pre- 
amble of the Declaration states that all experience has shown 
that mankind are more disposed to sulfer, while evils are suffe- 
rable, than to right themselves by abolishing the forms to which 
they are aceustomed. But, the Declaration continues, *when åa 
long train of abuses and usurpations, pursuing invariably the 
same object, evinces a design to reduce them under absolute 
despotism, it is their right, it is their duty, to throw off such 
government and to provide new guards for their future security”. 
This stroke of rhetoric is almost verbatim taken out of Locke's 
treatise ($ 225): *9f a long tramm of abuses, prevarications and 
arlifices, all tending the same way, make the design visible to 
the People, and they cannot but feel what they lie under, and 
see whither ihey are going, 'tis not to be wondered that they 
should then rouse themselves and endeavour to put the rule into 
such hands which may secure to them the ends for which 
Government was at first erected”. 

The base of the political philosophy of Locke was the idea 
that (IL. $ 87) *Man being born with a title to perfect freedom 
and an uncontrolled enjoyment of all the rights and privileges 
of the Law of Nature equally with any other man or number 
of men in the world, has by nature å power to preserve his 
property, that is, his life, liberty and estate, against the injuries 
and attemps of other men”. Likewise, the signers of the Decla- 
ration held these truths to be self-evident, that all men are 
created equal, that they are endowed by their Creator with 
certain unalienable rights, that among these are life, liberty and 
the pursuit of happiness. Thus, the political principles of Eng- 


1910.] 


GENESIS OF AMERICAN INDEPENDENCE. 23 


land and America seemed to be identical; the conflict arose, 
because the Colonies began to consider themselves as constituting 
a separate community with independent rights, while England 
was unwilling to acknowledge (hem as more than a part of the 
whole English society. 


Printed Sept. 13. 1910. 


BEITRÄGE ZUR GRIECHISCHEN 
RELIGIONSGESCHICHTE 


I. DER VOR-DORISCHE WIDDERGOTT 
VON 


S. EITREM 


(CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1910. No. 4) 


CHRISTIANIA 
IN KOMMISSION BEI JACOB DYBWAD 
1910 


Fremlagt i den hist.-filos. Klasses Møde 20de Mai em | 


pe 1 Å 


AG BRØGGERS BOG 


Di. Dorier haben bei ihrem Findringen in Lakonien einen 
Widdergott vorgefunden, dessen Namen und zugleich hervor- 
ragende religiöse Stellung in Sparta und im dorischen Gebiete 
Apollon tubernahm. Denn der vordorisehe Karnos (Krios) ist 
zweifelsohne der , Widder* !; ber die Stellen vgl. die Art. ,Kar- 
neios* von Wide und Höfer in Roscher's Myth. Lex. und Wide, 
Lak. Kulte 74 få. 

Die legendenhaften Zige die in den Erzåhlungen vom Karnos- 
Krios hervortreten, sind micht viele, gerade genug um die alte 
religiöse Bedeutung des Widdergottes durchschimmern zu lassen. 
Er war Seher, er wurde getötet und wurde otxértag, ,Schitzer 
des Hauses*, genannt, ,weil er im Hause des Krios zu Hause 


war*. 


Aber sein Fest, die Karneien, fiel im Nachsommer, der 
Monat Karneios entspricht dem athen. Melageitnion.? 

Schon der Name. giebt uns einen guten Fingerzeig zur Fr- 
klårung dieser Gottheit. Der Widder hat vor Allem als phalli- 
sches Tier eine ausserordentliche Bedeutung fir ein Hirtenvolk.3 
Die Aegypter haben auch ihren widdergestaltigen oder widder- 
köpfigen Ammon in der Zeit der höchsten Civilisation beibehalten, 
ihn zum Ammon-Ra gemacht und ihn spåter in Griechenland 


eingebirgert. Aber auch die Griechen und ihre Vorgånger in 


I Hesycn xdovos* pöeio, Bosxnua, t00Butor. Anders deutete Usener den 
Karnos, Rh. Mus. LIL, 377. 

s. M. Nirsson, Feste 118 fr. 

O. Kerner, Die antike Tierwelt 319. 


wv 


4 S. EITREM. [No. 4. 


Griechenland miissen, wie viele andere Völker!, eine widder- 
gestaltige Gottheit verehrt haben. Wahrscheinlich war diese 
Gottheit schon im minoischen Kulturkreise vorhanden. Fine aus- 
gesprochen religiöse Bedeutung hat der Widder auf der Gemme 
bei Furtwångler T. II, 25, wo er von einer Frau umfasst wird 
(Furtwångler denkt selbst zweifelnd an Aphrodite), vgl. auch 
T. IT, 34 ebd., wo zwei Widder abgebildet sind, und T. III, 40, 
wo vier Widderköpfe (wie Tsuntas, £p. åox. 1889, 167 richtig 
sagt) auf einer Gemme vereinigt werden. Tsuntas bietet a. 0. 
T. X, 37, ein anderes Gemmenbild, das ebenfalls in diesem 
Zusammenhange von Belang ist und von ihm folgendermassen 
erklårt wird: sthog xex00uUNuEVOG Ort Ovo negåtmr KOLOU Kal 
péowr tawiag (8.170). Er sieht in dieser Darstellung die Kopi- 
bedeckung der mykenischen Hopliten, und es ist jedenfalls inter- 
essant dem am meisten hervortretenden Abzeichen des Widders 
als Verzierung eines Helms schon jetzt zu begegnen (s. unten). 


In den klassischen Zeiten Griechenlands sehen wir den Widder 
vorziiglich mit Aphrodite*, Hermes, Zeus und Poseidon*, dann 
Dionysos, Pan*, Silen3, Satyrn, Kybele verbunden. Liebe, Geil- 
heit, Fruchtbarkeit deutet der Widder gewöhnlich an*%. Eros reitet 
auch auf einem Widder, wie auf einigen in Gråbern gefundenen 


1 In Orvieto hat man ein merkwiirdiges Idol gefunden: roh gearbeitetes 

bårtiges Idol mit Widderhörnern und tierisehen Ohren, grossem Gliede, 

beide Arme in die Seite gestiitzt, auf dem Kopfe eme spitze Mitze 

(Arch. Z. 37, 104). 

Eine Tetta aus dem alten Capua stellt wahrsch. die widdertragende 

Aphrodite und Hermes dar, Jahrb. V, Anz. 28 (wo Bethe iber Helle- 

Theophane-Aphr. handelt). 

SeHygfin 188! 

1 Als weisser Widder, Verg. Georg. II, 391. Pan auf Widderkopf sitzend, 
Brit. Mus. Cat. Brz., N. 1358. 

5 Silen auf Widder ausgestreckt, in der R. Fiillhorn, in der L. Widder- 

horn haltend, Arch. Ztg. VIII, 150, T. 15, 1, auch bei Winter, Typen- 

katalog, II, 391. 

Eine Gottheit, die Widderhörner trågt und auf einem Widder reitet, 

sehen wir auf der Abb. Arch. Ztg. 1850, T. 15 — man hat (bezeich- 

nender Weise) sowohl an Ammon wie an Zeus und Dionysos gedacht. 

Man darf aber an die Worte GrerHarp's erinnern (Arch. Ztg. 1850, 152): 

schon vor Zeus-Ammon haben die Griechen widder- 

gestaltige Gottheiten gehabt. 


to 


- 


1910.] BEITRÄGE ZUR GRIECHISCHEN RELIGIONSGESCHICHTE. I. 5 


Terracotten, Winter, Typenkatal. II, 306 f. Apollon dagegen 
tritt, abgesehen von seiner Stellung in Sparta, mehr zuriick — in 
der Tat ist die Erbschaft des uralten Widdergottes in der Haupt- 
sache eher auf Hermes als auf den ziemlich åusserlich angekniipften 
Apollon Karneios tibergegangen. Die Berihrungspunkte sind sehr 
viele und lassen sich am besten in der Ordnung ,aphrodisisch- 
sepulchral-apotropåisch* (vgl. Veri., Hermes etc. 24 ff.) betrachten. 

Hermes zeugt mit "Pn»7 den Saos, wie Poseidon sich in 
Widdergestalt der Theophane (vgl. die Verbindung Poseidon's 
mit ”40vn) und Pan der Selene nåhern, Diod. V, 48 — hier wird 
folglich Hermes direkt als Widder gedacht. Und schwerlich wird 
man davon die Mysterienlegende, worauf Paus. II, 3, 4 anspielt, 
trennen können (trotz Gruppes Finspruch Gr. Myth. 1355): tor 
Öc év veherh Mytoog &ri Eouh heyouevov nat vØ uowp Åoyov 
&rtLoTauEvog ov Aéywn. Ebenfalls bezieht sich die Sage von ,,Zeus*, 
welcher der phrygischen Göttermutter Widderhoden in den Schoss 
wirft (Clem. Protr. IT, 14), auf ein åhnliches legendenhaft auf- 
geputztes Motiv der alten religiösen Vorstellung. Hermes hat 
sich ja — eben in Widdergestalt — an einer Persephone ver- 
griffen (vgl. die Qudaia, Veri. Hermes u. die T. 16). Die merk- 
wiirdige Berliner Glaspaste, die Gerhard, Arch. Ztg. VII (1849) 
T. 6,9 veröffentlichte und ebd. S. 60 ff. nach dem Vorgange 
Tölkens auf die Kabirenweihe bezog, stellt im untersten Felde 
eine verschleierte Frau dar, der einem widderköpfigen Mann 
gegeniibersteht (im Felde scheint mir noch ein Widderkopf abge- 
bildet zu sein), daneben zur Seite des Mannes eine xteig, zur Seite 
der Frau möglicher Weise emne Schwinge. Man wird hier kaum 
an dem phallischen Hermes, der die intimste Verbindung mit der 
Totengöthin und Erdenmutter* hat, voribergehen können, wenn 
man den Widdermann mit einem göttlichen Namen benennen 
will (s. Arch. Ztg. ebd. S. 112). Zu der hier ausgesprochenen 
Bedeutung der Fruchtbarkeit, die die ganze Natur von Neuem 
belebt, darf man auch die sonderbaren Gemmen, die Furtwångler 
in seinem Gemmenwerk T. 45, 91 und T. 46, 98 und 33 fi. 


1 Ausser Brimo und Kora nennt Cie. n. d. 111 93 die Dea Dia und Paus. 
II 3, 4 die Göttermutter. 


6 S. EITREM. [No. 4. 


bietet, heranziehen: wir sehen hier einen Widderkopf mit Aehren 
(auch Weintraube) im Maul), vgl. die goldene Halskette aus 
Eretria, wo wir "ber dem Widderkopfe eine Kornblithe sehen 
Arch. Jahrb. X, Anz. 1383 (5. Jhr.!). Man darf noch folgende 
Fingerringe anfiihren: Catal. Brit. Mus. N. 423, wo wir Widder 
und zwei Aehren tragende Hånde neben der Figur der Nemesis 
sehen, und N. 5388, wo eine groteske bårtige Maske auf den 
Beinen eines Hahns steht, wåhrend oben ein Pferdekopf, ein 
Widderkopf mit Aehren im Maul und ein Schlangenkopf sich 
befinden.? 

Eben weil der Widder so ausgesprochen phallische Bedeutung 
hat, wurde er das bezeichnendste Symbol des Hermengottes.  So- 
wohl der goldene Widder des Atreidenhauses wie der Widder 
des Phrixos sind Gaben des Hermes. Zu den allgemein bekannten 
Darstellungen des Ko:opoeosg (s. Höfer im M. Lex., Gruppe 
a. 0. 1355 und Verf. Art. ,, Hermes* in Pauly-Wissowa's Realenc.) 
kommen noch: Marmornes Relief im kapitol. Museum, Nuova 
Deseriz. 318, wo wir eine Pompe mit den Symbolen des Apollon, 
Dionysos, Artemis und Hermes sehen, den letzten durch das 
Kerykeion und einen Krug von zwei Widdern gezogen> bezeichnet 
— Tetta im röm. Antiquarium (3. Zimmer) aus der esquilinischen 
Gråberståtte stammend, wo Hermes mit Geldbeutel und Kerykeion 
emmen stehenden Widder neben sich hat (vgl. Seitensaal ebd. 
No. 12 die hervorragende Statue des Hermes strengen Stiles, wo 
ein geschlachteter Widder quer "ber einem Baumstamme hångt); 
Brit. Mus. Cat. Finger Rings N. 189 Widder auf Kerykeion 
stehend, N. 1185 Hermes hinter Schildkröte und Widder stehend; 
Tett. aus Påstum, Jahrb. VI, Anz. 29 Hermes Widder leitend, im 
Brit. Mus. Cat. Trett. S. 116 auf Widder sitzend (wie Amasis* 


1 Die Kombination von Hahn und Widder ebd. wird wohl kaum anders 

als eben durch die Gestalt des Hermes erklirt werden. 

N. 425 giebt Kybele iiber laufendem Widder, vgl. noch die Mzz. von 

Ainos. 

wie Helbig, Wandgem. Campanien's N. 366 f. (vgl. N. 857). 

+ Österr. Jahresh. X; T. 1, vgl. Vb. in Louvre, Reinach, Répert. I, 159; 
Geruarp A. Vbb. 19, 1: Hermes und Maia, darunter Widder und Ziegen- 
bock, Gernarn ebd. 19, 2: Hermes fihrt vier Widder [diese Vierzahl, bei 
der Bedeutung der Tetras fir Hermes, zufållig? vgl. die vier Widder- 
köpfe der ,myken.* Gemmel. 


ro 


ol) 


1910.] BEITRÄGE ZUR GRIECHISCHEN RELIGIONSGESCHICHTE. I. Ti 


und Pamphaios ihn darstellten). Hinzu kommt noch die schöne 
Bronzestatuette aus Konstantinopel, Jahrb. II, 104, wo Hermes 
ein Widderhorn (mit noch angehörigem Ohre) im der Hand hålt. 
Bei der Darstellung auf der hervorragenden Kandelaber-Basis im 
Vatikan, Amelung Katal. IT 631 ff., wo der Kinstler nach Vor- 
bildern des 5. Jhr.s arbeitet, darf man gewiss nicht wie Hauser 
(Neuatt. Reliefs 64) an einen Hermes Psychagogos denken: 
Hermes leitet den Widder am Horn — nicht wie der Nekromant 
es zu tun pflegte (Suid. u. wvxaywyei), weil er aber als Widder- 
opferer! und Diener der Götter gedacht wird. Ein Hermes 
Psychagogos oder Psychopompos hat neben einem olympischen 
Zeus und der Himmelsgöttin Hera keinen Platz. Als Widder- 
opferer hat auch der Minzschneider, der die Stempeln der perga- 
menischen Mzz. aus der Zeit des Commodus herstellte, den Hermes 
gedacht: der Gott schleppt hier einen Widder an den Beinen zu 
einem Pfeiler heran, welcher einen Widderkopi trågt. v. FriTzg, 
Ztschr. f. Num. XXIV 191 bezieht dies auf ein im Kabirenkult, 
dessen Verbreitung er im diesem Artikel feststellt, vorkommendes 
Widderopfer, was seine Richtigkeit haben wird. Urspringlich 
wird aber Hermes an diesem Opfer eben so viel Anteil haben 
wie die Kabiren selbst — eben der Widderkopf spielt uberall, 
im Opfer wie in der Zauberei>, eine hervortretende Rolle (s. unten). 

Die sepulehrale und chthonische Bedeutung des Widders 
fir das historisehe Griechenland geht aus vielerler Gebråuchen 
bei Totenbeschwörungen (im Trophonioskultus, Paus. IX, 37, 3) 
und aus dem die uralten Totenopfer festhaltenden Heroenkultus 
hinlånglich hervor. Den Heroen wie Herakles, Pelops>, Amphi- 
araos*, Trophonios, Odysseus*, Koneides u. a. wurden Widder, 
es heisst auch ausdrieklich schwarze, geopfert. Im sepulchral- 


1 K.O. Miiuzer, Handb. der Archåol. 591. 

2 Hermes mit Widderkopf auf der Hand, Mörcer- Wizseter, Denkm. a. K. 
29, 321 (vgl. Herm. mit Widderhorn oben). Die Verwendung des Widder- 
kopfes in den Kriobolien zeigt eine Brz.platte in Berlin, Arch. Ztg. 1854, 
T. 65. 

Paus 1802: 

2 Paus. I, 34, 5. 

I Pans DX 29 1 


8 S. EITREM. [No. 4. 


chthonisehen Eideopfer sind sie auch herkömmlich (Widderopfer 
an eine Demeter-Achaia, v. Prortt, Fasti sacri 48, schliesst sich 
hier an, vgl. die Verbindung Hermes und die Aehren oben). In 
Athen hat man auch einen Heros Krios gehabt, und Koropayog 
(Hesych u. W.) mag irgend welche Gottheit phallischer oder 
chthonischer Natur mit Recht benannt worden sein.” Bei Sih- 
nungen, Mystenweihen und Hochzeiten spielt die Wolle und das 
Fell des Widders eine grosse Rolle, s. Diels, Sibyll. Bl. 70 — auf 
dem 4:06 pdtov sitzt man. Auch im Opferritus des Asklepios 
und der Hygieia, wie in demjenigen der Kybele, sind Widder- 
opfer herkömmlich. Dass OQinomaos vor dem Wettrennen des 
Pelops ebenso verfåhrt (Reinach, Répert. des vases I 290 und 
379, vgl. das Opfer Nike's N. 474) ist nicht auifållig, wenn man 
die Natur des Dåmonen Taraxippos bedenkt, wenn auch der 
Vasenmaler es vor einem Artemisbilde vollziehen liåsst (Veri., 
Hermes und die Toten S. 7). In der aberglåubischen Magie 
(Riess, Art. , Aberglaube* in Pauly-Wissowa's Realenc.) wurden 
Kopf und Fiusse> des Widders verwendet: eingekocht helfen sie 
gegen allerlei Pferdekrankheiten* (Veget. I, 18, 17), und die Wolle 
tut grossen Nutzen gegen Måuse. In den magischen Papyri 
treibt wieder das ganze aberglåubische Unwesen neue Blithen.> 
Die Grundlage aber des rituellen Verfahrens ist die grosse Rolle, 
die der Widder im Gråberkultus gespielt hat. Der Widder als 
Grabmaltypus steht för Alt-Phrygien und in spåteren Zeiten för 
viele armenischen Ortschaften fest. Man kann auch auf die in 
gallischen Gribern gefundenen Tonfiguren verweisen (Déchelette, 
Rev. archéol. XXXIIT (1898), 254), um die Verbreitung des Ge- 
brauches an einem schlagenden Beispiele zu zeigen; es fållt 
deshalb auf, wenn Dragendorff (Thera II, 195) die sepulchrale 


Bedeutung der als Gefåssformen verwendeten Widder in den 


I Vgl. atyogdyos von Hera, Paus. Ill, 15, 7, zatoopdy0s von Artemis. 

2 Widderopfer im Kultus des Zeus Ithomatas, Paus. IV, 183, 1. 

3 Vgl. Mz. aus Kranioi, Cat. Br. M. Pelop. 78 (Kopf und Fuss). 

4 Deshalb wurden wohl auch Pferdegebisse und Deichsel mit Widder- 
köpfen versehen! S. Brit. Mus. Catal. of Bronzes, N. 2695. Ebenso der 
Wagendeichsel des Dionysos auf Sarkophag, Arch. Ztg. 1845, 88. 

5 Drvu»ner, De incub. 41. 


1910.] BEITRÄGE ZUR GRIECHISCHEN RELIGIONSGESCHICHTE. I. 9 


theråischen Gråberfunden in Abrede stellt. Der kolossale Widder, 
der im halikarnassischen Maussoleum gefunden wurde (Journ. 
H. Si. XXV, 4), gehört wohl auch hierher. 

Wenn wir aber bei Paus. II, 18, 1 lesen, dass ein Widder 
auf dem Grabmale des Thyestes stand und die ganze Gegend oi 
Kotot benannt wurde, dann wird dies eben in diesem Zusam- 
menhange, wie schon Andere angedeutet haben, verståndlich. 
Auch der Zusammenhang in welchem Paus. das Grabdenkmal 
des Thyestes bespricht, ist bedeutungsvoll: Ovéortov våposg EoTiv 
dr det. hidov dr treouw avrå uorde, Hr tnv uova 0 Ovéorne 
Eye TNY YOVOKV, uOLJELGAG TOV UdeEÅpol Thv yvrvatua — darauf 
folgt das Heiligtum der Demeter Mysia und das Heiligtum 
fir Persephone, Pluton und Demeter. Die Nachbarschaft des 
» Thyestesgrabes* und der Heiligtimer der wichtigsten chthonischen 
Gottheiten wird auf Wesensverwandtschaft beruhen und stimmt 
wiederum zu dem Verhåltnis in welehem Hermes zu Persephone, 
Demeter, Brimo, OQudaia, Hekate, Artemis u. a. steht. Der 
» Widder* wurde an diesem Orte ebenso missverstanden wie das 
alte Grabmal, das daxrviov uvia, in Arkadien. Nicht weit von 
Mykenai ist auch ein anderes merkwirdiges Denkmal vorgefunden 
das in Ath. Mitt. VIII 141 ff. zuerst veröffentlicht wurde, spåter 
in I. G. IV 496 wiederholt (mit richtiger Frklårung von Diels). 
Es ist ein eylindrischer Devotionsaltar, wo die devotio auf einer 
rings herumlaufenden Tånie (vgl. die uralten mit Schrift um- 
wundenen Ståben der Spartaner), die in einen Widderkopf endet. 
eimgehauen ist. Es wird da von Persephone und Hekate ge- 
sprochen, vielleicht war auch von Hermes die Rede — der 
Widderkopf passt allerdings auch för alle unterweltlichen Gott- 
heiten iberhaupt. — An dieser Stelle möchte ich auch, betreffs 
die Verbindung des Widders mit Seirenen und anderen Seelen- 
vögeln auf Vbb. (vgl. z. B. Stephani, Vasensammig. der Eremitage 
N. 89, 151), die Frage aufwerfen, ob wir auch hier den sepul- 
chralen Sinn des Tieres zu konstatieren haben. Als Verzierungen 
römischer Grabaltåre (s. Altmann, Röm. Grabalt. der Kaiserzeit) 
haben die , Widderhörner Ammons* schon eme weite Entwicke- 
lung durchgemacht. | 


10 S. EITREM. [No. 4. 


Mit der sepulchralen Bedeutung des Widders hingt die 
apotropåisehe genau zusammen. Widder, Widderkopf und 
Widderhörner sind zu allen Zeiten in Griechenland als Apotropåa 
sehr beliebt gewesen. Wir sehen sie auf Vbb. (vgl. die oben 
erwåhnte Amphora des Amasis), auf Bronzen (so Catal. Brit. 
Mus. Brz. N. 798 auf dem Helme des Mars, N. 1049 auf dem- 
jenigen der Athene) und auf Tetten (Cat. Br. Mus. Tett. 163). 
Wegen der Widderhörner fiihre ich schon hier die Neapeler Vase 
an, die Engelmann im Arch. Jahrb. XX, T. 7, S. 180 [== Gori, 
Mus. étr. I, T. 130] besprochen hat: die beiden Henkel sind mit 
je einem jugendlichen Kopie, aus dessen Stirn zwei Widderhörner 
hervorspriessen, geschmickt (,am meisten sind sie Gorgonen- 
köpfen åhnlich*, sagt Engelmann). Es geht aber noch weiter: 
auf den symbolischen Hånden (Brit. Mus. Bronzes S. 160) 
sehen wir als kråftigstes Apotropåum einen Widderkopf ver- 
wendet — auf der anderen entsprechenden Seite befindet sich 
Kerykeion (neben Kröte u. a.). Hier direkt an Hermes zu denken 
liegt im der-Tat sehr nah. Dieselbe Verzierung sieht man auf 
Fingerringen und Ohrringen (Cat. Br. Mus. Finger Rings N. 189, 
Arch. Z. 36, 165), auf Griffen verschiedener Gegenstånde, wie 
Vasen und Messer. Im Cat. Brit. Mus. Bronzes N. 566 fi, 
578 fi. wird der Griff einer Patera auf folgende Weise gebildet: 
Jingling auf Widderkopt stehend und in jeder Hand einen 
Widder haltend. Ebenfalls auf Pfannengriffen (s. Winnefeld, 
Altgr. Brz.becken aus Leontinoi, 59. Winck.progr.') und Spiegel- 
griffen (Gerhard, Etr. Spieg. I, 24, 16).* Es ist wohl zu gewagt 
itberall an einen göttlichen Diener und Opferer wie Hermes zu 
denken>? — jedenfalls wird der Gebrauch jedes Gegenstandes durch 
das symbolisehe Tier vor jedem sehådlichen Finfluss gesichert. 
Dagegen wird man sicheren Bezug auf Hermes auf den Minzen 
von Ainos sehen, wo die Armlehne des Throns, wo die Hermes- 


1 Vgl. Furtwingler, 48. Winckelmannspr. S. 26; Arch. Jahrb. XXIV, 20, 
30 und 560. 

Weiteres bei Höfer a. 0. Sp. 1497 f. 

Beim Hermes-Thoth kam der Widder natirlich wieder im Schwung, 
vgl. die Brz. aus Ruvo, Röm. Mitt. 1889, T. 11 und diejenige aus Ungarn, 
Österr. Jahresh. XI, 240. 


LO 


pe 


1910.] BEITRÄGE ZUR GRIECHISCHEN RELIGIONSGESCHICHTE. I. i 


herme steht, in einen Widderkopf auslåuft. Sonst mag derselbe 
das Ende eines Skeptrons sechmicken (Reinach, Répert. das vases 
I, 359)! und einen Pfeiler krönen (Arch. Jahrb. V, Anz. 155 — 
aus der Nekropole von Orvieto, welcher Umstand auch sepul- 
chralen Sinn andeuten möchte)*” Manchmal ist natirlich der 
urspriingliche Sinn nicht mehr verstanden worden, wenn auch 
nieht schon auf dem Kasten aus dem Grabe bei Menidi, dessen 


vier Ecken eben solehen Schmuck hatten. 


Hier möchte ich auf die Basis eines delischen ,Apollon* 
(aus dem 5.—4. Jhr.) aufmerksam machen, den Homolle im Bull. 
hell. XI, 463 ff. herausgegeben hat, eifrig fir den wirklichen 
Apollon eintretend. H. stitzt sich auf die Basis die mit zwei 
Widderköpfen und zwei Gorgoneia geschmöckt wird.? 
Die Stitze ist freilich sehr schwach. Denn dann wird man wohl 
auch gezwungen, die Tetten aus Capua im Brit. Mus. Catal. S. 156 
(B 495 ff.) auf Apollon zu beziehen. Hier sehen wir aber einen 
;Jtngling, der die beiden Hånde emporhebt, als ob er einen 
Gegenstand tragen sollte — die Fisse ruhen auf einem Plinthos, 
der in Voluten endigt, die Voluten aber laufen wiederum in 
einen nach unten geneigten [Ziegen-] oder Widderkopt aus — 
darunter befindet sich die Buste einer Gorgo mit Schlangen in 
Relief (,made from å mould for å bronze vase-handle*). Natur- 
lich sind Gorgo und Widderkopf aprotropåisch gleich wirksam — 
Hermes wird zuweilen auch mit Gorgo vereinigt (Stephani, 
Vasensamml. der Eremitage N. 158). Wenn man durch solchen 
Schmuck sich zu einer Benennung der in Frage stehenden Figur 
veranlasst sehen sollte, wåre doch Hermes derjenige, der den 


1 Vb., Arch. Ztg. 1846, 239 (Skeptron des Zeus). Auf der oskischen 
Goldmz. der Bundesgenossen, Friedlånder Osk. Mzz. 73, wird dargestellt: 
ein Zweig, an die Cista mystiea angelehnt, an dessen Spitze ein Widder- 
kopf gesteckt und eme Binde befestigt ist. Man denkt unwillkirlich 
an die Phallophorien und an das zuletzt von Dieterich, Mutter Erde, 
besprochene Vb. (vgl. auch den röm. aries?) 


2? Vgl. die ithyphallisehe Herme, die das Ende eines Schreibgriffels bildet, 
Ath. Mitt. XV, 3876 — oder Briefe erotischen Inhalts andeutend? 

3 Vgl. Apollon auf einem Bema mit Widderköpfen, Mz. aus Nikopolis in 

Epirus, Arch. Z. XXVII, T. 93, 91. 


12 S. EITREM. [No. 4. 


grössten Anspruch darauf håtte. Allen der Schmuck steht da, 
um die Statue zu weihen und allen Schaden fern zu halten. 

Wenn wir uns nach verwandten Anschauungen unter anderen 
Völkern umsehen, dann finden sich leicht åhnliche Gedanken 
wieder. Im römisehen Larenkult ist der Widder herkömmiieh, 
und Déchelette a. O. setzt dies richtig mit der Bedeutung des 
Widders im Manenkultus in Verbindung. Die ausgedehnte 
Verwendung des Widderkopfes auf römischen Grabaltåren und 
Aschenkisten ist hinlånglich bekannt. Im ,Mitterkult* trifft man 
auch einmal Vorstellungen die sich sowohl mit griechischen wie 
römischen Gedankenkreisen berihren, nåmlich auf der Ara bei 
Henzen, Ann. d. I. 1885, 980, N. 29: hier hålt ein Tier einen 
Schafkopf mit den Fiussen (auf den Seitenflåchen sind, wie ge- 
wöhnlich, Krug und Opferschale abgebildet — die Ara ist dem 
Kultus der Campestres gehörig, s. M. Ihm, Mitterkult 111). 
Damit zu vergleichen ist die Darstellung auf einer römischen 
Aschenkiste im kapitolinischen Museum (1. Stock) wo im Giebel 
eine gefligelte sphinxåhnliche Figur einen Widderkopf in der 
rechten Klaue hålt.* Den Etruskern war die sepulchrale Bedeu- 
tung des Widders ebenfalls gelåufig: im archåologischen Museum 
zu Florenz, dem ,Grabe Inghiramis* aus Volterra, ist der steinerne 
(Conus, der das Grab krönt, in eine Basis deren Ecken in Widder- 
köpfen endigt, eingelassen. Das Tulffragment aus Tarquinii das 
sich ebenda befindet (Inventarnr. 75478), stellt emmen Widderkopi 
und die Klaue eines Löwen (wie es scheint) dar — vielleicht 
stammt auch dies aus einem Grabe.3 

Wenn wir vom Kopfe Dakecha's hören dass er vom Altar- 
feuer verzehrt und durch einen Widderkopf ersetzt wird, daun 
werden wir wiederum sofort auf einen griechischen Krios und 


I Cie. de leg. II, 22: neque necesse est edisseri a nobis quod genus 
saerificii Lari vervecibus fiat. 

Jederseits liegt eine weibl. Maske, weiter nach r. steht eine Cista mit 
geöffnetem Deckel. Auf Sarkophagdeckeln sieht man auch zuw. ein 
fabelhaftes Seetier mit Widderkopf — es erinnert gewissermassen an die 
Mz. des Gallienus (Mercurio Comns. Aug.) wo der Widder im einen 
Fischleib auslåuft, Eckhel, Doctr. num. 7, 398. 

3 Vgl. die Mzz. aus Velia, Catal. Br. Mus. 311. 


9 
2 


1910.] BEITRÄGE ZUR GRIECHISCHEN RELIGIONSGESCHICHTE. I. 13 


die oben besprochene Berliner Glaspaste erinnert. Ausgesprochen 
apotropåiseh sind die Widderköpfe bei den Wlachen, welche 
sie auf Grenzenhiigeln mit der Richtung nach Osten aulstechen, 
um Seuche fern zu halten (Schott, Wall. Mårchen 301).! 

Sehr interessant sind eben an diesem Punkte die Aus- 
fiihrungen Déchelette's, Rev. arch. XXXIII, 63 fi. tuber die Ver- 
wendung der keltisehen Feurböcke.*> Der Widder ist hier die 
schiittzende Gottheit des Herdfeuers — der indische Agni wurde 
auch von zwei weissen Widdern gezogen oder vom Widder be- 
gleitet.  Déchelette glaubt dass es sich hier, wie im römischen 
Larenkult, um alte den Manen dargebrachte Widderopfer handelt. 
In der Tat wird auch bei den Gallern, die urspringlich ihre 
Toten im Hause oder um das Haus herum begruben (vgl. die 
Ausgrabungen in Bibracte>, J.-G. Bulliot, Les Fouilles du Mont 
Beuvray und Rev. arch. XXXIII, 67), der Gedanke an die herd- 
schiitzenden und haushittenden Manen von entscheidendem Fin- 
fluss gewesen sein. Der Herd war zugleich Manenaltar, und 
der Widder — mzuweilen, das Feuer andeutend, vergoldet, wie 
der Fabelwidder des Atreidenhauses und in der Geschichte vom 
goldenen Vliess — war för Feuer und fir Grab gleich charak- 
teristisch.* Die Grieschen haben aber nicht ihre Kohlenbecken 
auf dieselbe Weise wie die Kelten ihre Feuerböcke verziert: ihre 


1 An dieser Stelle trage ich nach die goldenen Skelette eines Widder- 
kopfes die als Gehånge der Ohrringe in sehr alten cyprischen Gråbern 
gefunden wurden. Sie erinnerten Lang, Cyprus 349, an die moderne 
Sitte, eben solehe Widderkranien gegen den bösen Blick auf- 
zuhången, Cesnola Cypern I, 404, vgl. Imhoof-Bl. Tier und Pflanzenorn. 
T. 18, 45. 
Chenet: der Hund, chien, hat nåmlich in christlichen Zeiten den Widder 
abgelöst. Zur Sache selbst bemerkt Déchelette: aw chenet primitif, 
de forme basse, ne servant qw å& limiter le foyer, å en retenir les 
cendres et surtout & faciliter la combustiom des båches, om avait 
bientöt substitué les landiers & gæine élevée faisant office de hastier 
(S. 80). Die Köpfe der Feuerböcke (oder ,Feuerwidder*) schliessen sich 
bald an eine cylindrische, bald viereckige, bald pyramidenförmige Basis 
an (man könnte auf die dyvieis oder bekannte Grabkrönungen ver- 
weisen). 
3 Anders verfuhren z. B. die belgischen Kelten. 
4 Vgl. die Bemerkung iber die griech. Eschara, Verf. Hermes und die 
Toten, S. 50, Anm. 38. 


ro 


14 S. EITREM. [No. 4. 


stvoavror zeigen OQchsen-, Löwen-, Bocks- und Hundsköpfe, 
ausserdem die gewöhnlichen Apotropåa (auch Gorgohaupt), 
Silensköpfe oder aber auch einen pilostragenden Feuerdimonen). 
Vielleicht schimmert aber noch ein Strahl des urspringlichen 
Lichtes durch auf der Lampe Arch. Ztg. 1850, T. 15, wo eine 
Fackeltrågerim mit Strahlenkrone auf einem hervorstiirmenden 


Widder zitzt. 


An diese Ubersicht tuber die religiöse Bedeutung des Widders 
im klassischen Kulturkreise wird sich nun passend eine nåhere 
Besprechung des Karnos schliessen.*” Nach den verschiedenen, 
freilich im Einzelnen sehr von einander abweichenden Unter- 
suchungen von Mannhardt, Usener, Wide, Vörtheim haben wir 
in Karnos einen vordorischen Widdergott zu sehen, dem die 
Bevölkerung Lakoniens das grosse Ernte- und Sihnefest der 
Karneien im Monat August feierte. Zur weiteren Aufhellung 
desselben dörfen wir jetzt die grosse Mysterienfeier zu Andania 
heranziehen. 

Was nun dies grosse Volksfest des wiederhergestellten 
Messenien's betrifft, hat schon Sauppe, Abh. Ak. Gött. 1860, 46 3 
zwei Hauptbestandteile der Feier unterschieden, die Weihe der 
Göttinnen, die friiher zu Andania, spåter im heiligen Haine statt- 
fand, und das Apollonfest im Karneasion, das friher Oichalia 
hiess (Paus. IV, 33, 4).+ Die Zeit des Festes setzt er in den 


1 Conzz, Jahrb. V, 118 ff. und Anz. ebd. 166. 

2 Karnos fållt mit Kranios zusammen, der als Xteuuætios (P. III, 20, 9) 
verehrt wurde. Paus. a. 0. verweist auf die xo0xveto, Kornelkirsch- 
båume (Nilsson, Feste 121). Wenn die Stadt Kranion (Krane) auf 
Kephallenia auf ihren Mzz. einen Widder prågt (Babelon, Traité des 
monn. II, 1, 907 f.), hat auch sie ihren Namen auf einen Widder zuriick- 
gefuhrt, vielleicht auch einen Widdergott verehrt. 

3 Ausgew. Schr. 296 ff. 

Sauppe, S. 58: ,Friih, noch in pelasgischer Zeit, hatte sich zu Demeter 

und ihrem Kinde Hermes gesellt, der als chthonisehe Gottheit auch 

in Eleusis und an vielen anderen Orten an ihren Mysterien Teil hat. 

Dazu waren die Ståmme gekommen, die Sihnfeste des Apollon Karn. 

mit sich brachten*. Den ersten Teil giebt er den Lelegern (Kaukonen), 

den zweiten einer åolisch-dorischen Bevölkerung. 


1910.] BEITRÄGE ZUR GRIECHISCHEN RELIGIONSGESCHICHTE. I. 15 


Anfang Augusts; die Sitte, Zelte aufzuschlagen, passt dazu und 
fållt mit der Gewohnheit der Spartaner, an den Karneen Lauben 
(øxtadec) aufzuschlagen, zusammen.! Dies Fest, das mehrere Tage 
dauerte, gilt der ganzen versammelten Gemeinde — es ist eben 
eine zvavnyvorg (Z. 103, 114). Jung und Alt, Månner und Frauen, 
Sklaven und Freie finden sich da em. Fin grosser Jahrmarkt 
wird abgehalten, wo Alles Mögliche verkauft wird (Z. 99 ff.). 
Dazu kommen noch Lustbarkeiten verschiedener Art, Chortånze, 
Wettkåmpfe, Theatervorstellungen (vgl. die spåtere Entwicke- 
lung der spartan. Karneen). Es bedarf strenger polizeilicher 
Massregeln, um sittsame Ordnung aufrecht zu halten (Z. 40, 75). 
Fir ein allgemeines Volksfest passt auch das Asylrecht, 
welches das Karneiasion — oder riehtiger em Teil des heiligen 
Ortes (Z. 80) — besass.” Man darf behufs nåherer Beleuchtung 
desselben an das ebenfalls im August, an den Idus Sextiles, 
gefeierte Fest der Diana auf dem Aventin verweisen, deren 
Tempel latinisch-römisches Bundesheiligtum war, an deren Feste 
Streitigkeiten geschlichtet wurden und besonders das niedere Volk 
nach der Frntearbeit sich freute, wåhrend Sklaven in ihrem 
Asylum die Freiheit erlangten.” Aehnlichen Charakter hat der 
Kultus, wenn auch nicht der Festtag, der altitalischen Göttin 
Feronia.* Bei Erntefesten liess man, nach Mannhardt, allen - 
Standesunterschied fallen, den Festgedanken potenzirte man durch 
die Freilassung verdienter Sklaven. Der Augenblich, wo die 
Ernte unters Duch gebracht und in dieser Hinsicht die Zukunft 
der Birgergemeinde gesichert war, gab Anlass zur neuen Ver- 
briderung der Birger und zur Aufnahme neuer Birger — es 
wurde daraus ein Fest des geordneten politischen Lebens. So 
wenigstens in Sparta, wo an den Karneien an jedem der neun 
Plåtze drei Phratrien assen, und auch in Andania giebt es wenig- 
stens eine schwache Spur einer strengeren Gliederung, indem die 
1 Athen. IV, p. 141 E. Dazu tiigt Wide, Lak. K. 82, das ,,Zelt des Orestes* 
in Trozen, Paus. II, 381. Auch in den Zelten im Karneiasion sollten 
keine «Ava: sein (Z. 38), Alles sollte an die alte einfache Zeit erinnern. 
Vgl. Foucart, Bull. heli. XIV, 178. 


