SeNuy N Me Å LA hp
Aer em teser gar,
EPFETELLI NA py JLHTT gu %
å Le! ol ven >” dl NS LJ 2
v w PV i | Å & V k "
JR | Uyyler V Mu tt yy, ØL
Å Teen Tv h IA Ur KN Jon vå NJÆENR
Å Å AA NA Vag mw v v > . Er 2
er SAT mA ANSA a i Vi V yr Øy TT
uer
; Pr OT NYy» gv
Å AE Å Å 4 ÅÅ h v eek 1 | »
Pa ed ee dd LA HELLE re
TM Ty Ny NT dd UV yy Å Ad, KE ve ae) PETE va
PN FREE EN, tyr tan MVH FL HALTE TL
pp TR bk JG I > Umm” 4 mr 0 gen av" LER da tg (TM i Vy Y Ard AV v, ve
Ada Mid. LETT TVILE HAT ERTER AT 4 AAd hå å le " Tr» k G yy 40, - bedt
7 or vm. Og ha Å ØuutV AT tr øv.
iw
ee ran AA Ed vLyVI yer” | g
vu å å Adide ene MOM
Nuutyey *y
g 3 vUS een Å » ;
øp syre ka
vr» BT bb dd TA PT DEE eg TNA p Po
; eng de AVNITN uret arne HE Mrntesedrveunfing, U Ny et ten
=nwi SUL ;
Arn EE ev NGT av Te
- = arr ø = Å oe = - Fosd se å AN:
ee PEN Gi KG aar” bk || pten
varen, ls PES L Ny rv GE 3 | vyffr wp mb Øv
Lev 25
Å Øv avvenn”? Aa I vERKseEe ST å TT 7 vYy % * My Å Å
Je" 29 HF TET IT nyt p Jed vant | LG | | fe gg
Eden Me = Nad
EINE ne” STG I WØrS FL Nyuditdt
mn men MANN" FE av FEN | 1G me
renn venn? rd TATE ar! ai y
å ET hd NLA NWA 7 )
DEIGTT p Pa! Van | g 4 | :
v NN vor! AL ET
> *"Yuurgus un
ea 1 Lg Mennene I : LIL
on ; LEE aadilek Ms - En | Å kb me
Je
E - | Å ped I 2 b
Dr | NS TT
AT ee ge Ny Å : ANE JD N + v W i Dr IKT & E = AAN nr, g $ 205 | me FÅ
Pbuseee Ssg av Na AL N | il Då Li VNrøs Sv As pp HF mø FI å
Bu MNA ma NAA TO an nPA nr at HRL I
Hj ar A NÅ de 2 Gå ? v vu Å Eg vo L
HET Mena vir ov i BJ He
ae eg
er
Af" ØRN
Ak ar
sr VEN HL] 39 ANA op 0 ANE
Vprem N Ma di NN NR u Miya FG dr PU Mabel PP,
av teg ;
%
NN NAA Å | AL Pre w aa. sp DANA: OP TVG Ay då
Pale
NN | '4 vi N AKA AA Å 2 ad EN sg NE TER ev
2» Å Te SAA NING
are LE dag syl PSV på PT bb NN lb LT beds
å =P Ne , - pr. Å " 5 være E å KG V - AE "AN ØSre"mar Få TE] hyra PET
PR 5? ea d halt 1 ør. vu
aan) NN. Le FLL NN Ty AR JER
Vvtr AA viten ne e' TETT r* ANN AN MN å Pin VFØRA
ee Å Å Å w Easy NNK Vy Å på h Å v «4 KL
ø man ø Nun ” s er Nr nd & rn Å SG ” v *G Ar Gaal "DUE Kane hyret VW GN ver A Na Sar dl SE
å a - KN ET ped Lt OE SERT
vir" 2nasvast Br sa | pinne grANN ed
V » å 4 å Rig: Å 9 V ; 4
veger Mugg > ae AM nøyer
MA LIME ey SE mener Y ver Eb leblae AUNAN pr
' OE AØy LE ? ' VBA 1 ag et ae Å V JETY «Øy»
bold PPT) ; v. Øl ' bed Nr set [
V '%
Å øl ; ; : | 1 Nav, & eyge- Å
Wen et!) SN | Øve | bade eo APT Ive sykt PN De
r * : ! t | av? AN BANA P |- 1 | >e ,
vr vm Å ae en TET GS
"bd. ør vi ar |
| AA LAM GE
ket maa ret VE
bu Å ; byr ;
ANNE ert, red : 8 Tale JE ges AA ode SL Ge bare an 7å jf ME ab
w vØ å % V ve så 'Y pA K= MD TRANS jerv ENN de
w RING MA vi ords TL d ek 11) vn ANG MAA) "ny at
FLL ka HE) ee 501 "de å AA
v Rå *y ar v. på 49 PT Ny, BET LIT Vag. Ei vr gv *
FU vu fk. | tå + FE AY Da vil, PT he VEE 4 Ove, | Å Ad 'V
KS HEER TT LE PA
AN DU NM VU Ay nå
maa ] men] | I ; : Dr
da 4 ag OR | TAG i ST AGR TR hå FETE bb JE hd AST =
å | Fl pe
"tea If * | og AM MA mean
NNM SARS | tg V va ata PG
1
HEIE 1000 2 em
by KR NN, LG Ar V 0 | "Qy»* Ven - a ut
N . o å (2 Non
pr very” Ja NN - NY MND PET NR DD
NN ANN GY balle he TG Ny ae. ø ae
; R , I Ø% =*% Lå Pre :
pA | TT TN AN PITTTNTTT Man bt ep Å NAL ey. 8 bi rd I
Pi». Ne å SE E iv
Frø he TT Kg ER vr G Mae ; UN PN NNN Ao 1403 W ør va aq vØr HP
Mi NNN Lg PO
ar Nad
Do AER ev; dl AAR Sør»
vdr: Minnene ANS
v x
val
natsvasn”
4044 0044 Ag dd sk En
lidt 2
) N ES EE PS 2 h p
MA ee sd GP
-. ad PK AG kJ ART VE "ury. ØP aid
YAN AR ed ØL | Vee
nn ar
oG 2 | v 1496+- ov å PT a PT
NA NNma=>s- SP
> pi VW» > 4
Lg rø ag FI JAER Å - FI TI 9000
: 'av v | - VilIny st | Vy dd ; AE sø SØNN Ap pre 120 PM
EA KP JA N FR HE V rersb FÅR
LEE ua Me, LØ An han! Å
RE Mirar Jar 2 odd | ae BYE ov syn NR rent AU An PR JO ) el Ueureg en
w' sv NL A 3 EI R => 5 4. NA å ee AR Aa AKER) Iåferu nn. gå ster Ä % 84 va
Ur NN atte wedl! une essens (må NT s+st rett,
ø- i «6, ve q* AN "OP h h Å. 1 ' MØ er Å ET I AAK AN "Pray AL | I
AZ es bid v te, Gp AL ER ug AD tn an ”O44is) Ei
Fa yen FEE TMU Pilt x
tt ØN k på gå ; kg EN | å en pla Å > ad he på eden øra [3 fi ba P pr
819 ag w rad TE: HadN le 1 RÅ | AA Joe Må Å ag art d
g ; vei k ne | IV Ut på MIE 4 PH | Ne, ; Fe ap å ' TIP PG 19 j r viv ø TEN E 3 N
ET ea Me 'N ad | Rd | | AM TM THU
ed, E LG 4 Å ed VAL Pepret L v see syl
AM) LT lanse eee
dn e NÅ MIP d
dr : PT La
ml pre 0000 TT TAL
q gi » aa Vy G DÅ ÅÅ! |
dd,
ÅR | | es SS: HVA ET avse ND EE
bo akk MI m ve LAE på OTTO Aa Fo
fa
PR
Gå PE
ae
hr,
v
ve
p
PE Te
Pre ae
AV
AA
HÅ LT)
FORHANDLINGER
VIDEN SKABS- SELSKABET.
AAR 1909
Rå
|
I CHRISTIANIA. |
EP N
di - 44 ! Ul |
(de Pr eres JE
V å pi Pi
NE PÅ COLLECTION pr |
Ati IN mustt |
NS !0ng Er |
|
|
|
|
i i
CHRISTIANIA | |
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD |
Å. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI |
1910 |
|
FORHANDLINGER
I
VIDENSKABS-SELSKABET
I CHRISTIANIA
AAR 1909
GE —
262779
CHRISTIANIA
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD
A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI
1910
Indhold.
Foredrag og Afhandlinger.
Nr. 1. Magnus Olsen. Om sproget 1 de manske runeindskrilter
, 2 J.Lieblein. Pistis Sophia. Les conceptions égyptiennes
dans le Gnosticisme
NN
Side
==)
Kg ET MG ee tar ard
» 3. Oscar Alb. Johnsen. Et træk af den dansk-norske re-
gjerings handelspolitik under Kristian III og Fredrik UH .
, 4 GF. Larsen. Antropologiske Studier vedrørende den nor-
denfjeldske Befolkning. Med 5 Tabeller og 10 Kurvetegninger
I Se
phosphorescenz. (Mit? Fig. im Text)
» 8. P.A. Øyen. Skjælbanken ved Kaddeland
S. Eitrem. Hermes und die Toten. (Mit 1 Abbild. im Text)
P. A. Øyen. Portlandia-niveauet ved Skaadalen station
Sem Sæland. Elektrische Entladungen bei Thermo-
s 9. S. Eitrem. Griechische Reliefs und Inschriften im Kunst-
museum zu Kristiania. (Mit 9 Abbild. im Text).
, 10. M. Hægstad. Munkelivs eldste jordebok
, 11. R. Collett. Sicista subtilis in Norway.
Oversigt over Selskabets Møder i 1909 m. m..
(With å map) .
1—74
1—10
1— 5
1—15
1—22
=D)
1—10
1—85
OM SPROGET
DE MANSKE RUNEINDSK RIFTER.
AF
MAGNUS OLSEN.
(CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1909. No. 1).
CHRISTIANIA.
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD.
1909.
Fremlagt i den hist.-filosof. Klasses Møde 22de Januar 1909.
ke
ee p are
Til
professor dr. Ludv. F"” A. Wimmer,
som den 7de februar 1909 fylder 70 aar
og samtidig fuldfører sit store verk
y,De danske runemindesmærker*
i taknemmelighed og ærbødighed.
fen paa øen Man har oftere været gjenstand
for behandling, lige fra P. A. Munch? (slutningen af 1840-
aarene) til Sophus Bugge” (1900), Kermode og Brate. Ganske
nylig (1907) er to værdifulde arbeider over de manske runeind-
skrifter udkomne, Kermode's anden udgave af ,Manx Crosses* >
(hvoriblandt findes de 27 med runer beskrevne manske kors) og
Brate's behandling af ,Runinskrifterna på ön Man* i det
svenske arkæologiske tidsskrift ,Fornvånnen* 1907 s. 20—34,
T1—9.
Under et ophold paa Man 1 1905 har Brate i original kunnet
undersøge de fleste runeindskrifter paa denne ø, og han er der-
ved naaet til adskillige nye læsninger, som igjen har faaet be-
tydning for opfatningen af vedkommende indskrifters indhold.
Brate giver ogsaa flere gode bidrag til de iforveien sikkert læste
indskrifters tolkning, og den oversigt, som til slutning følger,
over de manske runekors og deres forhold til svensk og norsk
runeskrift, bringer ved siden af meget selvstændigt, som fortjener
studiefællers opmerksomhed, en uddybning af Sophus Bugge's
syn paa de manske og dermed beslegtede runeindskrifter som
vidnesbyrd om kulturveie i vikingetiden.
Det er ikke meningen her at gaa ind paa de mange uløste
spørgsmaal, som endnu knytter sig til de manske runeindsknifter.
1 Annaler for nordisk Oldkyndighed 1850 s. 2738—9287 (paa engelsk i
Mémoires de la Société Royale des Antiquaires du Nord 1845—49
s. 192—208); Chronica Regum Manniae et Insularum, Christiania 1860,
p. XX—XXIV (anden udg. i ,The Manx Society" XXII—XXIII, 1874).
? Aarbøger for nordisk Oldkyndighed 1899 (Kbh. 1900) s. 229—947.
3 Første udgave udkom i 1887 under titelen ,,.Catalogue of Manx Crosses*
(i det følgende citeret som ,Cat.*”). — For den ældre litteratur om de
manske runeindskrifter (hvoraf særlig maa merkes J. G. Cumming's
»Runic and other Monumental Remains of the Isle of Man* London
1857) kan henvises til Kermode, Manx Crosses s. 8 fl.
Vid.-Selsk. Forh. 1909. No. 1. 1
6 MAGNUS OLSEN. [No. 1.
Om disse indskrifter i almindelighed skal jeg kun gjøre en kort
bemerkning, førend jeg gaar over til det egentlige emne for
denne lille undersøgelse, de eiendommelige sprogforhold paa den
af baade irer og nordmænd beboede ø (afsnit I og II). I et
slutningsafsnit (III) vil jeg dernæst ogsaa fremsætte en forkla-
ring af et vanskeligt sted i en af de manske runeindskrifter.
Medens Wimmer, Runenschrift s. 290 og S. Bugge anf.
st. s. 246 har været tilbøielige til at henføre de manske rune-
indskrifter til den halvdel af 11te aarh., har Brate (s. 86 fi.)
hævdet, at størsteparten af disse indskrifter — d.v.s. de af
dem, som endnu ikke har runen Å i betydningen o — ikke er
yngre end midten af 1ite aarhundred. For Brates opfatning
kan anføres, at man i Uppland allerede omkr. 1040—50 synes
at være begyndt at bruge RÅ som tegn for 0". Omtrent fra
denne tid er den norske Oddernes-indskrift B, som med nogen-
lunde sikkerhed kan dateres, da den er indhuggen for (eller
af) ,Olav den helliges gudsøn* Fivind*. TI denne indskrift
anvendes ligeledes øss-runen (4) som tegn for 0. Noget ældre
end OQddernes-indskriften B er den ,historiske*" runesten fra
Galteland (Evje, Nedenes amt), som er reist over en mand,
der omkom paa Knut den stores Englandstog i 1029. Efter
Bugges læsning og tolkning? forekommer paa Galteland-stenen
runen 4 i følgende ord: i mandsnavnet bior, 1 det angelsaksiske
mandsnavn Godine (skrevet kob-), 1 soti sötti præt., samt 1 ikldt
(England) *.
I Brate s. 87; 0. von Friesen, Upplands runstenar (Sårtryck ur Upp-
land II) s. f.; jfr. Wimmer, De danske runemindesmærker I s. XLII,
III s. 189 f.
? Sproglige og historiske afhandlinger viede Sophus Bugges minde,
Kra. 1908, s. 8 fr.
3 Meddelt bl. a. hos A. Helland, ,Norges land og folk. Nedenes amt*
I s. 721. Videre litteraturhenvisninger findes i Afhandl. viede Bugges
minde s. 8 anm. 2.
2 Da Galteland-stenen, som vel er reist omkr. aar 1080, har d som tegn
for 0, kan jeg ikke give Brate ret, naar han (s. 95) 1 anledning af
1909.] OM SPROGET I DE MANSKE RUNEINDSKRIFTER. 7
I.
Under en gjennemgaaelse af de manske runeindskrifter blev
jeg opmerksom paa den paafaldende afvigelse, som der er mel-
lem indskrifterne nr. 11 (hos Brate, = Kermode Catalogue 21,
Manx Crosses nr. 92, Bride) og nr. 6 (= Gat. 9, MGr. 77,
Ballaugh). Begge disse, som indeholder den 1 de manske rune-
indskrifter sædvanlige formel ,N.N. reiste dette kors efter —*,
har efter navnet paa den mand, som har reist korset, en an-
givelse af, hvis søn denne er. Men medens det i nr. 6, som i
talrige andre nordiske indskrifter !, heder:
Sophus Bugge's og min bestemmelse af Senje n-indskriftens tid (Runerne
paa en Sølvring fra Senjen s. 18 f.) bemerker: ,Då uti fotum runan o
brukas som o-runa, kan icke inskriften hårröra från Olof Haraldssons
tid, utan troligen från 1000-talets midt*, I udgaven af Senjen-indskriften
var denne sat til ,første Halvdel af 11te Aarhundred". Galteland-ind-
skriften godtgjør endog, at den ,Mulighed ... neppe [kan] modbe-
vises”, at Senjen-indskriften er ældre end Olav Haraldssøns død 1030.
Jeg benytter leiligheden til at berøre læsningen af et andet ord i
Senjen-indskriften, hvorom ogsaa Brate (s. 94 f.) ytrer sig. Efter at
have omtalt, at ,i de svenska runinskrifter, om hvars uttryckssått
Senjen-inskriften påminner, följer ett adverb efter verbalformen*, fort-
sætter han: ,1 enlighet med dessa motstycken synes mig möjligt, att
ock Senjen furu trikia kan vara afsedt att vara foru(m) drængila.
Det sista i uti trikia utgöres af två skilda streck, och om det nedre
af dessa haft ett kanske redan från början mindre skarpt kånnestreck
till P 1, skulle ett sådant nu kunna vara så otydligt, att det icke upp-
mårksammats vid M. Olsens noggranna undersökning, helst då under-
sökarens tankar icke gingo i denna riktning*. Hertil skal jeg kun
bemerke, at muligheden af en læsning drengila er bleven drøftet under
udarbeidelsen af tolkningen af Senjen-ringens runer, da denne mulighed
nødvendig maatte frembyde sig paa grund af Gripsholm-stenens ud-
tryk (efter Brate furu : trikila), som anføres s. 14. Denne mulighed
blev ogsaa veiet under indskriftens læsning. Senere har konservator
O. Niecolaissen Tromsø, skriftlig meddelt Brate, ,att det kånne-
streck till P, som .. [han] trodde möjligen kunna spåras på Senjen-
ringen vid toppen av nedre strecket till det inskjutna andra i 1 trikia
alls icke finnes, åven vid undersökning med lupp* (Brate 1 brev til
mig af 3dje marts 1907).
Ligesaa i nr. 12 (= Cat. 26, MCr. 113, Conchan), hvor begyndelsen
mangler: —(a)sunr * raisti x ift o. s. v.
I () sættes runer, som er ufuldstændig bevarede, i [ ] runer, som
nu helt mangler. Ved kursivering betegnes i de manske indskrifter
runer, som er udeladte ved forkortet skrivemaade.
I gjengivelsen af de ikke-manske runeindskrifter er intet hensyn
taget til skilletegn.
—
8 MAGNUS OLSEN. [No. 1.
oulaibr : liutulbsunr : (rail[s](ti kjrus - b(la)na : aiftir : ufl]b:
sun : sin ,Oleiv Ljotulvssøn reiste dette kors efter Ulv, sin søn*,
altsaa med sunr efter fadersnavnet, har nr. 11 ordet for
»søn* foran fadersnavnet:
(truian : sunr(tlufkals : raisti krus bina : a(ft) ap(m)iudl) :
kunu : s(inj[a] ,Druian Dufgalssøn reiste dette kors efter A.,
sin hustru*.
Den samme eiendommelighed finder vi 1 nr. 7 (= Cat. 129,
MCr. 86, Braddan):
burstain : raisti : krus : bana : ift : ufaak : sun : krinais
» Torstein reiste dette kors efter Ufag (Ufeig) Krinanssøn*.
Ensartet med nr. 11 er vistnok ogsaa nr. 9 (= Cat. 16,
MCGr. 109, Braddan), som nu kun er bevaret til og med runen
u i bur-, men som har været fuldstændigere læst af Cumming
og Kneale (til hvem Munch og Bugge har sluttet sig):
utr : risti : krus : bana : aft : fra(k)a : fabur sin - in - bur-
biaurn : sunr — ,Odd reiste dette kors efter sin fader Frakke,
men Torbjørn, søn af [N.N., forarbeidede det]*.
Det er dog ogsaa muligt, at der 1 nr. 9 til faderens navn
har været følet en stedsbestemmelse eller et tilnavn, og i saa
fald tør denne indskrift ikke ligefrem sammenlignes med nr. 11
(som efter ,søn* kun har faderens navn), men bliver ensartet
med
nr. 1 (= Cat. 1. MCr. 73, Andreas): — bana : ift ufaik :
faubur : sin : in : kautr : karbi : sunr : biarnar : fra : kuli :
»[N. N. reiste] dette [kors] efter Ufeig, sim fader, men Gaut
forarbeidede det, søn af Bjørn fra Cooiley*,
nr. 24 (= Cat. 75, MCr. 105, Michael): x iualfir (?) :
sunr : burulfs : hins : raupa : risti : krus : bana : aft : fribu :
mubur : sina ,-..., søn av Torolv den røde, reiste dette kors
efter Frida, sin moder*
og nr. 25 (= Cat. 76, MCr. 101, Michael): — krims : ins:
suarta x ,[N.N. reiste dette kors efter N.N., sin ..., søn af]
Grim den svarte.
Til disse sidstnævnte indskrifter, 1 hvilke der til fadersnavnet
er føiet en stedsbestemmelse eller et tilnavn, skal foreløbig intet
1909.] OM SPROGET I DE MANSKE RUNEINDSKRIFTER. 9
hensyn tages. Jeg ser her ogsaa bort fra nr. 21 (mail : brikti :
sunr : abakans : smib : raisti o. s. v.), hvor ordet ,smed* sand-
synlig hører til fadersnavnet, ikke til Melbrigde; jfr. herom mere
i det følgende. Ogsaa til nr. 14: — (u)s - bensi : ifter - asribi -
kunu sina - (tult(u)r uts, hvor der mellem navnet og ordet
»datter* staar en angivelse af et personligt forhold (,,sin hustru*),
skal jeg senere komme tilbage.
Foreløbig skal vi altsaa kun have opmerksomheden rettet
paa de to indskrifter nr. 6 og nr. 11, som, skjønt de er fuld-
stændig ensartet byggede, dog har den paafaldende afvigelse
oulaibr : liutulbsunr (nr. 6),
men: (truian : sunr(tjufkals (nr. 11).
Man vil her være tlbøielig til (saaledes som Brate har
gjort) at oversætte i nr. 6 ,Oleiv Ljotulvssøn*, men i nr. 11
sPruian, søn af Dufgal*. Det vil med andre ord sige: medens
liutulbsunr 1 den første indskrift er en fast bestanddel i en
personbetegnelse, ensartet med tilnavne som (Hakon) Aödalsteins-
föstri, (Nikolas) Hreidarsbrödir, jarlsfrændi o.s. v., til hvilke
der er en umerkelig overgang, opfattes i den anden indskrift
sunr(tjufkals som en i apposition tilføiet fyldigere bestemmelse
til navnet (t)ruian.
Denne opfatning kan jeg ikke holde for den rette, da den
ikke synes mig at have tilstrækkelig støtte i andre nordiske
runeindskrifter, som indledes med ordene ,N.N. N.N.'s søn
reiste (ristede, forarbeidede, eller lign.) . . .* For at komme til
klarhed over, hvorvidt apposition (,søn af N.N.*) er det regel-
mæssige udtryk i denne indskriftformel, har jeg gjennemgaaet
samtlige norske og danske runeindskrilter, samt de over 800
svenske runeindskrifter, som er udgivne af Dybeck 1 ,Sverikes
runurkunder* fol. bd. I—II og 1 ,Svenska run-urkunder* bd. I,
af Torin 1 ,, Vestergötlands runinskrifter* h. I—IV og af Sö der-
berg og Brate i ,Ölands runinskrifter* !. Navnlig har det
1 Derimod har jeg ikke vovet at bygge paa det tildels meget usikre
materiale i Liljegren's ,Run-Urkunder". Dette har jeg først (lige
før trykningen) gjennemseet, efterat den egentlige undersøgelse (fra
september 1907) var afsluttet, for derved at gjøre en prøve paa rigtig-
10 MAGNUS OLSEN. [No. 1.
danske materiale, som paa en mønstergyldig maade er offentlig-
gjort og tilrettelagt i Wimmer's i disse dage afsluttede store
verk ,De danske runemindesmærker* I—IV, været 1 høi grad
oplysende ved nærværende undersøgelse. Jeg har noteret 22
eksempler paa ordstillingen Sigwör Jarlsson reist runar, de
fleste fra norske og danske runeindskrifter, derimod forholdsvis
faa fra de svenske, hvis staaende udtryk er: ,N.N. [0g...]
reiste [eller: lod reise] . . .*, uden tilføiret fadersnavn. MHertil
kommer fra danske indskrifter to eksempler paa, at der mellem
navnet og fadersnavnet staar et tilnavn eller en betegnelse for
stilling:
borkil huati tofa su(n) rspbi sten.... Hanning, Jylland
(Wimmer II 991 ff.).
asur lat hirbir (,forvalter*) fukis (eller: kukis) sun rais(t) ....
Ravnkilde, Jylland (Wimmer II 133 ff.).
Endelig kjendes fra norske og danske runeindskrifter 5
eksempler paa, at fornavnet ved prædikat (og dertil føiede be-
stemmelser) er skilt fra ordene ,N.N.'s søn (datter)*. F. eks.:
burkil karbi purbar sun bru bisi . ... Jordberga, Skaane
(Wimmer IIT 140 fi.) 1.
Imod disse 29 indskrifter kan jeg som undtagelser kun op-
stille de tre >
Liljegren, Run.-Urk. nr. 122 = Dybeck fol. I 167: sihuipr
sun kilauhar raisti runar iftir rahnilfi sueru sina,
Lilj. 489 — Dyb. fol. II 129: kunar sun farulfs lit kiara
mirki fr sial iufurfastaz stiubu sinaz totur hulmtisar
og Lilj. 977 (Bautil 757): fastulfr sun uiulfs lit hakva stain
at hulmkair brobur sin auk poruar mobur sina . ..
heden af de følgende slutninger. Da mindeindskrifterne hos Liljegren
(nr. 1—1414) for en stor del ikke egner sig bil en detaljeret rede-
gjørelse, har jeg i det følgende kun laget hensyn til, hvad der i disse
kan synes at stride imod min opfatning af de manske indskrifter
nr. 11 og nr. 7.
De andre 4 eksempler er: kunuur kirbi bru bririks tutir iftir....
Dynna, Hadeland; Sønder-Vissing-stenen I, Wimmer I 78 fø. (metrisk);
Ferslev, smst. II 164 ff.; Skærn I, smst. II 170 ff.
Som undtagelse maa ikke regnes Lilj. 984: siribr kiarbi . .. mubir
alriks tutir urms fur salu . ..., hvor appositionen ,Orms datter*
er foranlediget ved det parallele udtryk ,Alriks moder*.
=3
ro
1909.] OM SPROGET I DE MANSKE RUNEINDSKRIFTER. 11
Naar i de to første indskrifter (Lilj. 122 og 499) den fyl-
digere udtryksmaade med apposition er anvendt, er grunden
vistnok at søge deri, at begge ved sit indhold afviger fra alle
de ovenfor nævnte 929 indskrifter, som har den samme formel
sN. N. —ssøn reiste [ristede, forarbeidede, eller lign.] —*.
Disse
fortæller, forsaavidt de er mindeindskrifter, allesammen om de
enklere slegtskabsforhold, som bestaar mellem fader og søn
og mellem brødre. Ingen af dem er ristet til minde om en
person, med hvem man ved giftermaal er bleven beslegtet, saa-
ledes som tilfældet er med Lilj. 122, der er indhuggen efter en
svigermoder (sueru), og Lilj. 439, 1 hvilken en steddatter (stiubu *)
mindes.
I Lilj. 122, hvor til navnet sihuibr er føiet appositionen
sun kilauhar, er det at merke, at her ikke nævnes faderens,
men moderens navn. Af en eller anden grund har det inter-
esseret Sigvid at fortælle, hvem hans moder var, samtidig med
at han lod indhugge en indskrift til minde om sin hustrus
moder. Her kan da siges for tanken at foreligge en parallelisme
i ordene sun kilauhar og rahnilfi sueru, hvilken turde være til-
strækkelig til at forklare denne indskrifts fyldigere udtryksmaade
ved hjælp af apposition.
I Lil. 459 kan den usædvanlige udtryksmaade Gunnar,
søn af Farulv* istedenfor det enklere ,Gunnar Farulvssøn*
maaske forklares ved ubevidst indflydelse fra udtrykket ,datter
af Holmdis*, som skulde følge senere i indskriften, men som
allerede ved indhugningen af indskriftens begyndelse kan have
foresvævet runeristeren. I denne indskrift dvæles der ved lidt
I Som Dieterich, Runen-Sprach-Schatz s. 305 rigtig har seet, maa
dette ord her betyde ,steddatter", ikke ,stedmoder*, da i sidste til-
fælde tilføielsen ,datter af Holmdis" vilde være høist besynderlig.
Dette | fremgaar ogsaa af Lilj. 483 (,Holmdis lod gjøre merke efter
Jofurfast sin datter*) og af den tabte indskrift Lilj. 484, som den samme
Farulv har ladet riste efter sin og Holmdis's søn: kunar sun farulfs
litu uk hulmtis kerbu mirki eftir borb sun sin in ubir risti (jfr.
Stephens, Run. Mon. II s. 618). Her maa vel ordstillingen kunar
sun farulfs skyldes efterligning af Lilj. 439. Forøvrigt er Lilj. 434
meget ubehjælpelig affattet og indtager en særstilling med hensyn til
sprogligt udtryk.
12 MAGNUS OLSEN. [No. 1.
mere indviklede slegtskabsforhold, og dette kan have bevirket
en omstændeligere udtryksmaåade i det hele taget.
Tilbage bliver da som eneste undtagelse Lilj. 977, som fastulfr
sun uiulfs har ladet indhugge efter sin broder og sin moder.
Skulde ikke denne 'undtagelse være at forklare paa samme
maade som Lilj. 122 og 439? Ved det fyldigere udtryk ,Fast-
ulv, [som var] søn af Veulv* kunde der for samtiden være hen-
tydet til, at Fastulvs moder efter sit egteskab med Veulv havde
været gift med en anden mand, som da endnu levede.
De tre sidstnævnte indskrifter frembyder saaledes ingen til-
strækkelig analogi for den opfatning, at sumr (tjufkals 1 den
manske runeindskrift nr. 11 skulde være at forklare som appo-
sition. I hine tre indskrifter (eller ialfald i to af dem) synes,
som vi har seet, anvendelsen af apposition at være begrundet i
indskrifternes indhold; ved nr. 11 øiner jeg ingen mulighed for
en saadan forklaring.
Grunden til den eiendommelige ordstilling i nr. 11, hvor
sunr gaar foran (tjufkals, synes da at maatte søges i sprog-
forhold, som var eiendommelige for øen Man 1 første halvdel
af 1ite aarh.
Et vink om, 1 hvilken retning forklaringen bør søges, finder
jeg 1 den svenske runeindskrift Dyb. fol. II 260 (Malsta, Ly-
hundra hd., Uppland), hvoraf tegning ogsaa er meddelt af
O. v. Friesen, Upplands runstenar s. 41:
ihar likr snaibiarn su(n) ansuars kuphialbiant
, Hår hvilar Andsvars son Snöbjörn; Gud hjålpe anden*.
I denne indskrift er anvendt den samme formel, som er
saa almindelig i middelalderske latinske indskrifter: ,, Hic jacet...*
Qgsaa i ordstillingen su(n) ansuars tør vi se indflydelse fra
denne indskriftformel. Skjønt Malsta-indskriften er skreven med
runer paa svensk, er den tænkt paa latin. Et skridt videre
har man gaaet 1 indskriften paa ligstenen Lilj. 1678 — Dyb.
fol. II 58 (Ekerö kyrka, Fårentuna hd., Uppland), hvor der med
runer er skrevet paa latin:
ikgæberk filia ermundi iacet hic
1909.] OM SPROGET I DE MANSKE RUNEINDSKRIFTER. 13
Ligesom 1 Malsta-indskriften bør efter min mening ogsaa
i den manske runeindskrift nr. 11 den paafaldende ordstilling
sunr (tjufkals forklares som fremkaldt ved indflydelse fra et
andet sprog. Dette kan ikke være latin. Fra Man kjendes
nemlig kun 3 latinske indskrifter paa kors, som alle skriver
sig fra langt ældre tid end de norske runeindskrifter (se Ker-
mode MCr. s. 74 f.). Indskriften nr. 11 maa da røbe
paavirkning fra irsk ordstilling.
I de norske nybygder paa de britiske øer har nordmænd
og irer gjennem generationer boet side om side og havt stadigt
og intimt samkvem med hverandre". Saaledes læser vi paa
manske runekors om norske mænd, som har været gifte med
kvinder, der har baaret irske navne (nr. 12 og nr. 29). Ft
runekors (nr. 7) er reist af en mand ved navn Torstein efter
Ufeig, søn af Krinan, et andet (nr. 10) af en Torleiv nakke til
minde om hans søn Fiakk. Norske og irske navne har saaledes
været brugte i samme familie. Særskilt maa merkes, at to norske
runeindskrifter paa Man har hensyn til familier med udelukkende
irske personnavne. Den ene er nr. 21, som Gaut Bjørnssøn
har indhugget for Melbrigde, søn af Adakan smed. Den anden
er den indskrift, hvormed vi her beskjæltiger os. I dette for-
hold, at nr. 11 er en norsk runeindskrift, som indeholder tre
irske personnavne, finder jeg en sterk støtte for den antagelse,
at ordstillingen sunr (tjufkals skyldes indvirkning fra usk.
I irsk (heri indbefattet gælisk og manx) er det fast regel,
at hvor en person betegnes ved tilføiet fadersnavn, er dette
stillet efter ordet for ,søn* (mac). Jfr. familienavne som Mac-
donald, Macpherson, Corkhill. Dette sidste, som opføres fra
Man ?, er udgaaet fra Mac Porketill, d.e. Torkelssøn. I den
manske indskrift nr. 11 svarer altsaa truian : sumr (tjufkals til
irsk Drwian mac Dubgaill, hvor den irske ordstilling er bleven
staaende uforandret. Hermed kan sammenlignes det gamle navn
paa St. Patrick's Isle udenfor Peel paa vestsiden af Man, Holm-
1 Jfr. A. Bugge, Vikingerne [I] s. 195 f.
2 A. W. Moore, Manks Names, 9. ed. (London 1903), s. 583.
14 MAGNUS OLSEN. [No. 1.
Patric), d. e. Patriks holme, hvor altsaa første led, det norske
ord holmr, staar foran den deraf styrede genetiv.
Naar sunr (tlufkals i betydning sammenstilles med irsk
mac Dubgaill, saaledes at det bør gjengives ved ,Dubgalssøn*,
ikke ved appositionen ,søn af Dubgal*, da stemmer det her-
med vel overens, at der ikke er sat skilletegn mellem disse
to ord 1 indskriften. Paa lignende maade er i nr. 6 skrevet
oulaibr : liutulbsunr uden skilletegn foran sunr, og 1 det kel-
tiske sprog paa Man maa en ordforbindelse som Mac Porketill
have været udtalt under én accent, da heraf senere har ud-
viklet sig det sammenskrevne Corkhill.
Fra forskjellige sider er det saaledes gjort sandsynligt, at
der i sunr (tufkals (nr. 11) foreligger en hibernisme. Men
hvorledes forholder det sig nu med denne ordstilling i de andre
manske runeindskrifter, som er nævnte 1 det foregaaende (s. 8 f.)?
Vi vil først tage for os nr. 7
burstain : raisti : krus : bana : ift : ufaak : sun : krinais,
hvor en genetiv uden tilføiet bestemmelse er styret af det
forudgaaende ord sun. Her opstaar det samme spørgsmaal
som ved nr. 11: Er sun: krinais apposition, eller skal man,
som jeg har gjort, kun oversætte det ved ,Krinanssøn*?
Svaret søger jeg at naa til paa samme maade som ved nr. 11
og ved hjælp af det samme materiale (jfr. s. 9.)
De med nr. 7 analogt byggede mindeindskrifter (,, efter N.N.
—ssøn*), som jeg har noteret, er:
Lilj. 540 — Dyb. fol. II 211: .... ftir austain .... kun[.-]
su(n) . . ..
Lilj. 1639 — Torin IV 112: botildær læt gæra huallf
pænna ifir suen dyrmoson . ...
Hørning, Jylland (Wimmer II 258 ff.): tuki smibr rib stin
ift burkisl kupmutar sun . ...
Øster Larsker, Bornholm (Wimmer III 240 ff.): .... auti
bupbu bku sun . ... efter Broder T—ssøn* (Wimmer).
1 Jfr. A. Bugge s. 174.
1909.] OM SPROGET I DE MANSKE RUNEINDSKRIFTER. 15
Jfr. ogsaa Oddernes ), Agder: [efter N. N.] niripsun stain sa.
Til disse mindeindskrifter slutter sig de, som har et til-
navn eller en rosende tilføielse til den dødes navn*”:
Hållestad I, Skaane (Wimmer I 81 få.: ....ifti[r] tuka
kurms sun sar hulan trutin... ,efter Toke Gormssøn, sin
hulde drot*.
Skærn I, Jylland (Wimmer II 170 ff.): .... at ubinkaur
usbiarnar sun ban tura uk hin turutin fasta .... ,efter Odin-
kar Husbjørnssøn, den udmerkede og den trofaste (droöttin-
fasta)*.
Oddum, Jylland (Wimmer II 285 ff.): .... uftigr tuka tuka
sun hin usta (d. e. hinn æzta) . . ..
Gæssingholm, Jylland (Wimmer IV, 1 s. 38 fi): .... yfæ
byriæ æbi sun lakhæ . ... ,over Tyre Ebbessøn [den] lave*.
I alle disse indskrifter staar ordet for ,søn* efter faderens
navn. Dog findes der ogsaa eksempler paa, at ,N.N.'s søn*
(med ,søn* foran fadersnavnet) er føiet som apposition til den
dødes navn, men de er forsvindende faa, og efter hvad vi har
lært af Lilj. 122 og 439 (s. 10 [f.), holder jeg det for sandsynligt,
at det omstændeligere udtryk med apposition har sin grund i
visse særegenheder ved indskrifternes bygning og indhold. Dette
er saaledes sikkert tilfældet med
Li. 441: .... iftir s... han to austr sun kismuntar,
hvor appositionen er skilt fra navnet ved den parenthetisk ind-
skudte sætning ,han døde 1 Østervei*.
Derimod kan der ved
Lilj. 155 — Dyb. fol. I 198: kulifr uk sioli litu risa iftir
ikifast sun iarunta— (ufuldstændig bevaret),
1 Afhandlinger viede Sophus Bugges minde s. 8 ff.
? Blandt dem medtager jeg ikke Karlevi-indskriften (Öland), som ifølge
Wimmer's særdeles tiltalende forklaring (I s. CXIV og ,Ölands run-
inskrifter* s. 136 ff.) begynder saaledes: sta(in sasi is) satr aiftir siba
[hin] fruba sun fultars .... ,Denne sten er sat efter Sibbe den frode,
Fuldars søn ....* Her er nemlig ,Fuldars søn" af stilhensyn brugt
istedenfor det prosaiske ,Fuldarssön". Ved sin høitidelige udtryksmaade
minder Karlevi-indskriftens begyndelse sterkt om vers, og allitteration
synes at være tilsigtet i dette afsnit.
16 MAGNUS OLSEN. [No. 1.
Lilj. 882 (Bautil 672): ikuna raisti stain bina aftir saksa
sun hlftanar
og Lalj. 908 (Bautil 793): inkialr a(u)k ...fr raistu stain
bansi at kana sun kuna
ikke gives nogen bestemt grund for, at det fyldigere udtryk
sefter N.N.[, som var] søn af N.N.* er anvendt !. Kanske
har de mænd, som har ladet indhugge indskrifterne Lalj. 155 og
908, udtrykkelig villet fremhæve, at den døde var deres sted-
broder med samme moder, men forskjellig fader, og stenen Lilj.
832 kan være reist af Halvdans hustru efter en søn af Halvdan
af et tidligere egteskab.
Nu kan vistnok den manske indskrift nr. 7 paa lignende
maade ved sin ordstilling ift : ufaak : sun : krinais henvise til
personlige forhold, som gjorde det ønskeligt, at den døde ud-
trykkelig blev nævnt som ,søn af Krinan*. Men naar vi paa
den anden side kommer ihu, at vi 1 nr. 11 (truian : sunr
(tjufkals har et utvilsomt eksempel paa foranstilling af ,søn* i
det med personnavnet fast sammenhørende kenningarnafn
»Duigalssøn* (= irsk mac Dubgaill), maa det ligge overmaade
nær at opfatte sun : krinais paa samme maade. Hertil kom-
mer, at det af det foranstillede sun styrede navn (krinais) er
irsk, hvilket bestemt taler for, at ordstillingen sun : krinais
(= mac OCrindin) skyldes irsk indvirkning. At saa er tilfældet,
godtgjøres efter min mening til overflod ved navneformen krinais,
som endog har bevaret spor af irsk bøining. Genetiven krinais
skal læses krinains, idet mn, som ofte i runeskrift, er ladet ube-
tegnet foran dental. Denne form har jeg (hos Brate s. 25) for-
klaret som den irske genetiv Crindin (nom. Crindn) med til-
følret norsk genetivendelse -s.
Da spørgsmaalet om hibernismer i det norske sprog paa
Man er af ikke liden historisk og sproglig interesse, har jeg
troet at burde føre et saa fuldstændigt bevis som muligt for
I Jeg bortser her fra Lilj. 770, hvor det, som gaar nærmest foran sun
(med følgende genetiv), nu mangler. Denne indskrift kan derfor mulig
være at sammenligne med de i det følgende s. 17 f. omtalte.
1909. OM SPROGET I DE MANSKE RUNEINDSKRIFTER. 17
min opfatning af ordstillingen i indskrifterne nr. 11 og nr. 7).
Endnu har vi tilbage at undersøge, hvorvidt der ogsaa foreligger
hibernismer 1 nr. 14, i nr. 1, nr. 24 og nr. 2 og i nr. 21, som
alle har ordet for ,søn* eller ,datter* stillet foran det deraf i
genetiv styrede fadersnavn. Disse sidste indskrifter maa gjøre
krav paa den samme opmerksomhed som de allerede behand-
lede, selv om resultatet af den følgende detaljerede udredning
vil blive, at irsk indflydelse her ikke tør antages.
De nævnte indskrifter tør ikke ligefrem sammenlignes med
de allerede behandlede, nr. 11 og nr. 7. I disse var der hverken
til faderens navn eller til ordet for ,søn* føiet en nærmere be-
stemmelse. Derimod er i
(I) nr. 14 (= Cat. 36, MCr. 112, German):
—(u)s - bensi ifter - asripi - kunu sina - (tu)t(u)r uts =,[N.
N. reiste] dette kors efter sin hustru Aasrid, datter af Odd*
til den dødes navn foruden fadersnavnet føiet angivelsen
af et personligt forhold (,sin hustru*).
Her kan tutur uts opfattes som en apposition, hvis to led
»datter af Odd* (= som datter knyttet til Odd) efter meningen
danner en parallel til kunu sina (= som hustru knyttet til ham
2: den mand, som har reist korset). Paa lignende maade heder
det i den danske indskrift
Aalum IV, Jylland (Wimmer IV, 1 s. 209 ff.): burui uikuts
kuna lit risa stin bansi eftir purbiurn sun sibu sustlik sin is
hun hukbi betr ban suasum suni ,Tyre, Vegøts hustru, lod
reise denne sten efter Torbjørn, Sibbas søn, sin fætter, som
hun holdt mere af end en kjær (eller: sin kjære) søn*.
Videre kan nævnes de med nr. 14 fuldstændig parallele ind-
skrifter
Lilj. 1233 (Rösås, Småland; efter v. Friesen's undersøgelse
gjengivet af Noreen, Altschwed. Gramm. s. 494 nr. 29): kulnt)kel
sati sten bansi eftir kunar fabur sin sun hruba ..
1 Under den temmelig hastige gjennemgaaelse af det vidtløftige mate-
riale har kanske en og anden enkelthed, som kunde have vedkommet
denne undersøgelse, undgaaet min opmerksomhed, men derved er resul-
tatet neppe 1 nogen nævneværdig grad blevet forrykket.
Vid.-Selsk. Forh. 1909. No. 1. 2
18 MAGNUS OLSEN. [No. 1.
og Lilj. 453 — Dyb. fol. II 105: halfntan auk tubi litu risa
stin at huta fabur sin sun pborbiarnar,
samt Lilj. 312 — Dyb. fol. I 1 (Noreen s. 483 nr. 4 efter
v. Friesen's undersøgelse): .... raisa stain pina eftir asur
bunta sin sun hakunar iarls ...., hvor der til faderens navn
som tilnavn er føiet betegnelsen for en stilling (jfr. i det følgende) !.
Paa den anden side findes der ogsaa eksempler paa ord-
stillingen ,efter sim fader (mand, ell. lign.) N. N. —ssøn*, men
ingen af disse er fuldstændig parallele med den manske ind-
skrift nr. 14. Jfr. saaledes
Sjörup, Skaane (Wimmer I 91 ff.): .... huftir a(s)biurn
sin filaga (tju(k)a(s) [sun] . . ..
Villie, Skaane (Wimmer III 91 fi.): .... iftir suin baluks
2
sun bunta sin ....*
Der foreligger altsaa ingen grund til at antage, at ordstil-
lingen 1 nr. 14 skyldes paavirkning fra irsk, da denne ordstil-
ling, som vi har seet, har analogier 1 egte nordiske runeind-
skrifter.
Heller ikke tør man se irsk indflydelse i de manske ind-
skrifter nr. I, nr. 24 og nr. 25:
(IL) nr. 1: .... in : kautr : karbi : sunr : biarnar : fra :
kuli:, hvor der tl faderens navn er føiet en stedsbeteg-
nelse,
1 Andre eksempler paa, at der til den dødes navn foruden fadersnavnet
(som følger efter ,søn*) er føiet angivelsen af et personligt forhold, er:
Tryggevælde, Sjælland (Wimmer II 583 ff.);
Alsted, Sjælland (smst. II 472 ff.);
Taarnborg, Sjælland (smst. II 476 ff.);
Lilj. 202 = Dyb. fol. I 176;
Lilj. 882 = Dyb. fol. II 34;
Lilj. 668 = Dyb. fol. I 54;
Dyb. 8vo I 923;
mulig ogsaa Dyb. 8vo I 19 (ufuldstændig).
Jfr. Lilj. 525 = Dyb. fol. II 160: ....aftir biurn sun baira kitil-
muntar.
2 Videre eksempler er: Skollevold-indskriften, Lister, Norge (ranuauk raisti
stain aftir akmunt hrabisun uar sin....); Lilj. 468 = Dyb, fol. II
123 (.... iftir brupbur sin burbr bialfa sun); Flejsborg, Wimmer II
282 fr. (.... aft. [N.N. N.N.'s] sun fapur sin); Baldringe, smst. III 9 ff.
(....aftir tuma sban frubar sun fapur sin harba kuban pikn).
1909.] OM SPROGET I DE MANSKE RUNEINDSKRIFTER. 19
nr. 24: x iualfir (?) : sunr : pburulfs : hins : raupa : risti :
krus :
og nr. 25: —(kjrims : ins : suarta x, hvor der til faderens
navn er føiet et tilnavn.
Naar ,søn* i disse tilfælde er stillet foran faderens navn,
har dette nemlig analogi 1 svenske og danske runeindskrifter:
Lilj. 11 — Dyb. fol. II 200: .... sun kunars i risni ,søn af
Gunnar 1 Risnö [i Spånga socken]|*.
Rønninge, Fyn (Wimmer II 397 ff.): suti sati stain bansi
aft ailaif brubur sin sun askaus raubum skialta !.
Hunnestad II (Wimmer III 24 ff.): .... aftir tuma sun
kuna hantar ,søn af Gunne haand* >.
Da i nr. 21
x mail : brikti : sunr : apakans : smib : raisti : krus :
bana .... Å
tilnavnet smib, saaledes som Bugge (s. 233) har vist, hører
til genetiven abakans, ikke til nominativen, foreligger ogsaa 1
denne indskrift den sædvanlige nordiske ordstilling og ingen
hibernisme.
Genetiven smib har Bugge opfattet som forkortet skrive-
maade for smibs eller smibar, idet han 1 denne indskrift ogsaa
har villet finde andre eksempler paa forkortet skrivemaade.
Men som vi senere (i afsmt III) skal se, har Brate gjort det
sandsynligt, at alle ord i nr. 21 er skrevne fuldt ud. Brate er
derfor mest tilbøielig til at forklare smip som pominativ, ,genom
förslappning af kånslan för syntaktisk samhörighet satt i appo-
sition till gen. sg. abakans*.
1 Ifølge Wimmer er sun akkusativ, da nominativen paa indskriftens tid
utvilsomt maatte hede sunr.
? Jfr. Lilj. 312 (se s. 18). Fremdeles Snoldelev-indskriften (Wimmer II
338 ff.), hvor der kan være tvil om, til hvilket navn bular er appo-
sition (kun | ualtstain | sunar | ruhalts | pular | åa salhauku(m)).
For fuldstændigheds skyld skal nævnes, at ,søn* staar foran
faderens navn, naar til dette yderligere er føiet farfaderens navn:
Grensten, Wimmer II 264 fr. (....aiftir Åifla sun askis bianar
sunar....); Lundagård, smst. III 181 ff.; jfr. den ufuldstændig beva-
rede indskrift Lilj. 806 = Dyb. fol. I 250.
20 MAGNUS OLSEN. [No. 1.
De manske runeindskrifter opviser ogsaa andre eksempler
paa afvigelse i deklination fra det 1ite aarh.'s almindelige
nordiske sprog, idet nominativsmerket -r flere gange mangler:
sant : ulf nr. 2, kaut (men sunr) nr. 21 (jfr. kautr nr. 1),
[kl(rjim nr. 283.
Disse nominativformer uden -r omtaler Bugge (s. 245), hvor
han overveier den mulighed, at de skyldes paavirkning fra usk.
Hau kommer dog til følgende resultat: ,Naar vi ser bort fra
Personnavnene, viser Sproget i de manske Runeindskrifter ingen
Blanding med Irsk, men er ægte uforvansket Nordisk. Nomi-
nativsmærket r mangler vistnok ikke sjælden . .. Men... dets
Mangel [kan] grunde sig paa unøiagtig Skrivemaade, ligesom
Genetivformen smip*.
Af det foregaaende har vi imidlertid seet, at der 1 ordstil-
lingen findes sikre eksempler paa indvirkning fra irsk paa det
mansk-norske sprog. Vi har ogsaa stødt paa en hybridform
krinais, d. e. den irske genetiv Crindin med tilføret norsk gene-
tivendelse -s. Derfor finder jeg det ogsaa meget rimeligt, at
den irske deklination, som mangler særskilte, til stammen føiede
endelser for nominativ ental og 1 regelen ogsaa for genetiv
ental, har øvet saadan indvirkning paa mansk-norsk, at endel-
serne -r og «s leilighedsvis kunde mangle ialfald i personnavnene,
som var udsatte for sterk analogisk indflydelse fra de talrige,
ogsaa i norske familier brugte irske personnavne. Noget lig-
nende er det, naar der, saaledes som Bugge (s. 258) har gjort
opmerksom paa, i pr. 12 er anvendt den irske form isu for
pJesust 1.
I næste afsnit skal jeg give endnu et eksempel paa hybrid-
dannelse af irsk og norsk.
I I genetiven isu krist i nr. 12 behøver ikke ogsaa krist at være den
irske genetivform; i gammelnorsk kan nemlig genetiven Krist forekomme
(se Larsson, Ordförrådet s. 190 a).
1909.] OM SPROGET I DE MANSKE RUNEINDSKRIFTER. 21
II.
I den ufuldstændig bevarede manske runeindskrift
nr. 15 (= Cat. 40, MCr. 99, Jurby): — (sun : sin : in : anan :
raiti : i(ft) : fairbur : br— ,[N.N. reiste dette kors efter N. N.,]
sin søn, men et andet [kors] reiste [han] efter fairbur, [sin]
broder*
forekommer et mandsnavn fairbur (akk.), som ikke er til-
fredsstillende forklaret. Medens Bugge ikke udtaler sig om
dette, har Brate (s. 33) følgende bemerkning: ,Namnet synes
ha nordiskt skaplynne, i det senare leden år -förr, men, om
så skulle vara, måste något fel finnas i dess förra del. Når-
mast ligger att förmoda f vara k, alltså *kairbur Gæirpor.
Då detta namn icke annars synes förekomma, hör förevarande
form kanske ursprungligen till namnet *Geirporn, som före-
kommer 1 fsv. Gerthorn, se Lundgren, Personnamn från medel-
tiden, hvars m. kan tånkas försvunnet 1 gen. sg. Emellertid år
f alldeles tydligt på Cummings afgjutning, hvarför denna giss-
ning strider mot hvad som synes faktiskt*.
Da nu læsningen fairbur synes at være sikker, og da det
har vist sig umuligt at forklare dette som et egte nordisk navn,
har jeg maattet gjøre mig det spørgsmaal, om ikke fairbur helt
eller delvis er at opfatte som et irsk ord.
Navnets første stavelse fair-, udtalt För- (jfr. aiftir — eftir
nr. 6, samt raiti nr. 15), ser irsk ud, idet Fer- (d. e. fer ,mand*)
kjendes som første led i flere irske mandsnavne. Andet led 1
disse navne er en genetiv, som er styret al fer. Saaledes be-
tyder Ferloga, som er navn paa sagnkongen Ailill's vognstyrer,
[guden] Lug's (gen. Loga) mand*?. Et andet eksempel er Fer
Tlachta (Book of Leinster 331 c, 326 8) »Tlachta's mand”;
I Indskriftens slutning, fra i(ft) af, mangler nu, men kjendes fra Cum-
mings afbildning (fotografi efter afstøbning). — raiti har Bugge (s. 240)
først rigtig forklaret som rætti, af retti.
? Jfr. J. Rhys, Lectures on the Origin and Growth of Religion as illu-
strated by Celtic Heathendom (London 1888) s. 143. — Om det galliske
gudenavn Lugu- se Holder, Alt-Celtiseher Sprachschatz II sp. 345.
99 MAGNUS OLSEN. [No. 1.
Tlachta er en mythisk kvinde, datter af druiden Mog Ruith 1.
Vi ser altsaa, at fer i irske navne gjerne forbindes med genetiv
af navnet paa en overnaturlig person (Lug, Tlachta). Ved navne
som Ferloga hentydes der vel til, at vedkommende mand var
viet til guden eller givet i dennes tjeneste. Paa denne maade
er ialfald kristne irske (manske) navne som Mael-Brigdi ,den
hellige Brigid's tjener* (mail : brikti Man nr. 21), Mael-Lomchon
syden hellige Lomchu's tjener* (mal: lumkun nr. 22), Mael-
Maire ,Maria's tjenerinde* (mal : muru nr. 29), Gilla-Crist
,Krist's tjener* at forklare.
I analogi med Ferloga og Fer Tlachta venter vi at finde
en irsk genetiv af et gudenavn som andet led i fairbur. Dette
kan da kun være det nordiske Pörr, som i irske kilder er skrevet
Tomar, gen. Tomair * (udtalt med langt nasalt o foran r).
Vi tør tænke os, at det irsk-norske navn fairbur har lydt
i nominativ *Ferpörr (eller *Ferpör, jfir. om bortfald af -r
s. 20), gen. *Ferpörs, akk. Ferpör, ligesom Magnus barfods
søn, hvis irske navn var Gilla-Orist, i Norge kaldtes Gillikristr
(Heimskr. IT 3007), med norsk bøimming af navnets andet led,
som egentlig er en irsk genetiv. Jfr. akk. mal: muru nr. 22.
fairbur betyder altsaa ,(guden) Tors mand*.
Oprindelig har dette kanske været et tilnavn, som ved op-
kaldelse i en æt er blevet virkeligt navn (jfr. Skjalgr, søn af
Erlingr Skjalgsson, søn af Pörolfr skjalgr)>. Det er neppe af
irerne givet en nordmand blot af den grund, at han havde et
med Pör- sammensat navn. Snarere er forholdet det, at den
mand, som af irerne først er bleven kaldt Fer Tomair , Tors
mand*, har baaret et med Pør- sammensat navn, fordi han —
ligesom Pöorolfr Mostrarskegg i Eyrbyggja saga, hvis egentlige
navn skal have været Hröolfr — var given eller viet til Tor og
1 Jfr. videre Fer Twinne (,ybølgens mand") mac Troghain Acallamh na
Senörach 432, 450 (Ir. Texte IV, 1); Fer Rosa Ruaid Tochmare Ferbe
761 (Ir. Texte III, 1).
2 Se om dette gudenavns forekomst 1 irske skrifter Steenstrup, Nor-
mannerne II s. 359 f.
3 Om overgangen fra tilnavne til virkelige navne se K. Rygh, Afhandl.
viede Bugges minde s. 114 ff. og Wimmer IV, 2 s. XXXI.
1909.] OM SPROGET I DE MANSKE RUNEINDSKRIFTER. 23
i hvert fald var en ivrig Torsdyrker (jfr. mikill vin Pörs Eyrb.
s. 5.2). Samtidig har han kanske ogsaa udledet sin herkomst fra
Tor 1, ligesom den norske kongeæt i Dublin, om hvilken 1 irske
skrifter er brugt udtryk som , Tors høvdinger* (6 maitib Tomair),
» Tors stamme" (muintir Thomair), ,Tors kongesøn* (forc
Tomar). I nærheden af Dublin fandtes nordmændenes hellige
» Fors lund* (caill Tomair), som bestod af hassel; denne lod
kong Brian efter Dublins erobring brænde og nedhugge. Her
var ogsaa en ,Tors haug" (tulach Tomair). Fremdeles om-
tales en Tors-ring, som efter mdtagelsen af Dublin blev irernes
bytte.
I forbindelse med den anseelse, som Tor nød hos nord-
boerne i Irland, maa sees de talrige nordiske personnavne,
sammensatte med øPör-, som kjendes fra de britiske øer. Den
første nordbo, som de irske kilder omtaler, er saaledes Turgeis.
Ogsaa 1 de islandske sagaer skildres nordmændene 1 Irland som
Torsdyrkere. Saaledes var landnaamsmanden Helge magre, der
var født i Irland som søn af en norsk fader med en irsk konge-
datter og senere blev opfostret paa Suderøerne, meget blandet i
troen og paakaldte baade Krist og Tor.
Mandsnavnet fairbur giver i forbindelse med de allerede
fremdragne hibernismer i manske runeindskrifter interessante
oplysninger om det livlige og intime samkvem, som der har
været mellem irer og nordmænd i Vesten omkring aar 1000 og
i det forudgaaende aarhundred. I de manske runeindskrifters
sprog har vi et samtidigt, tilforladeligt vidnesbyrd om, at en
vigtig betingelse var forhaanden for berøringer mellem irsk og
nordisk aandsliv.
I Jfr. sagnet om den manske konge Godfred Haraldssøn (,,Gorry*, ,Orry*),
som pegte op paa melkeveien, da man spurgte ham, hvorfra han kom
(A. Bugge, Vikingerne [I] s. 281 f.).
? Se Steenstrup anf. st. og A. Bugge hos S. Bugge, Norsk Sagafor-
tælling og Sagaskrivning i Irland (Kra. 1901—08) s. 184 anm. 1.
3 Jfr. S. Bugge, Sagafortælling s. 183 fr. Det er usikkert, om Tor
findes fremstillet paa manske kors, saaledes som S. Bugge (Aarbøger
1899 s. 257 f.) har antaget.
pe MAGNUS OLSEN. [No. 1.
ITI.
Her skal behandles et enkelt ord 1 den allerede (s. 19) om-
talte indskrift
nr. 21 (= Cat. 72, MCr. 74, Michael): x mail : brikti : sunr :
abakans : smib : raisti : krus : bana : fur : salu : sina : sin :
brukuin : kaut x kirbi : bana : auk ala : i maun x
S. Bugge er den første, der har begrundet en tolkning af
indskriften, som er mulig med hensyn til sprogform og indhold.
Han antog forkortet skrivemaade midt 1 indskriften, idet der
her skulde have været skrevet fuldt ud: fur : salu : sina :
auk : sinar : brupur kuinu : , og fik da frem følgende mening:
Melbrigdi sunr (eller sonr) Adakans smids (eller smidar) ræisti
kross hænna fyr sålu sina ouk (eller ok) sinnar brödurkuinnu.
Goul(r) gerdi pænna ouk alla ti Mon; ,Melbrigde, Søn af Adha-
kan Smed, reiste dette Kors for sin og sin Broderkones Sjæl.
Gaut gjorde dette Kors og alle paa Man*.
Bugge er dog her nødt hl at antage en voldsom forkort-
ning al en vigtig del af indskriften, og denne forkortning bliver
saa meget mere paafaldende, som Gaut længere ude i indskriften
ikke blot finder rum til, ligesom i nr. 1, at nævne sig selv som
korsets forfærdiger, men endog faar anledning til at fortælle,
at han har gjort ,alle kors paa Man*.
Brate, som har gjort disse indvendinger mod Bugges tolk-
ning, fremhæver det parallele udtryk 1 indskriften nr. 1 (Andreas),
hvori det ligeledes heder in : kautr : karbi o.s. v. jmen Gaut
gjorde det osv.* Heraf drager han den sikre slutning, ,att
det slutande in uti brukuin [måste vara den konjunktion in
och, men*, hvarmed dår och 1 alla inskrifter på Man inskni-
tens andra sats inledes; det återstående svårtydda år alltså
sin : bruku.*
En ny forklaring af sin : bruku fremsætter Brate 1 tilknyt-
ning til en tanke, som P. A. Munch allerede i 1860 har ud-
kastet. I forordet til sin udgave af ,Chronica regum Manniæ*
(Chra.) s. XXII siger Munch om denne runeforbindelse: ,of sin
brukuin we cannot make out anything if it be not a complete
1909.] OM SPROGET I DE MANSKE RUNEINDSKRIFTER. 25
miswriting of sintukri or suntukri (syndugri)f, og i henhold
dertil oversætter han pro anima sua peccatrice) ,for sin syn-
dige sjæl*.
Munch har her uden tvil fundet den rigtige mening, som
det nu gjælder om at forlige med Brates paavisning af, at kun
sin : bruku (ikke ogsaa det følgende in) skal læses sammen
som et ord. Jeg kan kun delvis slutte mig til Brate's opfatning
af dette ord.
In sin : bruku søger Brate et adjektiv i bestemt form akk.
sg. f., hørende til salu : sina ,sin sjæl. Første led sin: er
ordet for ,synd*, gammelnorsk synd. Ved andet led bruku
gjætter Brate paa, at det hører til adjektivet (vrangr ,vrang,
ond, utilbørlig”. Han minder herved paa den ene side om, at
br mulig udtrykker lydforbindelsen vr i oulaibr nr. 6, og paa
den anden side om, at runen f, som er tegn for lyden vw, 1
svenske indskrifter underliden kan bruges istedenfor u, I. eks.
fita fapbum Lil). 118 — hvitavadum. Men forklaringen bliver
betænkelig derved, at der ellers ikke kjendes noget eksempel
paa, at b i fremlyd er brugt som tegn for v. Og videre kan,
som Brate selv fremhæver, mod tydningen sin : bruku — syn(d)-
vrongu gjøres den indvending, at w-omlyden af a i manske ind-
skrifter ellers udtrykkes ved au, saaledes som maun — Mon i
samme indskrift viser. Endelig synes mig en sammensætning
,Synd-vrang* fra meningens side lidet rimelig. Alt dette gjør,
at vi ikke kan blive staaende ved Brates tydningsforsøg.