PrerLer, Röm. Myth. I, 3819; Fowrzer, Roman Festivals 199. 
Mannnarprt, Ant. W. u. F. 328; Wissowa u. W. im Realenc. 


oe) [EG] 


16 S. EITREM. [No. 4. 


Hieroi nach Phylen ausgelost wurden (Z. 5) wie die sogenannten 
Karneaten in Sparta (Hes. u. W.). Dass eben die Dorier diese 
Seite accentuirt haben, ist natirlich, aber einen mulitårischen 
Charakter haben sie dem Festessen sicherlich nicht geben wollen. 
Man ass ,aufs Commando*, damit ,das heilige Mahl*, wie es 
vom Mahl der Hieroi» im Karneiasion Z. 95 heisst, in allen 
Lauben zu gleicher Zeit anfangen und beendet werden und dem 
ganzen Vorgange der gleiche Charakter gewahrt werden sollte. 
Bedeutungsvoll ist es dass der alte Karnos zu einem Kåovetos 
Otzétac geworden ist (CIG 1446), als Gott der festen Wohnsitze, 
»noch ehe die Herakleiden nach Sparta kamen* (Paus. III, 13, 3). 
Schon dies besagt, dass die ganze Entwickelung des Karnos vor 
der doriscehen Eroberung fållt. 

Das ganze Volksfest könnte man ebenso wohl in Sparta 
wie in Andania eine æyppå nennen; leider bleibt die Inschnit 
aus Thera, IG XII, 3, suppl. 1324, wie auch ebd. 3, 452, die. 
sonst auf ein ”4y004 benanntes Karneienfest fiihren wiirde, immer 
noch unsicher.> 

Ein Wort verdient der fraghafte Suihncharakter der beiden 
in Rede stehenden Feste; damit kommen wir endlich wieder auf 
Hermes zuriick. Sihnungen werden ja in Erntegebråuchen oft 
angetroffen. Sowohl die Sage vom Eurytos, dem Sohne des 
Apolloniden Melaneus, dem man in Andania vor der Weihe 
Totenopfer darbrachte (P. IV, 3, 10), wie vom Leimon, der an 
der tegeatischen Artemisfeier von der Priesterin verfolgt wurde 
und dessen Bruder, Skephros, versthnt werden musste, fihren 
darauf.  Jedenfalls ist es bedeutsam, worauf Wide, L. K. 80 
aufmerksam macht, dass Karnos von einem Fihrer der Dorier, 


1 das nach Nirsson, Feste 341, als Essen der Frsflinge einen sacra- 
mentalen Charakter trug. Wenn der Karneienwidder eingeholt und 
getötet wurde. liegt es nahe, das folgerde Mahl damit in Verbindung 
zu setzen und saeramental zu deuten, was von selbst auf einen Ver- 
gleich mit den Feriae Latinae und dem heiligen Mahle auf Mons 
Albanus fiihren wiirde: dann ruhten die Waffen, wie auch die Spar- 
taner daran stricte hielten. Allerdings sind die Spuren eines derartigen 
sacramentalen Essens in Sparta verwischt und in Andania wenigstens 
unsicher. 

2 Trotz Nirsson, Feste 196. 


1910.] BEITRÄGE ZUR GRIECHISCHEN RELIGIONSGESCHICHTE. I. 17 


Hippotes*, getötet wird. Pausanias weiss zu berichten, dass Pest 
die Folge war, der man spåterhin durch die Verbannung des 
Totschlågers vorzubeugen suchte: deshalb wurden dem Karnos 
von den Doriern Sthnopfer dargebracht (P. II, 13, 3). Von 
selbst bietet sich hier die Parallele mit Hermes Kriophoros 
zu Tanagra an: Hermes, der den Widder laufenden Schrittes 
um die Stadt trågt — in Sparta wohl der , Widder* selbst iber 
die Felder laufend (vgl. die röm. Lupercalien und Ambarvalien) — 
bringt dem Lande Segen und den Biörgern Schutz vor Allem 
Ublen: die mit Binden bekrånzte Hauptperson am Karneenfeste 
låuft &revzouevig vi vi sc6her xonotov (Bekker, An. Gr. I, 305).? 
Der Karnos ist deshalb doowaevg wie Hermes auch Finer sonder 
Gleichen. Ein weiterer Berihrungspunkt ist der Name des Kar- 
neienpriesters yntne, sFuhrert, und die Rolle, die der Wahr- 
sager Krios bei der dorischen Eroberung und Karnos bei der 
Uberfahrt tiber die Meeresenge (man denkt unwillkirlich an den 
flöchtenden und helfenden Phrixoswidder) spielt: der Karnos be- 
deutet Segen för das kultivirte Land wie fir das ausziehende 
Heer (vgl. Mars). Wenn das spartanische Heer in's Feld riekt, 
opfert es dem Zeus å&yntwo (Xen. rep. Lac. 13, 2), aber dieser 
Zeus hat die Stelle des alten Karneios æyytwo oder besser 
åyntys (Hes. u. W.) eingenommen.? Ebenso hat Hermes einmal 
in Tanagra die Feinde in die Flucht geschlagen (Tz. zu Lyk. 680). 

Eine derartige Vorstellung von einem Widdergotte als 
Heeresfihrer ist nicht allein den Griechen eigen. Bei Amm. 
Mare. XIX 1 lesen wir von den persischen Königen, dass sie als 
Heeresfiihrer einen goldenen, mit Edelsteinen besetzten Widder- 
kopf getragen haben. Bei Daniel VIII 8 deutet ein Widder die 


1 Zu vergleichen wåre vielleicht die Sage von Leimone, die von ihrem 
Vater Hippomenes eingekerkert und von einem Pferde aufgefressen 
wurde (Roscher's Lex. u. W.). Dieser Totschlag wird folglich mehr 
bedeuten wie die gewöhnliche mythisehe Begrindung eines Heroen- 
kultus, der chthonische Opfer heischt (anders Farnell, Cults IV, 269). 

2 Deshalb Apollon Dromaios Karneios in Amyklai, Ephem. arch. 1892, 
20 u. 25. 

3 Usener, Rh. M. 53, 360: ,mit altertiimlicher Rohheit der bildlichen 
Vorstellung ist der fihrende, Zukunft verheissende Gott als Widder 
nicht nur gedacht, sondern auch angeredet.* 


Vid.-Selsk. Forh. 1910. No. 4. 2 


18 S. EITREM. [No. 4. 


Könige der Meder und Perser an, als Sinnbild des Regenten.! 
Wenden wir uns an griechische Traumdeuter, lautet die Antwort 
ungefåhr gleich, Artemid. Il, 12, &t de xal xovov st008 deønornv 
&ott Ånscréov nat 008 Uogovra ual 1008 Basta note yåo 
TO uoyewv Eheyov oi maharoi? ayador de nat 8moysiodar donetv 
åopakosg at år oualor yooiur uahorta pilokoyog nat voig år 
TO mÅovtetv Opuwuévors * nal yåo tagv tvo Coor al Eouov 
veVOMLOTAL Oma Elvar 

In vielen Beziehungen erinnert der alte Karnos an den 
alt-italischen Woligott Mars-Mamurius, der alles Wachstum 
förderte und das Land schitzte (vgl. das altrömische Neujahrs- 
fest am 15. Mårz, wo man unter Zelten zu Ehren der Anna 
Perenna schmauste und um gute Ernte betete), auch an den Gott 
der Thår und allen guten Anfangs Janus, dem man kurz vor 
der Ernte opferte (Consivius), dem man als buonus cerus beim 
Ambarvalienfeste eine Weinspende (auch hier mit Jupiter zu- 
sammen) darbrachte* und am Festtage der Agonalia einen 
Widder als princeps gregis schlachtete.> 

Aber seinen nåchsten Verwandten hat doch der alte Karnos 
in Griechenland selbst, nl. Hermes, dessen Beziehungen zum 
Phallos und Widder besonders hervortreten; ja auch för die 
øtapvinvdgonor, die bei den Karneen die Weinlese fördern sollen, 
darf man auf Lesbos hinweisen, wo Hermes den Weingarten 
sehitzt.* Allerdings hat Apollon in den dorischen Gebieten die 


- 


FrreprercH, Symbol. 488. 

2 Aus stoischer Quelle, vgl. Zenon im Schol. Theog. 134, der den 
Titanen Koetos (= Koio8, Kowos) als vo Baorknor nat Nyeuovusovr erklårt; 
Cornut. 17, p. 80, 14 L. Aristarch liess sich auf solehe Spekulationen 
nicht ein, er las einfach Ko:os (s. Usener a. 0.). 

3 Wie auf dem bekannten hellen. Rlf. des kapitol. Museums. 

4 Cato, r. r. 184 und 141. 

> Auch sonst dem Janus heilig, Henzen act. fr. Arv. 144. Ebenfalls als 
Opfertier des Mars bekannt, vgl. Furtwångler, Gemmen T. 24, 10 ff. 

6 Auf der Gemme bei Furtwångler T. XLVI, 37 hålt der Widderkopf 

eine Weintraube im Maul., Mzz. von Korkyra haben vorn Widder, Rv. 

Traube. Vielleicht verweisen noch die Opferstöcke in Andania auf eine 

urspriingliche Darbringung der Erstlinge der Ernte, s. u. Die Vinalia 

rustica in Rom am 19. August bezweckten wahrscheinlich ebenso wie 

der Weinlauf in Sparta eine auspicatio vindemiae (Varro I. 1. VI, 16). 


1910.] BEITRÄGE ZUR GRIECHISCHEN RELIGIONSGESCHICHTE. I. 18) 


Erbschaft des Karnos angetreten, aber in Andania sind noch 
deutliche Spuren vorhanden, die auf Hermes als den dem alten 
Inhaber des Karneiasion am nåchsten Verwandten hinweisen. 
Die Gottheilen, denen die grosse Feier gilt, werden in der Opfer- 
ordnung, Dittenb.? 653, Z. 34, so aufgerechnet: Demeter, Hermes, 
die grossen Götter, Apollon Karneios, Hagna. Ebenso Z. 69, 
nur mit dem Unterschied, dass die grossen Götter, die (nach 
Sauppe) erst Methapos bei der Neuordnung einfiihrte, und Hermes 
ihre Stellen umtauschen. Hermes gehört mit den grossen Göt- 
tinnen zusammen, denen die Mysterien gefeiert wurden, hier wie 
in Eleusis, auf Samothrake und sonst. Wenn seine Statue aber 
im heiligen Haine ihn als xocoo00g darstellt (P. IV, 33, 4), wenn 
ihm, und nicht dem Apollon Karneios, ein Widder geopfert 
wird, und wenn der Lykomide Mnasistratos, wo er seine Tåtig- 
keit auf dem Bilde in der heiligen Hitte der Lykomiden zu 
Phlya råhmt, sich so ausspricht: 
—— fyreoa 0 Eoueiao döpuovg [oeuvne] ve uéhevda 
Jauartoos «alt sowmrtoyöovov Kovoag ete. 

dann deutet dies Alles auf eine ganz besonders bevorzugte Stel- 
lung des Hermes hin, die dadureh erklårt wird, dass ihm zufållt, 
was urspringlich dem Karneios selbst zukommt. Eben die enge 
Verwandtsehaft des Karneios mit dem phallischen Fruchtbar- 
heitsgotte muss die Stellung des Kriophoros gestårkt haben und 
scheint der urspriingliche Grund gewesen zu sein, weswegen die 
Mysterien der grossen Göttinnen eben hierher, nach dem alten 
Oizahia (wohin eben ein oixérag, vgl. 00(tot oben, vorztglich 
passt) verlegt wurden. Es mag ja sein, dass die alte Quellgöttin 
Hagna, der man spåter Geldopfer (statt der urspr. Erstlings- 
opfer?1) darbrachte, neben dem Karnos gestanden hat, aber der 
heilige Hain ist doch nach dem letzteren benannt worden. Dem 
Apollon hat der Hain von Anfang an jedenfalls nicht gehört.? 


1 Vgl. das Fest des Hercules invietus ad Aram maximam, am 19. Aug.; 
Fowler, Festivals 195. 

In der Inschr. Z. 67 heisst es staoalafovtm (oi iepot se.) tor te legg ual 
tåv iéoeav nat tår iéoeur Tov Kuoreiov, wie man trotz Sauppe allgemein 


2 


liest. Der Karneios hat folglich hier seine eigene Priesterin wie auch 
zu Sparta CIG 1446 der Karneios Oiketas und der Karneios Dromaieus. 


20 S. EITREM. [No. 4. 


Aber auch das bleibt unsicher, ob die Quelle urspriinglich, wie 
die Inschr. Z. 84 andeutet, der Hagna gehört hat. Denn wir 
wissen, dass ein Fluss in Arkadien, Kaoviw», nach dem gehörnten 
Apollon, dem Keoeætag (= Kaoveiog, Welcker, G. G. I, 471) be- 
nannt war, Paus. VIII, 34, 3; Ko:og ist auch sonst Flussname. 


Wåhrend den eindringenden Doriern der Hermes, der alte 
Gott der Herme und des Phallos, zu unbedeutend schien, um 
die Erbschaft des Karnos anzutreten, ist es offenbar dem Ge- 
dåchtnis der Messenier micht entschwunden, dass dem Hermes 
im Haine eine Sonderstellung gebihrte. 


Wir haben wahrscheinlich noch einen monumentalen Beleg 
fir die enge Zusammengehörigheit des Karnos und Hermes. 
Br. Schröder hat Athen. Mitt. XXIX 92 eine Art Herme ver- 
öffentlicht, die in der Nåhe des alten Las an der lakonischen 
Kiiste gefunden wurde, und die er folgendermassen beschreibt: 
,aus blauliehem Marmor, viereckig, unten ist der Schaft abge- 
schrågt und endigt in einem niedrigen viereckigen Zapfen zum 
Einsetzen, oben trågt er einen mit der Nase nach unten geneigten 
Widderkopf* *. Der Hrsg. bleibt bei der Deutung Apollon Kar- 
neios stehen, dessen Kultus Paus. III, 24, 5 fir Las bezeugt. 
Aber die Pifeilerform bleibt dabei unerklårt. Ich glaube, dass 
man sowohl den alten Karneios-Qiketas wie den Hermes hier 
herbeiziehen muss. Die Herme gehört von Hause aus der 
Wohnung (der Lebenden und der Toten) und den Wegen; wenn 
der schweizer Siem ein Prellstein ist*, dann wird wohl die 
lakon. Widderherme auch einem Oiketas (vgl. Poseidon, Apollon 
Domatites) oder Dromaieus gehören. Figentlich ist es gleich- 
giiltig, ob man sie einen Karnos oder einen Hermes benenne, 


1 Die Höhe betrågt 0,57 M. Ath. Mitt. XXX 408 veröffentlieht derselbe 
ein ebenso sonderbares Monument aus Baden in der Schweiz, das 
pelnen konisehen Stein darstellt, oben in einen lebensgrossen Wid- 
derkopf auslaufend, unten viereckig gelassen und zum Eingraben in 
die Erde bestimmt, die Riickseite ist angebrannt, scheint demnach dem 
Hause zugekehrt gewesen zu sein; H. 0,70" (s. Stiekelberg, Anz. f. 
Schweiz. Alt.kunde 1898, 268). 


? Oder hat er beim Herde gestanden? 


1910.] BEITRÄGE ZUR GRIECHISGHEN RELIGIONSGESCHICHTE. I. 21 


weil beide in einander fliessen.! Merkwirdig ist es allenfalls, 
dass Paus. a. 0. eben fir das Gymnasion zu Las ein «ya 
aoatov des Hermes erwåbnt. 


Hermes wurde aber von den Doriern geflissentlich ignorirt 
— deshalb tritt er so auffallend wenig in Lakonien, Messenien, 
Argos hervor, wåhrend im Hochlande Arkadien sein Kultus 
besonders bliuht. Ubrigens mag der alte Karnos (oder als sein 
Vertreter Hermes) an den Orten, wo die ågyptischen Beziehungen 
hervortraten, nicht unwesentlich dazu beigetragen haben, dass 
der widderhörnige Ammon in den Vordergrund trat. Dies mag 
die merkwiirdige Ammonherme erklåren, die — wie eine andere 
Hermesherme — vor dem Hause Alexanders nahe dem Thersi- 
leion stand (P. VIII, 39, 1). Ebenfalls fållt dadurch Licht 
auf den elischen Kultverein: Ammon, Hera Ammonia, Hermes 
Parammon.? Die Verbindung eines Hermes und eines Dionysos 
in Hermenform mag dieselbe Vereinigung eines Dionysos-Ammon? 
angebahnt haben. 


Zum Schlusse missen wir noch den jugendlichen Kopf mit 
Widderhörnern erwåhnen, der sich auf Minzen verschiedener 
Stådte findet.+ Finige finden hier einen jugendlichen Ammon, 
Andere einen libyschen Dionysos oder endlich den Apollon 
Karneios dargestellt. Dass man den ålteren bårtigen mit den 
jiingeren unbårtigen Gotte nicht zusammenwerlen darf, wenn sie 
beide auf derselben kyrenaischen Munze vorkommen (L. Miller 
a. 0. 95, N. 55), geben wir Wieseler unbedenklich zu. Fbenso 
wenn er einen Apollon Karneios auf einer Miinze aus 
Nuceria in Campanien wiederfindet (S. 225). Aber haben wir 


1 Die Rundung vorne an der Stirnseite der Herme mag eine Hindeutung 
an den aufrechstehenden Phallos sein, der als einstmaliger Gråber- 
schmuck auch fir Griechenland feststeht. Fine widderhörnige Schlange 
in Gallien (S. Reinach, Cultes u. s. w. I, 72) als erster Gott der Gallier 
(Caes. B. G. VI, 17) wird auch auf einen widderköpfigen Phallos zuriick- 
gehen. Der schweizer Stein hat noch die konische Form. 

den Gruppe, G. M. 1558 richtig mit ,Hermes neben Ammon" iibersetzt. 
Overeeck, Kunstmyth. I, 285 ff.; Amelung, Kat. Vatik. I, 657. 

L. Mörcer, Numism. de IAfrique I, 24 ff., 102 ff., zuletzt F, Wizsetzr, 
Nacbr. Ak. Gött. 1892, 220 ff. 


=D DD 


29 S. EITREM. [No. 4. 


nicht denselben Gott, den Karneios, auf Mzz. aus Tenos), Les- 
bos*, Aphytis und Kassandreia, Pitane in Mysien?, Metapont 
und Laus in Campanien* zu erkennen? Werden nicht alle Fålle 
gleich zu beurteilen sein? Fin ganz altes und gewöhnliches 
Minzbild in vielen Stådten ist der Widder. So in lIonien: 
Klazomenai, Phokaia, Milet, Samos; dann Lesbos, Samothrake, 
Lemnos (mit Fackel) gegen Norden, Qinoe auf Ikaria und Sala- 
mis auf Cypern gegen Siden, Korkyra (Rv. Traube) im Westen; 
ausserdem in Lykien, m der Troas u. a. In vielen Fållen ist 
der Bezug auf Hermes offenbar, wie wenn man z. B. auf Samo- 
thrake den Widder mit dem Kerykeion verbunden sieht, vgl. 
Imhoof-Blumer, Tier- und Pflanzenbilder auf Mzz. 20.5 Der 
Widder als heiliges Tier ist ja eine weit verbreitete Vorstellung 
gewesen, und wie er an einigen Orten den Hermes, wird er an 
anderen den alten Karneios zur Darstellung bringen. Man darf 
vermuten, dass die Kyrenaier, die den Kultus des Apollon Kar- 
neios immer hoch hielten und in seinem Tempel das Feuer nie 
ausgehen liessen (Kallim. in Apoll. 82), die auch wussten dass 
ein Widder, der alte æynt5, dem durstenden Heere des Dionysos 
die Quelle der Ammonoase* gezeigt hatte — dass sie auch den 
Gegensatz zwischen ihrem nationalen jungen Widdergotte, dem 
doouatsve, und dem neuen ansehnlicheren Ammon lebendig ge- 
fihlt und zuerst zur Darstellung gebracht haben. Dass aber 
andere Stådte des grjechischen Kulturkreises, wo der Ammonkult 
nie bedeutend und seit der hellenistischen Zeit schon im Absterben 
war, den Ammon, zumal mm dem weniger hervortretenden und 
weniger bedeutsamen Typus, auf ihre Minzen gesetzt haben, ist 
nicht wahrscheinlich. Dagegen ist die Erinnerung an den alten 
und immer jungen Widdergott ihnen nicht gånzlich entsehwunden. 
Wenn er auf Tenos noch als Beizeichen eine Traube erhålt, 


Catal. Brit. Mus. Crete etc. T. 28 f. 

Ebd. Troas etc. 167, Mytilene 198. 

S. Imhoof-Bl., M.gr. 64, 67, 258. 

Wizsecer a. 0., vgl. Imhoof-Bl., M.gr. 3. 

5 In Delphoi (zumal neben Delphinen) liegt der Gedanke an Apollon 
allerdings nahe, Babelon, Traité des monn. II, 1, 994 ff., 999. 

6 Uber die Quelle vgl. oben S. 20. 


Se OJ 


1910.] BEITRÄGE ZUR GRIECHISGHEN RELIGIONSGESCHICHTE. I. 23 


kommt er dem alten Karneios Stemmatias wirklich sehr nahe. 
Auf zwei Apulischen Vbb., Stephani, Vasensamml. der Eremitage 
N. 880 und 119 (vgl. oben S. 10) sieht Wieseler a. 0. 227 eine 
Darstellung des Apollon Karneios. Auf dem letzteren Bilde 
jedenfalls mit Recht. Hier hålt er ,in der Rechten eine Schale, 
in der L. eine Leier, eine Frau bringt ihm in der L. eine Wein- 
traube, in der R. einen Kranz dar*. Es handelt sich hier nicht 
um einen Dionysos, aber um den alten Widdergott, der die 
Weinlese segnet und mit Chortånzen und Liedern (vgl. das Lied 
von Alkestis am Karneienfeste, Eur. Alk. 445 ff.) gefeiert wird. 

Der Apollon Karneios war weder ausschliesslich ein doriseher 
Gott noch allein auf die dorischen Gebiete beschrånktl, wenn 
auch die Dorier am meisten Propoganda för seinen Kultus gemacht 
haben. Ich meine, dass die alte Vermutung von Duchalais, der 
in dem unbårtigen widderhörnigen Gotte einen Apollon Karneios 
sah, es verdient — freilich aber auf weiterem Hintergrunde — 
wieder zu Ehren zu kommen. 


Zusatz zu S.5. Einen widderhörnigen Hermes hat man bisher nicht 
nachweisen können. Die von Höfer a. 0. Sp. 1442 erwåhnte römische 
Silberarbeit stellt ihn mit Ziegenhörnern dar (Mötcer-Wizserzr II, 29, 825). 
Als weiteres Beispiel von Hermes = Widder fihre ich an Arch. Mus. Perugia 
N. 757, wo am Wagebalken einer römisehen Wage zwei einander abge- 
kehrte Widder den Ausschlag angeben — natiirlich weil die Wage zum 
Machtbereiche des Mercurius gehörte. 


Zusatz zu S. 7, der Widderkopf im Opfer. Betreffs die Rolle des 
Widderkopfes im Opfer erwåhne ich noch 1) die Gemme in Berlin, Tölken 
III, 1490, Imhoof-Bl., Tier u. Pflanz.orn. T. 923, 4: ,Ein nackter, bårtiger 
Mann kniet vor einem Altar, der unter einem Laubbaume errichtet ist, an 
welchem ein Widderkopf hångt, und hålt mit beiden Hånden eine Schlange 
iiber das Alterfeuer.* Hinter dem Mann steht eine bekleidete Frau, im 
Hintergrunde erhebt sich eine Herme des Pan. Es giebt auch andere 
Varianten, wo das Schlangenopfer einer bårtigen Herme gilt (von einem 
phåuslichen Siihnopfer* kann keine Rede sein, wenn ein Baum da steht). 
2) Einen Widderkopf (der geschlachtete Widder am Boden) legt Pan auf 
einen vor einem Baume stehenden, brennenden Altar auf dem schönen bak- 


I S. Wipzr, L. K. 85, der an die Minyer als die alten Besitzer und Ver- 
breiter des Karneios-kultus denkt. Den Minyern gegeniiber verhålt 
sich sehr skeptiseh Ep. Mevzr, Gesch. d. A. II, 195, 


24 S.EITREM. BEITR.Z. GRIECH. RELIGIONSGESGH. I. [No.4. 1910.] 


chischen Relief aus Villa Borghese, zuletzt publicirt von Amelung, Röm. 
Mitt. XXIV, T. 5, der es fir wahrschemlich hålt, dass hinter dem Pan sich 
urspr. eine Schlange aus einem hohlen Baumstamme emporringelte, was 
aus einer friheren Zeichnung hervorgeht. 3) Endlich ist die Gemmenreihe 
anzufiihren, die Furtwingler, Gemmenwerk III 242 bespricht, und die nach 
demselben einen orakelsuchenden Helden wiedergehen (T. XXIV, 11 und 
T. LXIV, 48): der Widderkopf pflegt auf dem Altare zu liegen, das Fell 
ist am Baume aufgehångt. Dann 4) die Gemme bei Furtw. T. XLVI, 22, 
die Widder- und Bockskopf neben einem Opfermesser darstellt. 


Widder als Totenopfer. Ein imteressantes Beispiel fir die klas- 
sische Zeit bietet der alte Grabhiigel Pilaf-tepe bei Volo, s. Ath. Mitt. XXIV 
(1899), 90: In der Mitte des Hiigels war in den Felsen eingearbeitet eine 
viereckige Grube, mit Steinplatten bedeckt, ,,darim auf dem Boden in einer 
wieder aus Platten zusammengesetzten Steinkiste das Skelett eines 
Widders. Darunter, also unter dem Boden der ersten Grube, lag das 
eig. Grab*, worin ein schlankes Sibergefåss als Aschenurne diente. Diese 
Widderbestattung gilt dem Toten oder dem Gotte der Toten. Schon fir 
viel åltere Zeiten haben wir den Widder als den bedeutsamen Schmuck 
des Grabtumulus konstatiren können: jetzt ist er selbst im das Innere des 
Grabhiigels geraten, wohin er auch urspr. gehört haben mag. 


Gedruckt am 24 Oktober 1910. 


KVARTÆRGEOLOGISK 


PROFIL GJENNEM JARLSBERG 


FRA TØNSBERG TIL EKERN 


AF 


P. A. ØYEN 


(CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1910. No. 5) 


CHRISTIANIA 
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 
1910 


Fremlagt i Møde i math.-naturv. Klasse 15de Aril 


Jaer: er et i kvartærgeologisk henseende meget interes- 
sant omraade, og vigtige bidrag til forstaaelsen av vort lands 
kvartærhistorie vil vistnok kunne hentes inden dette amts græn- 
ser. Til at give en samlet kvartærgeologisk beskrivelse af denne 
egn rækker mit nuværende kjendskab til denne landsdel ikke, og 
vi skal derfor ved denne anledning indskrænke vore betragtnin- 
ger til det i overskriften nævnte profil, idet vi kun for at fuld- 
stændiggjøre dette foretager endel mindre streiftog i de nærmest 
tilstødende trakter. 

Efterat jeg allerede tidligere ved flere forskjellige anledninger 
havde undersøgt forskjellige dele af den her omhandlede stræk- 
ning, foretog jeg sommeren 1906 en mere sammenhængende 
reise for at søge de enkelte detailundersøgelsers resultater sam- 
menarbeidet. Imidlertid blev reisen for kort til at skaffe en med 
de stillede forventninger hensigtssvarende oversigt. 


Tønsberg teglverk. 


Vi vil begynde vore undersøgelser lige nede ved havfladen 
ved det i nærheden af Tønsberg liggende teglverk ude paa Nøterø. 

Det faste fjeld viser her smukt isskurede former med ud- 
prægede roches moutonmées, ofte med deviation af skurings- 
striberne paa stødsiden. Paa den ved borttagelse af grus og ler 
nylig blottede overflade var der rig anledning til at studere den 
karakteristiske facetdannelse paa nær horizontal terrænflade, hvor 
de ganske svagt i nordlig og nordvestlig retning heldende stød- 
sider ingen nævneværdig forstyrrelse bragte. Som eksempler skal 


4 P. A. ØYEN. [No. 5. 


her kun anføres iagttagelser paa to omtrent tyve meter fra hin- 
anden liggende steder. Om vi med begrebet facetlinje forstaar 
skillelinjen mellem to facetter, saa har vi paa det ene sted 


Ældste system, skuring . . . N12? WS 12"E 

Facetline SSE N2ES2 W 

Yngste system, skuring . . . N30" W-5S530" E 
og paa det andet 1 nordøst liggende sted 

Ældste system, skuring . . . N10”W-S10"E 

Facelimes sr. N8&' ESS W 


Yngste system, skuring . .N22—34* WS 22—34" F. 


I og for sig vil man kanske her kunne indvende, at betyd- 
ningen af nogle skuringsstribers retning ikke er saa særdeles 
stor, og dette er vistnok ogsaa paa sin maade rigtigt, men helt 
anderledes bliver forholdet, naar disse skuringsstriber kan samles 
1 bestemte systemer, hvis relative alder kan fastsættes. Det vilde 
ligge langt udenfor denne afhandlings ramme at levere et ,sku- 
ringskart* over Jarlsberg; men der er visse lovmæssige træk, 
som jeg ikke har villet undlade at benytte anledningen til at 
gjøre opmerksom paa, og enkelte af disse gjenspeiler sig allerede 
i de to meddelte observationsrækker. 

1. For det første ser vi systemerne forandre sin nominelle 
værdi selv inden et forholdsvis snevert omraade. 

2. Men samtidig er relativforholdet nogenlunde uforandret. 

9. Naar det ældste system skifter retning, forandrer facet- 
linjen raskere sin stilling end denne, hvilket følgelig maa bero 
paa raskere forandringer i det yngste system. Dette giver igjen 
et betydningsfuldt vink i glaciologisk henseende, idet nemlig det 
ældste system maa staa i forbindelse med et langt mere stabilt 
brædække end det yngste; dette træder ogsaa frem 1 det sidst- 
nævnte systems sterkere deviationsfænomener. 

4. Endelig maa vi lægge merke til, at denne systemforan- 
dring ligger distalt 1 forhold til det store ra og de skurede flader 
netop dækket af dettes fluvioglaciale faciesafsætninger. Dette 
antyder en betydelig glaciologisk forandring inden den forud for 
disses dannelse gaaende periode. 


QT 


1910.]  KVARTÆRGEOLOGISK PROFIL GJENNEM JARLSBERG. 


Lige ovenpaa det faste fjeld fulgte saa en vekslende 
lagrække af sand og ler uden fossiler. Der fandtes ikke spor 
af nogen egte morænedannelse, da der gjennem hele mæglig- 
heden, ca. 1'/, meter, viste sig en tydelig skiktning. Skikt- 
tykkelsen var gjennemgaaende fra ',—2 cm. Dobbeltskiktet 
(sand ler) blev saaledes 1—4 cm. med den største mægtighed 
i den nedre del og aftagende opad. Den grusblandede sand var 
af mere rødliggraa farve, det grusblandede ler af mere graablaa, 
men høiere op var ogsaa dette af mere rødliggraa farve. Inden 
begge afdelinger fandtes nederst endel sten iblandet. De enkelte 
lag løsner fra hinanden efter ganske tynde sand- og gruszoner. 
Denne typisk fluvioglaciale afsætning ligner saaledes fuldstændig 
de afleiringer, som man i Akersdalen, dels indenfor og dels 
udenfor Kristiania bys grænser, finder som karakteristiske for 
den øvre del af Sveneng-periodens ældre afdeling”. 

Over denne fluvioglaciale afsætning følger saa 1 
en mægtighed af ca. 2 m. et tildels noget sandblandet og under- 
tiden noget stenblandet blaat og blaagraat ler, rigt fossilførende 
og hist og her med enkelte større blokke. Hølge sin hele karak- 
ter er dette ler en egte glacial faciesdannelse 1 nær tilslutning 
til forrige gruppe; dette fremgaar ogsaa af dei leret indesluttede 
fossiler, hvoraf bestemtes: 

Nucula tenuis, Mont. var. expansa Reeve ikke sjelden ai 
længde 11,5 mm. 

Leda pernula, Mört. forekom tildels i hele eksemplarer med 
sammenklappede skaller og ikke sjelden med smukt opbevaret 
epidermis. Den forekom som regel i forma typica, men under- 
tiden ogsaa 1 en forholdsvis bred eller høi, ovalt udseende form 
af længde 19,0—25,5 mm. Der maaltes følgende: 


Længde 10—15 mm. Antal 3 Procent 3,6 
—  15—290 , — 32 — 58,1 
—  920—-% , — 35 — 41,7 
— 259 , — 17 — S,4 
EG — 39 — 2,4 


I Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. Mathem.-naturv. Kl. 1908, No. 2, pag. 36. 


6 P. A. ØYEN. [No. 5. 


Længde 27—28 mm. Antal 4 Procent 4,8 
= DOM — 1 = 1,2 


Antal 84 — Procent 100,2 


Portlandia arctica, GRay forekom ogsaa ret hyppig 1 hele 
- eksemplarer med sammenklappede skaller og ofte med smukt 
opbevaret epidermis. Formen var meget vekslende, hyppigst en 
midlere siliqua-portlandica. Der maaltes følgende: 


Længde 4—5 mm. Antal 1 Procent 0,20 


ENN NN 
Le 
SEE 0G 
He 
ENE og 
EN 
Se NE AE 
sp AN 
SN 
NT EN 
DB ge Fe 
TE 
SN NE 
Jeg 
NNN 
NE 
oe NN 
å 295 Je FN 


Antal 494 Procent 99,95 


Denne tællingsmaaling med et saavidt stort antal eksem- 
plarer er foretaget for at vise, at man ogsaa kvartærgeologisk 
er nødt til at anvende det biometriske princip for at faa et 
nølere indblik 1 de fysio-biologiske forhold under kvartærtiden. 
Jeg har ved forskjellige tidligere anledninger ogsaa søgt at hen- 
lede opmerksomheden paa dette forhold, ikke mindst ved mine 
forelæsninger paa universitetet. Allerede den forrige forholdsvis 


1910.] —KVARTÆRGEOLOGISK PROFIL GJENNEM JARLSBERG. / 


faatallige artgruppe viste, at der ligger et forholdsvis stort mel- 
lemrum mellem de to størrelsesgrupper, hvortil maksimums- 
størrelsen for arten og størrelsen for artens egentlige blomstring 
1 et givet tilfælde hører; men dette springer saa meget klarere 
frem 1 foreliggende artgruppe, som her det maalte antal er større 
og for saa vidt bedre tilfredsstiller den fordring, man stiller til 
en biometrisk behandlingsmaade. Man ser gjennem tallene loven 
tegne sig saa tydelig, at en kurve deraf godt kunde tegnes, som 
paa en grafisk maade viste variationen 1 størrelse, og man ser 
da, at denne er en helt anden for artens egentlige blomstring 
og kraftfylde end for et enkelt, eller nogle faa, kanske paa en 
eller anden for os ukjendt maade, af naturen selv begunstigede 
mdivider. Ved at knytte vore betragtninger udelukkende til disse 
sidstnævnte vil vi derfor ofte faa et misvisende indtryk af de til 
en given tid herskende fysio-biologiske forhold, og vi henvises 
derfor til tallet og maalet for artens egentlige kraftudfoldelse for 
at faa et mere korrekt begreb om de til enhver tid tilstede- 
værende betingelser for det organiske livs blomstring. 

En enkelt saadan analyse kan naturligvis 1 og for sig ikke 
have nogen større generel betydning end at tjene som et led i 
en sammenligningsrække, og da vi for øieblikket ikke besidder 
nogen saadan, kunde en publikation synes hensigtsløs. Men jeg 
har dog villet vove forsøget af flere grunde. Den giver os1 det 
mindste endel relativtal, der giver os et middel til at danne os 
mere eller mindre gode forestillinger om værdien af de maksi- 
mumsmaal, som vi nu for en mængde arters vedkommende finder 
angivelse af i den hidhen hørende litteratur. Desuden kunde 
den muligens lede andre forskere, zoologer og kvartærgeologer, 
til hver efter evne at skaffe lignende analyser tilveie, saa med 
tiden en sammenligningsrække paa denne basis kunde foreligge 
mellem nutidens og fortidens dyreformer paa de forskjellige 
steder. Thi efter min mening staar vi her ved begyndelsen til 
den vei, som vi nødvendigvis maa betræde, hvor trættende 
og besværlig den end kan synes, om vi nogensinde skal vente 
at erholde et dybere indblik i kvartærtidens fysio-biologiske 
forhold. 


8 P. A. ØYEN. [No. 5. 


Macoma calcaria, Cuemn. forekom i den normale form- 
type, tildels med sterkt bøiet cauda. Længde 36 mm. Under- 
tiden i hele eksemplarer med sammenklappede skaller. 

Over det fossilførende ler kom saa øverst et sandet 
og sterkt forvitret lag af 1>—1 meters mægtighed, tildels muldet. 
Da ingen fossiler her er fundet, er den stratigrafiske betydning 
naturligvis helt usikker; det kunde jo ligge nær at tænke 
paa et udskylningsprodukt. Imidlertid giver muligens forholdene 
ved Kalnes et lidet indblik i bygningen af de yngre alsæt- 
ninger 1 omegnen. 

Vaaren 1907 sendte min gamle studiekammerat, adjunkt 
L. Knupsen mig nogle prøver af fossilførende, fin, graa sand 
fra Karnes tilligemed endel oplysninger om fundforholdene. 
Der hvor sand- og lerbakkerne her møder snaufjeldet, blev i en 
høide af ca. 30 m. o. h. gravet et vandbassin. Her iagttog 
Knudsen ,øverst et ca. 3 m. dypt lag af blandet muld og sand 
og tæt væv af trærøtter, kvister og lignende, en grankongle og 
et nøtteskal !/3 meter nedi. Saa kom sand og sandblandet lere 
1 meter dypt*. En prøve fra dette sidstnævnte lag viste sig at 
indeholde: 


Anomia ephippium, Lin. 
Anomia patelliformis, Lin. 
Pecten tigrinus, Möu. 
Cardium echinatum, Lun. 
Cyprina islandica, Lin. 
Lnucina borealis, Lin. 
Axinus flexuosus, Mont. 
Corbula gibba, Qrivri 
Aporrhais pes pelecami, LIN. 
Verruca stroemia, MörLtL., DARWw. 
Lithothammion (2) 


I en prøve af det fra noget større dyb opkastede fandtes 
følgende arter: 
Cardium echinatum, Lin. 
Cyprina islandica, Lin. 


1910.] —KVARTÆRGEOLOGISK PROFIL GJENNEM JARLSBERG. 9 


Lucina borealis, Lin. 
Aæinus flexuosus, Monn. 
Thracia truncata, BROWN 
Aporrhais pes pelecami, Lin. 


Nu er det rigtignok saa, at vi kan finde disse to faunistiske 
selskaber til forskjellige tider, hvorfor lagfølgen ikke dermed kan 
siges bestemt, men de er dog tilstrækkelig afgrænset til at be- 
grænse tiden, ialfald delvis, bagover. Vi føres med den øverste 
og yngste gruppe ikke længere tilbage end til Tapes-niveauet 
og med den nederste og ældre gruppe ikke længere tilbage end 
til Pholas-niveauet. 

Videre belyses forholdene i Tønsbergs umiddelbare omegn 
ved de nær Teglhagen gjorte fund. Denne forekomst er alle- 
rede omtalt af BrøcGEr”. I det grusblandede ler paa denne 
forekomst lykkedes det mig at fremfinde: 


- Macoma calcaria, CHEMN. 
Macoma torelli, STEENstr. i den normale formtype, 
længde 16,5 mm. og høide 14 mm. 
Saxicava arctica, Lin. 


Rigtignok fandtes ikke her Portlandia arctica, GRAY, men 
de fundne varieteter af de nævnte arter tilhører samtlige de for 
den raglaciale* periode karakteristiske former. Over denne 
afdeling forekom imidlertid ved Teglhagen en afsætning med: 


Littorina littorea, Lin. 
Turritella terebra, Lin. 
Balanus crenatus, BRUG., Darw. 


Forholdene minder saaledes om Tønsberg teglverk og Kalnes. 


Kjellollen. 


Det interessanteste fossilfindested ved Kjellollen har jeg 
gjentagne gange havt anledning bil at besøge. Det er tidligere 


I Brøgger: Sengl. og postgl. nivåforandr. Kristianiafeltet, pag. 15, 494. 
? Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. Math.-naturv. Kl. 1908, No. 2, pag. 118. 


10 P. A. ØYEN. [No. 5. 


beskrevet af BrøGGER, der ogsaa efter Rekstap har vedføiet et 
fotografi af skjæringen *. 
1. I en høide af ikke mere end et par meter over havet 


laa her lige paa det isskurede fjeldunderlag et slags bund- 
moræne 1 en mægtighed af ca. 1 meter. Denne bundmoræne 


var dog tydelig paa sine steder gjennemvævet med materiale af 
fluvioglacial karakter, og det under bræen fremstrømmende 
vand maa derfor allerede paa dette tidspunkt have gjort sig 
merkbart gjældende under afsætningen af grusmassen. 

2. Der kom saa over dette i en mægtighed af henimod 3 
meter en meget vekslende lagrække af grus og sand, dels et 
grovt grus med kornstørrelsen 11, cm. meget almindelig og 
dels en strid, grov sand, paa sine steder noget uren uden dog 
at indeholde egentlig lersubstants, men som regel temmelig godt 
vasket; paa sine steder bliver den vaskede sand noget finere. 
Man staar her tydeligvis lige over for en egte fluvioglacial af- 
sætning, hvor afsætningskilden er tilbagerykkende. Undertiden 
finder man heri mere eller mindre uregelmæssige indleiringer af 
finere materiale; saaledes iagttoges I. eks. i den øvre del en i 
længdesnit linseformet indleiring af blaagraa ler, henimod 2 m. 
lang og ca. 3 dm. tyk. 

3. At man har for sig en distal afsætning med tilbage- 
rykkende afsætningskilde, fremgaar ogsaa deraf, at den fore- 
gaaende afdeling opad umiddelbart gaar over 1 skiktet sand af 
henimod en meters mægtighed. Dette synes at antyde, at bræen 
nu har rykket forholdsvis langt tilbage. De tre her nævnte af- 
delinger har alle en svag heldning i sydlig retning, og især i de 
to førstnævnte findes endel sten og blokke paa den for fluvio- 
glaciale afsætninger karakteristiske maade. 

4. Nu maa der imidlertid være indtraadt en forandring. 
Thi de mere regelmæssige sandlag overlagres af et blaagraat, 
temmelig grovt, tildels stenet ler af noget uregelmæssig mægtig- 
hed, kanske henimod halvanden meter. Paa sine steder gaar 
det over i en tildels noget grusblandet kvikler, der paa sine 


Il Brøgger: Sengl. og postgl. nivåforandr. Kristianiafeltet, pag. 12—15, 484. 


1910.] —=KVARTÆRGEOLOGISK PROFIL GJENNEM JARLSBERG. 11 


steder igjen bliver temmelig fin og løsner i en til et par centi- 
meter tykke lag efter tynde sandskikter. Paa sine steder ser 
man 1 dette ler lokale ansamlinger af sten og blokke; saaledes 
iagttoges en saadan af et par meters længde og henimod 3 deci- 
meters mægtighed. Den her nævnte afdeling var tildels meget 
rig paa fossiler, hvoriblandt som et af de hyppigst forekom- 
mende og mest karakteristiske Portlandia arctica, GRAY, 
med en kjendelig forandring i faunistisk henseende i den øvre 
del, hvor former som Yoldia hyperborea, Lov. træder til. 
Saavel denne lerafsætnings tildels noget uregelmæssige karakter 
som de lokale stenansamlinger gjør det mest troligt, at svøm- 
mende isbjerge, der har strandet og smeltet, har øvet sin ind- 
flydelse under afsætningen af denne egte, glaciale slamfacies- 
afsætning. 

5. Eiendommelig var, at der paa den noget uregelmæssige 
overflade af den foregaaende lerafdeling fandtes et ganske tyndt 
lag af lerblandet sand og grus med rester af en meget blandet 
fauna, uden at der kunde paavises nogen egentlig forstyrrelse 
af lagene. Der er ingen anden rimelig forklaring af dette for- 
hold end, at fossiler fra det underliggende, glaciale ler er ud- 
skyllet og senere afleiret paa havbunden sammen med senere 
tiders dyrerester, medens sedimentationen har været forholdsvis 
ringe, saaledes at denne rigt fossilførende zone tildels faar karak- 
teren af en anrigningszone. Heri finder man den naturlige for- 
klaring til den merkelige sammenforekomst af fysio-biologisk 
saa vidt forskjellige arter som Ostrea edulis, Portlandia arc- 
tica og hyperborea, Cardium echinatum, Corbula gibba, Lit- 
torina littorea o. m. fl. 

6. Over denne ,anrigningszone* fulgte saa 3—4 m. skiktet 
sand og grus, som maa være udvasket og afsat paa en tid, da 
strandlinjen befandt sig 1 forholdsvis liden høide over herom- 
handlede lags overflade, 12—15 m. o. h., vel nærmest under 
den neoatlantiske tids første afsmt. 

1. Øverst kom saa et dække af porfyrdetritus, skarpkantet 
og helt sikkert af forholdsvis ny oprindelse, nedrullet fra den 
bagenfor opragende porfyrvæg. 


12 P. A. ØYEN. [No. 5. 


I grustaget ved Kjellollen fandtes følgende arter: 

Ostrea edulis, Lin. 

Mytilus edulis, Lin. findes i mængde, men er meget smul- 
drende. 

Nucula tenuis, Mont. er meget talrig, men ligeledes skjør 
og smuldrende. Der forekommer ogsaa var. expansd. 

Leda permula, Mörc. tildels 1 former, der minder noget 
om den korte, høie form fra Tønsberg teglverk. 

Portlandia arctica, Gray talrig 1 hele eksemplarer med 
sammenklappede skaller. Den udprægede siliqua-type bibe- 
holdes selv hos ganske smaa eksemplarer; helt juvenile synes 
dog her at mangle. Længde indtil 24 mm. 

Yoldia hyperborea, Lov. forekom dels i den mere normale 
formtype, men dels ogsaa 1 varierende former, hvoraf enkelte 
vistnok rettest bør henregnes til 

Yoldia limatula, Say, idet der dog ikke synes at være 
nogen egentlig skarp grænse mellem disse to arter, ialfald i den 
rent ydre habitus. Og mit materiale af denne art har været for 
lidet til mere indgaaende at studere de specielle eiendommelig- 
heder. Det er dog iøinefaldende, at hyperborea stratigrafisk er 
ældre end limatula, og det er let at holde disse to varieteter 
(eller arter) ud fra hinanden, hvor mere skarpe stratigrafiske 
grænser optræder; men hvor disse udviskes ved kontinuerlig af- 
sætning, udviskes ogsaa varietetsforskjellen. 

Cardium echinatum, Lin. 

Cardium edule, Lin. 

Nicamia banksiti, Leacn, var. striata. 

Timoclea ovata, PENn. 

Lucina borealis, Lin. 

Macoma calcarta, Guemn. forekom dels i den for glaeialt ler 
udprægede formtype af længde 35 mm., og da ofte i hele eksem- 
plarer med sammenklappede skaller, og dels i en liden, tynd- 
skallet form, karakteristisk for de yngre skjælbanker. 

Corbula gibba, Orrvi 

Sazxicava arctica, Lin., forholdsvis tyndskallet 1 en snart 
noget høiere og snart noget slankere formtype af længde 28 mm. 


1910.] kvARTÆRGEOLOGISK PROFIL GJENNEM JARLSBERG. 15 


Saxicava pholadis, Lin. i en normal formtype ofte 1 den 
karakteristisk juvenile form. 

Placophora sp. 

Tectura virginea, Mör. 

Gibbula cineraria, Lin. 

Lunatia intermedia, PH. 

Lunatia groenlandica, Beck 

Littorina littorea, Lin., forma typica og 1 juvenile indi- 
vider med fremtrædende spiralstribning. 

Bittium reticulatum, DA Costa 

Aporrhais pes pelecami, Lin. 

Trophon truncatus, Strøm. Af denne art fandtes et stort, 
vakkert eksemplar i den normale formtype af længde 30 mm. 

Polytropa lapillus, Lin. 

Nassa reticulata, LIN. 

Buccinum terrae novae, Beck, et forholdsvis lidet, men ellers 
nogenlunde normalt eksemplar. 

Buccinum hydrophanum, Hancock i normal, men juvenil 
formtype. 

Sipho togatus, Mørcu i normal, men juvenil formtype. 

Sipho sarsii, JEFFR. fandtes i et enkelt, juvenilt og noget 
defekt eksemplar, karakteriseret ved den eiendommelige longitudi- 
nalstribning ligesom ogsaa ved den karakteristiske spiralstrib- 
ning, og er saaledes meget forskjellig fra Buccinum hydropha- 
nm. Det fundne eksemplar slutter sig nøle til den af Sars 
afbildede formtype. 

Neptumea despecta, Lin. forekom dels i en noget inter- 
mediær formtype, dels som var. carinata. 

Echinus esculentus, LIN. 

Desuden er fra Kjellollen grustag angivet følgende arter 
(med findernavn tilføiet i parenthes, og et tilfølet U. G. betegner, 
at eksemplarerne findes i universitetets glacialgeologiske samling): 

Anomia ephippium, Lin. (Brøgger). 

 Mytilus modiolus, Lin. (Brøgger). 


I Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. Univ.-Progr. 1878, I. Tab. XV, fig. 9. 


14 P. A. ØYEN. [No. 5. 


Nucula nucleus, Lin. (Brøgger). U. G. 

Portlandia lenticula, Mørr. (Rekstad). 

Isocardia cor, Lin. (Brøgger). U. G. 

Cyprina islandica, Lin. (Brøgger). U. G. 

Aæxinus flexuosus, Mont. (Brøgger). U. G. 

Macoma torelli, Steenstr. Af denne art fandtes et enkelt 
eksemplar af normal formtype og længde 15,5 mm. 1 Brøggers 
samling af Macoma calcaria U. G. Og af Bjørlykke har jeg 
erholdt et enkelt skal, ligeledes af normal formtype og længde 
16,5 mm. samt høide 14 mm. 

Mya truncata, Lin. (Brøgger). U. G. 

Boreochiton ruber, Lowkz (Brøgger). 

Capulus hungaricus, Lin. (Rekstad). 

Littorina obtusata, Lin. (Brøgger). U. G. 

Turritella terebra, Lin. (Brøgger). U. G. 

Nassa incrassata, Strøm (Brøgger). 

Gibbula tumida, Moxrt. (Brøgger). 

Cylichna sp. (Rekstad). 

Echinocyamus angulosus, LEske (Brøgger). 

Den temmelig righoldige fauna viser os først og fremst et 
egte. glacialt eller arktisk element og videre en række former, 
der kan skrive sig fra forskjellige tider; men samtlige udmerker 
sig ved at være relativt grundvandsformer fra en nyere og var- 
mere tid. Paafaldende er, at det element, der karakteriserer en 
egte, kold dybvandsfauna, synes at mangle. Men forholdene 
her ved Kjellollen gjenkalder for os 1 erindringen forholdene ved 
Tønsberg teglverk med det nærliggende Kalnes, ligesom ogsaa 
forholdene ved Teglhagen. Og det er et helt generelt forhold, 
man her staar lige over for; thi et par forekomster, som jeg 
sidste sommer havde anledning til at undersøge inden denne 
egn, noget længere øst, ud mod fjorden, viste det samme. Saa- 
ledes var der lige i nærheden af Narverød i knapt to meters 
høide over havet opkastet en henimod halvanden meter dyb 
brønd i blaagraa, sterkt sand- og grusblandet ler eller kanske 
snarere leret grus, hvori fandtes en del slet opbevarede rester 
af den tidligere, sublittorale fauna paa dette sted, nemlig: 


1910.] KVARTÆRGEOLOGISK PROFIL GJENNEM JARLSBERG. 15 


Leda pernula, Mörc. 
Portlandia arctica, GRAY 
Cardium edule, Lin. 
Cyprina islandica, Lin. 
Lucina borealis, Lin. 
Thracia trumcata, BROWN 
Macoma calcaria, CHEMN. 
Littorina littorea, Lin. 
Turritella terebra, Lin. 


Der, hvor veien fra Narverød inde 1 skogen ved 


Ulvik 


overskjærer vandledningen til Vallø, var opkastet blaagraat, grus- 
blandet ler med Yoldia og rødliggraat grus med blaaskjæl i 
en høide af ca. 30 m. o. h. Aldersforholdet mellem disse to 
afsætninger var det sædvanlige. De sparsomme rester viste her: 


Mytilus edulis, Lin. 

Leda pernula, Möun. 

Portlandia arctica, GRAY 

Timoclea ovata, PENN. 

Macoma calcaria, CHEMN. 

Mya truncata, Lin., forma typica, G. 0. Sars 
Sazxicava arctica LIN. 

Lacuna divaricata, FABR. 

Nassa reticulata, Lin. 


Noget nærmere Narverød og Vallø, men omtrent i samme 
høide, saaes en større skjæring i ra-materiale, sand, grus og 
sten, hvorefter fulgte en jevn heldning nedover til Vallø, hvis 
lange tange fra den indre bugt af danner et udpræget ra-terræn 
med blokke, dog kun i en ganske liden høide over havet, og 
I mange henseender viser megen lighed med en lav Jæderstrand. 
Paa udsiden mod øst saaes cuspates. 


16 P. A. ØYEN. [No. 5. 


Dette ra-billede fra Vallø er imidlertid kun et billede 1 for- 
mindsket maalestok af, hvad der møder, idet man videre mod 
nordvest fra Kjellollen nærmer sig 


Auli station 


gjennem det vide landskab, som snart er mere fladt udformet 
af havskvulpet og snart viser mere oprindelige træk med svagt 
stigende relieflinjer, der vidner om den fluvioglaciale virksomhed; 
paa sine steder har man ogsaa mere undulerende terræn, der 
viser det tidligere, umiddelbare verk af bræernes arbeide. Det 
er den jevnt og langsomt affaldende udside af det egentlige 
Jarlsberg-ra, man her passerer. 

Lige i nærheden af Auli station har man rig anledning til 
at studere den egentlige karakter af dette ra, der her saavel i 
stratigrafisk bygning som topografisk udbredelse viser en sub- 
marin endemorænes egenskaber. Særlig lægger man merke til 
grusets udseende og moræneryggenes ofte meget uregelmæssige 
forgrening. Hovedveien følger her endemorænen, og man gjen- 
finder her lige i sydvest endog navnet Ra paa flere steder som 
gaardnavn. Medens man fra Sem station ser udover en lav 
vid flade mod øst, nærmest et marint udfyldningsterræn, følger 
man den bugtede moræneryg saavel mod nordøst forbi Bark- 
aaker station som mod sydvest forbi Stokke station. 

Lige i sydøst for Auli station, 8,2 m. o. h., fandtes en skjæ- 
ring i graablaa, sterkt sandet og temmelig grov ler, der efter 
sin hele forekomstmaade vistnok maa betragtes som en slam- 
facies af den glaciale rækkefølge paa stedet. I den henimod 
et par meter dybe skjæring stod i den nedre del det stenede 
ler, der indesluttede en zone af omtrent en decimeters tykkelse, 
som var nogenlunde stenfri og dertil fossilførende med rester af 


Portlandia arctica, GRAY 

Macoma calcaria, CHemn. 

Sazxæicava arctica, LIn. 
samtlige af den for ra-afsætningens lerfacies karakteristiske 
formtype. Øverst fulgte grus og sten. 


1910.] KVARTÆRGEOLOGISK PROFIL GJENNEM JARLSBERG. 17 


Fra Vallø til Auli passerer man saaledes egentlig en stor 
dobbeltmoræne med fossilførende faciesdannelser. Derpaa 
kommer man over til raets indside og passerer Freste station, 
70 m. o. h. Nu følger en udstrakt planterrasse indtil snevrin- 
gen ved Klop station, 14,0 m. o. h., hvor endnu det samme 
terrasseniveau holder sig, men her mere eroderet, hvorved graa, 
noget blaaagtig, sterkt sandblandet ler kom tilsyne. 

Førend vi fra Klop station gaar videre op gjennem Ramnes, 
skal vi først af særlige grunde gjøre en afstikker mod syd og 
sydvest til Arendal for om muligt at faa et indblik i den strati- 
grafiske betydning af den lavt liggende terrasse bag raet. Rig- 
tignok har vi ved Kjellollen og paa flere steder 1 omegnen af 
Tønsberg stiftet bekjendtskab med den øvre del af den lave 
terrasse, som vi til og med søgte at opløse i flere, til forskjel- 
lige yngre niveauer hørende trin. Men efterat vi forlod den 
Yoldia-førende afdeling, forblev de dybere lag af terrassen, strati- 
grafisk seet, ubekjendte. Her møder de interessante forhold ved 
Grorudvand og Fosnes. 


Grorudvand 


tilhører med den sydøstlige del Stokke. Ved en tidligere anled- 
ning! har jeg behandlet de faunistiske og geologiske forhold paa 
dette sted, og vi skal derfor ved denne leilighed kun minde om, 
at den øverste del af den fossilførende afsætning, som tillige var 
den, der førte hovedmassen af fossiler, nødvendigvis maatte hen- 
føres til Pholas-niveauets tid. 

Tilbage som tilhørende et andet faunistisk selskab var da 
fra den underliggende afdeling: 


Pecten islandicus, Mörr. 
Leda permula, Mörr. 
Portlandia lenticula, Mørr. 
Arca glacialis, GRAY 
Macoma calcaria, CrEMN. 


I Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1907, No. 2, pag. 20—24. 
Vid,-Selsk. Forh. 1910. No. 5. 


[9] 


18 P. A. ØYEN. [No. 5. 


Panopea morvegica, SPENGL. 
Antalis striolata, Stimrs. 
Siphonodentalium vitreum, SARS 
Lunatia groenlandica, Beck 


Da man her staar lige over for fossilrester fra et noget 
dybere vands afsætning, er det vistnok vanskeligt med absolut 
sikkerhed at henføre dem til forskjellige, bestemte, stratigrafiske 
grupper; men vi kan dog trække visse sandsynlighedsgrænser. 

For det første kan, idet hensyn tages til den i hovedgruppen 
indesluttede fossilbestand, en ganske godt karakteriseret gruppe 
om Pecten islandicus med stor sandsynlighed henføres netop 
til Littorina-niveauets sublittorale afsætninger. 

Den omstændighed, at Arca glacialis optræder dels 1 en 
kortere og høiere type og dels 1 en slankere, gjør imidlertid 1 
forbindelse med den noget heterogene karakter af det resterende 
selskab, at vi heller ikke kan helt lade os nøie med at henføre 
det hele om Arca grupperede faunaelement til en og samme 
tid. Talfald kan vi med stor sandsynlighed stille op tre grupper 
med noget forskjellig karakter, idet vi begynder med yugste 


gruppe og fortsætter til ældste: 


Arca (slank), Portlandia. 
Arca (høi), Panopea. 
Arca (forma typica), Siphonodentalium. 


Størst interesse knytter sig derimod her til den optrædende 
Macoma-gruppe, der vistnok leverer sit bidrag til samtlige de 
her nævnte afdelinger, men 1 særlig grad fortjener opmerksom- 
hed ved at indeslutte nogle faa eksemplarer af den eiendomme- 
lige formtype 

Macoma torelli, STEENSTR., som forekom i tre forholdsvis 
smaa skaller, tilhørende den normale formtype. Længde 11 mm. 
og høide 10 mm. Den samme formtype fandt jeg høsten 1900 
1 nærheden af Nevlunghavn sammen med Portlandia arctica, 
GraY under den nuværende havflade. Det er af megen inter- 
esse, at det her lykkedes at fremfinde denne lille, vakre form, 
der er saa karakteristisk for det ra-glaceiale ler, da det viser, 


1910.] KVARTÆRGEOLOGISK PROFIL GJENNEM JARLSBERG. 19 


at den ældste del af lerformationen paa dette sted med den nor- 
male form af Arca glacialis danner en umiddelbar fortsættelse 
af det udenfor raet liggende Yoldia-førende ler. Man skulde 
derfor ogsaa her kunne vente under mere heldige forhold at 
gjenfinde flere af dette gamle lers eiendommelige typer, ligesom 
det ved en tidligere anledning! er lykkedes mig at vise, at saa 
var tilfældet ved Horten. 

Førend vi forlader Grorudvand, skal kun nævnes, at det i 
en grusprøve fra dette sted lykkedes at fremfinde et par foramini- 
ferer, som konservator Kiær har vist mig den velvilje at be- 
stemme, nemlig: 

Polystomella striatopunctata, P. & J., var. incerta, Wirx. 

Nonionina scapha, Ficar & Morc. 


Fosnes landbrugsskole 
ligger paa en udpræget terrasse 26,7 m.o. h., bestemt ved ti aneroid- 
observationer henført til Auli station og Grorudvand. Terrassen 
er dog endnu stigende mod nordvest. Tildels er denne terrasse 
meget eroderet, paa sine steder endog temmelig dybt, og en 
stor de! af denne erosion synes foregaaet 1 gammel tid, som 
antydet ved erosionsrelieffets meget denuderede præg. I denne 
terrasse havde landbrugslærer Ramstap fundet endel skjæl straks 
nedenfor landbrugsskolen 1 en høide af omtrent 15 m. o. h. 
Af disse skal vi her fæste vor opmerksomhed ved forekomsten af 


Arca glacialis, GRAY 


i en forholdsvis kort og høi varietet, længde 13 mm. og høide 
10 mm., forresten af den normale form. Vi øiner nu sammen- 
hængen mellem denne terrasse og afsætningen ved Grorudvand. 

Hvor det blottede fjeld stak frem, viste overfladen ofte 
smuk isskuring 1 noget devierede retninger, men 1 det store og 
hele overensstemmende med dalførets løb, idet ogsaa ofte mindre 
ujevnheder 1 dalsiderelieffet forbliver uændsede. 

Det har altsaa nu lykkedes os at følge det dybere vands 
afsætninger fra den ra-glaciale dobbeltmorænes faciesdan- 


1 Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. Math.-naturv. Kl. 1908, No. 2, pag. 29—36. 


20 P. A. ØYEN. 


[No. 5. 


nelser op fl en tid, der vistnok med sandsynlighed er at hen- 
føre til Portlandia-niveauets. Endvidere har vi ved at 
følge udviklingen fra det nuværende havniveau kunnet udskille 
et sublittoralt eller tildels endog littoralt trin, svarende til Ostrea- 
niveauet. Vi skal saa ved at gaa tilbage til Klop station og 
fra denne fortsætte videre op gjennem 


Ramnes 


mod nordvest forsøge at gjenoptage den tidligere fulgte udvik- 
lingstraad. 

Der breder sig nu i Ramnes ud en vid og tiltrods for 
senere erosion temmelig jevn planterrasse, der giver indtryk af 
at være dannet i et nær til randen fyldt bassin, i en høide ikke 
saa særdeles meget forskjellig fra høiden af de to nu følgende 
stationer, Ramnes 92,4 m. 0. h. og Rævetal 25,8 m. o. h. 
Mellem disse to stationer har man nær søndre Valle den jern- 
banebro, som 1 sin tid voldte jernbaneingeniørerne saa mange 
bekymringer, idet gang paa gang udglidninger fandt sted langs 
elvekanten paa grund af de forstyrrelser, som fandt sted i ler- 
massen ved de foretagne gravninger og ved trykforøgelsen, og 
hvor man endnu ved min gjennemreise i begyndelsen af august 
1906 maatte gribe til den sikkerhedsforanstaltning at sende loko- 
motiv og vogne hver for sig over den svagt fundamenterede 
bro. Men ved disse ras fik man et indblik i terrassens bygning. 

Den viste sig øverst at beslaa af en vel fem meter mægtig 
afsætning af graa, forholdsvis grov ler og derunder seig blaaler, 
hver med sin karakteristiske fauna. Af endel medbragte ler- 
prøver udvaskedes brudstykker af følgende arter: 


Nucula tenuis, Mont. i en liden, men ellers normal form. 

Abra mitida, Murr. i normale former, tildels 1 hele eksem- 
plarer med sammenklappede skaller. 

Schizaster fragilis, Dös. & Kor. fandtes 1 et par smaa 
pigger og endel smaa pladebrudstykker af samme formtype som 
den, det lykkedes mig at fremfinde 1 echinid- eller spatangid- 


zonen ved Svenengen (Kristiania). 


1910.] KVARTÆRGEOLOGISK PROFIL GJENNEM JARLSBERG. 21 


De tre her nævnte arter karakteriserer den dybest tilgjænge- 
lige lerafdeling paa dette sted, og den nævnte spatangid-zones 
stratigrafiske plads er nogenlunde godt bestemt, endskjønt den 
naturligvis her ude 1 Jarlsberg, ud mod det mere aabne hav, 
ikke netop behøver at være saa trangt algrænset hverken opad 
eller nedad som inde i den mere lukkede, indre ende af Kristi- 


aniafjorden. 


Endvidere udvaskedes rester af følgende arter, der vistnok 
tildels som dybere vands former kan skrive sig fra forskjellige 
tider, men hvor dog paa grund af afsætningens geologiske for- 
hold særlig interesse knytter sig til det om Isocardia cor grup- 
perede selskab: 


Pecten septemradiatus, Möuc. 
Mytilus edulis, Lin. 
Cardium edule, Lin. 
Cardium fasciatum, Mont. 
Isocardia cor, Lin. i den normale formtype, men 
noget liden. 
Axinus fleæuosus, Monn. 
Thracia comvexa, Woop 
Turritella terebra, Lin. 
Aporrhais pes pelecami, Lin. 
Buccimim undatum, Lin. 


Endvidere har professor HerrLanp fra Valle (Ramnes) ind- 
bragt til universitetets glacialgeologiske samling rester af Ostrea 
edulis Lin. Om disse er fundet i netop samme ras, er ikke 
helt sikkert, men de maa 1 ethvert fald skrive sig fra den samme 
terrasse som foregaaende. 


Tilstedeværelsen af Ostrea, Cardium og Buccinum sam- 
men med Jsocardia cor antyder for os en afsætning paa for- 
holdsvis temmelig grundt vand. Dette 1 forbindelse med, hvad 
ovenfor blev nævnt angaaende bassinets fyldning og stedets 
høide over havet, gjør os berettiget til at henføre denne atsæt- 
ning til Trivia-niveauet, hvis sublittorale afsætninger vi 


29 P. A. ØYEN. [No. 5. 


ogsaa fra omgivelserne af den indre del af Kristianiafjorden 
kjender som rigt Isocardia-førende. 

Videre mod nordvest passeres Fossan station 346 m. o. h. 
og Svinevold station 49,1 m. o. h. Mellem disse to stationer 
har man saa 


Bakke brug, 


i hvis omgivelser der breder sig en ganske flad dalbundterrasse, 
og hvor i slutningen af mitiaarene blev anlagt et teglverk, som 
gav anledning til en række gravninger, ved hvilke man erholdt 
oplysning om den interessante bygning af denne terrasse, hvis 
overflade her ligger 1 en høide af 38,5 m.o. h. 

Høsten 1899 havde jeg anledning til at foretage en under- 
søgelse af de herværende interessante forhold, med megen imøde- 
kommenhed assisteret af ingeniør, cand. polyt. Å. V. ANDERSEN. 
Og noget senere blev en foreløbig meddelelse om resultatet al 
undersøgelsen offentliggjort. 

Ved gravning for fundamenteringsarbeide af teglverksovnen 
grov man først gjennem henimod 2 m. haard, blaagraa, fint sand- 
blandet ler og derunder gjennem 2—3 dm. blød blaaler. Paa et 
sted maaltes for disse to afdelinger tilsammen 2,7 m. Derunder 
kom saa et mørkfarvet lag med træ- og andre planterester; tyk- 
kelsen af dette lag var som regel 1—3 cm., men kunde ogsaa 
gaa op 1 3—5 cm. Plantelaget syntes i det hele at være svæ- 
vende, dog noget uregelmæssigt, muligens paa sine steder med 
et ganske svagt fald, indtil 5”, mod dalen. Paa sine steder 
syntes det udkilende; men til gjengjæld forekom paa enkelte 
steder spredte trærester indtil en og undtagelsesvis et par deci- 
meter ind i leret saavel opad som nedad fra plantelaget. Over 
dette fandtes tildels mere sandagtige partier i leret. Under plante- 
laget kom saa en 2—3 dm. blaagraa eller mere graa, forholdsvis 
lysere og dertil temmelig haard ler. Denne bliver dog nedad 
efterhaanden noget mørkere 1 farve og dertil blødere, indtil den 
efterhaanden gaar over i den almindelige bløde, seige blaaler, 


1 Brøgger: Sengl. og postgl. nivåforandr. Kristianiafeltet, pag. 386 —387. 


1910.] KVARTÆRGEOLOGISK PROFIL GJENNEM JARLSBERG. 25 


der i en dybde af henimod et par meter under plantelaget afløses 
af fin, noget vandførende sand. 

Ved prøvegravning 1 en afstand af henimod 100 m. i sydlig 
retning for teglverksovnen stødte man paa lignende og helt til- 
svarende forhold. I de øvre 2—3 m. havde man den samme 
blaagraa, lidt fint sandblandede ler, ikke sjelden med gulgraa og 
gulbrune haardere partier eller endog konkretioner. I omtrent 
et par meters dybde forekom enkelte partier af en mere gulgraa 
til blaagraa, sterkt og uregelmæssig flammet ler, sikkert nok et 
oxydationsfænomen, da ellers ingensomhelst forstyrrelser er at 
se 1 lermassen med undtagelse af de ganske smaa forandringer, 
der skyldes forekomsten af haardere og blødere partier. I om- 
kring tre meters dybde har man saa det tidligere omtalte tynde 
lag med trærester, i hvis nærmeste omgivelser man har dels 
mere sandagtige og dels mere gulgraa partier. Plantelaget selv 
bestaar af en fast, haard, bituminøs masse af mørkebrun til 
næsten sort farve; den gløder som kul. Ofte kan den opløses 
i ganske tynde lag, hvori man ser talrige organiske rester, 
plantetrevler, nøddeskal, grene, stammerester m. m. Som binde- 
middel for disse plantelevninger har man en finslammet, blaa- 
graa, noget grønagtig masse 1 uregelmæssig formede partier; den 
viser imidlertid ingen brusning for HCI. De medbragte prøver 
fra plantelaget blev velvilligst undersøgt af nuværende direktør 
ved Bergens museum, Jens Horm»or, der udslammede og be- 
stemte følgende arter: 

Corylus avellana, Lin. Hassel, foruden endel brudstykker 
15 hele nødder, hvoraf 10 tilhørte den udpræget lange varietet 
og kun 2 den korte form, medens de 3 øvrige danner overgangs- 
former. Man bør her merke, at i Norge gaar formen med de 
korte, runde nødder længst mod nord og synes i Sverige at op- 
træde først som fossil i torvmyrene. 

Quercus robur, Lin. Ek, et nøddeskal. 

kubus idæus, Lin. Bringebær, en frugtsten. 

Viola efr. riviniana, Reus. Viol, 14 frø og 2 kapselklap- 
per, storfrøet; det er imidlertid meget vanskeligt med sikkerhed 
at bestemme arten. 


LO 
HS 


P. A. ØYEN. [No. 5. 


Stachys silvatica, Lin. Skogsvinerod, en delfrugt. 

Nærmest under plantelaget indfandt sig saa igjen den blaa- 
graa, lidt fint sandede ler med enkelte gulgraa og mere brun- 
aglige konkretioner. I det øverste, ganske tynde lag fandtes her 
endel skjælrester: 


Portlandia lenticula, MørL. forma typica, af længde 
45 mm. 

Mytilus edulis, Lin. juvenil. 

Cyprina islandica, Lin. juvenil. 

Mya truncata, Lin., forma typica, juvenil. 


Dybere ned gaar saa den noget blaagraa leif over 1 fint, 
seigt blaaler, hvori fandtes 


Arca glacialis, Gray i den normale, typiske form af længde 
12 mm. 

Macoma sp. Til denne turde efter den forangaaende ud- 
vikling knytte sig en særlig interesse, da den viste sig at hl- 
høre en ganske liden form, som synes at staa noksaa nær den 
lille fra Grorudvand beskrevne formtype. Saavel form som over- 
fladestruktur tyder i den retning. Den kunde muligens være at 
betragte som en midlere formtype mellem calcaria og torelli. 

I det dybere ler fandtes enkelte smukt isskurede stene, 
hvoriblandt kan merkes sorte kalkboller, der bruser sterkt for 
HCI. I brøndens bund førte det mere sandede materiale saa 
meget vand, at det viste sig umuligt at komme dybere ned. 

Den stratigrafiske rækkefølge er saaledes tydelig nok. Med 
den fra Arendal (Grorudvand og Fosnes) kjendte bundler kom- 
mer vi allsaa op 1 et ganske tyndt skikt med en noget hetero- 
gen fauna, der viser os, at afsætningen gjennem længere tid 
maa have været. meget liden i den langt indgaaende fjord. Og 
de sparsomt opbevarede organiske rester fra dette lag viser os 
karakteren af stedets bundfauna gjenuem Portlandia-, Litto- 
rina- og Pholas-niveauernes paa hinanden følgende tidsrum. 
Under Mactra-niveauets og Tapes-niveauets tid har bugten, 
især under den førstnævnte tid, været meget grund, og drivpro- 
dukter fra land har da havt let for at bundfældes. Dette vises 


Q 


1910.] KVARTÆRGEOLOGISK PROFIL GJENNEM JARLSBERG. 25 


ved plantelagets almindelige udstrækning. Den sidstnævnte tids 
fugtige klima har derpaa med den rige slamføring 1 elvene og 
udvaskning fra land fremkaldt afsætningen af det nu saa sterkt 
oxyderede ler, der dækker over plantelaget. I dette ler har det 
vistnok ikke lykkedes at fremfinde fossiler, men lerets petrogra- 
fiske beskaffenhed karakteriserer det som et udskylningsprodukt 
i lighed med det nærmest under plantelaget liggende tynde ler- 
lag. Oxydationsforholdene har ogsaa artet sig paa lignende 
maade inden de to zoner. 

Det øverste paa denne maade udskyllede ler har imidlertid 
en meget almindelig udbredelse inden denne egn, om end af 
noget vekslende mægtighed, et forhold, der især synes at have 
sin grund i enkelte mere lokale bækkeners udfyldning, hvorved 
da mægtigheden paa saadanne steder bliver noget større. Og 
vi fortsætter ikke langt videre mod nordvest, før vi ogsaa efter- 
haanden finder det fossilførende. Saaledes finder vi allerede i 
nærheden af næste station 


Bakstvaal 


41,2 m. o. h. følgende profil: 

1. Øverst sterkt forvitret jordsmon. 

2. Derunder gulgraa—blaagraa ler. 

9. I bunden af det tilgjængelige, halvanden meter dybe 
snit stod blaagraa ler, noget fossilførende, med samme faun1- 
stiske karakter som i følgende profil ved 


Karlsrud 


41—421/, m. 0. h+ En grøft opkastet tvers over jernbanelinjen 
gav her et indblik i bygningen og sammensætningen af den 
flade dalbundterrasse eller dalbundfyldning, som maa være afsat 
1 en langt og grundt indgaaende fjordbugt. Den graa, sand- 
blandede ler med ertestore og undtagelsesvis indtil valnødstore 
stene viste sig her rigt fossilførende, og man kunde endnu et 
stykke mod nordvest i opkast fra grøfter og ved telegrafstolper 


I Brøgger: Sengl. og postgl. nivåforandr. Kristianiafeltet, pag. 367. 


26 P. A. ØYEN. [No. 5. 


langs jernbanelinjen have anledning til at studere det samme 
fossilførende ler. 


Af en medbragt porbon af skjælmassen udplukkedes det 
forekommende for at faa et begreb om de enkelte arters mængde- 
forhold, og resultatet var: 


Anomia ephippium, Lin. . 74 
Anomia aculeata, Lin... 2 2020 44 
Anomia patelliformis, Lin. . . . . 10 
Osten edus kn 
Pecten septemradiatus, Mörc. . . . 1 
Pete tags Med ED 
Pecten'striuus Mund 
MVyduseaurs km 2 
Nucula nucdeus im (29 
Leda minuta, MörL. . >. ED 
Portlandia lenticula, Møru. ee ypica 1 
Arca glacials Grav NN 
Cardium echinatum, Lin. . . . . 2 
Cardium fasciatum, Mont. . . . . 32 
OyprinaisadealeE 
Astarte compressa: Lim (29 
Timoclea ovata, PeNn.. - . . 0. 39 
Tapes pullastra, Mont. 1 
Montacuta bidentata, Mont.. 3 
Abra alba, Woob 9 
Solen ensis EN 
Thracia villostuscula, Mace. 3 
Thracia convexa, Woop, var: 902 
Corbulagima Game 
Myalruncata mA 
Arcimellaiplieata Mor 
Sazxicava pholadisjkn GS 
Placophora sp. (nogle enkelte led). . ? 
Nectuna virgmea, More EE 


Gibbula cineraria, Åm SSG 


1910.] KVARTÆRGEOLOGISK PROFIL GJENNEM JARLSBERG. 27 


Lunatia intermedia, Pam. 1 
Natica clausa, Brop. & Sowe.. 1 
Littorina littorea, Lin.. 19 
Onoba striata, Mont. 3 
Rissoa interrupta, Ab.. D 
Rissostomia octona, Lin. . 1 
Turritella terebra, Lin.. Al 
Bittium reticulatum, DA Costa. 7 
Odostomia conoidea, Broccar ! Ø 
Clathurella linearis, Monn. 1 
Trophon clathratus, Lin. . 1 
Trophon sp. 2 
Nassa reticulata, Lin. 2 
Buccinum undatum, Lin. . . . . 16 


Nogle bemerkninger turde være paa sin plads angaaende 
forekomstmaaden af enkelte af disse arter: 


Anomia ephippium, Lin. forekom dels i den normale 
formtype af forskjellig størrelse og dels i f. cylindrica og f. 
hemisphæroidea, tildels ogsaa 1 en noget liden squamula-lig- 
nende. 

Leda minuta, Mörc. forekom i den normale formtype af 
længde 10 mm. | 

Arca glacialis, Gray forekom 1 en forholdsvis kort og høl 
form, længde 14 mm. og høide 10 mm. 

Astarte compressa, Lin. forekom 1 sterkt varierende for- 
mer, af længde indtil 28 mm. 

Timoclea - ovata, Penn. var af den normale formtype, 
længde 17 mm. 

Abra alba, Woop forekom dels i den normale type. 
dog noget lang, tildels 1 en liden, tynd form, undertiden noget 
longicallis-lignende. | 

Thracia sp. forekom i en formtype, der minder noget om 
T. truncata var. devexa?*. Den samme form har det ogsaa 


1 Forbes & Hanley: History of British Mollusca, Pl. 95, Fig. 4. 
2? G. 0. Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. Univ.-Progr. 1878, I, Tab. 6, Fig. 11. 


28 P. A. ØYEN. [No. 5. 


lykkedes mig at gjenfinde inden Trondhjemsfeltet, og jeg har paa 
grund af dens størrelse og paa grund al skallets form og dets 
tyndhed troet at burde benføre den som en varietet under con- 
veæa, med hvilken den har mest tilfælles saavel i bygning som 
i forekomst. 

Corbula gibba, Orvi var af den normale formtype, længde 
10 mm. 

Mya truncata, Lin. forma typica var som regel forholds- 
vis liden og tyndskallet. Ikke sjelden fandtes skaller af mindre 
eksemplarer inde 1 større. 

Arcinella plicata, Mont. forekom i den normale formtype 
af længde 7,5 mm. 

Saxicava pholadis, Lin. forekom som regel i en liden, 
juvenil form, kun rent undtagelsesvis af længde indtil 35 mm. 