Om vi antager, at sin : bruku er den bestemte form i akk.
sg. f. af et adjektiv paa -ugr eller -igr, aabner der sig en
mulighed for en 1 alle henseender tilfredsstillende forklaring af
dette ord. Her maa da k læses dobbelt, altsaa syn(d)-brökgu
eller -bröggu (eller tilsvarende former med o eller 4 i næstsidste
stavelse). Den første af disse former er efter min mening den
rette: syn(d)-brökgu, al *syndbrökugr, sammensat med et ad-
jektiv *brökugr eller *brökigr — svensk brokig ,broget* (jfr.
ældre sv. brokoter ,broget* hos Söderwall). Dette adjektiv er
afledet af et gammelnordisk ord brøk- ,plet, flæk, macula*,
som sikkert tør forudsættes af svensk dial. brok m. ,mørk flæk*
26 m.OLSEN. OM SPROGET I DE MANSKE RUNEINDSKR. [No.1. 1909.]
(anført af Rietz fra Nylands lån, Finland, og fra Estland), brok
m. ybroget hest*, f. ,broget hoppe, broget tøi*; norsk dial.
broka Å. og brok, broke m. ,broget dyr med store pletter eller
skjolde; særlig hest og kat. Oslo, Smaal. Vestfold* (Ross).
sin : bruku, d. e. syn(d)brökgu (eller mulig ved assimilation
syn(d)brökku; jfr. td > tt Noreen, Altisl. Gr. $ 266 anm.), be-
tyder altsaa ,syndeplettet, peccatis maculosam*. Det støttes
fra betydningens side tilstrækkelig ved gammelnorske ord som
syndaflekkr ,syndeplet*, syndasawurr ,syndesmuds*.
I sin : bruku er d bortfaldt mellem to konsonanter ligesom
i sløngvan(d)baugi, syn(d)gir af syndugr (Noreen> $ 981, 9)1.
Med skrivemaaden sin- for syn(d)- kan sammenlignes triku
= tryggu i den manske indskrift nr. 8. Videre analogier findes
anførte 1 ,Runverser* s. 149 anm. 6: bir — byr Lilj. 662,
stirbirn — Styrbjorm Lilj. 711.
I Brate forklarer derimod sin- (uden d) som mulig laant fra ags. synn.
Trykt 30. januar 1909.
PISTIS SOPHIA.
LES CONCEPTIONS EGYPTIENNES
DANS LE GNOSTICISME.
J. LIEBLEIN.
————— ———
CHRISTIANIA.
EN COMMISSION CHEZ JACOB DYBWAD.
1909.
*
-Fremlagt i den hist.-filos. Klasses Møde 22de Mai 1908.
— IMPRIMERIE DE
1... un article précédent sur 'o0uvrage gnostique de Pistis
Sophia j'ai tåché de démontrer, que ce livre est d'une origine
égyptienne et que son auteur å puisé aux sources égyptiennes
non seulement des idées secondaires, mais aussi des conceptions
fondamentales comme par exemple celle de la nature composée
de T'homme spirituel.
Je me propose de traiter ici le méme sujet en démontrant
d'abord que la morale de Pistis Sophia est moulée sur le méme
modéle que celle des anciens Fgyptiens.
Pour commencer je prie le lecteur de lire la partie de notre
texte qui débute å la page 254 du texte copte et qui se con-
tinue jusqu'å la page 260 ou nous trouvons ce que nous pour-
rions appeler le code moral de Pistis Sophia.
Voici le texte:
s Jésus continua son discours disant å ses diseiples: Quand
pje serai entré dans la lumiére, préchez dans le monde entier
pet dites leur (aux habitants): Ne cessez ni jour, ni nuit de
schercher jusqu'å ce que vous ayez trouvé les mystéres du régne
sde la lumiére, qui vous purifient, vous font étre de pure
slumiére et vous meénent au régne de la lumiére.
»Pites leur: Renoncez au monde entier et å toute la ma-
tlére qui est en lui, et å tous ses soucis et å tous ses péchés,
sen un mot, å tout le commerce qui est en lui, afin que vous
,soyez dignes des mystéres de la lumiére et soyez sauvés de
tous les chåtiments qui sont dans le jugement.
Vid.-Selsk. Forh. 1909. No.2. 1
4 J. LIEBLEIN. [No. 2.
,Pites leur: Renoncez au murmure afin que vous soyez
»dignes des mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés
»du feu du cynocéphale'.
»Pites leur: Renoncez å Vacte d'étre aux écoutes, afin que
, VOUs soyez sauvés du jugement du cynocéphale.
»Pites leur: Renoncez å la dispute(?), afin que vous soyez
»dignes des mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés
ydes chåtiments d'Ariel.
,Pites leur: Renoncez å la langue fausse, que vous soyez
»dignes des mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés
sdu déluge de feu du cynocéphale.
,Pites leur: Renoncez au faux témoignage, que vous soyez
»dignes des mystéres de la lumiére et que vous soyez au dehors
set sauvés du déluge de feu du cynocéphale.
»Pites leur: Renoncez å la jactance et å V'orgueil, que vous
,soyez dignes des mystéres de la lumiére et que vous soyez
»sauvés de la forge de feu d' Ariel.
,Dites leur: Renoncez å l'égoisme, que vous soyez dignes
, des mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés du juge-
ment d'Amente *.
,Pites leur: Renoncez å la loquacité, que vous soyez dignes
des mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés des feux
»d Amente.
I Le mot copte 20HOT2,00Pp se trouve dans Peyron, Lexicon cop-
ticum p. 162 avec la signification de cynocéphale. (est peut-étre le
eynocéphale qui dans le tableau du jugement du chapitre 125 du Livre
des morts égyptien est placé, comme symbole de I'équilibre, au dessus
de la balance, et il est nommé iei pour indiquer le jugement; le feu
du cynocéphale veut done dire: le feu du jugement. Schwartze traduit:
facies canina; et M. C. Schmidt: Hundsgesieht, et ils y voient
probablement le kerberos grec. C'est fort possible; mais si cette tra-
duction est correcte, je préférerais y voir le kerberos égyptien qui dans
le dit chapitre du Livre des morts est représenté comme gardien de la
porte de l'enfer.
Le mot hiéroglyphique Amenti nous donne le nom de lVenfer égyp-
tien. Plutarque dit dans son livre De I side et Osiride, chap. 9:
pLe séjour souterrain ou les åmes se rendent aprés la mort se nomme
Amenthés". Osiris est, comme juge supréme, appelé par les Égyptiens
le seigneur d'Amenti. Cest par conséquent le jugement égyptien
dont il s'agit 1ei.
ro
1909.] PISTIS SOPHIA. ag)
,Dites leur: Renoncez å la turpitude qui est mauvaise, que
, VOUs soyez dignes des mystéres de la lumiére et que vous soyez
ysauvés des chåtiments qui sont dans Amente.
yPites leur: Renoncez å la mauvaise avidité, que vous
,soyez dignes des mystéres de la lumiére et que vous soyez
»sauvés des torrents de feu du cynocéphale.
,Pites leur: Renoncez å Vamour du monde, que vous soyez
,dignes des mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés
»des vétements de poix et de feu du cynocéphale.
sPites leur: Renoncez å la rapine, que vous soyez dignes
,des mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés des tor-
prents de feu d' Ariel.
sDites leur: Renoncez å la mauvaise parole, que vous soyez
,dignes des mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés
des chåtiments par les torrents de feu.
Dites leur: Renoncez å la méchanceté, que vous soyer
»dignes des mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés
sdes mers de feu d'Ariel.
»Dites leur: Renoncez å la dureté du coeur, que vous soyez
»dignes des mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés
ydes jugements de ceux qui ont des tétes de dragon.
sPites leur: Renoncez å la colére que vous soyez dignes
ydes mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés des tor-
srents de feu de ceux qui ont des tétes de dragon.
»Pites leur: Renoncez å la malédiction, que vous soyez
ydignes des mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés
ydes mers de feu de ceux qui ont des tétes de dragon.
,Pites leur: Renoncez au vol que vous soyez dignes des
gmystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés des mers
sbouillantes de ceux qui ont des tétes de dragon.
,Pites leur: Renoncez å la fraude, que vous soyez dignes
des mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés de
»laltabaoth*.
,Pites leur: Renoncez å la calomnie, que vous soyez dignes
,des mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés des tor-
prents de feu de celui qui å la téte de lion.
6 J. LIEBLEIN. [No. 2.
»Dites leur: Renoncez au combat et å la lutte, que vous
ysoyez dignes des mystéres de la lumiére et que vous soyerz
»sauvés des torrents bouillants de laltabaoth.
Pites leur: Renoncez å lignorance, que vous soyerz dignes
»des mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés des
Åertvoyoig de laltabaoth et des mers de feu.
»Dites leur: Renoncez å la malignité, que vous soyez dignes
»des mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés de tous
ples démons de Taltabaoth et de tous ses chåtiments.
,Pites leur: Renoncez å la rage, que vous soyez dignes
»des mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés des mers
bouillantes de poix de faltabaoth.
,Pites leur: Renoncez å ladultére, que vous soyez dignes
»des mystéres du régne de la lumiére et que vous soyez sauvés
ydes mers de soufre et de poix de celui qui å la téte de lion.
Pites leur: Renoncez au meurtre, que vous soyez dignes
, des mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés de l'ar-
»chonte avec la téte d'un erocodile, celui qui dans le froid est
sla premiere créature dans les ténébres de dehors.
,Pites leur: Renoncez å la dureté du coeur et å l'impiété,
» que vous soyez dignes des mystéres de la lumiére et que vous
»Ssoyez sauvés des archontes des ténébres de dehors.
sPites leur: Renoncez å Mathéisme, que vous soyez dignes
ydes mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés des
spleurs et des grincements de dents.
,Dites leur: Renoncez å la magie, que vous søyez dignes
»des mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés du grand
sfroid et de la gréle des ténébres de dehors.
,Pites leur: Kenoncez au blåme, que vous soyez dignes
,des mystéres de la lumiére et que vous soyez sauvés des grands
;dragons des ténébres de dehors.
sPites leur: Renoncez å la doctrine erronée, que vous
,Ssoyez dignes des mystéres de la lumiére et que vous soyez
,sauvés de tous les chåtiments du grand dragon des ténébres
sde dehors.
1909.] PISTIS SOPHIA. 7
»Pites å ceux qui enseignent les doctrines erronées et å
»chaque homme dqui recoit leur doctrine: Malheur å vous; car
SI vous ne Vous repentez pas et ne mettez pas votre erreur
»derriére vous, vous irez dans les chåtiments du grand dragon,
set dans les ténébres de dehors qui sont trés épaisses, et vous
gne serez jamais reconduits dans le monde, mais vous serez
,sans existence pour toute l'éternité.
,Dites å ceux qui mettent derriére eux la vraie doctrine du
premier mystére: Malheur å vous, vous serez punis vertement,
plus que tous les hommes; car vous resterez dans le grand
sfroid, dans la glace et la gréle au milieu du dragon et des
»ténébres de dehors, et vous ne serez pas reconduits dans le
monde å partir de cette heure jusqu'å léternité, mais vous
»Sserez anéantis dans ce lieu lå et, å la dissolution de lunivers,
VOUSs mourrez et vous serez sans existence pour l'éternité.*
Aprés Iénumération des vices å qui les morts renoncent
suit une série des vertus dont ils attendent la rémunération; car
immédiatement aprés le texte continue ainsi:
»Dites de méme aux hommes du monde: Soyez tranquilles,
»afin que vous receviez les mystéres de la lumiére et que vous
,alliez en haut dans le regne de la lumiére.
,Dites leur: Aimez les hommes, que vous soyez dignes des
smystéres de la lumiére et que vous alliez en haut dans le
»régne de la lumiére.
,Dites leur: Soyez débonnaires, que vous receviez les my-
ystéres de la lumiére et que vous alliez en haut dans le régne
- »de la lumiére.
»Dites leur: Soyez paisibles, que vous receviez les mystéres
sde la lumiére et que vous alliez en haut dans le régne de la
»lumiére.
,PDites leur: Soyez miséricordieux, que vous receviez les
,mystéres de la lumiére et que vous alliez en haut dans le
prégne de la lumiére.
»Pites leur: Faites des aumönes, que vous receviez les
»mystéres de la lumiére et que vous alliez en haut dans le
prégne de la lumiére.
8 J. LIEBLEIN. [No. 2.
»Pites leur: Servez les affamés, les malades et les affligés,
, que vous receviez les mystéres de la lumiére et que vous alliez
sen haut dans le régne de la lumiére.
yDites leur: Aimez Dieu, que vous receviez les mystéres
sde la lumiére et que vous alliez en haut dans le régne de la
,Jumiére.
»Pites leur: Soyez justes, que vous receviez les mystéres
»(de la lumiére) et que vous alliez en haut dans le régne de la
slumiére.
»Pites leur: Soyez bons, que vous receviez les mystéres
p(de la lumiére) et que vous alliez en haut dans le régne de
pla lumiére.
sPites leur: Renoncez å tout, afin que vous receviez les
,mystéres de la lumiére et que vous alliez en haut dans le
,régne de la lumiére.*
Voilå la morale gnostique d'aprés le livre de Pistis Sophia.
Maintenant nous allons voir la morale égyptienne telle que
le chapitre 125 du Livre des morts nous la fait connaitre. Nous
y voyons le dernier jugement des åmes, ou linseription et le
tableau nous en donnent une claire représentation. Le tribunal
est composé du dieu Osiris, comme juge supréme, et de ses
quarante-deux jurés qui se tiennent accroupis å så droite et å
sa gauche et qui ont chacun son péché å juger. Le mort
s'adresse å chacun d'eux; il l'appelle par son nom propre et
ajoute le péché spécial, disant qu'il ne l'a pas commis. (est
ce que les égyptologues nomment la confession négative. Voiei
la teneur d'aprés le texte publié par Lepsius dans son Todten-
buch:
Ah N.N.! Je n'ar pas fait Pimiquité.
Ah N.N. Je n'ai pas fait violence.
Ah N.N. Je n'ai pas tourmenté le coeur.
Ah N.N. Je n'ai pas volé.
Ah N.N. Je n'ai pas assassiné les hommes traitreusement.
Ah N.N. Je n'ai pas gåté les offrandes.
IN N. indique le nom du juge qui iei ne nous intéresse pas.
1909.] PISTIS SOPHIA. 9
Ah NN. Je n'ar dit aucune fausseté.
Ah N.N. Je n'ai pas enlevé la propriété du Dieu.
Ah N.N. Je n'ai pas parlé traitreusement.
Ah N.N. Je n'ai pas volé la nourriture.
Ah N.N. Je n'ai pas fait pleurer.
Ah N.N. Je n'ai pas commis l'acte de masturber.
Ah N.N. Je n'ai pas été paresseux.
Ah N.N. Je n'ai pas mangé mon coeur, (Je n'ai pas été
envieux (?) ).
Ah N.N. dJe n'ai pas commis lacte de transgresser.
Ah N.N. Je n'ai pas tué les animaux sacrés.
Ah N.N. Je n'ai pas commis la fraude.
Ah N.N. Je n'ai pas pris possession des champs eultivés.
Ah N.N. Je n'ai pas commis lacte d'étre aux écoutes.
Ah N.N. Je nar pas donné libre cours å ma bouche.
(Je n'ai pas été loquaee).
Ah NN. Je n'ai été avide (?) daucune chose.
Ah N.N. Je n'ai pas commis adultére avec femme ou
homme.
Ah N.N. Je me n'ai pas sounllé.
Ah N.N. Je n'ai pas inspiré la terreur.
Ah N.N. Je n'ai pas commis lacte de transgresser.
Ah N.N. I ny å pas eu du feu dans ma bouche (ma
parole n'a pas été mauvaise).
Ah N. N. Je n'ai pas fait la sourde oreille å la parole de
la justice.
Ah N.N. Je n'ai pas pratiqué la magie.
Ah N.N. Je n'ai pas eu la main préte å battre. (Je n'ai
pas été un brétailleur).
Ah N.N. Je n'ai pas été adonné au combat.
Ah N.N. Je n'ar pas eu un coeur inconstant.
Ah N.N. Je n'ai pas violé la peau des animaux sacrés.
Ah NN. Je nai pas fait beaucoup de mots dans ma
parole.
Ah N.N. Je n'ai pas menti; je n'ai pas fait de mauvaises
choses.
10 J. LIEBLEIN. [No. 2.
Ah N.N. Je n'ai maudit mi le roi, ni mon pére.
Ah NN. Je n'ai pas été flexible dans ma volonté (je n'ai
pas été d'un faible caractére).
Ah NN. Je n'ai pas fait de grands mots (J'a1 renoncé å
la jactance).
Ah N.N. Je n'ai pas maudit Dieu.
Ah NN. Je nai pas méprisé les dieux, et je n'ai pas
fait maltraiter un esclave par son maitre.
Ah NN. Je na pas travaillé pour mon intérét; je n'ai
pas fait le supérieur; je n'ai pas été impérieux.
Ah N.N. Je n'ai pas agrandi mon intérét; je n'ai pas
enlevé le maillot des morts.
Ah N.N. Je n'ai pas offensé le dieu de ma ville.
Aprés la confession négative qui, sous la forme tabellaire,
énumeére les quarante-deux péchés de la morale égyptienne, le
chapitre 125 nous donne, assez curieusement, de la méme ma-
niére que le texte de Pistis Sophia, les vertus dont le défunt se
vante. On y hit!:
pLe défunt vit de vérité; il se nourrit de vérité; il a ré-
pandu partout la joie. Ce quil a fait, les hommes en parlent
et les dieux s'en réjouissent. Il s'est conalié le dieu par son
amour; 1| å donné du pain å laffamé, de Veau å l'altéré, des
vétements au nu; il å donné une barque au naufragé; il å
offert des sacrifices aux dieux, des repas funéraires aux månes.
Délivrez-le de lui-méme, ne parlez point contre lui par-devant le
Seigneur des Morts, car sa bouche est pure, et ses deux mains
sont pures !**
Voilå la morale égyptienne d'aprés le Todtenbuch. Si nous
mettons les deux codes, le code égyptien et celui que nous
donne le texte de Pistis Sophia lun å cöté de lautre, nous
voyons, combien ils se ressemblent, non seulement quant au
contenu, mais aussi et surtout quant å la forme.
Relativement au contenu, å la substance, il y a, bien en-
endu. des différences: le code égyptien interdit, par exemple,
1 Lepsius, Das Todtenbuech, chap. 125, 11. 37 ss.
2 Pour la traduction cf. Maspero, Histoire aneienne, I. 190.
1909.] PISTIS SOPHIA. 11
de toucher aux animaux sacrés et aux offrandes des dieux, ce
qui n'a aucun sens dans le code gnostique, ou nous trouvons
au contraire particuliérement accentué et plusieurs fois répété le
péché de la fausse doctrine qui pour les Egyptiens n'a aucune
importance. Mais malgré ces différences qui se comprennent
d'elles-mémes, il y åa au fond un parallélisme des préceptes spé-
ciaux qui ne peut étre expliqué par l'universalité de la morale.
Relativement å la forme le parallélisme des deux codes est telle-
ment complet qu'il est impossible de le nier. Car:
1. Le nombre des péchés est dans les deux cas le méme,
c'est-å-dire environ quarante. Dans la confession négative des
Egyptiens il y en å quarante-deux, mais seulement en apparence,
parceque les juges sont quarante-deux et que le nombre a été
rempli par un redoublement du méme vice deux fois; en réalité
le nombre des péchés n'est que quarante. De méme dans le
code de Pistis Sophia le nombre de quarante se retrouve, si
nous comptons les vices nommément énumérés, bien que les
rubriques commengant avec le mot de ,Renoncez* ne soient
répétées que trente-quatre fois.
2. La forme négative est absolument identique dans les
deux textes. L'égyptien commence les rubriques invariable-
ment par: ,dJe n'ai pas* (fait ou commis), suivi du vice respectif.
Le texte gnostique commence la phrase par ANOTA&CCE, le mot
grec årotåosesdut, qui comme le mot åovéomar peut étre traduit
par le mot francais renoncer (Kpitre de Saint Paul å Tite 2,19);
aprés ce mot négatif suit le vice, de sorte que nous avons une
confession négative aussi bien dans le texte de Pistis Sophia
que dans le texte égyptien.
3. Enfin nous arrivons å un fait curieux qui semble combler
la démonstration. Nous avons vu plus haut, que les deux
textes, aprés avoir terminé la confession négative, donnent en
forme affirmative une petite série des vertus, dont le défunt se
vante ou dont il attend la récompence.
Å cause de ce parallélisme et de ces ressemblances nous
avons de forts motifs pour croire å une intime connexion entre
ces deux systémes de morale, et si Javais assez de hardiesse,
12 J. LIEBLEIN. [No. 2.
je serais tenté de risquer Vassertion que le code moral de Pistis
Sophia est une sorte de traduction du chapitre 125 du Livre
des Morts, certainement trés libre et adaptée aux idées gno-
stiques, mais pourtant une traduction ou, si Ion veut, plutot
une paraphrase.
Que nous nous trouvons ici, dans cette partie du texte de
Pistis Sophia, fermement placés sur le sol égyptien, c'est bien
certain. Nous avons déjå vu), que IAmenti comme mot et
notion est exclusivement égyptien; de plus que le cynocéphale,
comme symbole de Péquilibre, ou le chien, comme un kerbéros
égyptien ?*, sont tous les deux représentés dans le tableau judi-
ciaire du Livre des Morts égyptien et probablement empruntés
par lauteur de Pistis Sophia. Aussi le crocodile, le grand
dragon avec plusieurs tétes, nommés iei dans le texte de Pistis
Sophia ? et le grand serpent qui se mord la queue, nommé
autrepart, sont-ils essentiellement égyptiens.
Je crois done pouvoir terminer lexamination de cette
question avec les mémes mots que je l'ai commencée, que la
morale de Pistis Sophia semble étre moulée sur la méme mo-
déle que celle des anciens Egyptiens.
Maintenant je viens å un autre sujet. M. Harnack å déjå
fait la remarque, que lauteur de Pistis Sophia å employé le
calendrier égyptien pour donner les dates précises des événe-
ments, et il y voit la preuve que nolre livre a été écrit en
Egypte. La meme preuve ressort d'un autre endroit de notre
texte. Jésus prédit dans un entretien avec ses disciples* disant:
, Aprés la dissolution (la fin) du monde actuel je régnerai pendant
mille ans selon les ans de la lumiére.* Alors Maria Magdaléne
demanda: ,Combien d'ans selon les ans terrestres v-a-t-il dans
un an de la lumiére?* Jésus repondit disant å Maria: ,Un
jour de la lumiére est dix cents ans sur la terre, de sorte que
trente-six myriades (c'est-å-dire 360000) et une demie-myriade
I Plus haut p. 4.
2 Plus haut p. 4.
3 Plus haut p. 5.
4 Voyez le page 243 du texte copte.
1909.] PISTIS SOPHIA. 13
(= 5000) d'ans selon les ans terrestres sont un seul an de la
Jumiére et je régnerai pendant dix cents ans de la lumiére*.
Un seul an de la lumiére est done 365 jours X 1000 = 365 000
ans terrestres. Par conséquent nous avons iei un an de 365
jours, et un tel an n'est pas Van babylonien qui est de 360
jours, ni lan lunaire de tant de peuples qui est de 554 jours
avec des mois supplémentaires, ni I'an Julien qui est de 365 jours
et un quart, mais seulement lan égyptien.
Pour terminer jajouterai une derniére remarque. Il y å
d'autres ressemblances, d'autres parallélismes entre le Livre de
Pistis Sophia et les textes religieux des Égyptiens. Ainsi le
sLivre de lautre monde* qui se trouve dans le tombeau de
Séti I et le ,Livre des portes* qui se trouve sur le sarcophage
du méme roi peuvent étre rapprochés du texte de Pistis Sophia *.
Les lextes égyptiens et notre texte de Pistis Sophia donnent
presque la méme description de l'enfer, de ses génies et de ses
peines, et leur distribution des localités dans douze régions ou
villes ou chambres selon les douze heures de la nuit est abso-
lument identique. Je reviendrai peut-étre un autre jour sur ce
sujet.
1 Voy. le texte copte pp. 319 ss.
Imprimé 5 Avril 1909.
ET TRÆK AF DEN DANSK-NORSKE
REGJERINGS HANDELSPOLITIK
UNDER KRISTIAN III OG FREDRIK II.
AF
DR. OSCAR ALB. JOHNSEN.
(CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS ForHANDLINGER FOR 1909. No. 3).
CHRISTIANIA.
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD.
1909.
N
F oredraget og fremlagt til TPrykning i Fællesmøde den 4/> 1908. på
v
Å. W. BRØGGERS
V
So bekjendt stod nordmændene 1 sagatiden, lige siden
Ottars reise 1 slutningen af det 9de aarhundrede, 1 forbindelse
med beboerne af egnene ved det Hvide hav. Denne forbindelse
fortsatte sig, snart krigersk, snart fredelig, ogsaa gjennem den
senere middelalder, og der er flere vidnesbyrd om, at den frede-
lige forbindelse, handelsforbindelsen, netop 1 begyndelsen af det
16de aarhundrede, var i vekst. Som af Gustav Storm paapeget 1,
drev to af russerne i denne tid oprettede klostre i russisk Lap-
land en livlig handel, dels over Vardøhus, dels over Cholmogori
ved Dvina. Hvad nordmændene angaar, indskrænkede de sig
vistnok til at drive tuskhandel med lapper, kareler og russer paa
havnene langs Kolahalvøen. Da englænderen Stephen Borrow
i 1557 paa hjemveien fra en reise i Nordishavet, hvorunder
han var naaet til Waigatz og Novaja Zemlja, landede i en af
de nævnte havne, fandt han, foruden hollændere, ogsaa nord-
mænd fra Bergen og Trondhjem, som drev handel med de ind-
fødte og særlig tiltuskede sig betydelige kvanta fisk. Denne
handel skildres af Borrow som særdeles indbringende.
Netop ved denne tid var det, at englænderne aabnede den
baade for dem selv og russerne meget vigtige sjøfart og handel
paa de russiske havne og stæder ved Hvidehavet. Allerede i
1558 var Richard Chancellor for første gang landet ved
St. Nicolaus, det sted, hvor Archangelsk senere blev anlagt.
Herfra drog han til Moskva, hvor han hos czaren Ivan Vasilje-
vitsch (den skrækkelige) erhvervede en almindelig tilladelse for
1 Det norske geografiske selskabs aarbog, V (1893—1894), s. 102.
2? The principa! Navigations, Voyages, Traffiques and Discoveries of
the English Nation etc. By Richard Hakluyt (London 1599), p. 294
Vid.-Selsk. Forh. 1909. No. 3. 1
4 OSCAR ALB. JOHNSEN. [No. 3.
englænderne til at have frit marked i Rusland. Paa sin anden
reise 1555—56 udvirkede han et udførlig, nølagtig specificeret
privilegiebrev fra det engelske handelsselskab, i hvis tjeneste
han stod?. Og i den følgende tid gik der aarlig engelske skibe
tl Hvidehavet, rigt ladede med varer, som de afsatte med stor
fordel. Faa aar efter kom hollænderne til. Derimod kan man
ikke se, at nordmændene har fulgt det givne eksempel, og dette
er paafaldende, da en trafik som den, det her gjaldt, jo netop
maatte have ligget nordmændene meget nær. Sagen lader sig
ikke forklare ved de almindelige talemaader om, at de manglede
foretagsomhed, kapital, sjømandsdygtighed o. 1.; thi den nævnte
handel vilde i ingen af disse henseender have oversteget det
norske borgerskabs kræfter, ikke engang i Trondhjem, og
følgelig endnu mindre i Bergen. Jeg skal nævne et lidet eksem-
pel, som viser dette. I 1575 traf nogle Trondhjemsborgere oppe
ved Vardøhus en russisk styrmand, som fortalte, at han aarlig
for paa Grønland, og tilbød sig mod betaling at føre et skib
derhen. Da man i Trondhjem fik høre dette, erklærede byens
borgerskab sig straks rede til at udruste et skib til denne
seilads og lade det med varer?» Hvor vedkommende russiske
styrmand har søgt Grønland, kan i denne forbindelse være
ligegyldig — formodentlig har det været et sted 1 østlig retning,
— hvad der interesserer os at konstatere, er, at disse borgere
af Trondhjem ikke har manglet hverken vilje eller evne, naar
det kom an paa at udvide deres handelssfære i de nordlige far-
vande, selv naar det gjaldt et usikkert, for ikke at sige even-
tyrligt foretagende. Men hvorfor tænkte dette foretagsomme
borgerskab ikke paa at optage konkurrancen med englænderne
1 handelen paa Hvidehavet? Og hvorfor tænkte ikke det endnu
meget mere formaaende og driftige norske borgerskab i Bergen der-
paa? Nogen alvorlig hindring udenfra, fra England, fra Rusland,
1 Brevet er trykt i engelsk oversættelse i Hakluyts samlinger, p. 255;
en ekstrakt heraf findes i den store engelske publikation ,Calendar of
State Papers. Foreign Series, of the Reign of Edward VI, 1547—1553*,
p. 241.
2 Trykt i engelsk oversættelse i Hakluyts saml. p. 265 f.
3 Norske Rigs-Registranter, II, s. 188 f.
1909.] DEN DANSK-NORSKE REGJERINGS HANDELSPOLITIK. 5
forelaa ikke, det viser hollændernes eksempel. Hvorfor holdt da
nordmændene sig tilbage? Spørgsmaalet er aabenbart ikke
uden interesse, og det bliver ikke mindre merkeligt derved, at
der er bevaret et vidnesbyrd om, at et forsøg eller tilløb i den
nævnte retning virkelig har fundet sted. Blandt nogle hidtil
utrykte og ubenyttede dokumenter vedrørende Hvidehavs-hande-
len, som findes i det danske rigsarkiv, er der et, eller rettere
to, som viser dette med al ønskelig tydelighed. Disse to doku-
menter er begge afskrifter; de indeholder en og samme kontrakt,
udstedt i det latinske og 1 det tyske sprog (se bilagene). Af
denne kontrakt hidsættes her et resumée:
Antonius Nilssøn, borger af Bergen i Norge, og Etmundus
Robertus fra London 1 England bevidner, at de sammen har
afsluttet en kontrakt om et handelsforetagende paa Rusland, som
med Guds hjælp skal paabegyndes og fortsættes gjennem et
tidsrum af 5 aar. Ftmundus Robertus skal i det førstkommende
aar paa Antonius Nilssøns bekostning reise fra England til Bergen
i Norge og derfra ufortøvet drage til Rusland til russernes og
moskoviternes fyrste og konge for at udvirke breve med tilla-
delse til at seile og drive handel paa det nævnte kongerige. Dog
paa den betingelse, at Antonius forskaffer en god og forstandig
ledsager til at følge Etmundus Robertus til Rusland. Naar denne
vender tilbage med brevene, skal Antonius Nilssøn erstatte ham
alle udgifter, som er medgaaet til reisen, og ovenikjøbet give
ham 100 sølvdaler i løn. Derefter skal Etmundus gjennem et
tidsrum paa 5 aar drage som kjøbmand til Rusland og have
under sin befaling alt det gods og alle de kjøbmandsvarer, som
de to mænd enten vil sende til Rusland eller til fælles fordel
opkjøbe der. For dette hans arbeide skal Antonius Nilssøn give
ham saa meget i aarlig løn, som hans samwittighed tilsiger
ham er billigt og retfærdigt i forhold til den gevinst, foretagen-
det maatte give. Antonius Nilssøn skal bære udgifterne til skib,
sjøfolk, proviant, gods og varer m. m., forsaavidt 3 parter an-
gaar, medens Ftmundus Robertus skal forskaffe, hvad der med-
I ,Norske Indlæg til Kancelliets Kopibøger*.
6 OSCAR ALB. JOHNSEN. [No. 3.
gaar til den 4de part. Af gevinsten skal ligeledes Antonius Nils-
søn have 3 parter, Etmundus Robertus den fjerde. Begge for-
pligter sig til punktlig at overholde den her indgaaede kontrakt,
medmindre den almægtige Gud ved sygdom eller død forhindrer
dem derfra. Til yderligere vidnesbyrd herom forsyner de bre-
vene med egne segl og egenhændige underskrifter. Brevet er
dateret Bergen i Norge anno 1557 den 5. juli.
De dokumenter, hvoraf denne ekstrakt er taget, er, som
anført, begge afskrifter. De er ikke bekræftede og mangler
underskrift. Af et brev fra Kristian HI til lensherren paa Bergen-
hus, Kristoffer Valkendorf, dateret 6te november 1557, erfarer vi,
at de er nedsendt til kongen af denne. Aiskriften (oversættel-
sen?) er altsaa udført i Bergen eller paa Bergenhus slot, og
originalen (originalerne?) har ikke været i Kjøbenhavn; kongen
betegner udtrykkelig de tilsendte dokumenter som kopier”.
Efterat vi saaledes, saavidt muligt, har bestemt vore akt-
stykkers oprindelse, bliver det næste spørgsmaal: Hvilke er de
deri omtalte personer? Om Etmundus Robertus oplyses det, at
han er en englænder fra London, og da han paatager sig at
drage til Moskva og derefter at føre et skib paa Rusland, tør
det paa forhaand være rimeligt, at han har deltaget i et eller
flere af de engelske handelsfærder paa Hvidehavet. Nu viser
det sig ogsaa, at der virkelig i det nævnte aar har været en
saadan mand i Bergen. Ud paa høsten 1557 skriver nemlig
Kristoffer Valkendorf paa Bergenhus en hidtil ligeledes utrykt
og ubenyttet, men meget interessant indberetning til Kristian III
om en længere samtale, han har havt med en engelskmand,
som selv har deltaget i seiladsen paa Hvidehavet. Valkendorf
nævner vistnok intet navn; men at vedkommende er identisk
med den englænder, som omtales i kontrakten, er ikke alene i
sig selv sandsynligt, det synes tillige at fremgaa deraf, at
Valkendorf kalder ham ,den engelske mand*, og at ogsaa
1 Se bilag I og Il.
2 Konceptet til kongens brev ligger sammen med kopierne blandt , Norske
Indlæg til Kancelliets Brevbøger* i det danske rigsarkiv. Et udtog er
optaget i Norske Tegnelser, og derfra i N. R.-R. I, s. 228.
1909.] DEN DANSK-NORSKE REGJERINGS HANDELSPOLITIK. 7
Etmundus Robertus i en paaskrift paa bagsiden af den latinske
kopi betegnes med ganske det samme udtryk. Den bestemte,
enslydende betegnelse peger unegtelig hen paa en og samme
bekjendte person, hvis navn altsaa ifølge kontrakten er Etmundus
Robertus.
Af mandens beretning, saaledes som Kristoffer Valkendorf
gjengiver den, fremgaar det med bestemthed, at han virkelig,
som han giver sig ud for, personlig har deltaget i seiladsen paa
Hvidehavet. Ganske vist har han kun ufuldstændige og forvir-
rede forestillinger om (Chancellors første reise til Rusland
1553—54; men han ved meget god besked om hans anden
reise 1555—56 og de forskjellige den ledsagende omstændigheder.
Jeg antager derfor, at manden har deltaget i denne sidste eks-
pedition, og da rimeligvis som medlem af besætningen paa
skibet ,Philip et Maria*, som vinteren 1556—357 laa tilankers i
Trondhjem *.
Mere vegt ligger der imidlertid paa at kjende den norske
kontrahent. Den, som kunde indgaa paa et saadant foretagende
som det i kontrakten omhandlede, maatte være en efter tidens
forhold meget rig og foretagsom mand; han maatte høre til de
allermest fremtrædende borgere i sin by, og det vilde derfor
være underligt, om ikke hans navn ogsaa 1 andre forbindelser
skulde være blevet bevaret til efterverdenen. Ikke destomindre
vil man blandt kjendte Bergens-borgere fra 1550- og 1560-aarene
forgjæves søge efter navnet Antonius Nilssøn”. Heldigvis
bringer dog den før nævnte paategning paa bagsiden af den
latinske gjenpart af kontrakten os gaadens løsning meget nær.
Denne paategning lyder nemlig i sin helhed saaledes: ,Copie
af thet bref emellom Thønis Claussøn oc then engelske mandt
om then seglatz i Rytzlandt.* Thønnes Claussøn, som her nævnes
1 Se Hakluyt, 1. c. p. 295. ,Philip et Maria* var et af de skibe, som
medfulgte paa Chancellors den reise til Rusland. Af uveir blev det
paa tilbageveien drevet ind til den norske kyst og søgte ind i Trond-
hjemsfjorden, hvor det ankrede udenfor Trondhjem. Først om vaaren
drog det videre og ankom til London 18de april 1557.
Saaledes den tyske kopi; den latinske har det tilsvarende: Anthonius
Nicolai.
ro
8 OSCAR ALB. JOHNSEN. [No. 3.
som den norske kontrahent, er netop navnet paa en af de
rigeste og overhovedet mest fremtrædende borgere i Bergen paa
hin tid. Han var gjennem en række af aar medlem af raadet,
eiede flere bygaarde og var en betydelig godseier og skibsrheder.
Hans navn forekommer da ogsaa ofte i dokumenter fra datiden,
saaledes baade i kongebrevet og i den saakaldte Bergens kapitels-
bog!. Vi kan derfor trygt gaa ud fra, at paategnelsen angiver
det virkelige forhold, Thønnes Claussøn er den virkelige kon-
trahent; til navnet Antonius Nilssøn er man kun kommet gjen-
nem afledning fra Thønnes Claussøns latinske form, Antonius
Nicolai.
Sagen vilde være grei og klar, hvis man kunde antage, at
den tyske gjengivelse af kontrakten var en oversættelse fra den
latinske, foretaget f. eks. i det danske kaneelli af en mand, som
ikke havde det ringeste kjendskab til bergenske forhold. Det
vilde for en saadan mand have faldt naturligt at oversætte
Antonius Nicolai med Antonius Nilssøn; men som før paavist
er en saadan mulighed udelukket; vi ved, at begge kopier er
udført i Bergen, som det synes endog af samme haand, og der-
fra nedsendt til Kjøbenhavn. Spørgsmaalet bliver da: Hvorledes
kan en mand, der er bosat i Bergen, falde paa at kalde Thønnes
Claussøn for Antonius Nilssøn? Praktisk talt var jo dette
eensbetydende med at give manden et andet navn end det, han
har?. Hvorledes kan dette være skeet i Bergen, hvor enhver
kjendte Thønnes Claussøns virkelige navn? Aabenbart maa
vedkommende have forbundet en bestemt hensigt dermed; men
hvilken?
Vi maatte, for at kunne besvare dette, have kjendskab til,
hvem der har udført afskrifterne eller ladet dem udføre. Tid-
1 N.R.R.I,s. 3844, 507; Norske Magazin, I, se registret; Bergens borger-
bog, s. 2.
At der her foreligger en vanskelighed, som ikke er løst ved den blotte
henvisning til, at begge navneformer kan udledes af den latinske form,
Anthonius Nicolai, behøver vistnok ikke nærmere at paavises. Thi
faktisk var Antonius Nilssøn og Thønnes Claussøn dengang som nu
to forskjellige navne.
2
1909.] pEN DANSK-NORSKE REGJERINGS HANDELSPOLITIK. 9
ligere har vi paavist, at det er Valkendorf, som har sendt dem
til Kjøbenhavn. De maa følgelig være taget efter hans foran-
staltning. Erhvervelsen af dem var fra hans side et led i en
række undersøgelser angaaende den nye handelsvirksomhed paa
Rusland, som han netop i denne tid anstillede efter udtrykkelige
ordrer fra Kristian III). Afskrifterne kan følgelig være blevet til
paa to maader: Enten har Valkendorf selv ladet kopierne
udføre af sin skriver, eller er det Thønnes Claussøn, som har
udført dem eller ladet dem udføre efter lensherrens opfordring.
Den sidste fremgangsmaade er aabenbart den naturligste og
derfor den sandsynligste, og tillige den, som alene muliggjør en
rimelig forklaring af navneforandringen”. Forholder det sig
nemlig saa, at det er Thønnes Claussøn selv, som har udført
kopierne eller ladet dem udføre, saa er det aabenbart, at han
har ønsket at være ukjendt, at han ikke har ønsket, at hans
virkelige navn skulde komme kongen for øie i den nævnte for-
bindelse. Og hertil turde Thønnes Claussøn 1 virkeligheden
have havt sine gode grunde; thi i endel breve, som Kristian III
nogen tid i forveien havde ladet opsende til enkelte af sine
norske lensmænd, deriblandt ogsaa Kristoffer Valkendorf, havde
han lagt for dagen en meget stor uvilje mod den nye seilads
og handel paa Hvidehavet og ligefrem udtalt, at han ansaa den
for farlig og skadelig for sig og rigerne. Antager vi, at Thønnes
Claussøn gjennem lensherren er kommet underveir med denne
kongens opfatning, bliver det forklarligt nok, om han har indført
den filologisk seet afledede, men praktisk talt fingerede navne-
form i de ubekræftede kopier.
Hermed er vi imidlertid kommet ind paa det mest interes-
sante og tillige det vigtigste af alle de spørgsmaal, som reiser
sig under betragtningen af disse merkelige dokumenter. Hvilken
stilling har den dansk-norske regjering indtaget til det i disse
aktstykker omhandlede foretagende?
N. R.-R. I, s. 215.
Hertil kommer endnu, at haandskriften i kopierne ikke kan identificeres
med nogen skriverhaand paa Bergenhus slot.
1
2
10 OSCAR ALB. JOHNSEN. [No. 3.
Man maa her være opmerksom paa følgende fakta: De
bevarede dokumenter præsenterer sig ikke som udkast, men som
kopier af en kontrakt, der virkelig er afsluttet. Er den saa
ogsaa virkelig sat iverk? Hertil tør der trygt svares nel;
thi var et foretagende som det nævnte virkelig kommet igang,
maatte det — derom tør man ikke nære tvil — paa en eller
anden maade have efterladt sig spor, og saadanne eksisterer,
mig bekjendt, ikke. Men er det planlagte og ved en gjensidig
kontrakt sikrede foretagende ikke blevet udført, maa der være
kommet noget iveien; der maa have været en hindring, men
hvilken? Vi maa her straks hefte os ved et andet betydningsfuldt
faktum, nemlig at Kristian III har skaffet sig afskrifter af kon-
trakten, kvitteret for dem og følgelig ogsaa læst dem. At hans
holdning kan have været afgjørende for sagen, er klart. Har
han begunstiget den, bliver det endnu merkeligere, at foretagen-
det ikke er udført; har han derimod stillet sig uvillig, er det
rimelig nok, at det hele faldt bort af sig selv. Men — vil man
spørge — er det sandsynligt, at kongen har stillet sig uvillig
overfor eller endog forsøgt at hindre et foretagende som det
nævnte? Jeg tror at kunne paavise, at dette er endogsaa meget
sandsynligt, og det ved hjælp af Kristian III's egne breve til
norske lensmænd fra det selvsamme aar, hvorom der her er tale.
Allerede under 18. januar 1557 havde kongen 1 et brev til
lensherren Evert Bildt i Trondhjem udtalt, at han var kommet
1 forfaring om englændernes seilads ,gjennem den Karelestrand
og ind i Rusland*, og paalægger i den anledning lensherren at
undersøge, ,om der er nogen skibe af England eller andre),
som foretage saadan seilads, eller og om det er muligt den kaas
at bruge nogen seilads og ind 1 Rusland, saa det skulde være
at befrygte, at den sjøfarende mand skulde der anlægge sig
en ny kaas! udi de riger og lande at bruge deres handel*>.
At den sjøfarende mand skal anlægge sig en my kaas ind i Rus-
land, det vil selvsagt sige en anden kaas end den gamle gjen-
nem Øresund. Den frygt, kongen ifølge sine egne ord nærer
1 Udhævet her.
2 N.RR.I, s. 212, jfr. s. 215.
1909.] pEN DANSK-NORSKE REGJERINGS HANDELSPOLITIK. 11
herfor, er let forstaaelig; thi alle de varer, som tilførtes Rus-
land ad den nye vei, var tabt for Øresundstolden og dermed for
kongens skatkammer. Hvor levende denne frygt har været hos
Kristian III, sees ogsaa af andre breve, som han i det nævnte
aar lod skrive om samme sag. I et af disse, som er rettet til
Kristoffer Valkendorf, ytrer han, at han fortiden ikke ved,
hvorledes han skal faa den skadelige handel forhindret". Og 1
løbet af vaaren, sommeren og høsten 1557 kaldte han flere per-
soner, deriblandt Kr. Valkendorf selv, fra Norge ned til Kjøben-
havn, udelukkende for at kunne konferere med dem om denne
sag.
Det fremgaar af disse kongebreve med al ønskelig tydelig-
hed, hvilket standpunkt Kristian III har indtaget til den ny-
aabnede seilads og handel paa det nordlige Rusland. Han har
frygtet den som en trusel mod en af sine vigtigste indtægts-
kilder; han. har seet sig om efter midler til at forhindre den.
Hans stemning med hensyn til det af Thønnes Claussøn og
Etmundus Robertus planlagte foretagende kan derefter ikke
være tvilsom, og naar dette foretagende trods kontrakten ikke
kom igang, ligger det snublende nær at søge aarsagen hertil
netop i kongens uvillige holdning.
Kristian III's politik overfor den nye handelsvirksomhed paa
Hvidehavet? blev optaget af hans søn og efterfølger Fredrik II,
som fortsatte de af faderen paabegyndte undersøgelser og —
som det jo allerede havde været Kristian III's vilje — ved for-
skjellige, tildels voldsomme midler søgte at stænge den nye
handelsvei*, og det ikke bare overfor de fremmede. Da saa-
I N.R-R.1I, s. 219.
2 N.R.-R.I, s. 220, 233.
3 Jeg bruger for bekvemheds skyld betegnelsen ny om den handel paa
det nordlige Rusland, som udviklede sig efter Chancellors reise 1553 —
54, skjønt jeg jo har nævnt, at der allerede i middelalderen af nord-
mænd og maaske af andre er drevet sjøfart og handel ad denne vei.
Jeg skylder i denne forbindelse at gjøre opmerksom paa, at professor
Alex. Bugge anser det for ikke usandsynlig, at englændere alle-
rede før Chancellor er kommet til egnen ved Hvidehavet.
I 1564 lod Fredrik II gjennem et særlig gesandtskab under ledelse af
dr. Alb. Knoppertz gjøre forestillinger for den engelske regjering i den
hensigt at udvirke et forbud, men naturligvis uden resultat (efter
42 OSCAR ALB. JOHNSEN. No
ledes Fredrik II i 1582 gav Kjøbenhavnerborgeren Johan Ma-
rieberg, hvis virksomhed var særlig knyttet til det nordlige
Norge, tilladelse til at seile under Vardøhus og i Finmarken,
tilførede han 1 bevilgningsdokumentet følgende passus:
Og skal det være forne Johan Marieberg og hans medrhedere
og selskab under skibs og gods fortabelse strengeligen og al-
vorligen forbudet hemmeligen eller: offentligen ved dennem selv
eller andre, lidet eller meget, at bruge nogen handel eller vandel
med russerne eller og at komme i nogre af de ryske havne i
nogre maader, paa det vor told og rettighed ikke skal forkortes
eller underslaaes* 1.
Ordene viser til overflod, hvad vi allerede tidligere paa
grundlag af Kristian III's breve har kunnet slutte os til, at den
dansk-norske regjerings uvilje ikke alene gjaldt udlændingernes
trafik paa det nordlige Rusland, men al seilads ad denne vei
overhovedet, selv om den udgik fra dens egne undersaatter.
Om aarsagen hertil udtaler Fredrik IT direkte, hvad hans for-
gjænger allerede har sagt indirekte, idet han begrunder sit rigo-
røse forbud mod enhver handel paa russiske havne med hensy-
net til kongens told og rettighed, d.v.s. med hensynet til Øre-
sundstolden ”.
dokumenter i det danske rigsarkiv). Da nu ogsaa hollændere begyndte
at seile paa Hvidehavet, bød kongen sine lensmænd at arrestere alle
fremmede skibe, som seilede nordenom Vardøhus og beslaglægge deres
gods (N. R.-R. I, s. 345, 373, 451). I 1578 gav han han endog en ber-
gensk borger, Søfren Anderssøn, bestilling paa at kapre alle hollænder-
skuder, der vilde denne vei (N. R.-R. II, s. 13). Aaret efter fik Mogens
Heynessøn den samme bestilling. Det arresterede gods skulde føres
til Bergen og deles mellem kongen og fribytterne (N. R.-R. I, s. 270 f.).
Det behøves neppe at siges, at disse forholdsregler ikke naaede sin
hensigt. Englændernes og hollændernes handel paa det nordlige Rus-
land vokste aar for aar, og de sidste begyndte tillige at drive de store
fiskerier i Nordishavet, som senere blev en saa vigtig indtægtskilde
for Holland.
I N. RR. II, s. 490 f.
? I Videnskabs-Selskabets møde 14. febr. 1908 blev det fra anseet hold
(professor dr. Yngv. Nielsen) ytret, at det var hensynet til Vardøhus,
som har været det bestemmende for Kristian III's og Fredrik II's forsøg
paa at stanse trafiken paa Hvidehavet; men omend ogsaa dette hen-
syn kan have spillet ind med, maa vi dog tro kongernes egne ord til
1909.] DEN DANSK-NORSKE REGJERINGS HANDELSPOLITIK. 13
Som resultat af denne lille undersøgelse mener jeg altsaa
at kunne hævde: For det første, at der allerede i aarene nær-
mest efter Chancellors reise i det mindste i een norsk by, Bergen,
har været gjort filløb til selvstændig deltagelse i den nyaabnede
handel paa Hvidehavet; for det andet, at dette tilløb sandsynlig-
vis er stanset af Kristian III; for det Sdie, at denne konges og
hans efterfølgers, Fredrik II's, handelspolitik har gaaet ud paa
ikke alene at hindre englændere og hollændere eller overhovedet
de fremmede nationer i at drive seilads paa Rusland nordenom
Vardøhus, men ligefrem paa at stænge denne handelsvei for alle,
ikke mindst for sine egne undersaatter. Denne politik har sin
naturlige forklaring 1 hensynet til Øresundstolden; men den var
ikke destomindre 1 høi grad uklog. Thi da kongerne ikke havde
midler til at sætte sin vilje igjennem ligeoverfor de fremmede,
gik deres forbud alene ud over deres egne rigers indbyggere, og
vel især over nordmændene, som ellers — paa grund af sit
lands beliggenhed og tidligere forbindelse med Rusland ad denne
vei — havde været de nærmeste til at deltage i handelen paa
det nordlige Rusland. Hvad betydning en saadan handelsfor-
bindelse vilde have faaet for Norge, om den var kommet igang,
er naturligvis ikke godt at sige. Om den var blevet stor eller liden,
vilde vel have beroet paa den energi, som var blevet sat ind derpaa;
men ikke desto mindre er det sikkert nok, at vi her staar foran
en økonomisk udviklingsmulighed, som ikke blev grebet 1 rette
tid, og som derfor heller ikke senere, trods enkelte tilløb dertil,
fik den betydning for vort land, som den ellers kunde og burde
have faaet!.
deres norske lensherrer om, at det er frygten for, at den sjøfarende mand
skal vælge en ny kaas ind 1 Rusland, og at deres toldindtægter derved
skulde lide, som har været afgjørende for dem. Om at opkræve en til-
svarende told ved Vardøhus af store sjøgaaende fartøier kunde der af
let forstaaelige grunde ikke godt blive tale.
1 Cfr. Yngv. Nielsen, Bergen, s. 362.
14 OSCAR ALB. JOHNSEN. [No. 3.
Rigsarkivet i Kjøbenhavn.
Danske Kanc.: Norske Indlæg til Kopibøgerne.
Bilag I.
In nomen unsers hern Ihesu Christi amen. Ich Anthonius
Nilssen, burger zu Bergen in Norwegen, bekenne hiemit neben
dem ersamen Etmundo Roberto von Lunden in Engellandt, das
wir einhelliglich nachfolgenden contract eines kaufshandel, so in
Russland sein anfang und entschaft haben, und funf jar lang
vermittelst gottlicher gnaden weren soll, mit guttem glauben son-
der betrug und arglist aufgericht und bewilligt, mit der nemb-
licher bescheidenheit, das ich Etmundus Robertus uf das nechst-
kunitig jar soll aus Engellandt nach Bergen im Norwegen uf vor-
genanten Anthoni Nilssen kosten, on allen verzug, sobaldt solchs
immer fuglich zugeschehen, ziehen und mich verfugen sol, und
von dar ungeseumpt uf desselben kosten mm Russlandt zu dem
grossfursten etzliche briefe zuerlangen und auszubringen, das
uns in gemelt kunigreich zusigeln und kaufmanschaft zutreiben
vergöndt und zugelassen werden mocht. Derzu mir genanter
Anthonius einen frommen verstendigen mann zuzuordnen, der
mir in gedacht konigreich zufolgen, und wann ich von dem
reussen die brief zuwegen bring und widerumb anlange, soll
mir Anthonius Nilssen uber zerung und unkosten, so ich hin
und herwider uf der reyss angewandt und ausgelegt, hundert
thaler groschen fur mein gehabte muhe geben. Zu dem soll
ich verpflicht sein unweigerlich sonder alle ausred und exception,
vermittelst gottlicher verleyhung, die gantzen funf jar uber in
Russlandt, unser handtirung nach, zuwandeln und zuhandtiren.
Doch das die gutter und wahren, so hinein gebracht und uns
zum besten erkauft werden, under meinen handen und g[e|walt
sein, in dem ich mich treulich und vleissig zuverhalten. Der-
wegen und fur solehe meine getreue arbeit, wan gott seinen
segen geben wirdt, soll mir gedachter Anthonius Nilssen jerlich
1909.] pEN DANSK-NORSKE REGJEBINGS HANDELSPOLITIK. 15
sovil geben, das er in seinem gewissen, nach gestalt der uber-
mas und proportion des gewins, zuveranthworten, doch soll An-
thonius mitlerweil alle unkosten tragen, die ul schif, schifleut,
vittalien, wahr und anders, so zu verfastem vertrag und dreyen
kaufarten I vonnotten, gehn und uflauffen wirdt. Ich Etmundus
aber soll und will zu der vierdten kaufart versehung und erstat-
tung thun. Von welchem gewin, so wir hiervon bekhomen, soll
Anthonius den dritthel und ich Etmundus den vwierthen theil
haben. Welchen contract und obgesachte articul wir obgemelte
Anthonius Nilssen und ich Etmundus Robertus treulich und mit
guttem glauben vestiglich zuhalten, sovern dis unser furnehmen
nicht durch leibs schwacheit, das gott gnediglich verhuthe, oder
zeitlich todt verhindert wurde, hiemit laut diss verschreibung
versprechen. Des in gezeugnus haben wir dissen brief mit un-
sern petschaften versigelt und mit unsern eigen handen under-
schriben. Geben zu Bergen in Norwegen den 25. juli anno
etc. 57.
Bilag II.
Jn nomine domini nostri Jesu Christi amen. Protestor ego
Antonius Nicolai ciuis Bergensis in Noruegia vna cum honesto
viro Etmundo Roberto de Lundis in Anglia nos vnanimi con-
sensu subsequentem hunc mercaturæ contractum bona fide, absque
omni fraude % fuco contraxisse ac confirmasse, qui Deo fauente
in Russia inchoetur ac perficietur et per totum quinquennium
diuina aspirante gratia durabit. Nimirum quod ego præfatus Et-
mundus Robertus nouo hoc appetente anno proficiscar ex Anglia
Bergam in Noruegia versus idque quam * primum nacta oportuni-
tate prænominati viri Antonij nimirum Nicolai expensis præstare
sine vlla mora potreo. Vnde postea mox eiusdem expensis in Rus-
1 Der staar kaufarten; den lat. tekst har: tres mercationis partes.
? Der staar q3.
16 OSCAR ALB. JOHNSEN. [No. 3.
siam ad Ruthenorum ac Moscouitarum principem ac regem impe-
trandarum quarundarum literarum gratia, quibus in prædictum
regnum facultas nauigandi mercaturæque exercendæ concedatur.
Ea tamen conditione, vt prælibatus Antonius bonum ac pruden-
tem aliquem comitem qui ad præfatum regnum me sequatur,
procuret. Cæterum vbi magni Ruthenorum ac Moschouitarum
principis, acceptis literis rediero præfatus vir Antonius Nicolai,
omnes meas expensas, quas ea in profectione, huc illucque con-
sumpsero, mihi rependat ac satisfaciat, insuper mihi additurus
centum taleros argenteos pro meæ perigrinationis stipendio; post-
ea vero vbi rediero sine omni tergiuersatione in vtriusque nostrum
vtilitatem deo volente per totum quinquennium, proficiscar mer-
cator in Russiam habendo in mea potestate omnia bona et mer-
ces quas nos duo præfati viri, eo vel miserimus, vel in nostrå
vtilitatem coemerimus, in qua legatione 7 commissione, sinam
me fidelem et officiosum reperiri. Verum pro meo (vbi Deo
fauente susceptus fuerit) labore prænominatus vir Antonius Ni-
colai, tantum annuatim mihi mercedis, quantum iuxta lueri pro-
portionem % exerescentiam iustum % æquum sua iudicauerit
conscientia esse, concedat. Interea vero prædictus Antonius
Nicolai omnes expensas, nimirum nauim, nautas, annonam,
bona et merces, aliaque ad prædictum contractum necessaria,
quod ad tres mercationis partes attinet. Ego autem Ftmundus
Robertus similiter, quantum ad quartam mercationis partem
spectat, in medium adseram % procurabo. Cæterum quicquid ex
collatione prædictorum bonorum, lueratum fuerit prænominatus
vir Antonius Nicolai tres lueri partes possidebit. Ego vero Ft-
mundus Robertus quartam partem obtinebo. Quem nostrum
contractum, hoscene præfatos articulos nos prælibati duo viri
Antonius Nicolai et ego Etmundus Robertus bona fide nos serua-
turos, nisi omnipotens Deus nostrum propositum vel morbo
(quod Deus clementer auertat) vel corporali morte impediuerit
sancte pollicemur, iuxtaque literarum tenorem obligamus. In cuius
contractus et pacti firmius testimonium, hasce apertas nostras
1 Staar over linjen.
1909.| pEN DANSK-NORSKE REGJERINGS HANDELSPOLITIK. 17
literas 7 proprijs nostris sigillis munilas esse volumus, ejsdemque
literis nostris proprijs nostris manibus ac chyrographis subseri-
bimus. Datæ Bergis in Noruegia anno m.d.lvij die XXV julij.
(Bagsiden:)
Copie aff thet breff emellom Thønnis Clau/Sønn oc thenn
engelske mandt om thenn seglatz i Rytzlandt".
Bilag III.
Om te/fe epthr"* artickeller haffuer iegh tald metth then engel-
ske mand, som wor wdj Rytzlanndt.
Først spurde ieg hannom adt, om the engelsker haffde icke
theris budt i Rytzlandt hos the rytzer, at the motthe bruge
amme /eyglatzs ind wdj Rytzlandt, før end the /Seglede ther
mdt, eller om the haffde noghenn styremendt met thennom, om
haffde /Seglit thenn /Seglatz tilforne.
Thaa sagde hand mygh, at the engelsker haffde ingen budt
haffit hos the rytzer, før end the komme ther indt met theris
skiibe*, men dogh haffde the key: mats:* forschrifft met thennom,
tull the rytzer, at the motthe bruge handell oc køpmandskaff
ther inde wdj Rytzlandt, om the Samme /Seglatzs kunde op/søghe>,
oc inthit wiste the rytzer aff theris komme, før end the wore ind-
1 Paategningen paa bagsiden er skrevet med en anden haand end texten.
Denne oplysning passer paa Chancellors første færd. Ekspeditionen,
hvis egentlige leder var Sir Hugh Willoughbie, var nemlig ikke
oprindelig bestemt for Rusland, men havde den opgave at finde en
nordøstlig passage til China og Indien. Men skibene skiltes under et
uveir, og to af dem, hvoriblandt Willoughbies eget, løb ind i floden Ar-
zine 1 russisk Lapland, hvor begge besætninger omkom 1 løbet af vin-
teren af kulde og sult. Chancellor fortsatte reisen alene og naaede her-
under til St. Nicolaus.
3 En saadan ,forskrift*, d. v. s. et brev med tilladelse til at drive handel
paa Rusland, erhvervede Chancellor under sin første reise, idet han fra
St. Nicolaus personlig begav sig til Moskva og blev venlig modtaget
af czaren.
[8]
Vid.-Selsk. Forh. 1909. No. 3. 2
18 OSCAR ALB. JOHNSEN. [No. 3.
kommne 1 Rytzland met theris skibe. Oc ingenn styrremend haffde
the helder met thennom, /Som halfde feglit samme /eglatzs tnl-
fornne, eller oc werit wdj Rytzlandt, men the haffde en lert
mandt met thennom, som bode i Lund i Engelland, hand giorde
thennom et søekort oc ther giorde the theris /eglatzs epther, oc
hand føldis m3 thennom ind wdj Rytzlandt, paa thet hand haffde
foruedt /inn hals ther paa, at amme søekort wor rett giort!. Oc
ther the engelske kom nu indt i Rytzlandt, tha finge the gode
f8uar paa ald theris begering hos the rytzer. Oc ther thenn
rytze første fick at høre, att the engelsker hafide thenn mandt
m3 thennom, /om halffde giort amme /Søekort tull at be/Søge
hans landt met?, thaa lod hand skeneke hannom gods oc waare
mere end for j” daler, oc ther hos gaff hannom breff paa in
dalers indkompst wdj Rytzlandt hans luffs tudt.
Menn thet the rustede theris skiube /aa wdt met folck, skøtt
oc anden kritzs røstningh, thet giorde the første gang, for the
wiste icke, om the waare well kommen till the rytzer eller ey,
men thet the haffue /fiden giortt thet, agde hand at th3 wor.
for the weste icke, huad thennom kunde wederfaris, indenn the
komme tull Engellandt ighenn, enthen aff stederne eller aff andre.
Sammeledis /agde handt, at the engelsker halfue preueleger,
at the mue futt handle oc købe met huem thennom løsther
ther wdj Rytzlandt, bode met borgher oc bønder oc alle andre,
oc ere the oc/Saa frij for told oc ald anden tynghe 1 alle mode,
dog skulle the i huer konmingss tudt i Rytzlandt fornye amme
1 Ved den lærde mand maa man tænke paa Sebastian Cabota, som
efter længe at have været i spansk tjeneste var kommet til England i
1547 og her havde stiftet selskabet ,The Merchant Adventures* med
det formaal at opdage ukjendte øer og lande. Fra dette selskab var
det, Willoughbies ekspedition saavelsom de følgende ekspeditioner til det
nordlige Rusland og Nordishavet udgik. GCabota havde studeret Her-
bersteins ,Rerum Moscovitorum Commentarii* (1549) med det dertil
hørende kart over Rusland, maaske ogsaa Qlaus Magni kart over Nor-
den, ligesom han ogsaa selv har tegnet flere karter, hvoraf et 1 1544
udarbeidet verdenskart vel er det mest bekjendte.