Littorina littorea, Lin. forma typica af længde 21 mm., 
medens enkelte brudstykker antyder lidt større eksemplarer. 
Ganske smaa, unge eksemplarer har en globos, høispiret form 
med sterkt fremtrædende spiralstriering. 

Desuden forekom endel skalrester af bryozoer, echinider, 
vermes og crustaceer: 

Escharella immersa, Frem. (Nordgaard det.) forekom fast- 
siddende paa Astarte compressa og paa Littorina littorea. 
Denne art har saavel en arktisk som en boreal udbredelse. 

Tubulipora sp. (Nordgaard det.) forekom fastsiddende paa 
Timoclea ovata. 

Strongylocentrotus droebachiensis, Möuu 

Echinus esculentus, Lin. 

Echinocyamus angulosus, LESKE 

Amphidetus sp. (cfr. cordatus?) forekom i et par pigger 
tilhørende samme formtype, som jeg tidligere har beskrevet fra 
Dyveskogen (Svelvik) . 

Pomatoceros tricuspis, Pr. 

Balanus porcatus, DA Costa, Darw. 

Balanus crenatus, BRUG., Darw. 

Verruca stroemia, Mörz., DArRw. 


1 Areh. for Mathem. og Naturvid.. B. XXX, nr. 2, pag. 9. 


1910.] KVARTÆRGEOLOGISK PROFIL GJENNEM JARLSBERG. 29 


Det samme tærræn, med den samme flade dalbund, fortsæt- 
ter endnu videre mod nordvest, dels 1 omtrent samme høide, som 


myrstrækninger, og dels ganske svagt stigende til 


Barkost station 


44,8 m. o. h. Fra 3 til 6 meter over jernbanelinjen ser 
man i omgivelserne flere steder antydning til smaa terrasselig- 
nende dannelser ind mod dalsiderne. I dalbunden har man den 
samme lysegraa, noget sandblandede ler. I nærheden af statio- 
nen ligger her en skjælbanke, der ogsaa tidligere er beskrevet 
av BRØGGER !. 

Ved denne skjælbanke, der hæver sig omkring 6 m. over 
stationen, har man øverst et par decimeter muld og umiddel- 
bart derunder den lidet mægtige skjælbanke, ved mit besøg til- 
gjængelig kun i et par decimeter høit smt. Derunder kom ler. 

Det lykkedes mig her at fremfinde følgende arter: 


Anomia ephippium, Lin. 

Anomia aculeata, Lin. 

Anomia patelliformis, Lin. 

Ostrea edulis, Lin. 

Mytilus edulis, Li. 

Mytilus modiolus, Li. 

Nucula nucleus, LIN. 

Cardium fasciatum, Monn. 
Astarte compressa, LIN. 
-Timoclea ovata, PENN. 

Mactra elliptica, BRown 

Abra alba, Woon, forma typica. 
Abra alba, var. longicallis, Sc. 
Macoma calcaria, CHEMN. 
Macoma baltica, Lin., forma typica. 
Thracia villosiuscula, MAca. 

Mya truncata, Lin., forma typica. 


I Brøgger: Sengl. og postgl. nivåforandr. Kristianiafeltet, pag. 865 —366 


P. A. ØYEN. [No. 5. 


Panopea norvegica, SPENGL. var ikke sjelden, men i 
forholdsvis liden og tyndskallet form. 

Sazxicava pholadis, Lin. meget almindelig, men for 
det meste i en liden, juvenil formtype. 

Pholas camdida, Lin. ikke sjelden, i normal, men 
noget liden formtype. 

Placophora sp. nogle faa, ganske smaa ledstykker. 

Zirphaea crispata, Lin. 

Tectura virginea, Mör. 

Emarginula fissura, LIN. 

Gibbula cineraria, Lin. 

Lunatia intermedia, Pai. 

Littorina littorea, Lin., forma typica. Men den 
forekom ogsaa 1 en juvenil type, globos og høispiret, 
dertil sterkt spiralstribet, ofte 1 en meget rudis-lignende 
formtype. 

Littorina obtusata, Lin., var. littoralis. 

Lacuna divaricata, Farr. dels i den normale form- 
type og dels i den mere semiglobulære. 

Hydrobia ulvae, Penn. 

Rissoa interrupta, AD. 

Rissoa inconspicud, ALD. 

Triforis perversa, LI. 

Parthenia spiralis, Monn. 

Onoba striata, Monn. 

Polytropa lapillus, Lin. 

Nassa reticulata, Lin. 

Nassa incrassata, STRØM 

Buccinum undatum, LIN. 


Desuden fandtes endel rester af echinider og crustaceer: 


Strongylocentrotus droebachiensis, Mörr. 
Echinus esculentus, LIN. 

Balanus porcatus, DA Costa, DARW. 
Balanus crenatus, BRUG., DArRw. 
Verruca stroemia, MörL., DArRw. 


1910.] KVARTÆRGEOLOGISK PROFIL GJENNEM JARLSBERG. SÅ 


Svarende omtrent til den høide, hvortil stranddannelserne 
ved Barkost-banken gaar op, fandtes noget længere mod nord- 
vest 1 nærheden af Hallingsrud endel littoralafsætninger som 
vandslidt grus og rullesten. Enkelte af disse afsætninger har 
form af tvers over dalen gaaende grusrevler eller rullestensrevler. 
Videre 1 nordlig retning følger saa jernbanen et fladt, myrlændt 
terræn, dels dyrket og dels skogbevokset. Som regel har man 
her et torvlag af en halv meters tykkelse og derunder paa sine 
steder et skjælførende, lerblandet grus, saaledes ved 


Heg 
i nær samme høide som Hillestad station 44,0 m. o. h. Her 
fandtes følgende arter: 


Anomia ephippium, Lin. 

Anomia aculeata, Lin. 

Anomia patelliformis, Lin. 

Ostrea edulis, Lin. 1 en forholdsvis liden, men ellers 
normal formtype. 

Mytilus edulis, Lin. 

Modiola modiolus, Lin. 

Nucula nucleus, LIn. 

Arca glacialis, GRay i en forholdsvis kort og hø 
formtype, af længde 12 mm. og høide 9 mm. 

Cardium edule, Lin. 

Cardium fasciatum, Mont. 

Astarte compressa, LIN. 

Timoclea ovata, PENN. 

Mactra elliptica, BROWN 

Abra alba, Woop 

Macoma calcaria, CHEMN. 

Thracia villosiuscula, Mace. 

Mya truncata, Lin., forma typica. 

Saxicava pholadis, Lin. | 

Gibbula cineraria, Lin. 

Littorina littorea, Lin. 


52 P. A. ØYEN. [No. 5. 


Littorina obtusata, Lin. 

Buccinimm undatum, Lin. 
Pomatoceros tricuspis, Pam. 
Balanus porcatus, DA Costa, Darw. 
Verruca stroemia, Mört., Darw. 
samt endelig Hasselnødskaller. 


Som man ser, er det et og samme stratigrafiske niveau, som 
nu er fulgt helt fra det over plantelaget liggende ler ved Bakke 
brug, forbi Bakstvaal og Karlsrud op til Barkost og nu videre 
ved Heg, nemlig det, jeg betegnede som Tapes-niveauet!. 


Hillestad— Ekern. 


Man reiser nu videre gjennem et temmelig kuperet terræn, 
som det tildels fremgaar selv af jernbanestationernes høider: 


Hillestad station 44,0 m. o. h. 
Sundbyfos — 58,9 — 
Hof -— 67,5 -— 
Østby — AD 
Brekke —- 0  = 
Eidsfos — Som 


Langt mere fremtrædende er dog vekslingen i selve land- 
skabsformen med de mange, smaa søer i den lave, ofte sum- 
pede og myrlændte dalbund og det smaakuperede, ofte opdyr- 
kede, men ogsaa hyppig klippefulde og skogklædte landskab 
indimellem og udad til siderne, medens de skogklædte aaser 
hæver sig 1 vest. Granskogen danner en mere dyster beklæd- 
ning, men løvskogen lyser op indimellem, og Hillestadvandet 
med Bergsvandet liver med de venlige omgivelser op 1 det trods 
sin rige veksling i former dog ofte noget ensformige landskab. 

Der synes ikke inde i dette kuperede terræn at være levnet 
særdeles meget fra den tidligere, gamle havbunds afsætninger. 
Dog maa man erindre, at undersøgelsen 1 saa henseende her 


1 Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. Math.-naturv. Kl. 1908, No. 7. 


1910.] KVARTÆRGEOLOGISK PROFIL GJENNEM JARLSBERG. 35 


endnu er meget mangelfuld. Det har dog ogsaa her lykkedes 
at fremfinde et par interessante fossilforekomster, som jeg har 
beskrevet i , Et par nye fund i Pholas-niveauel", altsaa netop 
det niveau, som nu efter den i det foregaaende fundne række- 
følge og de topografiske forhold skulde ventes. 

Langs Ekern 14 m. o. h. fortsætter et kuperet klippeland- 
skab med forholdsvis lidet af mere fremtrædende terrasser, som 
regel kun endel lave og mindre regelmæssig udformede, som da 
afgiver plads for endel gaarde og dyrkede marker. Ellers er 
omgivelserne her rigt skogklædte. 

Fra den nuværende strand nede ved Tønsbergfjorden og 
videre forbi den lavt liggende østersbanke henimod et par hun- 
drede meter nordvest for Kjellollen har det nu lykkedes os at 
følge en temmelig sammenhængende række af lag, der nøie 
slutter sig til den stratigrafiske rækkefølge for vore kvartære 
afsælninger, som Jeg angav ved en tidligere anledning. 


1 Nyt Mag. for Naturvid. B. 47, pag. 243 flg. 
? Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. Math.-naturv. Kl. 1908. No. 2, pag. 118. 


Vid.-Selsk. Forh. 1910. No. 5. 


QUI 


OM DEN SÅKALDTE 
STURLUNGA-PROLOG 


OG DENS FORMODEDE VIDNESBYRD 
OM DE ISLANDSKE SLÆGT- 
SAGAERS ALDER 


AF 


BJÖRN MAGNUSSON OLSEN 


(CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1910, No. 6) 


CHRISTIANIA 
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 
1910 


Trykning i extraordinært Møde 9de December 1910. 


På 


18; spørsmål af den største vigtighed for den islandske 
litteraturs historie er spørsmålet om de islandske slægtsagaers 
— de såkaldte Islændinge-sagaers — alder. Dette spørsmål 
kan formentlig ikke afgøres på anden måde end ved special- 
undersøgelser af hver enkelt saga. Man kan ikke skære dem 
alle over én kam og sige, at alle de islandske slægtsagaer er 
forfattede f. eks. i sidste halvdel af det 12. årh., eller 1 første 
halvdel af det 13. årh. Det. er åbenbart, at de forskellige sa- 
gaer er af en meget forskellig alder, de ældste vistnok fra slut- 
ningen af det 12. årh., andre fra den første halvdel af det 13. 
årh., andre endnu yngre, nogle endogså ikke ældre end fra det 
14. årh. Det er da klart, at man for at komme til et sikkert 
resultat maa fordybe sig 1 den enkelte saga; der kræves mono- 
grafier over hver enkelt saga, med hensyn til dens indhold og 
form og dens forhold til andre sagaer, til andre litteraturværker. 
For enkelte sagaers vedkommende findes der allerede gode forar- 
bejder 1 denne retning, og det viser sig stadig klarere og klarere, 
at flere af de vigtigste sagaer ikke, som man har ment, stam- 
mer fra det 12. århundrede, men må være skrevne 1 den første 
halvdel af det 138. årh., nogle endog senere. At Egils saga er 
forfattet c. 1207, Eyrb., som det synes, omtrent ved samme tid, 
Laxdæla og Bjarnar saga Hitd. c. 1250, Njåla i dens nuværende 
skikkelse ikke førend henimod slutningen af det 15. årh., dette 
turde nu være påvist og fastslået af de mænd, som mest ind- 
gående har beskæltiget sig med disse sagaer. Om en kort tid 
håber jeg at kunne offentliggøre en specialafhdl. om Gunnl. s. 


4 BJÖRN MAGNUSSON OLSEN. [No. 6. 


ormst., som viser, at denne saga ikke, som man har ment, er 
ældre end 1200, men at den ikke på nogen måde kan være 
ældre end c. 1250 og rimeligvis først er skreven henimod slut- 
ningen af det 18. årh. En af de mest interessante og bedst 
skrevne sagaer er Grettis saga. Det turde nu være almindelig 
anerkendt, at denne saga er forholdsvis meget ung, næppe ældre 
end fra begyndelsen af det 14. århundrede. 

Det ved de omtalte specialundersøgelser opnåede resultat 
med hensyn til disse enkelte sagaer står i skarp strid med den 
tidligere og til dels endnu gængse anskuelse, at de allerfleste 
islandske slægtsagaer er ældre end c. 1200. Denne hypotese, 
at sagaens blomstringstid faldt før 1200, biev opstillet af P. EF. 
Miller i hans Sagabibliotek (I s. 245—248), et for sin tid højst 
fortjenstfuldt værk, og han beråber sig i den henseende på et 
sted i den saakaldte Sturlunga-prolog, der er indføjet i Sturl- 
ungasamlingen ved slutningen av Hvamms-Sturlas saga, på 
grænsen mellem denne og sagaen om Gudmund den gode 
som præst (1 det følgende betegnes denne prolog ved ,Stprol.*). 
Det sted, der ligger til grund for P. E. Millers hypotese, er dog 
behæftet med kritiske tvivl, idet Sturlungas to hovedmembraner, 
Kröksfjardarbök og Reykjarfjardarbök, netop her afviger fra hin- 
anden, navnlig i ordfølgen. P. E. Miller gik ud fra teksten 1 
Kroöksfjardarbök, som også Kr. Kålund følger i sin danske over- 
sættelse!. Miller kendte ikke teksten 1 Reykjarfjardarbok. I 
Kålunds oversættelse lyder stedet, oversat efter Kröksfjardarbok, 
således: 

yNæsten alle de sagaer, som har tildraget sig her på Is- 
land, var skrevne før biskop Brand Sæmundsson døde, men de 
sagaer, som senere har tildraget sig, var kun i ringe grad ned- 
skrevne, før skjalden Sturla Tordsson forfattede Islændinge- 
sagaerne.* 


Da biskop Brand døde 1201, sluttede P. E. Miller herai, at 
næsten alle de islandske slægtsagaer måtte være ældre end dette 
tidspunkt. Hypotesen vandt først almindelig tilslutning, men 


1 Denne oversættelse betegnes i det følgende ved ,Sturl. D. 0.4 


1910.] DEN SÄKALDTE STURLUNGA-PROLOG. 5 


blev senere imødegået av autoriteter som N. M. Petersen, Guöbr. 
Vigftisson og Konr. Maurer. I den sidste tid har den igen 
fået vind 1 sejlene, idet den er bleven knæsat af Finnur Jönsson 
og E. Mogk i deres litteraturhistoriske håndbøger og tiltrådt af 
Kr. Kålund i hans afhandl. ,Om håndskrifterne af Sturlunga saga 
og dennes enkelte bestanddele* i Årb. f. n. o. og hist. 19022. 

I min afhandling om Sturlunga i Safn t. s. fsl. II har jeg 
fremsat og søgt at begrunde min opfattelse af det omtvistede 
sted i Sturl.-prologen?. I hovedsagen fastholder jeg endnu den 
samme opfattelse. Men der er i begrundelsen enkelte punkter, 
som jeg nu opfatter lidt anderledes, ligesom jeg også senere er 
bleven opmærksom på nye momenter, som har betydning for 
spørsmålets løsning. Af disse grunde og navnlig fordi spørs- 
målet er af stor vigtighed for den islandske litteraturs historie, 
har jeg ment at burde optage dette spørsmål til fornyet drøf- 
telse 1 en lille afhandling. 

Inden jeg går over til at behandle det omtvistede sted, hvorpå 
P. E. Millers hypotese væsentlig er bygget, må det være mig 
tilladt at gøre en lille bemærkning. De islandske forfattere fra 
den såkaldte litteraturperiode (eller, som vi Islændinger plejer at 
kalde den: ritöld, skriveperioden), beskæltiger sig yderst sjælden 
med litteraturhistoriske spørsmål, og når vi en enkelt gang hos 
dem finder et vidnesbyrd, som har betydning for den samtidige 
litteraturhistorie, f. eks. om den og den litteraturklasses alder, vil vi 
ved nærmere eftertanke altid finde, at dette vidnesbyrd ikke ud- 
springer af ren litteraturhistorisk interesse hos forfatteren, men 
gives rent tilfældig som led 1 en tankegang, som slet ikke har 
noget med litteraturhistorien at gøre. Når vi således 1 prologen 


I N. M. Petersen i hans litteraturhistorie Ann. f. nord. oldk. og hist. 
1861 s. 235—237 (med anmærkning af Gudbr. Vigfusson). Gudbr. Vig- 
fisson (foruden i anf. anmærkning) i Prolegomena til Sturl? I s. c— 
cii. Konr. Maurer 1 ,Ueber die ausdriieke: altnordische, altnorwe- 
giscehe und islindische sprache" anm. 40 og 41 (Abh. der k. bayer. 
Alzad: I. Kl) XI Bi IL Abti os. 207—209). 

? Finnur Jönsson, Litt.-hist. II s. 269—271. E. Mogk i Pauls Grundriss> 
II s. 736. Kr. Kålund i Årb. 1902 s. 288 fog. 

Safn III s. 388—398, jfr. s. 202. 


QD 


6 BJÖRN MAGNUSSON OLSEN. [No. 6. 


til den særskilte Olaf den helliges saga (Kria. 1853) møder en 
bemærkning, der går ud på, at Islændingerne først begyndte at 
skrive sagaer, efter at der var hengået c. 940 år fra landets 
bebyggelse, så viser sammenhængen, at dette tilsyneladende 
litteraturhistoriske vidnesbyrd, hvis betydning jeg forøvrigt ikke 
skal undervurdere, ingenlunde er hovedsagen for prologens for- 
fatter, men derimod fremtræder som led i en tankegang, som 
væsentlig går ud på at vise, hvilken stor betydning der bør til- 
lægges de samtidige skjaldekvad som historiske vidnesbyrd, og 
at sagaerne — der menes særlig de norske kongesagaer — som 
er nedskrevne op i mod 240 år efter de i dem skildrede begiven- 
heder — overfor skjaldenes samtidige vidnesbyrd kun har se- 
kundær betydning som historiske kilder. 

Heraf turde det være klart, at også det formodede litteratur- 
historiske vidnesbyrd, som her beskæftiger os, ikke kan løs- 
rives fra sin sammenhæng, men må ses i forhold til sine om- 
givelser. Det står midt inde 1 Stprol., der som sagt i Sturlunga- 
samlingen knytter sig til slutningen af Hvamms-Sturlas saga. 
Både prologen 1 dens helhed og slutningen af Sturlu saga må 
altså drages ind med i undersøgelsen og aftrykkes her efter den 
sidste af Kr. Kålund besørgede udgave (Sturl.?), dog med nor- 
maliseret retskrivning og med enkelte i noterne begrundede eller 
fremhævede aivigelser. Dog har jeg foreløbig afholdt mig fra 
alle rettelser i den omtvistede sætning, og gengiver den ordret 
efter den nævnte udgave (der følger I-teksten) med varianter fra 
I. Til'papirshåndskrifterne, som alle er afledede af membra- 
nerne, tages ikke noget hensyn. Ellers medtages kuu de vari- 
anter, som synes at have tekstkritisk betydning. 


Slutningen af Sturlu saga: 


Sturla andadiz i elli sinni $ Hvammi, |en Guöng 56 
par) leng sidan. Einarr Porgilsson andadiz .ii. vetrum sidar 
en Sturla, [sem enn man sagt verda sidar>. 

1 Fra [: ok bjö Quang par eptir II. Måske bør eptir optages 1 teksten. 


2 Denne sætning, fra [, hører åbenbart ikke til den oprindelige Sturlu 
saga, men 1 Sturlungasamlingen er den ægte. 


| 


19101. DEN SÅKALDTE STURLUNGA-PROLOG. 


Prologen: 


Margar sogur verda hér samtida, ok må po eigi allar 
senn rita: saga Porlåks biskups ins helga ok Guönundar 
ins goda Arasonar, par til er hann var vigor til prests. 
Saga Guömundar ins dyra hefz ii. verum eptir andlåt 
Sturlu, ok lykz, på er Brandr biskup er amdadr, en Gud- 
mundr inn godt! vigor til biskups. Saga Hrafns Sveinbjarnar- 
sonar ok Porvalds Smorrasonar er samtida sogu Guö- 
mundar ins göda, ok lyke hon eptir andlåt Brandz biskups, 
svå sem Sturla Pördarson segir i Islendinga sogum>. Flestar 
allar sogur, bær er [hér hafa ger2> å Istandi, [varu ritadar, 
dör Brandr biskup Sæmundarson andadiz*, en hær sogur, 
er sidan hafa gerz, våru litt ritadar, ådr Sturla skåld Pördar- 
som sagA%t fyrtr Islendinga sogur, ok haföi hann par til 
visindi af fröum monnum, peim er våru å ondverdöum 
dogum hans, en sumt eptir brefum peim, er peir ritudu, er 
beim vaåru samtida, er sogurnar eru frå. Marga hluti matti 
hann sjålfr sjå, på er å hans dogum gerduz til stortidinda. 
Ok treystumz> vår håanum vel til viltz ok einardar at segja i* 
fra, hvi at hann l|vissa ek” alvitrastam ok hofsamastan. 
Låti gud hånum ni> raun lofi betri. 


Den ledende tanke i hele den første del af Stprol. fremhæves 
allerede i begyndelsesordene: Margar sogur verda hér samtida. 
hvor samtida betyder ,jævnsidesløbende 1 tid*, d. v. 5. yskil- 
drende samtidige begivenheder*, og hvor her ,på dette tids- 


å 


er på tilf. II. Dette synes at være en senere tilføjelse. Strængt taget 
er det heller ikke ganske korrekt, idet der imellem de to begiven- 
heder hengik c. 2 år. 

sogu I, mindre rigtigt (jfr. Safn t. s. Isl. II s. 394). 

Fra [: gerz hofou II. 

Fra [: dör Brandr biskup Semundarson andadia, våru ritadar II. 
Abenbart er ordene dår—andadiz oprindelig en marginal-rettelse, som 
1 det ene af de to håndskrifter er indsat på forkert sted. 

> treystum Il (måske oprindeligt). 

Gav JAG 

vissum vér II. 

3 ul. II. 


Rv DD 


8 BJÖRN MAGNUSSON ÖLSEN. [No. 6. 


punkt*, ,på det tidspunkt, hvortil vi nu er komne*, åbenbart 
henviser til slutningen af Sturlu saga, nærmere bestemt til dens 
sidste begivenhed, nemlig Finarr Porgilssons død i året 11851. 
Dette fremgår klart af fortsættelsen. Når nemlig Porlåks saga 
og Gprs., uden afbrydelse af sætningen, i umiddelbar apposition 
til margar sogur, betegnes som ,her samtidige*, med tilføjel- 
sen* ,indtil Guömundr blev viet til præst*, er det klart, at denne 
apposition ved tilføjelsen peger hen til Einars død, idet denne 
og Gudmunds præstevielse netop falder i det samme år. Det 
er ikke meningen at sige, at Porlåks saga og Gprs. er ind- 
byrdes samtidige indtil Guamunds præstevielse. Dette vilde 
være helt forkert. De følges nemlig ad meget længere, helt ned 
til slutningen af det 19. århundrede. Men meningen er, at disse 
to sagaer er ,samtidige* med Sturlu saga, indtil 


Gudmundr blev viet til præst?. Ved hér — måske 
også ved underforståelse af hensynsformen Sturlu-sogu ved 
samtida — inddrages altså denne saga 1 de ,samtidige* sagaers 
kreds*. 


I Stprol.'s første sætning fremhæves altså følgende sagaer 
som samtidige: 


1 Når jeg i Safn III s. 589 udtaler, at Sturlu saga ender med Sturlas 
død, er dette ikke ganske nøjagtigt. På grund af den store rolle, Fin- 
arr spiller i den første del af sagaen, er det kun naturligt, når den 
ender med en kort notits om hans død. Sturla døde 1 året 1188. 

2? Af denne tilføjelse fremgår, at det er Gprs., som menes med ,saga 
Guömundar ins göda Arasonar", og ikke bispesagaen. 

3 Da jeg skrev min afhandling om Sturlunga, havde jeg allerede indset, 
at dette måtte være meningen, og troede at burde foreslå en lempelig 
rettelse for at få denne tanke klart udtrykt. Nu tror jeg, at en ret- 
telse er ikke blot overflødig, men også misvisende. Ordene, som de 
foreligger, giver, hvis de tolkes rigtig, den samme gode mening. Og 
senere vil det blive indlysende, hvorfor Sturlu saga ikke udtrykkelig, 
men kun antydningsvis, regnes blandt de ,,samtidige" sagaer. 

+ Også på et senere sted i Sturl. fremhæves Sturlu sagas og Gprs.'s 
ssamtidighed*, nemlig i en åbenbart fra kompilatorens hånd stam- 
mende indskudssætning i uddragene af Gprs. (Sturl.3 I s. 148). Men 
her er det tidspunkt, indtil hvilket sagaerne følges ad, ikke bestemt 
ved Einarr Porgilssons død, som i Stprol., men ved Sturla Pördarsons 
(Hvamms-Sturlas) død. Vi vil i det følgende se, at kompilatoren i 
Stprol. låner fra en ældre kilde. Derved bliver denne mærkelige af- 
vigelse let forklarlig. 


1910.] DEN SÅKALDTE STURLUNGA-PROLOG. 9 


1. Sturlu saga (antydet ved hér), 
2. Porlåks saga, 
3. GIps. 

Men uagtet begyndelsessætningen nærmest går ud på 
at fremhæve de to sidstnævnte sagaers (nr. 2 og nr. 5) ,sam- 
tidighedt med Sturlu saga, ser man dog af ordet margar, at 
der haves flere ,samtidige* sagaer in mente, og da selviøl- 
gelig de sagaer, som i det følgende omtales særskilt, med løs 


tilknytning til den første sætning. nemlig: 


4. Saga Gudmundar dyra (,Gdyr.*), 
5. Hrafns saga ok Porvalds (,Hrs.*), 
6. Sturlas fslendinga saga (,Isls.*). 


Alle disse sagaer betragtes åbenbart enten som (delvis) sam- 
tidige med Sturlu saga (nr. 1) eller dog som (delvis) samtidige 
med de to andre i begyndelsessætningen nævnte sagaer (nr. 2 
og nr. 3). *Lad os se lidt nærmere på forholdet. 

Sturlu saga begynder omtrent 1148 og ender 1185 (hvis vi 
regner til Einarr Porgilssons død), Porlåks saga begynder 1133 
og ender c. 1200, eller måske noget senere, Gprs. begynder 
1161 og ender 1203, Gdyr. begynder 1186" og ender 1212, Hrs. 
begynder c. 1170 og ender 1216, Isls. begynder 1183 og ender 
1242. Grafisk kan ,samtidigheds*-forholdet mellem sagaerne 
anskueliggjøres, som følger (s. 10). 

At de 3 sidstnævnte sagaer (nr. 4—6) regnes med til de 
,samtidige* sagaer, bekræftes yderligere ved den i begyndelses- 
sætningen indskudte parentetiske bemærkning: ok må po eigi 
allar senn rita, hvorved kompilator antyder, at ban har 1 sinde 
at optage de 1 det følgende opregnede ,samtidige* sagaer, eller 


I Jfr. Stprol.'s ord: ,.4ti. vetrum eptir andlåt Sturlu*. Det er rigtigt, 
at Gudmundr dyri selv først omtales i anledning af striden om arven 
efter Teitr Gudmundarson, som begyndte i året 1186. Men i virkelig- 
heden begynder sagaen tidligere, med beretningen om Teits giftermål, 
som falder nogle år før branden på Mödruvellir (1184, se Isl. ann.), 
altså c. 1180 (Sturl.* I, s. 196 fgg.3 I, s. 154 fgg.). Ved tolkningen af 
Stprol. må man selvfølgelig gå ud fra dens opfattelse, selv om den 
ikke er ganske korrekt. 


[No. 6. 


0£ Pt 


ÖLSEN. 


, 


'S[SI 


"SIH 


Åp» 


"sd 


vØBS SYLO 


BJÖRN MAGNUSSON 


BØRS NING 


TT OG IE OG TT OG TT 


GI HE O6 FT ve OA TT 09 


10 


1910.] DEN SÄKALDTE STURLUNGA-PROLOG. 14 


dog i hvert fald nogle af dem, i sit værk. Sagaerne nr. 4—6 
hører til dem, som han har optaget, og overhovedet finder vi 
alle de 1 Stprol. nævnte sagaer optagne i Sturlungasamlingen, 
kun med undtagelse af Porlåks saga. 

Her må vi, inden vi går videre, flygtig berøre det vigtige 
spørsmål: Hvorfor indskydes Stprol. på denne besynderlige 
plads, midt inde i Sturlungasamlingen — en prolog plejer jo 
ellers at stå 1 begyndelsen af værket — og hvad er egentlig 
meningen med den? 

Man har ment, at kompilatoren, da han kom til det sted, 
hvor han skulde til at optrævle flere i tid jævnsides løbende 
sagaer og indflette dem 1 sit værk, har følt trang til at orien- 
tere læseren ved at give ham en oversigt over disse sine kilder .. 
Det lader sig ikke nægte, at en sådan tanke må have været 
med bestemmende for kompilatoren, da han indskød Stprol., 
men på den anden side afgiver den ikke nogen tilstrækkelig eller 
udtømmende forklaringsgrund, hverken for Stprol.'s plads eller 
for dens indhold. Med hensyn til pladsen bemærkes, at de 
,samtidige* sagaers kreds allerede begynder med Sturlu saga, 
som Ira 1161 løber jævnsides med Gprs., og fra c. 1170 med 
Gdyr. — til Porlåks saga tager jeg her ikke noget hensyn, da 
den ikke er optaget i Sturl. Hvis Stprol. af kompilator var 
ment som oversigt over hans 1 tid jævnsides løbende kilder, 
burde den snarere have stået ved begyndelsen af Sturlu saga. 
eller midt i denne, ved året 1161, hvor Gprs. træder til som ,sam- 
tidig", end ved sagaens slutning. Men denne indvending har 
dog ikke så meget at sige som de, der kan hentes fra indholdet. 
Af en kildeoversigt venter man dels, at den er udtømmende 
eller at alle kilder medtages, dels at den, så vidt den når, er 
korrekt, d. v. s. at den ikke blandt kilderne opregner skilter, 
der ikke benyttes som kilder. Ingen af delene er her tilfældet. 
Stprol. omtaler hverken Gizurar saga eller Pordar saga kakala 
eller Svinfellinga saga, og dog har kompilatoren benyttet alle 
disse sagaer som kilder. Gizurar saga optræder allerede som 


1 Sturl? Prolegom. s. ci. Jfr. Kr. Kålund i Sturl. porsjon 
og Arb. f. n. oldk. og hist. 1902 s. 288. 


12 BJÖRN MAGNUSSON ÖLSEN. [Nr. 6. 


— = -- — — == 


kilde jævnsides med Isls., og efter at denne hører op, er den en 
af hovedkilderne lige til Sturlungasamlingens slutning. I de 
sidste afsnit benyttes Pordar saga kakala og Svinfellinga saga 
jævnsides med Gizurar saga. Hvis dette skal være en oversigt 
over Sturl.'s kilder, er den da 1 hvert fald meget ufuldstændig. 
På den anden side omtaler Stprol. Porlåks saga, der, som sagt, 
ikke er benyttet som kilde 1 Sturl. Dette sidste er afgørende. 
Stprol. i dens helhed kan ikke betragtes som kildeoversigt for 
Sturlungasamlingen. Hvad er den da? Og hvorfor indskydes 
den på dette sted? Disse spørsmål vil jeg forsøge at løse 1 det 
følgende. Foreløbig skal jeg kun tillade mig at fremhæve den 
kendsgærning, at Stprol. blandt de ,samtidige* sagaer — bort- 
set fra selve Isls. — ikke opregner andre end dem, 
somkanantagesat have foreligget Sturla Pora- 
arson, da han skreviåsls. 

Hidtil har vor undersøgelse væsentlig drejet sig om begyn- 
delsessætningen og de slutninger, som kan udledes af den. Efter 
den følger en kort notits om Gdyr.'s udstrækning 1 tid, som går 
ud på, at den ,begynder 3 vintre efter (Hvamms-JSturlas død, 
og ender, efter at biskop Brandr er afgaaet ved døden og Gud- 
mund den gode viet til biskop*. Den første tidsbestemmelse, for sa- 
gaens begyndelse, er ikke ganske korrekt; i virkeligheden begynder 
sagaen noget tidligere (jfr. ovenfor); men den er mærkelig, fordi 
den viser, at Sturlu sagas slutning her igen haves for øje, be- 
kræfter altså, at denne saga regnes med til de ,samtidige* sa- 
gaer, uagtet den ikke, efter Stprol.'s opfattelse, kan betragtes 
som samtidig med Gdyr. Den sidste tidsbestemmelse, for sa- 
gaens slutning, er ubestemt; den udsiger kun, at sagaen over- 
skrider det ved bispeskiltet på Nordlandet 1 begyndelsen af det 
15. årh. betegnede tidspunkt, men hvor langt den strækker sig 
nedad 1 tiden efter bispeskiftet, fremhæves ikke. Denne tids- 
bestemmelse er fuldtud korrekt. I virkeligheden ender sagaen 
ved året 1212, 11 år efter biskop Brands død og 9 år etter 
Gudmunds bispevielse. 


1 Jfr. herom min afhandl. i Safn III s. 890, hvor jeg dog har set lidt 
anderledes på den herhen hørende sætning, idet jeg har taget på er 


1910.] DEN SÅKALDTE STURLUNGA-PROLOG. 13 


Den følgende sætning kan ordret oversættes således: ,Sa- 
gaen om Hrafn Sveinbjarnarson og Porvaldr Snorrason (d. v. s. 
Hrs.) er samtidig med Gudmund den godes saga, og den ender 
efter biskop Brands død, således som Sturla Pördarson siger 
i Isls.* 

Jeg skal straks fremhæve, at den ,saga Guömundar ins 
göda*, som her optræder, selvfølgelig er den samme som den 
»saga Guomundar ins goda Arasonar*, der omtales lige i 
forvejen, i begyndelsessætningen, nemlig Gprs. Når Kr. Kålund 
mener, at det er bispesagaen, eller rettere de i Isls. optagne for- 
tællinger om Gudmunds bispeår, hvortil der sigtes, beror det 
på, at han ikke har optaget ordene ,svå sem Sturla Pordarson 
segir i Åslendingasogum* i deres naturlige betydning, som et 
eitat 1 den stereotype form, der udsiger, at det foregående er 
lånt fra Sturlas Isls., men opfattet dem som et vidnesbyrd om, 
at den her nævnte Gudmundar sagas indhold var optaget i Isls. 
— en i høj grad unaturlig tolkning, som ubetinget må forkastes, 
blandt andet af den grund, at de hist og her i Isls. spredte for- 
tællinger om Gudmunds bispeår umulig kan betegnes som en 
særskilt saga !. Men forresten er det tvivlsomt, om det nævnte 
mærkelige citat går på bægge de foregående, ved ok forbundne, 
parallele sætninger, eller kun på den sidste af dem. For afgø- 
relsen af dette spørsmål har tolkningen af den sidste sætning 
den allerstørste betydning. Her er det nemlig tvetydigt, hvor- 
vidt subjektet ,den* (hom) går på Hrs. eller på Gprs. Hvis det 
går på Hrs., hvis denne altså er tænkt som subjekt til bægge 
de parallele sætninger, er der en til vished grænsende sandsyn- 
lighed for, at ctatet omfatter bægge sætninger. Hvis det der- 
imod er Gprs., som menes med ,den*, bliver sagen tvivlsom. 
Jeg har 1 min afhandling om Sturl. udtalt mig til gunst for det 
sidste alternativ, fordi jeg fandt, at udsagnet derved blev mere 


1 betydningen ,ved den tid (omtrent), da". Men i forbindelse med det 
perfektiske er andadr kan på er kun betyde ,,efter at*, hvilket også 
stemmer bedst med det virkelige forhold. 

1 Kr. Kålund 1 Sturl. DO. I s. 114 n. 5 u. t. Årb. f. n. oldk. og hist. 1902 
s. 288—989. 


14 BJÖRN MAGNUSSON OLSEN. [Nr. 6. 


nøjagtigt. Hrs. ender nemlig først ved år 1216, 15 år efter bi- 
skop Brands død, Gprs. derimod ved 1208, kun to år efter 
samme begivenhed. Men senere har jeg fået betænkeligheder 
ved denne tolkning. Det var den gang ikke gået op for mig, 
at tidsbestemmelsen ,eptir andlåt Brands biskups* er lige så 
ubestemt som når det hedder om Gåyr., at den ender ,elfter at 
biskop Brandr er død og Gudmund den gode viet til biskop*. 
Bægge udtryk siger vistnok væsentlig det samme. I virkelig- 
heden kan det med større ret udsiges om Hrs. end om Gprs., 
at den overskrider det ved biskop Brands død betegnede tids- 
punkt. Gprs. behandler for den langt overvejende del tiden før 
Brands død og standser ved bispeskiftet, som lige i forvejen 
er benyttet som meærkepunkt. Desuden er Gprs. tidligere 
omtalt som samtidig med Sturlu saga (delvis) og med Porlaks 
saga, så at man ikke venter at se dens udstrækning 1 tid omtalt 
på ny. Endelig taler den syntaktiske forbindelse snarest for, at 
hon viser tilbage til Hrs.; ellers vilde subjektet veksle fra den 
ene parallelsætning til den anden. Tankegangen 1 det hidtil 
gennemgåede stykke af Stprol. synes at være følgende: Først 
omtales 3 ,samtidige* sagaer, som alle væsentlig behandler 
tiden før biskop Brands død, nemlig (den ved hér antydede) 
Sturlu saga, Porlåks saga og Gprs. Derpå fortsættes med to 
sagaer, Gdyr. og Hrs., som vel til dels (Gdyr. for største delen) 
skildrer tiden før bispeskiftet (1201—1205), men som dog bægge 
går længere ned 1 tiden (henholdsvis til 1912 og 1216). Vi 
kommer altså til det resultat, at Hrs. er tænkt som subjekt til 
bægge de parallele sætninger. Heraf følger igen, som allerede 
fremhævet, at henvisningen til Isls. må gælde bægge sætninger. 
Vi får altså her den vigtige oplysning, at Sturla i sin Isls. 
har omtalt Hrs. som ,samtidrg*" med Gprsfføe 
som endende efter biskop. Brands død. 

Men hvor har denne notits haft sin plads i Isls.? Åbenbart 
ikke midt inde 1 værket, hvor den vilde have afbrudt fortæliin- 
gens Jævne gang. Det kan derfor ikke undre os, at vi — bort- 
set fra dette sted — ikke finder noget tilsvarende hverken i de 
afsnit af Sturl., som er udskrevne af Isls. og som tør antages 


QD 


1910.] DEN SÄÅKALDTE STURLUNGA-PROLOG. 1 


at gengive denne nogenlunde fuldstændig, eller i de uddrag, der 
findes 1 cod. Resenmianus (AM. 399, 4"). Den plads, notitsen 
indtager i Sturl., før end uddragene af Isls. begynder, adskilt 
fra dem ved de mellemliggende uddrag fra Gprs. og Gdyr, taler 
også for, at notitsen er taget fra Isls. begyndelse. I samme 
retning peger også fremfor alt notitsens indhold, som netop 
passer bedst i en indledning. Hvad var naturligere 
end at Sturla, efter sin farbroder Snorris eksempel, skrev en 
indledning til sit historiske værk, og deri omtalte de sagaværker, 
som tidligere havde behandlet det samme tidsrum? Og til disse 
hører både Gprs. og Hrs. Alt taler således for, at kompilatoren 
på dette sted i Stprol. har udskrevet Sturlas fortale til Isls., og 
dette bekræftes yderligere ved det følgende, hvor der gives en 
redegørelse for Sturlas kilder til Isls., som i følge sit indhold må 
antages at gå tilbage til den samme fortale og næppe kan bero 
på mundtlig meddelelse fra Sturla til kompilatoren. | 

Herved får vi også nøglen til forståelsen af, hvorfor Stprol. 
netop er indskudt på dette sted 1 Sturl., nemlig ved slutningen 
af Sturlu saga, som Isls. i følge sit indhold er en umiddelbar 
fortsættelse af. Jeg har i min afhandling om Sturl. påvist 
grunde, der taler for, at der har eksisteret en slags Sturlunga 
før Sturlunga, tilvejebragt ved Sturla Pördarson, som vor Sturl.'s 
kompilator har udskrevet. Dette værk bestod af følgende be- 
standdele, ordnede som følger: 


1. De slægtregistre, som 1 Sturl.-håndskrifterne står foran 
: Sturlu saga, 

2. Sturlu saga, 

Isis. 


&v 


Heraf var nr. 1 og nr. 5 Sturlas eget værk, nr. 2 dermod 
af en ældre forfatter (Snorre?) !. Efter at kompilatoren fra denne 


I Safn III s. 883—385 og 391—393. Trods Kr. Kålunds indvendinger 
(Arb. f. n. oldk. og hist. 1902 s. 289) må jeg fastholde, at sagen for- 
holder sig, som anført. Han er enig med mig i, at Isls., som den fore- 
ligger i Sturl., er en umiddelbar fortsættelse af Sturlu saga, og ind- 
rømmer, at forholdet må være, som af mig antaget, hvis man blot turde 
være sikker på, at Isls. oprindelig har haft sin nuværende begyndelse. 


16 BJÖRN MAGNUSSON ÖLSEN. [Nr. 6. 


sin kilde har optaget nr. 1 og nr. 2, befinder han sig på over- 
gangen til nr. 3, d. v. s. Isls. Når vi nu netop her, 1 Sturl. 
finder en slags prolog, når vi 1 denne finder dels en notits, som 
udtrykkelig siges at være taget fra fsls. og i følge sit indhold 
og sin plads må henføres til dennes fortale, dels en redegørelse 
for isls.'s kilder, som med sikkerhed kan antages at være hentet 
fra den samme fortale, kan vi ikke længere være 1 tvivl om, at 
kompilatoren her har halt Isls.'s fortale liggende foran sig, samt 
at denne har givet anledning til, at han netop på dette til [sls.'s 
fortale svarende sted indskød Stprol. At han her, 1 hvert fald 
til dels, kopierer Sturlas værk, bekræftes ved den kendsgærning, 
at han blandt de ,samtidige* sagaer — bortset fra Isls. — 
ikke omtaler andre end dem, som kan antages at have foreligget 
Sturla under udarbejdelsen af Isls. 

Vi kommer nu til den omtvistede bemærkning 1 Stprol., af 
hvilken man har ment at kunne slutte, at de fleste Islendinga 


Men han tror, at forbindelsen mellem de to sagaer er kunstig tilveje- 
bragt af Sturl.'s kompilator ved omarbejdelse af Isls.'s begyndelse. Man 
skulde nu tro, at den forudsatte omarbejdelse måtte have efterladt sig 
nogen spor ved ujævnheder i fremstillingen eller lignende. Dette har 
Kålund dog ikke påvist. Tværtimod er Isls.'s tilslutning til Sturlu saga 
så glat og jævn, og overgangen så naturlig, at forbindelsen mellem 
dem næppe kan skyldes en omarbejdende kompilator, men må antages 
at stamme fra Isls.'s originalforfatter. Både tildragelser og personer, 
som kendes fra Sturlu saga, omtales som bekendte, ja nogle af perso- 
nerne nævnes endog, den første gang de omtales, kun ved døbenavn 
uden angivelse af fader (Safn III s. 392). Navnlig disse sidste tilfælde 
vilde næppe være så hyppige, hvis teksten var tilvejebragt ved omar- 
bejdelse af en oprindelig selvstændig Åsls., hvor personerne da måtte * 
antages at have været betegnede ved deres fulde navn. At fadernav- 
nene udelades, er så meget mere påfaldende, som de to sagaer 1 Sturl. 
ikke støder sammen, men er adskilte fra hinanden ved de mellemlig- 
gende lange uddrag af Gprs. og Gdyr., som har bortledet læserens op- 
mærksomhed fra Sturlu saga, så at det, når dennes tråd tages op igen, 
ikke vilde have været overflødigt, eller i hvert fald ikke virket stø- 
dende, om personerne havde været betegnede ved deres fulde navn. 
Fra kompilatorens standpunkt var der under disse omstændigheder i 
virkeligheden langt snarere grund til at tilføje fadernavne, hvis de 
ikke stod i hans original, end til at udelade dem, hvis de stod der. 
Overhovedet er alle disse mere antydende og henvisende end selv- 
stændig berettende notitser kun forklarlige under forudsætning af, at 
de to sagaer har stødt umiddelbart til hinanden i kompilatorens ori- 


1910.] DEN SÅKALDTE STURLUNGA-PROLOG. 11 


sogur er nedskrevne før året 1201. Lad os først gå ud fra 
I-teksten, således som den er meddelt ovenfor efter Sturl.* og 
gengivet i dansk oversættelse ved Kr. Kålund i begyndelsen 
af denne afhandling. Man kan da ikke undgå at lægge 
mærke til den mindre korrekte modsætning mellem sætnin- 
gens led, idet der først tales i al almindelighed om ,sagaer 
som har tildraget sig på Island*, og derpå i modsætning 
dertil (;jen*) særskilt om de sagaer, som har tildraget sig 
efter biskop Brands død, uagtet disse sidste, strængt taget, er 
indbefattede i det foregående almindelige udsagn. Dette tyder 
på, at teksten er forvansket. Man vil indvende, at tidsbestem- 
melsen ,før biskop Brandr Sæmundarson døde* i følge sammen- 
hængen må underforstås ved den første relativsætning (er hér 
hafa gerz å lslandi) fra den følgende hovedsætning. Man 
slipper da med at antage, at forfatteren har udtrykt sig skødes- 
løst og, lad os tilføje. på en højst usædvanlig måde, men får 


ginal, samt at han har gengivet begyndelsen af isls. omtrent ufor- 
andret efter originalen. Når Kålund finder det ,besynderligt, at Sturla 
skulde have slået sig til ro med den i Sturlu saga foreliggende skil- 
dring af hans farfader*, tror jeg han undervurderer Sturlas objektivitet. 
Der findes i Isls. flere eksempler på, at han ikke lægger skjul på sine 
nærmeste pårørendes svage sider, f. eks. forholdet mellem hans far- 
moder og Are den stærke (Sturl.3 I s. 232), det ulykkelige samliv mel- 
lem hans fader og dennes ægteviede hustru (s. st. s. 234), farbroderen 
Snorri Sturlusous løsagtighed (s. st. s. 274), broderen Pordr tiggi's gale 
streger (s. st. s. 468—474), osv. Med hensyn til slægtregistrene (nr. 1) 
mener Kålund, at de bør tillægges kompilatoren, fordi de ,i karakter 
minder om de Geirmundar påttr afsluttende", som utvivlsomt skyldes 
kompilatoren. Dertil må bemærkes, at jeg i slægtregistrene nr. 1 har 
påvist senere tilføjelser, som ved deres form (opadgående slægtrækker) 
adskiller sig fra omgivelserne, og 1 følge indholdet må stamme fra 
Sturl.'s kompilator (Safn III s. 383—384), hvoraf følger, at resten, 
hovedmassen af slægtregistrene, må være ældre end Sturlungasam- 
lingen. Den af Kålund påpegede lighed med slægtrækkerne i Geir- 
mundar påttr er ikke større end den plejer at være mellem slægt- 
rækker, som væsentlig indskrænker sig til en tør opregning af navne. 
Den bar derfor ikke noget at betyde, tilmed da den opvejes af ulig- 
heder. Slægtrækkerne i Geirmundar påttr drejer sig alle mere eller 
mindre om Skard-slægten; dette kan derimod — bortset fra de inter- 
polerede rækker — ikke siges om slægtrækkerne nr. 1. De førstnævnte 
udgår fra landnamsmænd, de sidstnævnte fra personer, der levede 
senere (ce. 1100). 


Vid.-Selsk. Forh. 1910. No. 6. 


19 


18 BJÖRN MAGNUSSON ÖLSEN. [Nr. 6. 


en korrekt modsætning og — formelt taget — en nogenlunde 
tålelig mening. Men ser vi på indholdet, er det da rimeligt, at 
nogen for alvor kunde påstå, at alle de begivenheder, som havde 
tildraget sig på Island helt ned til året 1201, allerede i dette 
selvsamme år havde fundet deres sagaskriver, med andre ord, 
at sagaskrivningen havde holdt sig å jour med begivenhederne 
helt ned til dette tidspunkt? Og hvorledes stemmer denne tanke 
med det foregående” Umiddelbart i forvejen benyttes jo også 
biskop Brands død to gange som meærkepunkt, men, vel at 
mærke, ikke for en sagas nedskrivningstid, men for dens ud- 
strækning 1 tid. Vi har set, at der i det foregående nævnes 
eller hentydes til 3 sagaer, som standser før, eller dog ikke 
væsentlig overskrider biskop Brands død, nemlig Sturlu saga, 
Porlåks saga og Gprs. Hvorledes forholder det sig nu med 
disse sagaers nedskrivningsid? For Sturlu sagas vedkommende 
er der en svag mulighed, men kun en ringe sandsynlighed for, 
at den er skreven før biskop Brands død!. De to andre sagaers 
nedskrivningstid falder derimod aldeles sikkert efter dette tids- 
punkt. Den ældste Porlåkssaga kan ikke være ældre end 
ce. 1206”. Gprs. kan umulig være skreven før 1212, men er 
rimeligvis meget yngre (fra tiden efter 1257)*. Vi har endvidere 
set, at der i det foregående omtales to sagaer, Gdyr. og Hrs., 
som siges at standse efter biskop Brands død. Men bægge 
disse sagaer går dog meget længere tilbage 1 tiden. Bortset fra 
slutningsbemærkningen, om Gudmunds optagelse i Tingøre klo- 
ster og om hans død, fortæller Gdyr. kun om begivenheder fra 
tiden før 1201, og det samme gælder hele den første del af 
Hrs. (k. 1—10).  Bægge sagaer er selvfølgelig skrevne længe 


1 Safn III s. 213—215. Sagaen må stamme fra årene 1200—1221. Tids- 
grænsen opad er bestemt ved Gudny Bödvarsdatters bortflytning fra 
gården Hvammr, som ikke kan sættes tidligere end året 1200, men 
kan falde nogle år senere. 

Sagaen omtaler henimod slutningen (Bisk. I s. 124) de rige gaver, som 
strømmede ind til helgenens skrin fra mange forskellige fremmede 
lande. En så stor udbredelse kan Torlaksdyrkelsen ikke have fået 
før end flere år efter 1198, da hans hellighed blev godkendt af Altinget. 
Jfr. Bisk. I s. XXXIII. Finnur Jönsson, Lit.-hist. II s. 570. 

3 Safn III s. 225—996. 


[Ro] 


1910.] DEN SÅKALDTE STURLUNGA-PROLOG. 19 


efter biskop Brands død*. Når den her omhandlede sætning, 
fortolket som anført, udsiger, at de allerfleste sagaer, d. v. s. be- 
givenheder, som tildrog sig før 1201, var optegnede i eller før 
dette selvsamme år, befinder den sig altså i den mest skrigende 
modsigelse til det foregående. En sådan tolkning kan ikke være 
rigtig. Eller, rettere, den tekst, der ligger til grund for tolknin- 
gen, lader sig ikke forklare på en naturlig måde og må ube- 
tinget være forvansket. 

Lad os da se, om Il-teksten giver en bedre mening. Den 
lyder således: 

Flestar allar sogur, pær er gerz hoföu å Islandi, aÖör 
Brandr biskup Semundarson andadiz, våru ritadar, en pær 
sogur, er sidan hafa gerz, våru litt ritadar, adr Sturla skåld 
Pördarson sågoi fyrir Islendinga sogur. 

Som man ser, findes der her et naturligt og korrekt mod- 
sætningsforhold mellem sætningens dele, idet de sagaer, som 
behandler tiden før biskop Brands død, modstilles dem, der be- 
handler tiden efter samme begivenhed, hvilket er 1 bedste over- 
ensstemmelse med det foregående, hvor biskoppens død også 
benyttes som mærkepunkt med hensyn til to sagaers udstræk- 
ning i tid. En sammenligning mellem de to tekster på dette 
punkt falder ubetinget ud til fordel for Il-teksten. 

Dette har også Finnur Jönsson indset. Han indrømmer, at 
I-teksten er forvansket, og går ud fra Il-teksten, men han for- 
klarer den på en sådan måde, at han får den samme mening 
ud, som om han havde fulgt I-teksten. I fortalen til sin tyske 
udgave af Egils saga (1 Altn. Sagabibliotek) oversætter han den 


1 Safn III s. 2352-9236 og 244—9246. Jfr. Finnur Jönsson, Lit.-hist. II 
s. 260—563. Om Gåyr.'s alder vil der senere blive talt. Hrs. må være 
skreven efter Porvaldr Snorrasons død (1228), hvilket fremgår af no- 
titsen medan hanm (>: Porvaldr) liföi i sagaens slutning (Bisk. I s. 
676). F. J. mener, at disse ord er et senere indskud, fordi forfatteren, 
hvis han havde skrevet efter Porvalds død, sikkert vilde have omtalt 
hans dødsmåde udførligere og fremstillet den som en retfærdig gen- 
gældelse for Hrafns drab. Dertil må bemærkes, at forfatteren omtaler 
selv udførlig Porvalds nøjagtige overholdelse af det indgåede forlig, og 
særlig hans rejse til Rom, hvorved drabet i den fromme forfatters øjne 
måtte betragtes som udsonet. 


20 BJÖRN MAGNUSSON ÖLSEN. [No. 6. 


første del af sætningen således: ,Die allermeisten sagas, welche 
islindisehe begebenheiten vor dem tode des bischofs Brandr be- 
handeln, waren auch (nåmlich ehe Brandr starb) bereits nieder- 
geschrieben worden*?. Her er ikke blot de i parentes satte ord, 
men også ,auch* og ,bereits* tilføjede af oversætteren; der findes 
ikke noget tilsvarende i originalen. Han underforstår, med andre 
ord, tidsbestemmelsen dör Brandr biskup Sæmundarson and- 
adiz ved hovedsætningen (våru ritadar) fra den foregående 
relativsætning?. Selv om denne kunstige tolkning formelt lod 
sig forsvare, hvad jeg tvivler om, kan man imod den gøre de 
samme reelle indvendinger, som jeg ovenfor har gjort mod 
I-teksten, som 1 virkeligheden siger ganske det samme. Således 
forstået indeholder sætningen den samme urimelige tanke, at 
sagaskrivningen ved år 1201 havde udtømt næsten hele det 
indtil da foreliggende sagastof, og står i den samme skærende 
modstrid til sine omgivelser som I-teksten. 

Men hvorfor ty til en kunstig og tvungen forklarmg, når 
den naturlige ligger lige for? Sætningen 1 dens helhed falder i 
to ved en forbundne parallele hovedsætninger med én fælles 
bisætning, som ganske naturlig stilles bagefter det hele, nemlig 
tidsbestemmelsen dör Sturla skåld Pördarson sagdi fyrir Ås- 
lendinga sogw'. De to hovedsætningers verbalformer (vårw 
ritadar og våru litt ritadar) må, som Finnur Jönsson bemær- 
ker, opfattes pluskvamperfektisk, eller som førfortid. Men den for- 
tid, hvortil denne førfortid refererer sig, er for bægge sætninger 
den samme, nemlig Isls.'s nedskrivningstid. Den vel 1300 skri- 
vende kompilator tænker sig altså tilbage til denne tid, sætter 
sig i Sturlas sted og ser på forholdet fra hans standpunkt. 
Dette taler for, at han her gengiver en tilsvarende sætning i den 
tabte fortale til Isls. Og dette bekræftes til fulde ved sætningens 
plads indenfor Stprol. Den er nemlig på bægge sider omgivet 
af stof,som må være taget fra denne fortale (jfr. ovenfor). Forud 


1 Altn. Sagabibl. Egils saga s. IV, n. u. t. Jfr. FJ. Lit.-hist. II s. 269 
—971. 

Jfr. ovenfor ved tolkningen af I-teksten, hvor den samme tidsbestem- 
melse omvendt underforstodes fra hovedsætningen ved relativsætningen. 


bo 


1910.] DEN SÅKALDTE STURLUNGA-PROLOG. 21 


for den går citatet fra Isls., og efter den følger redegørelsen for 
Sturlas kilder til Isls. 

Lad os da se lidt nærmere på sætningens indhold. I dansk 
oversættelse kan den gengives således: 

, Næsten alle de sagaer), som havde tildraget sig på Island, 
før biskop Brandr Sæmundarson døde, var nedskrevne, men de 
sagaer?, som siden har tildraget sig, var kun for en ringe del 
nedskrevne, før skjalden Sturla Pordarson forfattede Isls.* 

Sætningen slutter sig på en naturlig måde til det foregående, 
idet den sammenfatter alt, hvad der er sagt 1 det foregående, 
i en afsluttende almindelig bemærkning. I det foregående skel- 
nes der jo også faktisk mellem sagaer, som 1 tid ikke overskri- 
der, og sagaer, som overskrider biskop Brands død (jfr. ovenfor), 
og af citatet fra Isls. ser vi, at inddelingsprineipet (biskop- 
pens død som mærkepunkt) stammer fra fortalen til Stur- 
las værk. Da dette inddelingsprineip ikke blot lægges til grund 
I vor sætning, men også ligger bagved alt det foregående, nødes 
vi til at antage, at det hele er bygget over tilsvarende 
udtalelser i Sturlas fortale. | 

Sætningens indhold stemmer også fuldstændig med de 1 det 
foregående unævnte sagaers nedskrivningstid. Som eksempler på 
de sagaer, der behandler tiden før biskoppens død, anføres (for- 
uden Sturlu saga, som underforstås) Porlåks saga og Gprs. 
Alle disse sagaer er betydelig ældre end Isls. Gdyr. og Hus. 
som bægge overskrider biskoppens død, skulde man da, i følge 
den sidste del af sætningen, vente at var yngre end Sturlas 
værk. Men dette er ikke tlfældet. De er tværtimod ældre >. 


1 Ordet saga betegner dog her ikke egentlig ,saga*, men ,sagastof*, 
ligesom overalt, hvor det står i forbindelsen saga geriz. Dette frem- 
går også klart af flestar allar våru ritadar og våru litt ritadar, 
hvoraf e contrario kan sluttes, at der for tiden før og for tiden efter 
biskoppens død fandtes henholdsvis lidet eller meget uskrevet sagastof. 
Jfr. Fritzner? under saga 4. 

Jfr. foregaaende note u. t. 

At Hrs. er ældre end Isls., viser ikke blot Stprol.'s citat. men også et 
sted i Resensbök, som er lånt fra Isls. og hvor der henvises til Hrs. 
(jfr. Safn III s. 250 —251). Med hensyn til Gdyr. er spørsmålet mere 
tvivlsomt. Jeg har tidligere ment, at den var yngre end (sls. (Safn II 


ad bo 


29 BJÖRN MAGNUSSON OLSEN. [No. 6. 


Men man må betænke, at ordene (détt skrifadar tilsteder und- 
tagelser. Sagen er, at Gdyr. og Hrs. nævnes som eksempler 
på sagaer, som i tid overskred biskoppens død, men som dog 
var ældre end fsls. — de hører for så vidt til det ,lidet* (litt), 
som før Sturla var skrevet om tiden efter 1201. 

Ved hjælp af Stprol. kan vi nu til en vis grad gøre os en 
forestilling om Sturlas fortale til fsls. Som allerede bemærket, 
har Sturla først optaget Sturlu saga som en slags indledning til 
sit eget arbejde, fsls. På overgangen fra den første til den 
sidste indskyder han en fortale, hvori han først i al korthed gør 
rede for de ældre sagaværker, der havde behandlet det samme 
tidsrum, som Sturlu saga og Åsls. tilsammen spænder over, med 
andre ord, for de med disse ,samtidige* sagaer. Som eksem- 
pler nævner han først Porlåks saga og Gprs., som bægge væ- 
sentlig behandler tiden før 1201, og derpå Gdyr. og Hrs., som 
bægge ender efter.1201, men som dog også, den første næsten 
udelukkende, handler om tiden før dette år. At Porlåks saga 
medtages, kan betragtes som et af beviserne for, at kompila- 
toren her har udskrevet Sturlas fortale. Det er fra Sturlunga- 
samlingens standpunkt uforklarligt, idet sagaen ikke 1 mindste 


s. 232—9236 og 9298), men jeg har siden fået betænkeligheder. De to 
af mig udpegede steder, som skulde vise forfatterens mangelfulde kend- 
skab til fristatens gamle love, forekommer mig nu ikke mere afgørende. 
I sætningen en férånsdömar våru mefndir (Sturl.3 I s. 1601) be- 
høver man ikke at tage verbet mefna i den tekniske betydning, om 
dommernes udnævnelse; det kan betyde ,fastsætte*, ,bestemme*, og 
således opfatter Kr. Kålund det (Sturl. DO. I s. 147: ,bestemt til at 
afholdes*). Jfr. Fritzner? under nefna 3 (og senere under nefna å). 
Og når det hedder: férånsdömsgogn skyldu fram komin, er söl var 
i sudri (Sturl.3 I s. 160%), kan det opfattes 1 overensstemmelse med 
stedet i Gråg. Kb. I, s 1169*, hvor gogn betegner kvidmænd og vidner 
in concreto, ikke deres udsagn. På det omhandlede sted ser man, at 
Gudmundr den dyre hindrer nedsættelsen af eksekutionsdomstolen før 
middag, hvorved selvfølgelig også kvidmænd og vidner forhindredes i 
at møde for samme i rette tid (fram komin = mødt frem). Finnur 
Jönsson, Lit.-hist. II s. 563, henfører sagaen til årene 1220—12380. 
Dette er dog vistnok for tidligt. Selv om vi helt ser bort fra stedet i 
Stprol., findes der i de bevarede lævninger af Isls. forskellige notitser, 
der røber kendskab til Gdyr., som altså må være ældre end Isls. Men 
derom mere senere. 


1910.]| DEN SÅKALDTE STURLUNGAPROLOG. 25 


måde vedrører Sturl., men fra Sturlas standpunkt var det ganske 
selvfølgeligt, at han blandt sine forgængere måtte omtale denne 
i flere henseender mærkelige saga. Det undrer os kun, at han 
ikke har opregnet flere, f. eks. Påls saga. Men måske har kom- 
pilatoren her gjort sig skyldig 1 udeladelser. For ham måtte 
hensynet til hans egne kilder være det vigtigste, og det skyldes 
måske kun en uagtsomhed, når han har medtaget Porlåks saga, 
som han ikke har indført i sin samling". Hos Sturla var op- 
regningen af de med hans værk ,samtidige* sagaer åbenbart 
ikke beregnet på at oplyse læseren om forfatterens kilder — 
disse sagaer har bevislig aldrig udgjort en del af Sturlas værk, 
ja, han synes endogså, hvad der senere skal blive påvist, for- 
sætlig at have forbigået det sagastof, som de jævnsides løbende 
sagaer allerede havde behandlet — men motivet var, som det 
synes, ønsket om at henlede læserens opmærksomhed på det 
ikke medtagne samtidige sagastof og tillige at antyde, hvorfor 
det blev forbigået, nemlig fordi det allerede var optegnet af ældre 
forfattere. Til opregningen af de ,samtidige* sagaer slutter sig 
så den almindelige bemærkning, der går ud på, at det før bi- 
skop Brands død faldende sagastof allerede for største delen 
var optegnet af ældre forfattere, hvorimod det sagastof, som faldt 
efter dette tidspunkt, kun var lidet behandlet? Herved antydes 
åbenbart indirekte, at der for tiden før biskoppens død kun var 
lidet, for den efterfølgende tid derimod meget nyt at meddele. 
Formelt taget kan nu rigtignok ordene sogur, hær er gerz hoföu 
7 Islandi, dör Brandr biskup Semundarson andadiz omfatte 


1 Den ovenfor omtalte parentetiske bemærkning 1 Stprol.'s begyndelse: 
ok må po eigi allar senm rita, er åbenbart ikke hentet fra Sturlas 
fortale, men tilføjet af kompilatoren. Den synes at burde opfattes som 
en antydning af, at kompilatoren har i sinde at optage de i det fol- 
gende nævnte sagaer i sin samling (jfr. ovenfor), hvad han også har 
gjort, kun med undtagelse af Porliks saga. 

Sætningen må naturligvis i Sturlas fortale have haft en noget anden 
form end den har i Stprol., som er affattet fra kompilatorens stand- 
punkt. Jeg tænker mig den omtrent som følger: Flestar allar sogur, 
pær er gerz hoföu å Islandi, ådr Brandr biskup Sæmundarson 
andadiz, eru ritadar, en pær sogur, er sidan hafa gere, eru litt 
ritadar. 


[80] 


24 BJÖRN MAGNUSSON OLSEN. [Nrdb: 


hele det på Island siden landets bebyggelse ophobede sagastoi. 
Men sammenhængen med den foregående opregning af ,sam- 
tidige* sagaer viser tydelig, at ordene bør forstås cum grano 
salis, samt at hele udsagnet kun angår det med Stur- 
las samlede værk, d. v. s. med Sturlu saga og Isls,, 
samtidige" sagastof. En almindelig litteraturhistorisk be- 
mærkning, gældende hele den islandske sagalitteratur, for så 
vidt som dens skueplads var Island, var ikke her på sin plads. 
Endelig sluttede Sturla sin fortale med en kort redegørelse for 


sine kilder. Som sådanne anføres: 


1. Mundtlige meddelelser fra indsigtsfulde ældre samtidige. 


2. Samtidige skriftlige dokumenter. 
3. Selvsyn. 


Resten af Stprol., fra og med ordene Ok treystumz ver, er 
en selvstændig tilføjelse fra kompilatorens hånd. 


Ser vi på den således rekonstruerede fortale til Isls., finder 
vi fra begyndelsen til enden den bedste sammenhæng. 

Det er af stor interesse at sammenligne denne fortale med 
selve sagaen. Det viser sig da, at de to passer til hin- 
anden som fod 1 hose, idet fortalen til en vis grad 
afspejler Åsls”s hele anlæg og plan. 

Ingen opmærksom læser al [sls., som den er os overleveret 
1 Sturlungasamlingen, vil kunne undgå at lægge mærke til, hvor- 
ledes sagaens horizont, som 1 begyndelsen er snæver og ind- 
skrænket til enkelte personer, med en gang udvider sig, så at 
sagaen bliver en sand Islendinga saga, omfattende næsten hele 
landets historie. Klarest viser delte sig, når vi læser sagaen I 
Sturl. ?, hvor den, bortset fra de fra Gizurar saga interpolerede 
stykker, fremtræder 1 den forholdsvis reneste skikkelse, nogen- 
lunde befriet for fremmed stof. Vi ser da, at omslaget til den ud- 
videde horizont sker pludselig på et bestemt tidspunkt, og dette 
tidspunkt er netop — biskop Brands dødsår, 1201, 
eller rettere bispeskiltets år, 120142 0bksj0m 
spiller så stor rolle i fortalen. Forud for dette tids- 
punkt er Isls. kun en slægtsaga om Sturlungerne, som, i til- 


1910.] DEN SAKALDTE STURLUNGA-PROLOG. 25 


slutning til og som fortsættelse af stamfaderens, Hvamms-Sturlas, 
saga, fortæller om familiens skæbne efter hans død, om hans 
efterladte hustru Gudny og deres sønner, Porör, Sighvatr og 
Snorri. Dette afsnit omfatter sagaens 10 første kapitler). Bort- 
set fra enkelte aforistiske sidebemærkninger af synkronistisk 
mdho!d, som vi senere vil komme tilbage til, handler denne del 
af sagaen udelukkende om Gudny og Sturlasønnerne. Der for- 
tælles ikke om en eneste begivenhed, hvor de ikke enten op- 
træder som hovedpersoner eller dog er indviklede i sagen på en 
eller anden måde. 

Læser vi videre i Sturl.*, må vi overspringe Haukdøle- 
afsmittet, kk. 12—16 inel., som er hentet fra Gizurar saga. 

Derpå følger fortsættelsen af Isls. med k. 17, som danner 
et vendepunkt i sagaen. Her omtales nemlig straks i kapitlets 
begyndelse, i umiddelbar tilslutning til 11. kap.'s indhold, biskop 
Brands død 1 følgende ord: 

Binum vetri eptir deilur peira Sæmundar Jönssonar ok 
Sigurdar Ormssonar andadiz Brandr biskup at Hölum. 

Resten af kapitlet og de to følgende kapitler (18 og 19) for- 
tæller om bispeskiftet. Det er den første i Isls. meddelte be- 
givenhed, som ikke ligefrem angår Sturlungerne. At forfatteren 
med fuld bevidsthed gør dette første skridt udenfor slægtsagaens 
snævre ramme, ses af det følgende. Her indfører han nemlig 
en oversigt over de vigtigste islandske høvdinger ved bispeskuiltet, 
hvorved den forestående udvidelse af sagaens plan bestemt an- 
tydes. OQversigten begynder med Snorri Sturluson, og knyttes 
til bispeskiftet ved en bemærkning om, at Snorris svigerfader, 
Bersi den rige, døde i det samme år som biskop Brandr*. Der 
fortælles om Snorris erhvervelse af rigdom og politisk magt, om 
hans ophold på Borg og flytning til Reykjaholt. Derpå fore- 
stilles de fire sydlandske høvdinger hver i sit lille kapitel, først 


1 D. v.s. kk. 2—11 inel. efter Sturl.”, hvor slægtregistrene regnes som 
1. kap. 

I et par papirshåndskrifter tilføjes årstal efter Kristi fødsel, men dette 
er sikkert et senere tillæg Sturla plejer ellers aldrig at anføre årstal. 


Jfr. Safn III s. 806—307. 


[8] 


26 BJÖRN MAGNUSSON OLSEN. [Nr. 6. 


Sæmundr Jönsson, derpå Ormr Jönsson, Loptr Pålsson og Por- 
valdr Gizurarson”*. Derefter følger en kort notits om Sighvatr 
Sturluson, hvis bopælsforandring og voksende politiske indfly- 
delse fremhæves.  Pordr Sturluson nævnes, mærkelig nok, ikke, 
rimeligvis fordi hans stilling var tilstrækkelig fremhævet 1 for- 
vejen og ikke havde forandret sig i mellemtiden. Heller ikke 
nævnes de vestfjordske høvdinger Hrafn Sveinbjarnarson og 
Porvaldr Snorrason, åbenbart fordi de ikke spiller nogen nævne- 
værdig rolle 1 det efterfølgende. Endelig omtales Kolbeinn Tuma- 
son samt de andre godordsejere på Nordlandet. 

Denne fortegnelse over islandske høvdinger ved bispeskiftet 
er åbenbart en af disse personlister, som sagaskrivere plejer at 
stille i spidsen for deres beretning for at orientere læseren med 
hensyn til de optrædende personae dramatis. Dette be- 
kræftes også ved det efterfølgende, hvor alle de nævnte mænd 
spiller en mere eller mindre fremragende rolle. Listen betegner 
altså tydelig, i forhold til det foregående, en udvidelse af sagaens 
plan*, således at den fra nu af næsten omfatter hele landet. 

Hvorfor indtræder dette omslag med bispeskiftet? Hvorfor 
indskrænker Isls. sig før bispeskiftet til at berette om Sturlunge- 
slægtens historie med forbigåelse af så vigtige begivenheder som 
f. eks. biskop Torlaks og biskop Jöns ophøjelse til national- 
helgener? Hvorfor bliver sagaen så meget mere fyldig og om- 
fattende efter bispeskiftet? 


+ Notitsen om denne sidste findes i sin helhed på sin oprindelige plads 
i Resensbök (Bisk. I s. 48839). I Sturl. findes den også, men adskilt 
i to dele, som indskydes på to forskellige steder. Jfr. Safn III s. 276. 


Af Pordr Sturlusons udeladelse i personlisten kunde man fristes til at 
slutte, at Sturla fra først af kun har haft i sinde at skrive sin (lige- 
som farbroderen Snorri havde skrevet sin?) faders historie — under 
denne forudsætning lader udeladelsen sig lettest forklare — men at 
han under udførelsen har bragt 1 erfaring, at dette ikke lod sig gøre 
uden med det samme at komme ind på farmoderens og farbrødrenes 
og derpå (fra 1201 af) også på de andre samtidige høvdingers historie. 
I den første del af Isls. er Pördr, den ældste af brødrene, ubetinget 
hovedperson. Men hans levnedsløb er i den grad sammenflettet med 
hans families og (navnlig efter 1201) med hele samtidens historie, at 
det ikke lod sig adskille derfra. 


1910.] DEN SÅKALDTE STURLUNGA-PROLOG. 27 


På disse spørsmål giver den rekonstruerede fortale, sam- 
menlignet med selve sagaen, et fyldestgørende svar. 

Når sagaen før bispeskiftet er så forholdsvis fattig og en- 
sidig, så er det fordi ,det meste af sagastoffet fra 
dette tidsrum allerede var behandlet af andre* 
(jfr. fortalen). 

Når sagaen efter bispeskiftet er så fyldig og alsidig, så er 
det fordi ,sagastoffet for dette tidsrum kun for 
en ringe del var behandlet af andre* (jfr. fortalen). 

Med andre ord: Sagaen er af forfatteren bestemt til at 
være et supplement til de på hans tid eksiste- 
rendeogaf ham kendte ældre sagaværker, der 
behandlede det samme tidsrum. 

Nu forstår vi først rigtig, hvorfor fortalen opregner de ,sam- 
tidige* sagaer. Hvad var naturligere, end at forfatteren 1 sin 
fortale henledede opmærksomheden på de sagaer, som hans eget 
værk skulde udgøre et supplement til? De ovenfor omtalte 
synkronistiske notitser viser, at Sturla godt kendte de opregnede 
sagaers indhold. At han kendte indholdet af Gdyr., ses af no- 
titserne om mordbranden 1 Langahliö og om Gudmundr den 
dyres dødsår!. Desuden omtaler Isls. en gang ved given lejlig- 
hed en ubetydelig tildragelse, som fortælles udførlig i Gåyr., 
nemlig hvorledes klerken Skæringr ved Gudmundr den dyres 
hjælp fik bøder for sin afhuggede hånd*. Denne notits i [sls. 
— som dog ikke er synkronistisk — synes ubetinget at forudsætte 
kendskab til Gdyr. At Sturla har kendt Hrs., fremgår af den 
synkronistiske bemærkning om Hrafns død, som af kompila- 
toren er omflyttet og indsat i Sturlungasamlingens Hrs., men 1 
Resensbök står på sin oprindelige plads i dens uddrag af Isls. 
med udtrykkelig henvisning til Hrs., som sikkert stammer fra 
Isls.3. Kendskab til Hrs. viser også den synkronistiske notits 
om Markus Gislasons drab* og en mere tilfældig, ikke synkro- 


I Sturl? I s. 199%-% og 995 13, 

2 Sturl.?* I s. 215%, jfr. Gdyr. k. 26 (Sturl? I s. 178—174). 

3 Sturl.? I s. 186 (jfr. 227). Bisk. I s. 506. Jfr. Safn III s. 250—9%1. 
+ Sturl? I s. 19924, jfr. Bisk. I s. 647—648. 


98 BJÖRN MAGNUSSON OLSEN. [Nr. 6. 


nistisk, bemærkning om Pordr Kollasons deltagelse 1 Ljötr Sela- 
Eirekssons drab!. Som man ser, henviser de synkronistiske 
bemærkninger til de ,samtidige* sagaers vigtigste, eller dog 
fremragende, begivenheder. Mærkelig nok findes der ikke i de 
bevarede lævninger af Åsls. nogen sådanne henvisninger til de 
vigtigste begivenheder i Porlåks saga eller Gprs. Men måske 
har Sturl.'s kompilator udeladt eller omflyttet dem (jfr. notitsen 
om Hrafns død)?*. Der kan ikke være tvivl om, at Sturla har 
kendt alle disse sagaer? Men det lå ikke i hans plan at op- 
tage deres indhold i sit værk, men kun at fremhæve deres vig- 
tigste begivenheder ved orienterende synkronistiske henvisninger. 
Bortset fra disse, forbigår han systematisk alt det stof, som var 
behandlet i de i fortalen opregnede ,samtidige* sagaer, og det 
hvad enten det hører til tiden før bispeskiftet (Porlåks saga. 
Gprs., største delen af Gådyr. og de ti første kapiter af Hrs.), 
eller til tiden efter samme (Hrs. k. 11 føg.). Men netop derfor 
måtte han ønske 1 fortalen al udpege de sagaer, hvis indhold 
han havde forbigået, og det ikke blot for den videbegærlige læ- 
sers skyld, for at belære ham om, hvor han kunde finde det 
forbigåede, men også for sin egen skyld, for at undskylde sin 
ufuldstændige fremstilling. 

Nu forstår vi også, hvorfor Sturlu saga ikke ligefrem, men 
kun aniydningsvis, opregnes blandt de ,samtidige* sagaer. Det 
er åbenbart af samme grund, som har bevirket, at heller ikke 
[sls. betegnes som ,samtidig*. Det er de med hans eget sa m- 
lede værk, d. v. s. Sturlu saga og Isls., ,samtidige* sagaer, 


1 Sturl.? I s. 201. Jfr. Bisk. I s. 658—654. 
I Sturl.”s uddrag af Gprs. finder vi en bemærkning om, at Snorri 
Pordarson Vatnsfirdingr døde om foråret efter biskop Torlaks død (Sturl.? 
I s. 108, 3I s. 29110). Måske har vi her et fra Isls. hentet brudstykke 
af en synkronistisk notits om biskoppens død (jfr. Bisk. I s. 441). 
Ligeledes finder vi i Sturl.'s Gprs. en notits om Einarr Porgilssons død 
ved det år, da Gudmundr blev viet til præst (Sturl? I s. 102%). Mulig- 
vis ligger en synkronistisk henvisning i Ååsls. til grund for denne be- 
mærkning (jfr. Stprol.). 
3 Gprs. er måske udarbejdet i Sturlas hjem. I det mindste ved vi, at 
dens forfatter Lambkårr Porgilsson i sin alderdom (ved 12492) havde 
ophold hos Sturla på Stadarhöll (Sturl.3 I s. 5785). 


[80] 


1910.] DEN SÅKALDTE STURLUNGA-PROLOG. 29 


som forfatteren vil opregne. Derfor kunde de to sidstnævnte 
sagaer ikke medtages. De kunde ikke betegnes som ,samtidige* 
med dem selv. 

Den påviste overensstemmelse mellem den rekoustruerede 
fortales indhold og Isls.'s plan må betragtes som et afgørende 
bevis for, at de to fra først af hører sammen. De belyser gen- 
sidig hinanden. På den ene side giver fortalen os en indlysende 
forklaring af en ejendommelighed i Isls.'s plan, som hidtil var 
uforklaret. Og på den anden side kaster sagaen på. så stærkt 
lys tilbage på fortalen, at dennes indhold nu står klart for os 
indtil de mindste enkeltheder. 


Til slutning skal jeg tillade mig i al korthed at fremhæve 
nærværende undersøgelses vigligste resultater. 

1. Stprol. er bygget over og har for os 1 hovedtrækkene 
bevaret Sturlas fortale til fsls. 

2. Den omtvistede sætning, hvorfra undersøgelsen tog sit 
udgangspunkt, er forvansket i I, men rigtig overleveret i II. 
Dens indhold er, ligesom omgivelserne, lånt fra Sturlas fortale. 
Den slutter sig nær til den foregående opregning af de med 
Sturlas samlingsværk (Sturlu saga og Isls.) ,samtidige* sagaer, 
idet den fremhæver, at største delen af det med den første del 
af dette værk indtil året 1201 samtidige — altså årene c. 1148 
— 1201 omfattende — sagastof allerede forelå optegnet, medens 
der kun var skrevet ganske lidt om det efterfølgende tidsrum. 
Den berører slet ikke de sagaer, der skildrer den såkaldte saga- 
tid, og har ikke den mindste betydning for spørsmålet om deres 
affattelsestid. 