Denne beretning viser, at fortælleren ikke har deltaget i Chancellors
første reise; thi Cabota deltog ikke personlig i denne, saa lidt som i
nogen senere ekspedition til Rusland.
[as]
1909.] DEN DANSK-NORSKE REGJERINGS HANDELSPOLITIK. 19
preueleger; oc er amme theris preuelegere schriffne paa rysk
moell *.
Tusligste spurde ieg hannom adt, om the kunde icke bruge
thenn /seglatzs fraa Engellandt oc tull Rytzlandt wden the skulle
løbe frem adt Wordehus.
Thaa /sagde handt, at th; the løber her wnder Norghe eller
wnder Wordehus met theris skube, nar the løbe fraa Engellandt,
thet kommer /ig i faa mode, at wndertidenn trengis the her ind
wnder Norghe aff storm oc wueder føre end thee wille oc wnder-
tiden haffue the werit lenge 1 /Søen, oc ere forbistrede 1 /føenn,
at the icke wiide, huor the ere, oc tha /øghe the her op wnder
Norge eller wed Wordehus, paa thett at the kunde kende, huor
the ere wdj /Søenn, men ther om the haffde altidt god windt,
fraa the løbe fraa Engellandlt oc tull the komme wnder Rytzlandt,
thaa /Zigher hand, at the haffde icke behoff at komme nermer
Wordehus eller her wnder Norghe end paa xIl eller Ix vge/føes
neer, men paa thet at the icke skulle løbe forbistredt i Søenn, thaa
løber the her wnder Norghe oc wed Wordehus, synderlig hos
Wordehus epther fersth wandt. Oec nar the løbe fraa Wordehus
oc the haffue god windt, tha haffue the icke merre end enn
dagss /Seglatzs, føre end the faa Rytzlandt wdj /igthe, oc /3aa
løber the stragss op wnder Rytzlandt oc følger /Saa langs lande
paa en vge/søes eller 1j neer landit, thij ther er muck claer
/Zandbundt oc gode haffner vnder landit; oc haffue the icke mere
end mj dagxs /Seglatzs fraa Wordehus, om th; er god windt,
oe till the komme til en køpstedtt, kalles St: Nicolaus, /?aa løber
the icke høgre op met skibene. Menn /aa drager the tull enn
andenn køpstedt, kallis Kombokrae?, ther kommer goduit fraa,
then største part the handler mett, oc eger handt, at th; er en
stor wiidt begrebenn køpstedt oc m; offuerflødigt folek, dog in-
thet befestet wdenn met store boell wercke stocke rundt omkring
om en ringmuer.
I Oplysningerne om englændernes privilegier og deres indhold er kor-
rekte, ligesaa, at de var skrevet paa russisk (efr. Hakluyt l.c. p. 265 fI.),
»Kombokrae" er en forvanskning af navnet Cholmogori (by ved Dvina,
ovenfor mundingen), som i samtidige engelske dokumenter skrives
yCholmogro*.
DI
pe
20 OSCAR ALB. JOHNSEN. [NoP3:
Oc /Sagde handt, at thet første aar, the komme tudt ind i
Rysland met theris skibe, tha kom ther aa møgit folek aff thee
rytzer at wille be/fe thennom oc theris skiibe mere end j* miell
omkring thennom, oc mestenn alle ammen komme thee till heste
oc priffer hand th; folek møgit, bode fore at were wenlige,
fromme oc retferdige 1 theris handell. Och kand hand aller fuld-
/ige, huilekit et gott oc skøentt fruetbaer landt th; er, bode met
korn oc anden god fetallie, dog icke met anden drick end miøedt
oc øell om ther falder i landit vdenn hues anden drick the engel-
sker nu fører ther ind mett thennom.
Sammeledes spurde ieg hannom adt, huad kritzs røstninng the
haffue ther i landet, tha /agde hand, at the haffue icke andett
enn handwerier met spiudt oc handbuer oc /Suer och noger faa
røer oc ingen harnisk, men the haffue nogher kaaber skøtt, dog
icke mange, oc dobelt Saa tycke oc /Suare paa kaaberit om
behoff giordis. Oc /Sagde handt, att the rytzer haffde køpt aff
thennom paa et aff the engelske skibe nogen jernn skøtt, halffue
slanger oc batzer, ther the rytzer finge thennom op aff skibene
oc haffde thennom enn vinther, oc skødt met thennom, thaa
gick ther enn eller thou fønder aff thennom, /3aa behagit the
thennom inthit, oc om andzt! aaritt finghe the thennom the
engelsker ighenn, oc /Sagde the wille icke haffue /Saa tyentt skøtt,
men tøcker oc stercker skøtt, saa toghe the engelsker amme skøt
till thennom ighenn paa th; the rytzer skulle findis oc bliffue
thes williger emod thennom wdj køp oc /aell.
Tiisligste spurde leg hannom adt, om the rytzer finge
noghen kriutzs røstningh i Engellandt, nu the waare ther, thaa
/Zagde hand neygh, att the finge ther inthit; the waare th; well
begerendis, menn the engelsker wille icke tilstede thett. Menn
the finge well merre end Ix mandt mett thennom aff alle slagss
embidzmendt, /Synderlig finge the vii karlle, om skulle for-
clare th; guldt, om then rytze første haffuer nu opfundet, oc
wore the icke flere end xxvij rytzer, som skulle haffue werit wdj
I 9: andett.
1909.] DEN DANSK-NORSKE REGJERINGS HANDELSPOLITIK. 21
Engellandt 1 winther, the xvij drocknet aff thennom paa et skuff,
om bleff wnder Skotlandt, ther the løbe fraa Rytzlandt*.
Tisligeste talde ieg met hannom, huad ther falder mest for
køpmands handell, thaa /agde hand, at th; meste ther falder
som the engelsker the køber aff the rytzer, thett er wogss, sa-
bell, moer oc thrauffuenn, menn thett meste, the rytzer køber
aff thennom ighenn, thett er winn oc klede oc giort /ølifuer,
be/Synderlig thett /ølft, som er forgyltt.
Sammeledis spurde ieg hannom adt, om the engelsker icke
ere kommen møgit tiillagt herst paa samme /*eglatzs, eptherthi the
haffue mest aa manghe skuff ther offuer, thaa agde handt
neygh; meun /Sagde, at nar the engelsker kunde faa fierde par-
thenn ighenn for hues the vd/ender, tha haffue the holdenn
reg/fe oc mere, dogh sigher handt, at the rytzer wedt nu at
loffue theris gods dyrer end the giorde th; første aar, the engel-
sker kom tiidtt.
Sagde hand oc /Saa, att the tyske køpmendt paa conttorit
tull Lunenn i Engellandt haffuer bødet drotningen i Engellandt
fem tufind pund sterckling, at hindes naade wille bestillt, at
amme /Seglatzs motthe ighenn bliffue afflagt, oc ther till wille
the giffue the engelsker theris om kostning ighen, hues the kunde
mesth regne samme /Seglatzs at haffue kostet thennom. Men hin-
dis naade gaff thennom /Saa for/fuar ighen, at therom hindis
wnder/Sotte weste at bruge noghen /eglatzs thennom till beste,
wille hindis naade helder ther wdj forfremme thennom tull thett
besthe end ther wdj were thennom emodt, oc andre /Suar ther
paa kunde the icke bekomme.
Jtem sagde hand oc /aa, at hand haffuer ett oc druckit
mett th; folek, om er født paa Grønlandt och Som drager huert
aar aff Grønlandt oc i Rytzlandt oc aff Rytzlandt igenn oc tull
Grønlandt, och /3agde her hos, att huer winther thaa fører the
I Sigter til den russiske ambassade under Ossip Nepea. Den egentlige
ambassade talte kun 16 personer, hvoraf 7 druknede (Hakluyt I. c.
p. 285—290). Om Chancellors anden reise og dens sørgelige udgang, for-
liset paa den skotske kyst under hjemreisen om høsten 1556, viser
fortælleren sig 1 det hele meget vel underrettet.
29 OSCAR ALB. JOHNSEN. [No 3.
3 - — 1 == — == EEE
folek aff Grønlandt theris skat ind wdj Ryslanndt offuer 1is/f oc
tull førstenn aff Rytzlandt och the kende hannom fore theris
skytzherre. Oc /agde handt, at ther ligger iis/; bode winther
oc Sommer emellom Grønlandt oc Rytzlandt, saa mand kand bode
aghe oc ferdes ther offuer, wdenn th; er giort paa enn monnetzs
tiidt om Zommerenn, oc tha er ther nogit offuit mitt oppaa iis/fenn,
oc icke lenger end paa enn monetzs tudt”.
[Bagsiden:]
Vdschrilfft paa hues handell om thenn engelske mandt
gagde mig om Rytzlanndt.
[Har ligget 1 et gammelt omslag med paaskrift:]
88 8 5 p
Frann Christoffer Valekendorff anno ete.
mdlvij thennd vj* nouembris.
anrørindis the enngelske oc rydtzer.
I Der er, saavidt jeg ser, ingen grund til at tvile paa, at manden for-
tæller denne historie om ,Grønland" 1 lige saa god tro som det øvrige.
Vi kan derfor gaa ud fra, at han virkelig har ,ædt og drukket* med
folk, om hvilke han har troet, at de har havt hjemme paa Grønland.
Han har en forestilling om, at Grønland ikke er landfast med Rus-
land, men at der ligger vand imellem, som dog ikke er større, end at
man kan gaa over paa isen. De formentlige grønlændere er skatte-
pligtige under den russiske fyrste. Det ligger derfor, saavidt jeg kan
skjønne, nær at gjette paa samojederne hinsides floden Petschora, om
hvilke Stephen Borrow beretter, at de bodde 1 telte af dyreskind og
var flinke bueskytter (Hakluyt Il. ce. p. 280 f.). Disse samojeder aner-
kjendte virkelig den russiske storfyrste som sin herre og bragte ham
skat, og der dreves en vis handel mellem dem og russerne. At eng-
lænderen tænker sig Grønland liggende paa de kanter, og at Valken-
dorf uden modsigelse gjengiver beretningen, er der intet paafaldende i;
thi det var paa denne tid en udbredt forestilling. at Grønland maatte
søges 1 nordøstlig retning, og denne forestilling holdt sig gjennem hele
det 16de aarhundrede. Saaledes troede hollænderne i Novaja Semlja
'og senere i Spitzbergen at have fundet igjen det gamle Grønland og
kaldte stadig sin seilads paa disse kanter for ,Grønlandsfarter". Aaben-
bart har ogsaa de første dansk-norske ekspeditioner, som udsendtes for
at gjenfinde Grønland, søgt det i denne retning. Jfr. hermed G. Storm,
Hist.-top. Skrifter om Norge og norske Landsdele, s. 25, note 92, og
Blefkens beretning, jfr. Hist. Tidsskr. 4. r. 3. b. s. 180—186.
Trykt 23de april 1909.
ANTROPOLOGISKE STUDIER
DEN NORDENFJELDSKE BEFOLKNING.
AF
C. F. LARSEN.
MED 5 TABELLER OG 10 KURVETEGNINGER.
(CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1909. No. 4).
CHRISTIANIA.
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD.
1909.
Fremlagt 1 den math.-naturv. Klasses Møde 29. Mai 1908
I.
Undersøgelser i Romsdalen og Nordmøre.
For at fuldstændiggjøre tidligere af mig anstillede Under-
søgelser 1 Trondhjems Stift foretog jeg 11905 en Reise til Roms-
dalen, hvor den værnepligtige Ungdom fra Romsdal, Søndmøre
og den sydlige Del af Nordmøre, var samlet til militære Øvelser.
Min Undersøgelse her strakte sig ud over Sundal og Tingvold
af Nordmøre, den større Del af Romsdalsbygderne og
Haram af Søndmøre (Fortsættelse af Romsdals Kystdistrikt mod
Syd). Undersøgelsen blev afbrudt efter nogle Dages Arbeide (paa
Grund af Sygdom), og mit Material blev derfor mindre, end jeg
kunde have ønsket. Imidlertid viser dog Bearbeidelsen, at det
giver ganske omfattende Oplysninger angaaende Typeforholdene
inden dette af flere Aarsager særlig vigtige Omraade, som har
Relationer til forskjellige Sider. Enkelte Undersøgelsesresultater
herfra er tidligere meddelt af Arbo, dog saavidt mig bekjendt
kun gjennem spredte Bemærkninger.
Jeg skal tillade mig at bringe i Erindring, at mine tidligere
Undersøgelser i Nordmøre strakte sig sydover til Suren-
dalen og Kvernæs, hvortil kommer endel kursoriske Opteg-
nelser fra Stangvik og Hevne (efr. , Trønderkranier og Trøn-
dertyper* og ,Norske Kranietyper*).
Omraadet for de her behandlede Undersøgelser strækker sig
saaledes fra Sundal og Tingvold i Nord til Haram i
Syd. Det kan hensigtsmæssig deles 1 3 Kredse 1) Sundal og
Tingvold, 2) de indre Romsdalsbygder, 3) Kyststræk-
ningen. Ved Bearbeidelsen har jeg medtaget Kvernæs (Kvyst-
Vid.-Selsk. Forh. 1909. No. 4. 1
4
G. F. LARSEN.
[No. 4.
bygden søndenfor Christiansund), fordi den naturlig slutter sig til
saavel de nævnte Nordmørebygder som det søndenfor liggende
Kystdistrikt.
Vedføiede Tabel I viser de antropologiske Resultater for
de forskjellige Kredse, hvorved er sondret mellem de enkelte en-
gere Distrikter.
Tabel I.
mn Kefalindex. Overansigtsindex. Haarfarve.
Å 5 Dolichoc. Mesoc. Brachye. Middel. lbl. mbl. mmbl.!
ntal
unde 1 uægte ægte
ee 51,8 SE
me gg
Indre i V å
Romsdals-
bygder 0. 98. Dy Vg 51,0 JAN 0.
dO
Haram 49,0
25 ? EE (Antal 16) |(irødl.) (brun) — TV
Bu 50,0 |
10 Å o OG OG 6. (Antal 5) F 1. å 1 B.
Ke LS og
De to førstnævnte Kredse er i typologisk Henseende for en
stor Del ligeartede; dog sees for de romsdalske Bygder idet-
hele lidt høiere Kefalindices og i Samklang dermed et relativt
mindre Antal Lysblonde. Habitus viser ogsaa for disse mere
hen mod den trønderske Mesocephal.
Arbo har her opstillet et dolichocephalt Centrum, efter hans
egen Udtalelse omfattende det sydlige Nordmøre, altsaa hvad
der kommer ind under denne Undersøgelses første Kreds. Det
stemmer da med, hvad der ved mine Maalinger fandtes; dog maa
herved tages medi Betragtning, at Arbo benytter Brocas Ind-
deling af Indexenhederne med Dolichocephalernes øvre Grændse
I Mellemnuance mellem mhbl. og m.
2 Tidligere undersøgt (cfr. ,Trønderkranier* s. 16 f.).
1909.| ANTROPOLOGISKE STUDIER VEDR. DEN NORD. BEFOLKN. 5
nær 78. Det centrale Omraade kan udentvivl henlægges til Sun-
dal og Sundalsfjordens Omgivelser. Dog fandtes ogsaa her en
ikke ganske liden Opblanding med Brachycephaler (i Sundal dog
kun uægte Brc.). Udbredningen af den blonde Dolichomesocephal
er dog baade i Romsdalsbygderne og, som jeg tror, ogsaa 1 en-
del andre Nordmørebygder, hvor jeg har gjort mere kursoriske
Undersøgelser (Stangvik, Hevne), ikke ubetydelig. For Roms-
dalsbygderne er endel blonde Dolichomesocephaler henført under
Gruppen ,Trøndersk Mesocephal*".
Af Tabellen sees, at der 1 flere Henseender er en meget ud-
præget Forskjel mellem Materialet fra Indlandet og det fra Kyst-
bygderne. Til Indlandet regnes her Fjord- og Dalbygder, til
Kystbygder samilige, som mod Vest begrændses af Havet. Paa
Tabellen kommer saaledes de tre førstnævnte under Ind-
landet, de tre sidstopførte under Kysten.
I Indlandsbygderne er den blonde Dolichomesocephal
stærkt overveiende, og kun et relativt lidet Antal kan opføres som
mørk Mesocephal. Brachycephalerne er lidet talrige, og mere
udprægede blonde Brachycephaler forekom saagodtsom ikke.
I Kystdistriktet er Forholdet det omvendte. Den blonde
- Dolichocephal forsvinder næsten ganske, den mørke Mesocephal
er relativt talrig, og Brachycephalerne danner Hovedmassen,
deriblandt over Halvparten ægte Brachycephaler.
Qveransigtsindex er beregnet som Middel for de enkelte
Grupper. Ogsaa for dennes Vedkommende er Forskjellen mellem
Kyst og Indland iøinefaldende. Indlandet viser overalt Index
d:1 og derover, Kysten 50 eller lavere.
Haarfarven fandtes 1 førstnævnte Hovedgruppe overalt over-
veiende blond, i sidstnævnte mestendels mørk. Den mørke Haar-
farve forekom her saavel hos Dolichomesocephaler som blandt
Brachycephaler, hos førstnævnte især i Kvernæs, men ogsaa i
Haram. I Kystdistrikterne er mnoteret nogle tilsyneladende
typiskformede Brachycephaler med mørk Haarfarve. Forøvrig
var ogsaa lyshaarede Brachycephaler forholdsvis hyppige.
I Det maa altid erindres, at den sidstnævnte Form vel ogsaa kan op-
træde med lysere Haarnuancer.
6 C. F. LARSEN.
[No. 4.
Sundal fortsætter i Opdal. Det ligger saaledes nær
at antage Opdalsbefolkningen for at være væsentlig ensartet
med Sundalens. Dog turde Forholdet i Opdal sandsynlig kom-
pliceres noget ved Indvirkninger fra Orklas Dalføre, som paa
dens Vestside uden skarpere geografisk Grændse glider over 1
Opdal. Orkedalsbefolkningen tilhører for en stor Del den mørke
trønderske Dolichomesocephal, og man kan derfor vente dette
afpræget i Opdalsbefolkningen.
Selv har jeg ikke havt Anledning til at anstilie Sammen-
ligning, da jeg ikke har noget Material fra sidstnævnte Bygd.
Efter Resultatet af en antropologisk Undersøgelse, som for endel
Aar siden anstilledes der af den interesserede Antropolog Dr.
Støren i Meldalen, og hvis Resultat han har havt den Godhed
at tilstille mig, synes Forholdet af Kefalindex at være meget
ligeartet med Sundals, dog med Antydning til noget stærkere
Fremtræden af mørk Mesocephal. Dette er af Interesse navnlig
overfor Forholdet mellem Nord-Gudbrandsdalen og Distrikterne
nordenfor Dovrefjeld.
Interesse har Forskjellen mellem den typiske Karakter 1
de romsdalske Indlands- og Fjorddistrikter paa den ene Side og
1 Sydtrøndelagen paa den anden Side. Paa førstnævnte en stærk
Forhersken af den blonde Dolichomesocephal, paa sidste relativ
Hyppighed af den mørke. Typegrændsen i denne Henseende
vil antagelig kunne trækkes over Surendal—Meldal og saa-
ledes, at Opdal væsentlig slutter sig til indre Nordmøres (Sun-
dals) Typeforbold. Nordmøres Kystdistrikter staar derimod nær-
mere de trønderske indre Distrikter. Maaske kan dette forklares
ved en Immigration fra Kysten gjennem Surendal, medens
Sundal—Romsdal er befolket ved primær Indvandring.
Af det relativt store Antal Brachycephaler i Kystdistrikterne
var omtrent Halvdelen ,uægte". Sandsynligvis har Blandings-
forhold herved havt megen Betydning. Mange af dem gaar ind
under de i Tabel I, Rubrik 4 opførte trønderske Mesocephaler.
Mere udprægede typiske Brachycephaler forekom blandt
Folkene fra Bu i relativt større Antal, dog ogsaa her nogle af
dem mørkhaarede. Desværre var Materialet fra denne Bygd
1909.] ANTROPOLOGISKE STUDIER VEDR. DEN NORD. BEFOLKN. 7
lidet; dog tyder det hen paa, at den typiske Brachycephal her
havde større Udbredning.
Man ledes uvilkaarlig hen til den Tanke, at Udbredningen
af den typiske Brachycephal inden Romsdalsbygderne kunde være
skeet herfra. Men hvad der har en særegen Interesse ved denne
Forekomst er, at den synes at staa 1 et vist Forhold til den
brachycephale Types geografiske Forekomst 1 det hele.
Det er ved tidligere Undersøgelser af Arbo paavist, at den
i det sydlige Norge er overveiende hyppigst paa Jæderen og i
tilgrændsende Bygder. Senere er af mig et lignende Forhold
(i mindre Maalestok og mindre udpræget) fundet paa den nord-
lige Del af Nordmørekysten, navnlig paa Ørlandet og Frøien.
Det er herved ogsaa fremhævet, at Jæderen og Ørlandet i geografisk
Henseende stemmer overens. De danner forholdsvis flade og
lave Forland foran indenforliggende Fjelde. Fra Ørlandet kan
lignende Typeforhold forfølges nordover langs Kysten.
Hustadlandet (Bu Herred) i Romsdals Amt er et lignende
Forland, og det tør være Grund til at formode, at det ikke er til-
fældigt, naar her den typiske Brachycephal optraadte forholdsvis
talrigt. Mine lagttagelser er vistnok ikke meget omfattende, og
der trænges fortsat Studium af disse Forholde. Men det vil let
forstaaes, hvilken Betydning saadanne vilde have for Kundskaben
om den brachycephale Types Indvandrings- og Bosættelses-
forhold 1.
1 Ogsaa Arbo har i sin Afhandling ,Den blonde Brachycephal* nævnt
Hustadlandet (Bu Herred) som muligens et ,brachycephalt
Centrum*.
8 C. F. LARSEN. [No. 4.
II.
Typologisk Oversigt over de nordenfjeldske Befolkninger.
Det Material, hvorover jeg efter Undersøgelser i Løbet af 4
Sommere raader for det nordenfjeldske Norges Vedkommende,
beløber sig til ca. 800 undersøgte Individer (samtlige unge Mænd).
Resultaterne af de senere Beregninger saavelsom af de direkte
Observationer har jeg i denne Afhandling søgt at sammenstille
paa methodisk Maade med særligt Hensyn til de typologiske
Forhold.
Det er dog kun en Del af Materialet, som hertil har kunnet
benyttes. Fra Undersøgelsesfelterne 1 det nordlige Nordland er
intet benyttet, fornemmelig fordi fremmede Raceelementer her
virker forstyrrende. Jeg har ogsaa maattet udskyde endel af
Materialet fra de undersøgte Distrikter. Dels kan der have manglet
et eller andet af de for denne Sammenstilling nødvendige Data,
dels kan andre tilfældige Omstændigheder have været til Hinder.
Sammenstillingen omfatter Material fra Undersøgelse i Trond-
hjems Stift 1908 (cfr. , Trønderkranier og Trøndertyper*), i søndre
Helgeland 1904 og i Romsdalen og det sydlige Nordmøre 1905,
ialt 3811 Numere. Min første Undersøgelse i det Trondhjemske
1902 er ikke medtaget. |
Hvad Materialets egentlig ikke særdeles betydelige Størrelse
angaar, maa jeg bede erindret, at det her i første Række gjælder
den typologiske og kun sekundært den geografiske Antropo-
logi, og at der derfor vil falde forholdsvis større Vægt paa Be-
arbeidelsen end paa Massen af Materialet. Selvfølgelig kan og-
saa ved Bearbeidelsen Antallet blive af væsentlig Betydning, idet
1909.] ANTROPOLOGISKE STUDIER VEDR. DEN NORD. BEFOLKN. 9
ved det større Antal tildels vil kunne fremtræde som Kjendsgjer-
ning, hvad der ved det mindre kun kan blive Antydning. Det
har da ogsaa vist sig, at dette sidste tildels er blevet Re-
sultatet.
I tidligere trykte Arbeider har jeg søgt at fremholde, hvor-
ledes den norske Befolkning i den her omhandlede Del af Lan-
det optræder som forskjellige Typer".
Hovedresultatet af Undersøgelserne 1 det Nordenfjeldske
maa blive, at Befolkningerne her for den større Del maa indord-
nes under de samme Typer, som 1 forskjellig relativ Mægtighed
ogsaa ellers i Landet danner Befolkningskomplexerne, men til-
lige, at der i denne Landsdel findes endel særegne Forhold
baade med Hensyn til de enkelte Typers Udvikling og Blan-
dingsforhold og til deres Udbredning.
Det er nogle af de til Grund for min Opfatning af den
nordenfjeldske Befolknings antropologiske Forhold liggende Dala,
1 Jeg maa her tillade mig en Forklaring over min Opfatning af Type-
begrebet. Den er nærmest foranlediget ved Bemærkninger vedkom-
mende de hos os udførte antropologiske Arbeider, fremsatte i det
danske Skrift Meddelelser om Danmarks Antropologi", specielt i en
Afhandling af Udgiveren, Dr. Steensby.
Begrebet ,Type" kan, og vel væsentlig med lige Ret, opfattes paa
forskjellig Maade. Det er kanske endmere tøieligt end den gamle
Klassebenævnelse ,Race*.
I Antropologien vil det almindelig blive Kraniets særlige Former, som
er bestemmende for Typedannelsen. Det er da egentlig Hjernens Form,
det gjælder, men ogsaa andre Eiendommeligheder 1 større eller mindre
Udstrækning. Benyttes Udtrykket om en enkelt Legemsdels Dannelse,
saa sker dette selvfølgelig med Forbehold om, at det for Tilfældet kun
gjælder den nævnle Del (Ex. Kranietype, Ansigtstype osv.). En rent
praktisk Benævnelse paa Typer er den efter Findestedet eller det Steds
hvor den almindeligst forekommer, eller efter et etnisk Forhold. En
saadan Benævnelse vil da kunne være mere eller mindre foreløbig.
Det er altid muligt, at hvad der først ansees for en stabil Form, senere
viser sig at være Variant.
Efter min Opfatning vil Undersøgelsen 1 stor Udstrækning gaa fra
det sammensatte til det enkelte, fra Blandinger til Typer.
Et sekundært Spørgsmaal vil blive, hvorlangt man finder Tilslutning
til andre Typer, Oldtyper eller nyere Typer. For Begrebet maa fast-
holdes, at de væsentlige gjennem Undersøgelser erkjendte Eiendomme-
ligheder findes.
10 C. F. LARSEN. [No. 4.
som jeg ved den foretagne Sammenstilling vilde forsøge at bringe
ind 1 bestemtere Former.
De Maal, som ved Sammenstillingen er benyttet, er dels
Kraniemaal (Hovedskalle og Ansigt), dels Haarfarve og det
ydre Præg, for en væsentlig Del bestemt ved Ansigtstræk, ved
Hovedets Form og tildels ved den almindelige Legemsform.
Hoved- og Ansigtsmaal er de samme som 1 mine Special-
beskrivelser er angivet: Skallens største Længde maalt fra
glabella til os oceipitis, dens største Bredde (falder almindelig
nær Forbindelsen af os oceip. og os temporis, sjelden høiere
oppe og kun undtagelsesvis mellem Issebulerne), Overansigtets
største Bredde (mellem arcus zygom.) og Høide (mellem sutura
nasofrontalis og Overkjævens nedre Rand), mindste Pandebredde.
Maalene er for de enkelteIlndexgrupper beregnede som Middelmaal,
og ved Siden af dem er opstillet Middelindices erholdt ved Be-
regning af de oprindelige Tal.
a. Kefalindex.
Til Orientering angaaende Kefalindices hensættes her en
grafisk Fremstilling af de enkelte Middelindices for det hele
Undersøgelsesomraade (Kurve a). Ved Siden af denne er paa
samme Planche stillet to andre Kurver, nemlig Kurve b, om-
fattende Materialet fra Undersøgelsen 1 1903 (sammenslaaet blonde
og mørke Individer, som i ,Trønderkranier og Trøndertyper* er
opført særskilt, altsaa ogsaa uden det i 1904 og 1905 til-
komne Material. Tab. 7—12) — og Kurve c, som viser For-
holdet inden mandlige Skeletkranier (fra Aar ca. 1500) fundne i
Trondhjems By, beregnet med Tillæg af 2 Indexenheder for hver
enkelt Indexgruppe.
Jeg maa til disse Fremstillinger føie nogle almindelige Be-
mærkninger vedkommende Forholdet af Kefalindex som typolo-
gisk Tegn, idet jeg tillige 1 tabellarisk Form meddeler nogle
derhenhørende lagttagelser mden mit nordenfjeldske Material.
1 Hvad der kan forekomme af Uregelmæssigheder ved de overhaands
talrige Beregninger, vil neppe have nævneværdig Indflydelse paa Sammen-
stillingernes Hovedresultater.
1909.] ANTROPOLOGISKE STUDIER VEDR. DEN NORD. BEFOLKN. 1
indesge ge 93 74 75 70077 (78) 79 8081 82) 83 (84 85 836167
å EEA
; HØLDAN STM
I7
16
I5
14
13
12
TE
IO
Je Ul
Procenttal for Kefalindices.
a. Romsdal Nordmøre, Søndre Helgeland. Antal 311.
b. For Trondhjems Stift uden Romsdals Amt (og Sundal—Ting-
vold). Antal 186.
c. — For mandlige Kranier fra Aar ca. 1500, fundne 1 Trondhjem, be-
regnet med Tillæg af 2 Enheder for hver Indexgruppe. Antal 50.
NB. Alle Enkellindices er optalte uden tillagt Brøk, saaledes gjen-
nemsnitlig omkring 1/> Enhed for lave. Maaleapparat: Virchows
Krumpasser og Centimetermaal.
Spørgsmaalet om Forholdet af Kefalindex til Typen turde i
den senere Tid være mere tilspidset, end det tidligere har været.
Den almindelige ældre Opfatning, ifølge hvilken denne Index be-
1 Efter ,Trønderkranier* etc. Tab. 7—12.
12 C. F. LARSEN. [No. 4.
nyttedes som et væsentlig bestemt Adskillelsesmærke mellem
antropologiske Hovedtyper efter en schematisk Inddeling, kan
ikke fastholdes i samme Udstrækning. Den har vel fremdeles
sin store Betydning, men maa anvendes med større Indskrænk-
ninger. Vistnok havde A. Retzius, fra hvem den stammer,
ikke opstillet Typegrændserne som strængt bundne til Maals-
grændsen, idet han tillige optog en Række Mærker af anden
Art, men Indexforholdet var dog Systemels overveiende Ind-
delingsgrundlag. Senere blev den vistnok omtrent ganske raa-
dende, om end 1 forskjellige Sammenstillinger med enkelte andre
Kraniemaal. Da Mesocephalklassen var optaget, kunde Klassifi-
ceringen end yderligere skjærpes.
I den norske Antropologi blev Systemet indført ved vor for-
tjente Forsker paa dette Omraade C. Arbo, antagelig nærmest
efter Broca, hvem han ogsaa fulgte med Hensyn til den spe-
cielle Afgrændsning af Indexgrupperne (saaledes brugte Å. i lang
Tid udelukkende Brocas Grændse 77,7 mellem Dolichocephaler
og Mesocephaler. Arbo gjennemførte dette System konsekvent
1 sine Arbeider og opnaaede derved en i vid Udstrækning gyldig
Støtte for sin omfattende Skildring af de antropologiske For-
hold 1 store Dele af vort Land. I sine senere Skrifter opførte
han foruden Brocas modificerede Inddeling tillige den ,qvinære*.
Ved Siden af den systematiske Inddeling efter Kefalindex optog
Arbo allerede fra først af med Interesse og Dygtighed Type-
beskrivelsen.
Inden vor Befolkning hænder det, saavidt jeg har kunnet
se, temmelig hyppig, at Individer med Præg af en som Regel
dolichocephal Type forekommer 1 Brachycephalklassen, meget
sjeldnere omvendt. Især de ,uægte* Brachycephaler (levende)
maa ofte antages at være af en Type, som ialmindelighed frem-
træder meso- eller dolichocephal. Ogsaa i de ,ægte* brachyce-
phale Indexklasser kan man træffe Individer med saadant
Præg. Dette gjælder baade den blonde og den mørke Brachy-
cephal. Indholdet af de to Indexenheder 80 og 81 vil saaledes
ofte for en større Del komme til at skille sig meget væsentlig
forskjelligt fra de høiere Indexenheder.
1909.] ANTROPOLOGISKE STUDIER VEDR. DEN NORD. BEFOLKN. 13
Her vil det Spørgsmaal selvfølgelig kunne stilles, om der
foreligger et Blandingsfænomen, eller om idethele Typegrændserne
inden Indexrækken 1 Skarphed stemmer med den almindelig
brugelige Indexinddeling. At dette skulde finde Sted, kan jo dog
egentlig ikke tænkes, og der maa altid antages at kunne være
Qvergange. Det gjælder da at komme efter Overgangszonens
Udstrækning. Men 1 denne Henseende har man, saavidt jeg
forstaar, tildels været tilbøielig til liden Indrømmelse.
Spørgsmaalet om Blanding af Typer berører selvfølgelig nær
Spørgsmaalet om Nedarvning af typiske Fiendommeligheder,
særligt hvorvidt enkelte af disse kan gaa over paa Afkommet
af forskjelligartede typiske Individer og her fremtræde mere
eller mindre isoleret, eller om der som Regel kan ventes en in-
timere Blanding. Paa dette tør jeg ikke nærmere indlade mig.
At begge Forhold forekommer, er vel utvivlsomt. Hos os har
Mesocephali vistnok været anseet væsentlig for et Blandings-
fænomen, men er i den senere Tid opstillet som i visse Tilfælde
sandsynlig typisk Karakter (Arbo om Sætersdølerne). Maaske
ligger det rette her delvis paa en anden Kant, [ndrømmelse af En-
heden i mange Tilfælde af mesocephale og dolichocephale Typer,
samtidig med Mulighed for, at der findes Typer, som har sin
hyppigste Udbredning 1 det mesocephale Omraade.
Dette er Spørgsmaal, som synes mig at maatte sættes i første
Række af de, som for Tiden maa stilles til den antropologiske
Forskning 1 vort Land. For os har de ogsaa en særlig Interesse
derved, at vi inden vore egne Grændser i Landets nordligste
Del har et fortrinligt Material for deres Studium.
Foreløbig maa det vel ligge nærmest at henregne et Individ
under den specielle Type, hvilken den i sin Helhed har størst
Lighed med, den tilbørlige Vægt lagt paa de somatiske Egen-
skaber, som man anseer for de typologisk vigtigste.
Inden mit Material udgjør Dolicho- og Mesocephaler ca.
60 %/9, Brachycephaler ca. 40 %/,. For Trondhjems Stift alene
uden Romsdal (og Sundalstrakterne) er de tilsvarende Tal 52
14 C. F. LARSEN. [No. 4.
og 48). Størst falder Antallet paa Index 80, derefter paa 82.
Ffter min Opfatning staar det første i Forbindelse med, at Index-
klassen 80 har optaget talrige Individer af forskjellige Typer.
Den stærke Stigning paa 82 kan ogsaa delvis skyldes en saadan
Kombination, maaske dog mest den stærkere Ophoben af blond
Brachycephal. En Kurvespids paa 82 forekommer oftere 1 de
trønderske Specialkurver vexlende med Spids paa 81 eller 88.
Som en karakteristisk Eiendommelighed skal jeg paapege
Trønderkurvens (Kurve b) svage Stigning paa 82, hvortil svarer
et Knæk paa Fælleskurven (Kurve åa). — Kurverne 1 , Trønder-
kranier og Trøndertyper* danner Supplement til de her indførte.
Hos førstnævnte kan mærkes de eiendommelige Stigninger paa
det dolichocephale og for de blondes Kurve ogsaa paa det
brachycephale Afsnit.
Kurve c kan ikke direkte sammenlignes med de to før-
nævnte. Dens Material er af anden Art og fra anden Tid.
Sandsynligt er disse Kranier fra forskjellige Dele af Trond-
hjems Stift.
Hvad der ved denne med 2 Indexenheder supplerede Kurve
strax vækker Opmærksomhed, og som har bragt mig til at op-
tage den, er dens fra de andre Kurver alvigende Forhold i
Fordelingen af Dolichomesocephaler og Brachycephaler. Den
har sin mest udprægede Top paa Index 76 og 77, 2 Index-
enheder lavere end Kurven fra Nutidsmateriellet, men tillige
en meget mindre Stigning paa 79 og 80, derimod ingen paa
de øvrige brachycephale Indices, før man kommer til 85 og
86, dog denne ikke stærkt fremtrædende. Nærmere at gaa
ind paa disse Kraniers Maalsforhold kan jeg imidlertid ikke
paa dette Sted. De er før omhandlet af mig i ovenanførte
Skrift. Hvad jeg her særligt vilde gjøre opmærksom paa, er
den Mærkelighed, at det samme eller ialfald et meget lignende
Forhold sees mellem de gamle Oslokranier og Nutidens Mate-
rial af Østlandskranier. Har der 1 de sidste 400 Aar udviklet sig
et relativt større Antal Brachycephaler, eller er Kranierne for-
andret gjennem Indvirkning af Indvandring?
1909.] ANTROPOLOGISKE STUDIER VEDR. DEN NORD. BEFOLKN. 15
Efter en fornyet Undersøgelse af Trondhjemskranierne finder
jeg her at burde nævne en lagttagelse, som jeg derved gjorde,
uagtet det ikke egentlig vedrører det Emne, som er Gjenstand
for denne Afhandling.
I Norske Kranietyper* er afbildet et Trønderkranium (fra
ca. Aar 1500) Pl. 8 No. 8 (Mesocephal 78,9), altsaa levende
sandsynligvis en ,uægte* Brachycephal. Jeg tillader mig her at
nævne dette, fordi jeg ved fornyet Gjennemsyn og Undersøgelse
af de trønderske Kranier har fundet mere eller mindre tydelige
Udtryk for samme Form hos et større Antal, end jeg tidligere
kunde udskille. Den forekom saavel hos mandlige som hos
kvindelige Kramer, dog mest blandt de sidstnævnte oftest kun
som Antydning. Paa Afbildningen sees dens Formeiendomme-
ligheder i mere udpræget Skikkelse, dens ringe Høide, det langt-
skraaende Baghoved med tilspidset Oceipital-Tuberositet, ofte
opad begrændset ved en Fordybning, udtalte Issebuler, bagre
Parietaldel stærkt udhvælvet.
Saavidt jeg har kunnet se, staar dette Kranium temmelig
fremmed ligeoverfor Nutidskranierne. Formens ikke ringe Hyppig-
hed blandt de gamle Kranier tyder dog paa en tidligere hyppigere
Udbredning. Kanske den ogsaa vilde kunne findes hos den
nuværende Befolkning, naar man først ved en Leilighed havde
seet sig istand til at udskille den. — Der kunde opkastes Spørgs-
maal, om den ikke stod 1 noget Forhold til den trønderske
mørke Dolichomesocephal, som ikke saa sjelden viser et paa-
faldende langt Baghoved. Herom tør jeg intet bestemtere udtale,
men jeg tror, det neppe er Tilfældet".
b. En Typestatistik.
Jeg har i mine Optegnelser fra Undersøgelserne almindelig-
vis anført, til hvilken af de norske Typer hvert enkelt Individ efter
mit Skjøn nærmest maatte henføres, og med Tilføielse om Blan-
ding, hvor saadan syntes mig at være tilstede. Mit Skjøn har
da dels været betinget af forskjelligartede Mærker, dels fremgaaet
af den umiddelbare Opfatning. Maaske det kunde være af nogen
1 I Pandeform nogen Lighed hos endel brachycephale Hoveder i Stjørdalen.
16 C. F. LARSEN. [No. 4.
Interesse at se, hvorledes Resultatet af dette Skjøn statistisk har
formet sig.
De to smaa Tabeller II og III viser Antallet af Individer,
som jeg har fundet at kunne medtage, mmden hver af de
benyttede Indexgrupper (om disse se nedenfor Tab. IV), og
Antallet af de som blonde Brachycephaler opførte inden Grup-
perne. Som Blanding er opført de som saadan tydeligere karak-
teriserede. Forøvrigt vil Blandingerne for en stor Del fordele
sig paa de opførte Typerubrikker.
Tab. Il.
Typefordeling paa Indexklasserne!.
Blonde. Mørkhaarede.
Index-| Samlet 2 Blan- Blan- |
klasse | Antal NG JD ding TB LP NG 2 ding TB TB
Je 53 92 0 0 2 19 0 0
9. 114 48 | 29 5) g 0 35 1 1
3. 68 14 | 14 D D 0 30 0 0
4. 70 budd 14 15 ) 10 4 2
Tab. III.
Fordeling af typiske blonde Brachycephaler og
Blanding dermed”.
FeNBetafidet
ae SE
Klasse ding med G
Bre, 1 hver
samme
Klasse
la 0 0 0
DÅ 3 6 6,0
3 5 4 13,2
Å. 15 15 Ke
|+
Angaaende Klasserne se Tab. IV. NG = Norsk-germansk. TD =
Trøndersk Dolichomesocephal. TB = Trøndersk Brachycephal.
Fradraget nogle faa ubestemte.
Iberegnet mørkhaarede Brachycephaler med Præg af blond Brachy-
cephal (Blanding ?).
po
ot)
1909.] ANTROPOLOGISKE STUDIER VEDR. DEN NORD. BEFOLKN. 17
Trods mulige Mangler ved Fordelingen sees dog det relative
Forhold mellem de forskjellige Indexgrupper at fremtræde med
en meget betegnende Tydelighed. Det bemærkes, at Antallet af
mørkhaarede 1 4de Klasse er forholdsvis lidet, og henvises for-
øvrigt til, hvad der om disse nedenfor er paapeget.
Tredie Indexklasse (80—81) sees saaledes stærkt opfyldt
med Individer, som typisk synes at staa nærmest de to do-
liehomesocephaie Grupper, medens Mængden af antaget blond
Brachycephal i disse Klasser er forholdsvis liden. Selvfølgelig er
herved ikke Tale om at trække Grændserne nøie, hvilket da ogsaa
hyppig findes antydet i mine Arbeidsoptegnelser. Ogsaa Grændsen
mellem NG og TD kan selvfølgelig blive mere eller mindre ube-
stemt. Oftest skiller Haarfarven, men ikke altid.
Den herefter følgende Undersøgelse paabegyndte jeg nær-
mest for om muligt at finde Bidrag til typologisk Adskillelse
mellem den mørke og den blonde Brachycephal. Den antog dog
snart et videre Omfang og kom til at omfatte den mørkhaarede
og den blonde Befolkning inden alle Indexklasser, saalangt Ma-
terialet strakte.
c. Sammenlignende Studier over den blonde og den
mørkhaarede Befolkning.
Materialet er for den nærmere Analyse inddelt i 4 Klasser
efter Kefalindex".
1. Dolichocephaler og lavere Mesocephaler med Index til 76,9.
2. Mesocephaler 77—79.
Brachycephaler S0—81.
Brachycephaler 82 og derover.
Hver enkelt af disse Klasser er igjen delt efter Haar-
farven 1:
1. Blond, lys- og mørkblond, lys askefarvet (sjelden).
2. Mørk, som omfatter den 1 det nordenfjeldske alminde-
lige sortbrune, ofte med Tilblanding af mørk askefarvet, den
| Grændserne stemmer ikke ganske med den qvinære Inddeling, men har
forekommet mig at være hensigtsmæssigere for nærværende Tilfælde.
Vid.-Selsk. Forh. 19069. No. 4. 2
18
Kefal- E ; EN |
Index A - Å E
LIS |
76 og
lavere
Mørkh. 198,6 149,5
22 |
Blonde .. 203,0150,0
32 |
70
Mørkh. . . 1193,6153,5
39
Blonde 193,9 153,5
ve
0—81 OR
Mørkh. .. 192,4156,1
30 | |
Blonde .. 193,0 1565.
38 | |
82 og der»
over
Mørkh. ..
117
Blonde
56
192,8 160,5
190,8 159,5
| Kefalindex
Tab. IV.
Bredde
| Ansigtets
Over-
137,6
139,4
| |
81.1 140,4
|
|
81,0139,0
85.5 142,5
S3,6 1425
|
C. F. LARSEN.
pe EG Å z E |
frå åå |oå
see E-=0-1
[SRG
71,1! 51,71108,0!
71,91 51,5110.2
er
|
71,5 51,2108,5
|
Ti 50,1 108,8
71,3| 50,7111,7
|
TL2| 51,4111,8
|
|
71,5 50,1110,3
70,3. 49.2 1095
|
Sen
24 | 2=
spes 3
5 14
UD SPU
To01925
|
TALA SU
|
70,9 91,5
89,9
88,8
68,6
68,6
Vedføiede Tab. IV viser Middelmaal for de 4 nævnte Hoved-
klasser med deres Underafdelinger, Middelkefalindices,
ansigtsindices, Parietofrontal- og Parietofacialindiees.
ke) kap)
Over-
Alle Indices er beregnede af Hovedsummerne i vedkommende
Rubriker for Maal.
1909.] ANTROPOLOGISKE STUDIER VEDR. DEN NORD. BEFOLKN. 19
Man vil i Tab. IV finde optaget to Indices, som ialfald ikke
sædvanligt benyttes. Den ene er Index parieto-frontalis
(Forholdet mellem største Kraniebredde og mindste Pandebredde),
benyttet af Broca, men senere antagelig mindre paaagtet, af mig
optaget ogsaa i ,Nordlandsbefolkningen*. Den anden er Index
parieto-facialis (Forholdet mellem største Kraniebredde og
største Afstand mellem ydre Flade af proc. zygomaticus). Jeg
kjender ikke til, om denne sidste tidligere er anvendt. Det vil,
navnlig af Kurverne, med Lethed sees, at begge kan fortjene
Opmærksomhed. De optræder regelmæssig lovbundet, jevnt fal-
dende med tiltagende Høide af Kranieindex, som det synes stærkt
behersket af Kramets konstruktive Forhold, dog ogsaa under
Indflydelse af typiske Eiendommeligheder (se nedenfor om kon-
struktive og typiske Forhold).
De Tal, som Tab. IV angiver, er nedenfor opstillet grafisk
saaledes, at Middeltallene for de forskjellige Klasser (1-4),
særskilt for blonde og mørkhaarede, er betegnede ved et Punkt
og disse Puukter forbundne ved en Linie.
Den hele Linie er for mørkhaarede, den brudte for blonde.
Rækkefølge fra venstre til høire!.
Følgende Resumé fremstiller det væsentligste Resultat:
1. Kraniets Breddediameter tiltager idethele som dets
Længdediameter aftager. Hos de mørkhaarede sees Læng-
den at være mindre aftagende for 2den til 4de Klasse. (Kurve
1 og 9).
2. Længdebreddeindex ligger inden de forskjellige
Indexklasser omtrent paa samme Niveau. (Kurve 3).
52. Ansigtsbredden (mellem are. zygom.) tltager idet-
hele med aftagende Kefalindex. De blondes Middel oftest
større end de mørkhaaredes. (Kurve 4).
1 Selvfølgelig maa mærkes, at Antallet af Individer mden hver Klasse er
noget forskjelligt, og at Indexenhederne omfatter forskjelligt relativt
Antal. Ingen af disse Hensyn vil dog stille sig mod Anvendelsen af
det benyttede Schema.
20 C. F. LARSEN. [No. 4.
ila 2. 3.
Kraniets største Længde. Kraniets Bredde. Kran. Længdebreddeindex.
mm. de mm. po å gr
ju uman fe
En ENE å
202 T4
l
| 82 oe ,
201 Al L |
TI 81 4 d
200 I EEE
I ET
80
199 Mi
79
198 |
78 1 renn
197 —!! 1
77 å
196 KIN
76 d ——
195 JO
75 I LE
194 | | kl
74 ped)
193
192
191
190
4. d. 6.
Ansigtsbredde. Overansigtshøide. Overansigtsindex.
mm. mm. FN nt I
Jar 52 |] ETT
SJGAN
qI Ni
L4I | Np
70 =| DO
140 j
| 69 | 49
139 7 7
138
EST
8. 9.
Pandebredde. Index parieto-frontalis.
EIT
71)
72
JI
JO
69
1909.] ANTROPOLOGISKE STUDIER VEDR. DEN NORD. BEFOLKN. 21
4. Qveransigtshøiden er hos de mørkhaarede om-
trent den samme i alle Klasser, hos de blonde nærmest lidt
faldende, dog ikke tydeligt". (Kurve 5).
5. OQveransigtsindex falder hos de mørkhaarede
regelmæssigt med stigende Kefalindex. Hos de blonde sees
Forholdet uregelmæssigt, dog nærmest følgende Ansigtshøiden.
(Kurve 6).
6. Parietofacialindex (betegner Forskjellen mellem
Kraniebredde og Zygomaticusbredde) er faldende gjen nem
alle Klasser undtagen for de blondes 4de Kl. (Kurve 7).
7. Pandebredden viser hos de blonde idethele svag
Stigning, hos de mørkhaarede stærkere. (Kurve 7).
8. Parietofrontalindex er faldende gjennem alle Klas-
ser undtagen 3die. Parietofacialindex ligesaa, undtagen for de
blondes 4de Klasse. (Kurve 9 og 8).
Der fremtræder saaledes bemærkningsværdige Forskjellig-
heder mellem de blonde og mørkhaarede Grupper, tildels med en
Regelmæssighed, som antyder lovmæssige Forhold. Desværre
foreligger som anført et mindre Antal Undersøgelser for de
mørkhaarede ægte Brachycephalers Vedkommende. Det maa
erindres, at den blonde Afdeling i 4de Klasse væsentlig dannes
af en anden Type end i de foregaaende Klasser.
Overfor denne Fremstilling maa mærkes, at der her saagodt-
som udelukkende er Tale om 4 naturlige Grupper, den blonde
Dolichomesocephal, den mørke Dolichomesocephal,
den denne antagelig nærstaaende mørke Brachycephal og den
blonde Brachycephal, alle med forskjelligt Forhold til Index-
rækken (cfr. ovenfor Tab. IL).
Hvilken Betydning de sammenstillede Data vilde kunne have
med Hensyn til de typiske Forhold, skal jeg for Tiden ikke søge
at forfølge. De trænger selvfølgelig Bekræftelse gjennem gjen-
tagen Undersøgelse. Maaske ogsaa et større Antal vilde fjerne
nogle af de forekommende Uregelmæssigheder og vise Lov-
I Herved maa bemærkes Vanskeligheden ved at faa taget dette Maal
fuldt exakt hos levende og det nødvendige Forbehold i denne Hen-
seende.
22 C. F. LARSEN. [No. 4.
mæssigheden ved mindre brudte Linier i den grafiske Fremstilling.
En videre Undersøgelse i denne Retning burde vistnok ogsaa
omfatte flere Maalsforhold. Navnlig kunde det være ønskeligt,
at Kramets Høidemaal (Ørehøide) medtoges, hvilket her ikke
kunde ske.
Der kan opkastes Spørgsmaal om, hvormeget Forskjelligheder
i Maal og Indices er grundet paa almindelige konstruktive
eller paa specielle typiske Normer, naar som ,konstruktive*
betragtes de Forhold, der kan føres blbage lil en arkitektonisk
Norm, som ,typiske* de, der indenfor Kredsen af de konstruktive
betinges af en Types særlige Dannelseseiendommeligheder. I denne
Henseende faar man det Indtryk, at begge Udviklingsbetingelser
oftest virker sammen hos de enkelte Individer. Som Exempler kan
nævnes, at Ansigtsbreddens regulære Stigning med Hovedbredden
væsentligt kan antages at være et konstruktivt Fænomen, Ansigts-
høidens Fald hos den blonde Brachycephal nærmest grundet i
typisk Formudvikling osv.
1909.] ANTROPOLOGISKE STUDIER VEDR. DEN NORD. BEFOLKN. 23
LIL.
Videre om norske Brachycephaler.
I foregaaende Afsnit hentydede jeg til, at det fra først at
navnlig var med Hensyn til Opfatningen af den brachycephale
Befolkning, at jeg paabegyndte de der refererede Undersøgelser.
Jeg skal i Forbindelse hermed tillade mig et par Bemærkninger
om dette Punkt, der har saameget større Interesse for den norske
Antropologi, som det har været Gjenstand for vor høit fortjente
Antropolog Arbos sidste Arbeide.
Da Arbo for vel et Par Decennier siden paaviste en stærkt
udbredt brachycephal Befolkning i vore sydvestlige Kystland-
skaber (tidligere af ham fundet 1 mindre Antal i østlandske
Befolkninger), blev der for det første neppe Tale om nogen
antropologisk Adskillelse mellem en blond og en mørkhaaret
Brachycephal'. De opfattedes under et som en blond Type, uden
at dog, saavidt kan sees, Blondheden ansaaes som typisk Egenskab.
Tanken om flere dolichocephale og brachycephale Typer som
Bestanddele 1 Norges Befolkning kom senere frem 1 Barths
,Norrønaskaller*, her refereret til de af ham undersøgte Skelet-
kranier i Universitetets anatomiske Samling. lidt senere opstil-
lede Arbo det ,keluiske* Kranium (afbildet i ,Stavanger Amt*
[1895]).
Først endel Aar efter begyndte den videnskabelige Diskussion
om Adskillelse af en (alm.) blond og en (alm.) mørkhaaret
brachycephal Type. Medens paa den ene Side opstilledes to
I Benævnelsen ,blond Brachycephal* som Typebetegnelse er, saavidt jeg
ved, først brugt af mig under Beskrivelsen af de trønderske Brachy-
cephaler. (,Trønderkranier og Trøndertyper*). Det er en Udvidelse af
den af mig (for Vestlandsbrachycephalen) benyttede Benævnelse ,Jæ-
dertypen*, med videre Omfang, men mindre skarpt præciseret, idet jeg
ikke har troet at finde fuld Overensstemmels: mellem de vestlandske og
de trønderske blonde Brachycephaler.
24 C. F. LARSEN. [No. 4.
Typer, der begge havde Brachycephalien som Mærke og antro-
pologisk typiske Egenskab, antoges paa den anden, at den
mørkhaarede Brachycephal ikke alene optraadte typisk som saa-
dan, men at den oftest var i det nærmeste Slægtskab med den
mørkhaarede Dolichomesocephal, som mest udpræget var fundet
1 de nordenfjeldske Befolkninger — og at den blonde Brachycephal
vel almindelig fandtes med brachycephal Index, men maaske
ogsaa i enkelte Tilfælde forekom med høiere Mesocephali.
Der har under denne Diskussion ogsaa været gjort gjældende,
at den norske Brachycephal dog egentlig er at anse som brunei,
og at den væsentlig kun paa Grund af tilfældig Aarsag optraadte
for Undersøgerne som blond (ung Alder af de undersøgte). Denne
Anskuelse * vil dog neppe kunne støttes ved kjendte biologiske
Udviklingsforhold eller gjennem antropologiske Data”.
Der er paa de forskjellige Steder i Landet ikke liden For-
skjel paa Hyppigheden af den blonde og den mørke Brachy-
cephal. Noget almindeligt Forholdstal kan ikke nu opgives; men
antagelig vil den blonde i det hele forekomme omtrent 1 det
dobbelte eller tredobbelte Antal, naar paa begge Sider medregnes
de tydeligere typemærkede Blandinger. Forholdet i de høiere
og lavere brachycephale Indexenheder er dog forskjelligt for
disse Grupper, idet den mørke for en større Del forekommer i
de to laveste brachycephale Indexgrupper 80 og 81, dog ogsaa
ikke sjelden i de høiere, endog, som det synes, i de meget høie.
Min Opfatning af den mørkhaarede (nærmest den trønderske)
Brachycephal stemmer som ovenfor antydet ikke ganske med
Arbos. Det staar for mig, som om den kan deles 1 forskjellige
Grupper, al hvilke den største (1alfald i det nordenfjeldske Norge)
er i nærmeste Slægt med den mørkhaarede Mesocephal eller
Dolichocephal, en mindre Del er Blandingsformer af blond
Brachycephal og mørk Dolichomesocephal, hvortil da tillige
kommer sjeldnere Blandinger af en norsk med en sydeuropæisk
Type.
1 Andr. M. Hansen: ,Landnåm i Norge*.
2? Nærmere omhandlet af nærværende Forfatter i Skriftet ,Nordlands-
befolkningen*.
1909.] ANTROPOLOGISKE STUDIER VEDR. DEN NORD. BEFOLKN. 25
I den nævnte Afhandling* kommer Arbo ind paa Brachy-
cephalernes Stammeslægtskab. Han er meget tilbøielig til at an-
tage den blonde Brachycephal for at være 1 Slægt med Finlands
nuværende Befolkning af ugrisk Æt, nærmest som en Spire af
samme Gren. Af en saadan Befolkning findes Spor i forskjellige
Lande omkring Nordsøen, hvilket taler for at antage en 1 Ur-
tiden mere udbredt ,Nordsøtype". En til .den mørkhaarede
Brachycephal svarende Type antager han at have seet i Skot-
land. Han henviser til en norsk Kranietypes Ligheder med
et af Solutrékranierne, ogsaa nævnt af nærværende Forfatter (se
, Norske Kranietyper*).
Det kan ikke nægtes, at Hypothesen om en Nordsøtype
kan have noget tiltalende. Heller ikke, at der maaske findes Lig-
heder 1 Ansigtsdannelsen mellem vor blonde Brachycephal og
den finske Tavastlænder, derimod neppe med Kareleren eller
Kvænen. Naar der i denne Retning benyttes Sammensætninger
med ,Fin*, som forekommer 1 Navnebetegnelser for Landskaber
eller Bosteder, kan jeg ikke følge med paa dette sproglige Om-
raade. Jeg kan ikke tilegne mig den Opfatning, at der skulde
ligge et etnologisk Forhold i denne over hele Landet høist al-
mindelige Betegnelse.
Noget tidligere er af Dr. Andr. Hansen i hans ovenfor
nævnte Skrift fremsat den Theori, at den norske Brachycephal
(den han betragter under et som en brunet Type) skulde være
en nordlig Udløber af den schweiziske Brachycephal, der i sin
Tid er trængt mod Nord lige op til det nordlige af den skand:-
naviske Halvø. Ogsaa fra andet Hold har Tanken om Alpe-
typens Spredning til det nordlige Europa været gjort gjældende.
Nærmere Bevisgrunde for dens Berettigelse er dog, saavidt
vides, ikke paavist.
1 Om den mørkhaarede trønderske Dolichomesocephals typiske Slægt-
skabsforhold har jeg 1 tidligere Skrifter udtalt mig vaklende, og jeg tør
ikke fastholde nogen fuldt bestemt Mening derom. Kraniet synes at
have væsentlige Overensstemmelser med den blonde Dolichocephals. Men
om dette er grundet paa typiskt Slægtskab eller bevirket ved Blanding,
tør jeg ikke afgjøre.
26 C.F.LARSEN. ANTROPOL. STUD. VEDR. D. NORD. BEF. [No.4. 1909.]
Den faar ialfald indtil videre staa som en ubevist Hypothese,
Saavidt jeg kjender den norske Brachycephal, og saavidt jeg
kjender den almindelige schweiziske brachycephale Type gjennem
Afbildninger (His & Ritimeyers Dissentistype), saa skulde jeg
tro, at der ikke kan blive Tale om at slaa disse Typer sammen.
Jeg ser kun liden Samstemmen udenfor Brachycephalien; men
ogsaa denne Lighed er kun ufuldstændig, idet Middel af Dissen-
tistypens Kefalindex viser sig at være meget høiere (ca. 86 mod
den blonde Brachycephal 81—82 efter Reduktion af den blonde
brachycephale Befolknings Indices).* Den mørkhaarede norske
Brachycephal har 1 vor Antropologi efter min Mening en Plads,
som ikke vel tilsteder Sammenligning, idet denne nærmest er at
henføre til den mesocephale Indexklasse og kun hos forholdsvis
faa Individer fremtræder som ,ægte* Brachycephal (herom er
ovenfor talt. — Om der blandt de sydtyske Kranier findes
en Form, der staar vore Brachycephaler nærmere tør jeg intet
sige. Der findes 1 A. Eckers Atlas over det sydvestlige
Tysklands Kranier nogle faa brachycephale Kranier, som ligner
vore. Den nuværende kortskallede Befolkning der har dog efter
en Afbildning 1 dette Atlas at dømme ikke Lighed med vore
Brachycephaler.
Der foreligger her et vidtrækkende antropologisk Spørgs-
maal, som venter paa sin Afgjørelse, der nødvendig maa forud-
sætte specielle typologiske Undersøgelser baade af Skeletkranier
og levende Befolkninger. Foreløbig synes Hypothesens Sand-
synlighed hden.
1 Den mesocephale ,Siontype* kan der vel ikke være Tale om i denne
Forbindelse.
Trykt den 5. Juni 1909.
HERMES UND DIE TOTEN.
VON
S. EITREM.
(CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1909. No. 5).
CHRISTIANIA.
IN KOMMISSION BEI JACOB DYBWAD.
1909.
Å
Fremlagt i Fællesmødet den 12te Februar 1909.
A. W.
12 Athen sah man sehr olt vor den Håusern Hermen
stehen, und nicht alleim vor den Thören der Privathåuser —
auch auf dem Markte, vor den Thoren der Stadt wie in den
Propylaeen der Stadtburg. Natirlich werden sie ganz allgemein
als urspringliche Kultmale des Hermes Propylaios erklårt: hier
wacht der Gott alles Fingangs und Ausgangs, ,der Gott der
Thirangeln*, der selbst unsichtbar durch das Schliisselloch
hinemgehen kann, Diebe fernhaltend und das Haus schiitzend.
Wie ist aber Hermes zu dieser bedeutsamen Stellung im grie-
chischen Hause gelangt? Weil die phallische Herme stark
apotropåisch wirkt, vgl. die Phallen an italischen Håusern und
Stadtmauern? Denn offenbar ist diese Wirksamkeit des Hermes
als eines Thiårhiters nicht eine sekundåre Spezialisirung einer
umfassenderen Thåtigkeit des menschenfreundlichen Gottes —
dafiir ist das Bedirfniss göttlichen Schutzes von Seiten der Haus-
bewohner, die die Hausthir sich gleichermassen Freunden und
Feinden öffnen sehen, doch zu naheliegend. Eher möchte man
an irgend einen Spezialgott des Thiröffnens denken, ein gött-
liches Vorbild aller jamitores, der ohne Schlaf tags und nachts
aufpasst und die Leute genau ansieht. Aber ich glaube, dass
inan hier einen anderen Weg einschlagen muss, um die bedeu-
tende Wirksamkeit des schnellen göttlichen Boten, wie er da
vor dem griechischen Hause Wache hålt, gleichsam im vater-
låndisehen Boden festwurzelnd, zu erklåren. Gewiss steht er da
nicht wider semen Willen, wie sehr er sich auch bei Aischyios,
Aristophanes und Lukian öber die geringsehåtzige Stellung eines
olympischen Hausdieners beklagen möge. Der Zusammenhang
zwischen dem Thirhiten des Hermes Propylaios und dem Wohl-
Vid.-Selsk. Forh. 1909. No. 5. 1
4 S. EITREM. [No. 5.
ergehen der Hausbewohner ist viel intimer. Man muss den
sonstigen Glauben und Aberglauben, der sich in Griechenland
— und auch anderswo — an die Thår knåpift, heranziehen, um
das zåhe Festhalten der Athener und der ubrigen Griechen an
alter Sitte mitten in ihren ummauerten Stådten zu erklåren.
Dieser Aberglaube aber hångt offenbar mit dem sonstigen Ge-
spensterglauben zusammen, der aus der uralten Sitte, die Vor-
fahren vor (hinter) der Thiör oder unter der Thirschwelle zu
begraben, hervorgegangen ist und noch vielfach in Europa —
um der Sitten der Naturvölker vorlåufig zu geschweigen —
als altherkömmlicher Zauber besteht:
Hermes wird da verehrt, wo man die Toten be-
graben hat.
1. Hermes am Herde.
Die Griechen haben in den åltesten Zeiten ihre toten Ver-
wandten im Inneren des Hauses, und zwar unter oder neben
dem Herde begraben. Bei Pseudo-Platon Minos 315 d heisst
es, dass die Griechen emmal ihre Toten ,im Hause* bei:-
setzten, und von der Gattin des Phokion heisst es genauer, dass
sie die Gebeime ihres in der Fremde gestorbenen und verbrann-
ten Gatten nachts in ihr Haus hinemmbrachte und neben dem
Herde bestattete, xatwov&e zaou tyv éoriav, Plut. Phokion 87
(Rohde Psyche * I 228,58). Bei Servius Verg. Aen. V 64, VI
162 wird dasselbe von den Römern erzåhlt — diese Nachricht
darf man gewiss nicht anzweifeln.
Die Ausgrabungen in Griechenland bestitigen diese Uber-
lieferung (dariber zusammenfassend Fr. Poulsen Die Dipy-
longråber und die Dipylonvasen 14 f.). In Orchomenos hat
Furtwångler diese Bestattung in runden vormykenischen
Håusern nachgewiesen, und dasselbe Verhåltniss wiederholt sich
in den pråhistorischen Gråbern in Thorikos ('Æp. åex. 1895, 239) 1.
I Auch im runden, vormykenischen Hause auf der eleusinisehen Akro-
polis? S. Skias Æy. doy. 1898, 86 ff., Poulsen a. 0.
1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 5
Das Verfahren ist ja, wie bekannt, nichts Singulåres. Be-
sonders hat sich die alte Sitte bei Kinderbegråbnissen er-
halten — bei fruh gestorbenen Kindern hat man, wie es scheint,
itberhaupt in den verschiedensten Weltteilen sehr konservativ
verfahren, s. z. B. J. E. King Class. rev. XVII 83 f. (Kinder-
gråber wurden in Tennessee unter dem Hausboden gefunden —
eins bis vier beinahe in jedem Hause; dagegen waren die Fr-
wachsenen anderswo fir sich begraben). Ebenso im alten Ka-
naan, s. Sellin öber die Ausgrabungen in Tell Ta'annek,
Denkschr. Akad. Wien, phil.-hist. Kl. B. LS. 33 ff., Schumacher
Mitt. d. deutsch. Palåstina-Vereins 1905, S. 101.
Auf das intime Zusammenleben der Toten und der Lebenden,
das dies Zusammenwohnen voraussetzt, hier nåher einzugehen,
ist iiberfliissig (gewiss haben nicht die Griechen, wie Rohde
treffend bemerkt, das Haus geråumt und dem Toten als allein:-
gen Besitz tberlassen). Aber sicherlich hålt der Tote dadurch
die Familie zusammen und ist ein Gewåhr ihres Wohlergehens
geworden. Die toten Vorfahren hatten damals dieselbe Bedeu-
tung, die Platon legg. IX p. 9581 å den lebenden alten Fltern
beilegt, die &v oixit xeivtat xetvundåvor Gretonuotes ynor und
ebenso xvotot sind wie irgend ein épéottLov Vdovua.
Auch bietet sich auf diese Weise die beste Gelegenheit
dazu, jeder Zeit dem Toten die gebiihrende Aufmerksamkeit zu
erweisen, wenn er immer weiter am Haushalte teilnimmit.
Was man im alten Hause seit Alters besessen hat, wird
man sich wohl beim Neubau auf irgend eine Weise verschaffen
1 Vgl. Macalister Quarterly Statement Palestine Exploration Fund 1902,
8.8352; 1908, S. 224; 1904 Jan. T. 2. Den Hinweis verdanke ich Herrn
Dr. Wilh. Schencke. Uber diese sacrifices de fondation ou d'inaugu-
ration, sinom de simple habitation sagt zusammenfassend H. Vincent
Canaan d'aprés lexploration récente (Paris 1907) S. 197: en de nom-
breux cas ont été trouvés å la base dun mur, généralement sous un
semil de porte, parfois aussi pourtant au milien dun appartement,
des cadavres emmurés ou enfouis em des vases, jarres en tout sem-
blables å celles qui contenaient les restes des premiers-nés å Gézer.
Le cas le plus saisissant est å coup sår celui de la fillette découverte å
Mégiddo, å la base d'un rempart de forteresse; mais ils sont signalés
en grand nombre dans les plus récentes fouilles. Vgl. S. 192.
6 S. EITREM. [No. 5.
haben: ein schittzender Hausgeist ist urspriinglich jedem neuen
Hausstande nötig gewesen, wenn auch vielleicht nur in einem
xevov onue vorhanden — gerade wie die Römer, iiber welche
Serv. Aen. V 64 sagt: domi suae sepeliebantur unde orta
est consuetudo ut dit penales colerentur in domibus, bei
Koloniengriindungen emen mundus im Centrum der neuen Ån-
siedlung anlegten !. VWenigstens legt das Bauopifer, wie es die
primitiven Völker noch vornehmen (s. Tylor Prim. Cult.* I 106 få.),
es nahe, dass man frih durch Menschenopfer sich den not-
wendigen, das ganze Gebåude tragenden Hausgeist verschaffen
hat *: besonders hat sich der Aberglaube, wie schon bemerkt
wurde, was die Kinder betrifft, zåh erhalten — ist aber auch
friåh zur Hinrichtung irgend eines Verbrechers (Sklaven, Feindes)
oder zum stellvertretenden Hahn-(Lamm-Jopfer abgeschwåcht
worden (s. auch Liebrecht, Zur Volksk. 187 ff., Schmidt, Volksl.
d. Neugr. 196 ff.)?. Aber den Sinn der uralten Sitte dröckt der
chinesische Spruch (Tylor a. 0.) genau aus:
may those who We within
be ever warm and 1well fed.
Diese alte Gewohnheit, die Leichen neben (unter) dem Herde
zu bestatten und die daraus sich ergebende Sitte, ein Menschen-
opfer zur Befestigung des Gebiudes darzubringen, hat sich aller
Wahrscheinlichkeit nach beim Altarbau erhalten, vgl. die Ge-
schiehte, die Phlegon mirab. 3 (Paradox. Westermann S. 130)
erzåhll, ebenso die Geschichte von Arabern bei Porphyr. abst.
II 53 (Kinderopfer). Damit hat Liebrecht, Zur Volksk. 291 den
unterirdisehen Altar des Consus zusammengestellt (wohl urspr.
em apetnorov E0ua, vgl. Taraxippos im Olympia und den an
1 S. Preller-Jordan Röm. Myth. II 67. Den mundus mit dem decken-
den lapis manalis könnte man versucht sein, geradezu als Nachbil-
dung eines Pithos-Grabes aufzufassen.
? Vgl. auch Grimm D. Myth. 4 I 27, 956; Lippert Rel. d. eur. Kult.völk.
135.
3 Bald gilt der Ritus dem Mittelpfeiler, bald dem Fckpfeiler des Hauses,
d. h. wohl je der Bauweise nach, dem tragenden Baugliede des Ge-
båudes, dem ovaYuos.
1909.] HERMES UND DIE TOTEN.
V=
der Stallthir sich aufhaltenden, Pferde seheuchenden Dåmonen bei
Wuttke ?* $ 47, 7158). Bei den Griechen haben, wie es scheint,
beim Altarbau und hei der Weihung von Götterbildern (spec.
Hermen) die zxotoat mit der Panspermie die Menschen (Kindes-)
opfer ersetzt. (D. h. bei der åpidovois, wodurch Hermes "Zd6s,
Et. m. 315,28, in Gortyn — als derjenige, dem man durch das
Topfopfer die Befestigung des Baues anvertraut, der den Altar
u. S. W. ,zum Sitzen bringt*,! von der Wz. sed? — sich viel-
leicht erklåren låsst)*. Man darf vielleicht auch den Altar, unter
welchem Aiakos begraben sein sollte (Paus. II 29), hier an-
fiihren.
Ebenso diirfte daraus Licht auf die vielen Heroengråber
fallen, die gewissermassen als Fundamente der Olympier dienen,
obgleich man sich gewöhnlich die Frklårung anders zurechtlegt.
Im Inneren des Athenetempels wohnt ,lebendig* der athenische
Erechtheus, wie im Aphroditetempel Phaethon (als vnostoåog
uvytog, Hes. Theog. 987 ff.); unter dem delphischen Omphalos
war das Grab des Python; unter dem schönen Sessel, woraui
der eherne Pfeiler des amyklauschen Apollon stand, befand sich
das Grab des Hyakinthos, vgl. das leere Grab des lolaos im
Grabmal des Amphitryon (Pind. P. IX 81, Rohde Psyche * I
163,1), die Leukophryene im Artemision zu Magnesia a. M. (die
Hyperboreerinnen Arge und Opis auf Delos hinter dem Artem:-
sion) u. s. w. Diese sind in eigentlichem Sinne die Jeol uvytot,
I Vgl. die Inschr. des Kultmales des Apollon Agyieus, Athen. Mitt. XIX
341: Myu ue eioato, statt idovoato.
> Vgl. die Entwickelung im alten Kanaan, wo das alte Verfahren des
Menschenopfers bei der ayidovois und beim Neubau, nach H. Vin-
cent a. O. S. 197 schon frih an vielen Orten ,avait disparu totale-
ment pour fæire place å des symboles, d. h. ... les mémes reserves
de victuailles qui devaient, dans une tombe ordinaire. assurer la
subsistance du principe destiné å survivre. De grandes jarres pois-
sées avec som assuraient la provision de liquide, Leam surtout.
Dams des autres vases vartés avaient då étre aceumulés au debut
les éléments ordinaires de Valimentation. Vom 15. Jahrh. an haben
diese symbolischen Opfer eine bestimmte Form gewonnen: une lampe
placée entre deux coupes renversés lun sur lautre (vgl. die Lampe
in Stackelbergs Kindergrabe, s. u.).
8 S. EITREM. [No. 5.
die Laren der Römer !: der ,innerste Winkel* des Hauses ist
eben der Herd (Rohde Psyche * I 185,1), so gut wie der Thala-
mos, der penus, wo die dei penates walten. Bei Eur. Med.
398 f. bezeichnet Medea ihre hochverehrte Herrin Hekate als
uvgoig vatovøar &ortiag &uns. Die Jeol utytor haben
eben die Frbschaft der guten Ahnengeister angetreten — um
p
mit Aischylos zu reden; ov 7 80m9e dmuåtwv wåovtoyn 9,
uvyov vouibere (Choeph. 796)*. Damit soll doch selbstver-
ståndlich nichts åber den urspringlichen Charakter dieser Gott-
heiten gesagt sein.
Dieselbe Sitte, die einmal för das griechische Haus mm Gel-
tung war, hat sich dann auf den Markt der Stadt erstrecki,
das Centrum der Birgergemeinde, den Begråbnissplatz der Heroen
(vielleicht hat sich die Vorstellung geltend gemacht, dass die
Toten hier bestattet werden mussten, um so vor dem Gemeinde-
herde der ganzen Biörgerschaft zu liegen). In geschichtlicher
Zeit wurden die im Perserkriege gefallenen Megarenser auf dem
Markte begraben (CIG 1051, Paus. I 43,3), und in Phigaleia
lagen die får die Stadt gefallenen hundert Oresthasier ebenfalls
auf dem Marktplatze (Paus. VIII 41,1). Es ist freibeh möglich,
dass hier ein viickgångiger Finfluss des ,Heroenglaubens* zu
konstatieren ist, wie Rohde I 1892 annimmt. Dieser Glaube
aber setzt ja selbst eine vormalige, tatsåchlich vorhandene Sitte
1 die schon Varro mit den Manen gleichsetzte, und die man spåter
seit Fustel de Coulanges aus dem Ahnenkult herleitet (Einspruch
dagegen von Wissowa Rel. der Römer 158, vgl. Arch. f. Rel.wiss. VII
49 ff., erhoben; mcht mit Recht). Deren gedachte man auch bei jedem
Familienereigniss. S. Samter, Familienfeste der Gr. u. Römer 102 ff.
Der Herd oder der Platz dabei, scheint urspriinglich Raum fir såmmt-
liche Hausgötter abgegeben zu haben, vgl. oi $otior Jzoi Heliod. Aeth.
I 30, Aristid. or. saer. III 312 (åni vs matopmas éotias ov tå E0n tor
Jer), s. Lobeck Aglaoph. 1838. Den Gegensatz zu den: Jeoi uvytor
bilden eig. die Scoi moovømior: (lares compitales), opp. érømior (vgl.
toovomua, compita, Dion. Hal. IV 44), s. Hes. — Auch Leto ist
iibrigens eine «vyia, vgl. Plut. bei Euseb. praep. ev. III 84 c und Ant.
Lib. 28, wo sie sich auf der Flucht der Götter nach Ägypten in eine
uvyak; (Spitzmaus) verwandelt, deren data — wie diejenige der
Wiesel — é&r 10 uvyo ist, vgl. f. 29 und die Maus als Apollons
heiliges Thier (auch Ov. f. II 574). Auch der Leto ist der Hahn
heilig, Ael. n. a. IV 99).
a]
1909.] HERMES UND DIE TOTEN. o
voraus. So lag in Kyrene Battos, in Sekyon Adrast, in Mag-
nesia åa. M. Themistokles als Heroen auf dem Markte (Rohde
a. 0. I 159,1), vgl. auch die Sage von Phalantos, der gebot,
seine Asche auf dem tarentinischen Marktplatze auszustreuen,
Justin IT 4.
Auch neben dem Stadtherde selbst befanden sich Heroen-
gråber. Im Prytaneion zu Sekyon wurde Melanippos (év t/
ioxvootat) beigesetst: hier befand sich die ,Hestia* ar
&0xnv, hier brannte das ,heilige Feuer* (Pind. N. XI m. Schol.,
Poll. I 7). In Olympia, inmitten des grossen Festplatzes, lag
Pelops gerade neben dem Aschenaltar des Zeus begraben. Pind.
Ol. I 93 (Rohde a. 0.).
Was nun Hermes und sein Verhåltniss zu den im Hause
begrabenen Familienmitgliedern und den dort waltenden Ahnen-
geistern betrifft, sind die Spuren eines ehemaligen Hermeskultus,
der sich auf den Herd beziehe, beinahe verwischt. Auch die
Vorstellungen von den hier wohnenden Toten sind ja bei den
Griechen allmåhlich ganz in den Hintergrund getreten: einen
anhaltenden, intensiven Larenkultus, wie die Römer, haben die
Griechen nicht gehabt. Eine Spur giebt es doch vielleicht:
Kallimachos låsst ihn Hymn. III 69 geschwårzt von Rauch und
Asche dwuatog &4 uvyåtorv zum Vorschein kommen (07code;
xexoLuévog ald) und die ungeratenen Göttermådchen schrecken,
d. h. er erscheint als eim 920c utytog, der im Inneren des Hauses
wohnt (wie er selbst Aristoph. Pax spöttiseh von den Gbrigen,
ins x6ttaoov des Himmels sich zurtiekziehenden Göttern spricht).
Zunåchst ist er hier ein Feuergott des Herds, wie sein Åusseres
zeigt, aber sein ganzes Verhåltniss zur Hestia, das die
Zeit noch nicht völlig verdunkelt hat (Homer. Hymn. XXIX;
vgl. die Basis der Zeusstatue in Olympia, die Ara Borghese und
die Ara Capitolina), mag doch zugleich in der Bedeutung der
Beiden fir das Wohlergehen der Familie, das auf den guten Be-
ziehungen der Lebenden zu den Toten beruht, begriindet sein.
I In der Geschichte von der Lara, der ,Mutter der Laren*, die wåhrend
des Hinabfiihrens in die Unterwelt vom Totenfiihrer Hermes verge-
[No. 5.
10 S. EITREM.
Diese Vermutung wird an Wahrscheinlichkeit gewinnen, wenn
wir die nåchste Stufe in der Entwickelung des Hermes als
Totengottes betrachten.
2. Hermes an der Thiir und vor dem Thor, an den
Dreiwegen und an den Landesgrenzen.
Unter der Thörschwelle oder vor der Thir die Toten
zu begraben ist in vielen Gegenden *, so auch in Griechenland.
eine uralte Sitte gewesen. Man erinnert sich der pietåtvollen
Anrede des zuriiekkehrenden Theoklymenos, womit er das Grab-
mal seines Vaters begrisst, Eur. Hel. 1165:
W aloe, statoos uvnW . Ex EE000L0L Yao
pe ) D -
&9awa, Iowrev, 07 Ever ung s10000NTEME
2 N , d ds 71 ) , '
met De O- ESLwV TE nElOLUV douove
—- (g 02
Oeoxhvuevos sale ode sto0neEPVårner, TTATEO.
Die Ausgrabungen lehren dasselbe fir die altgriechische
Zeit: sowohl die eleusinisehen Gråber mit geometrischen Vasen
wie die åltesten Dipylongråber zwischen der athen. Akropolis und
dem AÅreopag und die vormykenischen zu Dimini liegen inner-
halb der Stadt, in der Nåhe der Håuser (Poulsen a. 0. 15).
Noch in historischer Zeit legten viele Heroa, Kultmale und
,Gråber* der Heroen, von der alten Sitte Zengniss ab, vgl. das
waltigt wird (Ovid. f. II 599 ff.), lassen sich vielleicht noch Spuren
von der Beziehung des phallischen Hermes zur Manenmutter (vgl. seine
Beziehungen zur Brimo in Thessalien, Persephone auf Samothrake) ent-
decken (anders Wissowa Abhdlg. Hertz 165 f., der auch diese Sage
fir eine freie Ubertragung einer griechischen Sage ansieht). Weil die
Toten schweigen, oder weil die Menschen sich vor den Geisterstimmen
der Toten fiirehten, ist die dea Tacita (Muta) — vgl. den %7008 Ziynhos
vom Narkissos (Rohde a. 0. I 174) und den 'Hovyos (Schol. Soph. 0.
K. 100) — um ihre Zunge gekommen. Die Zunge ist wohl eben dem
Gotte der Rede, dem Liebhaber des Zungenopfers, d h. dem Hermes
selbst, verfallen? Sonst miisste man ihr ,Schweigen* aus der Scheu
vor ihrem grausigen Namen (vgl. die Eumeniden u. s. w.) erklåren.
Nach Wellhausen Skizz. und Vorarb. III 160 lagen die Gråber im alten
Arabien dicht bei den Håusern (die Gråber, die eine Nische in der
Seite haben, ahmen vielleicht alte Haustypen nach).
å
1909. HERMES UND DIE TOTEN. 11
Heroon des Astrabakos vor der Hausthir des Ariston in Sparta
(Herod. VI 69), das Grab des Pyrrhos-Neoptolemos unter der
Schwelle des delphiscehen Tempels (Schol. Pimd. N. VII 62,
spåter vor der Thiår, Paus. X 24,6), und die sonstigen Beispiele,
die Rohde Psyche * I 197,2 anföbrt . Der Heroenkultus giebt
auch hier ein treues Abbild des alten, im Gebrauche der Leben-
den meistens abhanden gekommenen Totenkultus wieder. Das
delphiscehe Orakel scheint auch sich der heilkråftigen Wirkung
des alten Verfahrens immer erinnert zu haben (vgl. Rohde I 161),
das man noch auf dorischem Boden, wie Sparta und Tarent,
antraf >.
Wie man einmal an den Fingången zu den Håusern die
Leichen bestattete, so auch an den Fingången zur Stadt,
wie es aus dem historischen Leben der Griechen allbekannt ist.
Auch hier legt der Heroenkultus redendes Zeugniss ab. In Elis
war Aitolos im Thorgebåude begraben (Paus. V 4,4), das Grab
des die Stadt hitenden Laomedon lag super Scaeam portam
(Serv. Aen. II 241), wie Semiramis in Persepolis” Stadtthor aut
dieselbe Weise ihr Grabmal bauen liess.
Auf dem Dreiwege haben die Eltern die sechsjåhrige
kleine Smyrna bestattet, Kaibel Epigr. 143 (2. Jhrh.) — érci
towody. Auf den Dreiweg, wenn nicht auf Wege iberhaupt
(vgl. das Symbolon von den Aewpooow, bezieht sich vielleicht
das pythagoreische Symbolon i øo00v (Kehricht) viteoBaiverv
(Göttling Ak. Abh. I 303,10 IT 289), s. ausserdem Riess Art.
Aberglaube in Pauly-Wissowa Sp. 47. Hier wåre vielleicht auch
zu erwåhnen eine Verordnung der Labyaden zu Delphi (d—4
Jhrh.), Leg. sacr. Ziehen n. 743 torv Ot vexpov xexakvunérov
pevérun OLYG, iv TOIT GTOoOPuig Un nattidévrur undauet ud
ötotvbovrør E790g vas Fomnlac moly »x &ri TO Gaua nor.
,Ån den Strassenbiegungen* (so Rohde Psyche * I 225) wurde,
I Hat man die heiligen Reste auch unter dem Dache verborgen?
S. Lobeck Aglaopham. 981 mu. (vgl. das Ei auf den obersten Boden
auf einen Balken gelegt, Wuttke * $ 5999).
> Becker Charikles ? III 105.
3 = Dittenberger * 438, Bull. hell. 1895, S. 10.
12 S. EITREM. [No. 5.
wie es scheint, Anlass zur Wiederholung der hefligen Toten-
klage genommen — weil eben da viel Leute sich versammelten?
weil der Leichenzug aus Midigkeit dort Halt zu machen und
auszuruhen gewohnt war? oder vielleicht, weil hier, altem Seelen-
glauben gemåss, an dem Knotenpunkte der Wege der Lebenden
auch die Toten Verehrung hiessen? 1.
Endlich ist hinzuzufiigen, dass man ehemals auch an den
Landesgrenzen die Toten begraben hat. Auf der Grenze
lag der erste Sieger in den Kampfspielen zu Olympia, Koroibos
(Paus. VIII 26,4), ebenso der gleichnamige Sohn des Mygdon
auf der phrygischen Grenze (Paus. ebd.).
Der Wunsch der Hinterlassenen, die Toten, wenn nicht im
Hause, doch auf ihrer Besitzung zu behalten, geht auf dieselbe
Auffassung zuriick, die auch der Begrabung im Hause zu Grunde
liegt, s. Rohde Psyche * I 230,1 — man erinnert sich auch
leicht der Entriistung Ciceros iiber die Gegner des Roscius Ame-
rinus, dem von seinem ganzen Besitztum nicht einmal ein Weg
zum våterlichen Grabmale ibrig gelassen war.
Denselben Weg wie die Toten hat aber gerade Hermes
zuriickgelegt. Aus einem Yeog uvtog oder &påotuog ist er ein
Jeocg sviaiog der einzelnen Wohnungen, ein S:og ayoouios der
Stadtgemeinde, ein dYeog steo7vÅartog der Stadtburg und der
Stadt geworden. Wie er am Eingange des einzelnen Privat-
hauses Wache hålt, so auch, als Sco0c &riréputos (Hes. s.vv.),
an der Landesgrenze”. Es liegt deshalb nahe zu schliessen,
1 Vel. Wuttke? $ 736: Den Sarg setzt man dreimal an der Thirschwelle
wieder, ,damit der Segen des Toten im Hause bleibe* (Böhmen). [eh
erinnere zugleich an das Anhalten des Leichenzuges im modernen
Indien, wo dem Toten dreimal der Mund geöffnet und Reis hinem-
gesteckt wird, (v. Negelein, Ztschr. f. Volksk. XI 23, nach Dubois
Moeurs des peuples de I'Inde).
Niheres iiber die Beinamen und Kultståtten bei Preller-Robert I 401 f£,,
vgl. auch Art. Hermen in Pauly-Wissowa. Uber Hermen an den
Mark- und Landesgrenzen s. Paus. II 38,7 (mit Frazer's Anm.), III 10.6,
VIII 18, 8 Frazer, VIII 34,6, ausserdem Polyaen strat. VI 24, Hesych
s. v. und IGA 60. Wenn die guten Toten in Griechenland in ein-
seitiger Entwickelung zu Rachegeistern ,Ermordeter* geworden sind
(vgl. Xrols porevouévovs auf der lakonischen Grenze, Frazer a. 0.),
hångt dies mit der Entwickelung des ganzen Seelenglaubens zusammen.
[80]
1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 13
dass Hermes und sein Kultmal, die Herme, an allen diesen
Stellen steht, eben weil Hermes Totengott ist: als der
Begråbnissplatz verlegt wurde (vgl. die Gråber der Christen, die
gleicher Weise aus dem Gotteshause immer weiter von den
Wohnhåusern entfernt worden sind), hat er doch seine Stellung
zu erhalten vermocht ".
Es låsst sich von diesem Gesichtspunkte aus, wie ich glaube,
Verschiedenes zur Beleuchtung sowohl des Kultus des Hermes
wie des sonstigen Zaubers und Aberglauben, der mit dem Toten-
kultus zusammenhångt, gewinnen.
3. Die Thir, Thirpfosten und Thurschwelle.
Dass die Seelen sich gerne an den Thiören aufhalten, ist
allbekannt. In Indien wohnen die Seelen nach primitivem
Glauben unter der Schwelle (Winternitz, Altind. Hochzeitsritual
72), und von den Gespenstern der verstorbenen Familienmit-
glieder heisst es mm buddhistisehen Berichten, die hier nach
Oldenberg, Rel. des Veda 561, Uraltes wiedergeben: hinter den
Wånden stehen sie, an den Grenzen und Kreuzwegen,
an den Thörpfosten stehen sie* (Oldenberg a. 0.). Der Ver-
gleich mit griechischem Glauben und Aberglauben bietet sich
von selbst. Das indische Totenopfer wird in der Nåhe der
menschlichen Wohnungen vollzogen — denn hier wobnen
die Seelen, hier werden sie gespeist und gekleidet*. Ebenso
im alten hohen Norden: in der Saga Erichs des Roten c. 6
stehen die Toten vor der Thir.
Nach Wuttke, Deutsch. Aberglaube * $ 750 halten sich die
Seelen gerne an der Hausthir auf (Ostpreussen), oder sie sind
I Schon Lobech Agl. 13379 hat die religio domestica des Hermes und
der Hekate daher, dass man die Toten im Hause begrub, abgeleitet.
Man darf aber getrost viel weiter gehen.
Oldenberg a. 0. 553. Preta wird sowohl för die Hingegangenen
wie för die Gespenster gebraucht. Mit altindischer Sitte stimmt die
griechische Auffassung, die in der Erzåhlung von den Spenden an den
Heros Aras und seine Söhne in Phlius hervortritt: sie blicken nach
den Gråbern hin und rufen sie so åni tds ømtovdus (Paus. II 195).
14 S. EITREM. [No. 5.
unter der Schwelle der Thir (Oberfr.) oder hinter der Thir
(Hessen), oder im Scheunenthor (Böhmen), ja sie können ge-
radezu unter der Thörangel sitzen ($ 752). Von der Hausthir
werden auch die Geister vertrieben, z. B. Liebrecht, Zur
Volksk. 372.
Es låsst sich nachweisen, dass auch bei den Griechen und
Römern mancher aberglåubischer Brauch und manches rituelles
Verfahren, dessen eigentlicher Sinn frih in Vergessenheit ge-
raten sein mag, noch deutlich auf alten Totenkultus, der an
der Thir stattgefunden hat, hinweist. Wenigstens erhalten die
Gebråuche, wenn man sie auf diesem Hintergrund betrachtet,
einen viel prågnanteren Sinn als wenn man sie alle einfach als
sapotropiåisch* ansieht, um die Thör als den kritischen Punkt,
wo gute und böse Seelen hinein- und herausschwårmen können,
sich konzentrierend.
Die Schwelle war in Rom heilig, der Vesta geweiht!, an
der Schwelle anzustossen war auch hier ein böses Wahrzeichen,
dagegen war es gut, wenn der Hausherr im Voriibergehen an
die Schwelle trat (Augustin. doct. christ. IT 20,81)*; die Braut
dagegen durfte die Schwelle nicht betreten — dann war man
jedenfalls auf der sicheren Seite (spåter in gelehrter Weise als
uralter Rest des Brautraubs erklårt oder ,weil Vesta eine jung-
fråuliche Göttin wåre*) s. die Nachweise bei Riess Art. Aber-
glaube in Pauly-Wissowa Sp. 48 f.).
In Herzegowina verneigt sich die Braut dreimal vor der
Hausschwelle und legt etwas Geld darauf, ebenso auf den Herd
(Samter, Familienfeste 922). Es heisst auch, dass sie die Haus-
schwelle und die Thörpfosten kusse und dass an der Schwelle
einem Hahn (Totenthier!) der Kopf abgeschnitten wird, ehe
die Braut dariber tritt (Wiss. Mitt. aus Herzegow. 322, vgl.
305, 331). In Bulgarien bestreicht die Braut alle Thir-
I Varro bei Myth. Vat. III 12,9, vgl. 4,4; bei Serv. Verg. ecl. VIII 29
(der dabei die Ableitung des vestibulum aus Vesta unerwåhnt låsst);
Serv. Verg. Aen. II 467, VI 9278.
2 Vgl. die sudanische Braut, die an allen Thiren des neuen Heims
stossen muss, Mannhardt, Myth. Forsch. 358.
1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 15
schwellen, die sie iberschreitet, mit Honig, was in Ruméånien
sich auch auf die Wånde ausdehnt (Samter S. 81). In der fran-
zösisehen Schweiz wird die Schwelle mit Oel abgerieben (Mann-
hardt, Myth. Forsch. 363). Auf der Hausschwelle stehend be-
sprengt in Rumånien die Braut die Glickwimschenden mit
Rosenwasser (ebd. S. 362). Auf die Thirschwellen streuen die
griechischen Bukoliasten Frichte aus ihrem Sacke, der die
Panspermie enthålt (Diomed. bei Gramm. lat. I p. 486 Keil:
'atque ita victorum omnmnium fores multitudo cireumibat,
carmen in victoriam quam adepti fuerant camebant et de eo
folle limina frugibus spargebant). Endlich wird die römische
Braut bekanntlich auf der Schwelle aqua et igni empfangen *.
Wie man diese Heiligkeit der Schwelle zu erklåren hat,
geht z. B. aus dem nordischen Aberglauben von , Vætter*, die,
wie die ,Unterirdisehen* besonders unter der Schwelle des Kuh-
stalls, neben oder unter der Schwelle der Hausthir wohnen
(Feilberg, Ztschr. f. Volksk. VIIT 275 und Anm. 4), hervor. An der
Sehwelle ,spukt es". Ausserdem geht die verbreitete Vorstel-
lung vom Hausotter auf åhnlichen althergestammten Geister-
glauben zurick, s. Wuttke ? $ 57”. Dieser ist doch so ein
rechter lar familiaris, ein guter Genius der Familie, der Glick
ins Haus bringt, dessen Leben mit dem Leben des Haus-
vaters eng verkniipit ist (Böhmen), und der sogar, im Frinne-
rung an die Thir, "die er håtet, einen Schlisselbund am Halse
trågt. Er wird — wie ehemals die Toten — mit Milch ge-
fittert (gewiss kein passendes Schlangenfutter!). Fine åhnliche
Hausschlange ist der aus einem Fi geborene Drache Thoras m
Ragnar Lodbroks Saga, der das Haus ganz ausföllt, mit dessen
Wachsen das Zunehmen des Goldes zusammenhångt (vgl. die
Goldkrone des Hausotters), ebenso die Schlange des Eremiten
bei Liebrecht, Zur Volksk. 299, vgl. die von einer bösen reichen
1 Rossbach, Röm. Ehe 356 ff. Samter, Familienfeste 14 ff. (im limine
ist selbstredend ,auf der Thiirschwelle des Hauses*).
2 S. auch Ztschr. f. Volksk. IV 82 f., 455 f.
3 Der Drache im Hause Thoras wird vom spåteren Hausbesitzer getötet.
wie der den Reichtum begriindende Wurm in der persischen Sage vom
kiinftigen Herrscher des Landes getötet wird, Liebrecht 67 fr.
16 S. EITREM. [No. 5.
Mutter geborene Schlange bei Jeannarakis Samml. kret. Lieder
(Liebrecht 210). Dass åhnliche Vorstellungen auch bei den
Griechen vormals herrschend waren, davon scheint das pythago-
reische Symbolon år ovdp un øyite (iberl. 607, Jambl. protr.
p. 352 Kiessl., &'ia figt Apostol. hinzu, Leutsch, Paroem I
p. 401, Göttling, Abh. I 308) noch deutliches Zeugniss abzulegen,
wenn man es mit deutschem Aberglauben vom Hausotter zu-
sammenhålt: auf der Thirschwelle dörfe man mnicht Holz
spalten, weil die Hausotter darunter liege (Wuttke * $ 57) *.
Eine Totengöttin, die den Beinamen Oidaia>* fåhrt, wird
erst in diesem Zusammenhange verståndlich >. Ebenso gut wie
man col uvytor (uvyiar) haben, so kann man sich auch eine
Jeu oddain denken. — åc uvyov && ovdov erstreckt sich die
Herrschaft der Manen*. Endlich ist diese ganze Vorstellung
ins Totenreich selbst projiziert worden: denn um ins geråumige
Haus des Totenfirsten zu gelangen, musste man iber die
seherne* Schwelle hintiberschreiten: I. VIII 15 &v90 onoerai
te mævhar nat yokueos ovdos (vgl. Od. VII 89, XIII 4), Hes.
Th. Si1 fi.:
Erda dt uaouaoent te mavÅar ual yokueoc ovdos,
GOTELUPNO, Öllnor dnveneesaw åonows”
avTO PV,
I Vgl. $ 414 und $ 404: die Hexe des Wirbelwinds und des Alpdrucks
wird wohl urspr. unter der Schwelle liegend gedacht? Den Toten
gehört sowohl der Wind wie der Alp.
2 Vgl. Lima Arnob. IV 9 der röm. Indigitamenta, die neben dem Limen-
tinus steht.
Lykophr. 49 Aémtvrvi ov toéuovoar ovdatar Jeov und 698 Oporuovs T
åhoos ovdaias Koons. Schol zu 49: Aézxtvwmrv ot utv tor Aidy», oi då
mm» Leodepovn» hyovr TV hemturovsar td omuate TØV do JYNoKortor.
% kéxtvrver av vwynr und zu 698 O8oruo % Ieoseporn magd To bBoruor
aat Baov, vgl. auch v. Holzinger z. Sti.
1 Vgl. z. B. die römisehen Hochzeitsgebråuche. die an der Schwelle an-
fangen und am Herde fortgesetzt werden (Samter S. 15,1). — Aueh in
diesem Punkte ist das Auftreten des Hermes im Hymn. Homer. v. 149
prototypisch, wenn meine Vermuthung Philol. LXV 260 (&7 ov0%) zu-
trifft: beim ,Öffnen der Hausthir* habe er an der Schwelle kein
Geråusch gemacht, was för den Gott aller rødror ovufolo: (ebd. S. 279)
bedeutsam ist.
5 Vgl. den Ausdruck 168.
1909.] HERMES UND DIE TOTEN. dv
vgl. die gleichartige Schwelle im Kolonos Hippios, Soph. 0. K.
BT: xHovog nahketrar vhsde aknomoug 0dog, Eos "Ayror;
1590: rov xavtapournv Odor, yalnois Badooror yndev Eonrw-
uévov. Ebenso zeigte man in Aulis in der Nåhe des Zelts Aga-
memnons eine 000 zuAxov (iiber die Rolle des Erzes im chthoni-
sehen Kultus und Aberglauben, s. Frazer, Golden Bough * I
175 ff., Gruppe Gr. Myth. 895,11, vgl. auch die Erinyen, urspr.
nach Rohde Ahnengeister, die auch xaaxoztodeg sind, Soph. EI.
488 ?*. Diese Schwelle hat, um mit Hesiod zu reden, ganz tiefe
Wurzeln — sie liegt erst recht fest, wo ein Ahnengeist darunter
verborgen liegt. Endlich ist bedeutsam, dass die Schwelle zu-
weilen ebenso wohl wie der Herd den Schutzflehenden ein
Asylum ist: Odysseus setzt sich da im Palaste des Aiolos nieder
(Od. X 69).
Es liegt nahe, die verkiimmerten Reste des ehemaligen
Totenkultus, der an der Schwelle stattgefunden hat, im griechi-
sehen und römischen Zauber wiederzufinden>. Unter der Schwelle
vergråbt man, römischem Aberglauben zufolge, den Penis eines
schwarzen Hundes (d. h. eines echten Seelensymboles und eines
echten Seelentieres, eines , Kerberos*) contra omnia mala medi-
camenta (Plin. n. h. XXX 82), ebenso den Kopf eimes draco
mit einem Gebet ,för Gliick* (Plin. XXIX 67), unter der Stall-
schwelle ein lebendes, krankes Schaf fir die erkrankte Herde
(Col. VII 5,17, die anderen Thiere werden dariber gefuhrt).
Damit vergleiche man z. B. eine Vorschrift der Tiroler Volks-
medizin (Zeitschr. f. Volksk. VIII 170): Kopf, Herz und rechter
Fuss eines kohlscehwarzen Hahnes in dicht versechlossenem Topfe*
1 Dem Hyakinthos wird sd 9v0as yoAui;s geopfert, Paus. III 19,8. Hypnos
(Bruder des Thanatos*) erscheint als der Vogel yaaxis. Anderes bei
Dieterich Nekyia 49, vgl. A. Olrik, D. Stud. 1905, 46 (bei den Lappen).
Bei Aristophanes Ran. 294 hat Empusa oxélos yaluovr, s. Å. Dieterich
De hymn. Orph. 483 f., der auch an eine XaAxozn als Tochter eines
E?ovmvåos erinnert. Der König Xædixov auf Kos, S. des Hvovavios, ge-
hört auch hierher (Theokr. VII 6 m. Schol.).
3 Die hier einschlagenden Hinweise verdanke ich meistens Riess Art.
Aberglaube in Pauly-Wissowa.
4 Öber den ,Topf* s. unten Kap. 7.
[80]
Vid.-Selsk. Forh. 1909. No. 5. 2
18 S. EITREM. [No. 5.
unter der Schwelle vergraben schiitzt das Haus vor Krankheit
(ebenso wie man ,Erde von der Schwelle* mit anderen Be-
standteilen för die Gesundheit des Viehs verwendet, ebd. S. 47) ..
Wie es im nordisehen Aberglauben an der Schwelle spukt, so
schlågt man nach Plin. n. h. XXXIV 151 Grabnågel (evolsos
sepulchri clavos) in die Schwelle, um sich gegen mnocturnae
lymphationes zu schitzen*. Deutlich spricht das Verfahren bei
dem römischen Allerseelenfest, den Feralien, derer ultima pla-
candis mamibus illa dies (21. Febr.): die alte Frau opfert
der Tacita (Muta) ?, indem sie
. . digitis tria tura tribus sub limine ponit
qua brevis occultum mus sibi fecit iter.
Drei Weihrauchstiekchen* sind wohl der kimmerliche Rest
eines ehemaligen vollståndigeren Opfers, den Toten dargebracht *
— jetzt nur ,apolropåisch* (wie die maena) verstanden und
verwendet. Aber urspringlich hat man an dem Haupttage der
Parentalien, der zu den Staatsfeiern 'gehörte, den di parentum
als segenspendenden Manen geopfert, wenn man sie auch zuletzt
in den mundus mzuriiekgetrieben haben mag, wie die Athener
sie aus ihren Håusern am Ghytrentage wegjagten>. Auch der
Schlangenkopi, von dem Plin. berichtet (s. oben), vermag Glick
ins Haus zu bringen propitiatis adoratione dis.
1 För åhnliche Anwendung prågnanter sepulehraler Symbole vgl. auch
Wuttke? $ 89, 439, 686, 687; för gute Geburt der Kuh $ 695; bei be-
hexter Milch $ 703, bei der Jagd $ 715, um die Geliebte festzuhalten
$ 550 (Kröte, auch Thier des Hermes). Nach Grimm D. M. * 1138 soll
ein nackter Mann gegen die Pest unter der Thiirschwelle einen Kessel-
haken vergraben (vgl. Liebrecht Gervas. 100) — wiederum Vereinigung
des Kultus des Herds und der Schwelle, wie es scheint.
Hångt dies damit zusammen, dass ein Gespenst die spitzen Någel
zåhlen miisse, die auf dem Wege eingeschlagen sind? (v. Negelein,
Zeitschr. Ver. Volksk. XI 150,92).
3 Uber sie vgl. oben.
4 Uber Weihrauch im röm. Opfer s. Wissowa Rel. der Röm. 347,2 f.
5 Dies spiegelt sich wieder in der Geschichte von den Harpyien, die
die Speise des Phineus ,besudeln" (weil sie Totengeister sind) und
von den Boreaden mit Schwertern (vgl. die Kaunier bei Herodot) weg-
gejagt werden.
1909.] HERMES UND DIE TOTEN. eg
Auf alten Kultus mag daher auch das Kiissen der
Schwelle (wie der Thiirpfosten, s. unten) zurickgehen, wovon
wir sowohl bei Tibull I 2,85 (mon ego, si merui, dubitem pro-
cumbere templis /
et dare sacratis oscula liminibus), wie
im Kultus der Mårtyrer hören, s. Lucius Anf. des Heiligenkults
287 (z. B. Paul. Nol. Carm. 18,249 Hart: sternitur ante fores
et postibus oscula figit / et lacrymis rigat omme solum, pro
limine sancto fusus humi). Hier wird man direkt an den
Totenkuss erinnert, wenn man damit die Nachricht kombinert,
dass die Knaben an dem Heroenfeste Diokleia in Megara * die
Grabstele des Diokles ,um die Wette kissten*.
Noch deutlicher als das vorher Erwåhnte sprechen die aber-
glåubischen Gebråuche, die an die Thiirpfosten und an die
Oberschwelle anknipfen.
Wenn die römische Braut am neuen Hause angelangt war,
bestrich sie die Thirpfosten mit Gel oder Fett (Wolfsfett oder
Schweinefett) und hångte an denselben Wollbinden auf. Die
kathartische Bedeutung der letzteren wie diejenige der Oelzweige
hat Diels Sibyll. Blåtter 120 f. auseinandergesetzt*”. Samter hat
a. 0. 80 fø. damit die attischen Gebråuche, eine Wollbinde oder
einen Oelkranz bei der Geburt eines Kindes an der Thir auf-
zuhången, einen Lorbeerzweig vor der Thir bei der Ephebie
und am Hochzeitstage (x00vSaAn) aufzustellen, verbunden und
in allen diesen Riten, die sich bei der Adoption wiederholen,
alte Sihnopfer, den Ahnenseelen dargebracht, erkannt:
der Herd und die Thir sind tberall die Angelpunkte der Riten,
die das Leben und Gedeihen der Familie betreffen.
Das Salben der Thirpfosten 3 wird aber schon an und får
sich ein dem Totenkultus entnommener Ritus sein, vgl. die
Grabstelen in Plataiai, die der Archon alljåhrlich salbt (åroovet
tuc otnåag mit frisehem KQuellwasser und uvop xoiet, Plut.
1 Nilsson, Feste 459, der den Ritus richtig erklårt. Vgl. auch die
Sehutzflehenden an der Schwelle oben.
2? Vgl. auch Wilamowitz Eur. Her. II 181.
3 Samter S. 883.
20 S. EITREM.
[No. 5.
Aristid. 21), ebenso sind die Salbsteme an den Kreuzwegen
zu beurteilen, s. unten. Bei Grabsåulen werden ausdriieklich
udoov al vawiar (oder oréparo) erwåhnt. Der Gebrauch aber
ist mit demjenigen der Bestattung identisch, wobei die Leiche
gebadet und gesalbt wird, Luk. luet. $ 11 Joo0avreg—nal uvow
to nakliory yotsavreg*. Und die Bestattungsgebråuche sind
endlich im uralten Totenkultus, wie ihn uns Kleidemos im EFxe-
getikon bei Athen. IX 410 åa iberliefert hat, herkömmlich:
opvat Bodvrov m00g Eonépav TOV ONUATOR, Erreta mAQU TOV
Bod9vvov mods éonåpar PÅéne, Våwmo naragee Aåywr vade butiv
åmxöveuoa og xo4 nat olg Yu, Ener avg uioov
zatayes >. Die Gråber wurden, wie bekannt, in Attika wie auf
Thera * mit Oel besprengt (Eur. Iph. T. 6383). Dasselbe Ver-
fahren wurde nun auch im Kultus des Hermes (und der Hekate)
beobachtet, wie 'Theopomp bei Porphyr. abstin. IT 16,127 bezeugt
verv yuo avrov år TOLG 17000NKOVOL VOOVOLG KATU uIVA EXUGTOV
taig vovunviag oTepavolrvra nat pardobrvovrta torv Eounr
zat tv Enåtyv sol va hova tor legøv å TOVE 700y0VOUG
satahmetv, vgl. die Geschichte von Xenokrates, und der Herme
(rd idovuévp &ri ts aving oder ty 700 tør Jvodv), Athen. X
437 b, Ael. v.h. IT 46 (die Vasenbilder und Art. Hermen in
Pauly-Wissowa).
Das Salben der Thiörpfosten fållt folglieh mit dem Salben
des Hermes-Kultmales zusammen — beiderlei urspringlich den
Toten zu Ehren. Und wie verhålt es sich mit dem AZevxoc
"Eouns, Hauptgotte der Tanagraier? Von ihm berichtet Tzetzes
Lyk. 680 ;toheuoluevot yto Tavayoator Vo ”Koertoréwr &opa-
viasav maida nat noon» art XONGUOV nåvrevder lidovsavro
Aevnov Eounv. Der ist doch wohl zunåchst pa:doocg (vgl.
1 Theophr. char. 16,5 Awztaooi ÅidJor, die mit Oel begossen werden, ebenso
Clem. strom. VII 848 P (andere Hinweise bei Samter S. 83,6, Her-
mann Gottesd. Alt. $ 24,16). Beschmieren der Gråber mit Fett auf
Madagascar, Tylor Pr. C. II 115.
2 S. Becker Charikles * III 87 ff. — Das Totenbad kehrt wieder im dem
Baden der Furien im Helisson, Stat. Theb. IV 52.
3 Vgl. Rohde, Psyche ? I 242,1.
4 Pfuhl, Athen. Mitt. XX VIII 258.
HERMES UND DIE TOTEN. 21
1909.]
gpardevvorvra oben) — sonst miisste man an die weissen Toten-
kleider denken (vgl. Becker, Charikles * III 88 f.), um das ,,helle
Sihnungskleid*, woran Gerhardt A. V. I S. 61, 28 denkt, nicht
zu erwåhnen !. Ebenso zu beurteilen ist wohl auch das Schmie-
ren der Pfosten mit Menstrualblut — ,gegen Kinste der
Magier* — wie uns Plin. n. h. XXVIII 85 för Rom berichtet
(ber die Gefåhrlichkeit der Menstruation Plin. ebd. $ 82), ja,
man möchte sich wohl versucht fiöhlen, einen Rest des den
Ahnen dargebrachten Menschenopfers in dieser Sitte zu sehen*.
Das Bestreichen der Thiårpfosten mit Pech am Choentage
und bei Kindergeburt (Phot. s. utaow yuéoa und s. 6åuvos,
Rohde Psyche * I 237,8) ist wielleicht åhnlich zu beurteilen —
nicht, wie schon die Alten meinten, eig årxélaow datuovmr. Die
Seelen werden ja am GChoentage bewirtet, sie besuchen die alten
Wohnungen und werden erst am Schlusse des Anthesterien-
festes herausgetrieben. Die oåuvoc dagegen kaut man selbst-
verståndlich, um die x7o mit all ihrer Ansteckung in den Mund
nieht einzulassen — die »ijo kriecht ja in alle Öffnungen hinein
(vgl. die Gespensterrede ,in den Ohren*, pwn tv xoeLTTOvuY,
vom Ohrenklingen Ael. v. h. IV 17). Die alten Indier hielten
aus demselben Grunde beim Totenopfer den Athem (Oldenberg
551), und die Pelauer verschliessen sich, wenn ein Verwandter
erschiagen worden ist, aus Furcht vor seiner nach Rache
durstenden Seele, ms Haus-und kauen Betel, woriber ein
Zauberspruch gelesen worden ist (Frazer, Golden bough * I
359 3).
I Preller-Robert I 416,1 (,die alten Lykophronscholien erwåhnen nur
den H. 4evx0s, nicht das Menschenopfer* — was doch das Letztere
nieht in Abrede stellen kann): weiter ab liegt die Deutung åevzös =
pardods, ,der Gnådige* — also H. ein cos uerhiyeos oder eduevns?
[8e]
Uber ehemaliges Menschenopfer im Larenkultus s. Samter, Familienf.
112 (anders Wissowa, Arch. f. Rel. VII 53 ff.).
3 Dass der Mund als der Seelenweg, der in den Körper hineinfihrt,
dient, zeigt z. B. die Geschichte vom Sultanen Bayazid, der seine
eigene siindenvolle Seele nach dem Fleischessen nicht hineinliess,
sondern von den Dienern ,zum Tode" priigeln liess, Frazer a. 0.1 263
(aus dem Munde entfliegt die Seele des Aristeas, als Rabe, Plin. VII
174).
po S. EITREM. [No. 5.
Dass man einen klebrigen Stoff: wie das Pech zum Streichen
nimmti, ist doeh nicht auffallend. Aber leicht konnte man spåter,
als die guten Ahnen von schlimmen Geistern nicht sehr ver-
sehieden waren und alte Ehrengaben als ,apotropåisch* aufge-
fasst wurden, auch den Zweck des Pechstreichens so auffassen,
dass die kleinen, fliegenartigen Seelchen an diesem Fliegengift
hangen bleiben (vgl. J. Harrison, Prolegg. 165). Man erinnere
sich auch der Rolle des Pechs in dem ,sympathischen Zauber*,
den die Alte an den römischen Feralien mit der maena macht
(Ovid f. II 577):
quodque pice adstrinæit, quod acu trajecit aéna.
obsutum maenae torret in igne capul.
vina quoque instillat.
Ubrigens wurde Erdpech auch im Liebeszauber verwendet,
indem Loorbeer daran entziindet wurde (Verg. Aen. VIII 82
m. Serv., Gruppe G. M. 850,1), wahrscheinlich altem Totenkultus
entnommen |.
Das Bekrånzen der Thören wie dasjenige der Hermen
(s. oben) wird auch aus dem Totenkultus herstammen; nach
dem Bade wird der Tote toig «patos avdeot bekrånzt (Luk. de
mere. cond. 28, de luct. 11)*; die Cypressenzweige, die, an der
Thiir befestigt, verkiindeten, dass ein Toter drmnen auf der
1 Statt des verdorbenen ooøuata wåre vielleicht xvåøuata (oder Jvos-
uata, Rohde dwuata) zu lesen. Wie alt ist iibrigens die neugriechisehe,
slavische, althochdeutsche Vorstellung von der Hölle als einem mit
Pech angefillten Raume? Vgl. Schmidt Volksl. d. Neugr. 247, Die-
terich Nekyia 200. Die Krankheitsdåmonen kleben am menschlichen
Körper, besonders an den Theilen, die mit dem Unreinen (Krankhaften,
Toten) in Beritihrung geraten sind, wie an den Fingerspitzen und Någeln;
sie können auch (in S. Amerika) eimfach von Ameisen weggebissen
werden, s. Frazer, G. B. ? I 801 f. Die Någelschnitze eines Fieber-
kranken (wie das abgeschnittene Haar) können, an eine fremde Thir
geklebt, die Krankheit iibertragen, Plin. XXVIII 86; die Pythagoreer
sagten: drovvyiouast nat novonmts un årmovoet» unde åpiotasdar (Goettl.
nr. 44) und szaou Jvoia un ovvyikov (nr. 4).
S. die Grabvasen; Aristoph. Ekkl. 588, 1082 (zaviwoa:), Lysistr. 602,
vgl. Alkiphr. epp. I 36 otepåvid uor nar 0000 doneg døgn tap
téuner (gewöhnlich oéå:v0v), Bekker Char. * III 89.
[80]
1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 25
Kline låge (Serv. Aen. III 681, Rohde a. 0. I 220), werden ur-
springlich dem Toten selbst gehört haben. Wie die zoovæm
wird auch die eips0tøøyn, der Erntemai oder (sekundår) Maizweig *,
in Samos (hier am Neumondtage) eben an den Apollon ”Ayvwevc
angekniipft, zu beurteilen sein. Sie wurden beide vor den
Thiiren aufgestellt, sie brachten Segen oder schiitzten vor Miss-
wachs (die Daphnephorien in Theben gingen nach dem Tempel
des hagelabwehrenden Apollon). Sie sind aber urspriinglich von
den Frstlingen der Ernte, die an so vielen Stellen noch den
Ahnen dargebracht werden, nicht verschieden >: bei Alkiphron
epp. 111 37 wird die e/oeo1ovn dem Toten zu Ehren aufge-
hångt. Die Toten werden von den Wilden Neu-Kaledoniens
gerade um gute Ernte angerufen*. Die Toten haben ja alle
die Eigenschaften, die auch den y90vuot eigen sind. Sie senden
Frntesegen und Kimdersegen, und die Opfer, die man in Athen
bei der Hochzeit ihnen darbrachte (Rohde Ps. * Il 247, Diete-
rich, Mutter Erde 48 ff.), stehen mit den eben besprochenen in
engster Verbindung >. Ja, diese Muytot oder "Eoxeiot sind der-
massen Ktnowe und Ievégåror, (so werden penates Gbersetzt),
dass sie Gewalt tber verborgene Schåtze haben (Lobeck Agl.
632 m — sehon ihr Symbol, die Bohne, bringt nach den Pytha-
goreern Gewinn, wenn man sie bei Auctionen mit hatte!) 6 und
direkt im Entbindungszauber ihre Macht austiben”. "470 yu
tor årodavorvrur at toopal nat avsyoers (Hippokr. 1. évvær. I
I Das Haaropfer ist vor Allem Totenopfer. — An der Doppelthår hången
die Galloi ihre Haarlocken, die sie der Kybele weihen, Anth. Pal. VI
178.
Maunhardt, Ant. Wald- und Feldkulte 243 ff., Nilsson, Gr. Feste 117
und 165 (vgl. 183 f.).
3 Vgl. Frazer, Golden bough * II 460 ff. (vgl. die Tonga-Gebråuche mit
einer Art ei0e01øvn S. 466 f.
4 Frazer, Early History of Kingship 74.
Vgl. z. B. auch die Eumeniden, Rohde a. 0. I 247, Kl. Schr. Il 244,
Dieterich a. 0. 39 f.
Plin. n. h. XVIII 119.
Riess, Art. Abergl. in Pauly-Wissowa Sp. 91 f. (Natirlich können sie
Krankheiten auch heilen, Sp. 92 — wie Hermes!)
[Ko]
(ST
(an
24 S. EITREM. [No. 5.
p- 14 K.) !, das haben, wie die Römer, auch die Griechen ge-
glaubt, die ihren Unterweltsgott Z7iovrwv genannt haben.
4. 'Totenpflanzen und Totenthiere als aphrodisisch-
sepulchral-apotropåisch wirksam.
Schon die Baum- oder Pflanzenarten, die man an der Thir
anbringt, zeigen den sepulchralen Charakter dieser Gaben. Auch
hier ist die Verbindung der Figenschaften, aphrodisisch-
sepulchral-apotropåisch, offenbar, und auch hier können
wir denselben Finfluss des Totenkultus auf den Hermen-
kultus wahrnehmen: an den Choen ,des Dionysos" legte der
Sieger den goldenen Kranz auf den Hermes IIporvÅatog — ai
700 tove åvdLvovg nat vtovg En vNe uvogIvng nat vor En TOL
ZLTTOV nal vor Ex Ths dapvne Erravda åvåravo: ual uarehmne,
Ael. v. h. I 41. Eine Ubersicht der in Rede kommenden Pflanzen
wird auch för Hermes Gewinn bringen.
Die Myrte, als Totenpflanze bekannt (Rohde * I 220,9)>
und im Kulte des [Apollon] Agyieus und der Aphrodite > her-
kömmilich, hilft — aphrodisiseh — gegen geschwollene Scham-
teile (Plm. XV 124, XXII 163) und — apotropåiseh — gegen
bösen Blick*. Wir werden direkt an den raschen Wanderer,
=
In Arabien, wo dasselbe Wort sowohl ,Gliick* als ,Ahn* bedeutet, kann
die Leiche eines Toten (,eines durch Verrat gefallenen vornehmen
Mannes*) Fruchtbarkeit verleihen [man erinnert sich leicht der schlim-
men Geschichte von Dionysos und Prosymnos], Wellhausen, Skizz. II
142. Im altindisehen Totenopfer werden die Manen gebeten, ,månn-
liehe Leibesfrucht zu verleihen*, Oldenberg, Rel. des Veda 552 (vgl.
567) — auch ein langes Leben können die Gespenster (= verstorbene
Vorfahren) geben, S. 561.
Die Pythagoreer bestatteten ihre Leicheh in myrti et oleae et populi
migrae foliis, Plin. n. h. XXXV 160, — uralte Sitte! Auch die Spar-
taner bestatteten ihre Leichen 2» vos, Plut. Lyc. 97.
Vgl. auch de Gubernatis, Myth. des plantes I 233 ff.
Die Pythagoreer durften nicht die Myrte, wie andere sepulchrale Pflan-
zen (Jambl. vith. Pyth. 28) zum Zåhnestochern gebrauchen (Riessa.QO.
62), — urspr. um nicht dadurch einem bösen Seelengeist den Eintritt
in den Körper zu geben (sie dachten umgekehrt wie die 6duvos-kauen-
den Athener).
LI
Ho
1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 25
Hermes, und an die schnellen Toten, die man um gliickliche
Reise anfleht, erinnert, wenn wir hören, dass Myte [wie der
Keuschlamm]| im Giörtel getragen dem Wanderer die Midigkeit
nimmt (Plin. XV 124). Hermes hat ja gerade sich selbst San-
dalen aus Myrtenzweigen geflochten (Hymn. Homer. III 81).
Dies erklårt zugleich, wie ein schneller und geiler Wagenlenker
wie Myrtilos, als Sohn des Hermes — und zwar mit einer
Amazone Myrto (Schol. Ap. Rh. I 752) — gelten könnte !;
wenn die opuntischen Tetten, die einen myrtenbekrånzten Jiing-
ling mit Hahn oder Hasen darstellen, den Hermes wiedergeben>,
dann sehen wir zugleich, dass der Totengott, dessen altes Bild
im Tempel der Athena Palias von Myrtenzweigen umhillt war
(Paus. I 27,1), selbst die Myrte tragen konnte.
Die Gypresse durften die Pythagoreer — als sepulehral ? —
zum Zåhnestochern nicht verwenden (vgl. oben); sie fand auch
aphrodisisehe Verwendung, indem man sie gegen Hodenleiden
der Maulthiere gebrauchte (Riess a. 0. Sp. 54), und gerade zum
Phallos nahm man GCypressenholz (Mart. VI 49,4; 78,7 —
neben dem Feigenholz, s. Gruppe a. 0. 788). Endlich wurde
sle — wohl als apotropåisch nitzlich — als Zaun empfohlen
(Demokr., s. Riess). In unserem Zusammenhange ist es be-
deutsam, dass die Thiren des Artemistempels in Ephesos aus
Cypressenholz gemacht waren (Plinius n. h. XVI 215).
Die Olive wie das Oel wurde bekanntlich vielfach bei der
Bestattung verwendet*. Der Tote wurde auch mit Zweigen des
wilden Oelbaums bekrånzt (xotivp xal vawic Chion. epp. XVII 9).
Sollten auch die Thörangeln aus Olivenholz gemacht werden?
Vgl. Plin. XVI 230. Und wie steht es mit dem Oelblatt, das
» Gruppe G. M. 197, 657. Der Agon folglich urspr. ein Totenagon!
Rayet, Gaz. des beaux arts 2. Ser. XI (1875) 556. Die Totensymbole
passen fir den Hermes ausgezeichnet.
3 S. Gruppe, Gr. M. 788,1 und 783,5; vgl. 7886. Vgl. ihren Verbot
AVTTAOLOGIINV UN KaTAGKEVdCeodur o000v. Gerade in cypressenen Laden
liess aber der athenische Staat die Beine der Gefallenen aufbewahren,
Thuk. II 34.
+ Rohde Psyche ? I 927, II 72, Diels Sib. Bl. 190 ff. Olivenzweige in
der &4p000 Artemid. IV 57.
[80]
26 S. EITREM. [No. 5.
die Loosenden aus der Urne zuerst herauszogen und ,Hermes*
nannten? Die , Töpfe* gehörten als Leichengefåsse dem Hermes,
und in vile, die wenigstens sehr oft Olivenblåtter waren (Eur.
Iph. T. 683 ff.), hat man auch die Toten eingehillt — die Toten
geben Glick und Segen (aus den ,Töpfen* steigen sie empor),
und Hermes ist ja vor Allem der Giliicksgott, der plötzlichen
Gewinn bringt. So scheint sich der Kreis dieser Vorstellungen
zu schliessen, wenigstens mag es als ein Versuch der Frklårung
gelten. (Olivenblatt, worauf ”49nvæ geschrieben, vertreibt Kopi-
weh, Geop. IX 1,5 — so wurde Zeus durch die Geburt Athenas
semmer Schmerzen los!).
Weissdorn, spina alba, im Griechenland durch die
oåuvog vertreten (Rohde, Psyche * I 287,8; Gruppe G. M. 890,29) 1,
wurde am Choentage wohl nicht deshalb vom fruhen Morgen
gekaut, ,um dessen Kraft auf den eigenen Leib zu ibertragen*
(Rohde), vgl. oben. Der Dorn gehört den Seelen: auf Dorn-
stråuchern werden die beiden Schlangen des Herakles-Mårchens
verbrannt (Theokr. XXIV 89)*, und der Weissdorn wird des-
halb gerade im urspriinglichen Totenkult, &» voig &vaylouaot, vor
die Thiör aufgehångt (Schol. Nik. Ther. 860). Aphrodisiseh
wird er in Rom als Hochzeitsfackel (sonst ist die fax pinea,
Cat. LXI 15) verwendet; apotropåisch vertreibt er die Strigen von
der Thör (Ov. f. VI 130), dient als Amulett gegen giftige Thiere,
und ein Kranz daraus heilt Kopfschmerzen (Plin. XXIV 108).
Er wird auch beim Fruhlingsanbruch, wo die Geister wieder
aufleben, den Thieren im Trinkwasser gegeben — wie die Meer-
zwiebeln (Geop. XVII 14,8) >.
Gerade bei den scillae tritt die Verbindung aphrodisisch-
apotropåiseh klar hervort Dem Orthannes gehören BoABoi
(Athen. X 441 f.)*, ber Petron wird der impotente Encolpius
-
Vgl. auch de Gubernatis, Myth. des plantes I 198 ff.