9. Når man sammenligner Sturlas rekonstruerede fortale 
til fsls., og særlig den under nr. 2 omtalte bemærkning, med 
selve sagaen, får man et indblik i forfatterens plan, som gik 
ud på ikke at medtage det sagastof, som allerede var behandlet 


30 BJÖRN MAGNUSSONOÖLSEN DENSÅK.STURLUNGA-PROL. [Nr.6.1910.] 


af andre, og man forstår, hvorfor sagaen 1 sit første afsnit, indtil 
år 1901, er så lidet omfattende, idet stoffet for dette tidsrum 
for største delen var nedskrevet, medens den efter 1201 udvider 
sig til at omfatte næsten hele landets historie, idet stoffet her 
kun 1 ringe grad var bearbejdet af tidligere forfattere. 


Trykt 22. Marts 1911. 


OVERSIGT 


OVER 


VIDENSKABS-SELSKABETS MODEN 


1910 


MED FORTEGNELSE OVER SELSKABETS MEDLEMMER 
OG 
TILVÆXT TIL DETS BIBLIOTHEK 


M.M. 


BE — —— 


CHRISTIANIA 
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 
A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI. 


1911 


Indhold. 


Oversigt over Selskabets Møder i 1910. 


Falk, af den nordiske Husbygnings Historie 

Olsen, Magnus, en hidtil ukjendt vestnorsk Folkestamme 

Brandt, Mindetale over J. Nicolaysen . 

Wille, Mindetale over H. C. Printz . 

Riiber, om umættede organiske Forbindelsers Eiendommelghketer 

Gran, G., Rousseaus Omvendelse til Katholicismen . 

Koht, til Belysning af den amerikanske Revolution. 

Grøn, Fr., en af Manouvrier beskreven Per Operation 

Mohn. Mindeord over L. Daae. 

Hiortdahl, Mindetale over Hans Føde. sr 

Mohn, Nedbørmængdens Fordeling og Vexlinger i Norse. 

Nielsen, Konrad, sproglige Bidrag til Belysning af Randkosdlons 
Ælde hos Lapperne 

Valg af nye Medlemmer å 

Johnsen, Krongodssalget 1660 —1730 og te Ames EV enger 

Lieblein, Virak i det gamle Ægypten . Å 

Bugge, A., Kampe mellem Nordmænd og Den den Vilkaeelean 
1 lend. å ; 

Goldschmidt, Mindeiale over Mead Aae ; 

Steen, fra den magnetiske Nordpol . 

Aarsmøde 29de April. ; ; 

Mohn, Mindeord over Bjørnstjerne Bjorn 

Jæger, Mindetale over T. H. Aschehoug . 

Nielsen, Yngvar, Mindetale over L. Daae. 

Aarsberetning for 1909 

Beretning om Nansenfondet for 1909 - —1 OG 

Størmer, Løsning af Problemet Nordlys-Fotografering . ; 

Opgave for Apotheker Øwres Guldmedaille for 1910—12 

Konow, Mitani-Folkets Guder og Iranernes første Optræden i Historien 

Mohn, Nedbørens Hyppighed i Norge . å 

Falk, Bidrag til den oldnorske Husbygnings Histonie ; 

Bugge, A., engelske Arkivstudier. sr 


wn 


py 
a 


— od — — 
Dm =D ae == 0 


(Å 


Faye, anthropologiske Bemærkninger om Ben, fundne ved Udgravninger 
i Trondhjem , 

Harbitz, Mindetale over Robe sl Kad ; 

Nansen, om Vinland. 

Nansen, om Hvitramannaland . Pen 

Aall, et psykologisk Experiment over Hukerimelee og Gjenfortælling 
hos Mænd og Kvinder SMED ; 

Moe, Moltke, Sagn og Historie; fndvendingerne me Nansens Vin» 
landstheori. Å er 

Moe, Moltke, om Nansens Vimlendatheorie ; 

Aubert, Tysklands Reisning mod Napoleon Mr 1 i Caspar Fuiedeen 
Landskabskunst . Se EE oe 

Valg af Embedsmænd for 1911 

Forandringer af Statuternes $ 10. Ser 

Olsen, Björn Magnusson, om den saakaldte Sturlunga-Prolog og dens 


formodede Vidnesbyrd om de islandske Slægtsagaers Alder . 
Debatter om Nansens og Moltke Moes Foredrag . . 51, 54, 


Videnskabs-Selskabets Medlemmer i 1910... å 
Tilvæxt til Selskabets Bibliothek 11910. (Ved A.C. Drolsam) 
Videnskabs-Selskabets Embedsmænd m. m. for 1911. 
Videnskabs-Selskabets Møder 1 1911... 


Side 


48 
48 
48 
51 


64 
Ti 
98 
99 


Historisk-filosofisk Klasse. 21de Januar. 
(Formand: Broch. Sekretær: K. Nielsen). 


1. Falk gjennemgik et Par Punkter af den nordiske Hus- 
bygnings Historie, som belystes ved en kritisk Behandling af 
Terminologien. Foredragsholderen hævdede, at Ordet ,, Dør* egentlig 
er Betegnelse for Forstuen, og at man heri har Forklaringen til 
Ordets Totalsform i Germansk: Forstuen var et Rum mellem to 
Døre. Den almindelige Forklaring af denne Totalsform (,-tvedelte 
Døre, Fløidøre*) fandt han uantagelig. — Privetet er efter Fore- 
dragsholderens Mening ingen urgermansk Indretning (fra Ud- 
bredelsen af Ordet ,Gang* kan man intet slutte i denne Hen- 
seende) og var i Sagatiden vistnok langtfra saa almindeligt, som 
det er blevet antaget. Tilslut paaviste han den yderst primitive 
Maade, hvorpaa selv Kongsgaardens Priveter var indrettet i Saga- 
tiden. 

I den Diskussion, som knyttede sig til Foredraget, oplyste 
Dietrichson, at hvad Foredragsholderen havde udtalt om 
Tappernes Anbringelse paa Døren, blev bekræftet ved et Fund 
i Mykene. Yngvar Nielsen udtalte sim Tilslutning til 
Foredragsholderens Anførsler om de gamle Priveter og omtalte 
Anordningen paa et Par gamle norske Gaarde. Hertzberg 
gjorde en Bemærkning til den første Del af Foredraget, og efter 
yderligere Bemærkninger af Foredragsholderen og 
Hertzberg omtalte Dietrichson Privetets Anbringelse i 
de romerske per (Pompey). 

2. MagnusdOlsen holdt et Foredrag om en | midtil ukjendt 
vestnorsk Folkestamme. Foredragsholderen redegjorde for de 

1 


2 


Grunde, som havde bragt ham til at antage, at der 1 forhistorisk 
Tid i Samnanger og 1 tilgrænsende Strøg af Hardanger har boet 
en norsk Folkestamme, hvis Navn indeholdes bl. a. i Stedsnavnet 
Samnanger. Dette synes at betyde ,Samnernes Fjord (angr)*, 
ligesom Hardanger sikkert betyder ,Hordernes Fjord*. — Paa 
Grundlag af Stedsnavne belyste Foredragsholderen forskjellige 
Punkter vedrørende Hordernes Indvandring fra Jylland og deres 
skridtvise Udbredelse i Vest-Norge. | 

Foredraget fremkaldte Bemærkninger af Yngvar Nielsen, 
Hægstad og A. Bugge, og Foredragsholderen besvarede et 
Par Spørgsmaal, som rettedes til ham. 

9. Til Trykning fremlagdes: 

P.O. Schjøtt: Die Herkunft der Etrusker und ihre Ein- 
wanderung in Italien. — Trykt i den hist.-filos. Klasses Skrifter 
for 1910 som No. 1. 


Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 28de Januar. 


(Formand: Vogt. Sekretær: Steen). 


1. Brandt holdt følgende Mindetale over Selskabets nylig 
afdøde Medlem Professor Dr. J. Nicolaysen. 

Professor Dr. med. Julius Nicolaysen blev født i Bergen den 
Slte Juli 1831 og døde 1 Kristiania den 25de December 1909 
efter 3 Dage 1 Forveien at være rammet af Apoplexia cerebri. 

Han tog medicinsk Embedsexamen 1856, virkede nogle Aar 
som Privatlæge og Militærlæge og blev 11863 Reservelæge ved Rigs- 
hospitalets kirurgiske Afdeling, hvis Overlæge da var Professor Chri- 
sten Heiberg, som saaledes blev hans første kirurgiske Lærer. 
Efter endt Reservelægetjeneste blev han i 1867 Universitetssti- 
pendiat i Kirurgi, hvori han uddannede sig videre ved gjentagne 
og tildels langvarige Reiser til Nordamerikas og Nordeuropas 
vigtigste medicinske Centrer. Han var saaledes vel rustet, da 
han 1 1870 udnævntes til Professor i Medicin, hvorfra han fste 
April 1908 tog Afsked efter at have været Professor i 38 Aar. 
I Begyndelsen maatte han foruden Kirurgi og Akiurgi forelæse 
over Øiensygdomme, Anatomi og Hudsygdomme; men fra 1872, 


(3) 
[9] 


da han udnævntes til Overlæge ved Rigshospitalets kirurgiske 
Afdeling, kunde han udelukkende ofre sig for Kirurgi. 

Han kreeredes i 1879 til Æresdoktor ved Kjøbenhavns Un:- 
versitet, var Medlem af det svenske og det finske Låkaresåll- 
skap, blev i 1889 Honorary fellow of the American Associa- 
tion of Obstetricians and Gynecologists og i 1900 Honorary fellow 
of the Royal College of Surgeons. Af Videnskabs-Selskabet var 
han Medlem siden 1875. 

Nicolaysens Virksomhed falder i det interessanteste Tids- 
rum, som den medicinske Videnskab kjender. Medicinen udvik- 
lede sig da til en exakt Naturvidenskab, og specielt Kirurgien 
har i dette Tidsrum gjort Fremskridt, som ingen før kunde ane. 
I 50—60-Aarene falder Virchows pathologisk-anatomiske Ar- 
beider, Pasteurs over Mikroberne og Listers om Saarbehand- 
lingen, — alle lige nødvendige for Udviklingen af Kirurgien. 
Ved Hjælp af dem svandt lidt efter lidt Saarfebrene fra de kirur- 
giske Aifdelinger, hvor de før havde herjet, og Kirurgiens Felt 
udvidedes fra Dag til Dag, saa der ikke længer fandtes den 
Legemsdel eller det Organ 1 det menneskelige Legeme, som Kir- 
urgen ikke angreb for at rive det syge Menneske ud af Dø- 
dens Haand. Medicinen gjennemgik i denne Tid en Renais- 
sance, og ikke mindst Kirurgerne i denne Periode har megen 
Lighed med den historiske Renaissances Mænd. 

Nicolaysen saa fra første Stund af de store Opdagelsers 
Rækkevidde: af en Spencer Wells's indgribende Underlivs- 
operationer og Listers antiseptiske System; han udførte 1 1866 
den hertillands første heldig forløbende Ovariotomi og indførte 
Antiseptiken. Han var ligeledes Førstemanden paa mange andre 
Omraader som Resektion af Knæled, af Tarm, af Pylorus, Ai- 
fjærnelse af syge Nyrer o. s. v. 

Han blev Norges Kirurg. 

Nicolaysen viste i sit Arbeide en mærkelig Elasticitet, idet 
han havde Blikket aabent for de hurtig paa hverandre føl- 
gende Opdagelser og Fremskridt; han stivnede ikke i gamle 
Former og Dogmer, men belyste det nye og gode ved talrige 
Oversigter og kasuistiske Meddelelser, som røbede den intelli- 


4 


gente Kliniker, omhyggelige Undersøger og dygtige Diagnostiker, 
og han har i Medicinsk Selskab og ved de nordiske kirurgiske 
Kongresser og Naturforskermøder altid med Vægt deltaget i 
Diskussionen om de der forekommende kirurgiske Spørgsmaal. 
Hans lterære Produktion er saaledes omfattende; men hans 
Navn er ikke knyttet til videnskabelige Opdagelser eller større 
videnskabelige Arbeider. 

Men anderledes kunde det heller ikke være i en Tid, hvor 
Kirurgien med dens opdukkende nye Hjælpevidenskaber tog en 
saa hurtig Udvikling. Det var Arbeide nok at kunne følge med. 
Det spændende, fysisk og psykisk opslidende kirurgiske Arbeide 
paa og udenfor Hospitalet krævede fuldt ud en Mands Arbeids- 
kraft, selv om han besad Nicolaysens Kjæmpekrælter. 

Nicolaysen udførte som andre af hans Aarsklasse et Pioner- 
arbeide. Diagnose, Behandling af kirurgisk Teknik skulde ud- 
vikles; de maatte ofte staa usikre og famlende, og det slider, 
naar man har Menneskeliv mellem Hænderne. Vi, som staar 
paa Skuldrene af den Tids Mænd, seiler i den af dem kartlagte 
og godt oplyste Led i Hurtigrute; for dem var det at staa paa 
Broen i alt Slags Veir og at lodde sig frem i et farligt og ukjendt 
Farvand. 

Desuden havde han en stor Undervisningspligt. Det med:- 
cinske Fakultet er 1 første Række en medicinsk Skole til Uddan- 
nelse af dygtige Læger for dette Land, og strængt videnskabe- 
ligt Arbeide lader sig vanskelig udføre i de faa og afbrudte Hvile- 
stunder, som er en saaledes beskjæftiget Mand beskaaret. End- 
videre var han, som saa mange andre Universitetslærere 1 et 
lidet og afsides liggende Land, temmelig isoleret; han havde inden 
sit Fag ingen jævnbyrdige at konferere med, at kjæmpe med, 
at maale sig med, — kort sagt at lære af. Han blev derfor 
noget af en Autodidakt. Hans Anlæg og Temperament laa 
ogsaa mere for den praktiske Kirurgi, hvori han var en kyndig 
Lærer og en sjelden elegant Operatør. 

Nicolaysen var en rigt udrustet Mand. Den athletiske Krop, 
den ranke Holdning og det skarpt skaarne Ansigt glemtes 
ikke og vakte Opsigt, hvor han kom. Han var kunstnerisk be- 


9 ; 
gavet, musikalsk, havde Talent for Tegning og et skarpt Blik 
for Form, hvilket kom ham til stor Nytte som Kirurg. 

Derhos havde han Temperament: der var aldrig Vindstille 
omkring ham; altid var der frisk Bris, som ofte nok kunde gaa 
over 1 klodsrebet Mersseilskuling med Stormbyger indimellem, 
men aldrig Slud eller Taage. 

Det blæser altid paa Høiderne, og omkring Nicolaysen, paa 
den udsatte Post, med hans Temperament, hans Karakter, som 
aldrig tillod ham at gaa udenom eller paa Kompromis, blæste 
der mangen Gang baade paa Hospitalet, ved Fxamensbordet, 
ude i det daglige Liv og heller ikke mindst i Fakultetet, hvor 
han sad igjen som den sidste af sit Kuld. — Men ovenpaa 
Stormen kom der smilende Solgangsveir, og alt var glemt; thi 
alle Patienter, Kolleger og Venner vidste, at der bag det by- 
dende, ofte barske Væsen bankede et varmt Hjærte, og var han 
Mand for at saare, var han ogsaa Mand for at gjøre det godt 
igjen; thi han var retfærdig, som en Personlighed, en Mand maa 
og skal være det. 

At der intet smaaligt eller smaaskaaret fandtes hos ham, 
vistes ogsaa 1 hans Forhold til hans Assistenter: han interes- 
serede sig for deres Ve og Vel, for deres praktiske og viden- 
skabelige Uddannelse, og dertil havde han Ryg nok, ikke alene 
for sig selv, men ogsaa for de andre. Han kjendle ikke alene 
sin Overlægestillings Rettigheder, men ogsaa dens moralske For- 
pligtelser. Det laa til hans Høvdingenatur ikke alene at byde, 
men ogsaa at beskytte; men selv taalte han ikke Hjælp eller 
Beskyttelse, og det glædede derfor hans Venner, at han efter en 
lang og anstrængt Arbeidsdag sparedes for et længere Sygeleie. 
Det passede ikke at se ham, Høvdingen, ligge hjælpeløs; Im- 
peratoren kunde fældes, men ikke seigpines, naar Døden engang 
skulde komme. 

Jeg vil bede Forsamlingen at hædre hans Minde ved at 
reise sig. 

2. Wille holdt følgende Mindetale over Selskabets nylig 
afdøde Medlem Distriktslæge H. C. Printe. 


6 


For kort Tid siden meddeltes det, at Norges ældste Viden- 
skabsmand var gaaet bort; det var Ifhv. Distriktslæge Hans 
Christian Printz, som var født 13de April 1817 og altsaa 
blev 92%, Aar, da han stille sov ind den 15de Januar iaar, som 
Følge av Influenza. 

Han gik paa Skole i Fredrikshald, hvor han var født, og 
hvor Faderen var Kjøbmand. Allerede som Skolegut begyndte 
han at samle paa Mynter; det blev en ganske betydelig Sam- 
ling, men efterat han 1838 var blevet Student, forærede han 60 
Stykker til Universitetets Myntsamling. 1839 tog han Examen 
philosophicum og begyndte saa at studere Medicin; men det gik 
ikke hurtig med Embedsstudierne, thi hans Interesser havde 
med stor Styrke vendt sig til Botaniken, som han allerede havde 
dyrket som Skolegut. Han fik ogsaa en fremragende, interesse- 
givende Lærer i Professor M. N. Blytt, som han ledsagede 
paa Exkursioner. 

Snart kom han dog saa langt, at han kunde reise ud paa 
selvstændige Undersøgelser. Med offentligt Stipendium bereiste 
han 1842 Øerne og Distrikterne vestenfor Kristianiafjorden, 1844 
Smaalenene, 1845 Land og Valders, 1846 Østerdalen og Dovre. 
Mange interessante Fund fra disse Reiser var talende Bevis for 
hans udmærkede lagttagelsesevne. Han gav ogsaa i denne Tid 
meget Manuduktion for Studerende i Botanik og udgav 1844 en 
Lærebog, som han kaldte: ,Kort Udtog af Botaniken til Brug 
for de medicinske og pharmaceutiske Studerende*. Med den 
Beskedenhed, som altid udmærkede Distriktslæge Printz, udtaler 
han 1 Indledningen til denne Bog: ,Da det kun er et Uddrag af 
andre Værker og ifølge dets Bestemmelse intet originalt inde- 
holder, har jeg naturligvis ved samme ej tilsigtet at erhverve 
mig selv et litterært Navn, men alene at give mine Medstude- 
rende, der vanskeligere have Adgang til de større Værker, en 
kort Veiledning. At jeg overalt har været heldig i Valget, tør 
jeg ikke haabe.* Lærebogen maatte naturligvis være afpasset 
efter den Tids Examensfordringer, og da disse væsentlig om- 
fattede Systematik og Kjendskab til Plantearter, indtager dette den 
overveiende Del af Bogen. Men det viser sig dog, at der ogsaa 


7 


er taget Hensyn til den anatomiske og physiologiske Viden, 
som den Tid havde, og hvor der herskede forskjellige Anskuel- 
ser om et Spørgsmaal, refereres disse kort og objektivt. 

Da der imidlertid ikke var nogen Udsigt til at faa nogen 
Post som Botaniker, tog han medicinsk Fmbedsexamen 1848 
og var nogen Tid Assistent hos Professor Conradi, samtidig 
som han var Kompanikirurg ved Norske gevorbne Jægerkorps. 
Allerede samme Aar ansattes han som Fattig- og Kommune- 
læge i Land og fungerede som saadan, indtil han 22de Oktober 
1864 udnævntes til Distriktslæge 1 Nordre Valders. 

Allerede som Læge 1 Land begyndte Printz paa sine lagt 
tagelser over Plantearternes aarlige Udvikling, saasom Tiden for 
Bladspræt, Blomstring, Løvfald o. s. v., Trækfuglenes Ankomst, 
Sjøernes Islægning og Snesmeltningen i Fjeldene. Han sam- 
lede ogsaa der Oplysninger om Folkenavne paa Planterne; men 
disse er ikke offentliggjort, uden forsaavidt som han med sin 
sedvanlige Velvilje stillede dem til Disposition for andre. 

Da han var blevet Distriktslæge i Valders, kjøbte han sig 
en liden vakker Eiendom, Granheim i Vestre Slidre, hvor han 
levede et lykkeligt Liv med sin Hustru, Datter af den for Bo- 
tanik saa varmt interesserede Foged Jens Christian Meinich. 

I 1864 og 1865 fik han offentligt Stipendium for at under- 
søge Vaarens Udvikling i Fjeldtrakterne i Valders, og han ud- 
gav herom i 1865 en meget interessant Afhandling: , Beretning 
om en botanisk Reise i Valders, foretagen i Sommeren 1864*, 
som tillige indeholder en Oversigt over hans tidligere lagttagel- 
ser fra Land 1854—1864. Her angives for 186 Plantearter, 
hvorledes deres Udvikling forholder sig til Høiden over Havet, 
hvorved Vaarens daglige Stigning mod Høiden kan paavises. 
Han fæster ogsaa Opmærksomheden paa ÉExpositionens store 
Betydning, idet samme Plante viser sig meget mindre udviklet 
til bestemt Tid paa Skyggesiden, end paa Solsiden. 

Hermed indlededes de fænologiske Observationer i Valders, 
som Printz med en utrolig Ihærdighed og den mest omhyggelige 
Nøiagtighed fortsatte til sin Død. Det var ikke blot botaniske 
lagttagelser, som han anstillede, saasom Tiden for Bladspræt, 


8 


Blomstring, Frugtsætning og Bladfald, men han observerede 
ogsaa Trækfuglenes Ankomst og Afreise, Tiden for Isens Læg- 
ning og Smeltning paa Sjøerne og Sneens Smeltning 1 Fjeldene. 
Da dette selvfølgelig stod i nøie Forbindelse med de meteoro- 
logiske Forhold, optog han ogsaa meteorologiske Observationer 
paa sit Program. Fra Juli 1870 har han for det meteorologiske 
Institut observeret Temperatur og Veir, fra Oktober 1875 tillige 
Barometerstanden. Som meteorologisk Observator har Professor 
Mohn paa min Forespørgsel karakteriseret Distriktslæge Printz 
som ,første Klasses lagttager A1**. 

Jeg vil give hans botaniske lagttagelser samme Karakter:- 
stik. Thi 1 alle de snart 40 Aar, som han har gjort sine lagt- 
tagelser over Plantevæxtens aarlige Udvikling 1 Valders, har han 
udført disse under saavidt mulig komparable Forhold, idet lagt- 
tagelserne hos Trær er gjort paa saavidt mulig samme Individ, 
hos Urter paa samme Lokalitet. Det er sandsynligt, at man 
ikke 1 noget andet Land har en saa lang, saa omfattende og 
saa udmærket gjennemført Serie af plantefænologiske lagttagelser. 

De meteorologiske lagttagelser, som Distriktslæge Printz 
har udført, er videnskabelig udnyttet af det meteorologiske 
Institut i Kristiania; hans lagttagelser over Sjøernes Islægning 
er ogsaa videnskabelig benyttet af A. Holmsen 1 hans Arbeidé 
,Isforholdene ved de norske Indsjøer* (Vidensk.-Selsk. Skrifter. 
Math.-nat. Kl. 1901, No. 4). Men hans plantefænologiske lagt- 
tagelser er desværre endnu ikke bearbeidet; han har kun givet 
en ganske foreløbig Oversigt, som strækker sig indtil 1883 (den 
er trykt i F. C. Schibeler, Viridarium Norvegicum, B. 1. Chr.a 
1886). Han havde vistnok selv mest Interesse for at samle og 
lagttage, og han var en udmærket Samler, fordi han var en ud- 
mærket lagttager; men selve Bearbeidelsen af det indsamlede 
lagttagelsesmateriale syntes at interessere ham mindre. 

Hans Tid tillod ham vel heller ikke mere end at være 
Samler og lagttager; tbi foruden dette var han tillige indtil 
1898 Distriktslæge og havde som saadan baade meget og be- 
sværligt Arbeide, stundom endog lvsfarligt. Saaledes styrtede han 
Vaaren 1883 med Hest og Slæde gjennem Isen paa Slidrefjorden, 


9 


hvor der var dybt Vand. Det lykkedes imidlertid den da allerede 
gamle Mand at kravle sig op paa Isen, og han fik ogsaa reddet 
Hesten. Der var en ualmindelig Livskraft i ham; da han i Midten 
af 1890-Aarene besøgte Tøienhaven, sprang den da snart ottiaarige 
Mand omkring med en Ynglings Lethed. I de allersidste Aar 
aftog vistnok Legemskræfterne, og den sidste Tid maatte han 
tilbringe i Sengen; men hans Aandsevner holdt sig lige til det 
sidste mærkelig friske, og hans Hukommelse var usvækket. 

Maaske hang dette sammen med hans vennesæle, beskedne 
og tilfredse Sind. 

I 1879 aflagde jeg ham et kort Besøg paa Granheim. Jeg har 
aldrig kunnet glemme den udsøgte Venlighed, hvormed han den- 
gang modtog den unge og ukjendte Botaniker, og vi har fra 
den Tid vexlet venskabelige Breve. Han havde foræret hele sit 
værdifulde Herbarium til det botaniske Museum; men paa Grund 
af en eller anden Misforstaaelse fik han ikke Meddelelse om, at 
Gaven var blevet modtaget. Da jeg havde overtaget Bestyrelsen 
af det botaniske Museum, syntes han vel, at han kunde skrive 
og spørge, hvordan det hang sammen. Det blev da undersøgt, 
hvorledes det havde gaaet til, og han modtog ikke alene en varm 
Tak for sin værdifulde Gave fra Museets Bestyrer, men ogsaa 
fra det akademiske Kollegium, hvorover han blev meget fornøiet. 

Hans Interesse for Universitetets Samlinger omfattede dog 
ikke blot de botaniske. Det hændte oftere i Aarenes Løb, at der 
i Valders blev gjort interessante Jordfund af Oldsager; mange 
af disse er ved hans Initiativ blevet oversendt til Museerne 1 
Kristiania eller Bergen. Under nogle saadanne Undersøgelser 
lykkedes det ham at paavise en interessant Helleristning paa 
Opslidre ovenfor Vestre Slidres Kirke og ligeledes en Bautasten 
ovenfor Gaarden Finang 1 Vestre Slidre. 

Det var ham altid en Glæde, naar han kunde gjøre Nytte 1 
videnskabelig Henseende, og det var velfortjent, at han 1875 
indvalgtes som Medlem af Kristiania Videnskabs-Selskab og 1896 
fik St. Olafs-Ordenen for sine videnskabelige Undersøgelser. 

Men Distriktslæge Printz var ikke blot Botaniker og Meteo- 
rolog. I sine yngre Dage var han en ivrig Ægsamler. Hans 


10 


Ægsamling var særlig efter den Tids Begreber meget værdifuld; 
den indeholdt 4—5000 Æg, hvoriblandt flere Sjeldenheder, saa- 
som Æg af Lavskriken (Garrulus infaustus). Æggene var 
dels af. norske Fugle, samlede af Printz selv, dels af udenland- 
ske, som han havde erhvervet sig ved Bytte. Samlingen blev — 
1867 kjøbt af Kjøbmand Herm. Friele, som ca. 1871 forærede 
den til Bergens Museum. 

Sin største Samlervirksomhed, hvad Antallet af Exemplarer 
angaar, begyndte han dog først, da han var omkring 60 Aar, 
nemlig en Samling af Autografer og Sigiller: Rigssegl, fyrstelige 
og private Personers og Institutioners, saavidt muligt med hos- 
førede Autografer og ordnede med tilføirede biografiske og histo- 
riske Oplysninger. Allerede i 1887 omfattede Samlingen omtrent 
31000 Segl; ved en Tælling for nogle Aar siden omfattede den 
5321 Segl med Autografer, 16692 norske Privatsegl, 4396 svenske 
Adelssegl, 1046 fyrstelige Segl, 680 Bysegl, 13426 offentlige Segl 
og 4656 udenlandske Adelssegl. For et Par Aar siden meddelte 
Distriktslæge Printz selv, at han eiede omtrent 6000 Autografer og 
60000 Segl, altsammen indsat og ordnet i Bøger. Nogle af Seglene 
var dog for store til at rummes i Bøger; et enkelt var endog en 
hel Alen i Omkreds. Hvilken videnskabelig Værdi denne Sam- 
ling kan have, mangler jeg ganske Forudsætningen til at kunne 
bedømme; men man kan ialfald let forestille sig, hvad Anskai- 
felsen af en saa stor Samling har kostet af Tid, Arbeide og 
Penge. 

Saaledes henlevede den livlige og venlige gamle Distrikts- 
læge sin Tid i et stadigt Arbeide, og han var lykkelig ved altid 
at kunne være i Virksomhed og ved altid at kunne have noget 
at iagttage. Men det var ham en lige stor Glæde at kunne 
meddele andre Videnskabsmænd af sine rige lagttagelser, naar 
det var til Nytte for deres videnskabelige Arbeider; derfor mindes 
han ogsaa af saa mange med Erkjendtlighed og Taknemme- 
lighed. 

Han arbeidede ikke for at samle Berømmelse, men fordi det 
var ham en naturlig Trang at samle og iagttage; det at han 
fulgte denne Trang, fyldte hans Liv med Glæde og Tilfredshed. 


11 


De Tilstedeværende hædrede den Afdødes Minde ved at 
reise sig. 

9. Riiber holdt et Foredrag om umettede organiske 
Forbindelsers Kiendommeligheder. Efterat Foredragsholderen 
indledningsvis havde fremhævet den særlig vigtige Rolle, Theo- 
rierne spiller i den organiske Kemi, omtalte han mere udførlig 
Theorien for Methanets molekylære Bygning, fordi dette Stof 
saavel theoretisk som experimentelt er Udgangspunktet for alle 
andre kunstigt fremstillede organiske Stoffer. Herunder demon- 
streredes Methanets Dannelse af anorganiske Stoffer. Videre om- 
taltes og paavistes ved Experimenter, hvordan man af Methanet 
kan opbygge mere sammensatte organiske Stoffer, og særlig, hvor- 
dan de umættede Forbindelser dannes; saaledes udførtes bl. a. 
Berthelots berømte Fremstilling af Acetylen ved Hjælp af Kul 
og Vandstof. Derpaa demonstreredes de umættede Forbindelsers 
Optagelse af Brom, Polymerisation, deres lette Oxyderbarhed, 
deres eiendommelige Brydningsforhold og Tæthed og deres store 
Forbrændingsvarme, hvorpaa til Slutning omtaltes de for de 
umættede Forbindelser eiendommelige Isomerifænomener, hvilket 
demonstreredes ved et Lysbillede, der viste, hvordan en opløst 
labil Syre ved Lysets Indvirkning forvandles til den stabile 
Form, der skilles ud som Krystaller. 

Hiortdahl bragte Foredragsholderen Tilhørernes Tak for 
Foredraget og fremhævede specielt de elegante Experimenter, 
hvis Mage han aldrig før havde seet. 


Fællesmøde. 11te Februar. 


(Præses: Mohn. Generalsekretær: Johannessen). 


1. G. Gran holdt et Foredrag om Rousseaus Omvendelse 
til Katholicismen. Foredragsholderen gav, efter en kort Kritik 
av ,Confessions* som Kilde til Kjendskabet om Rousseaus Liv, 
en Skildring af dennes Overgang til den katholske Kirke i 
Sextenaarsalderen. Han paaviste, hvorledes Rousseau 1 sin Be- 
retning paa flere Steder modsiger sig selv, og konkluderte med 
at reducere hele Omvendelsen til en for Rousseaus Liv 1 psyko- 


12 
logisk Henseende temmelig betydningsløs Foregang, selv om den 
ikke blev uden Betydning 1 sine Følger. 

2. Til Trykning fremlagdes: 

J.H.L. Vogt: Ueber das Spinell: Magnetit-Eutektikum. — 
Trykt i den math.-naturvid. Klasses Skrifter for 1910 som 
No. 5. 

A. Trampe Bødtker: Gritical Contributions to Early 
English Syntax. Second Series. IV—VII. Pronouns. — Trykt 
i den hist.-filos. Klasses Skrifter for 1910 som No. 3. 


Historisk-filosofisk Klasse. 25de Februar. 
(Formand: Broch. Sekretær: K. Nielsen). 


1. Koht holdt et Foredrag: Til Belysming af den ameri- 
kanske Revolution, hvori han søgte at paavise, at Aarsagerne til 
Selvstændighedsreisningen og til dens Seier var at søge i de selv- 
samme Forhold. Revolutionen bundede i en økonomisk Modsætning 
mellem det af en Jordadel beherskede engelske Samfund og det 
amerikanske Handelssamfund. Amerikas Handelsinteresser maatte 
tvinge det til Kamp mod den gamle Kolonipolitik med alle dens 
Baand, som England haardnakket holdt fast paa. Amerikanerne 
begyndte med at smugle, og da den engelske Regjering vilde 
sætte en Stopper for dette, blev Selvstændighedskampen reist. 
Den førte til helt revolutionære Krav, som England naturlig 
modsatte sig. Kampen stod i Virkeligheden mellem to økonomiske 
Systemer; Handelsinteresserne i England stod paa Amerikas Side, 
Agrarinteresserne i Amerika paa Englands. De amerikanske 
Selvstændighedsvenner kjæmpede mod en vældig Overmagt; men 
trods alle Vanskeligheder seirede de, dels fordi den raadende 
engelske Klasse var saa raadden og slap, at den ikke formaaede 
at føre Krigen med Krait, dels fordi den samme Kolonipolitik, 
som havde reist Amerika til Oprør, ogsaa samlede hele Europa 
mod England. 

2. Lieblein overrakte med nogle kortere Bemærkninger 
iste Hefte af sit Arbeide ,Recherches sur l'histoire et la civilisa- 


15 


tion de V'ancienne Kgypte*, et Arbeide, der indeholder Resultatet 
af hans ægyptologiske Studier. 

3. Derefter skredes til Afstemning over de fra Ordførerne 
1 Gruppe II, II, VI til Vedtagelse af Klassen indsendte Forslag 
til Indvalg af nye Medlemmer. 


Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 4de Marts. 
(Formand: Vogt. Sekretær: Steen). 


1. Dr. med. Fr. Grøn holdt et Foredrag: En af Manou- 
vrier beskreven præhistorisk Operation. Foredragsholderen om- 
talte først en Del franske Kraniefund fra den yngre Stenalder, 
paa hvilke der forekom en eiendommelig Arstribe eller Fure 
over den konvexe Flade av Kraniet langs Pilsømmen, tillige 
med en tversgaaende Fure over Issen. Herved fremkom en 
T-formet Figur, som af den franske Anthropolog Manouvrier 
var betegnet som ,T-sincipital". Angaaende Betydningen ai 
denne eiendommelige Læsion af Kraniet herskede der meget 
divergerende Anskuelser i Fagkredse. Fra medieinsk-historisk 
Side vilde man opfatte den som Udtryk for en i levende Live 
udført kirurgisk Operation, som man satte i Forbindelse med 
Trepanationen. Foredragsbolderen fremsatte som sin Opfatning 
den Tanke, at det her dreier sig om Spor af en primitiv Straffe- 
retspleie, og søgte at paavise, at man hertil har en Parallel 
hos et hedensk Folk i Middelalderens Europa. Hos Adam al 
Bremen omtales nemlig en Tortur, som de hedenske Vender 
udførte mod kristne Missionærer omkring Aar 1000, og Beskri- 
velsen her stemmer godt overens med den paa de franske Kranier 
forefundne Arfure. Foredragsholderen søgte ogsaa ved andre 
Grunde at godtgjøre, at denne Forklaring af de Manouvrier'ske 
Kranier havde meget for sig. 

Foredraget er i udvidet Skikkelse trykt i ,L'Anthropologie*. 
Tome XXI. 1910. 

2. Derefter skredes til Afstemning over de fra Ordførerne 
1 Grupperne I, IV, V, VII, VIII til Vedtagelse af Klassen indsendte 
Forslag til Indvalg af nye Medlemmer. 


14 


Fællesmøde. 18de Marts. 


(Præses: Mohn. Generalsekretær: Johannessen). 


1. Præses mindedes Selskabets nylig afdøde Medlem 
Professor Dr. L. Daae og meddelte, at der 1 et senere Møde vilde 
blive afholdt en Mindetale over ham. 

Selskabet hædrede hans Minde ved at reise sig. 

2. Hiortdahl holdt følgende Mindetale over Selskabets 
udenlandske Medlem Professor Dr. Hans Landolt. 

Jeg har at meddele, at Selskabets udenlandske Medlem 
Geheimraad Hans Landolt i Berlin er afgaaet ved Døden: han 
tilhørte vort Selskab siden 1908. 

Hans Landolt er født i Zörich 4» 1881. Han offentlig- 
gjorde sit første videnskabelige Arbeide, da han var 20 Aar. 
Paa den Tid, omkring Midten af forrige Aarhundrede, havde 
Franklands Opdagelse af Zinkæthylet bragt Kemikerne ind paa 
Studiet af de hidtil lidet paaagtede metalorganiske Forbindelser, 
og Landolt fremstillede først Antimonmethylerne og derefter 
Arsenæthylerne; han var dengang Assistent hos Löwig, og da 
denne overtog den kemiske Lærestol 1 Breslau, fulgte Landolt 
sin Lærer did, hvor han habiliterede sig som Privatdocent i 
1856. Han blev dog ikke længe der, da han Aaret efter fik 
en Kaldelse til Bonn, og nu blev han i et Tidsrum af 27 Aar i 
Rhinlandene, hvor han 1 de sidste Aar virkede i Aachen som 
Professor ved Technische Hochschule. Til Berlin, hvor han saa 
fandt sit blivende Sted, kom han i 1880, først som Professor 
ved Landwirthschaitliche Hochschule, og derefter som Leder af 
Universitetets Zweites chemische Institut, som han indehavde 
til for faa Aar siden. 

Landolt var en af de første Pionerer i den fysikalske Kemi, 
og navnlig beskjæftigede han sig med de kemiske Forbindelsers 
optiske Forhold; under sit Ophold i Bonn 1 60-Aarene gav han 
en Række værdifulde og banebrydende Arbeider over Lysbryd- 
ningens Forhold til de organiske Stoffers Konstitution; derfra 
gik han over til disse Stoffers optiske Aktivitet, og i Slutningen 
af 70-Aarene udkom iste Udgave af det store grundlæggende 


15 
Værk om de organiske Forbindelsers optiske Dreiningsevne; det 
udkom sidste Gang i 1898. Saa er at nævne det bekjendte 
fysikalsk-kemiske Tabelværk, som udkom 1 1883 og flere Gange 
senere; Landolts Tabeller er et af disse paalidelige og fuldstæn- 
dige Kildeværker, som er blevne uundværlige, og som hver eneste 
Dag benyttes paa Laboratorierne Verden over. 

Landolt nød i kemiske Kredse megen Anseelse, var gjen- 
tagne Gange Præsident 1 det store kemiske Selskab, som har sit 
Hovedsæde 1 Berlin, og som 1 en Aarrække har indtaget den 
ledende Stilling i Kemien, og han var lige siden dens Oprettelse 
et virksomt Medlem af Atomvægtskommissionen. QOgsaa som 
Lærer stod han i hø: Anseelse; han lagde meget Vind paa sine 
Forelæsningsforsøg, og med Hensyn til disse var han en Mester, 
som jeg tror neppe er overtrulfet. 

I sin Fremtræden var Landolt bramfri og beskeden, kunde 
for Fremmede af og til synes tilbageholden; men de, som kjendte 
ham, og som har færdets i hans og hans Hustrus smukke Hjem, 
vil have Erindringen om en i sjelden Grad sympathisk Person- 
lighed med godt og muntert Humør og en lun tør Vittighed, 
der gav mange rammende Bemærkninger. 

Landolt havde sin første alvorlige Sygdom, en Nyrelidelse, 
for 10 Aar siden, men kom snart igjen til Kræåiter, og til saa 
gode Kræfter, at han 1 1906 kunde publicere den vigtige Afhand- 
ling Uber die fraglichen Änderungen des Gesamtgewichtes sich 
umsetzender Körper — et Arbeide, der vakte stor Opsigt, og 
som man vanskeligt skulde tro var udført af en 75-Aaring. 
[fjor Sommer blev han atter syg, fik under en Reise i Østerrig 
en alvorlig Pleurit, men stod den over, saa han i Oktober kunde 
feire Guldbryllup i høieste Velgaaende. I Slutningen af forrige 
Aar var han optaget af at udarbeide en udførlig Beskrivelse af 
sine Veininger; efter et kortvarigt men haardt Sygeleie døde han 
den 15de Marts; han begroves i Bonn, ved Rhinen, som han 
elskede saa høit, og ved hvis Bredder han havde levet 1 sine 
kraftigste Manddomsaar. 

Selskabet hædrede den Afdødes Minde ved at reise sig. 


16 


3. Mohn meddelte Hovedresultaterne af de hidtil gjorte 
Studier over Nedbørmængdens Fordeling og Vexlinger i Norge. 
Den aarlige Nedbørhøide er mindst paa Østlandet (250 mm. i 
Skiaaker) og 1 Finmarken og størst i Bergens Stift (8180 mm. 
i Søndfjord). Et Belte med over 1000 mm. strækker sig fra 
Kragerø langs Syd- og Vestkysten helt til Tromsø. Inde 1 dette 
Belte findes Maxima med over 2000 mm. indenfor Stavanger, 
søndenfor Hardangerfjorden, mellem Hardangerfjorden og den 
yttre Del af Sognefjorden og mellem denne Fjord og til Sønd- 
mør. Indenfor disse Maxima er der Strøg med indtil over 
3000 mm. Maxima paa over 2000 mm. findes ogsaa paa Fosen 
og i Helgeland. Vestkystens Maxima ligger paa Halvøerne 
mellem de store Fjorde. En Linie mellem alle Maxima kan 
trækkes inde i Landet fra et Maximum paa over 1000 mm. i 
Nordmarken, langs Kystlinien til Tromsø. 

Østlandet har sin største Nedbørmængde 1 August og sin 
mindste i Februar. Paa Vest- og Nordlandet falder den meste 
Nedbør omkring December, den mindste paa Forsommeren. 
Elvenes Vandføring er væsentlig afhængig af Snesmeltningen. De 
allerstørste observerede aarlige Nedbørhøider findes fordelt over 
Landet ganske paa samme Maade som de gjennemsnitlige. Lige- 
saa de mindste observerede. Værdierne af Maxima og af Minima 
er meget nær proportionale med den normale Aarsmængde. Over- 
skud ca. 35 %, Underskud ca. 20%. I Bergens Stilt er Aars- 
maximum paa enkelte Steder over 3500 mm. 

Den største Nedbørhøide, som er faldt i 94 Timer, viser 
samme Forhold som den aarlige. Den er størst der, hvor den 
normale Aarsnedbørhøide er størst. Den gaar paa Vestlandet 
op til over 100 mm., paa de nedbørrigeste Steder til over 
150 mm. 

Nedbørens Mængde vexler paa det enkelte Sted og over 
hele Landet ofte stærkt fra det ene Aar til det andet. Udjevnes 
disse Sprang, faar man, naar hele Landet tages med i et Gjen- 
nemsnit, en Gang for Nedbørens Vexel, der 1 hør Grad viser 
sig ligeløbende med Solflekkernes Hyppighed i disses 11-aarige 
"Periode. Faa Solflekker og nedbørfattige Aar, mange Solflekker 


NE 


og nedbørrige Aar. 5 magre Aar følges af 6 rige Aar. Et Vink 
til Vasdragsregulering. 
Foredraget ledsagedes af Lysbilleder. 


4. Komad Nielsen holdt ”et Foredrag: Sproglige Bi- 
drag til Belysning af Renskjøtselens Ælde hos Lapperne. 

Foredragsholderen hævdede, at der af de nordiske Bestand- 
dele af Lappernes Ordforraad vedrørende Renskjøtselen kunde 
sluttes, at Lapper havde drevet Renskjøtsel i Skandinavien alle- 
rede 1 urnordisk Tid, og at der sandsynligvis allerede dengang 
havde været Nordboer, som eiede Ren og lod disse være under 
Lappernes Bevogtning. Derimod var der blandt de urnordiske 
Laanord intet, som beviste, at den lappiske Renskjøtsel var op- 
staaet 1 Skandinavien. Og fra andet Hold kunde der hentes 
sproglige Argumenter for den Antagelse, at Renskjøtselen hos 
Lapperne er ældre end deres Indvandring i Skandinavien. Fore- 
dragsholderen gjennemgik en Række af lappisk-samojediske Ord- 
sammenstillinger, som efter hans Mening talte for Antagelsen 
af direkte Forbindelse mellem Lapper og Samojeder (foruden 
det oprindelige Sprogslægtskab mellem finsk-ugrisk og samo- 
jedisk) og af genetisk, ja direkte Sammenhæng mellem Lappernes 
og Samojedernes Renskjøtsel. 

5. Derpaa gik man til Votermg over Klassernes Forslag 
til Indvalg af nye Medlemmer. 


I den math.-naturvid. Klasse indvalgtes: 
I. Som nye indenlandske Medlemmer: 
. Dr. med. F. G. Gade, Christiania. (Gruppe VII). 
Dr. philos. Andr. M. Hansen, Bærum. (Gruppe IV). 
Dr. philos. Barthold Hansteen, Overlærer, Aas. 
(Gruppe V). 
. Jens Holmboe, Museumsdirektør, Bergen. (Gruppe V). 
Halfdan Hopstock, Prosektor, Christiania. (Gr. VII). 
Dr. med. H. P. Lie, Overlæge, Bergen. (Gruppe VIII). 
. Dr. med. Johan Nicolaysen, Professor, Christiania. 
(Gruppe VIII. 


f=N 


go Io 


I op) Or HR 


[9] 


på 


18 


II. Som nye udenlandske Medlemmer: 


1. Tvar Fredholm, Professor, Stockholm. (Gruppe I). 
2. Dr. George William Hill, New York. (Gruppe I). 


I den hist.-filos. Klasse indvalgtes: 
I. Som nye indenlandske Medlemmer: 
1. Axel Andersen, fhv. Adjunkt, Christiania. (Gruppe II). 
2. Dr. philos. Wilh. Schencke, Stipendiat, Christiania, 
(Gruppe Il). 
9. Dr.jur. Jon Skeie, Professor, Christiania. (Gruppe VI). 


I. Som nye udenlandske Medlemmer: 
1. Dr. Georg Brandes, Professor, Kjøbenhavn. (Gruppe II). 
2. Dr. Karl Brugmann, Professor, Leipzig. (Gruppe ID. 
3. Dr. Kaarle Krohn, Professor, Helsingfors. (Gruppe II). 


Historisk-filosofisk Klasse. Sde April. 
(Formand: Broch. Sekretær: K. Nielsen). 


1. Johnsen holdt et Foredrag om Krongodssalget 1660— 
1730 og dets nærmeste Virkninger. Ved en Række Fxempler, 
hentede fra Skjøderne, søgte Foredragsholderen at paavise, at 
de store Krongodsudlæg i Aarene 1660—75 skabte en Proprietær- 
klasse af Embedsmænd, rige Borgere og adelige Godseiere. Mod 
disses Forsøg paa at udnytte sin Jorddrotstilling økonomisk 
reiste Bønderne sig med Krav paa, at Kongen skulde skride 
ind og tage det afhændede Krongods tilbage, saasnart det kunde 
bevises, at den udlagte Kapital var optjent af Proprietæren. I 
denne Form blev deres Ønsker ikke opfyldte, skjønt de fandt 
Medhold hos Statholderen Ulrik Fr. Gyldenløve. Derimod med- 
virkede deres Klager til Udstedelsen af de kgl. Forordninger 
angaaende Jordleieforholdene i Norge af 1684—85, ved hvilke 
Godseierne praktisk talt blev tvungne til at sælge sin Jord i 
smaat til sine Leilændinger.  OQgsaa det Krongods, som solgtes 
i den følgende Tid (1681—99 og 1722—30), blev for den væsent- 
ligste Del opkjøbt af Bønder. Inden Midten af det 18de Aarh. 


19 


var den store Omvæltning, Leilændingernes Overgang til Selv- 
eiere, i det væsentligste foregaaet og Grunden lagt til Bondens 
politiske Magtstilling i det 19de Aarh. 

2. Lieblein holdt et Foredrag om Virak % det gamle 
Ægypten, hvori han søgte at vise, at den kostbare Røgelse, 
som Ædgypterne hentede fra Landet Pun, og som de kaldte anti, 
ikke var Myrrha (Harpix af Balsamodendron myrrha), men hvad 
paa fransk kaldes emncens, oliban, paa engelsk frankincense, 
luban og paa tysk Weihrauch (Harpix af Boswellia Carter). 

3. A. Bugge holdt et Foredrag: Kampe mellem Nord- 
mænd og Dansker under Vikingetiden å Irland. Han søgte 
at paavise, at der fra omkr. 850 til Begyndelsen af det 10de 
Aarh. havde været Kampe mellem Nordmænd og Dansker i 
Irland og andre Vikinge-Nybygder. | 

Foredraget fremkaldte Bemærkninger af Hertzberg og 
Yngvar Nielsen med Svar fra Foredragsholderen. 

4. Til Trykning fremlagdes: 

J. Lieblein. Le mot anti nindique pas myrrhe, mais 
encens, oliban. — Trykt i Selskabets Forhandlinger for 1910 
som No. 1. 

S. Eitrem. Eine christliche Inschrift aus Chios. — Trykt 
i Selskabets Forhandlinger for 1910 som No. 2. 


Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 15de April. 
(Formand: Vogt. Sekretær: Steen). 


1. Goldschmidt holdt følgende Mindetale over Selska- 
bets nylig afdøde Medlem Professor Dr. Richard Abegg. 

Den tredie April mistede vort udenlandske Medlem Proi. 
Dr. Richard Abegg sit Liv ved en Ballonulykke. Prof. Abegg 
er født i Danzig 1 1869. Sine første kemiske Studier drev han 
i Berlin, Kiel og Halle. Abeggs Doktorafhandling, som han ud- 
førte under den berømte A. W. von Hoffmann, behandlede et 
rent organisk Emne, nemlig nogle nye Chrysenforbindelser. Men 
dengang var Tiden inde for den fysikalsk-kemiske Vækkelse, og 


20 


Abegg hørte til de omvendte. Han drog til Leipzig for af Ost- 
wald at blive indviet i den nye Videnskab. Derefter reiste han 
til Arrhenius 1 Stockholm, og senere blev han ansat som Åssi- 
stent hos Nernst 1 Göttingen, hvor han ogsaa blev Privatdocent. 
I 1899 fik han en forholdsvis selvstændig Stilling, idet han blev 
kaldet som , Abtheilungsvorsteher* til det kemiske Universitets- 
laboratorium 1 Breslau med Forpligtelse til at holde Forelæsnin- 
ger over fysikalsk Kemi og til at lede de analytiske og fysi- 
kalsk-kemiske Arbeider. I det følgende Aar kom han næsten 
til igjen at skifte Bopæl, idet han søgte det efter Prof. Waage 
ledige Professorat ved det Kongelige Frederiks Universitet. Han 
blev ogsaa af Bedømmelseskomiteen erklæret for den bedst skik- 
kede blandt de Ansøgere, som dennegang havde meldt sig; men 
alligevel trak han senere sin Ansøgning tilbage, idet han nøiede 
sig med nogle mindre Forbedringer 1 sin Stilling 1 Breslau. Her 
udfoldede han en betydelig Lærevirksomhed. Skjønt han ikke 
var Laboratoriets Bestyrer (indtil ifjor var det Ladenburg), kom 
der flere og flere Elever til Breslau for at arbeide under Abeggs 
Ledelse, og særlig var det engelske Studenter, som søgte hans 
Undervisning. Da det blev besluttet at oprette en teknisk Høi- 
skole i Breslau, designeredes Abegg til ordinær Professor i fysi- 
kalsk Kemi og Elektrokemi, og han fik 1 Opdrag at indrette de 
dertil hørende Laboratorier. Ihøst skulde han aabne disse og 
begynde Undervisningen ved den nye Høiskole. Hans Ønske 
om at kunne virke 1 en helt selvstændig Stilling blev alligevel 
ikke opfyldt, idet Døden afbrød denne saa lovende Løbebane. 
Abeggs yderst talrige experimentelle Arbeider behandler 
næsten udelukkende uorganiske Emner, sete fra et fysikalsk- 
kemisk Synspunkt. I 1899 opstillede han sammen med Bod- 
lånder et nyt Princip for den kemiske Systematik, Elektroaffini- 
teten, det er Elementernes forskjellig sterke Tendens til at op- 
tage elektrisk Ladning og derved at gaa over til Jonetilstanden. 
Med denne Elektroaffinitet skulde en hel Del af Forbindelsernes 
Egenskaber staa 1 direkte Sammenhæng, for Exempel Opløselig- 
heden, Dissociationsgraden, Evnen til at danne Komplexforbin- 
delser. For at prøve denne Theori maatte man undersøge alle 


21 


mulige Forbindelser af de forskjellige Elementer. Det var et 
vældigt Program; men Abegg lod sig ikke skræmme, og i næsten 
11 Aar syslede han med disse Arbeider. Man kan vel ikke 
sige, at det har lykkedes ham at paavise en kvantitativ Over- 
ensstemmelse med Theoriens Fordringer. Men Theorien viste 
sig alligevel at være meget nyttig; thi vi kan takke den for en 
rig Udvidelse af vore uorganiske Kundskaber. Ved Siden al 
disse Undersøgelser, som var foranlediget af Theorien om Elektro- 
affiniteten, leverede Abegg en Mængde andre paa analytisk, 
elektrokemisk og fotokemisk Omraade. 

I 1900 udgav han sammen med Herz en bog, ,Chemisches 
Praktikum*, bestemt for den første Undervisning paa Labora- 
toriet. Her blev for første Gang 1 en saadan Lærebog den fysi- 
kalske Kemi anvendt som Grundlag for Begyndernes Veiledning. 
I 1903 udkom et mindre Skrift ,Die elektrochemische Dissocia- 
tion*, som er en meget klar Fremstilling af Arrhenius” Theori. 
I de sidste Aar begyndte Abegg i Fællesskab med flere andre 
Videnskabsmænd at udgive et stort Værk ,Handbuch der unor- 
ganischen Chemie*, som skal behandle denne Kemiens Gren 
særlig fra den fysikalske Kemis Standpunkt. Indtil nu er der 
allerede udkommet Halvparten, som maa betegnes som en over- 
maade hurtig Præslation, og som vidner om Abeggs store Orga- 
nisationstalent. Vistnok er ikke alle Dele af samme Kvalitet, 
noget, som pleier at forekomme ved det Slags Samleverker; men 
alligevel betyder Abeggs ,Handbuch* en uundværlig Hjælp for 
enhver, som har at sysle med uorganisk Kemi. Abegg har ogsaa 
i flere Aar været Redaktør for ,Zeitschrift fir Flektrochemie*, 
som udgives af ,Deutsche Bunsengesellschaft*. 

Særlig store Fortjenester har Abegg indlagt sig af norsk 
Videnskab. Netop den pludselige Udvikling, som den fysikalske 
Kemi havde faaet i anden Halvdel af Ottiaarene og i Begyndel- 
sen af Nittiaarene, bevirkede, at de, som tidligere havde bygget 
Grundlaget for den nye Videnskab, blev lidt tilsidesat ligeoverfor 
Datidens Mænd. Guldberg og Waage, som jo var de første 
Grundlæggere af den nye Retning, blev i denne Tid ikke mere 
læst i Originalen, og man vidste ikke mere, i hvor høi Grad 


22 


særlig den førstnævnte havde været forud for sin Tid. Abegg 
udgav 1 1899 1 Ostwalds , Klassiker der exakten Wissenschaften* 
Guldberg og Waages tre Afhandlinger fra Aarene 1864, 1867 
og 1879, som omhandler Massevirkningsloven. Denne Nyudgave 
var forsynet med Anmærkninger og med de to norske Viden- 
skabsmænds Biografi. I 1908 udgav Abegg sammesteds tre Ai- 
handlinger af Guldberg fra Aarene 1867 til 1872, som var ud- 
kommet i Videnskabs-Selskabets Skrifter. Disse Arbeiders Ind- 
hold var indtil denne Tid næsten ukjendt. Gjennem Abeggs 
Oversættelser og Kommentarer fik den videnskabelige Verden at 
vide, at den norske Professor allerede i Aarene omkring 1870 
havde udviklet en stor Del af de Love, som mere end ti Aar 
senere vakte den største Opsigt. Det var særlig Abeggs For- 
tjenester i denne Retning, som foranledigede Professor Hiortdahl 
til at foreslaa ham til udenlandsk Medlem af vort Selskab. Abegg 
satte stor Pris paa denne Udmærkelse. Han vilde gjerne vise sin 
Erkjendtlighed ligeoverfor Videnskabs-Selskabet, og skjønt natur- 
ligvis alle Tidsskrifter stod til hans Raadighed, lod han en Af- 
handling , Versuch einer Theorie der Valenz und der Molekular- 
verbindungen* udkomme i Videnskabs-Selskabets Skrifter. Da 
Videnskabs-Selskabet for tre Aar siden feirede sit Femtiaarsjubi- 
læum, var han blandt de faa udenlandske Gjæster. Allerede 
før havde han gjæstet Norge, og han regnede den Tid, som han 
tilbragte paa Landet som Cato Guldbergs Gjæst, til sine skjøn- 
neste Minder. 

De Tilstedeværende hædrede den Afdødes Minde ved at 
reise sig. 

2. Steen holdt et Foredrag: Fra den magnetiske Nordpol. 
Efter indledningsvis at have gjennemgaaet nogle elementære 
Træk af Jordmagnetismen for at godtgjøre, hvor vanskeligt det 
er at anstille magnetiske Observationer i umiddelbar Nærhed af 
den magnetiske Pol, viste han, hvorledes Roald Amundsen havde 
indrettet sine Observatorier for absolute Observationer og foto- 
grafisk selvregistrerende Instrumenter i Gjøahavn, der er belig- 
gende ca. 150 Km. søndenfor den magnetiske Nordpol. Disse 
Observatorier var i uafbrudt Virksomhed fra de sidste Dage af 


23 
Oktober 19083 til 1ste Juni 1905, altsaa uafbrudt 1 19 Maaneder, 
den hele Tid passet med Iver og Pligttroskab af den senere 1 
King Pomt afdøde Gustav Wuk. Under Opholdet i Gjøahavn 
gjorde Amundsen flere Streiftog og foretog Bestemmelse af de 
tre jordmagnetiske Elementer paa Stationer 1 større eller mindre 
Aifstand fra Hovedkvarteret. Disse Observationer havde Fore- 
dragsholderen foreløbig beregnet og sammenstillet Resultaterne; 
han mente deraf at kunne konstatere, at den magnetiske Nord- 
pol ikke er noget fast Punkt paa Jordoverfladen, men stadig i 
Bevægelse. Dette Resultat bekræftedes ogsaa af de registrerede 
Observationer 1 Gjøahavn i November 1905, hvoraf saavel De- 
klinationens som Horisontalintensitetens gjennemsnitlige daglige 
Gang 1 denne Maaned foreløbig var beregnet. Ved Hjælp af 
disse Data havde Foredragsholderen kunnet konstatere den om- 
trentlige Bane, som Magnetpolen maa antages gjennemsnitlig at 
have gjennem Vandet i Døgnets Løb i November 1905. Endelig 
omtaltes en stærk magnetisk Storm, som Amundsen havde iagt- 
taget under sine Observationer paa Stationen Svanehøiden ca. 
Tl/, Km. i nordvestlig Retning for Gjøahavn den den Marts 
1905. De samtidige Registreringskurver fra Gjøahavn fremvistes, 
og alt tydede paa, at Magnetpolen den nævnte Dag havde været 
nær indpaa de to Stationer. James Ross havde i 1831 fundet 
et Sted, hvor Inklinationen stillede sig lodret. Dette Sted har 
siden paa Karterne været afmærket som den magnetiske Nord- 
pol. I Tidens Løb har man imidlertid gjennem theoretiske Be- 
tragtninger kommet til den Anskuelse, at Magnetpolen maa være 
bevægelig, men man har ikke ved lagttagelser paa Stedet kunnet 
faa dette fastslaaet, og endnu mindre har man kunnet faa Greie 
paa den antagne Bevægelses Art og Omfang. Der har nemlig 
ikke været anstillet magnetiske Observationer i de Egne siden 
Ross' Dage, før Roald Amundsen nu 1 1903 oprettede sine Ob- 
servatorier 1 Gjøahavn. Foredragsholderen mente, at det væl- 
dige Observationsmateriale, som Roald Amundsen har bragt 
hjem, naar det om nogle Aar foreligger færdigbearbeidet og ud- 
givet, vil kaste et forklarende Lys over de nævnte dunkle Spørgs- 


24 


maal. De under Foredraget meddelte og ved Lysbilleder illu- 
strerede foreløbige Resultater peger afgjort i den Retning. 

3. Til Trykning fremlagdes: 

P. A. Øyen: Kvartærgeologisk Profil gjennem Jarlsberg 
fra Tønsberg til Ekern. — Trykt i Selskabets Forhandlinger for 
1910 som No. 5. 

Axel Thue: Die Lösung eines Spezialfalles eines gene- 
rellen logischen Problems. — Trykt i den math.-naturvid. Klasses 
Skrifter for 1910 som No. 8. 


Aarsmøde (Fællesmøde). 29de April. 


(Præses: Mohn. Generalsekretær: Johannessen). 


H. M. Kongen med Følge overvar Mødet, som afholdtes i 
Universitetets Festsal. 


1. Præses aabnede Mødet med en Velkomsthilsen til 
Kongen og de Indbudne og øvrige Fremmødte og udtalte der- 
næst følgende: 

Et Navn er i disse Dage i vores alles Tanker: Bjørn- 
stjerne Bjørnson. Han, som var den vældige Kjæmpe i 
norsk Aandsliv, er taget fra os. OQgsaa vi, som i Videnskaben 
arbeider i Aandens Rige, vil være med vore Landsmænd i at hædre 
hans Minde i taknemlig Erindring om hans Virke for denne 
Slægt og dets Betydning for kommende Slægter.* 

Forsamlingen paahørte disse Mindeord staaende. 

2. Jæger holdt følgende Mindetale over Professor Dr. 
Aschehoug. 

Da Videnskabs-Selskabet ifjor ved Professor Aschehougs Død 
mistede en af sine høit fortjente Stiftere, var det Meningen, at 
Selskabets daværende Præses, Hr. Rigsarkivar Hertzberg, paa 
Aarsmødet skulde have holdt Talen til hans Minde. Ved Syg- 
dom er imidlertid Rigsarkivaren desværre baade dengang og 
senere blevet hindret fra at tale, og som Følge heraf har jeg 
faaet det Hverv ved dette Aarsmøde med nogle Ord at dvæle 
ved Professor Aschehougs Minde. 


25 


Professor Aschehoug var ved sin Død ikke blot Universi- 
tetets og Videnskabs-Selskabets, men overhovedet den norske 
Videnskabs Senior, og uagtet han havde den Lykke at leve 
længe nok til at faa udrettet alt, hvad der i det hele var Mulighed 
for at han kunde komme til at yde, føltes hans Bortgang dog 
som et smerteligt Tab, fordi hans Navn var blandt dem, som 
havde gjort Norge kjendt og anseet, og fordi en saa stor Del af 
vort Universitets og vor Videnskabs Abpseelse var knyttet til 
hans Liv og Virksomhed. 

Gjenkalder man sig 1 Erindringen hans Liv, fra han 1 1848, 
26 Aar gammel, fik sin første Ansættelse ved Universitetet, og 
indtil han 51 Aar senere som 87-aarig Olding lukkede sine Øine, 
slaaes man af,1i hvilken Grad dette Liv helt blev ofret et aldrig 
hvilende Arbeide i Videnskabens og Fædrelandets Tjeneste. Og 
uvilkaarlig føier der sig til Taknemligheden for alt, hvad han har 
udrettet, en Følelse af Beundring, ikke blot for hans omfattende 
Aand, der omspændte en hel Række Videnskaber: Retsvidenskab, 
Historie, Statistik og Socialøkonomi og beherskede dem saa fuld- 
kommen, at han indenfor enhver af disse Videnskabers Omraade 
har ydet Arbeider af blivende Betydning, men ogsaa for hans 
Arbeidskraift, der var saa enestaaende, at han ved Siden heraf 
ogsaa fik Tid til gjennem mange Aar af sit Liv praktisk at ar- 
beide for vort Folks Oplysning og materielle Udvikling og til at 
ofre sig for sin betydningstulde Deltagelse i vort politiske Lav. 

Som Sekretær og senere som Direktør i Selskabet for Nor- 
ges Vel udfoldede Professor Aschehoug et kraftigt og virknings- 
fuldt Arbeide til Gjennemførelsen af vigtige praktiske Reformer 
i vort Jordbrug. Som Medlem af Bestyrelsen af Selskabet for 
Folkeoplysningens Fremme gav han Stødet til det Arbeide, som 
omkring 1860-Aarene ledede til gjennemgribende Forbedringer i 
vor Folkeskoleundervisning, først i Hovedstaden og derigjennem 
efterhaanden 1 det hele Land. Som Medlem af talrige kgl. Kom- 
missioner og Komiteer øvede han gjennem sit frugtbare Imtiativ 
en bestemmende Indflydelse paa de forskjelligste Omraader af 
vort Lands Lovgivning, som Lovene om Husmandsvæsenet, om 
Pensionsvæsenet, om Faitigvæsenet, om Skattevæsenet, om For- 


26 


muesforholdet mellem Ægtefæller, om Penge-, Mynt- og Bank- 
væsenet, om Toldvæsenet o. s. v. Og 1 14 Aar deltog han i 
vort politiske Liv som Høirepartiets anerkjendte Leder i Stor- 
thinget, hvor han altid optraadte med Ridderlighed og med over- 
legen Sagkundskab, om der end kan være forskjellige Meninger 
om de af ham hævdede politiske Anskuelser og Idealer. 

Størst og varigst Betydning for vort Lands Aandsliv og 
Kultur har dog Professor Aschehoug vundet som Videnskabs- 
mand. Hans store Værk om ,Norges offentlige Ret* har baade 
historisk og retslig været af grundlæggende Betydning. Dets 
første Del: ,Statsforfatnmgen i Norge og Danmark indtil 1814* 
betegner efter kyndige Mænds Dom i visse Henseender et Vende- 
punkt indenfor den norske historiske Videnskab, og dets anden 
Del ,Norges nuværende Stalsforlatning* danner paa næsten alle 
Omraader Grundlaget for den videnskabelige Forstaaelse af vor 
Forfatnings Tilblivelse og statsretslige Natur seet i Lys af alle 
de vigtigere Kulturstaters Forfatningsret. 

Det vilde føre for vidt endog blot at nævne Titlerne paa 
alle hans øvrige Arbeider over juridiske, statsøkonomiske og sta- 
tistiske Emner, der findes spredt omkring i inden- og uden- 
landske Samleværker, Tidsskrifter og 1 Dagspressen. 

I en Alder, da de fleste andre Videnskabsmænds Produk- 
tionstrang er tilende, tog Professor Aschehoug fat paa Udarbei- 
delsen af sit Livs andet videnskabelige Storværk, sin ,Social- 
økonomik* — ,en videnskabelig Fremstilling af det menneske- 
lige Samfunds økonomiske Virksomhed*. Han havde i en Men- 
neskealder paa den økonomiske Videnskabs Felt vedligeholdt det 
norske Aandslivs Forbindelse med de store Kulturlandes ustanselig 
fremadskridende Forskning. Hans ,Socialøkonomik* gjengiver 
nu paa nær sagt alle Omraader den økonomiske Videnskabs 
nuværende Stilling. Man kan vanskelig gjøre sig for høie Fore- 
stillinger om den Lærdom, hvorpaa Fremstillingen 1 dette Værk 
helt igjennem er bygget, eller om den samvittighedsfulde Om- 
hyggelighed, hvormed han har draget Nytte af de nær sagt utal- 
lige Specalforskninger over alle de i hans Værk behandlede 
Emner. Det uhyre Materiale er behersket med overlegen kritisk 


27 


Evne, og han har paa ethvert Punkt holdt sig å jour med den 
soeialøkonomiske Forsknings sidste Resultater. Med dette Værk 
har Professor Aschehoug lagt Grundvolden for en grundig og 
omfattende norsk økonomisk Videnskabelighed. 

Som Videnskabsmand besad Professor Aschehoug mange 
fremragende Egenskaber: en gjennemtrængende kritisk Forstand, 
en enestaaende Hukommelse, som 1 Forening med hans Jern- 
flid muliggjorde hans overordentlige Lærdom, en samvittigheds- 
fuld Grundighed og Klarhed saavel i Tilegnelsen som i Udform- 
ningen af sit Stof og sine Ideer. Men fremfor alt var han som 
Forsker fyldt af en wudslukkelig Kjærlighed til Sandheden. 
Den var den inderste Drivkraft i alt hans videnskabelige Arbeide, 
den ildnede hans Arbeidsevne, og gjennem den var det, at han 
helt op i sin høie Alderdom formaaede at vedligeholde sin Aands 
Modtagelighed og fuldkomne Frihed for Fordomme. I denne 
Henseende var Professor Aschehoug et ligefrem Særsyn og stod 
langt oppe 1 Oldingealderen endnu som et lysende Exempel for 
os yngre. Vi vil altid i Taknemlighed bevare hans Minde! 

Forsamlingen hædrede den Afdødes Minde ved at reise sig. 

3. Yngvar Nielsen holdt følgende Mindetale over Pro- 
fessor Dr. L. Daae. 

For nogle Uger siden, da Ludvig Daaes afsjælede Legeme 
stedtes til den sidste Hvile i Graven, blev der over hans Kiste 
af Repræsentanter for vort Lands Videnskab talt kraftige og 
berettigede Ord om de forskjellige Egenskaber, som havde præget 
den hedengangne Forskers Gjerning i hans lange Liv, og om de 
Fortjenester, han havde indlagt sig af den Videnskab, til hvis 
Fremme han havde viet sin bedste Kraft. Gjennem det hele 
gik den Følelse, som havde grebet alle, at den norske Viden- 
skabelighed med Ludvig Daae havde tabt en af sine mærkeligste 
og originaleste Personligheder, en af de mest udprægede Indivi- 
dualiteter, som den nogensinde har eiet. 

Ludvig Daae var Forsker af eu Type, som nu ikke er 
almindelig. Han havde lagt et alvorligt Studium paa mange 
Tider og erhvervet indgaaende, grundigt Kjendskab til dem 
alle, og det kunde da ikke undgaaes, at han ikke 1 alle Dele 


28 


netop syntes, at den nye Tid, den Tid, hvori han levede, var 
den bedste. Det traf sig saaledes, at denne nye Tid netop 
knækkede, ja tlintetgjorde mange af hans Idealer og viste sig 
fiendsk overfor meget af det, han regnede for den dannede 
Menneskeheds dyreste Eie. Saa følte han sig kaldet til Mod- 
stand og til Værn om det, hvis Værdi han kjendte og krævede 
respekteret af alle. Med sit skarpe Blik saa den aandfulde 
Mand hyppig Svaghederne ved det nye, som brød frem, og han 
talte de hvasse Ord. Den stille Forsker blev en kjæmpende 
Mand og traadte med sin hele Kundskabs Rustning ind i Døg- 
nets voldsomme Strid. For hans egen Stilling i Samtiden blev 
dette ikke uden Følger. Den indvirkede meget paa Landsmænds 
Opfatning af hans videnskabelige Gjerning og hindrede mange 
fra at komme til en klar Opfatning af denne. I en saadan 
Kampens Tid veies ikke Ord og Meninger paa Guldvægt. Det 
er ikke den objektive Bedømmelse, som da sættes høiest. Kun 
altfor hyppig hænder det, at Maalestokken bliver en anden. 

Og dog blev tilsidst Ludvig Daae forstaaet. Idet han gik 
bort, lød Dommen enstemmig over ham. Forsoningen var kom- 
men, og del blev overalt erkjendt, at en ualmindelig Mand var 
vandret heden, — at Norge atter havde mistet en af sine bedste 
Sønner. 

Ludvig Daaes Barndom tilbragtes paa Landet. Født 1 
Aremark, modtog han sin første Opdragelse under kjærligt 
Tilsyn i Kvinesdal og Store Næs, hvor han fik det umiddel- 
bare Indtryk af Bondelivet. Det kan ikke være underkastet 
Tvivl, at han i de samme Aar mere ubevidst udviklede den 
Evne, han siden ofte lagde for Dagen, til at finde de rette folke- 
lige Udtryk, — baade som Forfatter og som Taler. Daaes Stil 
var altid klar og grei. Men den var tillige eleveret og hævede 
sig som oftest til en Elegance, for hvilken han havde søgt 
Mønstret i den bedste Skole, som overhovedet kunde paavises. 
Denne Elegance var ikke letvunden. Hans ældste Arbeider er, 
omend karakteristiske, dog tunge. Men som han lagde Aarene 
bag sig, vandt hans Fremstilling en eiendommelig Finhed og 


29 


Lethed, — og heller ikke her kan der herske Tvivl om, hvor 
han hentede sine Forbilleder. 

I en ung Alder havde Ludvig Daae lært at elske Oldtidens 
to herlige Sprog, Latin og Græsk, og til sine sidste Dage be- 
varede han denne Kjærlighed. Han kjendte den gamle klassiske 
Literatur til Fuldkommenhed og beherskede begge Sprog. Men 
fremfor alt var han hjemme 1 Latinen. 

Med disse — det tør trygt siges — hos os sjeldne Kund- 
skaber i Oldtidssprogene vilde det maaske have forekommet 
naturligt, om han havde viet sit Livsarbeide til et indgaaende 
Studium af dem. Saa skede imidlertid ikke, og for den, som 
kjendte Daae, kunde dette ikke blive paafaldende. Den klassiske 
Literatur havde han selv lært. Men den Literatur, han vilde 
lære andre, det var den nyere Latmitet, — Middelalderens og 
Renæssancens Latin, og paa den lagde han et meget vidtløftigt 
Arbeide. Det var ham en kjær Beskjæftigelse at sysle med 
Saxo Grammaticus og at foredrage Eginhard. Han satte Pris 
paa Renæssancens Forfattere og fremfor alt paa de reforma- 
toriske Latinister. At høre Daae tale om de store Filologer, som 
havde virket i hine Dage, vakte Stemninger, som hos Tilhørerne 
kaldte de hedengangne tilbage til Livet. Hans Skildring viste 
dem, som de havde levet og virket. For Tilhørerne var det, 
som om de stod over deres Grave og atter saa dem stige frem. 
Det var Stemninger som de, Oldtidsvidenskabens sande Venner 
uvilkaarlig føler ved at træde ind 1 en af de Universitetskirker, 
der gjemmer Gravene efter Humanismens store Aander, — saa- 
dan som Peterskirken 1 Leiden. Man vandrer over Gravstenene 
og lærer de berømte Navne, — og saa er det, som om den stille 
Kirke fyldes med Renæssancens Aand og med dens Aander. 

Netop disse Følelser eiede Daae. Det var 1 Aaret 1869. 
Han var bleven Universitetsbibliothekets Ghef. Bevidstheden om, 
hvad han da havde 1 sit Værge, havde grebet ham. Saa gik 
han ind i de Bogsale, som gjemte de store Forfatteres Værker, 
han bedst forstod. Han vandrede fra Sal til Sal. Han nævnte 
høit de kjendte Navne, — de, i hvis Selskab han gjerne vilde 
leve. Han saa dem i Aanden. 


50 


Ludvig Daae var de store gamle Filologers Lige 1 at be- 
handle Latinen. Han havde Evnen til at klæde Nutidens Tanker 
1 klassisk Form, — og denne Evne havde han vundet ved sin 
Fortrolighed med de Former, som det klassiske Sprog havde 
taget under de yngre Humanisters Behandling. Thi Daae kunde 
skrive Latin. Han skrev det som ingen anden. Enhver italiensk 
Dynast i det femtende Aarhundrede vilde have følt sig smigret 
ved at modtage en Hyldest som den, der var formet i hans 
elegante Sprog. 

Denne Beundring for Klassiatet og Humanisme var helt 
igjennem bygget paa literære Forudsætninger. Medens Ludvig 
Daaes Hjerte droges stærkt mod de gamle Literaturer, var han 
mere ligegyldig overfor den klassiske Kunst. Han følte ikke 
den stærke Trang til personlig at lære den klassiske Jordbund 
at kjende. En Reise til Middelhavets to Halvøer havde ikke for 
ham noget tillokkende og gik aldrig ind i hans Planer. Hans 
unge Disciple kunde gjennem hans Undervisning vækkes til at føle 
den hellige Glød, som ikke stansede, forinden de havde faret over 
Alper og Apenniner og tilfredsstillet den Længsel, som fandt sit 
Udtryk 1 Ordet: Romam. Han havde fundet sin Begrænsning, 
inden hvilken han havde Tilfredsstillelsen. 

Paa samme Maade som Ludvig Daae havde kastet sig over 
den yngre Latinitet, havde han ogsaa lagt meget Arbeide paa 
den østromerske, den romæiske, græske Literatur. Han begyndte 
1 senere Aar at studere den byzantinske Historie og yndede 
meget at docere denne. Her blev han ogsaa den selvstændige 
Forsker; men han naaede ikke at føre sine Resultater 1 Pennen. 
I Korstogstidens Historie kunde han saa lade sine Forskninger 
fra den vestromerske og fra den østromerske Verden mødes. 

Historien blev den Videnskab, som fremfor nogen anden trak 
ham (il sig. I den fandt han sin bedste og største Glæde. Fra 
1864 til 1869 foredrog han Historie i en Universitets-Stipendiats 
beskedne Stilling. Fra 1876 og til 1909 læste han som Professor 
over de samme Emner. Som Forfatter har han omtrent ude- 
lukkende viet sig til Behandlingen af historiske Opgaver. For 
Ludvig Daae var hans Videnskab ikke en af dem, som kan til- 


51 


lade sine Dyrkere at give sig hen i det stille vegeterende Lav, 
fjernt fra Døgnets Strid. Historien er Videnskaben om Menne- 
sket, om det Liv, som er levet og fremdeles leves. Den kræver 
det vaagne Øie overfor de Spørgsmaal, som i Samtiden kjæmper 
den haardeste Strid, og den kan ikke vel studeres og bearbeides 
uden personlige Erfaringer om Livet og om alt, hvad dermed 
har Forbindelse. Historien maa ikke synke ned til udelukkende 
at blive en Stuevidenskab. Som Daaes Personlighed laa an, 
kunde han ikke heller falde i den Fristelse. 

I Nutidslivet ligger saa megen Veiledning til at forstaa de 
svundne Slægters Liv, og Daae forstod, at han selv levede med 
i den aldrig afbrudte historiske Udviklingsgang. Men samtidig var 
det ham en Trang at værge sig imod at se Fortiden alene i 
Lys af hans egen Samtid og at bygge sin Skildring paa et 
Ræsonnement, som ikke passede ind i den Ramme, der for ham 
stod som den naturlige. Daae saa sit Maal 1 den fortællende 
Historie, ved hvilken han kunde skjænke Læserne et Billede af 
de svundne Tider, der gav disse netop saadan, som de var. 
Dette Billede maatte være korrekt. Tiden og dens Mænd 
skulde selv tale. Han fandt det urigtigt at give en Veiledning 
gjennem et paaklistret Ræsonnement, — et Ræsonnement, som 
desuden hurtig vilde risikere at tabe sin Gyldighed og sm Be- 
rettigelse. 