Uber die Verbrennung der Leichen mit Dornen, Grimm, Abh. Ak. Berl.
1849, 223 ff. (Gruppe a. 0.1).
Vgl. Veget. V 74 — mit Salz gemischt.
Gruppe G. M. 889.
S. Kaibel, Gött. Nachr. 1901, 490.
Lo
Ce)
ov
1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 27
(Sat. 130) cibis validioribns pastus, 1. e. bulbis cochlearumque
sine jure cervicibus, die Priapospriesterim Qenothea gebraucht
Lauch mit Sellerie gemischt im Orakelwein (daneben Haselniisse,
auch ein echtes Fruchtbarkeitssymbol), die Verehrer des Ty-
rannos Men miissen sich vor ihrem Eintreten von Lauch,
Sehweinefleisch und Weibern enthalten (Dittenberger 379). Des-
halb wird das Verfahren, das man dem Pharmakos gegeniiber
befolgt *, urspringlich ein Fruchtbarkeitszauber sein (vgl. die
Artemis Orthia , d. h. die ,Erigierende*, Lygodesma und die
Lygismen benannten Tånze bei Pollux IV 96 f., vgl. unten).
Apotropåiseh war die scilla dem Pythagoras: in limine quo-
que januae suspensa malorum medicamentorum introitum
pellere tradit *. Aber als sepulchral-aphrodisiseh ist der ynyevns
Bohsog die Pflanze der Deo — 4novs øvvormosg (Athen. II 68).
Lorbeer als sepulchral, chthonisch (Emped. 450), kathar-
tiseh ist bekannt (Samter, Familienfeste 87 ff., Rohde * I 9238)>.
Er verscheucht Gespenster* und wird auch gegen den bösen
Blick verwandt (mit Knoblauch zusammen gegen Tollheit der
Pferde, s. Riess a. 0.) 7. Er wurde nicht allein als xoovSaan
éxtdnis ounioavtes eis tå méos ouiklas, ovaars dyoiars te ual dhhors
tør dyoimr (Hippon. fr. 5. Dem Phallos gleichwertig in der Geschichte
bei Liebrecht, Zur Volksk. 189.
S. Gerhard, Gr. Myth. I 343, Schreiber im Myth. Lex. s. Artemis
Sp. 586 — vgl. dodia vå0is der Esel bei Pind. P. X 32, 6907 uavia Ael.
h.a. XI 32; Aristoph. Lys. 944; Ood9ayooas, doduyooioos, Oodarrns.
Uber den magischen Gebrauch von Lauch s. Mannhardt, M. Forseh.
113 fr. (1238, 133); Frazer, Golden bough * III 197.
4 Plin. XX 101, Dioskor. mat. med. IT 202 (vgl. auch Theokr. V 121);
auch dem Leithammel gegen Wölfe umgehångt, Geop. XVIII 17,8; Ael.
h. a. I 36.
Wie alt ist tibrigens die neugriech. Sitte, am Samstag vor Ostern mit
Lorbeerblittern den Boden der Kirche zu bestreuen (de Gubernatis, M. des
plantes II 101)? Lorbeer beim römisehen Hausaltar, Verg. Aen.
II 518.
Der Abergliubische kaut Lorbeerblåtter (auch Pythia, Rohde * II 58,2),
wie man sonst dduros kaut, s. oben Rohde, der iibrigens diesen Ge-
brauch direkt aus einer der dxyvn innewohnenden mantischen Kraft
ableitet: die ist doch wohl sekundår (aus der Verbindung der Pflanze
mit den wahrsagenden Seelen abzuleiten?).
Nach modernem sieilianischem Aberglauben auch gegen Blitz nitzlich,
de Guhernatis, Myth. des plantes II 189.
[Ko]
0)
(S
(er)
28 S. EITREM. [No. 5.
und am römischen Hochrzeitstage vor die Thir angebracht:
man pflanzte "berhaupt gerne Lorbeer vor die Håuser (Plin. XV
127), und Lorbeerkrånze meisselte man an den Håusern ein.
Spåter ist er in den speaellen Besitz Apollons geraten, aber
Lorbeer mag urspriinglich auch andere Eingånge als denjenigen
des delphisehen Tempels geschmiickt haben (Eur. Ion. 79). Mit
Hermes scheint er verbunden, wenn der Kaufmann in Rom am
15. Mai, nachdem er sich durechs Råuchern gereinigt hat, einen
Lorbeerzweig in die Mercurquelle taucht und damit sem Haupt
und seine Waren besprengt, worauf er an Hermes um Gnaden
und Gliick betet (Ov. f. V 673 ff.)..
Endlch ist der Bukolos Zæapvig ein rechter Hermes-Sohn,
er zeigt die aphrodisische Seite des Lorbeers, indem er sich an
der Aphrodite selbst vergreift und der Liebling des Hermes ist
(Lorbeer sepulchral-aphrodisisch im Liebeszauber Theokr. IT 25 få.).
Apollon ist ihm natirlich auch giinstig gesinnt*. Hermes aber
wird urspriinglich mindestens ebenso viel Recht an den Lorbeer
gehabt haben wie sein ehrwiirdiger Bruder, vgl. die Lorbeer-
krånze dem ,Hermes vor der Thir* geweiht, Ael. v. h. IT 41
(s. oben).
Keuschlamm, A0yoc, ayvog (vitex agnus castus), vgl. die
athen. Thesmophorien und das samische Herafest, wåre viel-
leicht auch zu erwåhnen — die antaphrodisische Macht mag
die Pflanze erst in Anknipfung an die ,jungfråulich* gewordene
Artemis und die hehre Himmelskönigin bekommen >. Der Keusch-
lamm stumpit also den Geschlechtstrieb ab (genau wie die
Totenpflauze oéhwov, apiwm; auf den Gråbern Rohde * I 220,9,
vgl. Olck, Art. Eppich in Pauly-Wiss. Sp. 256), wird apotro-
påisch gegen giftige Thiere und bösen Blick verwendet (bei den
Raben!) *; er nimmt endlich, im Girtel getragen, dem Wanderer
Gruppe 890,58; vgl. 785.
S. Gruppe 964.
Vgl. Frazer, G. b. ? III 126 ff., A. Thomsen, Arch. f. Rel.wiss. IX 409.
Vgl. Wellhausen, Skizz. III 143. Geflochtener Bast um die Arme ge-
wunden schiitzt gegen den Feind (zum Hermes Polygios, s. Rhein.
Mus. 1909, 2. Heft, vgl. die arabische Göttin Dhu IChalaca vom rie-
RK 0 DD m-
1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 29
die Miödigkeit (Diosk. I 184, Plin. XXIV 683), vgl. die Myrte
oben. Epheu macht unfruchtbar, heilt den Biss giftiger Schlan-
gen und dient auch als Apotropaeum (s. Olck Art. Epheu in
Pauly-Wissowa Sp. 2834 f.). Umgekehrt steigert habrotomum
(vgl. amaracus im Brautkranze, Catull LI 7 und Riese z. St.)
wenn unters Bett gelegt, den Geschlechtstrieb (Plin. XXXI 162),
apotropiisch vertreibt es die Schlangen, Diosk. m.m. IIT 26.
Mit Zweigen aus dem Erdbeerbaum werden Pfosten,
Schwellen und Fenster beim Austreiben der Strigen beråhrt
(Ovid. f. VI 155 f., 166) und die Bahre des toten Pallas ge-
flochten bei Vergil Aen. XI 65. Als Herr der Seelen mag des-
halb Hermes, wie Paus. IX 9222 berichtet, in Tanagra unter
einem Erdbeerbaume aufgewachsen sem.
Auch die schwarze Niesswurz (Pln. XXV 47 ff.) mag
eine Seelenpflanze sein, was die Verkehrungen bei ihrer Aus-
grabung andeuten !; desgleichen wohl auch das weisse Melam-
podium. Vielleicht steekt noch ein Uberbleibsel davon im neu-
griechischen Aberglauben, dass, wenn ein Kind wåhrend des
Trauergesanges niesst, es bald sterben miisse — deshalb soll
man sofort sem Hemd zerreissen (Wachsmuth, Das alte Gr. im
neuen 114), vgl. das Ausschitteln des Gewandzipfels beim alt-
indisehen 'Totenopfer, ,ohne Zweifel ein Abscbitteln der Seelen*
(Oldenberg, Rel. des Veda 544). Die alten Griechen werden
chenden Schlingkraut benannt, Wellhausen a. 0. 44). Zu den Avyot: als
sédar (Philol. LXV 275) vgl. Stokes, Urkelt. Sprachsch., der ir. eidenn
»Epheu* aus *[pjedenno, 07, ableitet.
1 S. Rohde ? II 73,8. Sie hiess auch Melauzodiov — Melampus habe sie
zuerst geschnitten und gebraucht. Dieser Meldumovs låsst sich viel-
leicht aus der neugriechischen Sitte erklåren, dem Toten die Fiisse
mit schwarzen Båndern festzubinden (Wachsmuth S. 108 — so wird der
Tod selbst medduzenhos, weil die Hinterlassenen schwarze Kleider an-
legen). Auf diese Weise will man verhindern, dass die Toten wieder-
kehren. Beim Graben des Helleborus soll man nach Osten sehen
(Theophr. h. pl. IX 9,8, Plm. XXV 50), beim. Graben des Mandragoras
nach Westen (Theopbr. a. OQ., Plin. XXV 148) — die Richtung nach
einer supponierten Richtung der Leichen bestimmt? Vgl. Plut. Sol. 10
iiber die Gråber der Megarer (nach Osten) und der Athener (gegen
Westen), was ibrigens durch die Ausgrabungen nicht beståtigt wird,
Becker, Char. ? IT 100.
30 S. EITREM. [No. 5.
gesagt haben: da habe sich die xn0 des Verstorbenen verkrochen,
um noch eine Seele mitzunehmen, und dies habe Hermes, als
Gott aller ,begegnenden Qionismen*, der selbst emen åhnlichen
Anfall im homer. Hymnus 297 bekommt *, herbeigeftuhrt. Sonst
tötet die Niesswurz Vögel und schitzt das Korn (Geop. IT 18,9),
wird auch kathartiseh vielfach verwendet?*. Im neueren ital.
Aberglauben vertreibt man den bösen Dåmonen, der Taubheit
verursacht, dadurch, und aus der Pflanze schliesst man auf eine
gute oder schlechte Ernte >.
Uber Thiere als Seelensymbole handelt Rohde, Psyche * I
241 f., der dazu sowohl Schlangen wie Pferde rechnet * ("ber
die Hunde spricht er sich nicht bestimmt aus). Schon oben
wurden mehrere Thiere oder Theile von den Thieren, die im
Zauber verwendet wurden, erwåhnt. Hier gilt es die Verbindung
aphrodisiseh-sepulchral-apotropåiseh auch fir diese hervorzuheben,
um damit dieselben Eigenschaften den Toten und dem Hermes
als Totengotte zu vindizieren. Der Hahn als Totensymbol ist
bekannt: er ist der Persephone und dem Hermes heilig >, wird
vielleicht heutigen Tages fir die Sterbenden geschlachtet (Wachs-
muth a. O. 107); er hilft Kreissenden (wie ehemals der Leto).
Ael. v. h. IV 29. Ebenfalls ist der Hahn als Amulett bekannt
1 S. Philol. LXV 270. Fir den tru yaotoos &0rJos des Hermes v. 296
glaube ich auch einen wirdigeren Grund anzugeben, als man nach
dem launigen Einfalle des Hymnendichters denken möchte. Nach einem
weit verbreiteten Aberglanben verlåsst die Seele des Sterbenden den
Körper durch den After, s. Archiv f. Rel. IV 309 (Umgegend von Elber-
feldt), Bastian, der Mensch III 322, jidisehe Gesetze, Zeitschr. d. d.
Palåst. Ver. VI 185 f. (nach Angaben bei v. Negelein, Zeitsch. d. Ver.
f. Völkerk. XIV 28). Das hat freilich der Dichter des Hymnus nicht
gewusst oder nicht wissen wollen, aber der hehre Zeichengott Apollon
riimpft die Nase.
S. Rohde ?* II 51.
de Gubernatis a. 0. II 170.
Zum Flgd. s. Gruppe Gr. M. 794 ff. Uber xaoxivor und sdvdavor s. F.
Boll, Arch. f. Rel. XII 149 ff. (vgl. auch den xé04u80s Anton Lib. 92,
Philol. LXV 959).
Gruppe G. M. 795,8; vgl. Ael. n. a. II 30 (Hahn dreimal um den Ess-
tisch [statt des Herds] herumgefibrt). Hermes mit dem Hahn taucht
in röm. Zeit auf rhein. Denkmilern wieder auf, Weicker, Athen. Mti.
XXX 9209 fr. (vgl. S. Wide ebd. XXVI 153).
2 bu
or
1909.] HERMES UND DIE TOTEN. d1
(vgl. auch Geop. Il 43,3: nackte Jungfrau, emen Hahn tragend.
geht den Acker herum, um den o0700åéwv zu vertreiben). Es
gilt den Baalzebub durch den Baalzebub zu vertreiben*. Der
Hahn gehört aber dem Hermes, der z. B. auf Gemmen
hellen.-röm. Zeit geradezu mit dem Körper eines Hahnes dar-
gestellt ist.
Die Sehlange», als Erscheinungsform der Seele iiberall
bekannt, hilft Kreissenden, macht Båume fruchtbar und gesund,
wird apotropåiseh an den Wiegen angebracht und bewirkt, ge-
gessen, dass man die Sprache der Vögel versteht *. Die Schlan-
genköpfe kommen wohl eben wegen dieser Eigenschaften am
Heroldstabe des Hermes vor. Dass die Schlange geradezu den
Phallos vertritt ?, gehört auch in diesen Zusammenhang, und
wird denjenigen nicht auffallend sein, die auch die Aphrodite
als Totengöttin und den erotischen Alpdruck (”Ep:aÅtns) als
Åusserungen der phallisehen Natur der Seelen hieraus erklåren.
Der Grabphallos (vgl. Alt-Phrygien 6 zeigt schon, wo man den
Angelpunkt dieses ganzen Vorstellungskreises zu suchen hat”.
Die Eidechse (gegen Milzzuchi, Plin. XXX 59 und 104,
in einem Topfe vor dem Schlafzimmer aufgehångt und vom
Kranken beröhrt), wohl auch der Skorpion sind ebenfalls
Thiere des Hermes geworden, vgl. Welcker, Gr. Götterl. IT 441
I Vgl. die versipelles bei Apul. met. II 22: et aves et rursum canes et
mures, immo vero etiam muscas induunt.
2? Furtwingler, Gemmen T. 40,29, Weicker, Seelenvogel 35. Ebd. S. 27
iiber den Adler als Seelenthier; vielleicht wird deshalb Hermes von
Zeus in einen Adler verwandelt, Myth. Vat. I 78 (Gruppe G. M. 1333),
er wird ja auch auf archaischen Gemmen mit Adler dargestellt. Ebenso
sind die Schmetterlinge (auf den Gemmen, vgl. Weicker S. 30) dem
Hermes eigen, desgleichen die Möve (Od. V 51).
Vgl. Gruppe 807 f. S. auch Gerhard Abh. T. LI 8 und vgl. oben S. 17.
4 Plin. X 137; s. Riess a. 0.
> Artemid. II 18, Schol. Aristoph. Ekkl. 906, (; 7o Söov % åni tod widoiov)
in den Dionysosmysterien (Gruppe 92 f.), in Indien (Dulaure, Div.
génér. * 80). So liebt eine ,Schlange* ein Mådchen, Ael. h. a. VI 17.
S. Körte, Ath. Mitt. 1899, 10.
Vgl. z. B. den Aberglauben, dass Grabstaub im Wasser auszutrinken
gegen Trauer um den Verstorbenen, aber auch gegen Lie besschmerzen
hilft, Wellhausen, Skizz. III 142.
pe
for
-1
dG S. EITREM. [No. 5.
und (Skorpion mit Schildkröte zusammen) Mercurrelief aus Algier,
Arch. Anz. 1903, 105. Vgl. die Kröte, die man beim KEin-
fahren des Getreides an der Oberschwelle aufgehångt hat (Plin.
XVIII 305), um den Acker nachts getragen und ebenda in einem
neuen Gefåsse vergraben, um den Samen gegen die Vögel zu
schiitzen (Geop. II 18,14), gegen viertågiges Fieber (auf einem
Kreuzwege in Qel gekocht, vgl. unten) verwendet !. Damit stimmt
der deutsche Aberglaube, dass eine Kröte sich als schiutzender
Hausgeist im Keller aufhålt (Wuttke * $ 763).
Der Hund ist wohl auch eben als Seelenthier * der håufige
Begleiter des Hermes geworden (vgl. die statuarische Kunst,
Sage von Kydon und Pandareos; der xvvaæyyns verursacht Hunde-
krankheiten)? — der Hundspenis * wird gegen Zauber unter der
Thiirschwelie vergraben 5.
Auch der Zauber mit Eulen, Fledermåusen 9, Ziegen-
hörnern, Pferdehaar (Geop. XIII 11,1). Krokodillshaut,
Hyånenfell, Esel oder Eselin*” (r. Hode im Armband ge-
tragen stimulat coitum, Plm. 28,261; macht Garten fruchtbar,
schiitzt die Flur gegen Unwetter, nimmt — kausativ — den
Kindern die Aengstlichkeit) und den Wölfen (im Liebeszauber,
Plin. 8,53, hilft den Kreissenden, Plm. 98,247, schitzt den Acker,
$ 265, und die Kinder $ 257, Wolisschnauzen an das Hofthor
genagelt gegen veneficta, $ 157) gehört hierher 5.
1 Riess a. 0. Sp. 47.
2? Vgl. Liebrecht 372.
3 Vgl. das Eoxoddutvaor (der ,Finger* des Hermes ist wohl der Phallos),
s. Roscher, Rhein. Mus. LIIl 189 ff., auch die auf Delos gefundene
Herme (Bull. hell. XIII T. 12 f.) mit vielen eingeritzten Hunden und
Hymn. in Merc. 568. Das Schwein (Arist. Pac. 374, 386, Arch. Jahrb.
VI 258 ff., VII 144) wird direkt aus dem Totenopfer stammen (bronz.
Eberkopf, dem Hermes geweiht in Arkadien, vgl. Imhoof-Blumer, Monn.
gr. 205,74). ;
å Vgl. Gruppe 718 e; :Kaibel, Gött. Nachr. 1901, 505; 0. Jahn, Arch.
Beitr. 148 (vergleicht den cunnus).
Vgl. Fuchspenis, der, umgebunden, gegen Kopfweh hilft, Plin. 28,166.
S. Crusius, Art. Keren im Myth. Lex. $ 62.
S. Höfer und Drexler, Art. Qnoskelis im Myth. Lex.
Bei Ant. Lib. 10 verwandelt Hermes durch den Stab die Minyaden zu
(Seelen)vögeln.
ao e1 or
1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 3
| O9
Besonders wird aber das Wiesel* und die Sage von der
Galinthias* in diesem Zusammenhange nåher zu besprechen
sein, wenn auch die Gestalt des Hermes davon nicht beråhrt
wird. Das Wiesel ist ein Symbol des Todes (Gruppe a. 0.
802 f., vgl. auch Apul. met. II 24), von den Wieselhoden heisst
es, dass sie, einer Frau umgebunden, diese impotent machen
(Ael. n. a. XV 11 — hångt damit die Metonymie, Wiesel =
,-Mådehen*, zusammen?). Wie die Manen hat auch die yaår
(und der yaAewrng) wahrsagende Kraft > Wie die Seelenthiere
und -pflanzen den Kreissenden helfen können, so auch die vaar:
ein Wiesel sei bei der Geburt des Herakles vorbeigelaufen und
habe die Moiren ersehreckt (so einfach Sechol. Il. a. 0.). Mythisch
ausgedrickt heisst es: die Galinthias (Galanthis, Ovid), die
zur Strafe* in ein Wiesel verwandelt wurde, habe die Fileithyia
und die Moiren * hintergeftihrt, habe der gebårenden Alkmene
geholfen, und deshalb sei ihr von Herakles aus Dankbarkeit
gerade an der Thör des Hauses ein åpidovua errichtet worden
(Lobeck Agl. 1537). Gerade an der Thir, wo die Manen sich
gerne aufhalten, ist ja der Platz der bindenden und lösenden
Kråfte, den Manen kommt wirklich die Binde- und Lösegewalt
zu. Kein Wunder, dass die göttliche Potenz der Thir bei den
Römern, Janus, als Consivius und duonus cerus> angerufen,
bei der Schwångerung und Entbindung (Tert. ad nat. II 11) eine
grosse Rolle spielt*: das weiss schon die Braut, die ins neue
Heim einzieht. Mit dem Schlössel in der Linken und dem Stab
in der Rechten (Ov. £. I 99) ist er ommium et portarum custos
et rector viarum (Macrob I 9,7), er hitet die Schwelle
et jus vertendi cardinis omne meum est (Ov. f. I 117).
1 S. Stolz im Myth. Lex. s. Galinthias, vgl. Gubernatis, Zoological Mytho-
logy II 52.
Ant. Lib. 29 (,,Nikander*), Ov. met. IX 284 ff., Ael. n. a. XII 5, Schol.
Il. XIX 119.
Desbalb haben Wiesel (wie die Måuse, auch Seelenthiere) eine
Ahnung, dass ein Haus oder eine Stadt zusammenstiirzen wird, und ent-
fliehen vorher, Ael. h. a. XI 19.
4 Als zherdovyort s. W. Köhler, Arch. f. Rel. VIII 230.
3 ,Guter Geist* nach Crusius, Art. Keren im M. L. $ 76.
Vgl. Roscher im Myth. Lex. s. Janus Sp. 36.
Vid.-Selsk. Forh. 1909. No. 5.
w
op
(ar)
ov
34 S. EITREM. [No. 5.
Aber dies Alles verdankt er zunåchst dem Lar, der nahe
an der Thir, hinter der Hausthir oder im Atrium, uber den
Fin- und Ausgang wacht. Weil er nach Osten schaut (wie
urspr. auch die Thir?), ist er Matutinus pater geworden (Roscher
Sp. 35), wie Hermes ein Gott des Morgens (und alles Anfangs)
war (wie Apollon, Philol. LXV 261).
Die Galinthias wurde ,,die Dienerin Hekates* (Ant. Lib. a. 0.).
Nichts lag nåher. Denn die Kultmale der Hekate 179009voaia
(yder Artemis*) lagen gerade vor der Thir (vgl. Opis), sie
dienten zum Wahrsagen (Lobeck, Agl. 1887, vgl. die penates),
auch die Hekate war eine Geburtsgöttin, auch sie ist xA00vx0g
ævasoa?. Sie bildet tberhaupt im Reiche der Toten die weib-
liche Parallele zum Hermes. Eben als eine Personifikation der
Macht der Toten erhålt eine IevervAkic (s. Gruppe Gr. M. 804,8)
Hunde als eine Form des Totenopfers.
5. Die Thiirangeln und der Thiirschliissel.
Nach Wuttke, Deutsch. Abergl. * $ 752 dirfen die Seelen
am letzten Tage der Woche aus dem Fegefeuer in ihr Haus
zuriiekkehren und pflegen dann unter der Thiirangel zu sitzen
oder (in S.-Tirol) unter den Dielen der Stube; wenn man die
Angeln des Scheunenthores einschmiert, erleichtert man die
Qualen der bissenden Seele ($ 750); beim Beschreien werden
die Thurangeln mit dem Waschwasser iiberschittet ($ 418).
Eben aus solehen Anschauungen ist die Gestalt eines [Hermes]
XYtoopaios (Xtoopels, Xroopuovyos), einer [Artemis] Xvoopaia
zu beurteilen. Vielleicht steckt noch ein Rest des alten Kultus
im Aristoph. Vesp. 875 (Thesm. 487) und Plaut. Cure. 88 i.
(potate, fite mihi volentes propitiae), vgl. 160 — freilich ein
sonderbares Verfahren, wenn man nur das Herumdrehen der
1 xvod mooYwoos (Euopion), Lobeck Agl. 1296, Gruppe 1296 (der m. E.
die Entwickelung des Thirkultus umkehrt). Ist nicht Opis direkt zu
90vømAVY und årøzxor zu stellen? Opis = Euopis nach Crusius,
s. Höfer M. L. Sp. 929 f.
2 W. Köhler a. 0. 223.
1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 35
Thirangeln erleichtern will". Wenn die Thiirangeln ,schreien*,
hat man es wohl als bedeutsame Gespensterrede aufgefasst, und
ein Ubergiessen dieser ist, wie nitzlich es auch sein möge, ur-
spriinglich zugleich als ein Opfer aufgefasst worden. Der Hermes
Strophaios mag sich des Salbens ebenso sehr erfreut haben,
wie die Seelen im deutschen Aberglauben, die sich mit dem
geschmolzenen Fette der ,Seelenlichtleim* bestreichen (Wuttke >
$ 752). Die heilende Wirksamkeit der Manen liegt wohl endlich
auch dem Gedanken zu Grunde, dass der Schmutz der Thiir-
angeln gegen Kopfschmerzen hilft (Plin. n. h. XXVIII 49).
In den mythischen Frzåhlungen finden wir noch einen
Niederschlag dieser Vorstellungen, wenn ich sonst die Frzåhlung
Ovids von der Cardea (fast. VI 113 få.) richtig verstehe. Mit
dieser Liebesgeschichte scheint man sich zu rasch fertig zu
machen, wenn man sie nur fiir eine an vielen Versehen reiche
Erfindung des Dichters hålt*. Nach H. Peter z. St. (s. 2. Abt.
S. 89 f.) hat Ovid die Cardea und die CGarna, die am 1. Juni
mit der fabata puls verehrt wurde, zusammengeworfen und ist
wahrscheinlich eben durch die Beschwörung, die sie an den
postes, den limina und den adilus vornimmt, dazu verleitet
worden. Zweifelsohne hat der sepulchrale Charakter der Cardea
dazu den nåchsten Anlass gegeben, und als urspringlichem
Seelenkulte angehörig haben wir sowohl das Auistellen der
spina janalis wie das dreimalige Schlagen der Thurpfosten und
der Schwelle mit dem Erdbeerbaum (s. oben), das Ausgiessen
des Wassers (vgl. ærovwua) und das Opfer der Eingeweide
einer porca bimestris zu betrachten> (man darf sich natirlich
nach den prosecta, die unter offenem Himmel, wohl vor die
Thir, hingelegt werden, nicht umsehen). Natirlich ist es eine
Göttim der Thir, der die Abwehr der Gefahren, die den Kindern
I van Leeuwen fragt mit Recht: warum nicht Oel?
2? Vgl. Wissowa, Abhandlgg. 189 (der doch an den doppelgesichtigen
Boreas und die Oreithyia erinnert).
Wenn die Seelen als Strigen die Wangen der Kleinen aufkratzen
(148), machen sie nur das nach, was die Weiber zu Ehren der Toten
machen, s. z. B. Aisch. Choeph. 20 ff.
36 S. EITREM. [No. 5.
drohen, zukommt, vgl. die Göttinnen der Indigitamenta, Abeona
und Adeona, deren Schutz die Römer bei den ersten Ausgången
aus dem Hause anrief *. Aber die ganze Erzåhlung vom doppel-
köpfigen Janus und der Cardea ist unverståndlich, wenn man
nicht an die otoopwys (oroopakwys) denkt, die sich immer im
øroopele herumdreht und doch micht von der Stelle kommt.
Da haben wir den Hermes Øvoaiocg zugleich als dmépaiog und
als Xtoopaiog, der die Xtoopaia — die die Ankommenden in
» dunkle Råume* hineinlåsst, ohne selbst mitzugehen — eben als
sie sich ,umkehrt*, ovpéperat, umfasst und festhålt. Der Nåhe
des Apollon Ovoaiog (Zloosviaros) oder ”Ayvieis verdankt sie die
Briiderschaft des Phoibos. Der Artemis Strophaia (Em-
pylie) verdankt sie die Lust zum Jagen — und eben diese
Artemis ist wielleicht in Erythrai als gefesselt dargestellt
worden”. Ein phallischer Hermes Øvoaiog, der sich an einer
Ovdaia vergriffen, wird sich schon an eine Xtoopaia heran-
wagen! Dieser zu Ehren steht die spina jamalis im Fenster,
urspriinglich in der Thiröffnung — dann ist sie nach der Stelle
verlegt worden, wo man spåter das Hineindringen der Strigen
förehtete. dJetzt ist sie eine xoveoteopos geworden, wie auch
Hermes einer war; wir treffen auch emen Xtoop:og (s. unten)
als Pflegevater eines Königskindes in der Orestessage wieder.
Die ganze Erzåhlung könnte einem hellenistischen Fpylliondichter
gut anstehen. Ovid aber ist eben durch die Sehådigung und
Festigung der viscera (V. 157, 182) und den chthonischen Cha-
rakter der CGarna zur Vermengung der beiden Göttinnen ver-
leitet worden, vielleicht auch durch das Datum des Cardea-
Festes.
Einen weiteren mythischen Niederschlag dieser Vorstellungen,
der zugleich för ihr Alter zeugt, bemerken wir in der Sage von
Hvåadyg und Xtoopuog — der letztere ist hier, als ein guter
x0vE0TEOPOE, Zum Vater (dann zum Pflegevater) des Orestes
1 Tertull. ad. nat. II 11, August. ce. d. IV 21, VII 8.
2? FHG III 146,90; Gruppe G. M. 12688. Man erinnert sich auch der
Keuschlammzweige &otoauuérat dåjåø: im hom. Hymnus von dem des
meorotoépew kundigen Hermes, V. 409 ff.
1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 37
geworden !. Andererseits konnten ja die d6zava zu Sparta ein
treues Abbild der Bruderliebe abgeben (vgl. das tigillum sororium
m Rom). Aber m der Aphrodite Azxootoogpia in Theben
und der Aphrodite ”Esxtotoopia im Megara (Paus. VIII 32,2;
I 40,6) treffen wir wohl das erotische Element wieder — man
erinnere sich nur des mannigfachen Liebeszaubers, der in so
vielen Låndern — nicht zum Mindesten in Griechenland und
Italien — an die Thiör anknipft. Ebenso wird der Alp*, der
ja (vgl. Roscher, Ephialtes) durchaus erotischer Natur ist und
direkt aus der Bedeutung der Seelengeister för die Fruchtbarkeit
abzuleiten ist*, durch allerlei Vorkehrungen, an der Thir vor-
genommen, beschwicntigt.
Mit dem Schliissel * hat man auch vielen Zauber getrieben,
aber dank den Thirmanen hat er die ehernen Thore des Hades
geöffnet, ehe er Himmelsschliissel wurde.
Fin Sehlissel öffnet die Unterwelt (Passow Trag. rom. Nr.
39, Liebrecht 184 und 215), in christlichen Liedern das Paradies
(eypr. Volkslied, Liebrecht S. 165).
Hermes, der durch alle Öffnungen hineindringt (wie die
»m0es), geht det xAnidoov >” mm seine Höhle hinein, als ein Seelchen
I Schon Panopfka, Abh. Akad. Berl. 1856, 236 (Gruppe 701,6) nahm
diese fir Hypostasen des Hermes Strophaios an. Auch ein Heros
Eziotoopos wåre nicht auffallender als ein 77008 8zitéyros [Göttl. Zwill. 5],
ein 1j008 xhainopopos (Leg. sacr. I 36). Und Hermes selbst ist wohl zu
guterletzt als ,Gott der Stitze* mit Preller vom 04 abzuleiten —
sowohl stitzend wie stossend. Ein Aydotegoyos Ilatoridys I. XI
398 f. fiigt sich hier ein — vorausgesetzt dass hier der 4yv:els an der
Thiir (OGvoazos) als Paion und der Paieon zusammenfallen.
Wuttke ? $ 404: der Strohhalm, der den Alp vertritt, wird an die Thir
genagelt, die entsprechende Katze in der Thiir festgeklemmt — d. h. ein
direktes Opfer an die Thir! $ 413 Thiirklinke wird abgewischt,
wenn ein Kind nicht sehlafen kann, die Griechen möchten es etwa so
erklårt haben: ,damit der schlafbringende, kinderliebende Hermes
besser hineinschlipfe" (vgl. $ 581). Nach $ 419 wird gegen den Alp-
druck in Oesterreich ein Mistelzweig auf die Schwelle gelegt (vgl.
auch $ 736).
Alptråume durch die Manen verursacht, Schrader, Reallex. der indog.
Alt.kunde 98.
Vgl. W. Köhler, Arch. f. Rel.wiss. VIII 290 fr., fzum Sehliissel der
Priesterinnen Diels Parmen. 193 ff.
Vgl. zaod zdnidos indvta Od. IV 802, 838 von Athene.
[80]
[30]
Aa
at
58 S. EITREM. [No. 5.
avon bstwowj; &rakynos bur Öuiyån (hymn. Hom. 147), weil hier
der Seelenweg ist. So heisst es im Rheinlande: wenn ein
Sehliissel aus dem Thirsehloss fållt, sterbe jemand im Hause !.
Mit altgriech. Aberglauben hångt wohl die Sitte zusammen, die
Schmidt, Volksleb. 238 aus Zakynthos erwåhnt, dem Toten
einen Schliissel m den Busen zu stecken. Man hat sich zu-
nåehst an die apotropåisehe Macht des Sechlissels zu halten,
von der uns Geop. I 14,6 berichtet wird: gegen den Hagel solle
man Sehliissel um das Grundstiick festbinden — sie vertreten
hier geradezu die schitzenden Grenzen-phalloi, die noch da
standen, wo man ehemals zum Schutz und Gedeihen der Felder
die Ahnen bestattet hatte. Hermes nimmt folglich denselben
Weg wie der Schlissel, der ins Schloss gesteckt wird — man
sieht auch den Schliissel mit seinem Kopfe verziehrt >.
Anlåsslich des Hadesschlissels mag hier noch die durch-
gehende Verlegung der Vorstellungen, die sich an den Haus-
eingang als Aufenhaltsort der Toten anschliessen, in die eigent-
liche Totenwelt hervorgehoben werden. Schon andererseits 3 ist
die svi als Hadeseingang in Zusammensetzungen wie øvov-
zævåoc (Sohn einer Kehaww, ,der Finsteren*, Vater einer Xaå-
Ot), eines Xaaxov — iiber die Bronze im Totenkult s. oben,
auch der Hermessohn Evevtog?), "Ywuwroay (Tochter einer Mvo-
oivn, Mutter emes Amiztviog, vgl. Jyutvin), Hvidetns, IvAsos
(S. eines Klymenos), Ilvåaiog*, endlich 17v0åtog von Hermes
selbst > erklårt worden.
Die sva ist ja urspringlich eben der eigentliche Wohnort
der Seelen, um so leichter wurde das ,Thor* statt der dahinter
liegenden Wohnung gebraucht. Die Verhåltnisse der bewohnten
1 S. Wuttke * $ 297 und $ 758. $% 762: ein hingeworfener Schlissel
verscheucht die Irrlichter (vgl. $ 744).
Arch. Anz. 1902, 78 (aus Trier), Bonn. Jahrb. XIV 172 f. (vgl. hymn.
Hom. III 146).
3 S. Gruppe 400; 816; 1154,1.
i Vel den Sohn Lykaons Ovoaios.
Vgl. Philol. LXV 264: Hermes entfihrt die Beute nach einem 1lv4os,
nahe dem av4:or (vgl. den Hermeskultus an der Thir) findet die Opfe-
rung der Rinder statt — åni vs avÅgs steht die Herme Athen. X
497 b, d. h. wohl an der 9v9a avåetos an den Thalamoi (alae).
ro
1909. | HERMES UND DIE TOTEN. 39
Frde hat man einfach in ,chthonischer*, d. h. hypochthonischer
Projektion wiedergefunden: als man die Gråber der Toten nach
dem Gleichnisse der irdischen Håuser baute und ausstattete,
hat man auch den Verstorbenen ihre schitzenden ,Thirgeister*
mitgegeben: im Dromos eines Grabes zu Mykenai, vor der Thiår
(dem Trigonon oder auf dem Boden) hat man geopferte Sklaven
oder Gefangene gefunden, nach Tsuntas' Erklårung bei der Be-
stattung des letzten Familienmitgliedes, als das Grab endlich
geschlossen wurde, geschlachtet!. Im Vaphiograbe>* hat man
gerade hinter der Thiröffnung eine Grube gefunden, nach
Tsuntas eine Opfergrube fir die Enagismen, ,wahrscheinlich
nur von Asche bedeckt* — aber warum hinter der Thår?
Hat man micht auch hier den Toten einen schiitzenden Thiir-
gest besorgt? — Auch bei den Christen hat man den Kirchhof
als ein grosses Haus aufgefasst, der einer Thiurwache bedarf:
der zuletzt Gestorbene muss an der Kirchhofthiir so lange Wache
stehen, bis eine neue Leiche ankommt; das Stroh, auf welchem
die Leiche lag, bleibt an der Kirchhofthir (oder auf der Dorf-
grenze! dariiber vgl. das Flg.) liegen (Wuttke * $ 748), wåhrend
man anderswo das Handtuch, womit der Sarg ins Grab gesenkt
wurde, an der Hausthir aufhångt ($ 747). Im Hades der
Griechen hålt ja auch ein Seelenthier Wache.
Vielleicht liegt noch ein Uberbleibsel der ålteren Toten-
bestattung an der Thör in der vorsolonischen Sitte vor, die
Leichen auf einem Bette vor den Thiiren auszustellen (Schol.
Arist. Lys. 611)*. Und es fragt sich, ob nicht der römische
1 "Ep. doy. 1888, 126 und 180 f. Man hat auch nach alter Sitte der
Lebenden verfahren, als man die friheren Einwohner des jetzt stark in
Anspruch genommenen Grabes in einer Grube im Boden bestai-
tete — genau wie in den Håusern der Lebenden.
Ep. doy. 1889, 140 f., 144.
Vgl. die Fiisse der Toten der Thiir zugekehrt? Becker Char. > II1 92.
Aehnlich Wuttke ? $ 729 (,,dass die Seelen nicht wiederkommen*). Vgl.
Register ebd. ,riicklings*, $ 736; $ 693: ruckwårts wird das Vieh
im Herbste in den Kuhstall eingestellt — gewiss ebenso altes Ver-
fahren wie die riiekwåvts in die Höhle getriebenen Kiihe des Hermes
(Apollons), Hymn. III 345. S. auch Liebrecht, Zur Volksk. 372 f. iber
die Leichen der Missethåter, die man nicht durch die Thiir bringen
I
[20]
40 S. EITREM. [No. 5.
Gebrauch, aufgegebene Kranke vor die Thir zu setzen
(Serv. Aen. XII 895) auch hierher gehört — die Alten erklårten
freilich ut extremum spiritum redderent, wåhrend Dieterich,
Mutter Erde 26 auch dies seiner Alles verschlingenden und
wiedergebårenden Gaia giebt. Ist es nicht als eine Scheinbegra-
bung, satisfactio vicaria, die man den Thirmanen anbietet,
und die der Hoffnung auf Heilung Raum låsst, wie auch Servius
andeutet, zu betrachten?
Wie die Thir ein Tummelplatz der Seelen und der Geister
geworden ist, so auch alle diejenigen Stellen, wo man
ehemals die Toten begraben hat, die Dreiwege, die
Markgrenzen>. Eine Gespenstergötlin wie Hekate Toroditig
hat natirlieh deshalb ihr unheimliches Wirken nach diesen Ört-
liehkeiten verlegt. Aber auch allerlei Zauber hat die Stelle des
ehemaligen Manenkultus emmgenommen, wie z. B. wenn Tages
in limite ruris einen enthåuteten Kselskopi zum Schutz be-
festigt (Col. X 344 f.), oder wenn man Frösche auf einem Kreuz-
wege gegen Fieber vergråbt, vgl. auch den Geburtszauber Plin.
XXIV 171. Die Pythagoreer verboten &rvuøroépesdat &ri TOUS
opove &Adorrac. Es wiederholt sich nur, was man fir das
Verlassen eines Hauses vorschrieb: «rodnuöv tig olxias un
&teotoEpov [Badilovrag eig «rodnuiag un uerasrospesda*
”Eowtec yuo uetéoyovrat?. Genau dieselbe' Vorschrift wie beim
darf, was gewissermassen mit dem eyprischen Verbote, die Selbst-
mörder zu bestatten (Dio. Chrys. 64,3 p. 592), zusammenfållt (s. Becker,
Char. ? IHT 124). Andererseits durften in Rom der fålsehlich Tot-
gesagte nicht durch die Thiir (den Thiirmanen war ja Einer entzogen
worden), sondern durchs Dach zuritickkehren (Plut. qu. Rom. 5). —
Vgl. den modernen Gebrauch Ødåhet tor venoov &is tv uéoyr (Wachs-
muth 108), die Leiche soll im Grabe nach Osten liegen (ebd. 121), und
die altmegarische Sitte: die Richtung folgt der Lage der Thir — und
wie die Toten, so auch die Kihe des Hermes. — S. auch Negelein,
Ztschr. f. Volksk. XT 153 fr.
Nonius p. 430,25 Linds. und Mau in Pauly-Wissowa III 1,847.
Vgl. Wuttke ? $ 736 und die oben erwåhnten Wachsbilder derjenigen,
die man zu ,binden* wiinscht (Platon legg. 933 b).
3 Jambl. protr. p. 340 Kiessl; vgl. Plut. Num. 14, Porphyr. vit. Pyth.
p. 74 Kiessl.
NN ==
1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 41
Totenopfer: ,da såssen die Seelen%, und die Toten wollen Tote
haben !. Noch heutzutage sagt man ebenso in Herzegowina
der Braut, wenn sie das Elternhaus verlåsst: ,Siehe nicht hinter
dich* (Wiss. Mitt. aus Herzegowina. 395).
Kein Wunder, dass auch die Wege von Geistern heim-
gesucht wurden, dass man auch hier in die Fussstapfen der
Toten trat. Wer auf den Koth am Kreuzwege trat, wurde ge-
zaubert (vgl. den Spruch der Pythagoreer: ,Uber Kehricht sollst
du nicht schreiten*, Plut. qu. Rom. 112), "ber die Wege liefen
Seelenthiere wie Wiesel und Wölfe — ein Stemwurf *” konnte
den Zauber lösen, ein Pferd dagegen, das auf die Spur eines
Wolfs trat, blieb gebannt stehen. Auch hier haben die Pytha-
goreer aus der Deisidaimonie eine feste Hausregel gemacht:
hewmpogove odovg 11 oteiyerv — So war man mindestens auf der
sicheren Seite. Auf den Wegen aber wandelt Hermes "Odtoc
(ӣv0d1oc), als Gott der Toten und als Gott der Lebenden, beide
bedårfen semer Leitung, die Lebenden auch seines Schutzes
gegen die immer und iiberall ihnen auflauernden Totengeister.
6. Hermes als Gott der Toten.
Der Kultus des Hermes trågt deutliche Spuren vom Fin-
flusse des Totenkultus, sowohl was die Zeit wie die Opferweise
betrifft. Man opfert ihm wie den Toten an jeder vovunvia
(wohl abends, was Schol. Arist. Plut. 544 fir das Hekatemahl
zufugt). Ebenso feierten m Delphi die Diener ihre verstorbenen
Herren, am Neumonde und am 7.>. Am athenischen Chytren-
feste haben die Toten und Hermes gleichen Antheil. In Argos
beschloss man die Trauerzeit am 30. Tage uer mév9oc mit
einem Opfer an Hermes (Plut. qu. Gr. 24, wie in Sparta an
Demeter), den Toten aber waren die toraxadec *, sowohl des
I S. Crusius, Art. Keren im M. L. $ 61.
? Vgl. ein Geschoss tbers Dach bei schwerer Entbindung geworfen,
Plin. XXVIH 38.
3 Rohde Ps. ? I 234,1.
Besteht irgend ein Zusammenhang zwischen diesen Triakaden und den
30 Hermen auf der Agora zu Pharai (Paus. VII 22,4)?
49 S. EITREM.
[No. 5.
Monats wie der Trauerzeit in Athen geweiht. Eben am Scheide-
punkte der vergehenden alten und der herannahenden neuen
Zeit, des Monats wie des Jahres, wie an den Scheidelinien der
menschlichen Besitzungen sind die Totenseelen und ihr Gott
Hermes (vgl. Hekate und Janus) besonders wirksam. Sowohl
die athenischen Anthesterien, die argivischen Agrianien, die
boiotischen Agrionien wie die römisehen Parentalien sind Frih-
lingsfeste gewesen*; daneben tritt auch die Zeit der Winter-
sonnenwende hervor (vgl. das röm. Staatsfest fir Larenta am
23. Dec. und die imdischen Ashtakas, ebenso m China). Es
liegt nahe, den aitolisehen Monat Hermaios, der dem attischen
Elaphebolion entspricht, und den thessalischen, auch argivischen
Monat gleichen Namens, der mit dem att. Gamelion zusammen-
fållt, gerade aus Hermes als Gott der Totenseelen abzuleiten,
wenn sie auch dem attischen Seelenmonat um einen Monat
vorangehen oder nachfolgen. Besonders in Thessalien ist der
Charakter des Hermes als Totengottes vorherrschend gewesen
(vgl. die Hermen an den Grabstelen, die Weihungen an Hermes
Chthonios und die Sage von der Todesgöttin Brimo).
Dirfen wir aber zugleich mecht im ganzen Charakter des
Hermeskultus direkten Finfluss des Totenkultus sehen? Wie
1 Totenopfer in Indien an jedem Neumond oder in der Hålfte des ab-
nehmenden Mondes, des schwindenden Tages, Oldenberg 565.
2? Vgl. v. Negelein, Zeitschr. f. Völkerk. XI 264: am 1. Mårz wird in
Bulgarien das Haus sauber gefegt, damit ist das Haus 1 Jahr lang
vor bösen Geistern geschiitzt. Die Toten haben ihre eigene Zeitrech-
nung, derjenigen der Lebenden parallel; sie haben ihre Monatstage,
ihre toraxddes, ihre Jahreseinteilung, ihre jåhrlich wiederkehrenden Feste
— ganz wie im modernen Armenien der Totenkultus 1 Jahr dauert,
vgl. semit. Aberglauben (v. Negelein a. 0. 22 und 5); erst nach
1 Jahre wurde der Tote in Indien in die Opfergemeinschaft der ihm
vorangegangenen Viåter aufgenommen, Old. 555. Der Kultus des
chinesisehen Herdgottes Tsau-kyun, der so recht eine göttliche
Potenz der Ahnengeister repråsentirt und mit Hermes in mancher Be-
ziehung auffallende Aehnlichkeit aufweist (vgl. Archiv f. Rel.wiss. XI
23 ff., phallisehe Anlagen, Feuergott, Kiichengott, erster Opferer, Opfer-
betrug, Götterbote, liebt Geld und Gliicksspiel, am 80. jeden Monats
und am Ende des Jahres entfernt er sich ,nach dem Himmel*, zugleich
Gott der Chytren, Totengott und Hausgeist par exellence), zeigt die-
selben zeitlichen Ubereinstimmungen.
1909.]
HERMES UND DIE TOTEN. 48
die Toten, die EFrinyen, die Hekate (Schol. Aischin. I 188), hat
Hermes eine besondere Vorliebe fir Opferkuchen ' und Trank-
spenden, seine Kultmale sind wie die Steine der Toten verehrt,
mit Oel iibergossen, mit Totenpflanzen geschmiickt worden.
An jedem Neumonde hat man dem Hermes wie der Hekate
ausser Kuchen auch Råucherei geopfert (warøta, "Theop. bei
Porphyr. de abst. II 16) — Råucherei ist gerade im Totenkult
gewöhnlich (vgl. Pfuhl ber die Theragråber, Ath. Mitt. XX VII
und Dragendorff, Thera II*).
Es liegt nahe den göttlichen oi»o0y00c direkt mit den yoait
der Toten im Verbindung zu setzen? — auch das den Toten
dargebrachte Spendeopfer (ærrövwuua) scheint Aristoph, Plut. fin.
auf seine Weise dem Hermes zu Gute kommen zu lassen, wenn
er Hermes zum Auswaschen der Fingeweide des Opferthieres
ins reiche Birgerhaus hineinschickt. Dagegen mag ein ehr-
wiirdiger Hermes XKoavaioc mm Attika direkt auf die y9ovia
åovrod der Toten zuriickgehen — im offenstehende Wasser-
gefåsse schlipfen recht gerne die Totenseelen (vgl. die modernen
Kalikantsaren, die indisehen Seelen beim Totenmahle [Olden-
berg 553] u. s. w.). Wie sie sich am Wasser freuen *, spenden
1 Was speziell die ueåitovtta betrifft, ist der Honigkuchen, den Aeneas
dem Kerberos giebt (Aen. VI 420 melle soporatam et medicatis fru-
gibus offam), zu vergleichen, ausserdem die tayxaomiad ushÅitovTtTa,
die die Kråutersammler der Pflanze Asklepieum (an der Wurzel nieder-
gegraben) und der Iriswurzel (aus Sommerweizen) opfern (s. Riess a. 0.,
Theophr. h. pl. IX 8,7).
Insofern mag Hock, Gr. Weihgebr. 95 Recht haben, wenn er den Weih-
rauch beim Opfer als ,kathartisch* auffasst. Im modernen Griechenland
wird Weihrauch bei der Leiche angeziindet, und man sieht brennende
Weihrauchgefåsschen auf den Gråbern, Wachsmuth a. 0. 107 und 194.
Ebenso im alten Rom, Paulus p. 18 M.: acerra ara quae ante mor-
tuum poni solebat in qua odores incendebant, und im alten Indien
(Oldenberg 549).
3 Dann ist Hermes, im lesbischen Weingarten aufgestellt, mit dem Weine
als Bestandtheile des Totenopfers und den Weinreben als Unterlage
der Leichen (Rohde Ps. ? I 219,2) zusammenzustellen.
Wuttke ? $ 725 f., $ 737: dreimal wird Wasser der ausgetragenen
Leiche nachgegossen (vgl. $ 732); $ 748 der verstorbenen Wöchnerin
wird eine Wanne mit Wasser vor die Thiir gestellt, Weihwasser vor
die Thiir gegossen; $ 752 am Allerseelentage wird Wasser ins Feuer
gegossen, am Fussende der Gråber gestellt (vgl. Wellhausen Skizz. HII
161: der Tote trinkt den Regen).
[Ko]
==
44 8. EITREM. [No. 5.
sie auch den Menschen das erquickende Quellwasser: ein Xåazør,
Sohn eines Evevzæviog (ber yaauög und van vgl. oben) hat
auf Kos mit dem Fusse (vgl. Kådwuov sotc Plut. fluv. IT 1) eime
Quelle hervorgestossen (Theokr. VII 6 m. Schol.) — ebenso
Hermes (Tz. Lyk. 855). Neben einer Herme sehen wir öfters
ein Wassergefåss stehen (vgl. das &odavwov vor der Thir des
Sterbehauses). Ist er auch zur Kilhara gekommen, weil diese
mit zur apotropåisehen Totenmusik gehörte” Die mythischen
,Sandalen* aber des Hermes u. a. (Gruppe G. M. 1332) ver-
weisen uns direkt in den Vorstellungskreis, der sich um den
» Fotensechuh* konzentriert (vgl. Thonstiefel in den Gråbern ge-
funden, Skias Ep. åoy. 1898, 104; auch auf Grablekythen unter
den Totengaben gemalt). Diese ,Sandalen* sind sowohl aphro-
disisch wie sepulchral und apotropåisch !. Jedermann versteht,
was das bedeutet, wenn Aphrodite oder Helena ihre ,Sandalen*
verlieren, vgl. das kretische Sprichwort bei Jeannarakis Nr. 146
(Liebrecht 220) * und Wauttke *? $ 404, wo man statt des phal-
lisehen Alps einen Pantoffel ergreift! Auch Hermes und lason
sind wovoxonsides. Man soll gegen Krankheiten Urin aus dem
linken Schuh trinken (Sartori, Ztschr. £. Volksk. IV 149), urspr.
wohl aus einem Phallos. Wie der Alp einen Pantoffel zuriick-
låsst, so lieben die Hausgeister tberhaupt Pantoffeln (Sartor:
a. 0. 299), man opfert den Geistern [,, dem Tode*] Schuhe (S. 160).
Natirlich verkriechen sie sich auch gerne in Schuhe: deshalb soll
man beim Anziehen in den rechten Schuh spucken, ,,gegen Zauber*,
Plin. XXVIH 38. Ihre aphrodisisehe Bedeutung wahren die
Sehuhe auch, wenn man in die Brautschuhe Getreidekörner legt,
um die Braut fruchtbar zu machen (Sartori S. 171), oder Fuss-
lappen in einem Siebe tuber dem Kinde hålt, in gleicher Absieht
(Bulgarien, v. Negelein ebd. XI 155). Der König in Delphi sechlågt
1 d.h. bald = Phallos, bald = cunnus. Vgl. Wuttke *? $ 731, $ 581
(sehiitzender Strumpf in die Wiege gelegt), $ 581, $ 444 und $ 628;
Grimm D. M. * II 795 Schuhe den islåndisehen Steinhaufen geopfert,
Liebrecht S. 273. — Vgl. auch das Durchschwefeln der Sandale bei
Luk. dial. mer. 4.
,Nimm den Schuh aus deinem Orte, wenn er auch gefleckt ist", d. h.
seine Frau aus der Nachbarschaft nehmen.
[ae]
1909]
HERMES UND DIE TOTEN. 45
die Charila-Puppe mit dem Schuh (Plut. qu. Gr. p. 293 e), wie
Aphrodite den Eros — wohl Fruchtbarkeitszauber wie das Aus-
telen der Gerstenkörner und Hilsenfruchte (die ,Puppe* als
Ersatz des Menschenopiers, vgl. das röm. Larenfest und beson-
ders Samter, Familienfeste 119 A. 3. Wie die Manen wahr-
sagen können, haben auch die Schuhe mantische Bedeutung
(Sartori a. 0. 165 — man legt eine Minze in den Schuh um
im Traume den Liebsten zu sehen, die Darbringung einer
Miinze ist eben eine prågnante Form des Manenopiers). Kein
Wunder, dass Hermes gerade aus Myrtenzweigen seine San-
dalen flicht 1.
Wie die Sandalen ist es möglich, dass auch der Mantel,
die yAaiva, die im pellenisehen Agon der Siegerpreis war (Schol.
Pind. OI. VII 156) — die Hermesagone waren wohl urspriinglich,
wie so viele andre Kampispiele, sepulchralen Charakters — dem
Totenkultus entstammt (vgl. z. B. das Gesetz von Julis, Ziehen
Leg. sacr. 93 vom &rdvua und é&ripaqua des Toten, sonst wird
iuattor [roa] erwåhnt; den Heroen zu Plataiai werden Kleider
und Frstlinge der Friichte dargebracht, Thuk. III 58; die ver-
storbene Frau Perianders verlangt die Asche der Himatia, Herod.
V 92, ,weil sie friere*)?. Hermes hat, als Totengott, zugleich
als der Erste die Toten prototypisch nicht allein bestattet, son-
dern ausgestattet, ja er hat, als dieser Zug komisch gefårbt
wurde, geradezu eine kriminelle Vorliebe fir die Kleider bekom-
men, die auch die Toten lieben. Diese treibt ihn dazu, der
Mutter und den Tanten die Kleider abwendig zu machen. Er
hatte auch, wie man erzåhlte, die Bekleidung "berhaupt erfunden.
Diese Umlegung des Leichenkleides ist ein so bedeutsamer Akt
des Begråbnisses, dass auch die Leichenfrauen des modernen
Griechenlands vom weissen Leichentuche, dem øagavov, genannt
werden (øagavwrora, Wachsmuth a. 0. 107) ?. Hermes verleiht
I S. Philol. LXV 955.
? Vgl. das Linnengewand, das dem toten Brahmanen von dem Erben
gegeben wird, v. Negelein, Zeitschr. f. Völkerk. XI 238; s. auch die
sonderbare Geschichte bei Liebrecht 269.
Eine Kaavwo gehört in den Kreis der Toten (s. Phaiakenepisode 27),
entweder weil sie als Erde oder als Unterwelt (vgl. ind. vavra,
46 S. EITREM. [No. 5.
folgich den Toten alles Nötige — er hat ja auch eimen Sohn
Namens Ztdwooc (Il. XVI 181).
Hermes ist tberhaupt der göttliche ,Bestatter*, er wird
ettaprastng genannt (Welcker, Gr. Götterl. II 442). Ebenso
wird er Lykophr. Alex. 679 Ktåoog genannt, was der Scholiast
nicht zu deuten vermag, Neuere dagegen als ,Gott des Besitz-
tums* (Gruppe 1341,1) erklåren”!. Ich möchte das Wort mit
dem Stamme, der in xtépea (und xteoeilerr) vorliegt, zusammen-
stellen — also ,derjenige der dem Toten die Beigaben mitgiebt*,
ein xteoLOTNe Oder, besser, evrapiastys. Hermes ,bestattet*, so
wie Thanatos das Blut der Totenopfer trinkt (Eur. Alk. 853),
vgl. aiuozotig von der Hekate, den Erinyen u.a., den Hermes
selbst als Aidov uåyeroog und ualayoérag toamelere (Athen. XV
p- 686, Crusius, Art. Keren $ 28 denkt an Charon, Kerberos
oder die Keren). Ganz natiirlich sehen wir ihn deshalb selbst
die Grabsåule Agamemnons bekrånzen (Baum, Denkm. IT Abb.
1308).
Wie das Verhåltniss der Menschen den Toten gegeniiber
allmåhlich vertrauter wurde, und die Ångstlichkeit einer pietåt-
vollen, beinahe idyllischen Stimmung vielfach Platz gab *, so hat
sich auch die Auffassung vom ehemaligen måchtigen Todes-
gotte, dem tauiag tår wuyöv der Pythagoreer (Diog. L. VIII 31),
dem Hermes, der ,die Toten empfångt* (Plut. q. Gr. 24), der
dem Pluton, der Persephone, der Ge als gleichwertiger Herrscher
der Unterwelt zur Seite tritt (Aisch. Pers. 628, So. 0. K. 1547,
Eu. Alk. 741, Ar. Pac. 648 u. 6.), diese Auffassung hat sich
Oldenb. 338 und 571) die Toten umschliesst, oder weil sie das Leichen-
tuch umlegt, oder auch weil sie den Toten die Augen und den Mund
zuschliesst (vgl. Hom. rov dt 0x0tos 0002 xdlvyer u. å.), s. unten, vgl.
Wachsmuth a. 0. 10791. Eher das Erste. Vom Toten, der ,sich
das Leichenkleid der Erde umlegt*, heisst es im altgr. vår &m1&000uEV0s
(Pind. N. XI 16, Xen. Kyr. VI 4,6, nach Hesych = tagnvat), é&pe00d-
uevos Bohor (Anth. VIL 9238) oder yatar &peooduevos. Aehnlieh ist
0:07, ,Grabhiigel*, aus Wz. ver (s90vs), ,bedecken*, abzuleiten (s. Prell-
witz, Et. Wörterb. s. v.).
Man könnte auch an eine Wz. *xteo ,schenken* oder = ød9s0 (vgl.
Solmsen, Indog. Forsch. III 90, Østergaard, Hermes XXX VII 385) denken,
s. Gruppe 1328,8.
2 S. Stengel, Festschr. Friedlånder 414 ff., Rohde > I 240.
HERMES UND DIE TOTEN. AT
1909.]
auch dementsprechend veråndert. Aber noch können wir einige
survivals der ålteren angstvollen Deisidaimonie erkennen. Und
noch steht der alte Aberglaube an manchen Orten in voller
Blithe, so z. B. im nahen Makedonien !. Es gilt vor Allem,
vor dem unheimlichen Wiedererscheinen der Toten sich zu
sichern, ihn an jeder nochmaligen Lebensfunktion zu verhindern.
Sehon oben wurde erwåhnt, wie man dem Toten die Fisse
(Arme u. s. w.) zusammenbindet.
Auch der offene Mund ist furchtbar, man förchtet sich
vor den Tönen (dem ,Schmatzen*) des Toten, die eimem anderen
den Tod vorhersagen*, ja man hat sogar dem Toten einen
Stock durch den Mund gepflöckt? und auf Rhodos legen die
Bauern em Stickchen von einem (antiken!) Ziegel in semen
Mund *. Gleichem Zwecke mag der GCharongroschen dienen,
der dem Toten auf die Zunge gelegt, zwischen die Zåhne noch
heute gesteckt wird (vgl. den neugr. Ausdruck Byaivet % YUXNX,
ué tl Wwwg ta dovria, Abbott a. O.). Hier ist die Miinze als
beliebtes Manenopfer nur ein ,Mittel zum Zweck*. Dem Hermes
gehört aber gerade das Zungenopfer, er ist wirklich ein Herr
der Zungen, dem es Niemand am verzaubernden Uberreden
nachmacht. Fr kann auch Anderen die Zunge binden und
lösen — auch die more tor xoetttovur, wie die Pythagoreer
die Geisterrede nannten>?. Wegen dieser geförchteten Macht
der Zunge der Toten verwendet man die Zunge des gewöhn-
lichen Seelenthieres, des Hundes, im der aberglåubigen Magie
(Hundszunge unter der grossen Zehe im Schuh verhindert das
Bellen der Hunde, Plin. XIX 99; wer Hundszunge gegessen
hat, redet wahr, Petron. 43 [d. h. urspr. Symbol der ,wahr-
1 Zum Flg. s. v. Negelein, Zeitschr. des Ver. f. Völkerk. XIV 21 ff., der
ilber Abbott, Macedon. Folklore berichtet.
Im mittelalt. Aberglauben, G. Hertel ebd. XI 275.
A. Kuhn, Mårk. Sagen 30.
Schmidt, Volksleb. 164 (die Aufschrift soll vom Toten ausgesprochen
werden).
5 Vgl. die pythagor. Vorschrift aréuwm» mveovtor mv NYO TOOGAUPEL
Jambl. protr. >. 332 Kiessl) — auch im Winde sprechen die Toten.
S. auch Goettling Abh. I 302.
e 29 I
48 S. EITREM. [No. 5.
sagenden* Manen?]|; Zunge des Fuchses auch im Heilzauber:
gegen Triefaugen, Plin. XXVIII 172). Dass die Stimme der
Toten in den lallenden Tönen der Kinder wieder auflebt, mag
der sonderbaren Erklirung des Macrob. sat. I 12,20 zu Grunde
liegen: Mercurium ideo illi [sc. Terrae] in saeris adjungi, quia
vox nascenti homini terrae contactu datur (Lyd. de mens.
152,11 W). Vielleicht ist die schöne Rede gerade wegen dieser
unheimlichen Stimme, die er in seiner Gewalt hat, em so hervor-
stehender Charakterzug des Götterherolds geworden.
Auch vor den offenen Augen des Toten firchten sich
primitive Menschen (Wuttke * $ 449, v. Negelem a. 0. 211).
aus Furcht vor den Nachzehrern schliesst man das Auge und
den Mund im modernen Makedonien”. Der Totenblick tötet
(Athen. V 921, deshalb auch den Gorgonen beigelegt Aisch.