I en særlig Grad vendte han sig til Fortidens Personligheder 
og Karakterer. I at skildre dem blev han Mesteren. Som de 
talte til ham, stræbte han at tegne dem, hvilket som Regel 
lykkedes fortrinlig. Han var avlagt for, hvad der kunde kaldes 
psychologisk Historie, og hans Lyst gik i samme Retning som 
hans Evner. Ludvig Daae var en af de benaadede Forskere, 
som kan læse Fortidens Aand ud af de skimlede Dokumenter. 
Han blev som en fortrolig Ven af de Slægter, med hvis episto- 
lare Efterladenskaber han fik at sysle. Under hans Behandling, 
aandfuld og fyldig, skrumpede ikke en forbigangen Tids Person- 
ligheder ind til blotte Numere. Fremfor alt følte han sig tiltalt 
af Personlighederne fra Reformationens store Aarhundrede. At 
skildre dem, som de var, og som deres Tid var, det var altid 


39 


Ludvig Daaes største Lyst. I lange Tider saa han sit Livsmaal 
1 en fuldstændig Behandling af Norges og Danmarks Historie 
gjennem det 16. Aarhundrede. Han vilde tage Arbeidet op paa 
det Punkt, hvor Allen kom til at afslutte sit Værk, og saa føre 
Skildringen ned til Periodens Udgang. 

Det var i Begyndelsen af Aaret 1867, at Ludvig Daae lagde 
sin Plan til dette Arbeide. Han tilbragte Vinteren 1 Kjøbenhavn 
og havde der foretaget omfattende Studier i Arkiver og Biblio- 
theker med dette Maal for Øie. Under samme Ophold 1 Kjøben- 
havn havde han vundet fuld Klarhed over sig selv og udpegt 
for sig de Grænser, inden hvilke hans fremtidige Granskning 
og Forfattervirksomhed hovedsagelig vilde have at bevæge sig. 
Allerede fra sit selvstændige Forfatterskabs Begyndelse havde 
han været bestemt paa at vie det til Opgaver, som tidligere 
havde været mere skudt lilside, og dette faldt igjen sammen 
med de nye Bevægelser, som var fremme i Tiden, — Bevægelser, 
som lige meget var af literær og videnskabelig som af poli- 
tisk Art. 

Hans Studietid havde faldt i det sidste Tiaar, hvori Rudolf 
Keyser og P. A. Munch foredrog Historien ved vort Universitet. 
Han var begges Tilhører, men følte sig aldrig kaldet til at følge 
1 deres Fodspor. Vor egen Middelalders Historie, som de to 
havde sat øverst, kunde for ham først vinde Interesse fra den 
Periode af, da den lod sig skrive paa Grundlag af Diplomer og 
samtidige Sagaer, medens de Perioder, som væsentlig maa be- 
handles paa Grundlag af arkæologiske Fund og kritiske Slut- 
ninger, ingen Tiltrækning øvede paa ham. At indlade sig i 
Spekulationer over f Ex. Harald Haarfagres Samfundsforfatning, 
var ikke nogen Opgave, som i Længden passede sig for Ludvig 
Daae. Kun ganske undtagelsesvis har han i Norges Historie 
foretaget Streiftog tilbage udover Aar 1200. 

Som enhver, der har kjendt P. A. Munch, var Ludvig Daae 
imponeret af denne mærkværdige Personlighed og modtog af 
ham mangen vækkende Impuls. Men Munchs Elev kan han 
ikke kaldes. Daae valgte andre Opgaver og stillede sig andre 
Maal for sin Forskning. Han har mest udviklet sig selv. Han 


33 
formede dog sin fremtidige Forsknings Art 1 et inderligt Samliv 
med de betydelige Mænd, der blev hans Ungdoms Venner og 
siden stod som hans Manddoms Medarbeidere. Med dem sam- 
lede han sig om nye Opgaver. For disse havde han under et 
Aars Ophold i Kjøbenhavn 1861—1862 havt nærmere Anledning 
til at forberede sig. Men endnu den Gang stod han paa et 
noksaa uklart Standpunkt. I sin ,Throndhjems Stiflts geistlige 
Historie*, som var færdig i Oktober 1863, viste han en betydelig 
Lærdom. Men hans Opfatning og Synsmaade var afhængig 
af de gamle Anskuelser og lidet original. Han var der en 
Discipel åf J. Chr. Berg. Denne Forskers Lærdom var ham et 
Mønster. Men han fulgte ham ogsaa 1 de ubeherskede Domme. 
Oldenburgerne var Gjenstand for hans haanende Udifald, lige- 
som han hoverede over Arveprins Fredrik som den bekjendte 
Idiot. Men Ul samme Tid var han bleven paavirket af andre 
Forbilleder, idet Bekjendtskabet med lærde danske Forskere 
havde vist ham en helt anden historisk Skole end den, han 
kjendte hjemmefra. Af Mænd som Werlauff og Schiern med 
deres Lærdom følte han sig tiltrukken, og fremfor alt af Allen, 
mindre af Wegener, skjønt han ogsaa følte stor Respekt for 
denne lærde Forsker. Allerede ved det første Besøg i Danmark 
havde han modtaget mange Impulser og mange Spirer, der alle 
modnedes 1 de paafølgende Aar. 

Lige fra sin Studenterid havde Daae levet 1 en intelligent 
Kreds af Mænd, hvis Navne nu omgives af fortjent Ry. For- 
nemmelig var det Paul Botten-Hansen, Sophus Bugge, 
Oluf Rygh og Michael Birkeland samt Sprogmanden 
Jakob Løkke. Dertil kom for en Tid J. E. Sars. Fra Barn- 
dommen stod han ogsaa H. J. Huitfeldt nær, hvis enestaaende 
Kjendskab til Norges og Danmarks Adelshistorie gav ham en 
egen Plads i denne Kreds. Vi befandt os den Gang i en OQver- 
gangstid for historisk Videnskabelighed. Lange var død 1 1861, 
Keyser 1 1862 og Munch 1 1863, og saa spurgtes det, hvordan 
vi skulde fylde de ledige Pladser. De historiske Lærestole be- 
klædtes af den aandfulde Polyhistor L. K. Daa og af 0. Rygh, som 


alt mere droges over mod Arkæologien og mod den høist fortjente 


> 
«> 


å 


Virksomhed, han ellers udfoldede. Som Docent 1 Historie var 
Rygh virksom. Men han higede mod den Stund, da han kunde 
se Ludvig Daae som sin Eiterfølger, — et Ombytte, som først 
foregik 1 1876. 

I denne Mellemtid var det historiske Studium 1 stor Ud- 
strækning blevet omlagt. I sin berømte Afhandling om Norge 
under Foreningen med Danmark, der udkom 1 Løbet af Aarene 
1858—1864, havde J. E. Sars stillet nye Opgaver. I 1866 havde 
T. H. Aschehoug skrevet sit grundlæggende Værk om Norges 
Statsforfatning. Fornemmelig Aschehougs Synsmaader blev af- 
gjørende for Daaes følgende Arbeider. Under hans andet Ophold 
1 Kjøbenhavn 1866—1867, hvortil der kom et Besøg 1 Stockholm, 
var det, han helt blev klar over sin egen fremtidige Gjerning. 
Tillige traadte han nu i et endnu nærmere, personligt Venskabs- 
forhold til den unge Slægt af danske Historikere, fornemmelig 
til Edvard Holm og Kirkehistorikeren Holger Rørdam. 
Daaes Forskning lededes tillige ind paa dansk Historie, hvoraf 
han blev en fortrolig Kjender. For kun at nævne et Exempel, 
det var Daae, som først fastslog 1 et Foredrag, som han holdt 
her i dette Selskab 22. November 1867, den rette Betydning al 
Kristian III's Statskup i 1536. Det var en Opfatning, som 
hurtig vandt Tilslutning fra alle kyndige Hold og nu er den 
almindelig anerkjendte. 

Men det store Værk, som til samme Tid var planlagt, kom 
aldrig. I dets Sted blev Daae stedse mere Manden for de lærde 
Monografier. Medens hans Lærdom øgedes til vældige Dimen- 
sioner, optog Arbeidet med disse stedse mere hans Sind og blev 
ham alt kjærere.. Hans Hukommelse evnede snart at modtage 
enhver EFnkelthed og atter at lægge denne tilrette, naar han 
havde Brug derfor. Men som han føilede Monografi til Mono- 
grafi, alle bugnende af hans sjeldne Kundskabsfylde, arbeidede 
han ogsaa med at udvikle sin Stil og sin Fremstillingsevne. 

Daae havde altid havt en rent bedaarende Evne til at træffe 
Pointet og baade 1 Tale og Skrift komme med det rammende 
Ord. Men efter 1867 kom dertil en voxende Styrke 1 at give 
den sammenhængende, elegant udtrykte Fremstilling. Hvad man 


55 


kunde kalde Gjennembrudet i denne Side af Daaes Udvikling 
kom 1 Begyndelsen af 1868 med en Artikelrække, som han 
skrev 1 ,,Morgenbladet* om Maalbevægelsen. Med dette Indlæg, 
der vakte stor Opsigt og satte adskillige Dønninger, havde Daae 
helt fundet sin Form, den han beholdt til sine sidste Levedage. 

Den Anerkjendelse hos Meningsfæller, han dermed havde 
vundet, tjente ham imidlertid ikke udelukkende til det gode. 
Thi der blev i de følgende Aar trukket altfor store Vexler paa 
hans lovpriste journalistiske Talenter. Der sattes ham altfor 
mange Opgaver, som skulde løses i kort Tid. Derved droges 
han atter bort fra meget videnskabeligt Arbeide og hindredes fra 
at samle sig. Heller ikke var dette Arbeide saaledes honereret, 
at hans økonomiske Stilling blev væsentlig lettet. Dermed fulgte 
ogsaa hans Inddragning 1 Politiken med alt, hvad dertil hørte, 
og dette krævede for hans som for andres Vedkommende meget 
Tidsspilde. Men Sagen har dog ogsaa havt en anden Side. For en 
Historiker er det ikke ligegyldigt at have fulgt personlig med 
1 en Periode af Kamp og Strid og at have staaet i Midtpunktet 
af den politiske Brænding, 1 hvilken Historien skabes. Der 
vindes Menneskekundskab, og den er for en Historieforsker 
uundværlig. Daae var lydhør og lærenem. Det er nok saa, at 
han 1 selve det store Skibbrud stod som den Mand, der ikke 
vilde klavre sig tillands ved det reddende Slingrebræt, gjennem 
Anvendelse af en sleip Parole. Men han havde vundet et 
sikrere og fastere Blik paa politisk Historie. Han forstod sin 
Tid, og han forstod sig selv. 

I Besiddelse af en Helbred og en Livskraft, som søgte sin 
Lige, havde Daae forlængst overskredet Grænsen for Støvets 
Aar. Han nærmede sig allerede de 75 Aar, da han grebes af 
den Sygdom, som lagde ham paa det lange Smertensleie. Hans 
Aand fordunkledes. Men der var Tider, i hvilke han gjenvandt 
sin gamle Klarhed, og da kunde han tale om al den Kundskab, 
som vilde gaa 1 Graven med ham, og beklage dette. Det var en 
Viden, som ikke alene var begrænset til Bøger. Nei, ogsaa en 
frisk levende Tradition hørte med tl hans Fie. Ikke mindst 
sad han inde med Forudsætningerne for at forstaa og skildre 


56 


Fædrelandets videnskabelige Liv 1 Tiden fra 1814. Universitetet 
havde overdraget ham det ærefulde Hverv at skrive dets Historie. 
Desværre svigtede hans legemlige Kræfter netop, som dette 
skulde udføres. 

Saa er Ludvig Daae vandret heden. Vi ser ikke længer 
hans originale, kraftfulde Skikkelse mellem os. Men han vil 
leve i Mindet. Hans talrige Disciple vil paaskjønne, hvad han 
gav dem 1 sine Forelæsninger, og være erkjendtlige for den 
alsidige Tydning af svundne Tiders Gaader, som han skjænkede 
dem. Og ligesaa vil han leve i sine talrige Skrifter. Enhver, 
som læser disse med Forstand, vil være paa det Rene med, at 
han ikke var den almindelige Landeveistraver, som saa Historiens 
Opgave 1 at levere Fødselsaar og Dødsaar. Udaf dem sætter 
der sig sammen et Billede, der viser hans aandfulde historiske 
Opfatning. Men helt at gribe, hvad Ludvig Daae var, det vil 
falde vanskeligt for dem, som ikke saa ham levende 1 sin virk- 
somme Kraft. Thi hans Personlighed, som den tegnede sig med 
varm Tiltrækning for Venner og eggende for Modstandere, hørte 
med 1 hans Forfatterskab. 

Hans Smertensleie blev langt. Men i Kampen mod Døden 
blev der over ham lagt det skjønneste Skjær. Det var den 
gamle Kjæmpe, der higede mod Forsoningen. Han søgte tilbage 
mod Venner fra unge Dage, fra hvem han var kommen bort, 
men til hvis Hjerte han atter søgte hen. Han fandt, hvad han 
søgte, og han kunde gaa bort i Ro og i Fred. Der var endnu 
meget, overmaade meget, som kunde siges. Men Tiden vilde 
ikke her strække til. Kun Et — og jeg er vis paa, at det 
stemmer med den kjære Afdødes Ønske, at dette nævnes: 

Han gik bort i Tro. Den var for ham Livets største Magt, 
ligesom den rækker udover Lavet. 

Forsamlingen hædrede den Afdødes Minde ved at reise sig. 

4 Præses oplæste dernæst Selskabeis Aarsberetning 
for 1909: 

Videnskabs-Selskabet har i det forløbne Aar afholdt sine 
sædvanlige 18 Møder: 6 i den mathematisk-naturvidenskabelige 
Klasse, 6 i den historisk-filosofiske Klasse og 6 Fællesmøder. 


SI 


I disse Møder er der afholdt 32 Foredrag, hvortil kommer 
kortere Meddelelser. Af Foredragene falder 11 paa den mathe- 
matisk-naturvidenskabelige, 10 paa den historisk-filosofiske Klasse 
og 11 paa Fællesmøderne. Af Ikke-Medlemmer er der holdt 4 
Foredrag. 

Møderne har ogsaa 1 1909 været besøgt af et ikke ringe 
Antal Tilhørere udenfor Kredsen af Selskabets Medlemmer. 

I Selskabets Møder er der i Aarets Løb fremlagt til Tryk- 
ning 26 større og mindre Arbeider, hvoraf 17 nu er udgivne. 

Selskabet har for Aaret 1909 udgivet følgende Publikationer: 

I. Forhandlinger for 1909, der indeholder 11 Afhand- 
linger tilligemed OQversigt over Møderne, tilsammen 241 Sider 
med 922 Textfigurer og 1 Kart. 

Il. Skrifter I, den mathematisk-naturvidenskabelige Klasses, 
9 Afhandlinger, tilsammen 515 Sider med 4 Tabeller, 12 
Plancher og 464 Textfigurer. 

Il. Skrifter II, den historisk-filosofiske Klasses, 7 Afhand- 
linger, tilsammen 946 Sider med 2 Plancher og 475 Text- 
figurer. 

I det hele er der altsaa for 1909 udgivet 27 større og mindre 
Afhandlinger, tilsammen 1702 Sider med 4 Tabeller, 14 Plancher, 
1 Kart og 961 Tekstfigurer. Af disse er 14 skrevet paa frem- 
mede Sprog, og 1 er ledsaget af et tysk Resumé; 12 Afhand- 
linger er forfattede af Ikke-Medlemmer. 

Der er for 1909 trykt 288 Sider, i Tabel mere, 10 Plancher 
og Karter mindre end for Aaret 1908. 

En Del af de i Aaret 1909 til Trykning indleverede Afhand- 
linger vil først kunne udgives 1 Selskabets Publikationer for Aaret 
1910. 

Trykningen af Publikationerne for Aaret 1909 er tilende- 
bragt 1 den sidste Halvdel af April dette Aar. 

I det forløbne Aar er Statstilskuddet øget til Kr. 8 000,00, 
ligesom Nansenfondet har tilstaaet Selskabet et ordinært Bidrag 
af Kr. 15 000,00. 

For disse store Tilskud frembæres herved Selskabets ærbø- 
dige Tak. 


30 


Selskabet har 1 1909 havt 174 indenlandske Medlemmer, 96 
1 den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse og 78 1 den histo- 
risk-filosofiske Klasse, og 159 udenlandske, hvoraf 105 1 den 
mathematisk-naturvidenskabelige Klasse og 54 1 den historisk- 
filosofiske Klasse. Af disse mmdvalgtes 1 Fællesmødet den 26de 
Marts 2 indenlandske og 12 udenlandske Medlemmer. 

I det forløbne Aar har Selskabet havt at beklage Tabet af 
6 indenlandske Medlemmer, nemlig Samlingsbestyrer M. Foslie, 
Sanitetskaptein, fhv. Overlæge GC. F. Larsen, Professor i Medi- 
ein Dr. med. Julius Nicolaysen, Dr. med. B. GC. Vedeler, 
Professor Dr. jur. T. H. Aschehoug og Rektor C. J. Feil- 
berg; desuden er 5 udenlandske Medlemmer afgaaet ved Døden. 
Selskabet talte ved Aarets Udgang ialt 322 Medlemmer, 168 
indenlandske og 154 udenlandske. 

Videnskabs-Selskabets Bibliothek har i Aaret 1909 uddelt 
sine Forhandlinger og Skrifter til 56 indenlandske Institutioner 
og Personer (foruden til Medlemmerne) og til 269 indenlandske 
Institutioner (Bibliotheker, lærde Selskaber og Museer). 

Det har til Gjengjæld modtaget 1 Bytte eller som Gave fra 
15 indenlandske og 1386 udenlandske Institutioner 867 Bind og 
Hefter. 

Fra 19 private Givere er modtaget 37 Bind og Hefter. 

Ved Leipzigs Universitets 500-aarsfest var Selskabet re- 
præsenteret ved Professor Olaf Broch. Ved Komitémødet for 
Akademiernes internationale Association, der afholdtes i Rom 1 
Juni 1909, repræsenteredes Selskabet af Generalsekretæren, der 
ligeledes repræsenterede Selskabet ved den internationale Lepra- 
Konferance, der afholdtes i Bergen 1 August samme Aar. 

Professor H. Mohn overrakte 25de Juni Universitetet 1 Cam- 
bridge i Anledning af Darwins Mindefest Selskabets Adresse. 

I Forbindelse med Aarsberetningen har jeg den Glæde her 
paa Aarsmødet at nævne den store Begivenhed i vort Selskabs 
Historie, der vil være Dem alle bekjendt, nemlig at Selskabet er 
blevet Eier af afdøde Statsraad Astrups Hus, Drammensveien 78. 

Det er Frøknerne Ebba og Elisabeth Astrup, som vi 1 første 
Række har at takke, fordi de ved sit høihjertede Tilbud af den 


59 
store Gave af 100000 Kroner gjorde det muligt for os at bringe 
til Virkelighed Tanken og Ønsket om for Videnskabs-Selskabet 
at faa eget Hus. 

Og gjennem en Indsamlingskomité, der bestod af D'Hrr. 
Direktør Frederik Hjort, Generalkonsul H. Olsen, Redaktør Schib- 
sted, Overlæge Schweigaard, og af Selskabets egne Medlemmer 
Rigsarkivar Hertzberg, Konsul Axel Heiberg og Professorerne 
Aall, Brøgger, Broch, Morgenstierne og Johannessen, er det lyk- 
kedes at faa samlet Bidrag fra en Række offervillige Mænd og 
Kvinder, til et saa betydelig samlet Beløb, at vi nu har kunnet 
erhverve Huset gjældfrit og desuden har Midler til den fornødne 
Oppudsning og til Anskaffelse af et passende Inventar og Udstyr. 

Paa Videnskabs-Selskabets Vegne har jeg den Ære at rette 
en ærbødig og varm Tak først og fremst til Frøknerne Astrup, 
dernæst til de andre Bidragsydere, 1 første Række Deres Maje- 
stæter Kongen og Dronningen, og endelig til Indsamlingskom:- 
téen for dens virksomme og trofaste Arbeide. 

Det er vort Haab, at det Hjem, som Videnskabs-Selskabet 
nu har faaet 1 det store, smukke Hus, maa blive en værdig Ramme 
om et stadig fortsat virksomt og fyldigt videnskabeligt Liv i 
vort kjære Fædreland. 

Inden Bestyrelsen er nedsat en Komité, bestaaende af Pr æ- 
ses, Vicepræses, Professor Broch og Generalsekretæren, 
som har faaet det Hverv at udarbeide en Plan for Husets og 
dets forskjellige Rums Anvendelse. Naar Planen er færdig, vil 
den blive Selskabet forelagt til Diskussion og Afgjørelse. 


5. Formanden 1 Nansenfondets Styre, Professor W. GC. 
Brøgger oplæste følgende 


Beretning om Nansenfondets Virksomhed i 


Budgetaaret 1ste April 1909—31 te Marts 1910. 


Fondets Renteafkastning har 1 Aaret udgjort Kr. 
46902,06. Dets Kapitalformue har i samme Tidsrum 
steget fra Kr. 1047 333,72 den 51; 1909 til Kr. 1052 678,86 den 
31, 1910. Fondets Vækst i denne Tid udgjør saaledes Kr. 
5345,16. Denne Tilvæxt er fremkommen ved 


40 


Afsætning af !/;9 af Renteafkastningen. . . . . Kr. 4690,20 

Gave fra Sanitetskaptein C. F. Larsens Arvinger 
(efter Afdødes herom udtalte Ønske) . . . . » 200,00 
Salg af Beretningen om den 1ste Framexpedition . ,» 454,96 
Kr. 5 345,16 


Fondets Kapitalformue den dite Marts 1910 fordeler sig 
saaledes: 2 


Hovediondet SEN Kr 08180525 
Det amerikanske Fond . . . » 6 171,90 
Det østerdalske Fond. . . . y 5 936,68 
Ole Evenstads Legat . . . . » 10 253,88 
Det trondhjemske Fond . . > » 11 581,62 


Kr. 1052 678,86 


Til videnskabelige Formaal er 1 Aaret bevilget: 


Fridtjof Nansens Belønning uddeltes til 
Docent Dr. Sten Konow for fremragende Arbeider over indiske 

Sprog og til Konservator M. Foslie for fremragende bota- 

niske Arbeider, særlig over Lithothamnierne med 

1500 Kroner til hver JG STRRES00000 
Til Kristiania Videnskabs-Selskab som or- 

dinær Bevilling paa sædvanlige Betingelser. . , 15000,00 
Professor Dr. Fridtjof Nansen til Instrumenter 

og Udstyr for en oceanografisk Expedition . , 5000,00 
Kaptein Roald Amundsen stilledes i Udsigt en 

samlet Bevilling af ialt 20000 Kroner til oce- 

anografiske Undersøgelser 1 Atlanterhavet samt 

til Undersøgelse af de høiere Luftlag 1 de ark- 


tiske Egne, hvoraf bevilgedes for Aaret . . »,» 3000,00 
Restbeløbet tænktes fordelt paa de følgende 
4 Aar. 


Professor Carl Størmer til fortsatte Undersøgelser 
over Katodepartiklers Baner i Verdensrummet , 600,00 
(Hertil tidligere bevilget 3000, ialt saaledes 
3600 Kroner). 


41 


Til Bestridelse af Udgifter i Anledning af Mathe- 
matikerkongressen 1 Stockholm (ved Pro- 
fessor Størmer). MR. 

Prosektor O. Berner Restbevilling il Ude 
af Cystenyrer (tidligere bevilget 200, ialt 300 
Kroner) på Mg Kaller å 

Amanuensis Andreas Tanberg tl Ude 
over ,,Glandula dd 

Dr. philos. Signe Schmidt-Nielsen til de 
søgelser over mekaniske Faktorers Indflydelse 
paa Enzymer MA GE 

Dr. Valentin First il Se, over Enzymers 
Betydning for Ernæringen. å 

Dr. med. Theodor Frølich til Studier over 
ernæringsfysiologiske Spørgsmaal vedrørende 
Barnealderen Se ae SPÅ, 

Dr. philos. Hans Kiær til Se Balke) 
gelser over Kristianiafjordens Dyreliv. 

Amanuensis Sem Sæland til Undersøgelser over 
fosforescerende Legemer 

Amanuensis P. A. Øyen til Forces Jar pe 
maalinger tert 

gy Norsk geologisk me Ke il Bet dl af 


s Norsk geologisk Tidsskrift . . Kr. 400,00 
— Renterne af ,Det amerikanske 
Bonde EVNE SN 245,55 


Komiteen for Anlæg af en Forsøgsstation 
paa Videnskabs-Selskabets Eiendom ,Tømte* 

Bergens Skogselskab til dens Forsøgsstation 
Renterne af ,Ole Evenstads Legat* med 

Professor Lieblein til Udgivelse af hans Værk: 
sRecherches sur Vhistoire et la civilisation de 
Vancienne Egypte* 

Docent Dr. Konrad Nielsen il fortsatte beder 
søgelser over Kautokeino-Dialektens Fonetik . 


” 


400,00 


100,00 


300,00 


400,00 


150,00 


150,00 


400,00 


300,00 


200,00 


645,55 
300,00 


450,00 


500,00 


400,00 


49 


Docent H. Celander og Lektor Dr. Goodwin, 

Upsala, som Bidrag til Udgivelse af deres Ar- 

beide: ,Ordförrådet 1 de ålsta fornnorska 

handskrifterna* (Halvdelen af Bevilling paa 

1400 Kroer OE 
Professor G. Gustafson til Tegning og Fotogra- 

fering m. v. af norske Helleristninger. 
Redaktionen af ,Norsk theologisk Tidsskr if 

til fortsat Udgivelse af samme . . . -» 500,00 
Universitetsbibliothekar Hj. Pettersen som 18 

drag til Trykning af 3die Bind af hans Værk: 


» 900,00 


» Bibliotheca Norvegica* » 1000,00 
Dr. philos. Andr. M. Hansen til fett Studier 

over germanske Dyre- og Plantenavne (tidligere 

til samme Undersøgelsesrække bevilget 5000, 

1alt saaledes 3500 Kroner) ee gå 500,00 
Lærer Otto Grenness som Bidrag til Avsatt. 

af Billedstof til hans Afhandling ,Sundheds- 

statistik for norske Folkeskoler for 1900* . KR 600,00 

Hertil kommer: 

Dr. I. Hagens Livrente. » 3000,00 


Faste Lønninger (Kvæstor, Sekretær og Bud . , 1388,04 
Tilfældige Udgifter . å 57,35 


Styrelsen har i det forløbne Aar bestaaet af: 

Som selvskrevne Medlemmer: Professor Dr. Fridtjof Nan- 
sen, Videnskabs-Selskabets Generalsekretær, Professor Dr. Axel 
Johannessen og Kirkedepartementets Ghefer, Stadsraaderne 
K. Seip, K. J. Hougen og J. K. Qvigstad. 

Valgte af Videnskabs-Selskabet: Professor Dr. W. GC. Brøg- 
ger (Formand), Rigsarkivar Ebbe Hertzberg og Professor Dr. 
Johan Storm. Suppleant: Professor Dr. G. 0. Sars. 

Valgte af Universitetets Professorer: Professorerne Dr. S. B. 
Laache og Dr. B. Morgenstierne, med Suppleanter Profes- 
sorerne R. Collett og Fr. Stang. 


45 


Valgte af Storthinget: Stempletpapirforvalter C. Berner og 
fhv. Konsul Axel Heiberg. Suppleant Statsraad S. Å. B. 
Arctander. 

For Styrelsen: 
W. GC. Brøgger. 


6. Størmer holdt et Foredrag: Løsning af Problemet 
Nordlys-Fotografering. 

Foredragsholderen omtalte først Viet eieden af at have 
objektive paalidelige Billeder af Nordlys, for med Sikkerhed at 
afgjøre, hvilken Theori er den vigtige. De mundtlige Beskrivel- 
ser og mere eller mindre vellykkede Tegninger, man har af 
Nordlys, er alle mangelfulde og upaalidelige. Det eneste sikre er 
Fotografier. 

Imidlertid viste de tidligere Forsøg med Nordlysfotografering 
for det meste negative Resultater; Fxpositionstiden var i Regelen 
flere Minutter, i hvilket Tidsrum Nordlyset bevægede sig, saa 
at Fotografiet blev værdiløst. Den eneste Undtagelse er et Foto- 
grafi, som den tyske Forsker Brendel tog i Bossekop Iste 
Februar 1892 med en Fxpositionstid af 7 Sekunder. 

Foredragsholderen gav en OQversigt over de systematiske 
Forsøg, han 1 det sidste Aar havde gjort for at finde et foto- 
grafisk Objektiv og fotografiske Plader, der egnede sig for Nord- 
lysfotografering. Det lykkedes efter disse Forsøg at faa foto- 
graferet Nordlys 1 Kristiania i Oktober forrige Aar med en Ex- 
positionstid af kun 2 Sekunder. 

Foredragsholderen gik dernæst over til at omtale sin Ex- 
pedition til Bossekop i Februar og Marts dette Aar. Som Assi- 
stent medfulgte Hr. Meteorolog B. J. Birkeland, som skal med- 
følge Amundsens Polarexpedition. 

I det hele havde Expeditionen 17 Observationsaftener med 
Nordlys, og der blev taget henimod 800 Billeder, hvoraf over 
Fjerdeparten gode. 

I en Række pragtfulde Lysbilleder gav dernæst Foredragshol- 
ren Forsamlingen Indtryk af Nordlysets forskjellige karakteri- 
stiske Former og Udviklingsstadier. 


44 


Af særlig videnskabelig Betydning var de samtidige Foto- 
grafier fra to Stationer, Alten Kirke og Alten Skole, 4310 Meter 
fra hinanden. Ved Hjælp af en af Forsvarsdepartementet ud- 
laant Telefonkabel kunde Exponeringen foregaa nøiagtig sam- 
tidig, og Nordlyset viste sig da paa Fotografierne forskjøvet i 
Forhold til de paa Pladerne fotograferede Stjernebilleder. Af den 
observerede Tid og Forskyvelsen kunde da Nordlysets Høide, 
Stilling og Form 1 Rummet meget nøiagtig beregnes. Foredrags- 
holderen viste endel af de ca. 80 Dobbeltfotografier, som Expedi- 
tionen medbragte. Blandt andet fik man se et Nordlysdraperi 
med Syvstjernen som Baggrund. Beregning viste, at det laa i 
ca. 55 Km.s Høide over et Punkt langt ude i Lophavet, i 200 Km.s 
Afstand. 

Foredragsholderen fremholdt Vigtigheden af, at fremtidige 
Nordlys-Expeditioner anvendte den fotografiske Methode, der var den 
eneste objektive og paalidelige. Samtidig udtaltes Ønskeligheden 
al, at Norge, der i Finmarken besidder et af de fortrinligste og 
lettest tilgjængelige Steder i Verden for Nordlysforskning, snart 
maatte faa en permanent Station deroppe, saa at Observationerne 
kunde drives Aaret rundt. 

Foredraget illustreredes ved talrige Lysbilleder. 

Mohn knyttede til Foredraget en Del Bemærkninger og 
udtalte sin Glæde over de smukke Undersøgelser, for hvilke Fore- 
dragsholderen havde redegjort. 

7. Præses hævede det aabne Møde, idet han takkede 
H. M. Kongen, de Indbudne samt de øvrige Tilhørere for deres 
Fremmøde. 

S. Generalsekretæren fremlagde Regnskaberne for 
1909 med Oplysning om, at de var gjennemsete og fundne i Orden 
af Revisorerne, hvorefter Selskabet meddelte Regnskabsføreren 
Decharge. 

9. Generalsekretæren fremlagde Selskabets Publika- 
tioner for 1909, 1 8 Bind. 

10. Præses bekjendtgjorde, at Bestyrelsen havde besluttet, 
at den Opgave, der i 1908 blev udsat for Apotheker Øwres 


45 


Guldmedaille for 1908—1910, atter skulde opstilles for 
1910—1912. Opgaven lyder: 

Der forlanges en kemisk Undersøgelse af den her i Landet 
vildtvoxende Valeriana officinalis. Afhandlingen maa være led- 
saget af Præparater. 

11. Nausen stillede en Forespørgsel om, hvorfor der ikke 
var givet Selskabet Anledning til at udtale sig i Spørgsmaalet 
om Indkjøb af afdøde Statsraad Astrups Hus til Selskabet. Op- 
lysninger herom afgaves af Mohn, Brøgger og Hertzberg, 
ligesom ogsaa Hægstad og Taranger fremkom med Ud- 
talelser i Anledning af Kjøbet. 


Historisk-filosofisk Klasse. 20de Mai. 
(Formand: Broch. For Sekretæren: Koht). 


1. Konow holdt et Foredrag om Mitani-Folkets Guder og 
Iranernes første Optræden i Historien. Han paaviste, at de 
indogermanske Fyrster i Palæstina, Syrien og Mesopotamien, som 
forekommer i Kileskrift-Dokumenter fra omkr. det 15de Aarh. 
f. Kr., var iranske og ikke ariske. De Guder, som vi hører 
disse Fyrster havde bragt med sig til Mitanierne i Mesopotamien, 
har Navne, som ser ud som indiske eller ariske. Ved Sammen- 
ligning med Fyrstenavnene og Forhold i moderne Dialekter paa- 
viste han imidlertid, at de var iranske, men tagne fra en Dia- 
lekt, som afveg fra Rigssproget. Gudenavnene viste, at disse 
Folk havde en Religion, som stemte med Indernes. Det frem- 
hævedes, hvorledes denne ogsaa forudsættes af Zarathustra, som 
stærkt polemiserer mod de ugudelige Dæmondyrkere. Disse maa 
have været lraner, saadanne som vi ser dem i Mitani. Mithra- 
Dyrkelsen viste ogsaa, at dette iranske ,Hedenskab* holdt sig 
nedover Tiderne, ogsaa efter Zarathustras Reformation. Endelig 
gjordes opmærksom paa, hvorledes Tilstedeværelsen af iranske 
Fyrster midt i den semitiske Verden gjør det såndsynligt, at 
indogermanske Folk har havt en Haand med i Grundlæggelsen 
af den gamle forasiatiske Civilisation. 


46 


Foredraget fremkaldte Bemærkninger af Knudtzon med 
Svar af Foredragsholderen. 


2. Til Trykning fremlagdes: 

Halvdan Koht. Genesis of American independence. — 
Trykt i Selskabets Forhandlinger for 1910 som No. 3. 

E. Løseth. Notes de syntaxe frangaise. — Trykt 1 den 
hist.-filos. Klasses Skrifter for 1910 som No. 4. 


Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 27de Mai. 
(Formand: Vogt. Sekretær: Steen). 


1. Mohn holdt et Foredrag om Nedbørens Hyppighed i 
Norge. Antallet af Dage 1 Aaret med maalelig Nedbør er om- 
kring 100 paa Østlandet og 1 det indre af Tromsø og Finmarkens 
Amter, 150 til 200 i Land, Hedemarken, Søndre Østerdalen og 1 
et Belte med en Midtaxe fra Søndre Telemarken over Sæters- 
dalen og videre indenfor Vestkysten helt op til Nordkap, over 
200 i de ydre Fjordegne 1 Bergens Stift. Det mindste Antal 
Nedbørdage falder 1 den første Halvdel af Aaret, især om Vaaren, 
5 1 en Maaned i Nordre Østerdalen til 13 i Søndfjord. Det 
største Antal Nedbørdage i en Maaned falder i August paa Øst- 
landet og senere paa Høsten jo længere ude mod Kysten. Det 
dreier sig om 14—15 Dage. Den gjennemsnitlige Varighed af 
Nedbør i en Nedbørdag er længst i Bergens Stift, 11 Timer, 
mindre paa Østlandet, 7 Timer, kortest om Sommeren, længst 
Høst og Vinter. Nedbørhøiden i en Nedbørdag er mindre inde 
1 Landet end paa Kysten, størst i den ydre Del af Bergens Stilt. 
Den dreier sig om 3 til 18 mm. Nedbørdagenes Vexel i 38 Aar 
fra 1876—1908 har megen Lighed med Solflekkernes. OQverens- 
stemmelsen kommer ikke saa godt frem for et enkelt Steds 
Vedkommende, men er meget klar, naar 23 Stationer, fordelte 
over hele Norge, tages med i Middeltal. Faa Solflekker og færre 
Nedbørdage, mange Solflekker og mange Nedbørdage. Til Sol- 
flekkemaximum svarer to Maxima af Nedbørhyppighed, adskilte 


47 


ved et svagt Minimum. Nedbørhyppigheden 1 Norge gaar 1 
Skridt med Nedbørmængden. 

Foredraget blev illustreret med Karter og Kurver. 

2. Til Trykning fremlagdes: 

Francis Harbitz og N. Backer Grøndahl. Aktinomy- 
kosen (straalesopsygdommen) 1 Norge. Studier over dens fore- 
komst, patologiske anatomi og bakteriologi. (Fremlagt af Har- 
bitz). Trykt i den math.-naturvid. Klasses Skrifter for 1910 
som No. 7. 

Sofus Widerøe. Die Massenverhåltnisse des Herzens unter 
pathologisehen Zustånden. Pathologisch-anatomische Unter- 
suchungen. (Fremlagt af Laache). Trykt i den math.-naturvid. 
Klasses Skrifter for 1910 som No. 9. 


Historisk-filosofisk Klasse. 16de September. 
(Formand: Broch. Sekretær: K. Nielsen). 


1. Falk holdt et Foredrag: Bidrag til den oldnorske 
Husbygnings Historie. I Tilknytning til sine tidligere Foredrag 
over gammelnordisk Bygningsmaade behandlede han Oprindelsen 
til den saakaldte ,Loftskemme* samt ,Ildhuset*. Forbilledet for 
den første fandt han i den gammeltydske ,Söller*; i Ildhuset 
saa han Fortsættelsen af den gamle ,Sal*. 

2. A. Bugge holdt et Foredrag: Engelske Arkivstudier, 
hvori han gav Oplysninger om et nyt, netop færdigtrykt Halv- 
bind (XIX, 1) af ,, Diplomatarium Norvegicum*. Dette indeholder 
Aktstykker vedrørende Norges Forbindelse med de Britiske Øer 
og giver en Række nye Oplysninger baade til vor politiske 
Historie og til Handelens og Sjøfartens Historie. De viser, 
hvordan de norske Konger stadig underholdt Forbindelse med 
de engelske, sendte Gaver osv. Norges selvstændige Handel og 
Skibsfart naaede, synes det, sin høieste Blomstring under Haakon 
Haakonssøn ved Midten af 13de Aarh. Omkring 1300 seilede 
fremdeles mange norske Skibe til England, og der var i norske 
Byer et blomstrende Handelsliv. Men Hanseaterne var allerede 
begyndt at konkurrere med Nordmændene, og en stor Del ai 


48 


vor Udførsel af Tørfisk til England blev besørget af Tydskere, 
som for Tørfiskhandelens Skyld havde oprettet et Kontor i 
Boston. 


Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 23de September. 
(Formand: Vogt. Sekretær: Steen). 


1. Vogt fremlagde 1ste Bind af et Værk ,,Die Lagerståtten 
der nutzbaren Mineralien und Gesteine*, udgivet af Prof. F. Bey- 
schlag, Prof. P. Krusch og ham selv. Han knyttede hertil en Del 
Bemærkninger og gjennemgik særlig den genetiske Kiassifikation, 
som var fulgt. 

2. Faye loreviste nogle Ben fra Udgravninger i Trond- 
hjem, dels fra Domkirkens Grund og dels fra Kjælderen i en 
Gaard i Søndre Gade, 1 afvigte Vinter. Han knyttede hertil 
nogle korte anthropologiske Bemærkninger og fremhævede særlig 
de udmærket vedligeholdte Tænder 1 flere Underkjæver. 


Fællesmøde. 7de Oktober. 


(Præses: Mohn. For Generalsekretæren: Steen). 


H. M. Kongen med Følge overvar Mødets Forhandlinger. 

1. Harbitz holdt en Mindetale