Prom. 800), oder wie es bei Theogn. 207 1. heisst: gavatoc
yuo avardng | sto0odev Eri BåepåooLg Eleto nnou på0nr
,auf das Augenlied setzt sich der Tod mit der Ker*. So
versteht man auch den Ausdruck von Phineus, den die Frinyen
töten, Ap. Rh. IT 220: 2x opdakuoioiv ”Eowvg AE &réfn
(Erinys = Ker nach Grusius). [Die Ker scheint auf dieselbe
Weise auch die Zunge låhmen zu können, Theogn. 815 8o0vg
uov &tl yhoVoon uourteoP odt AuE Enpalvur | Ioyer notikev.
Kein Wunder denn, dass es auch hier eben die Erinyen sind,
die im I. XIX die Pferde Achills zum Schweigen bringen!|]
Deshalb kann ein römischer Todesgott Caeculus heissen, qui
oculos sensu exanimet (Teriull ad. nat. II 15). Und wenn es
in der Petrusapokalypse von Akhmim von den Weibern, die ihre
Leibesfrucht getötet haben, heisst, dass die von den Kindern aus-
gehenden Feuerstrahlen ihre Augen treffen (xxttveg zv000 Tug
yvvaizag Eranosor nata tor opdaluvvr, Dieter. Nek. 6, L. 72),
dann baut auch diese Stelle auf altem Volksglauben (Dieterich
1 Vgl. Ztsechr. f. Ethnol. IX 284.
2 Abbott Maced. folklore a. O. 193. Im alten Griechenland scheint man
den Totenseelen die Spende mit geschlossenen Augen
ausgegossen zu haben, was man dem pythagoreischen Spruche ozov0h»
um nataudorta moovpéoerdar (Jambl. v. P. 28) entnehmen darf.
1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 49
a. 0.62, der die Apolloniusstelle von der Erblindung des Phineus
damit treffend zusammenstellt). Derjenige, der den Menschen
durch seinen Zauberstab die Augen öffnet und schliesst, ist
Hermes (Il. XXIV 345, Od. XXIV 3 f.). Aber bei Vergil Aen.
IV 244 heisst es von ihm lumina morte resignat und wenn
man * dies mit Plin. n. h. XI 150 kombinirt: morientibus illis
operire rursusque in rogo patefacere Qwiritium magno ritu
sacrum est, ita more condito ut neque ab homine supremum
eos spectari fas sit et caelo non ostendi nefas. Auch diesen,
von Spåteren als einen Pietåtsakt aulgefassten Theil der Be-
stattungsgebråuche hat Hermes als evrapiaøts mit göttlicher
Hand ausgefihrt.
Wenn man auch zögern möchte, diese Åusserungen seines
göttlichen Wirkens auf Todesvorstellungen und Todesgebråuche
zurickzufihren, wird man dochb den Hermes Karoyoc der Fluch-
tafeln ?, der ,festhålt*, aus derselben Furcht vor den Revenants
zu erklåren geneigt sein. Um die gewaltsam Getöteten oder
zufållig Gestorbenen, d. h. diejenigen, deren Wiederkehr man
am meisten förchtet, festzuhalten, wålzt man noch in der Gegend
von Tarent und Reggio grosse Steine auf ihre Leichen>. In
Megara wurde das Grab des Selbstmörders Tereus jåhrlich
mit kleinen Steinen statt Gerstenkörner beworfen (Paus. I 41,9).
Im Verfluchungszauber hat man die zu Bindenden gerade als
solehe Revenants, sogar durch waoxaAtouog, in effigie behandelt *.
In Bulgarien und Altserbien nagelt man die Geister an die
Aufbahrungsstelle fest”, einen Pfahl (aus Dornholz) treibt man
durch den Leib des Vampyrs (Liebrecht a. O. 64 1.). Ebenso
1 J. van Wageningen Mnemos. XXXII 43 ff. (ich referiere nach Gruppes
Jahresbericht 1908).
? Stellenangaben bei Gruppe G. M. Verzeichn. 1770.
3 v. Negelein, Zeitschr. f. Volksk. XIV 31 (vgl. auch Wuttke * S. 436).
Uber walkers auf Neu-Zeeland, Tylor Prim. cult. IT 30.
+ Vgl. Winsch, Philol. LXI 26 fr.
5 v. Negelein a. O. I 157, XI 265; XIV 82,1*(vgl. Gruppe 895). In der
Saga Frichs des Rothen c. 6 heisst es, dass man auf Grönland von
der Brust der Leiche einen Stock aufrichtete (setja staur upp af
brjöstt), nachher, als der Priester hinzukam, den Stock herauszog und
geweihtes Wasser ins Loch hineingoss. Dieser Stock gehört wohl
Vid.-Selsk. Forh. 1909. No. 5. 4
50 S. EITREM. [No. 5.
haben die alten Orchomenier das eherne Bild des wiederkeh-
renden Aktaion mit Fisen zum Felsen festgebunden (Paus. VIII
38,5 s6006 stérog odnep d0ar lautet das Orakel). In mythischer
Projektion scheint dieser Aberglaube in der Sage von Theseus
und Peirithoos, die im Hades zum Thronsessel der Lethe
mit Schlangen festgebunden werden, vorzuliegen — ebenfalls in
der Sage von der Fesselung der Aloaden an eine Såule auch
smit Schlangen*; dazu vergleiche man z. B. die Abb. bei Wiinsch
Seth. Verfl.taf. 16, 20, 45). Auch die Pfåhlung des Prome-
theus, die auf der alten caeretaner Schale (Gerh. A.V. IT T. 86)
deutlich als eine Strafe in der Unterwelt vollzogen dargestellt
ist, ist offenbar im diesem Zusammenhange 7u beurtheilen.
Herakles ist es, der auch hier die Fesseln des Todes löst, den
Thanatos tberwindet. Gehört auch der grosse Biisser, der Stein-
wålzer Sisyphos hierher? Er versucht vergeblich seinen Stein
nach oben zu bringen: er will doch nach der Oberwelt, nicht
nach dem Akrokorinth, wie S. Reinach* annimmt. Sonst könnte
man an diejenigen verweisen, die Grenzsteine verriicken und
diese nach deutschem Aberglauben nach dem Tode immer herum-
tragen missen (Wuttke * $ 761 I., $ 769), d. h. sie werden
hier wie auch sonst (vgl. Mogk, Grundr. * IT 265) als zatoaAoiar
behandelt. Wenn man bedenkt, dass die Heiligkeit der Grenzen
und der Grenzsteine eben in den daselbst ruhenden Ahnenseelen
ihren religiösen Ausdruck fand und dadurch begrindet wurde>,
urspriingliech in diesen Zusammenhang, als den Seelengeist fest-
haltend, bis dieser, durchs Opfer befriedigt, zur Ruhe kommt (die
Wasserspende wird ja spåter hineingegossen).
1 Preller-Robert I 105,4.
Cultes, myth. etc. II 176. Nach Haberland, Ztschr. f. Völkerpsychol.
XII 3805 gilt es im katholiscehen Deutschland als Busse, Steine auf
Berge zu tragen.
3 Vgl. die Eschara, wo man sowohl im Hause wie — spåter, infolge
der Verlegung des Begråbnissplatzes — ausserhalb des Hauses den
Toten Opfer darbrachte. Sie dient auch als Grenzstein, s. Reisch Art.
Altar in Pauly-Wissowa. Eine Eschara sieht Furtwångler, Arch. f.
Rel. VIII 192 in dem hohlen tönernen Zylinder (mit Charon-Darstellung),
der ebd. abgebildet ist. Aber nicht ,die Höhlung* hat sowohl dem
Herde wie diesem Totenaltar den gemeinsamen Namen gegeben, son-
dern es ist wirklich ,der Herd*, der den Toten gefolgt ist.
1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 51
ist es wohl nicht eine zu gewagte Vermuthung, dass wir auch
in der Strafe der Grenzsteinverriicker einen Ausschlag uralten
Vampyrglaubens finden.
Auf åhnliche Weise muss Tantalos hungern und dursten
(d. h. wohl: er versucht vergeblich der iblichen Grabesopfer
theilhaftig zu werden!): er hat die Last des Grabsteins ,getra-
gen* (s. Verg. Aen. VI 602), ehe sein Name ”474ag den Himmel
auf seine Schultern nabm. Einen Niederschlag von reinen
Mårchenmotiven, wie Dieterich, Nek. 76 annimmt, haben wir
doch hier nicht. Mit Recht mag deshalb Gruppe G. M. 382 die
Geschichte von Atlas auf ein Hermesheiligtum mzuriickfihren,
wenn er auch iiber die Himmelstråger und die an Såulen Ge-
bundenen anders urtheilt . Auch das Felsstiick, womit Aktaion
nach Paus. IX 38,4 als Revenant herumgeht, möchte ich auf
dieselbe Weise erklåren. — Auf diese Weise verstehen wir den
Ausdruck: xatadw tor deiva 7008 torv Eounv (od. Exåtn»)? und
die Hesychglosse: x»åtoxot Åldot* ot &ri uvnuasr trdEuevor
zal ot iepeit Eouov. Anderseits föhrt Hermes die Seelen
aus dem Totenreiche zum Lichte empor, und als Nekromant ist
er ein Vorbild des totenbeschwörenden Priesters 3.
Ein anderer Zug des Hermeskultus ist an dieser Stelle zu
erwåhnen, weil Aehnlichkeiten in sonstigen Totenfesten vorliegen.
Wo der Phallos steht, auch wenn er Grabphallos sein mag,
erheben sich Gelåchter und Lustigkeit von selbst. Am Hermes-
feste zu Kreta spielten die Diener Herren, an den Pithoigien
in Athen (s. unten) schenkten die Herren den Sklaven em (schol.
Hes. Frg. 370), und am samischen Feste des Hermes Chari-
dotes durfte man stehlen. Ohne auf alle ,Saturnalien* schon
hier einzugehen (vgl. "iberhaupt Nilsson, Feste 36 ff.)*. måöchte
1 Nachtråglich sehe ich nach Gruppes Referat, Jahresb. 1908, S. 139, dass
auch Lisco. Qu. Hesiod. Prometheus wie Atlas in die Unterwelt ver-
setzt.
? Rohde * II 78.
3 Der altindisehe Priester zaubert die Toten hervor, Oldenberg 568.
4 Die Schlåge, die die Herren in Kydonia von den Sklaven bekommen
(Athen. VI 263 f.) sind wohl als Schlåge mit der Lebensruthe anzusehen.
Dies passt fir einen Hermes Polylygios vortrefflich (280: zum Schlagen
verwendet Suid. v. Åvy«S0uevos, vgl. die Orthia Lygodesma zu Sparta).
DQ S. EITREM. [No. 5.
ich doch fir diejenigen, deren Zeit mit den sonstigen Seelen-
festen ibereinstimmt, vermuten, dass die erhobene Stimmung,
die an solchen Festen sich zuweilen åussert (s. Crusius Art.
» Keren* $ 28, Anm. 2 und vgl. jetzt auch Dieterichs Erklårung
der Satyrn u.s. w — so sind die Totenseelen zu Kobolden,
mercamnti u. s. w. geworden), und eine ephemere Gleichstellung
der Lebenden herbeiftihrt, auf griechischem Gebiete im Toten-
gotte Hermes einen typischen Repråsentanten gefunden hat.
Auch die römische Unterweltsgöttin Laverna ist zur Schitzerin
der Spitzbuben geworden (Wissowa, Rel. d. Röm. 190).
Es sei hier auch auf den mantischen Hermes zu Pharai
(Achaia) hingewiesen !. Es heisst bei Paus. VII 22,8, dass man,
wenn man den Gott befragen will, sich abends> zur Hermes-
herme auf dem Markte begiebt, auf dem neben der Herme sich
befindenden steinernen Herde (éoria) Weihrauch (ABavotov)
opfert, dann die am Herde festgemachten ehernen Lampen mit
Oel föllt und anztindet, endlich einen GChalkus auf den Altar
zur Rechten niederlegt und dann seine Frage dem Gotte ins Ohr
flistert. Mit zugehaltenen Ohren verlåsst man den Markt: die
erste Stimme, die man dann hört, wenn man die Ohren öffnet,
ist die Antwort des Gottes. Dass Hermes uåvrtic diese Art des
Wahrsagens dem Manenkultus verdankt, erhellt aus dem ein-
heimischen Geldsticke, das man abends auf den Altar mieder-
legt, wohl auch aus dem Weihrauch, den man auf dem Herde
verbrennt. Zunåchst denkt man an die Hekatenmale, die zur
Mantik dienten (Arist. Lys. 64 m. Schol.), oder an die p4un,
die bei Eur. Hel. 826 erwåhnt wird als olxov &v uvyott idovuern
(vgl. Eur. Med. 401 von. Hekate)>. Dies Minzenopfer erinnert
1 Zur Mantik des Hermes vgl. Philol. LXV 271 und 279; Gruppe 1336,5.
2 Vgl. den Zauberpap. des Brit. Mus. 46,425: mnueotvovs yonouova mai
VUKTEOLVOVS ETINÉUTOV.
3 Uber wahrsagende Gespenster bei den Buddhisten s. Oldenberg, Rel.
des Veda 561, vgl. Serv. Aen. IV 475 ber die Penaten von Corythus:
primores in swis aedibus habere privata Lararia quibus singulart
rilu columt Penates ob responsa ab illis impetranda (Lobeck Agl.
1887). Die Priesterin der Ge zu Aigai trinkt Ochsenblut (vgl. die
blutgierigen Seelen, Stengel ” 181), ehe sie in die Erde heruntersteigt
und wahrsagt, Paus. VII 95,18.
1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 53
doch zu sebr an den As, den die römische Braut én foco La-
rum familiarium ponit (Non. p. 531,8), auch an denjenigen,
der in einer Tasche verborgen auf den benachbarten Kreuzweg
ausgetragen wurde; in Herzegowina legt die Braut Geld auf die
Hausschwelle, bei den Esten wirft sie auch Geld ins Feuer
(Samter, Familienf. 2%, vgl. Rossbach, Röm. Ehe 3751). Uber-
haupt treffen fir die Geldspenden die Worte Wissowas zu (Rel.
d. Röm. 369): sie finden sich nur im Dienste der unterirdischen
Götter und der Quellgötter, indem man die Miinzen im den
mundus und ins Wasser wirft. — Aber auch die Låmpchen
und das Weihrauchopfer fiigen sich als Bestandtheile eines ur-
springlichen Manenopfers wohl in den ganzen Ritus hinein und
zeugen dafir, dass dieser mantische Hermes direkt aus dem
Ahnenkultus stammit.
Endlich ist ein anderer uralter Gebrauch der Hochrzeits-
feiern, dem wir ebenfalls in der Hermesreligion begegnen, er-
wåhnenswerth. Bekanntlich mussle sich die römische Braut
auf dem Felle eines Opfertieres niedersetzen (Fest. ep. p. 114,16
in pelle lanata nova nupta considere solet, Plut. qu. Rom. 51
væroe tostomr»iovow)>, dieselbe Sitte kehrt im Mysterienritual
wieder. Was Diels Sib. Bl. 70 erklårt hat, erlåutert Samter,
Famienf. 101 f. durch anderweitige Beispiele (Indien, Russland
u. å.). Dieser alte Gebrauch wird sich einmal im Griechenland
vorgefunden haben, wenigstens lisst sich erst so die Geschichte,
die Apollod. IT 2,8,8 von Hermes und der rhodischen AÅpemo-
syne, der Hermes trotz ihres Namens doch ein Leid anthut:
sara tig 0dov Bupsag Våorowoeveonduortove, &p ug VALoSgOTTK
(d. h. die Wolle nach unten), nvixa årno The *oNVNE Erarje,
pdeioerar (s. Philol. LXV 260). Da hat der Schelm, der doch
an der Eheschliessung der Menschen sein Interesse hatte (Gruppe
939), einen ehrwiirdigen Hochzeitsgebrauch sich zu Nutzen ge-
macht. Sonst könnte man nur an einen ,kathartischen* Hermes
I Wenn Rossbach Recht hat, hat man aus dem Erklingen der Miinze
auf dem Compitalaltar auf die kiinftige Ehe geschlossen, d. h. die
Manen haben durch den Ton gewahrsagt.
? Rossbach, Röm. Ehe 324.
54 S. EITREM. [No. 5.
(vgl. den widdertragenden Hermes zu Tanagra) und an ein
4108 «ødtov denken, das zur Reinigung dient, wo die souwuzoi,
denen das &rodtortowmeisdar obliegt, ein Kerykeion in der Hand
tragen (vgl. J. Harrison, Proll. 24): 000 xaSapuovug Vt00T00-
p) - p) =D
VUPTEG QVTU TOIG TOOL TOP EVaynv.
7. Hermes als Gott der Chytren und Gott der Kinder.
Unter den Toten nehmen bekanntlich die Kinder eine
Sonderstellung ein. Sie stehen gewissermassen den Lebenden
nåher wie die iibrigen Toten, weil sie um das Leben, das sie
noch zu leben hatten, gekommen sind — sie befanden sich an
der Schwelle des Lebens, deshalb ist ihr Aufenhalt in limine
primo der dwuara Persephones (Verg. Aen. VI 426 ff.), woher
sie leichter wie die Ubrigen zu den Menschen zurtckkehren !.
Quia praemature vita carent, um die Worte des Ermordeten
bei Plaut. Most. 500 Leo 7u gebrauchen, steckt noch so viel
Leben in ihnen. Die Seelen der Kinder sind deshalb besonders
gliiekbringend, bei den Zulus, bei den Veddas auf Ceylon.
Ganz anders dagegen verhalten sie sich, wenn man ihnen Un-
recht gethan hat. In Indien sind die Seelen ungehorener Kinder
besonders bösartig, werden Blutsauger* — und in der Petrus-
apokalypse nehmen die Seelen der unzeitig geborenen Kinder
furchtbare Rache an den verschuldeten Mittern durch die Feuer-
strahlen, die sie aussenden (Dieterich Nek. 62). Bei den heutigen
Bulgaren bringen die Leichen unehelicher Kinder Unheil %, er-
scheinen die Geister ungetauft gestorbener Kinder als Vampyre
wieder >, wie man die Sache vom christlichen Gesiechtspunkte
1 S. Reinach, Arch. f. Rel. IX 314 erklårt diese Kinder durch die Petrus-
apokalypse als «æoct Biarodarato: (Dieterich Nek. 62. Das mag doch
auf einer nachtråglichen Einschrånkung ,der Kinder* beruhen.
Tylor, Prim. cult. IT 115, 117. Die døo90: sind Götterlieblinge, Otto
Sprichw. 90.
3 Qldenberg, Rel. des Veda 569, der bemerkt, dass deshalb das Embryo-
töten als ein sehr schweres Verbrechen angesehen wurde.
4 Strauss, Die Bulgaren (1898) 454 (v. Negelein, Ztschr. f. Volksk.
XIV 3832).
5 Strauss 194.
ro
1909.] HERMES UND DIE TOTEN. DD
aus umdeutet. Deshalb haben die Korinthier die Kinder Medeas
gesteinigt (Paus. II 5,7, um die Gefåhrlichen ! festzuhalten,
und im withenden Seelenheer finden sich auch Kinder?: die
modernen Kalikantsaren, die Vurkolaken werden gerne ebenso
klein und jung gedacht >.
Die Kinderseele ist also wertvoll: um sich die glickver-
heissende, theuere Kraft der Kinderseele zu sichern, haben die
Lebenden zuweilen die Kinder direkt unter dem Hausboden be-
stattet, auch zu den Zeiten, als man mit den in ålteren Jahren
Verstorbenen anders verfuhr (s. oben Kap. 1). Aber auch die
Toten haben ihre Freude an den Kindern — gerade im Toten-
kultus, wo Menschenopfer sich zåh erhalten haben, scheint die
Regel zu gelten: je jnger, desto wertvoller, und am wertvollsten,
wenn lebendig begraben. Die Toten bedirfen desjenigen, das
das Leben in prågnantester Form enthålt, des Blutes, der pri-
mitiae u.s.w.* Die Gello auf Lesbos (Paus. II 3,7) ermordet
Kinder, Polykritos bei Phlegon de mir. ? hat, wie ein zweiter
Kronos, sein eigenes Kind lebend verschluckt 5.
Dies mag auch als ein bestimmendes Moment in der her-
kömmlichen Krugbestattung der Kinder mitgewirkt haben:
sicherlich hat man sich jedenfalls Kindern gegenuber — ihrer
religiösen Bedeutung gemåss — noch konservativer wie sonst
I die ,zur Strafe* eine Pest schicken. Stådteschirmende und stådte-
griindende Kinder sind einfach aus dem Kinderopfer, das beim Haus-
bau, Altarbau, Mauerbau und bei Stådtegrindungen stattfand, zu er-
klåren (vgl. die drei Stadtgriinder in Patrai, Paus. VII 20,7 ff.).
Grimm D. M. 870 ff., Schmidt, Volksleb. 173, vgl. 162; 148 [,steinigen*
= ,fluchen* bei den Arabern, Wellhausen Skizz. III 109 f.; richtig
erklårt bei Hyltén-Cavallius Wårend etc. I 486 fr.).
3 Politis Medétar: u. 5. w. I 344.
4 Uber Kinderopfer in Rom s. Steuding, Myth. Lex. Art. Inferi Sp. 252 f.
(urspr. an dem Seelenfeste udi Tamrii und im Totenzauber).
> bis auf das Haupt, das weissagt, vgl. den Kopf eines Kindes, das auf
Island, im einer Kiste aufbewahrt, weissagte, Liebrecht Zur Volksk.
290 (der caput Toli, Mimir, Orpheus und die Terafim anfihrt). [Das
Kind, das bei Stackelberg Gråb. T. 38,6 im Hypogaion liegend abge-
bildet ist, ist bis auf den Mund ins Leichenkleid eingehiillt]. S. auch
Liebrecht 49 vom versteinernden Totenkopfe (zu Gervasius S. 11).
[Ro]
56 S. EITREM. [No. 5.
in Bestattungsgebråuchen verhalten ?. Auch die einfache Art
der Herstellung der Vasen, die gewöhnlich ohne Rad gemacht.
sind, låsst darauf schliessen — wie in Rom heilige Gefåsse ohne
Töpferscheibe hergestellt wurden.
Ebenso mag in der Anlehnung der Kinder-zi90,, die
Stais ”Æp. åog. 1898, 89 f. hervorhebt, alter Gebrauch stecken.
Sind die Kinder als schlafend gedacht? Dass der Tod nur
ein Schlaf ist, ist wohl eine viel åltere Auffassung mm Griechen-
land, als Kallim. ep. 11 und die Inschriften, die Rohde Ps. *
II 386 anfuhrt, vermuten lassen. Der ,Schlaf* ist doch ein
Bruder ,des Todes* schon Il. XIV 381, und Hermes als Herr
des Todes geht doch dem Hermes als Herrn des Schlafes vor-
aus. Und es beruht kaum auf einem Zufalle, dass Stackelberg,
Gråber T. VII S. 42 f. för das Kindergrab angiebt, dass der
Kopf nach Osten lag, das Anilitz folglich nach dem Westen
schaute (wo im alten Seelenopfer bei Kleidemos, Athen. IX
p. 410, der Opferer steht) — d. h. im der Richtung, die sounst
för die Athener angegeben wird (Ael. v. h. V 14 Sårxtew de
005 dvouuc Båézorrag), wenn auch die ausgegrabenen Gråber
keine bestimmte Orientation aufweisen. Eine Tradition wird es
doch gegeben haben, die får dies Kindergrab befolgt wurde>.
I S. Fr. Poulsen, Die Dipylongråber 25. Gegen Dieteriehs Annahme von
Erdenkindern, die den leblosen Fötus beleben, polemisirt treffend
Gruppe Jahresber. 1908, 352 (dessen eigene Annahme von unbeseelten
Såuglingen doch kaum haltbar ist).
? Die Mindung des =idos ist gewöhnlich durch einen Stein, eine
Scherbe u. dgl. geschlossen (ebenso im Alt-Kanaan) — man darf viel-
leicht vermuthen, dass eine Erinnerung daran im Deckel des ,Toten-
eis* (s. Nilsson, Arch. f. Rel. XI Heft 4; schönes thönernes Exemplar
aus Korinth im Ethnogr. Museum zu Kristiania) vorliegt. Wurde das
Totenei selbst etwa als Symbol eines den Manen dargebrachten
Menschen-Qpfers aufgefasst? (so versteht man auch, wie Neapel auf
einem Ei gegriindet sein kann, Liebrecht 295). Der feine Meer sand,
den man in den øido: findet (Stais a. 0., vgl. Poulsen Dipylongr. 21),
hångt wobl irgendwo mit den weissen Kieselsteinen zusammen, die
sich z. B. in norwegischen Gråbern des Eisenalters finden? Dies,
wie die iibrigen Totenpflanzen und Beigaben, um den
Toten festzuhalten? oder um seine die Leiche wieder aufsu-
chende Seele zu bannen? Eben deshalb schliesst man wohl so sorg-
fåltig den Totenkrug.
1909.] HERMES UND DIE TOTEN. BT
Auch die Einfachheit oder das gånzliche Ausbleiben der Toten-
beigaben in den Pithosgråbern mag eher auf eine åltere Auf-
fassung von den Toten als auf Armut der Hinterlassenen hin-
deuten.
Der Gott der Toten und ihrer szci9o0t oder ihrer zvroar)
ist Hermes Chthonios — ihm (und dem Totengotte Dionysos)
mit den Toten zusammen*> gilt der Ghytrentag in Athen oi
zvutoot: er nimmt den Deckel der zxi9ot weg und zaubert mit
dem Siabe die Seelen empor — als Gott des unheimlichen
Pithoigienfestes *>. Er hal urspringlich die Spenden ausgegossen
— als Herr der oeg und der xoai. Er hat auch Antheil
an den darauf folgenden Opfern. Er hat einen typischen
Repråsentanten der im Leben und nach dem Tode umbher-
irrenden untoahotur, den Orestes (vgl. seinen Begleiter 1Tvicdns,
der dem Namen nach in die Unterwelt gehört), nach Athen zur
Freisprechung gefihrt. Da haber dieser, erzåhlte man, als
uovoptyog — gerade wie die Aigineten ihre damit verwandten
sechszehntågigen Thiasoi mert Guwiig und als uovopayor feierten
(Plut. qu. Gr. p. 301 e, mit Aphrodisia abgeschlossen, vgl. die
Hochzeit des [Hades] Dionysos in den athenischen Anthesterien)
— seinen Krug einsam geleert. Auf die Weise wurden auch
1 Bethe bei Dragendorff, Thera II 21,33 (die Vtoa: seien Sårge), vgl.
unten iiber die Aussetzung der Kinder. Auch die Römer haben die
Toten in irdenen Gefåssen bestattet, und dies giebt uns einen Finger-
zeig, wie im Arvalendienste die Verehrung der ollae, die aus der
Tempelthir den Weg hinuntergeworfen (Wissowa, Rel. d. Röm. 487,5),
d. h. wohl den Seelen nachgeschickt wurden, zu erklåren ist (vgl.
JvoaCe «does und manes exite patermi). Ein Rest alten Manenkultus
steckt ausserdem darin, dass der Kultgesang auch an die Laren (ausser
Mars) gerichtet wird. Sind auch die ,Adonisgårtechen* zu den Toten-
chytren zu stellen? Zenob. I 49 8xyéoovtat åua tehevtørt TO Je)
not iutTOVY TAL Els uorvas; Schol. Theokr. XV 112 eiwduor ydo 8
tots Adøviois mvoovs nat uo0rdds omeioerv Ev tror mto0moteiors, vgl. die
Chytren mit der Panspermie in Athen. Das Zerbrechen der Töpfe
(s. Ditmmler, Pauly-Wissowa I 388 und Gruppe G. M. 971,8) gehört
doch dem Tolenkultus an.
Es mag sein, dass sich dahinter ein alter Gebrauch, bei der Bestattung
dem Totengotte zu opfern, verbirgt, vgl. die Opfer an Totengötter bei
der Leichenverbrennung im alten Indien, Oldenberg a. 0. 577.
3 Gruppe G. M. 761,9. J. Harrison J. H. St. XX 101; Prolegg. 40.
[80]
58 S. EITREM. [No. 5.
die Seelen einzeln an ihren Gråbern gespeist, und demgemåss
ebenso gedacht, wenn sie vereinzelt ihre alten Familien auf-
suchten.
Den Toten und ihrem Gotte zu Éhren hat man die Krånze
geflochten (deshalb wohl ”ArSeornowa, die sicherlich von den
avdn herzuleiten sind), die Chytren mit der Panspermie hin-
gestellt. Aber nicht allein der grossen Schar gewöhnlicher Toten
hat man gedacht; auch fir diejenigen, die ohne ordentliches
Begråbniss umherirren miissen, die im Wasser Umgekom-
menen, hat man Sorge getragen und ihnen aus Kriigen ge-
spendet !. ,Sie selen in der deukalionischen Fluth umgekom-
men*, wie man erklårte, und die Totenfeier håtten dann selbst-
verståndlich zuerst die Geretteten abgehalten (oui y9ovip væte
TØY tedvewrtur). Ganz wie auf Aigina, wo die ganze Feier dem
Meeresgotte zufiel, und die aus Meeresnoth Geretteten — ,,die
heimkehrenden Achaier* (die autochthonen Athener hatten schon
betreffs der Chronologie höhere Anspruche) — die Frtrunkenen
versöhnt und beruhigt haben. Fir die Ertrunkenen hat man
folglieh, um sie zur Ruhe zu bringen, stellvertretende Ceremo-
nien vorgenommen (wie man sonst eva onuata errichtete, und
fir die im Kriege gefallenen, aber nicht aufgefundenen Athener
eine verhingte Bahre im Leichenzuge mitfolgen liess, Thuk. II.
35)?*. Die Ertrunkenen stehen im Volksaberglauben ungefåhr
auf derselben Linie wie gewaltsam Getötete, Selbstmörder u. a.
Sie werden leicht Wiedergånger. Noch heute glauben z. B.
die Bulgaren, dass die Leichen von Ertrunkenen Unheil bringen,
1 Uber die Hydrophorien vgl. Nilsson, Dion. att. 136, 162, ber die ågine-
tischen Hydroph. Feste 178.
? In Rom wurde får die in der Fremde Gestorbenen nach Pontifikalrecht
zu Hause eine terrae injectio vorgenommen (Serv. Aen. VI 366); da-
gegen galten die im Meere versunkenen Leichen [deshalb wird
z. B. dem heiligen Lukian, der ins Meer geworfen wird, ein Stein am
rechten Arm angebunden, Usener Sintfluths. 172 — der Stein ist
auch xxtozos] als richtig bestattet, quod os supra terram non exstaret
(Cic. de leg. II 22,57). In Tell Ta'annek hat Sellin, Denkschr. Ak.
Wien, B. 50,37, zwei grosse, mit Sand gefillte, Kruge gefunden, ,wahr-
scheinlich xevd ovyuata, deren Seelen man damit Ruhe verschaffen
wollte.*
1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 59
und wie sorgsam die Griechen verfuhren, davon legt Eur. Hel.
1243 ff. deutliches Zeugniss ab: man rudert bis weit ins Meer
hinaus, dass man kaum die schåumenden Meereswellen am Ge-
stade sieht (das Meer darf ja nicht das Geopferte den Menschen
zuriickfiihren, V. 1271), der nåchste Verwandte (Mutter, Frau,
Kinder) bringt eine Bahre mit, ausserdem Kleider, Waffen,
Frichte, und em so00puyiov wird geschlachtet: das Ganze ist
eine vollgiltige Bestattung, auf offenem Meere, wo Alles ver-
senkt wird, vorgenommen — der Unterschied ist nur, dass der
Tote xevotorv & mérxhor Lvydsuasiw bestattet wird. In Athen
hat man sich sehr verninfltig eingerichtet: im Tempel der Ge
Olympia hat ein Schlund ,den in der deukalionischen Fluth
Umgekommenen* das Nötige zugefihrt, Spenden und Honig-
kuehen (der retåozog und die Gaia sind ja sehr intim) — durch
diese Fiktion erreicht man die im Meere Frtrunkenen auf dem
Lande und erspart sich die Reise aufs Meer hinaus. Die jåhr-
liche Feier macht, mit den Hydrophorien verbunden, einen Theil
des Toten- und des Hermesfestes aus, auch hier ist Hermes,
der ,die Seelen zu Wasser und zu Lande abholt* (Diog. L. VII
31) der Katozoc. In die Herrschalt "ber die Ertrunkenen werden
sich Hermes und Poseidon urspriinglich geteilt haben.
Weil es Totenseelen verbirgt, wird das Meer als ein
Seelenreich behandelt, wohm man Pest-Keren u. dsg. ver-
bannt (vgl. Gruppe 895,6), dessen Einwohner besonders als
Delphine (vgl. die Sage von Hermias in lasos, Plin. n. h. IX
27, in welcher norch Hermes, dem ja auch die Delphine ge-
hören, als der Gott auch dieser Totenseelen erscheint) sich
den Menschen zeigen. Gerade deshalb wird z. B. der Seehund
im apotropåischen Zauber angewandt (s. Riess, Art. Abergl. in
Pauly-Wissowa, s. auch Liebrecht Gervas. S. 184 f.). Als der
furchtbare Lebenverschlinger hat das Meer einen tiefen Eindruck,
besonders auf die Schiffer, gemacht, und gerade der griechische
Poseidon, der sowohl Möytog wie ”Euzvånog ist und die eher-
nen Thore des Tartaros baut (Hes, Th. 782 f.), dem man die
den Toten gehörigen Rosse und das Haar opfert (Stengel, Arch.
f. Rel. VIII 205 ff.), ist unverståndlich, wenn er nicht zugleich
60 S. EITREM.
[No. 5.
als Totengott aufgefasst wird. Vgl. auch Gruppe 1389,1. Wei
das Meer (Fliisse, Seen) die Menschen empfångt und als Toten-
seelen behålt, kann es auch Seelen zur Neugeburt abgeben !.
Hermes ist aber Gott der Chytren* unoch in eimer anderen
Bedeutung. Er ist Gott der ausgesetzten Kinder. Poulsen
Dipylongr. 49 bemerkt richtig, dass man die ,Rackerweiber*,
&yyvroioroiat, zur Aussetzung der kleinen Kinder verwandte,
weil die Aussetzung den Charakter einer symbolischen Bestat-
tung trug (|eylyvrolleiv = &xtidevar und årroxteivar, Schol. Ar. Vesp.
289)». Dermassen scheint folgieh Hermes Herr der Leichen-
kriige gewesen zu sein, dass Alles, was da hineingesteckt wird.
inm gehört. Diese Leichenbestattung wurde aber auf die Kinder
beschrånkt, was wiederum auf die Stellung des Hermes Eimfluss
ausiibte. Die &yzvrotørerat legen sowohl die Leichen (nicht die
Beine) der Toten wie die Lebenden in die Leichengefåsse ”. Dem
Et. m. S. 313,41 zufolge sind es Ammen, die Kimder aussetzen,
so auch in Eur. Alope und Menanders Fpitrep., dagegen die
Mutter selbst mm Eur. lon; alter Sklave des Vaters in Plaut.
Cist. wie in Soph. Oid.; Alkiphr. III 63 ein Tagelöhner.
1 Stengel a. Q. 210 trennt mit Unrecht die Rosse und Hunde von den
iibrigen ,Seelentieren*" — auf einem Ross reitet man und den Hund
hat man bei sich, im Tode wie im Leben; auch ein Hahn, ein Schwein,
die man gerne isst, werden ins Toteninteriör so eingefiigt, dass man
auch hier die wiunos giov erkennt. Gefligelte Seelenpferde sind
gewiss sekundiår.
Ähnlich Lippert, Kulturgesch. der Menschh. II 309.
Pithoi, Amphoren, Hydrien, Stamnoi und Lagynoi, s. Poulsen a. 0. 28.
NXvtca als Gesamtbegriff Steph. Byz. s. Hoata : 0ov&avtes tipovs yVt0us
evgor ua dotd (Lobeck Agl. 632). Mit der Chytrenbestattung hingt
wohl der pythagoreische Spruch zusammen: y"t0as tyvos dro 07000"
aparide — man wurde dadureh an die Toten erinnert (oder können
sich 'Totenseelen im die Vertiefung der Asche verstecken?). Es ist wohl
möglich, dass im Topfspiele (Chytra), wo ein Kind ,,der Topf* heisst
und Schlåge bekommt, sich eine Frinnerung an ,das Kind im Topfe*
erhalten hat. — Rohde Ps.” I 231 erklårt die 8yyvtotøtorat aus dem in
Töpfen aufgefangenen Blute, was mir wenig wahrscheinlich ist. —
Zum ,Kind im Topfe* vgl. auch Wuttke * $ 55.
[80]
(ot)
1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 61
Dass aber wirklich, im der Form wenigstens, eine Bestat-
tung gemeint wurde, davon giebt es noch deutliche Anzeichen !.
Einen 00woc beim Halse eines Kindes fand Stais Ep. åoy.
1898,83, ausserdem unter acht geometrischen Vasen eine, die
einen Granatapifel darstelit (s. T. 25). Wenn man die litte-
rarisehen Zeugnisse iiber die Beigaben (nicht die sonstigen 7rw0i0-
uata) der ausgesetzten Kinder durchnimmt, finden wir auch
hier deutliche Totensymbole und Totengeråte wieder. So finden
wir in Menanders Epitr. v. 69 Lef.! einen ,soliden Hahn*>,
ausserdem Axt und Halsband. lon, der bei Eunp. in einem ge-
flöchtenen runden Korbe, m øxaoyava emngewickelt (955), ausge-
setzt wird > (in eimer Höhle, sonst gew. im Gebiische oder auf
dem Berge, Plaut. Rud. 124 in angiportu) hat v. 1485 einen
Olivenkranz bei sich (Olive im Totenkultus herkömmiich), dazu
als Halsband zwei goldene Schlangen. Die Axt in Men. Epitr.
kehrt wieder in Plaut. Rud. 1154 ff., wo dem Kinde beigegeben
wurden: ensiculus*, securicula, sicilicula, bulla aurea und
ein Schweinchen (sucula, vgl. Hahn als Totentier oben!). Ebenso
hat das Kind bei Long. past. I 2 ein Schwertchen (hier ausser
den ozcaoyava auch ein zaautdiov åAovoyée), bei Heliod. IT 31
kor 00uo0v>.
1 Bei Aristoph. Thesm. wird das untergeschobene Kind in einer Chytra
gebracht (im Zusatze ot0ua «xnoip BeBvouévor mag urspr. eine
ganz andere Absicht liegen als øra 1 Boon).
2 S. van Leuwen Mnem. XXXVII 113, der hier richtig ein Sinnbild der
Seele wiederfindet.
Vgl. den Korb des Erichthonios auf der Abb. in Roschers M. L. s. vw.
4 Vgl. den Pfeil, der dem neugeborenen Kindg, auf Ceylon bei der depo-
sitio zur Seite gelegt wird (nach Dieterich, Mutter Erde 16 ,ein Phal-
los*).
Wie verhålt es sich mit der oxdyr7, wodurch im Soph. Tyro Pelias und
Neleus wiedererkannt wurden? van Leeuwen zu Men. Epitr. 108 stellt
damit den Ausdruck IToceidæv «at øxdp zusammen (Ar. Lys. 139). Im
Kindergrabe bei Stackelberg T. 8, S. 42 f. wurden Lekythen (mit der
Miindung nach dem Haupte) und Schalen gefunden. — Die dé9æ:x sind
natiirlich /vooiouata, zugleich miissen sie aber auch apotropåische
Wirkung haben, weil sie dem Kinde im Grabe mitgegeben werden. —
Bei Ter. Haut. tim. 650 soll der Fingerring, falls das Kind stårbe,
geradezu als Erbanteil gelten (st moreretur, ne expers esset de nostris
bomis). ;
&nr
62 S. EITREM. [No. 5.
Die Aussetzung ist folglich der Form nach eine Bestattung,
in der Wirklichkeit eine Tötung. Ion wurde den Vögeln und
wilden Tieren preisgegeben (V. 504 i., 951), was Kreusa direkt
als eine Tötung auffasst (V. 1495, 1500) ., aber viele gute Miitter
dachten wohl wie die athenische Prinzessin, dass ein Gott das
Kind erhalten möchte (V. 965). Dieser Gott war eben Hermes.
Als Chytren-Gott, nicht als Maørnotog oder ITawdox0o1g oder
Götterbote uberhaupt, findet Hermes den lon, bringt ihn zu der
Thir des delphiscehen Tempels, wo die Priesterin ihn als ein
rechtes &0uwatov, eine Gabe des Hermes. IIooztvÅatoc, findet und
das Findelkind als eine Gabe Gottes ansieht, wie auch heutzu-
tage gottesfiirehuige Leute sich der Kinder, die sie in angiportu
finden, als Gottesgaben annehmen. So hat Hermes auf einer
tanagråischen Schale * auch den Oidipus (nach C. Robert,
Homer. Becher 76) auf dem Kithairon gefunden und der korin-
thisehen Königin tbergeben.
Dann ist Hermes in Metapont 17a:doxoonc (Hesych), ,der die
Kinder såttigt* *, geworden, wie so viele andere Gottheiten x0vo0-
toopot Wurden. Aber als ein zoo zum Leben, nicht zum
Tode trågt er einen Aristaios, Arkas, Asklepios, Herakles, vor
Allem Dionysos (vgl. die Sage von lasos oben und Usener,
Smmtfl. 166 f.). Wie er selbst von einer Maia, einer ,Mutter*
par excellence, oder Nymphen wie Helike und Kyllene erzogen
wurde, bringt er jetzt Götterkinder zur Gaia als ,der Mutter
Erde*, zu Nymphen und Horen. In einem Punkte trifft doch
die Auffassung von Hermes als Beschitzer der Kinder mit seiner
Stellung als Seelengott zusammen, nåmlich in der Sage von der
Erstehung der Milchstrasse.
Man erzåhlte, dass Hermes das gewaltigste aller Göttes-
kinder, den Herakles, an die Brust der ehrwiirdigen Himmels-
1 Die oixtod molkd V. 959 mögen sogar die Totenklage vertreten.
Abb. in Roschers M. L. u. Oidipus (anders Bete, Theban. Heldenlied
68 ff.).
3 Zur Bildung vgl. ta:d0-toi8ns (man könnte auch an die Wz. x=0, das
abgeschnittene Ephebenhaar und die fuéoa x0voewtis denken; allein
man hört nichts davon, dass man die Haarlocken, wie sonst [Anthol.
Pal. VI 309] das Spielzeug, dem Hermes geweiht hat).
ro
1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 63
königin gelegt habe, Erat. cat. 44. Es heisst: pasi tov Eounv
bad vhv yéveow avanomisar tor Hounhéa nal 169000EW UVTOV
TO tig Hoas uartn, torv de Imhabe &rrwwonoasav de tyv "Hour
åroseioasdat uvrtov, al OVTuUG ExyuIEVTOG TOV TLENLOGEVNUTOG
årotekesdnvat torv PahaEiav uvxhor. Was wir hier von He-
rakles lesen, hat einer anderen Sagenversion mzufolge zuerst
Hermes selbst erlebt: er habe die Milch Heras hervorgelockt,
die Milchstrasse dadurch hervorgerufen, so Fratostenes fr. 2
Hiller, vgl. fr. 16, Hyg. astr. II 42, Mart. Cap. I 34, Myth. Vat.
IT 9,2. Die Milchstrasse hatte aber eine ganz spezielle Bedeu-
tung als Sitz der Seelen!: hier leben die Seelen der Heroen
fort (Manil. I 758 ff., vgl. Plac. Gloss., Gruppe Gr. Myth. 1055
und 1037,1); sie ist auch anderswo z. B. in germanischem Aber-
glauben Seelenpfad. Wie alt diese Vorstellung vom ,Hades im
Himmel* in Griechenland ist, låsst sich nicht ausmachen
(s. Rohde Psyche * II 215, vgl. II 95 und Kl. Schr. II 175 f.,
Lobeck Aglaoph. 935), aber schon ,Pythagoras* hat damit die
Milch als Nahrung der Kinder und die Milchspende an die
,seelenreinigenden Götter* verbunden?: torv IIvd9ayooav Ot
«topontw» Atdn»v tor yuha&iav nal vtonov WweV Aronaleiv,
we Euel ovrmdovuéruv* do mapå tow EYveoL yaha ormévderdar
TOig Heoic toig TOY VvWNOY KAGFAOTALG, Kl TV ITEG0UT0V (SC.
WWXLOV) Elg yåveow eivar yåha tyv movTN» toopn» (Mai Procl. ad
Cic. de re publ. p. 320; Porphyr. de antro Nymph. 928). Dass
man die Entstehung der Milchstrasse dem Gotte zugeschrieben
hat, der am meisten auf soleh eimem Himmelpfade wandelt
(Hermes "Odwoc u. s. w.) [der Pfad des Tages, der Regenbogen,
ioug, ist dagegen seinem weiblichen Gegenbilde zugefallen]|, der
ausserdem dariber die Seelen der Gestorbenen fåhrt (als wwvxo-
1 Gruppe G. M. 1085. Vgl. den griechischen Volksglauben Arist. Pac.
831 f. æs dotéoes yiyrdued” otav vis anodurn (Dieterich, Nekyia 24,1;
dazu die arab. Weinspenden an die Toten und an die Gestirne? Well-
hausen, Skizz. II 111).
Milehopfer in Griechenland an einen Heros in der Vollmondsfrihlings-
nacht (Philostr. Her. II 4 p. 291), an Hekate und die Erinyen (t:
TeunOueta altais leo monava nat ydha Er Hyyeot uepaueiors, Schol.
Aisehin. I 188), s. auch Rohde Ps. * I 242.
[80]
64 S. EITREM. [No. 5.
ztoumtc), und der die Seelen der ins Leben Fintretenden zur
Geburt im menschlichen Körper daher herunterbringt (denn diese
Vorstellung darf man wohl dem eben angefuhrten ,Pythagoras*
konsequenter Weise beilegen) — das Alles scheint ganz natirlich,
wenn man bedenkt, dass man dem Wanderer Hermes bei der
Geburt wie beim Tode begegnet: als evykaf (wie er bei den
Hirten hiess, Anth. Pal. IX 744,8) dient er der Kinderwartung
und nimmt er am chthonischen Siihnopfer teil — deshalb lag
es nicht so fern, auch der TaAaE&iac, der schon durch seinen
Namen dieselben Vorstellungen verbindet, an Hermes als ,,Kind*
oder ,,Kinderpfleger zuriickzufihren — die Milch entstammt der
Himmelskönigin und der gewaltige Herakles hat, wie die ge-
wöhnliche Sage lautete, die Brust der Måchtigen gesåugt. Aber
Hermes 1laÖoxoons hat ihn dahin gebracht.
1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 65
Nachtråge.
S.6. Zum Bauopfer fihre ich noch aus Crooke in En-
eyclop. of Rel. I 450 an, dass bei den Mal Paharias die Ahnen-
seelen mit den ,Göttern der hölzernen Såule* identifiziert werden,
d. h. der Såule, die das Hausdach trågt: ,around this centre
are grouped a number of balls of hardened clay, represent-
ing the ancestors of the family to whom the first-fruits of
the earth are offered (Frazer G. B. * Il 460 ff.) and the blood
of goats amd fowls poured forth at the foot of the pillar that
the souls may not hunger im the world of the dead* (Risley,
Tribes and Castes II 71). Uber das Bauopfer handelt ausfiihr-
lieh Hock, Gr. Weihegebråuche (1905) 77 ff., der ,die Grund-
idee des Bauopfers in der Beschwichtigung der Unterirdischen*
findet, was ich jedenfalls nicht får den urspringlichen Grund-
gedanken halten kann. Jeder Bau muss seinen eigenen ,,Bau-
geist*, d. h. seine eigene Totenseele, haben, auch wenn man
nur lange Steine als Kenotaphien, wie bei den nicht-arischen
Kafiren in Hindu-kush, errichtet und durch Ziegenopfer ,weiht*
(Grooke mm Ene. I 452). Wenn das Opfer nur die ,Unterirdi-
schen* versöhnen sollte, warum vergråbt man nicht die Ghytra
einfach in den Boden, statt sie in das Bauwerk zu vermauern?
S. 7. Als solche im Inneren der Tempel begrabenen oder
sich aufhaltenden Heroen sind besonders erwåhnenswert Ke-
krops, der an der SW.-Ecke des Frechtheions begraben lag
(&il två yovig oder &rui två so0aråser th 16008 tov Keugomiov
CIA I 329 a col. I 9 u. 6., s. Wachsmuth, Stadt Athen I 450),
und Kychreus bei Demeter in Eleusis (Strabo IX p. 399).
S8. Auf dem Markte in Mantineia lag Podares begraben
(Paus. VIII 9,5), im. Sekyon Euphron (1. Hålfte des 4. Jahrh.s
Vid.-Selsk. Forh. 1909. No. 5. 5
66 S. EITREM.
AM [No. D.
Xen. Hell. VII 3,12), in Megalopolis war [nach Foucarts Ergån-
zung] die Aschenurne des Philopoimen ebenfalls auf dem Markte
in einem Mnema beigesetzt (Dittenb. Syll. * I 289).
S.11, A. 1. Damit ist das Ei Ledas, das an der Decke
des Tempels der Hilaera und Phoibe in Sparta aufgehångt
und mit Tånien umwickelt war (Paus. IT 16,1), zusammenzu-
stellen.
S.11. Zu den bei den Stadtthoren begrabenen Heroen
vgl. das Heroon des Ghalkodon vor dem peirauschen Thore
in Athen, ,eines im Kampife gefallenen Landesfeindes* (Plut.
Thes. 27, Klugmann Amazonen 40, vgl. Heptachalkon Plut.
Sulla 14, Lolling Geogr. in I. Millers Handb. IT 303, Wachs-
muth St. Athen II 226, vgl. auch den ,Landesfeind* Neoptole-
mos in Delphoi und die Heroisirung des salaminisehen Königs
Onesilos in Amathus [5. Jhrh.], Herod. V 114), dasjenige der
Amazone Antiope bei dem itonisehen Thore (Wachsmuth I
151 f.); an einem anderen wiederum lag Solon (vgl. das Altar
för Akamas am Dipylonthore, d. h. fir den Stammheros der
Phyle, in welcher Kerameikos lag, CIA II n. 1664).
S. 17. Fiur das Opfer an der Schwelle ist die Vorschnit
der Geopon. XV 8, die Haus und Hof vor Zauber schiitzt, hoch-
interessant: ovov wuékavog Omxhnv tot dekt Muov VitO TOP
ovdbv tig eisodov, nal Enige Öntivnv mwvivnv vyoar... xal
«ac sal oplyavov Hoaskewmtiuor sol apdaumuor nat uvurvor,
«woTtov Ewuuove hponuors nach Hock Weihegebr. 85), oxiAAas,
oréuua 80000 hkevnol hn porno", uyrov, legur Borarny, Hetov,
dadia stebzva, nat åudoarrov 10 vætovåoor ratt unva vide,
nal &riyvoov al sravomneoutav &rxBahor upes. Da hat man
eine sehöne Sammlung von den oben Kap. 4 behandelten Toten-
symbolen und Totenbeigaben.
S.29, A. 1. Auch die Leichenbinden, die man zuweilen
auf alten Lekythen sieht (Hock, Gr. Weihegebr. 15) und die
dann direkt auf die Grabstele ibertragen werden (ebd. 15),
sollten wohl urspriinglich den Toten festbinden.
S.30. Hahn, vgl. Crooke Encycl. of Rel. I 450: bei einem
ind. Stamme wird die Begråbnissfeier mit einem Hahnopfer be-
1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 67
sehlossen: dessen Fleisch wird von allen Mitgliedern der Familie
gegessen.
S.31. Eidechse. Hekate verlangt zur Ausstattung ihres
Bildes u. A. Fidechsen, Euseb. praep. ev. V 12 Dind., im Liebes-
zauber verwendet bei Theokr. 9,58; nach Plinius XXX 15,49
ist die Wirkung antaphrodisisch: tn urina virili enecata lacerta
venerem ejus qui fecerit, cohibet; nam imter amatoria esse
magi dicuni.
S.33. Oionismen aus Spinnen, Wieseln, Katzen und
Hasen erwåhnt Xen. Mem. I 1, 4, 14.
5.39. Vor dem Thore der ,Unterwelt* (zwischen dem
Areopag und der Akropolis) lag das Heiligtum des Hesychos,
dem die Hesychiden vor dem Semnenopfer einen Schafbock
opfern (Schol. Soph. O. K. 489).
S.42. Nach GCrooke in Eneycl. of Rel. I 451 erreicht das
Totenfest bei den Luhupa Någas in Assam, das im Dec. ge-
feiert wird, semen Höhepunkt in der Neumondnacht: hier jam-
mern die Verwandten iiber die im letzten Jahre Verstorbenen
(Journ. Anthrop. Inst. XXVI 194). [Dagegen fållt das Aller-
seelenfest der orthodoxen Hindus m die mondlose Hålfte des-
jenigen Monats, der unserem August-September entspricht|.
5.42. Dem Totenkultus åhnlich ist auch das Verfahren
eimes Klearchos bei Porphyr. de abst. Il 18 (Theopomp): ær
TAVTOV TOÖV sTEQLyLVOUEVOV KALITOV Kal TOY Voalur, å Ex TG
me haupaverat, tois Jeoic (d.h. Hermes und Hekate) zac
ånaoyue åwovéuew” not va uev 00ti3évar (also Eéria =
Lectisternien?), va de xadayilew.
S.45. Kalypso fasst Ed. Meyer als eine ,Variante des
Hades (resp. der Phaiaken)* auf, Gesch. des Altert. II 104.
5.46. Fir die ehemalige Stellung des Hermes als Todes-
försten zeugt auch der Umstand, dass er mit Zeus (Chthonios)
zusammen zur Blutsåttigung der heroisirten Toten in Plataiai
eingeladen wird, Plut. Arist. 21: xavevåuevos Ai not "Eoui
pIovip maouraket tove åyadoig avdoug vovg væen vijg EAAadog
0 davovtag &ri to Öeizevov ual thv aiuaroveiav. Gerade wie
Hermes hat sich auch Hekate den Toten zur Seite gestellt
68 S. EITREM. [No. 5.
und ihren Anteil am Totenopfer gefordert, Bekker Aneed. 247,97:
'Enatala* vu til Fxdty Yvoueva, tueo E07L TØV VeLQOV Evayis-
uata. So auch Hermes als GChytrengott am (Chytrentage in
Athen.
Wåhrend Hermes (und Hekate) als Todesgott eine deutliche
Entwickelung durchlåuft und, wie im Himmel ein olympischer
Diener, so auch in Hades ein subalterner Beamter geworden
ist — was mit der abnehmenden Furcht der Lebenden vor der
Macht der Toten im Zusammenhange steht — ist Hades immer
eine blasse Abstraktion ohne Kultus geblieben. Hermes hat
entschieden seine grösste Zeit gehabt, als die Macht der Toten-
seelen ihren Höhepunkt erreichte. Aber diese Fpoche liegt der
Zeit weit voraus, wo die Athener die Toten als ,Giåste* be-
trachteten, denen man nur 3 Tage im Jahre die Thir offen zu
halten brauchte. Der ganze Kultus des Hermes schemt von der
Urzeit zu stammen, als er als tragender Mittelpfeiler des Hauses
(é0er0ua tig olxiag, Wie man spåter einen Vaterlandsretter &oeroua
rne Tooiag nannte) die Wohnung der Lebenden zusammenhielt
und unter dem Hausboden die verstorbenen Familienmitglieder
sammelte. Spåter haben diese als ,Heroen* die einzelnen
Theile des Hauses 1n ihren Schutz genommen, und so erhalten
wir einen H. é&rviréytos, &tistaduoc u. dgl., endlich eine Demeter
&rrowzdia, eime Göttin Mvyia (Insehr. aus Mytilene GColltz,
Dialektinschr. 255) u. s. w.
S. 51. Die ebd. gegebene Deutung der xatoyot Åtdor hat
schon Roscher mm der Abh. von der Kynanthropie vorgetragen.
— Die Hermen sind urspringlich Phallossteme, und Hermes
selbst bedeutet dem Namen nach sowohl den Gott des , Stitzens*
wie des ,Stossens*. Prof. Magnus Olsen erklårt in Uberein-
stimmung hiermit nach miindlicher Mitteilung das altnord. bautadr
in bautadarsteinn als ein nom. agentis, ,Stosser*, vom Phallos,
und verweist auf den phallosåhnlichen Bautastein aus Vedel-
spang im Kieler Museum. Dass die gr. Hermen und der
altphrygische Grabphallos sich hier anschliessen, ist augen-
scheinlich.
1909.] HERMES UND DIE TOTEN. 69
S.52. Das Wahrsagen der Totenseelen kann sich direkt
durch das Bewegen der Grabsåule åussern, wie es aus Paus.
IV 32,3 hervorgeht: man bindet den Opferstier an die Grab-
såule, %o0v;ovuérum de ot al ouorovt nv 6 ulvr vn,
Meooyviowg &otiv alorov (gutes Wahrzeichen), ov xtvndvrog Ode
aovupooa &rayyéhhet to oqueior. Aehnliches liegt wahrschein-
heh auch dem Berichte zu Grunde, dass die beiden Grabstelen
der Boreaden auf 'Tenos sich bewegen, wenn der Nordwind
iiber die Insel weht (Apollod. II 15,2; Ap. Rh. I 1298 ff., vgl.
Göttl. Zwill. 59). Nach dieser Anschauung repråsentrt der
Grabstein den Toten selbst, ist jedenfalls seinem Willen
unterthan.
S. 55. Die Gefåhrliechkeit der Kinderseelen geht auch aus
Paus. VIII 23,6 iiber die gesteinigten Kinder in Kaphyai her-
vor, die Abort der Weiber verursachen. Wenn Medeas Kinder
im Heratempel, diejenigen der Kaphyeer im Tempel der Artemis
begraben liegen, haben wir dies als einen Rest der urspring-
lichen Bestattung (oder des urspr. Kinderopfers) unter dem Haus-
boden anzusehen.
S. 58. Mit der athenischen Ceremonie, die m. E. die im
Meere Umgekommenen betrifft, verglerche man, was Arrian bei
Eust. p. 1615 åber die Bithyner berichtet: ove vehovrtat tu
VEXVOLA, Kalev Ovouasti TUG TOY KaTtoLouErnv WVXAE OGOL
Tehevrav Ervyor vVæENONLOL, Kal srapanrakstv atrtove elg TOIG
(im Totenkult bekanntiich herkömmiiche Zahl) xai dieoSat åveh-
Jelv Wg ueraoyorer Te darröc. Man erinnert sich leicht des
Odysseus, der verspricht nach seier Heimkehr den Toten ein
Opfer darzubringen (Od. XI 30 f.): oveigav Bovv $&er von»
T éwrinoeuer E0AOV.
S. 59. Das Meer als Reich der Seelen — vgl. den Heros
von Temesa in S.-Italien, der von Euthymos ins Meer ge-
trieben wird (sekundår ist er deshalb zu einem Begleiter des im
Meere umherirrenden Odysseus geworden), Paus. VI 6,7 If,
Strabon VI p. 255. Euthymos selbst verschwindet im Flusse
Kaikinos bei Lokroi, Ael. v. h. VIII 18.
70 S. EITREM. [No. 5
S.62. Wie xatdo-z0016 Ist auch der Gott (Heros) Mvia-%0016
(s. Plin. n. h. X 75: protinus intereunt [muscae] qua litatum
est ei deo) trotz Usener Göttern. 260 zu erklåren. Das xooeiv
ist doch meht = &xxo00etv. Das diesem Myiagros (Arkad.) oder
Apomyios (Elis) dargebrachte Opfer såttgt auch die Micken.
Also ricehtig Ael. h. a. XI 8 åber das Voropfer beim Apollon-
feste auf Leukas: ai de (uviav sc.) &urånodetoar vov aluarog
d ,
apuvikorrat.
Totenei im Ethnogr. Museum zu Kristiania (s. oben S. 56).
Adler 31.
Adonisgårtehen 57.
After 30.
Agastrophos 37.
Ahnen 19, 99, 94, 59 f.
Aloaden 50.
Alp 31, 37, 44.
Altar 6, 27, 50.
Anthesterien 91, 49, 58.
Aphrodite 24, 28, 31, 37, 45.
Apollon 8, 24, 30, 34, 36 f.
Artemis (Orthia) 97 f., 36.
Arvalien 57.
Athem 91.
Atlas 51.
Auge 46, 481.
Aussetzung 60 ff.
Ausschiitteln 99.
Bad 90.
Bast 928.
Bauopfer 6, Nachtr.
Betel 21.
Blitz 97.
Blumen 929.
Blut 91.
Blutsauger 54.
Bohne 98, 35.
Braut 14, 19, 58.
Brimo 10.
Bukoliasten 15.
Caeculus 48.
Cardea 35 f.
Carna 35 f.
Chalkiope 38.
Chalkis 17.
HERMES UND DIE TOTEN.
Register.
Chalkon 17, 38, 44.
Charila 45.
Charonmiinze 47.
Chinesischer Herdgott 42.
Choen 921, 57.
Chytren 7, 57.
Cunnus 32, 44.
Cypresse 29, 95.
Dach 11.
Daphnis 928.
Delphine 59.
Dionysos 24.
Dorn s. Weissdorn.
Dreiweg 11, 40.
Eber 32.
Ei 11, 56, Nachir.
Eidechse 31, Nachtr.
Eiresione 93.
Epheu 99.
Eppich 92, 28.
Erdbeerbaum 99.
| Erinyen 43, 48.
Ertrunkene 58 f.
Erz 16 f.
Eschara 50.
Esel 32, 40, Nachtr.
Eudoros 46.
Eule 32.
| Eumeniden 983.
Eurypylos 17, 88, 44.
Fackel 96.
Fell 583.
Fenster 99.
Feralien 18 f.
71
72
Fett 90, 35.
Fieber 32.
Finger 32.
Fledermaus 32.
Fliegen 92.
Frosch 40.
Fruchtbarkeit 24.
Fuchs 48.
Fuss 29.
Gaia 40, 59.
Galinthias 33.
Genitalia 24 f.
Gespenst 15, 18, 52.
Gorgonen 48.
Grab 4 ff., 10, 20, 29, 39, 43.
Grabstele 19 f., 46, 51, Nachtr.
Grenzen 12 f., 40.
Grenzsteine 50.
Giirtel 28.
Haar 22 f.
Hades 38 f., 46, 683.
Hahn 8, 14, 17, 95, 30, 61.
Harpyien 18.
Hase 2.
Hausotter 15.
Heilige 19.
Hekate 34, 40, 48, 59 f.
Helleborus 29.
Herd 4, 6, 8, 14, 18, 50.
Herme 29, 7, 19, 90, 32, 44.
Hermes des. 95, 30 ff., 36 f., 41 ff.,
51 ff.
édds T.
åmitéouros 19
evylag 64.
å evtapravotns 46, 49.
åpéotios 9.
Jvoatos 36.
Å «dto0s 49 ff., 59.
z0avatos 43.
E «tdoos 46.
3 ÅeEvxos 20.
3 UCVTIS 52.
aa uvyeos 9.
M ztardoxoons 69.
ai mokiyros 98, 51.
Å 7tounos 69.
a TooTVÅuos 19.
S. EITREM.
| Hermes svåuios 19.
x yuovdotns DA.
Ag ydowvuos ST I.
Hermesstab 49.
| Hestia 9.
Hesychos 10.
Himmel 68.
Hochzeit 23, 28.
Hoden 9, 32 f.
Honig 15, 48.
Hund 17, 32, 47.
| Hyåne 32.
Hyakinthos 7, 17.
Hypsipyle 38.
Ianus 33.
Iolaos 7.
Kåfer 30.
Kalypso 45, Nachtr.
Katze 37.
Ker 91, 30, 48.
Kerambos 30.
Keuschlamm 98, 36.
Kind 5 f., 48, 54 fl.
Kithara 44.
Kleider 45.
Knoblauch 97.
Kopf 14, 17, 55.
Korythale 19, 25.
Koth 41.
Kranz 90, 99, 46.
Krebs 30.
Kreissen 30.
Kröte 18, 32.
Kuchen 483.
Kuhstall 15.
| Kiissen 14, 19.
Lampe 7.
Lara 9.
Laren 8, 15, 91.
Laverna 52.
Lauch 27.
Leto S.
Leukophryene 7.
Liebeszauber 92, 31 f., 45.
Lorbeer 29, 97 f.
Lygoi 27.
1909.]
HERMES UND
Maena 18, 29.
Majoran 29.
Mandragoras 29.
Manen 18, 33, 35, 37, 45, 52.
Mantel 45.
Markt 8.
Maus 8, 38.
Meer 59.
Meerzwiebel 96.
Melampodium 29.
Melampus 29.
Menstrualblut 21.
Mercur 98.
Mileh 15.
Milehstrasse 62.
Möve 31.
Mund 91, 24, 46 f.
Mundus 6, 18, 58.
Miinzenopfer 45, 47, 52 f.
Muta 18.
Myrrine 38.
Myrte 24 f., 45.
Myrtilos 25.
Nigel 18, 22.
Nekromant 51.
Neumond 98.
Niesswurz 99.
Niisse 27.
Oel 15, 19 f., 25 f.
Ohr 21, 47.
Oidipus 62.
Opis 7.
Opferzeit 41 f.
Orestes 36, 57. |
oodos YT. |
Ovddata 16. |
Paion 37.
Pantoffel 44.
Pech 91 f.
Peirithoos 50.
Pelops 9.
Penaten 8, 23, 34.
Penis 17, 27, 28, s. Phallos.
Persephone 10, 16.
Pfeiler 6, Nachtr.
Pferd 30, 32.
Phallos 95 £., 31, 38, 44.
VE
DIE TOTEN.
Phineus 48 f.
Pluton 24.
Poseidon 58 f.
| Prometheus 50.
Prytaneion 9.
Pylades 36.
Pylaios (Pylartes, Pylios) 38.
Pythagoreer 22 f., 40 f., 46, 48, 60, 63.
Rabe 21.
Revenants 49 ff.
| Rose 99.
Rickwårts 39.
Salben 19, 35.
Salbsteine 90.
Sandalen 95, 44.
Saturnalien 51 f.
Schaf 17.
Schildkröte 32.
Schlaf 56.
Sehlange 15, 17 f., 29, 31.
Sehlingkraut 29.
Schliissel 15, 33, 37 f.
Sehmetterling 31.
Sechuh 44, 47.
Sehweigen 10.
Schwein 32.
Schwelle, s. Thirschwelle.
Schwert 18.
| Sigelos 10.
Sisyphos 50.
Skorpion 31.
Spenden 13.
Spitzmaus 8.
Stabwurz 929.
Stallsehwelle 17.
Steinwurf 41, 55.
Strophios 36.
Tacita 18.
Tantalos 51.
Taubheit 30.
Tereus 49.
Theseus 50.
Thesmophorien 28.
Thor 11, 32.
Thiir 10, 18, 22, 25 f., 28, 33, 839.
Thiirangeln 14, 25. 34 fr.
Thiirpfosten 14, 19 f.. 29.
74
S. EITREM.
Thiirschwelle 10, 19f., 16, 18 f., 27,
29, 33, 37.
Tod 56.
Topf 17, 26, 31 f., 55 ff., 60.
Totenei 56.
Vampyrglaube 47 f., 49 f.
Vesta 14.
Wahrsagen 52 f.
Wasser 15, 19 f., 34, 43 f.
Wege 41.
HERMES UND DIE TOTEN.
[No. 5. 1909]
Weihrauch 18, 48, 52 f.
Weiss 91.
Weissdorn 21, 24, 96 f.
Wiedergånger 54 ff., 58.
| Wliesel 38.
Wolf 32.
Wolle 19.
Zåhne 24.
Ziege 32.
Zunge 10, 47 I.
Zwiebel 96.
Gedruekt am 24. April 1909.
PORTLANDIA-NIVEAUET
VED
SKAADALEN STATION.
AF
P. A. ØYEN.
(CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1909. No. 6).
SE rer
CHRISTIANIA.
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD.
1909.
Fremlagt i den enn isy Klasses Møde 25de Septembe
A. W. BRØGGERS B
PN lerede for fem aar siden, nemlig 1 Videnskabs-Selskabets
møde 25de septbr. 1903, fremlagde jeg til trykning en liden af-
handling, hvori jeg søgte at vise, at vi i vort land kan adskille
to forskjellige formationsled, for hvilke Portlandia arctica Gray
kan betragtes som ledende form, om vi kun tager hensyn til den
del af vor kvartærformation, der er samtidig med eller yngre
end afsætningen af de saakaldte store raer, som udgjør en saa
karakteristisk linje i den sydlige del af landet paa begge sider
af Kristianiafjorden. Disse to formationsled antoges ved samme
anledning at være skilt ved en afsælning af helt anden karakter,
en afsætning indeholdende en udpræget Mytilus-fauna. Dermed
skulde altsaa være paavist en klimatosellation af ikke ganske
ubetydelig størrelse, en klimatoseillation, der ogsaa paa anden
maade maatte have sat sine mærker i vort lands kvartærgeolo-
giske forhold, i afsætningerne selv og deres topografi, i deres
fauna og flora.
De senere aar har af mange grunde ikke været egentlig
gunstige for mine undersøgelsers fremskridt; men jeg har dog
søgt, saalangt forholdene har tilladt, at udvide kjendskabet til de
forskjellige enkelte afdelinger af vor kvartærhistorie, og endskjønt
jeg endnu ikke har rukket at give en samlet fremstilling, naaedes
dog en almindelig oversigt, idet jeg fandt det efter min mening
bedste billede af de forskjellige formationsleds stilling at kunne
fremstilles paa følgende maade!:
I. Ra-glaciale-trin,
IL. Aas-trin,
III. —Aker-trin,
I Christiania Vid.-Selsk. Skr. Math.-naturv. Kl. 1908, no. 2, pag. 118.
4 P. A. ØYEN. [No. 6.
IV. Romerik-trin,
V. Mytlus-niveauet (220—205),
VI. Portlandia-niveauet (205—170),
VIL. Littorina-niveauet (175—130),
VIII. Pholas-niveauet (142—89),
IX. Mactra-niveauet (90—65),
X. Tapes-niveauet (70—45),
XI. Trivia-niveauet (46—21),
XII. Ostrea-niveauet (21—0),
XIII. Mya-niveauet (0),
hvor de i parenthes vedføiede tal betegner de respektive niveau-
ers begrænsende høidetal angivet i meter over havet og
bestemt omkring den indre del af Kristianiafjorden. Den paa
hvert enkelt sted gjældende gradientnormal bestemmer saa de
respektive niveauers høide over havet videre ud over landpladen.
I en række mindre afhandlinger og 1 mine forelæsninger for
viderekomne ved universitetet har jeg nu 1 en række af aar, efter-
haanden som undersøgelsen skred frem, søgt at vise, hvorledes
den meget vekslende sammensætning og fordeling af vore kvar-
tære afsætninger simplest, og derfor efter min mening naturligst,
lader sig forklare ved at antage en række kontinuerlig paa hin-
anden følgende oscillationer, dels i de klimatiske forhold og dels
1 strandlinjens, eller med andre ord landpladens beliggenhed.
Der blev f. eks. gjort forsøg paa at vise, hvorledes den
varme Tapes-tid tillige maatte være en fugtig tid med et atlan-
tisk klima, altsaa forholdsvis liden amplitude 1 den aarlige tem-
peratur, medens den forudgaaende lid, Mactra-niveauets, netop
karakteriseredes ved helt modsatte forhold, idet de havfaunistiske
forhold tyder paa et noget strengere klima, men den første ind-
vandring af de kuldskjære løvtræers flora her antyder et forholdsvis
meget varmt og tørt klima, mindst ligesaa varmt som 1 nutiden,
vel heller betydelig varmere; thi i nutiden er vel nærmest denne
flora paa retur, medens den i Mactra-niveauets tid var i rask
indvandring. Disse to fænomener kan forklares ved at antage
denne tid som udpræget kontinental, strenge vintre, varme som-
mere, ja saa varme, om ikke varmere end det sidste store afsmit
1909.] PORTLANDIA-NIVEAUET VED SKAADALEN STATION. D
af vor kvartærhistorie har været vidne til. Dette kontinentale,
tørre klima antydes ogsaa ved de vel udviklede erosionsterrasser og
svagt udformede akkumulationsterrasser inden dette niveau, hvor
erosion synes at have havt forsprang for akkumulation. Det
modsatte maatte igjen have fundet sted inden det forudgaaende
tidsafsnit, Pholas-niveauets tid, hvor de store, fremtrædende
akkumulationsterrasser antyder en gjennemgaaende fugtig periode,
men med sit Pholas-selskab en forholdsvis varm, medens
mangelen paa kuldskjære løvtræer karakteriserer den tids land-
temperatur. Littorina-niveauet, med de rige skjælbanker
lige ind paa datidens strandlinje, antyder det rene, salte strand-
vand, altsaa den forholdsvis ringe nedbør, og i samme retning
af et forholdsvis kontinentalt og derigjennem forholdsvis tørt
klima viser ogsaa de i strandbeltet optrædende erosionsfænomener
og de trods sin fossilrigdom dog forholdsvis svagt udviklede
akkumulationsterrasser.
Men denne udprægede veksling fortsætter videre; thi det foran-
liggende niveau, som jeg har benævnt Portlandia-niveauet
efter den karakteristisk arktiske form Portlandia arctica Gray, der
under denne tid for sidste gang gjester vort lands sydlige del, hvor
man paa Romeriksletten kan se, hvorledes denne arti dverg-
former fører en hendøende tilværelse sammen med en anden be-
slegtet form, Portlandia lenticula Møll., som saa efterhaanden
erobrer pladsen. Men disse lerterrasser med tilhørende sand- og
grus-faciesdannelser er de største, vort land eier; akkumulationen
maa have været sterk, altsaa nedbøren rig, klimatet fugtigt, men
koldt, som afsætningernes indesluttede fossiler viser. I den syd-
østlige del af vort land maa en kraftig bræudvikling have fundet
sted, med en rigelig afsætning af rullestensmaieriale, grus, sand
og ler, særlig inden de store østlandske indsjøers omraade. Her
har vi den karakteristiske Portlandia-fauna. Men som i
bræernes nærhed maa ogsaa f. eks. 1 datidens trange dalfører
videre udover det kolde, ferske brævand have holdt sig i over-
fladen og fortrængt den saltvandelskende littoralfauna; thi det
ellers saa rigt skjælbankeførende landskab omkring Tistedals-
vasdraget mangler littoralbanker med fossiler fra denne tid, eller
6 P. A. ØYEN. [No. 6.
de er i det mindste ikke fremfundet; men sublittorale grund-
vandsbanker er hyppige, fordi paa dybere bund det saltere vand .
har kunnet trænge ind. Ligeledes kan man over store stræk-
ninger i vort lands sydøstlige del følge de fremtrædende littoral-
facies, rullestensbankerne, der svarer til de fossilførende grund-
vandsbanker og de fossilførende lerterrasser. Disse rullestens-
banker, ofte udprægede strandvolde med store blokke, ligger ved
Kristianiafjordens bund i en høide af ca. 205 m. o. h. De leder
tanken hen paa de strandafsætninger, man i nutiden ser ved en
egte arktisk kyst, f. eks. Spitsbergens.
Foran de store sydnorske indsjøer møder vi store moræner,
der 1 tid vistnok svarer til den saaledes markerede strandlinje.
Selve den maade, hvorpaa det glaciale kompleks forbindes med
den marine faciesdannelse, udtrykker dette med bestemthed.
Forud for denne tid maa imidlertid forholdene have været
helt andre. Thi ved en høiere liggende strandlinje lykkedes det
mig sommeren 1902 i Skaadalen, nær Skaadalen station paa
Holmenkolbanen, at fremfinde en Mytilus-fauna i en høide af
220 m. o. h. Denne fauna var ikke særdeles artrig, men der-
imod individrig; der fandtes saaledes:
Mytilus edulis Lin.
Macoma baltica Lin.
Mya truncata Lin.
Sazxicava pholadis Lin.
Balanus crenatus Lin.
Men den samme fauna gjenfindes ogsaa 1 leret lige ind
under randen af Portlandia-niveauets store morænelinje, og
ler er fundet saavel under disse moræner som indesluttet i store
klumpformede masser i morænerne selv. Det naturlige var da
at antage, at det var det samme fossilførende Mytilus-ler, der
fortsatte under morænen, var oprodet av bræen og af denne
trykket ind i morænemassen 1 lighed med andre blokke. Per-
sonlig har jeg følt mig overbevist-om, at saa var tilfældet, saa
meget mere som paa flere steder Portlandia-niveauets ter-
rasse viste sig tilbygget den høere liggende Mytilus-
1909.] PORTLANDIA-NIVEAUET VED SKAADALEN STATION. 7
niveauets terrasse. Naar man derfor tog de topografiske forhold
med 1 betragtning, blev fænomenet uforklarligt paa anden maade;
men det har dog været vanskeligt at vinde gehør for en saadan
opfatning.
Endskjønt det saaledes for mig personlig ikke var nogen
overraskelse, var det mig dog en tilfredsstillelse, at det paa en
af mine ekskursioner med de studerende 1%, 1908 lykkedes at
fremfinde fossiler under saadanne forhold, at det vistnok nu
maa siges at være indregistreret i kjendsgjerningernes række, at
denne opfatning af forholdet mellem disse to formationsled er
den rigtige. Da dette var en meget interessant og længe elter-
søgt forekomst, har jeg allerede et par gange foretaget under-
søgelser paa stedet.
Stedet ligger lige nedenfor Skaadalen station. Det
faste fjeld, der her bestaar af en til hornfels omvandlet, silurisk,
kalkknollet skifer, viste en smukt bølgeformet overflade med
udpræget isskurede former, hvor de skarpt fremtrædende stød-
sider og mere abrupte læsider traadte tydelig frem. Hyppig
ser man de karakteristiske kanaler, og saavel disse som fjeld-
fladen ellers er furet og stribet 1 retning N—S med de sæd-
vanlige deviationsfænomener. Hyppig ser man det faste fjeld
stikke op i det løse terræn, medens mellemrummet mellem de
enkelte knauser er udfyldt af rullestensmateriale, grus og sand.
I en lang aarrække har jeg nu, ofte flere gange om aaret, besøgt
det nedenfor stationen i dette terræn aabnede grus- og sandtag;
men hvad der har været at se, har kun været sand og grus, om
igjen og om igjen, med sten iblandt, eftersom gravningerne
skred frem.
Nedover fra stationen har man i snit, aabnede i det her
svagt heldende terræn indtil ca. 4 m. under stationen, altsaa ca.
206 m. o. h., havt anledning til at studere en ganske regelmæssig
bygget littoralafsætning, med en rig veksling af grovere og finere
materiale, grus og sand, med enkelte noget større blokke iblandt,
de enkelte skikter af 1/3—1 dm. tykkelse, det hele sjelden over-
stigende halvanden til henimod et par meters mægtighed og
dækket af en to—tre decimeters muldjord. |
8 P. A. ØYEN. [No. 6.
Ca. 5 m. under stationen, 205 m. o. h., forsvinder denne
mere regelmæssige lagbygning, der nærmest synes at antyde en
negativ forskyvning af strandlinjen, og man faar da et grovt,
noget rullet grus med endel sand iblandet og dertil en mængde
grovt materiale, egte rullestensmateriale. Endel af dette synes
tilført; men delvis er det vistnok udvasket som residualmateriale
af den allerede paa forhaand tilstedeværende afsætning af løst
materiale. Dette viste i et henimod tre meter høit snit nærmere
elven en meget vekslende lagfølge af sten, grus og sand, ofte i
linseformet udvikling, med indkilende og udkilende lag; det hele
leder tanken hen paa en elveafsætning, vel en fluvioglacial,
medens deltaskiktningen antyder havets indgriben.
Dette ophør af den mere regelmæssige littoralafsætning maa
vel nærmest betragtes som resultat af forstyrrende kræfters ind-
griben. Omkring en 7—8 m. lavere synes igjen bygningen,
ialfald delvis, mere regelmæssig, endskjønt der endnu her kunde
sees adskillig uregelmæssighed. Ftsteds noteredes følgende ovenfra
nedad i det tilgjængelige snit:
3 dm. muldjord,
9 dm. sand,
3—4 dm. vekslende grus,
6 dm. sand, hvori var indleiret et '/, dm. tykt gruslag.
Det fund, hvortil der her knyttede sig den største interesse,
var, at der i fordybningerne mellem klippeknauserne her og der
i grusmassen forekom spredte flak af sandblandet ler i en høide
af 5—8 m. under stationen, altsaa 205—202 m. o. h. Disse
flak var som regel ganske smaa, men naaede en størrelse af en
to—tre meter 1 flade og en to—tre decimeters tykkelse. De viste
sig oppresset, sønderknuget, ofte med en ren brecciestruktur, idet
dels sand var presset ind 1 ler og dels ler presset ind i sand.
Ofte viste leret smukke foldningsfænomener og hyppig krusning.
Og dette ler var fossilførende.
Og fossilerne viste det samme fænomen, idet de som regel
kun forekom 1 brudstykker og brudstykkealtryk.
1909.] —PORTLANDIA-NIVEAUET VED SKAADALEN STATION. 9
Den samme kraft, der har knust fossilerne, har foldet og
knust lerskikterne og frembragt den mere uregelmæssige afsæt-
ning af den overliggende grusmasse og vel slæbt med sig ikke
lidet af det mere grove materiale, som da den samme kraft har
skjøvet mod strand. Mauge af os har havt anledning Ul at se
dette langs arktiske kyster.
Men det fint skivedannede ler, med papirtynde sandskikter
imellem, maa have krævet tid og ro til sin dannelse, og da det
i grusmassen forekommer paa sekundært leiested, maa det være
ældre end denne. Og de i leret forekommende fossiler viser hen
paa dets samtidighed med den i Mytilus-niveauets terrasse
straks ovenfor Skaadalen station fremfundne fauna; det er
de samme former af Mytilus, Macoma, Mya, Saxicava og
Balanus. Men dertil kommer i det knuste og foldede ler et
par karakteristiske former:
Pecten grønlandicus Sowb.
Nucula tennis Mont.,
som tyder hen paa det samme som leret selv og dets afsætnings-
forhold, nemlig akkumulation paa et noget større dyb, end til-
fældet er med en littoraldannelse. Dette maa jo ogsaa have
været tillældet, om de to dannelser skal være samtidige, da den
sidstnævnte forekomst ligger ca. 15—18 m. lavere end først-
nævnte. Dette skulde igjen for afsætningen af det tyndskiktede
ler føre til en afsætningsdybde af ca. otte favnes dyb, hvilket er
en meget sandsynlig dybde for afsætninger af den her iagttagne
petrografiske og faunistiske sammensætning.
Dermed maa det vel nu ansees bevist, at stratigrafisk
repræsenterer Portlandia-niveauet et distinkt yngre niveau
end Mytilus-niveauet og i klimatologisk henseende betegner
det en ikke ganske ubetydelig regression i temperatur, en regression,
om hvis størrelse vi kan danne os en forestilling ved at hente
vort billede fra Spitsbergen, idet en sammenligning af Mytilus-.
niveauets fauna med Portlandia-niveauets giver visse
tilknytninger med Spitsbergens fauna i den varme td fra
10 P. A. ØYEN. [No. 6.
Mactra-niveauets periode til Trivia-niveauets sammen-
lignet med Spitsbergens nuværende fauna; men denne tempera-
turvariation kan vi igjen danne os et omtrentligt, om end kanske
ikke noget ganske nøiagtigt begreb om. Det har jo for det
midlere Skandinaviens vedkommende været meget almindeligt at
tænke paa en temperaturoseillation af omkring tre grader for
denne tid.
Trykt 25de juni 1909.
ELEKTRISCHE ENTLADUNGEN
BEI
THERMOPHOSPHORESCENZ
VON
SEM SÆLAND
(CHrISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHAND LINGER For 1909. No. 7
EE 5
CHRISTIANIA
IN KOMMISSION BEI JACOB DYBWAD
1909
Fremlagt i F ællesmøde 4de December 1908. nå
E Anschluss an Untersuchungen iber die lichtelektrische
Wirkung der Erdalkaliphosphore habe ich bei Thermophos-
phorescenz Ausstrahlung von negativen Quanten beobachtet.
Die Versuchsanordnung war die folgende (Fig. 1).
Der zu untersuchende Phosphor befand sich bei Å in einer
kleinen Al-Schale, die mit einem Quadrant-Elektrometer in Ver-
> Zum'
Elektrometer
bindung steht. Der Leitungsdraht liegt (mittels Flintglas isoliert)
in einem geerdeten Messingrohr, und die Al-Sehale ist von einem
Sehutzeylinder aus Messing umgeben, der durch eine åussere
Elektrode auf einer beliebigen Spannung gehalten werden kann.
Das ganze befindet sieh im einer Vakuumröhre, die wie
die Fig. zeigt, teilweise von einem Glascylinder umgeben
ist, durch welchen heisser Wasserdampf geleitet werden kann.
Der Phosphor wurde zuerst belichtet, dann in Ruhe gelassen,
und der ganze Apparat in schwarzes Papier eingewickelt. Nach
Anlegung einer Spannung von + 240 Volt am Schutzeylinder
Jlegative Richt >
GJositive Richtun
4 SEM SÆLAND. [No. 7.
und gehöriger Finstellung des Flektrometers wurde Dampf durch
den åusseren Cylinder geleitet, und der Stand der Flektrometer-
nadel von Mmute zu Minute beobachtet. Mit einer Probe von
CaBi-Phosphor mit (Na, SO, + GCaFl, + Na? B, 0;) Zusatz
ergab sich dann die folgende Kurve 1 (Fig. 9).
O 10” 207” 307 407 507 607 707 80”
AO I zjulelslels HOR00
RE
Fig. 2.
Zur Kontrolle wurde der Versuch mit einer Mg-Platte an-
statt des Phosphors wiederholt. Kurve 2 gibt jetzt die Bewegung
an. In beiden Fållen bewegt sich also die Elektrometernadel
anfangs 1 negativer Rictung entsprechend einer Verminderung
der Kapazitåt des Systems durch die Erwårmung von aussen.
Bei dem Phosphor åberwiegt aber bald die Wirkung der Aus-
1909.] ELEKTRISCHE ENTLADUNGEN BEI THERMOPHOSPHORESCENZ. 5
strahlung von negativen Quanten diese Kapazitåtsånderung und
thermoelektrisehen Kontaktwirkungen, wåhrend bei dem Mg keine
solehe Ausstrahlung bemerkbar ist. Kurve 1 ist also eine
Differenzkurve und låsst nicht die Grösse der vermuteten Wirkung
hervortreten.
Bei derselben Anordnung habe ich auch gefunden dass die
lichtelektrisehe Wirkung des gennanten Phosphors bei Tempera-
turerhöhungen bedeutend vergrössert wird. Bei 100” GC. ist somit
diese Wirkung ungefåhr das 2- bis 3-fache von der Wirkung
bei gewöhnlicher Zimmertemperatur.
Genauere und quantitative Untersuchungen dieser beiden
Fragen befinden sich in Vorbereitung.
Anmerkung bei d. Korrektur.
Die beschriebene Erscheinung muss nach neueren bald zu veröffent-
liehenden Resultaten nicht als spontane Quantenausstrahlung sondern als
eine Depolaresationswirkung oder elektrische Verschiebung bei Erwårmung
erklårt werden. Die Leitfåhigkeit der Phosphore steigt nåmlich mit wach-
sender Temperatur, dementsprechend wåchst auch bei den meisten Phos-
phoren die scheinbare lichtelektriseher Wirkung mit der Temperatur.
Gedruckt 19. November 1909.
SKJÆLBANKEN VED
KADDELAND
AF
P.A.ØYEN
(CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FOrHANDLINGER FOR 1909. No. 8)
ÆR —
CHRISTIANIA
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD
1909
Fremlagt i den math.-naturvid. Klasses Møde 28 Mai 1909.
1
244
Pi
A. W. BRØGGERS BOGTR!
19
Pas gaarden Kaddeland, omtrent 8 km. ovenfor Mandal,
er der langs Mandalselven snit gjennem en mærkelig forekomst
af rester af planter og sjødyr. Elven ligger her saa lavt, at
dens niveau ikke er synderlig forskjelligt fra havets, og Keilhau
fortæller i 1839, ,at den undertiden endnu, ved særdeles høit
vande i havet, skal kunne stues op saa meget, at man kan
merke brakvandet lige op forbi Kadland*"'. Men tidligere
synes havets nærhed at have gjort sig endnu mere gjældende;
thi saaledes gik, efter sagnet, nederlandske fartøier 11/; mil op i
Mandalselven for at indtage trælast omkring midten af det 16de
aarhundrede?.
Dette er 1 og for sig et fænomen, der ogsaa 1 geologisk hen-
seende er af betydelig interesse, men større interesse knytter sig
dog her til de allerede af Holm omtalte planteførende afsæt-
ninger ?*, som er nærmere beskrevet af Rasch, der her tillige fandt
» Ostrea edulis, Venus islamdica, exoleta og litterata, Mya are-
naria, truncata og arctica, Buccinum reticulatum og lapillus,
Turbo littoralis, Trochus cireneus, Turritella terebra, og især
Cardium edule* *.
1 Nyt Mag. for Naturvid. B. I, pag, 187.
2 Kraft; Top.-St. Beskr. over Kongeriget Norge. (D. III, pag. 552.
3 Topografisk Journal, Hefte 11, pag. 42.
+ Mag. for Naturvid. B.12, pag. 300.
Å | P. A. ØYEN. | [No. 8.
Keilhau gav senere en beskrivelse af forholdene ved Kadde-
land: ,I elvebakken, hvor man i et meget tydeligt profil eller
rettere face har lagenes udgaaender for sig, kan man adskille
fire afdelinger: a) dybest ligger en sandagtig masse eller et san-
digt, temmeligen fastnet slam med sømuslinger (hvoriblandt Gy-
prina islandica endnu med sin hudbedækning), en afleining, der
her nærmest strandbredden danner elvens bund samt ogsaa, und-
tagen 1 flomtiderne, dens side-indfatning, i det den I. ex. ved vor
nærværelse, da elven kun var lidet høiere end 1 sin middelstand,
steg indtil tre eller fire fod op over sammes overflade, og saa-
ledes udgjorde foden af bakken. Derover er udbredt b) et tre
til fire fod mægtigt lag af en sort, ligeledes sandblandet jord,
som hovedsageligen synes at skylde opløste vegetabilier sin op-
rindelse. Videre følger c) en ialt fire til fem fod mægtig masse,
indbefattende forskjellige lag af særdeles vel conserverede plante-
levninger med tynde mellemlag af sand, der tildeels ved et jern-
rigt cæment er sammengytret til temmelig faste kager; de vege-
tabilske levninger ere især blade af løvtræer, som fremdeles voxe
1 egnen, saasom asp, older, birk og eeg, men desuden ogsaa
stykker af stammer og rødder, qviste og bark af de samme træ-
arter, endvidere sivstængler, mosarter, hasselnødder, furrekongler
og naale af furretræet, egenødder, trækul; et bladfragment midt
inde mellem løvmmasserne syntes at være af en tangart; mellem
løvet bemerkedes endelig ogsaa vingedækker og andre dele af
skal-insecter* ?; derover kommer saa ,d) den sidste og øverste
afdeling er en omtrent 10 fod høi sandmasse, der ikkun har et
tyndt dække af eng- eller agerjord over sig**. Helland har og-
saa omtalt denne forekomst og anfører, at T. Ressvoll foruden
de ovenfor nævnte plantearter ogsaa har paavist ,løn og mulig-
vis lind* 3.
Med hensyn til de stratigrafiske forhold har jeg fra min
desværre under en ugunstig vandstand i elven foretagne under-
søgelse 19%; 1904 lidet at tilføre. Ffter hvad dengang var at se,
1 Nyt Mag. for Naturvid. B. I, pag. 188.
> Nyt Mag. for Naturvid. B.I, pag. 189.
3 Helland: Lister og Mandals amt. I (1903), pag. 59.
1909.] SKJÆLBANKEN VED KADDELAND.
| QT
skulde jeg dog heller anse det af Rasch tegnede profil som mere
korrekt; han maa forresten have været tilstede ved en gunstig
vandstand: 16 f. grov sand, 3 å. planteførende, 5 å. finere, ler-
blandet sand, nederst med skjæl, ialt en 24 f. høl brink mod
elvens vandspeil !.
Ved mine undersøgelser ber ydede min gamle skolekamme-
rat, nuværende gaardbruger, cand. philos. Andreas Kaddeland,
mig værdifuld bistand, ligesom han ogsaa senere har bistaaet
mig med oplysninger.
Tidligere grov elven sig ind under plantelaget, saaledes at
dele av terrassen styrtede ud, og dette medførte saa nødvendig-
heden af en elveforbygning. Den i egnen mest fremtrædende
terrasse er den lave 7-m. terrasse, der saa stiger et par meter
ind mod dalsiden, hvor den væsentlig bestaar af grus og grov
sand. Man ser tydelig, hvorledes elven ved at grave 1 en sving
ind mod husene paa Kaddeland samtidig har lagt igjen store
masser af sand over påa den anden side ved Møl, hvor der kan
udskilles et par saadanne, lavere end hovedterrassen liggende
trin. Af terrasser, der stiger noget over 7-m. terrassen, sees
kun spor. Plantelaget stiger noget mod nord, saaledes at det
paa Hovmoen, ca. 800 m. n. for Kaddeland, ligger /3—2 m. over
almindelig vandstand og her direkte paa fin, godt vasket, graa,
eller tildels noget rustbrun sand, der ganske undtagelsesvis fører
en erterstor sten, men er fuldstændig fossilfri. Det skjælførende
lag stikker dog ogsaa her frem paa sine steder. Videre ned
over dalen ser man ogsaa de lave terrasser, men de taber sig
efterhaanden mere og gjenfindes i regelen kun som smaa ud-
fyldninger inde i sidedalene. I nærheden af Mandal karakteri-
seres igjen omgivelserne af de ganske lave sand- og grusterras-
ser og de paa fjeldknauserne kneisende store flytblokke.
Ved mit besøg var elvebrinken ved Kaddeland ca. 6—7
m. høi, og plantelagets overflade laa ca. 1, m. under elve-
speilet. I plantelaget finder man tildels større ekestammer.
Mægtigheden af dette lag kan vel sættes til ca. 1, m. Men
Mag. for Naturvid. B. 12, pag. 300.
6 P. A. ØYEN. [No. 8.
den nederste del af samme udskiller sig som mere sandholdig
og som skjælførende. Under samme kommer saa sand med
smaa rullede stene.
Den skjælførende afdeling bestaar for en stor del af fin,
graabrun sand, eller ofte støvsand. Den gjennemgaaende mørk-
farvede masse er paa sine steder noget rustfarvet og meget ofte
fast sammenhængende paa grund af de talrige planterester. Det
er meget rigt paa skjæl, dels i hele eksemplarer, dels i brud-
stykker. Paa andre steder igjen bestaar det næsten udelukkende
af fin sand.
Selve plantelaget er temmelig fast og sammenhængende,
bestaaende af tyndere og tykkere skikter af planterester og mel-
lem disse planteskikter igjen tynde lag af sand, hvorefter afskal-
ling finder sted. TI tørret tilstand bliver de tykkere plantelag
skorpeagtige og viser sig da at bestaa af fen mængde tynde
planteskikter, lignende papirgytje. Tildels meget rigt paa plante-
rester.
Paa landre steder og 1 andre lag afløses saa denne mørke-
brune masse af en mere mørkegraa, væsentlig bestaaende al
sand eller paa sine steder mere støvsand.
I en medbragt prøve af det skjælførende lag udtoges en
statistisk analyse, hvis resultat vil vise sammensætningen af den
paa stedet levende molluskfauna paa afsætningstiden. De fundne
og optalte arter var følgende:
Pecten opercularis Lm. f. typica var forholdsvis liden, og
af længde indtil 380 mm. Undtagelsesvis forekom den hel med
sammenklappede skaller, men som regel i brudstykker. Antal 3.
Mytilus edulis Lin. forekom i normal, men forholdsvis liden
form, kun i brudstykker. Antal 34.
Nucula nucleus Lin. forekom ogsaa almindelig, tildels i
hele eksemplarer med sammenklappede skaller. Formen var den
normale, af længde indtil 11 mm. Antal 61.
Cardium echinatum Lim. forekom 1 en liden, men forresten
typisk form. Antal 9.
Cardium edule Lin. forekom ligeledes i en liden, men nor-
mal formtype. Antal 18.
SJ
1909.] SKJÆLBANKEN VED KADDELAND.
Cardium fasciatum Mont. forekom i en liden, ellers nor-
mal formtype, tildels med sammenklappede skaller. Antal 4.
Qyprina islandica Lin. forekom i den normale form, men
som regel forholdsvis liden, naar dog en længde af indtil S8 mm.
Tildels i hele eksemplarer med sammenklappede skaller. Disse
udmerker sig ved den karakteristiske parallelstruktur hos epi-
dermis. Antal 10.
Venus gallina Lin. i brudstykker og hele eksemplarer, til-
hørende den normale formtype, størrelsen henimod den normale,
dog mest liden. Antal 28.
Timoclea ovata Penn. forekom i et enkelt eksemplar, for-
resten af normal form og størrelse.
Aæxinus flexuosus Mont. var meget talrig i hele eksemplarer
med sammenklappede skaller, i normal formtype, af længde ind-
til 12 mm. Ofte er den noget f. sarsti-lignende, hvilket især
træder tydelig frem 1 caudalfoldningen, medens den ventrale ud-
vikling er af helt flexuos karakter; det frontale umbonalparti er
ogsaa undertiden i overensstemmelse med f. sarsti. Antal 1620.
Montacuta bidentata Mont. af normal form og størrelse,
tildels i hele eksemplarer med sammenklappede skaller. Antal 8.
Tellimya ferruginosa Mont. i en form svarende til den af
G. 0. Sars afbildede*, dog noget liden. Antal 9.
Mactra subtruncata da Costa 1 normal type. men som
regel forholdsvis liden, dog findes enkelte af længde mdtil 24
mm. Ikke sjelden i hele eksemplarer med sammenklappede
skaller. Antal 49. Den samme formtype har jeg ogsaa gjenfundet
ved Kalstadtjern (Kragerø), men der kun af længde indtil 20 mm.
Abra alba Wood i normal formtype, men som regel noget
liden, dog ogsaa forekommende af længde indtil 29 mm. Under-
tiden er den noget f. longicallis-lignende, undertiden temmelig
langagtig og undtagelsesvis temmelig hvælvet. Antal 58. Samme
form er ogsaa gjenfundet ved Kalstadtjern (Kragerø).
Macoma fabula Gronov. i en forholdsvis liden, men normal
form. Antal S.
I Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. Univ.prog. 1878, I, Tab. 20, Fig. 1.
8 P. A. ØYEN. [No. S.
Corbula gibba Olivi var meget talrig 1 hele eksemplarer
med sammenklappede skaller. Formen er den normale af længde
indtil 14 mm. Tildels forekommer en ovata-lignende varietet.
Antal 1699.
Mya truncata Lin. forekom i smaa eksemplarer, der 1 det
ydre havde stor lighed med M. arenaria. Men de karakteri-
stiske kjendemærker i formens laasparti var ikke til at tage feil
af; thi saavel det skarpe umbonalnæb, som form og beliggenhed
af laaspladens kjøl samt laasgrubens tand karakteriserede den
som en ægte M. truncata f. typica. Antal 6.
Saxicava pholadis Lin. i et enkelt eksemplar.
Gibbula cinerarta Lin. forekom 1 et enkelt eksemplar af
den normale form og størrelse.
Lunatia intermedia Phil. forekom i den normale form og
tildels ogsaa af nogenlunde normal størrelse, dog som regel for-
holdsvis liden. Antal 19.
Littorina littorea Lin. forekom 1 et enkelt eksemplar ti-
hørende f. typica, men i den juvenile, skarpt spiralstribede form.
Hydrobia ulvæ Penn. forekom i den normale type, af længde
indtil 6 mm. Antal 36. Den almindelig forekommende svarer
til den af Jeffreys afbildede form", ligesom man ogsaa gjenfin-
der former svarende til de af Forbes & Hanley afbildede*. Rent
undtagelsesvis sees ogsaa antydning til var. barleei> og var.
octona*, og endskjønt der neppe er noget skarpt skille mellem
disse varieteter, kan det dog have sin interesse at være opmærk-
som paa forekomsten af disse formtyper, da den førstnævnte
trods littoral ogsaa tidligere er fundet paa noget dybere vand>,
og den sidstnævnte er en ren brakvandsform *. Men karakteri-
stisk for den her omhandlede arts forekomst er, hvad Jeffreys
1 Jeffreys: British Conchology, P1.69. Fig. 1.
? Forbes & Hanley: History of British Mollusea, P1. 81, Fig. 4.5. PI. 87,
Fig. 8.
Jeffreys: British Conchology, PI. 69, Fig. 2.
Jeffreys: British Conchology, PI. 69, Fig. 3.
Jeffreys: British Conchology, Vol. IV, pag. 58.
Jeffreys: British Conchology, Vol. IV, pag. 58.
> OR 29
1909.]
SKJÆLBANKEN VED KADDELAND. 9
udtaler: ,covering mud-flats and oozy sands in countless profu-
s1on* 1 ,all our tidal rivers, inlets, and bays*".
Onoba striata Mont. forekom 1 et enkelt eksemplar af den
normale form og størrelse.
Bittium reticulatum da Costa var af almindelig form og
størrelse. Antal 13.
Aporrhais pes pelecami Lin. forekom 1 den normale form
og størrelse, tildels i juvenile former. Antal 11. Af disse var
der tre juvenile eksemplarer i en temmelig defekt tilstand, som
i den grad lignede den af G. 0. Sars afbildede ,Aporrhais ser-
«9
resiana Mich.; juw.**, at jeg efter samraad med professor Sars
var tilbøielig til at anse den for denne art, dog med nogen tvil
netop paa grund af den sterkt medtagne opbevaringstilstand.
Dette eiendommelige fund af en egte dybvandsform opfordrede
derfor til nøiere undersøgelse, og jeg foretog derfor en direkte
sammenligning med materiale i omtrent samme opbevaringstil-
stand, som jeg havde samlet af Å. pes pelecami, juv. 1 lavtlig-
gende banker flere steder paa Hvaler. Det viste sig nu, at de
tre nævnte eksemplarer maatte henføres til denne art. Den ster-
kere spiralstribning viser ogsaa herpaa, endskjønt Jeffreys siger
om Å. macandreæ sammenlignet med Å. pes pelecami: ,sculp-
ture nearly similarf?; men man bør ogsaa lægge mærke til,
hvad han videre siger 1 sammenligningen mellem disse to arter,
idet der om Å. macandreæ heder: ,spire rather short — — —
nor is the apex so liable to be broken off**. Paa samtlige de
her foreliggende eksemplarer er apex aibrudt.
Parthenia interstincta Mont. forekom 1 enkelt defekt eks-
emplar af normal type og størrelse.
Nassa reticutata Lin. forekom dels i hele eksemplarer og
dels i brudstykker af en normal form og længde indtil 25 mm.,
dog som regel mindre. Antal 49.
Jeffreys: British Conchology. Vol. IV, pag. 53.
G. O. Sars: Moll. Reg. Aret. Norv. Univ.prog. 1878, I, Tab. 13, Fig. 4.
Jeffreys: British Conchology, Vol. IV, pag. 253.
Jeffreys: British Conehology, Vol. IV, pag. 253.
ES EG 189) FV
10 P. A. ØYEN. [No. 8.
Nassa pygmæa Lamk. Denne 1 den sydlige og vestlige del
al vort land nulevende art har ved de hidtidige undersøgelser
vist sig meget sjelden i vore kvartære afsætninger. Den fore-
kom ved Kaddeland i 7 eksemplarer af den normale type, længde
10 mm., samme form og størrelse, som Nordmann har samlet i
de saakaldte dosinialag ved Strandby (Fredrikshavn). Danielsen
angiver den fra flere steder paa Askerøen !; fra en enkelt af disse
lokaliteter har jeg havt tilsendt for bestemmelse et enkelt eks-
emplar, som jeg dengang med nogen tvil henførte til denne art,
men paa grund af eksemplarets defekte tilstand tør jeg ikke
med min nuværende erfaring fastholde denne bestemmelse. Eu
revision af forekomsten af denne art i bankerne paa Askerøen
turde derfor være paa sin plads.
Buccinum undatum Lin. forekom i tre spindelbrudstykker
af en liden, men normal form.
Turritella terebra Lin. forekom i den normale form af al-
mindelig størrelse, men for det meste liden. Antal 11.
Qylichna cylindracea Penn. forekom 1 en længde af indtil
9 mm. i en form meget nær svarende til den af G. O. Sars al-
bildede?. Antal 20.
Utriculus umbilicatus Mont. forekom 1 et par eksemplarer,
med spor af spiralstribning, 1 en form meget nær svarende til
den af G. O. Sars atbildede 3.
Utrieulus truncatulus Brug. forekom i fire eksemplarer,
hvoraf det ene maa henføres til den af G. 0. Sars afbildede var.
pellucida* og de tre andre til den af ham afbildede f. typica >.
Philine scabra Mall. forekom i den normale type og af
nogenlunde normal størrelse, af længde indtil 5 mm. Formen
svarer nogenlunde til den af Jeffreys” samt Forbes & Hanley ”
I Nyt Mag. for Naturvid. B. 44 (1906), pag. 6. 10. 14. 22. 29.
? Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. Univ.prog. 1878, 1, Tab. 17, Fig. 12.
3 Sars: Moll. Reg. Aret. Norv. Univ.prog. 1878, I, Tab. 17, Fig. 14.
+ Sars: Moll. Reg. Aret. Norv. Univ.prog. 1878, I, Tab. 17, Fig. 18.
5 Sars: Moll. Reg..Arct. Norv. Univ.prog. 1878, I, Tab. 26, Fig. 2.
6 Jeffreys: British Conchology, Pl. 96, Fig. 1.
7 Forbes & Hanley: History of British Mollusca, Pl. 114 E, Fig. 4.5.
SKJÆLBANKEN VED KADDELAND. 11
1909.]
afbildede. Antal 6. Med hensyn til denne arts forekomst er
det af interesse at mærke sig Jeffreys ,in sand at low-water
mark of spring tides*.
Vi skal nu samle i en tabellarisk oversigt resultatet af den
statistiske analyse, og det billede, vi da faar af de biologiske
forhold paa dette sted under afsætningen af denne banke, vil
være et helt andet, end det en almindelig artsliste vilde give.
Thi vi faar derved et middel til at bedømme lvsbetingelsernes
art paa dette sted og derved et middel til at se, hvorledes de
enkelte arter føler sig ind under disse.
Art Antal Procent
Pecten opercularis Lin... . 2 >. 9) 0.13
Nydusedustum 2 4 34 088
Nucuamueceus'tuin 61 1.58
Cardium echinatum Lan. . . . 9 0.23
Cardium edule Lin. . . . . 2. 18 0.46
Cardium fasciatum Mont. . . . 4 0.10
Cyprina islandica Lin. ++... 10 0.26
Verasigalimakm GE 28 0.72
Timoclea ovata Penn. . . . %. 1 0.03
Aæimus flexuosus Mont. . . . . 16920 49.49
Montacuta bidentata Mont. . . 8 0.20
Tellimya ferruginosa Mont. . . . 9 0.25
Mactra subtruncata da Costa . . 49 1.27
Abraaba Wood DS 1.50
Macoma fabula Gronov . . . 8 0.20
Corbula gibba Ohvi . . . . . . 1699 44.56
Myarnuncaiadum. «GR 6 0.16
Saxicava pholadis Lin. . . .. 1 0.05
7ibbula cineraria Lin. . . . . 1 0.03
Lunatia intermedia Phil. . . . 19 0.49
Littorina littorea Lin. . ++. 1 0.03
Hydrobia ulvæ Penn. . - . 36 0.92
I Jeffreys: British Conchology, Vol. IV, pag. 448.
12 P. A. ØYEN. | [No. 8.
Art Antal Procent
Onobakstriata Mon EE ål 0.03
bittium reticulatum da Costa . 13 0.34
Aporrhais pes pelecami Lin. . > de 0.29
Turritella terebra Lin. . . . . 11 0.29
Parthenia interstincta Mont. . il 0.03
Nassa reticulata Lim. . 2. 49 MED
Nassa pygmæa Lamk. rd HA 7 0.19
Buccinum mndatum Lin. . . 3 0.08
Oylichna cylindracea Penn. . . 20 052
Utriculus umbilicatus Mont. . 9 0.06
Utriculus trumncatulus Brug. . . 4 0.10
Philine scabra Mall. . 6 0.16
Tilsammen 3813 99.86
Om vi gjennemgaar denne liste, vil vi finde samtlige levende
ved vor sydvestlige kyst, ligesom vi ogsaa vil gjenfinde samtlige
som levende i de danske farvande og som fossiler i de danske
ler- og sandlag. Vi ser samtlige i nutiden optræde som grund-
vandsformer; kanske vi kunde antage 5—15 favne som en mid-
lere dybde. Af egentlige littoralformer møder vi kun to, Litto-
rina og Hydrobia. Men den førstnævnte optræder jo meget
sjelden, og desuden ved vi, at den til sine tider ogsaa kan gaa
ned paa lidt dybere vand. Den sidstnævnte kjender vi som en
estuarieform, der lever saavel i salt som næsten ferskt vand, og
det er derfor ikke mere, end vi kan vente, at vi her gjenfinder
den forholdsvis almindelig, og vi ved ogsaa, at den ialfald kan
gaa ned til mindst en ti favnes dyb. At lægge mærke til er, at
1alfald en flerhed af de anførte arter ynder en blandet og san-
det bund; særlig er dette tilfældet med de to arter, Axinus og
Corbula, som her optræder i aldeles overveiende antal, idet disse
foretrækker en sandet og mudret bund, netop af den art, som
den petrografiske beskaffenhed af de tagne prøver fra Kaddeland
har vist os, at fjordbunden her maa have dannet. Helt gjen-
nemgaaende er det en bundfauna og ingen strandfauna, vi her
1909.] SKJÆLBANKEN VED KADDELAND. 13
har for os. Og det er mere end saudsynlig, at denne fauna
netop har fulgt flodbredden og det saltere vandlag 1 bunden
under den udadgaaende overfladestrøm af ferskt og brakt vand,
paa samme maade som vi ved ofte er tilfældet i nutidens flod-
mundinger. Og det kan nok da være, at ialfald flere af disse
arter kan være gaaet op nærmere vandskorpen end deres egent-
lige bathymetriske forhold som regel medgiver, idet de nemlig
har forefundet en havbund, der har frembudt usædvanlig gun-
stige betingelser for deres trivsell.?.5. |
Som det fremgaar ved sammenligning af denne statistiske
faunaliste med de af Rasch anførte arter fra dette sted, hersker
en temmelig stor overensstemmelse. Og i den hensigt at søge
dette forhold opklaret tilskrev jeg ivaar min gamle ven Å. Kadde-
land, der med megen beredvillighed sendte mig de forlangte
prøver og oplysninger. Om endskjønt disse prøver atter paa
grund af ubeldige vandstandsforhold ikke er kommet helt til sin
ret, er imidlertid en god del vundet til en forstaaelse af for-
holdene.
Medens jeg ved mine undersøgelser sommeren 1904 kun
beskjæftigede mig med forholdene langs elven lige ved søndre
Kaddeland, saa havde Helland fundet skjæl i Hovmobækken
straks nedenfor Mandalsveien og fundet prøver af plantelaget
langs Mandalselven lige i nærheden*. Hr. Kaddeland tog der-
imod prøver netop der, hvor Hovmobækken falder ud i Mandals-
elven.
Prøverne bestod af fin sand, rimeligvis en mudderafsætning,
med grenstumper og andre planterester. Dertil fandtes en
mængde skjæl:
Mytilus edulis Lin. sammenklappet og temmelig stor.
Nucula nucleus Lin. forma typica, sammenklappet.
Venus gallina Lin.
Axinus flexuosus Mont. optraadte meget talrig som paa det
foran beskrevne sted.
Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. 1878. Univ.prog. I.
Petersen: De skalbærende Mollusker i danske Have indenfor Skagen. 1888.
Danmarks geol. unders. R.I. Nr. 10. Nordmann: Molluskfaunaen. 1905.
1
2
3
+ Helland: Lister og Mandals amt. D. I, pag. 59.
14 P. Å. ØYEN. [No. 8.
Mactra subtruncata da Costa.
Abra alba Wood sammenklappet, af længde 26 mm.
Macoma fabula Gronov.
Corbula gibba Olivi fandtes meget talrig i store sammen-
klappede eksemplarer.
Lunatia intermedia Phil.
Aporrhais pes pelecami Lin.
Nassa reticulata Lin.
Som man ser, er dette en fauna svarende fuldstændig til
den i det foregaaende beskrevne. Men det er egnet til at vække
opmærksomhed, at der foruden disse ogsaa fandtes endel andre
arter, der dels manglede paa den foregaaende forekomst, dels
optraadte i andre varietetsformer. Vi har saaledes:
Ostrea edulis Lin. i store. tykskallede individer af den nor-
male formtype af længde 115 mm. og optrædende i hele eksem-
plarer med sammenklappede skaller.
Cardium edule Lin. optraadte dels i en mere normal forma
typica og dels i en temmelig skjæv form. Længden var ca. 40
mm. Ofte fandtes den i hele eksemplarer med sammenklappede
skaller.
Cyprina islandica Lin. optraadte i den normale formtype,
men ikke særdeles stor.
Thracia convexa Wood.
Littorina littorea, forma typica Lin. af længde ca. 24 mm.
Littorina obtusata Lin. forma typica.
Dette tillæg i faunalisten er forsaavidt af betydelig interesse,
som der tydelig sker en tilnærmelse til den af Rasch meddelte
fortegnelse, om det end ikke endnu er lykkedes at gjenfinde de
tre former, det her egentlig gjaldt at efterspore:
Tapes decussatus Lin.
Dosinia exoleta Lin.
Mya arenaria Lin.
Hvorledes saa den mærkelige sammenforekomst af disse tre
karakteristiske arter egentlig forholder sig, maa saaledes endnu
desværre forblive ubesvaret. Foreligger en feilagtig artsbestem-
melse, er jo vistnok knuden let løst. Men selv om hver enkelt
1909.] SKJÆLBANKEN VED KADDELAND. 15
af de foreliggende tre arter er helt rigtig artsbestemt, øiner vi
nu en mulighed til at kunne forklare forholdet, da vi har seet,
at selv inden et ret snevert omraade her optræder en hurtig
vekslen af lag. Der synes an mod dalsiden at ligge en sub-
littoral afsætning, udad overleiret af en bundafsætning; og dette
forhold vil give en ganske naturlig forklaring saavel af fore-
komsten af de noget ældre elementer Tapes og Dosimia som
den i sin tur indvandrende Mya arenaria, der ialfald geologisk
seet ikke behøver at have nogen synderlig ælde.
Som tilhørende den øverste bundafsætning kan da Mya
arenaria paa dette sted være af helt recent oprindelse, det over-
liggende plantelag simpelt hen en elveafsætning netop paa samme
maade, som vistnok ogsaa tilfældet er med den overliggende grove
sand. Der bortfalder ogsaa den modsætning, som synes at ligge
i denne forekomst i forhold til, hvad vi ellers ved om indvan-
dringen af Mya arenaria 1 vort land.
Trykt 21de januar 1910.
GRIECHISCHE RELIEFS
UND INSCHRIFTEN
IM KUNSTMUSEUM ZU KRISTIANIA
VON
S. EITREM
(CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1909. No. 9)
CHRISTIANIA
IN KOMMISSION BEI JACOB DYBWAD
1909
Die nachfolgend beschriebenen Reliefs und Relieffragmente
sind nach Kristiania im Jahre 1870 von Smyrna gelangt. Wie
mir Herr Professor L. B. Dietrichson mitteilt, hat sie der Konsul
Spiegelthal in Smyrna der Universitåt geschenkt, und die nor-
wegische Korvette ,Vanadis*, die der Eröffnung des Suez-
Kanals beigewohnt hatte, hat sie hierher gebracht. Weiteres
tiber die Provenienz dieser kleinen Antikensammlung låsst sich
leider jetzt nicht ermitteln. Die Sammlung enthåit ausser den
hier abgebildeten und besprochenen Reliefs (aus Marmor) und
Inschriften auch eine gefålschte Inschrift (in eine grosse Marmor-
såule eingehauen) und ausserdem mehrere marmorne Statuen
und Bruchstöcke von solchen (darunter den Torso eines grossen
Löwen).
Eben jetzt, wo eine Ausgabe der griechischen Grabrelieis
Kleinasiens und der Insein von der Hand des Herrn Prof.
E. Pfuhl bevorsteht (s. Arch. Jahrb. XX 1905, 47 ff.), mag die
Vid.-Selsk. Forh. 1909. No.o. 1
Å S. EITREM. Nou)
Veröffentlichung dieser Grabdenkmiiler das Interesse der Archåo-
logen beanspruchen. Zu gleicher Zeit habe ich auf die etwaigen
Besucher des Museums, denen meine Beschreibung von Nutzen
sein diirfte, Ricksicht genommen.
Die Gesellschalt der Wissenschaften hat mit gewohnter
Liberalitåt diese Veröffentlichung in die Reihe ihrer , Verhand-
GG 8
lungen* aufgenommen .
1. Typus des sogenannten ”Totenmahlreliefs; etwas abge-
stossen. Gute Arbeit. Breite 0,60; Höhe 0,48. Auf dem Speise-
sopha sind zwei bårtige Månner gelagert, deren Oberkörper
entblösst. Der links Liegende scheint dem Anderen einen Gegen-
stand (Kuchen?) in die Hand zu geben. Der rechts Liegende,
der sich gemåchlich auf den linken Arm zurticklehnt, trågt im
Haare eine Binde, deren Enden iber die Schultern herabfallen.
Solche im Haare der Gelagerten geflochtenen Binden sehen wir
auch auf mehreren der bekannten Terracottagruppen aus Tarent
(Wolters, Arch. Ztg. XL 294 1.). Auf dem Totenmahlrelief bei
1 Die Photographien sind von Herrn Væring, Kristiania, hergestellt.
1909.] GRIECHISCHE RELIEFS UND INSCHRIFTEN. 5
DD)
Furtwångler, Sammlg. Sabourolf T. 35 (4. Jhr.) und auf der
ebd. im Text zu T. 30 abgebildeten Tevracottaform (ungefåhr
derselben Zeit), fallen auf åhnliche Weise wie hier die Enden
der Binde ther die Schultern herab.
Am Fussende der Kline sitzt eime den Månnern zugekehrte,
in Chiton und Himation gekleidete Frau (Mantel iber den Kopf
gezogen). Mit der linken Hand hålt sie emm Kåstchen empor,
wahrseheinlich die Weibrauchbiichse, woraus sie eben einen
Weihrauchkorn genommen hat, den die rechte Hand auf ein
Thvymiaterion legt, das man auf dem Speisetisch stehend denken
muss. Sonst könnte man statt des Weihrauchs wobl nur
an eine Tånie denken, womit sie die zweite liegende Person
schmiicken wird (ein Kranz wird dem liegenden Heros gereicht
sehon auf dem tegeatischen Relief, und Krånze, wie Binden,
bleiben bekanntlich ein fester Bestandteil der Beigaben, auf den
Reliefs wie auf vielen Vasenbildern).
Der vor der Kline stehende Speisetisch (auf drei Fissen
ruhend, s. Furtwångler a. 0., der sich Bliimner's Ansicht im
Wesentlichen anschliesst) trågt die gewöhnlichen Totenspeisen
Wir sehen ganz deutlich den flachen, runden Kuchen in der
Mitte (man möchte ihm gerne den Namen Pelanos beilegen,
welcher altertimlicher Mehlbrei im chthonischen und Totenkulte
blieb, Stengel, Herm. 29,284, sonst könnte man an den Honig-
kuchen denken, die Melitutta). Ausser Kuchen mögen auch
Åpfel (Granatåpfel) und Eier auf dem Tische liegen.
Links folgt der nach vorne gekehvte, ganz nackte Schenk
in sehöner Modellirung. In der emporgehobenen Rechten hålt
er eine OQinochoe, in der herabhångenden Linken eine Schale.
Ån seinem rechten Beine steht der grosse Mischkrug. Zum
Teil von diesem verdeckt sehen wir eine dicht bekleidete Frau.
der zwei ebenso bekleidete Mådchen folgen. Es ist der Zug
der Lebenden, der adorirend herannaht und mit diskreter Hand-
bewegung die Heroen eben in dem Augenblicke, wo sie die
Totenspenden geniessen, begriissen.
In der linken Oberecke sehen wir in einer viereckigen Um-
rahmung 2wei, lebendig modellirte Pferdeköpfe, die das Ganze
6 S. EITREM. [No. 9.
als Heroenrelief signiren. Die Verdoppelung des ,Totenpferdes*
fållt auf. Sonst wo mehrere Verstorbenen als Heroen darge-
stellt werden, wird auf die Weise die Mehrzahl der zu Ver-
ehrenden nicht zum Ausdruck gebracht. Wie die Pferde im
verschiedener Richtung sehen, machen sie den Findruck, als ob
em Zweigespann gemeint wåre. Aber dies möchte ich doch
Jedenfalls nicht auf den ,rosseberihmten Hades*, der ,die gol-
denen Ziigel hålt*, dem der berittene Charon heutigen Tages
entspricht, bezrehben — auch nicht auf Helios oder Selene, wie
sie auf spåteren Sarkophagen die ganze Darstellung des Lebens
Fig. 3.
und des Todes in die zeitliche Vergånglichkeit einschliessen, um
der Zweigespanne der mykenischen Grabstelen nicht zu gedenken.
In diesem Zusammenhange wiisste ich nur auf das von Milch-
höfer, Jahrb. II 24 abgebildete und besprochene attische Votiv-
relief hinzuweisen, wo zur rechten und linken Seite des Heroen-
mahles je eine Pferdebiste mit je einer zugewandten jugend-
lichen Figur im abgegrenzten Felde erscheint. Ganz entsprechend
ist es doch nicht, ebenso wenig wie das Dioskurenrelief aus
Terracotta (Tarent), das Arch. Jahrb. Il 201 abgebildet ist.
Ganz oben sieht man schwache Spuren einer Wellenlinie,
die das auf den Seitenpfeileru ruhende Bauglied geschmiickt hat.
2, Fig.3. Totenmahl, links abgebrochen. H. 0,55; B. 0,48 M.
Die arehitektonieche Umrahmung bilden zwei Pfeiler (der rechte
1909.]
GRIECHISCHE RELIEFS UND INSCHRIFTEN. /
alleim erhalten) und ein Epistyl. Auf emer Kline liegt em Mann
nach links, Oberkörper entblösst, sem rechter Arm ruht auf dem
emporgezogenen rechten Knie und hålt eine Schale, aus welcher
eine sich von hinten emporringelnde Schlange trinkt. Davor
ein, wahrscheinlich löwenfiissiger Dreibeintisch (daraufstehende
Speisen sind nicht sichtbar). Dieht daneben steht rechts der
nackte Mundschenk mit gekreuzten Beinen (rechte Hand ist nach
der linken Schulter gerichtet, linke Hand gesenkt) am drei-
beinigen, löwenfiissigen Schenktisch, dem Kylikeion. Auf diesem
befinden sich eine umgekehrte und zwei aufrecht stehende
Sehalen. Rechts in der Ecke erscheint in Kopihöhe des Mannes
die eingerahmte Pferdebiiste. Gewöhnliche Arbeit.
3, Fig. 4. Totenmahl, oben und rechts abgebrochen, ebenso
die linke Seite oben. H. 0,80, L. 0,28. Am linken Ende des Speise-
sophas liegt ein bekleideter Mann, dem sich auf dem nicht
erhaltenen Teile rechts eine (oder zwei) andere Personen ange-
schlossen haben mögen. Die linke Hand hålt einen Becher.
die rechte streckt er nach dem Speisetische hervor. Um das
linke Bein dieses Tisches (dessen Löwentatzen man noch sieht)
S S. EITREM. [No. 9.
ringelt sich eine Schlange empor, die sich nach einem Gegen-
stande hervorstreckt, den eine dicht bekleidete, am Fussende des
Speisesophas sitzende Frau der Schlange entgegenhålt. Dieser
Gegenstand wird ein Ei oder ein Kuchen [Pelanos oder Meli-
tutta] sem, weil beides Schlangenfutter ist. Die Frau erinnert
mit ihrer schönen Haltung, besonders mit dem Griffe, wodurch
sie den tuber den Kopf gezogenen Mantel (wie es die Trauer-
sitte verlangte, Furtw. a. 0. zu T. 30) unter dem Kinne zu-
sammenfasst, gewissermassen an das Schema bekannter Terra-
Fig. 5.
cottafigirchen. Links sehliesst sich eine kleme Dienerin an,
die in der rechten Hand ein Kåstehen hålt.
4, Fig. 5. Dies nicht allzu gut erhaltene, aus blåulichem
Marmor bestehende Grabrelief wurde von Herrn Direktor Thus aus
drei Stiicken zusammengesetzt. H.0,61; B. 0,56. Dargestellt sind
drei Frauen, die alle in Årmelehiton und Himation gekleidet
sind. Die Eine sitzt rechts, wåhrend die zwei anderen davor-
stehen, das Gesicht dem Zuschauer zugekehrt. Die Haltung der
Sitzenden driekt Trauer aus: ihr Kopf ruht sanft auf dem
rechten Arm, der sich wiederum auf die darunter geschobene
linke Hand stitzt. Ganz klein ist das an der Seite des Stuhles
stehende Mådchen gebildet. Åhnliehe Kopfhaltung charakterisirt
auch die links stehende Frau, wåhrend die in der Mitte Stehende
1909.] GRIECHISCHE RELIEFS UND INSCHRIFTEN. 9
mit der L. ihren Mantel von der linken Schulter heranzieht.
mit der R. in einen Falten greift.
Oben auf dem Gesimse ist noch deutlich eine Truhe zu
erkennen, ausserdem was man fir die Unterteile zweier Fåcher
halten möchte (die Reste sehen einem aufgeschlagenen Buche
åhnlich aus). Ganz rechts sieht man den Unterteil eines Kala-
thos (der wohl nicht immer in diesen Darstellungen ein Arbeits-
korb zu sein braucht: wenigstens ist er auf dem apulischen Vb.
Catal. Br. Mus. F 552 mit Frichten oder Eiern und einem Ala-
bastron gefållt, ganz wie die ebd. sich am Boden befindende
cista). Dass wir in dieser Umfassungsmauer und den daraul
befindlichen Gegenstånden eine Darstellung der wirklichen Grab-
anlage zu erkennen haben, hat besonders E. Pfuhl, Arch. Jahrb.
XX, 1905, 125 ff. gezeigt — diese ,Totenmahlreliefs* geben
somit sowohl die Lokalitåt des Kultus wie den ebenda stattfin-
denden tatsåchlichen Totenkult wieder. Es ist eine spezielle
Eigentiimlichkeit der ostgriechischen Grabreliels (vgl. Wiegand,
Ath. Mitt. XX 175); die ,Totenmahlreliefs* waren hier ganz
besonders verbreitet und — nicht zum Mindesten in den unteren
Bevölkerungskreisen — sehr beliebt. Wenn man mit Furtwångler
die griechische Umformung des uralter Totenmahltypus auf
fonien als Heimat bezieht (vgl. die Kline), beruht es kaum auf
einem Zufall, dass wir eben in diesen Gegenden den sepul-
chralen Sinn der Darstellung in spåteren Zeiten ganz besonders
hervorgehoben finden.
5. H. 0,48. grösste Breite 0,55. Sitzende Frau nach luks,
in Chiton mit feinem geschlitzem Årmel und in Himation
gekleidet, reicht ihre rechte Hand einer vor ihr stehenden voll
bekleideten Figur. Beide Gesichter sind abgeschlagen. Ebenso
mangelt der Kopf an der zwischen diesen beiden Figuren im
Hintergrunde stehenden Frau, die nach vorne sieht, ihre rechte
Hand unter dem Mantel an die Brust legend, wåhrend sie mit
der linken, ebenfalls unter dem Mantel verborgenen Hand nach
unten in einen Falten greift. Links unten kleime Dienerin mit
emmem Kåstechen. Am rechten Antenpfeiler oben ist noch ein
10 S. EITREM. [No. 9.
Ansatz eines anschliessenden (wahrscheinlich bogenförmigen)
Baugliedes sichtbar.
Unten ist von der Inschrift erhalten:
SAKONSAMO
NTAZOSIMEGE SERNE
ATT OSE SE
XAIPE .. (?)
Die Anfangsbuchstaben der 2. Zeile wird wohl em Femi-
ninum, auf via ausgehend, enthalten (also nicht etwa »eavic),
und dies Weib ist möglicher Weise Tochter eines Sosimos.
Das Ædevziov der flg. Zeile (ber das Vorkommen des Namens
ÆAevztoc handelt Wilhelm, Jahresh. d. österr. arch. Instit. III
5D7 — scehon in archaischer Inschrift aus Samos, Bechtel, Dialekt-
inschr. IT 2, 5705), gehört vielleicht eben mit der ....via zUu-
sammen, also ,Frau eines Leukios* (die, wenn einen römischen
Namen tragend, doch wohl eher mit einem Lucius vermåbhlt
wåre). Dann yonotr, -oi (-ai), zatioe oder xaioete. Der erste
Name macht Sehwierigkeiten. Es steht Xazov da (nicht etwa
1909.]
GRIECHISCHE RELIEFS UND INSCHRIFTEN. 11
Ycaova), und dies wird wohl eine Vokativform des Eigennamens
Xæzov sem (direkte Anrede des Verstorbenen im Vokativ wie
oft, s. z. B. IG XII 2, 363 ff.). Einen Birger aus Himera Namens
Xåzwov erwåhnt Thuk. VI 5, der Name kommt auch bei Steph.
Byz. n. Ilotauoouzov vor.
In Attika findet sich ein Xaxéodwc (IG IT 2, 1055 vgl. Röhl's
Index zu CIG), ebenso in Pergamon (Inschr. II 509). Davon
könnte unser Name sehr wohl eine Kurzform sem. Ausserdem
setzt der Name des Vasenmalers Xazwvidns (CIG IV 8230 und
8998) emen Xåxov vor (vgl. Xåzc CIG I, 7). Wenn hier ein
Sakon, Sohn eines Damoles angeredet wird, dann kann die Frau
allerdings micht in dem eben behaupteten Zusammenhange mit
Aevztog stehen (oder vielleicht Xwoiuov tov zal Aevztov?). Fin
Damolas findet sich auf einer Inschrift aus Sparta (Tod and
Wace, Catal. of the Sparta Museum, Inser. Nr. 206 und 777).
Jedenfalls wird aller Wahrscheinlichkeit nach einem Manne und
einer Frau (oder viellercht auch zwei Frauen) em letztes Lebe-
wohl gesagt.
6. Linke Seite eines marmornen Grabreliefs. Höhe des
Erhaltenen 0.50. Man erkennt noch eme stehende Frau in
trauernder Stellung nach vorne, den Kopf an die linke Hand
anlehnend. Gewönliche Arbeit (nicht abgebildet).
7. Grabstein eines Hundes. H. 0,65; B. 0,50. Inschrit
gelesen von Le Bas, Rev. de la philol. I 385 (in der hiesigen
Umversitåtsbibliothek nicht vorhanden), der Pergamon als Fund-
ort angibt, = Kaibel, Epigr. Gr. Nr. 332, friher publicirt von
Spon. Itin. T. III P. 1,26; Welcker Rh. Mus. fir 1854, 304,
Nr. 22, und dann in CIG. II 3559. Der dicke Hund sieht gauz
miserabel aus und entspricht sehr wenig der Vorstellung. die
man von einem xtwv piloxvvnyoöe haben möchte. Die Tatzen
sehen geradezu nach Löwentatzen aus. Der gute Herr hat sein
Lieblingstier wenigstens gut gefittert — oder eher der schlechte
Bildhauer keinen besseren Hund machen können. Besser ist
schon die schön geschriebene, schwungvolle Inschrift:
12 S. EITREM. [No. 9.
Obroua Bilouvrnyog &uoi, tolog yuo Lrtogur
Inooiv åt pobeooig «0aurror EINza 1800.
Das Sigma wird mit einem senkrechten und zwei Quer-
strichen geschrieben (I), ausgenommen im Worte Jnyoociv, wo es
gekriimmt ist. Zeit: wahrseh. 3. Jhr. n. Chr.
8. Såulenfragment aus christlicher Zeit, H. 0,44. Die nach-
låssig eingehauene Inschrilt lautet:
t
ee
Ö
OEYAAB . OTAK | EP
MOAAOSYHE
KYXHS EAYTOY
KAN BOY OKOM
AVDON FITONGNSÅ
TA KTO NHASVN:
DO KO SNE
Es scheint Folgendes zu stehen: 0 evåaBig dtåzovoe Eouo-
n GJEN y) = - N - , C PN) , Y ,
Åaog ven EVLNNG EUVTODV al TOV OlKOL AUTOV ETOMOA TA KALOVLO
1909.] GRIECHISCHE RELIEFS UND INSCHRIFTEN. 15
øby tØ zoouity. Nach evia3 ist ein Bruch, wo ich zuerst eine
gebogene Linie und dann ein kleines zirkelrundes Zeichen zu
erkennen glaube. Viellercht liegt ein Fehler des Steinmetzen
vor. Hermolaos ist kem ungewöhnlicher Eigenname, z. B. in
Attika Zouolaog Eouoccov IG II 3197 (vgl. Roebl's Index zu
CIG IV 3, S. 87), IG IT 2 Index. Das Adjektiv eviapyc ,gottes-
firehtig*, ,fromm*, wie sonst bei den
Kirchenschriftstellern, kommt in åhnlicher
Verwendung vor z. B. GIG IV 8822: é&i
TOL ELÅQBEGTATOV ITVWTOBEEGSVTEQOVU, IN
Nr. 8619 vom xåoog gebraucht (Nr. 9309
fångt so an: evyerg avne Nwnnpooos
&rdade site). Aetzovog wird håufig ver-
kirzt, so z. B. CIG IV 9406 fi., IG II 2,
3451 (verkiirzt drazxo-, wie CIG IV 9398).
Das væéo hat kein o
Vs
wahrscheinlich
wegen des vorhergehenden und dartber
stehenden EP(uoaoc). Dass etwas dem
Gotte oder den Heiligen geweiht wird
væeo EVyNe (væte evynE Kal owrnoiag), ist
ebenso gelåufig wie özéo uvnung xal åva-
TUUTEWE.
Uber éavrov und abvrov statt 2uavrod
s.Kilhner-Gerth Gr. Gramm. II, 1, 8.572,
Blass Neutest. Gramm. S. 170; åhnlich
heisst es in der Inschr. CIG IV 9777
(Rom.): Avoniog iatoog mn... notinsg
Svotac tovtov tor tiuBor &ronoa Eat &r rov Iioy uov 1aud-
tøv und in der Dedikation eines smyrnåischen Juden ebd. Nr. 9897
væEN EVNE EuvTOU ne nnNG ovyBiov uov x2 TOV yvioiov wov
tézvov Erroinoa tnv ørowvow. Derselbe Wechsel, wie hier, zwischen
éavrov und dem avrov, (das dem nachgehingten tonloseren wov
der vorhergehenden Beispiele gleichwertig ist) kehrt vielleicht
wieder in CIG IV 9845 (Rom): Atoratog Xebnooc Fevtin døve),
TI yhvavrtarn ovritfyp) éavTtol Ex00uNOEV Olxov EWrov EUvTt
nat ti, yvveniat attot, wie es auf dem Steine stebt (in yvrarz
14 S. EITREM. [No. 9.
éavtov korrigirt, aber der Steinmetz hat schon zweimal im Vor-
hergehenden das &avtov richtig geschrieben). Kuøvra steht statt
ut övia (= utovisaor, was auf der lebenden Aussprache beruht,
s. Blass, Ausspr. ? 32 und Meisterhans, Gramm. der att. Inschr. I
10,55, vgl. auch zo0wrtys. Am Schlusse dieses Wortes fehlt
dem AZ der Querstrich.
För zoouitye vgl. Stephani's Lex.: tota epistelii compages
ex coronide, zophoro et ei subjecta trabe coagmentata, Tz. Lyk.
290 und Const. Porphyr. De admin. imp. c. 99, p. 86, und
Sophocles Lex. entablature, especially of the scayreihov of
the church.
9. Bruchstiek eines Baugliedes aus grobkörnigem Marmor,
mit einem Medusenkopfe geschmickt. Im wirren Haare der
Medusen Schlangen und Kopifliigel. Die Inschrift lautet:
ESKEYASEN E
Å HPAKAEQNOSL KAI
Die Höhe der Buchstaben, die mit Apices versehen sind,
betrågt 0,025. Die erste Zeile z. B. mit &x tøv i(diwr auszu-
fillen, dann in der flg. Zeile ein Frauenname, ,Tochter des
Herakleon*. Darauf folgt KZ, micht etwa zai. Dem 4 fehlt
jedenfalls der Querstrich.
10. Bruchstiick emes Baugliedes mit Medusenkopi. H. 0,50;
B. 0,87. Hier als Vignette S. 3 abgebildet.
1909.] GRIECHISGHE RELIEFS UND INSCHRIFTEN. 15
Exkurs
iuber die Totenmahlreliefs als idealisirte Darstel-
lungen des Totenkultus.
Nach Dumonts Vorgang (Rev. arch. 1869, II, 253 fi.
421 ff., s. auch schon Bötticher Philol. XVIII [1859] 405 und
Paciaudi Monumenta Peloponnesia II 266) darf man jetzt die
Deutung dieser set Winckelmann und Zoéga viel besprochenen
Reliefs auf herosirte Verstorbene als gesichert ansehen (s. vor
Allem Furtwångler Samml. Sabouroff I Einlet. S. 25 und
vgl. zu T. 30 fi). Es machen sich aber mehrere Nuancen in
den Auffassungen der Gelehrten geltend. Emige (so Hollånder
De anagl. sepulchr. 27) finden das vorbildliche Totenopfer, das
dargestellt wåre, im Opfer am Grabe wieder (in den Nekysien).
Wolters dagegen sucht Arch. Zeit. LX (1889) 305 ff. die ur-
spriinglich zu Grunde liegende Vorstellung in dem zweiten Krater
des Familienmahles, der jedesmal den Toten galt. Endlich hat
v. Fritze Athen. Mitt. XXI (1896) 547 fi. die Erklårung im
ewigen Trinkgelage der Toten im Jenseits gesucht. Was nun
die Meinung v. Fritze's betrifft, ist schon sein Hauptargument,
dass Weihrauchopfer erst in hellenistischer Zeit Mode geworden
wåre, hinfållig, seitdem sowohl för theråiscehe Gråber (Pfuhl,
A. M. XXVII 257 fi.) wie im sonstigen Totenkultus die Ver-
wendung von Röåucherei erwiesen ist (vgl. auch Verf. Hermes
und die Toten S. 43 und 52). Weihrauchopfer im Totenkultus
ist sowobl im alten Indien und in Babylon (Jastrow Rel. of
Bab. and Assyria 602) wie im modernen Griechenland bekannt.
Das Fehlen m Alt-Griechenland wåre deshalb sehr aulfållig.
Eben weil der Weihrauch den Seelen angenehm ist. kommt er
wohl im Kultus des Hermes und der Hekate vor.
16 S. EITREM. [No. 9.
In der Anwesenheit der Rauchaltåre auf unseren Reliefs
diirfen wir folglich kem Argument gegen die Deutung auf Toten-
opfer suchen. Ausserdem — wåre ein Interiör aus dem ewigen
Trinkgelage der Seligen im Jenseits [ir so alte Zeiten denkbar?
Die åltesten Totenmahlreliefs reichen bis zur Mitte des 5. Jhr.s
himauf; nehmen wir das Relief aus Tegea mit (A. M. IV T. 7)
kommen wir ins 6. Jhr. himauf. Nehmen wir noch die alt-
lakonisehen Grabreliefs mit Heroendarstellungen als die nåchsten
Vorlagen hinzu und stellen wir die damit ungefåhr gleichzeitigen
Tarentiner Terracotten (Wolters a. 0. 306) auf eine Linie, dann
miissen wir fir diese alten Zeiten eime iiberall in der griechi-
schen Welt verbreitete Auffassung vom dJenseits voraussetzen,
die wenigstens in dieser Hervortretung sehr auffallend wiåre.
Man hat sich gewiss nicht damals mit solchen Gedanken, die
das Gedicht des ,Musaios* (Plato Rep. p. 363 c) enthielt, be-
ruhigt oder darin Trost gesucht, wenn sie auch vorhanden
wåren und spåter parodistiseh von Aristophanes in den Tage-
nistal verwendet wurden. Wir miissen ohne Zweifel wieder auf
die alten Totenopfer zuriiekgreifen, wenn wir emme sowohl får
die altlakonischen Reliefs wie fir die spåteren plastischen Um-
formungen desselben Sujets passende Erklirung finden wollen.
Denn die altlakonischen Denkmåler wenigstens waren ja zwelfels-
ohne als Grabdenkmiler gemeint (vgl. die Platte mit der Inschriit
,dem Hermes [als Todesgotte] gehörig*, die man neben dem
alten Chrysapha-Relef fand, A. M. II 303) und haben auf oder
bei den Gråbern gestanden, ursprimgliech dem Geschlechitsahnen
und seiner Frau geweiht. Und wenn auch das Schema ,,des
Totenmahls* mit dem allmåhlichen Herabkommen des Toten-
kultus und der Verallgemeinerung des Heroenkultus im Kreise
der Gottheiten und sogar der hohen Olympier allbeliebt wurde,
so begegnen sich doch Anfang und Ende der zu Grunde liegen-
den Anschauung vom Wesen und von der Macht der Toten,
wenn die Reliefs in spåteren Zeiten wiederum ihre feste Ståtte
auf Gråbern finden und den Namen des verstorbenen Menschen
tragen (vgl. oben zu Nr. 4).
1909.] GRIECHISCHE RELIEFS UND INSCHRIFTEN. 17
Auf den grossen kulturgeschichtlichen Zusammenhang, in
welchen die sepulchrale Typik der ,'Totenmahlreliefs* einzureihen
ist, haben namentlich Furtwångler und Milchhöfer hingewiesen:
die lakonischen Heroenreliefs verweisen sowohl nach Vorder-
asien und Babylon wie nach Ågypten. Sowohl hittitische Dar-
stellungen (hier die ,Göttinf dureh Mohnkopf, Taube und Spiegel
charakterisirt) wie =altetruskische Grabstelen und Bucchero-
gefåsse, wo je zwei sitzende Personen einander zugewendet einen
grossen Kantharos — allein oder gemeinsam — hallen und zu-
weilen em Speisetisch sich in der Mitte befindet (Milchhöfer,
Anfånge der Kunst 229; Furtwångler, Samml. Sab. I 24), geben
denselben Darstellungskreis wieder. Die lykischen Gråber schlies-
sen sich hier spåter an. Aber immerhin muss man von vorn-
herein annehmen, dass die Griechen auch hier eine den Fremden
entlehnte Typik ihren Bedårinissen angepasst und ihren eigenen
Totenkultus zur könstlerischen Darstellung gebracht haben. Wir
sehen auch, dass das Totenmahlrelief in seiner ganzen geschicht-
lichen Entwickelung mit den kultlichen Gewohnheiten gewisser-
massen Schritt hålt. Denn wåhrend auf altlakonischen Grab-
stelen die deminutiv gebildeten Opferer ausser Granaten, Fiern
und Blumen auch einen Hahn darbringen und uns damit das
z.B. m Athen und auf Thera im Totenkultus immer gewöhn-
liche, tberall (selbst in Alt-Babylon verbreitete) Gefligelopfer
vor Augen gefihrt wird, sehen wir spåter eine Zeit lang durch-
aus die Spenden die Darstellung beherrschen (auf den weissen
Lekythen kommt kein blutiges Opfer vor) und die Toten viel
weniger auf das Anbeten der Lebenden als auf ihr eigenes Ge-
niessen der Gaben Acht geben. Beides charakteristisch! Denn
die Toten bildeten immer mehr, wozu die vielen, von allen
Stådtern gemeinsam gefeierten Allerseelenfeste besonders bei-
trugen, eine. Gesellschaft, die gewissermassen auf sich selbst
beruhte und den menschlichen Verhållmissen analog einge-
richtet war, die ihre eigenen Götter hat, an deren Thiör die
Lebenden anklopfen miissen, ehe sie mit den Toten reden können
(vgl. Odysseus in der Od. XI 46 f. und die Reste des Voropfers
auf dem Boden griechischer Gråber) und die diesen Göttern aul
Vid.-Selsk. Forh. 1909. No. 9. po
18 S. EITREM. [No. 9.
eigenen Altåren opfert. Denn dazu gibt man doch wohl dem
Toten kleine Altåre (Tanagra, Eretria, Rom) ins Grab mut!
Wåhrend die heroisirten Toten auf den åltestesten der lakoni-
schen Heroenreliefs den Kantharos darreichen, um die Spende
der Lebenden zu empfangen (vgl. auch P. Gardner, J. H.S.
V 1929), finden wir schon auf einem archaischen Relief derselben
Gattung die sonst dem Heros als gleichwertig beigesellte Frau
dem Heros einschenkend (vgl. zugleich z. B. die Frau auf der
weissen Lekythos Gat. Brit. Mus. IIT 397, D 97, die Oinochoos
und Phiale hålt. Niemals aber steht ein Sterblicher da das
Amt eines Mundschenken mm der Welt der Heroen versehend.
Das wirde die ganze fein gestimmte Typik brechen. Das Jen-
seits der Toten liegt ferner ab. Eher mögen die Menschen mit
ihren Gaben die Aufmerksamkeit der thronenden oder gelagerten
Gottheiten auf sich wenden! Wie auf dem boiotischen Vb.
Ephem. arch. 1890, T. 7.
Schon in der homerischen Schilderung von Patroklos's Be-
stattung geniesst der Tote abends zuerst (als er noch frisch tot
und die grösste Anforderung an die seine Energie stårkende
Nahrung hat) die Blutspenden. Am folgenden Tage aber wird
er mit Honig und Oel getrånkt. Die umgekehrte Opferordnung
sebraucht ganz natirlich Odysseus im der Totenbeschwörung,
wo es sich um die Rickkehr der Toten ins Diesseits handelt
und folglich eine allmåhliche Steigerung der Nahrkraft notwendig
ist: zuerst fliessen (mit Verwendung der fir den Totenkultus
charakteristischen Dreizahl) Honig und Milch, Wein und Wasser
(das Ursprungliche im Totenkult ist wohl 3 mal Wasser: drei-
mal wird noch Wasser der ausgetragonen Leiche nachgegossen
bei Wuttke * $ 737) — dann das Blut der Schafe in die Grube
herab.
Auch in der Tragödie wird die Seele des Achilleus von
seinem Sohne eingeladen, das Blut der Jungfrau zu trinken —
eine direkte Reminiscenz alten furchtbaren Seelenglaubens, die
man nicht weginterpretiren darf. Dass die Tradition eben hier
stark war, wo es sich um die Seele eines Kriegers handelt,
dessen eigenes Blut auf dem Sechlachtfelde geflossen, ist nicht
GURI GRIECHISCHE RELIEFS UND INSCHRIFTEN. 19
auffallend. Sehr fröh aber wurden die Weinspenden in den
Totenkult eingeföhrt (vgl. Stengel, Festschr. Friedlånder 418;
Philol. 39, 378 ff.; Jahrb. f. Phil. 1883, 375 — nicht aber im den
aus uraltem Totenkult stammenden Ritus der Sihnopier, auch
nicht in den beim alten bleibenden Ritus der chthonischen Gott-
heiten, Stengel, Neue Jahrb. 1887, 650 £.).
Der Wein hat sich dann im der Welt der Toten in ebenso
glånzender Weise Bahn gebrochen, wie er in den Kreisen der
Lebenden zur Herrschaft gelangte. Wie im Diesseits sammelte
sich auch im Jenseits das Hauptinteresse des festlichen Beisam-
menseins um die Becher und um den Mischkrug — um das
Symposion, nicht um das Deipnon. Das wird sowohl durch die
hinlånglich bekannten litterarischen Belege wie durch die monu-
mentalen Zeugnisse erwiesen.
Eben bei dem Aussgiessen der Spende betet man, weil
dann der Höhepunkt der feierlichen Stunde erreicht ist (vgl.
z. B. Aisch. Pers. 216, Aristoph. Tagen. fr. 488, 13 f. Kock).
In der grossartigen Heroenfeier zu Plataiai wird zuerst ein Brand-
opfer dem Zeus und Hermes dargebracht (wie in der Odyssee
Odysseus vor der Blutsåttigung der Toten dem Hades und der
Persephone ein månnliches und ein weibliches Schaf verbrennt!)
— darauf fliesst der Wein den Toten zu Ehren. Der Strateg
trinkt den Toten zu* — der gegenseitigen Vertraulichkeit kann
man eben beim Becher einen viel sprechenderen Åusdruck geben
als bei der vorgehenden Mahlzeit. Die Spenden, bet Benndori,
Griech. und sieil. Vbb. T. 20,2 direkt auf den Grabhiigel gegossen
(wie in Rom), ,nåhren* "berhaupt die Seelen, um den Ausdruck
Lukian's zu gebrauchen. Schon im Vaphio-Grabe lagen ein
silberner und ein goldener Becher bei der Hand des Toten, wo
er sonst (in den Schachtgråbern zu Mykenai) sem gutes Schwert
hat, d. h. eben der Becher, aus dem er die Spende trinken wird,
die die Hinterlassenen zu ihm herabfliessen lassen. ,Sofort nach
dem Hinscheiden fångt das Trinken an*, wie ein Aristophanes
sich ausdriickt.
Aber dennoch haben wir in diesen Totenmahlreliefs keine
direkte Wiedergabe des ,zweiten Tisches* der Griechen zu sehen,
20 S. EITREM. [No. 9.
wie v. Fritze will. Die Kuchen und Friichte, die auf dem
Speisetische liegen, können micht die gewöhnlichen Leckereien
des altgriechischen Nachtisches sein.
Die sog. ,Pyramiden* haben ohne Zweifel sepulchrale
Bedeutung. Das beweist die in der Myrina Nekropole gefun-
dene tönerne Tischplatte mit drei Pyramiden, zwei Broden und
einer Traube (vgl. Furtwångler, Samml. Sab. I Text zu T. 80).
Sonst wåren die ,Pyramiden* auch niemals unter die Opfer der
Heilheroen (s. Ephem. arch. 1890, T. 7) oder in die mystische
Cista geraten, die Clem. Al. Protr. 2 erwåhnt. Wahrscheinlich
geht die Form der griechischen ,Pyramiden* auf das Aussehen
des Grabphallos zuriick (vgl. Lobeck, Aglaoph. 704 unten, eine
treffliehe Illustration bietet die sf. Lekythos aus Neapel J. H.S.
XIX, 9299, F.94.), hier sehliessen sich wohl auch die konisehen
(regenstånde an, die man auf den Grabstelen mehrerer apuli-
scher Vasenbilder sieht, Cat. Brit. Mus. IV 106, F 212 T. 8,
vgl. F 280 und F 302; man darf auch an die tönernen Kegel-
oder Pyramidenkuchen aus ågyptischen Nekropolen erinnern,
ebenfalls an die tönernen Kegel in Alt-Babylon (Jastrow Rel. of
Bab. 673, der ihnen jedoch phallische Bedeutung absprichi).
Was ibrigens die anderen Kuchen des Totentisches betrifft,
liegt es nahe, hier — ausser den schon erwåhnten Pyramiden —
die allbekannten Seelenkuchen wiederzufinden: den flachen,
runden Pelanos und die Melitutta, die eben das Futter der
Totenschlangen sind (bei Herond. IV 90 der Asklepiosschlange;
Sehol. Ar. Neph. 508 der Trophoniosschlange, auch jeden Monat
der Burgschlange in Athen geopfert) Uber den Pelanos als
Schlangenfutter handelt Herzog, Herm. XXIX, 625.
Wenn v. Fritze in den Kuchen und Friichten nur Leckereien
des Nachtisches sieht, wie erklårt er denn den hochalten und
hochehrwirdigen Kult der Erinyen, der durchaus sepulkraler
Natur ist und der nur Kuchen und Milch (im ausschliesslhich
tönernen Gefåssen, Schoi. Aisch. gegen Tim. $ 188), ausserdem
Wasser und Honig kennt? Es handelt sich ja um das Getrånke
der Lebenden, dann dasjenige der Verstorbenen und Unsterb-
liehen (anders freilich Usener, Rh. Mus. LVIIT 179 von Milch
1909.] GRIECHISCHE RELIEFS UND INSCHRIFTEN. 21
und Hong als Götlterspeise) — es handelt sich aber mcht um
ein Symposion. Wasser allein ist die ålteste und einfachste
Opferspende und kommt am Schlusse der Eleusinienfeier vor
(Athen. XI p. 496). Dann tritt Milch und Honig (beide allein
oder gegenseitig oder mit Wasser vermischt), OQel und Wein
(urspr. ungemischt, so noch in Eidopfern und im Kulte des
sguten Dåmonen*, d. h. der göttlichen Potenz der guten Urahnen,
auch im Totenkulte, Luk. de luctu 19) hinzu. Auch auf den
» Fotenmahlreliefs* trinken die Toten nur, was die Lebenden
ihnen darbieten.
Das Fleisch fehlt unter den auf dem Tische stehenden
Speisen, weil es almåhlich im Totenkulte, wenigstens unter den
Årmeren, zuriicktrat (Stengel, Kultusalt. 100). Auf das Geniessen
des Blutes kam es auch vor Allem an.
— Die ganze Typik der Reliefs, die sich langsam heraus-
gebildet hat, hålt keinen bestimmten Moment des Totenmahles
fest. Das ergibt sich auch, wenn man die Anwesenheit der
Frau im Betracht zieht. Auf einem der hier abgebildeten Relieis
(Fig. 3) sehen wir sie der Schlange ein Fi oder irgend etwas
Sonstiges darreichen (wie der Jingling bei Tod und Wace,
Catalogue of the Sparta Museum 104, F. 4): einen Kantharos
gibt man ihr nicht. Die Frau ist gewönlich mit ihren Kleidern,
ihrem Sehmucke (Binden oder Krånzen) oder mit den Speisen
beschåftigt. Ihr fiel uberhaupt der Hauptanteil der Trauerriten
zu, von der Ausstellung der Leiche bis zum letzten Grusse
(s. die Vbb.), sie — vor Allem eine Mutter — trauerte auch
låingere Zeit wie der Mann. Wenn es sich um Gråberkultus
und das Ernåhren der Totenseele handelt, muss die Frau da
sein. Ubrigens ist der Umstand, dass Einer oder Eine, die zum
Kreise der Toten gehört, der Seelen-Schlange spendet oder essen
gibt, ist nicht mehr auffallend als wenn auf einem spåthellen.
Relief der Tote eine Ziege selbst zum Altare föhrt (Pfuhl, Arch.
Jahrb. 20,78, T. 14, vgl. auch Bruckner, Woch. f. kl. Phil. 1909,
Nr. 17 Referat).
Auch hier beruht folglich die zu Grunde liegende Idee
dieser Klasse der Grabreliefs auf dem wirklich existirenden Kult.
29 S. EITREM. GRIECHISCHE RELIEFS UND INSCHRIFTEN. [No.9. 1909.]
Endlich sei an dieser Stelle die Vermutunng ausgesprochen, dass
das bertichtigte ,Totenross* (das P. Gardner, Journ. Hell. St.
V 127 aus dem Opfer eines Rosses erklårte) auf die Reiter-
agone hinweist, die (wie auch der Waflentanz um das Grab
herum, s. sf. Lekythos Journ. Hell. St. 1899, S. 229 [von J.
Harrison freilich ganz anders erklårt] und Schol. Il. XXIIT 180,
womit Kallim. Hymn. in Apoll. 86 zu vergleichen ist) berm Grabe
stattfanden um den Toten zu ehren und die den panhellenischen
Festspielen vorangehen. Sie gehören ja auch den waffenfåhigen
und kriegslustigen Dioskuren, deren Kult sepulchralen Charakter
trågt und deren charakteristische Amphoren (vgl. die Schlangen)
auf die Gråberkrige zuriekgehen.
Gedruekt 6. December 1909.
MUNKELIVS ELDSTE
JORDEBOK
AV
M. HÆGSTAD
(CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1909. No 10)
CHRISTIANIA —
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD
1909
Fremlagt i den huist.-filos. Klasses Møde 29de Okt. 1909.
TRYKKERI. —
A
I DN. XII no. 257 er avprenta ei jordebok for Munkelivs
kloster i Bergen fraa det 15de aarh. etter upphavsskr. paa
pergament i Univ.bibl. i Kjøpenhamn Additam. 99 qv. Jordeboki
er fyrr prenta i Munkeliv klosters brevbok (ved P.A. Munch
Christ. 1845 s. 193—211), og der meir bokstavrett. GCitati her
er difor henta fraa denne brevboki.
Naar ein les igjenom denne jordeboki, vil ein snart leggja
merke til kor reint ulik skipnaden er i fyrstningi av boki og
lenger ute.
I fyrstningi er gardarne upprekna med præp. aff fyre og
med storleiken paa avgifti baketter, mesta utan undantak upp-
førd i mamatabol, t. d. Aff Straume xi mamatabool. Sume stader
er underleg nok avgifti utelati, so der stend berre:
Åff glodaføyke (pag. 2)
Aff nese (pag. 4;)
Aff leornalande (5»)
Aff scarde (5»)
Aff sviasloke (5; ofl.)
Sume. tider vert upprekningi avbroti ved ei upplysning som:
Thetta ær fyrv mnordan stadh (l9), Thetta ær j straumahuerue
(45); einstad stend: Thetta ær fyrir nordan so (44).
Den skipnaden som her er nemnd, er gjenomførd til pag.
11, og endar med ordi:
Aff haeimsdale viij mamatabol
HEN
M. HÆGSTAD. [No. 10.
Etter dette vert det ein heilt annan skipnad og skapnad
paa jordeboki, som no tek til ords soleis:
uppa VWoss j wangs kyrkia sokn
xæiij mamatabol Kwipner bygt fore itig løpa
Med denne skipnaden som merkjer seg ut derved, at mama-
tabol er nemnt fyrst, so gardsnamnet, og so eit tillegg um løp
(smør), kyrlag eller span, held avskrivaren fram bl pag. 135.
Daa vert det paa nytt lag ein annan skipnad, soleis at det
berre stend eit gardsnamn, og baketter det eit romersk tal, t. d.
Nes x
Torslande ytre virj etc.
Og med denne skipnaden vert det halde fram til jordeboki
er slutt.
Fleire av dei gardarne som er upprekna i den fyrste parten
av jordeboki, kjem att i den siste. Alt dette tyder paa at det
ligg 3 register, som eg her vil kalla 99a, b og c, til grunn for
jordeboki soleis som ho no ligg fyre oss 1 Add. 99.
Det fyrste av desse registri (99a), som utan tvil er det
eldste, er verdt ei serskild umrøda.
I den Gml. kgl. samling i Kjøpenhamn no. 1847 qv., som
er ei pergamenthandskrift fraa det 12te hundr. av Hieronymi
Canones super Evangelia, og som hev tilhøyrt Munkeliv kloster,
stend der paa baksida av det siste bladet, som upphavleg hev
vore uskrive, eit register yver jordskvld av gardar i Bergens
bispedøme (til Munkelivs kloster). Registret er skrive paa nord-
vestlandsk maalføre, og kann etter skriftform og maalform knapt
vera yngre enn fraå kringum 1175. Det er prenta i DN. XVI 1.
Um ein vil samanlikna dette registret med det eldste registret
1 Add. 99 (eller 99a), vil ein snart uppedaga ein stor likskap.
Me vil ikkje hefta oss ved det, at Add. 99 straks hev 2 linor, som
fortel um ei gaava Magnus Haakonsson gav til Munkeliv, og
som 1347 ikkje hev; dette hev venteleg avskrivaren fraa 15de
hundr. sett som ei innleiding til heile jordeboki eller alle av-
skrifterne.. Men elles er likskapen merkeleg, so lenge som
1347, som er det stuttaste registret, hev tekst til aa saman-
likna med. |
1909.] MUNKELIVS ELDSTE JORDEBOK. 3)
Ikkje berre soleis at skipnaden er den same i 1347 som i
den eldste parten av 99, so kvar lina byrjar med præp. af og
gardsnamnet, og deretter kjem avgilti.
Men det er nett dei same gardarne 1 baae registri, berre at
avskrivaren fraa det 15de hundr. hev utelate den 4de posten i
13847: Af Rikisheimi etc., som ein avskrivar fraa 16de hundr.
hev innsett atter. Paa rekkjefylgja av gardarne hev denne ule-
latingi havt den verknaden at posten Aff vpsolum hev fenge
rom framanfor A/f Tiouanese i 99 å; straks etter hev ogso Aff
dumbasteine og Aff glodaføyke bytt rom. Men elles er rekkje-
fylgja heilt ut den same, so dei 34 andre gardarne som baae
registri inneheld, kjem etter kvarandre i same skipnad. Registri
fylgjest lina for lina, stykke for stykke, endaa 1847 skriv 1 tvo
bolkar, medan 99 å fører upp alt i ein bolk.
Der som upprekningi 1 99 å er avbroti med upplysninger
som Thetta ær fyrtr nordan stad, hev 1347 ordrett det same
paa same stad: petta er fyrir morpan stap; der som 99a hev
Thetta ær fyrir nordan so, hev 1347 petta er fyrv norpan sohn
sæ, som sjølvsagt maa vera det som ligg til grunn for ordi i 99 a,
men som det her av eikvar ukjend orsak berre stend att ein
rest av.
1347 endar med ordi petta er i Lyhrisfirpi, som svarar til
Thetta ær i lydrisfyrde pag. 54 1 99 å, og her lyt me daa slutta
samanlikningi av teksti sedd fraa denne synstaden.
I innehaldet er der elles eim skilnad millom 1847 og 99 a,
umfram dei tvo fyrste fyrrnemnde limorne i denne avskrifti.
Soleis hev manaparmatr 118347 (1. 1, sidan avstytt manap. man.*)
vorte umbytt med mamatabol allstad i 99 å, men tali framanfor
er dei same. Dessutan hev 99 a utelate alle andre verde-nem.
ningar som 1347 hev, soleis: Skettingr, mærer, awrar, vet miols
etc., og ved dei gardar, der 1347 hev berre slik verde-nemning
og ikkje fører upp manaparmatr, set 99a berre gardsnamnet
med præp. aff framfor, men ingen ting baketter um avgifti.
Naar soleis 1347 hev:
Af Glopaføyki . Skettingr
so hev 99 berre: Aff Glodaføyke.
6 M. HÆGSTAD. [No. 10.
Naar 1347 hev:
Af Nese. %.mærer . oc holf. vet malz. oc
holf vet miols,
so hev 99 a:
Aff nese.
Berre paa 2 stader hev skrivaren av 99a liksom gløymt
seg i dette stykke; det er pag. 19: A/f Tiouanese half mark, og
pag. 4: Aff sæuar ase ix aurar, som ogso 1347 hev.
I maalvegen er ei samanlikning ikkje minder forvitneleg.
Ved fyrste augnekast synest skrivemaaten i 99 å ikkje vera stort
annarleis enn den vanlege hertillands sist i 15de hundr. p og 9
vert ikke skrivne; for Å stend t eller th, for d stend d eller dh.
Endingi : er sjeldsynt; der er oftast ei staden etter millomnorsk
vis. Men ser me nøgjare etter, finn me snart merke etter ei
eldegamal! rettskrivning, den same som i no. 1347. Den labiale
spirant er i avskriftt stundom — liksom 1 13847 alltid — skriven
u millom vokalar, og f i slutten av ei staving, t. d. Tiouanese
(= piouanese 1347), men colgroff 319 (= Colgrof 1347). Den guttu-
rale spirant (gh) er 1 avskrifti skriven h etter r i berhe 3;
(= Bærhe 1347) 9: Berghe; h for gh etter ” er gjenomførd i
1547. Framfor palatal vokal vert i avskrifti Æ-ljøden skriven k,
men elles alltid € — so nær som 1 det vanlege ordet -uik —,
difor: glodaføyke, birkelande, men hauc ase, colo ase, scarde
(nett sameleis i 1347 med umsyn paa bruket av å og 0). Og
naar endingi : ein hende gong møter oss for e, er det etter den
gamle regel um vokalharmoni: fyrir præp., eidi, gili, lydris-
fyrde; sameleis med u og 0: hiolmusætre, men colo ase, liksom
1 1347.
Med hjelp av 1347 kann me fylgja avskrivaren i 90a nær-
sagt fraa bokstav til bokstav. Han hev ikkje eit ord som ikkje 1347
hev. Me kann sjaa grunnen til mistaki hans, naar han misles
og misskriv seg. Pag. 3s skriv han soleis biarliastodlum, som
skal vera namn paa ein gard 1 Fjordarne; nokon slik gard er
likevel ikkje til aa finna; men paa den tilsvarande staden i
registret hev 1347 Biarhastoplum, som me finn att i Bærstølen
under garden Berge i Hyllestad i Sunnfjord. Grunnen til mis-
1909.] MUNKELIVS ELDSTE JORDEBOK. 7
skrift: kann me forklaara av 1347, der Å baade her og elles
likjest noko paa li for den som ikkje ser vel etter. Pag. 5. hev
99a leornalande, som etter romet sitt 1 registret maa vera
namnet paa ein gard 1 Lindaas prg.; men ein gard med dette
namnet er ikkje finnande; her hev 1347 Icornalande, som me
finn att 1 Ikeland i Seims sokn (skrive Ickornland i 1610). Ogso
her forklaarar 1347 forvanskingi, for den store fyrstebokstaven
I i denne handskrifti er mykje lik ein 0, men vantar det vats-
rette striket nede til høgre; 1 Gen vesle c'en etter hev ei seinare
hand med matt blekk sett eit strik yver bogen uppe, so det vert
endaa meir freistande aa lesa lc som le. DN. XVI, 1 og
Palæogr. Atlas (Kjøpenhamn 1905) hev gjort det same mistak
som avskrivaren i det 15de hundr. og lese Leornalande!. Av
onnor misskrift er enno nemnande, at 99a hev lydrisfyrde for
Lyhrisfurpi 1 1347; Ni, som på denne staden er gh, hev avskri-
varen teke for d.
Gode alderdomsmerke er ogso sjølve formi som fleire av
gardsnamni! hev. Biarhastoplum 1 no. 1347 hadde alt 1 1429
form Bergstodhull; sidan hev det — som ovanfor nemnt —
vorte Bærstøl (2: Bergstøl); den eldste formi ligg til grunn for
Biarliastodlum 1 99a. Af Tiståme skriv no. 1347; dette gards-
namnet — matr.-no. 83 1 Innviki i Nordfjord — vert alt 1 aaret
13381 (D. N. VIII, 18) skrive Tistamrum 1 dativ, og no Tisthammer,
som visst ikkje er anna enn folketymologi; uttalen er no Tistamm.
Avskrifti 99 a hev enno den eldegamle formi fraa 12te hundr.
Tistame.
Det maa etter dette vera klaart at den fyrste part av 99a
høver til 1847 som ei beinveges avskrift til si grunnskrift. Den
einaste tvilen kann ordbiten so i setning: Thetta ær fyrir nor-
dan so valda; det er underlegt at skrivaren her skulde skriva
berre so, naar han hadde sohn sæ so tydelegt for seg som det
stend 1 1347.
1 Skrivemaaten leornalande viser elles at fyrelegget for skrivaren av 99 å
hev brukt stor fyrebokstav i gardsnamni liksom 1847. Hadde grunn-
skrifti havt zcornalande, vilde avskrivaren ikkje ha lese leorna. — I dei
fyrste gardsnamni 1 registret hev avskrivaren ogso brukt stor fyrste-
bokstav, men sidan liten.
8 M. HÆGSTAD. [No. 10.
Tek me so for oss den siste parten av 99 a, som me ikkje
lenger hev noko me kann kalla upphavsskrift til, ser me snart
at det er eit framhald av fyrste parten med den same skipnaden
i alle maatar og med dei same merke etter ei grunnskrift av
same slag og same alder som no. 1547.
Ogso her finn me gardarne uppførde med sme mamatabol,
eller ogso berre 1 slik form:
Aff Tueit
Aff Almidro ete.
Dette maa me forklaara soleis, at ogso her hev grunn-
skrifti havt sumstad manaparmatr og sumstad andre verde-
nemningar; men avskrivaren hev utelate alle verdenemningar so
nær som manaparmatr, som han hev bytt um med mamatabol.
Ogso i denne parten av 99 a (pag. 90) finn me eit innskot
av same slag som dei fyrrnemnde i den fyrste parten og i
no. 1347:
Nw ær alt talt fyrir nordan biorhvin.
Skrivemaatar fraa 12te hundr. kjem fram her som 1 den
fyrste parten: h for gh etter 7 1: biorhvin, som vert den eldste
vestnorske skrivemaaten me hev av namnet paa byen Bergen;
k 1 birkelande 9;, men c1 hauca dale 99 og i carlastodum 8;.
I endingar er der mange %, og alltid berre der som den eldste
vokalharmoni krev det. |
Mislesingar er der ogso i denne deildi av avskrifti, og dei
hev same svipen som i den fyrste parten. Paa pag. 8; stend
der biorlum; her er li mislesing for 1 = spirantisk g (gl):
biorhum, dativ av biarger, som garden heiter 1 99 e (det nyaste
registret); det er matr.-no. 29 i Fane prgd. no skrive Bjørgen,
utt. Bjårjæ, som er ei eintalsform. Same mistaket er gjort
pag. 10, der avskrifti hev berliheimi, som visseleg er eit mis-
lese berhheimi og peikar paa einkvar Bærje-garden 1 Ryfylke.
I baae desse høvi et det Å avskrivaren hev lese li, so det er
rimelegt at arne i fyrelegget hans her hev vore av same
slag som 1 fyrste parten. Pag. 10; stend gardsnamnet vidrimi.
som fulla berre er eit mislese vihrint 9: vighrimi, no Vigr
1909.] MUNKELIVS ELDSTE JORDEBOK. 9
matr.-no. 15 i Haa herad i Stavanger amt; her hev me same
mislesingi av h (= gh) som ovanfor 1 lydrisfyrde.
I dei siste 4 linorne av 99 åa 9: pag. 111, hev den gamle
vokalharmoni i endingarne halde seg undantakslaust, som er
ein vitnesburd um at ogso her ligg ei gamall upphavsskrift til
grunn: haeimi, men haeimsdale; holsnu, men suauosande.
Av dette dreg eg ut, at ogso den siste parten av 99 a (eller
pag. 5;—11,) er avskriven etter ei grunnskrift som 1 skipnad og
skrivemaate maa ha vore av same slaget som det eldste stykke
av eit register me enno hev i no. 1347, eller med umsyn paa
det heile:
Add. 99 pag. 1l3—11; er eit sjølvstendigt heilt
stykke, ei avskrift av ei jordebok for Munkeliv
kloster i Bergen fraa den siste helvti av det 12te
hundr. og soleis vel den eldste jordebok i landet. Etter alt aa
døma er avskrifti paalitande med umsyn paa det ho inneheld.
Der er heller ikkje grunn til aa tru, at garde-lista hev vore
lengre 1 grunnskrifti enn her; for der er gardar alt fraa Sunn-
møre til Ryfylke.
Verre kann det kanskje vera aa segja noko fullvisst um
den grunnskrifti som skrivaren i det 15de hundr. hev fylgt.
Etter det som ovanfor er utgreidt, synest no. 1347 vera grunn-
skrifti for det fyrste stykket, og med di grunnskrifti for det
siste stykket maa ha vore av same slag, ligg det nærast til aa
tru, at der etter det siste bladet 1 no. 1347 i den Gml. kgl. sam-
ling hev vore endaa eit blad der resten av den gamle jordeboki
hev stade.
I det 3dje registret i Add. 99 fær me ei upplysning, som
synest tala for dette. Paa pag. 16 hev ei hand fraa det 16de
hundr. sett inn denne lina:
I Etter seinare upplysningar um 1847 fraa dr. Chr. Kålund som eg her
nyttar tilføre til aa takka, er det mest likt til at dei 2 siste bladi
i 1347 er tilkleimde til dei fyrre. Det bandet som boki no hev, er fraa
umkr. 1700. Det er daa rimelegt at der fyrr hev vore endaa eit blad
tilkleimt, og at dette er burtkome. Etter dette hev eg ikkje tvil um
at me hev upphavshandskrifti til 90 a 1 1347.
10 M. HÆGSTAD. MUNKELIVS ELDSTE JORDEBOK. [No. 9. 1909.]
Wimboldawizch finst å thg elste register
mrk pe der
og framanfor i margen hev han skrive
f: i thz Euangeliare så er m3 koper beslaget.
Etter dette hev der soleis i det 16de hundr. vore eit evan-
geliar som hev mnehalde det eldste registret yver klostereige-
domarne, og der hev Wimboldawijch vore uppførd. No stend
vimboldauik 1 det eldste registret i 99 pag. 8, det vil segja 1
den siste parten som me ikkje no hev eldre grunnskrift for.
Skrivaren 1 det 16de hundr. synest ikkje ha lagt merke til dette,
eller ogso hev han funne det rettast aa citera sjølve det elste
register* i evangeliaret.
Men korleis dette er, hev me her ei greid upplysning um
at det i det 16de hundr. hev funnest eit evangeliar som hev
innehalde det eldste jordregistret. At vimboldauik hev stade her
og at det stend i den eldste parten av 99, synest vera endaa
ein vitnesburd um at me 1 denne parten hev ei avskrift av
nettupp den eldste jordeboki for Munkeliv. Det er vel ogso fraa
det nemnde evangeliar at den same skrivaren 1 det 16de hundr.
hev sett inn nokre ord i fyrstningi av 99 a:
pag. 13: oc 4) aurar sylffuers;
pag. ly: oG J marc oc wet miolss;
pag. ly: Af Rikisheimj viig ortuger;
Desse tilsetningar gjer avskrifti i 99a paa desse staderne
heilt upp ordlydande med fragmentet i no. 1347, og er saman
med alt anna godt prov for det, at me 1 dette fragmentet
hev eit stykke av sjølve grunnskrilti, og at det evangeliar som
den nemnde skrivaren citerar, er det same som Hieronymi
Canones super Evangelia eller no. 1847 den Gml. kgl. saml. i
Kjøpenhamn.
19: med koperbræde paa; ceitatet her er avskrive etter eit facs., som
dr. Kålund med vanleg godvilje hev sendt meg.
Trykt 3. februar 1910,
KISTA SUBTILIS
IN NORWAY
BY
R. COLLETT
(WITH A MAP)
(CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1909. No. 11)
1 — == — Pr —————
CHRISTIANIA
IN COMMISSION BY JACOB DYBWAD
1909
Fr remlagt 1 den math.-naturv. Illes Møde 19 Novarbar 1909.
j ; 1 G MAR MEL SA
1 NAG rrNsep ev Ng
Distribution. The mountain tracts of Southern Norway,
from Rennebo and Opdal in the North, to the Øjer Mountains
and Valders in the South (Lat. 63"—61*" 10). Height above
the sea level 440—1030 meters. First discovered im 1907; so
far 20 specimens have been preserved.
In the Summer of 1907 I received from å correspondent
in Opdal, on the northern slope of Dovrefjeld, åa fresh specimen
of Sicista subtilis (Birch Mouse), caught on the 26" of August
of the same year )).
The species must be considered as å remarkable and unex-
pected survival of an invasion of animals and plants amidst
the cold climatic conditions and peculiar natural surroundings
which characterised the period after the last great glacial period
in Europe and which is known by the name Steppe Period*).
In Western Europe the Birch Mouse is extinct throughout
a large area. In Sweden only one single example has been
found hitherto with certainty, (at Landserona mm July 1855), but
it is not improbable that it may still exist there on the frontier
mountains adjoining the Trondhjem Stilt, or further towards
the South.
1) The correspondent had received traps and instructions concerning the
capture of Microtes and other small mammals for the Christiania
Museum.
2) An oceurrence of this and other steppe rodents as early as in the
interglacial period has not been stated with certainty.
Å R. COLLETT.
| [No. Gi:
In Denmark it still oceurs at several places in Jutland,
according to Dr. Winge, and at the present time may be found
in the districts around Ribe, Kolding, Vejle, Horsens, Aalborg,
Lemvig and Vestervig.
It appears not to be found in Germany, but exists mm South
Finland (Nyland, Viborg, St. Michel, Tavastehus, as far north
as Tammerfors), and oceurs besides in Hungary, Poland, Russia,
and in å considerable portion of Siberia.
As the discovery was one of interest, I at once endea-
voured to gather all the information possible concerning its
appearance in the distriet, and in the course of 1908 I
further obtained three specimens from the same locality, caught
the 315 of July, the 25" of August, and the 7" of September.
Regarding these specimens I gave å provisional account in
the ,Zoologischer Anzeiger*, Vol. 34, No. 11—12 (June 1909).
During an excursion, taken in the Summer of 1909 to Opdal
and the bordering mountains in order to examine the natural
conditions in which the species occurs, I found that it existed
in several other districts m the Southern Norwegian Mountains;
the material which I have hitherto succeeded im collecling,
comprises 20 specimens, coming from 3 different parts of the
mountain-traets.
a. Troldheimen Mountains (between Trondhjem and Dovre):
Rennebo in Orkedalen; Storlidalen in Opdal; Skarvand
in Opdal.
b. Mountains of Gudbrandsdal: Lyngkampen between Øier
and Storelvedal.
c. Mountains of Valders: Vang m Valders.
In several of these localities it has been found repeatedly,
and more specimens were killed than were preserved.
Specimens were also caught or observed in at least two
other localities, viz the Kvikne-Mountains (at the upper end of
Østerdalen), and also in the Lesje Mountains (on the Southern
slopes of Dovre). No specimens, however, have as yet been
preserved from the last named localities.
1909.] SICISTA SUBTILIS IN NORWAY. 5
Accordingly, Sicista subtilis occurs in å not inconsiderable
area of the southern mountain tracts, from the districts south of
the Trondhjem fjord in the north, and downwards over the Gud-
brandsdals Mountains at least to the Valders Mountains in the
south, or between latitudes 63" and 619 10”. Probably it really
has an even wider extent.
Qur knowledge of Sicista subtilis and its occurrence in
Norway till now embraces only the years 1907—9. Some of the
observers have, however, been able to state that 1t has been
met with earlier im their district, but without having attracted
further attention. Thus, it was with certainty observed in Opdal
in August 1900.
The Norwegian Form. Specimens from Norway exhibit no
essential differences of colour, structure of the skull, or other
morphological characteristics, from specimens found in Jutland
or Hungary.
Colour. The upper part of the body is always greyish brown
with a yellowish tinge, the belly a lighter grey, without any
sharply defined limit. The dorsal stripe of all Norwegian speci-
mens begins on the front, where as å rule it expands into an
oval spot, and thence runs directly (without lighter borders at
the sides) almost to the base of the tal.
On the flanks the brownish yellow hairs are more prominent,
whilst on the back they are more mixed with black. The ears
are grey, the feet white.
The tail is covered with thin, short and somewhat pro-
truding hairs, so that all the rings shine through; the upper side
is å light grey-brown, the underside greyish-white. The vibrissae
are black in the uppermost rows, white in the lowest, and those
between of mixed colour (base of the hair black, the remainder
white).
The short hairs covering the extremity of the nose are
more or less dark grey-brown; but between the point of the
nose and the ear the specimens before us has no black longi-
tudinal stripe.
Ds
RA GOLDEN [Nore
The Total Length of the Norwegian specimens was gene-
rally found to vary from 160 to 1707”; in a few cases, when
the length was under 160”, the animal was probably not fully
grown. "Two males showed a total length each of 171””, and
one animal, the only pregnant female (caught in Opdal August
1909), had a total length of 178==,
The length of the tail varied from 90—98""; in most speci-
mens it was 94—97"", In å single specimen (the total length of
which was 164"), the tail measured 101”. Thus it has always
been considerably longer than the head and trunk together, in
certain cases nearly 1!/> times as long.
The skull of the larger specimens had a length of 19.5—
207”, and in all respects corresponded with skulls from
Jutland and Hungary. In the single pregnant female, the total
length of which was somewhat greater than that of the others,
the skull was crushed, but judging from those complete bones
that remaimmed, the length may be estimated at about 21". In
this specimen the teeth were worn, in other cases they were
either unworn, or slightly so.
The Palatal Ridges are as follows.
a. Corresponding to the diastema: 3 parallel ridges, of which
the foremost is the shortest; the remaining ones are some-
times divided into half ridges. In front of the first ridge
is å round tubercle which is continued through å narrow
fold of the skin to the base of the incisors.
b. GCorresponding to fhe molar series: 5 ridges, of which the
three foremost ones are aften broken in the centre;
1) between P. one half-ridge on either side, pointing
backwards.
2) between M 1. one half-ridge on either side, also pointing
backwards.
39) between the anterior half of M2. one half-ridge on
either side, short and straight.
1909.] SICISTA SUBTILIS IN NORWAY. 7
4) between the posterior part of M2. an unbroken broad
ridge, which points forwards and there forms a sharp angle,
which reaches to the opening between the two last half-
ridges.
5) between M3. an unbroken broad ridge, broadest in the
middle, poimted in front and behind.
Some of these ridges may be broken up (on one or both
sides) into small tubercles.
Height above the sea level. All the specimens were found
in the Sub-alpine or Alpine region at an altitude, ranging from
350 to 1030 Meters; none were found mm the lowlands. Most
of them lived in that mountain zone, where the upper birch
woods give place to more open country, covered with Betula
nana and Salices. In Opdal, where the greatest number of
specimens was caught, the localities were from 650 to 700
Meters (2200 feet) above the sea level, a few up to 830 Meters
(2650 feet); all these are situated just under the western and
southern slopes of Troldheimen, with snow-elad peaks, 1500—
1600 Meters in height, not far distant.
The greatest height was inhabited by a specimen, found
Sep. 78 1909 just below Lyngkampen mm the Øier Mountains),
at an altitude of 1050 Meters (about 3300 feet).
The lowest place inhabited by any specimen hitherto obtained
was å sæter-valley *) in Rennebo (Grindalen), situated on the north-
eastern slope of the Troldheimen mountain group. The height
was about 440 Meters (about 1400 feet).
In Valders the locality was 460 Meters (1460 feet) above
the sealevel, but not far from the snow-covered mountains of
Jotunheimen in the north, Filefjeld to the west, and Hallingdals-
fjeldene to the south.
1) Lyngkampen, whose height is 1185 Meters, is situated exactly on the
border line between the two districts Gudbrandsdalen (Øier), and Øster-
dalen (Storelvedalen).
?) Å summer pasture among the mountains.
8 RACGOLEFNT. [Noll
Resort. In Storlidalen in Opdal, where the bottom of the
valley is about 600 Meters above the sea, the slopes of the moun-
tains are high and end in the snow-clad peaks of Troldheimen.
Several of the specimens found here were caught during the
late summer in the little meadows on the upper slopes facing
the south, beyond which are open spots covered with birch
woods and shrubs. Others lived in open shrubberies of birch
mixed with alder, willows and juniper, generally in the neigh-
bourhood of a brook. They would run about amongst the
old birch roots in which holes, presumably their places of
abode, were discovered.
Moreover, specimens were caught higher up on the mountain
slopes, where the birch trees are few and stunted, and give
place to debris and shrubs, consisting mainly of willows and
dwarf-birch, Empetrum, bilberries (Myrtillus myrtillus), whortle-
berry (Vacec. vitis idaea), and short grass.
The specimen which lived highest of all, caught, as mentioned
above, in September 1909 just below Lyngkampen in Øier
district (Gudbrandsdalen), lived on a slope facing the south,
amongst dwarf-birch thickets and debris. here and there open
grass-spots with Nardus, and with willows and some few
stunted birches.
In Rennebo, the most northern locality, where the elevation
was about 440 Meters, there were birches, junipers and some few
pines, the ground being covered with common mountain grass.
The most southern specimen was caught at Vangs-Mjösen
in Valders, during the harvesting of a barley field, Sep. 30%
1909. It had its resort under å stack of corn, in company with
a field mouse (probably M. agrestis) and a shrew, (Sorex
araneus), all of which ran out when the sheaf was lifted from
the ground. The field was situated between two tiny streams,
only about 100 Meters from the farm buildings, and sloped up
towards å clump of birches, in which were several small rocks
and some large birch trees.
In August 1908 three specimens, which were not preserved,
were killed at Domaas in Dovre, also in å barley field. A field
1909.] SICISTA SUBTILIS IN NORWAY. 9
labourer, whilst cutting the corn, killed three in holes in the
ground where they attempted to hide.
The specimens were as a rule found singly, and their
number was not known to be considerable in any place. In
Storlidalen in Opdal several, however, were caught on the same
mountain farm some hundred meters or so from each other.
Their speed through the grass was not so great but that
they could be caught with ease. The dorsal stripe appeared to
be rather conspicuous; some observers say, that they saw ,some-
thing like å black worm gliding through the grass". One
specimen, when caught alive, bit its captor in the finger, and
was thrown to the ground; when again caught it squealed very
much as å mouse does.
The earliest in the season was one caught 1n Grindalen,
Rennebo, the 25*" of June (1909), the last in Valders Sep. 30,
(in the same year).
Of their life during winter in our country we have as yet
no observations.
Several of the specimens (caught in August to September)
were extremely fat. One of them, obtained im Aug. 27 1909,
had a thick layer of fat all over the body, and å hood of fat
around the back part of the skull. Others, captured about
the same time, exhibited no such accumulation of fat.
Food. The contents of the stomach showed the soft parts
and seeds of higher plants, and also small insects; nearly all
specimens showed traces of the latter. The mieroscopic examina-
tion 1) proved the vegetable portion to belong to the phanerogamic
plants (not mosses). The specimen, caught in å barley field in
Valders, had eaten corn. :
Breeding. As to the conditions of propagation m our
country, scarcely anything can be said as yet. No certain
observation of a nest has come to hand. Of the 20 specimens
1) By Prof. H. Gran.
10 R.COLLETT. SICISTA SUBTILISINNORWAY. [No. 11. 1909.]
received (some of them with the viscera removed) only one
female was pregnant, caught in Storlidalen in Opdal, August
231» 1909. When I received it, the viscera had been removed,
but the sender declares that it had contained several embryos
of the size of a coffee berry. This specimen was, as mentioned
above, larger than any of the others received (total length 178”
the tail 96=”).
Male specimens, (sent in alcohol), caught at the beginning of
August, had somewhat large testes. (Length 5””, breadth 4").
Printed 29 December 1909.
ae å
Mei 21
ar
9
R DN
1 Moren
Vg hongsford (NE
1"
EG Å rereora E Grimstad Vo
2) 3 di Wiilesand &
9 Bikfistiansand, S. ks 9
0 FarsordG nnda] Q V
kr pt” Ne 9 /
0) se R )
G Götéblor)
V
Fre havn
I |
6”åGr. å 8 12
The red circle indicates the limits of the area, as far as known at present
(1909), which is inhabited by Sicista subtilis in Norway.
OVERSIGT
OVER
VIDENSKADS-SKLSKADETS MUDER
1909
MED FORTEGNELSE OVER SELSKABETS MEDLEMMER
OG
TILVÆXT TIL DETS BIBLIOTHEK
M. M.
CHRISTIANIA
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD
A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI
1910
Indhold.
Oversigt over Selskabets Møder i 1909.
Torp, Mindeord over T. H. Aschehoug . . . >,
Eitrem, om Guden Hermes's Kultus.
Bugge, A., Ynglingeættens Oprindelse .
Wille, Mindetale over F. W. GC. Areschoug .
Brøgger, Mindetaler over Å. Gaudry og Fiedaien Sekmidi
Harbitz, om multipel Nevrofibromatose (Recklinghausens Sygdom) .
Larsen, Amund B., nogle Punkter af det bergenske Talesprogs Ud.
vikling å
Schjøtt, ruskemnes He og E kddssdring 1 alien ?
Goldschmidt, Mindetale over Julius Thomsen .
Sebelien, om den internationale Analysekommission.
Frølich, Th., experimentelle Studier over Barneskjørbug .
Konow, Meddelelser om den arkæologiske Undersøgelse i Indien
Daae, H., det norske Folks Legemshøide . Ea
Broch, om A. W. Brøgger: Den arktiske Stenalder i Norge
Valg af nye Medlemmer.
Bugge, A., Skaldedigtningens Betydning for Net sidste Hele
Olsen, Manns om endel norske Stedsnavne
Wille, om Udviklingen af en ny Algeslægt .
Magnus, V., Albinisme hos Mennesket 1 Norge
Aarsmøde 3die Mai i
Aarsberetning for 1908. ;
Uddeling af H. A. Benneches Sn
Prisopgave for Apotheker Øwres Guldmedalje for 1909—10
Beretning om Nansenfondet for 1908—09.
Opgave for Fridtjof Nansens Pris for 1909—19129
Aall, Psykologien 1 Digtningen.
Bilag til Beretning om Nensentondet ;
Bugge, A., det irske Skrift ,lrernes Kamp mod Nordboerne". ..
Konow, en indisk Indskrift fra det 2det Aarh. f. Kr.
Hannaas, Torleiv, gamle Arbeid um norske Bygdemaal .
Mohn, om Statistiken over Stormvarsler i 1904—1908 .
Nansen, Resultater af de Ve lagttagelser 1 det Norele Hiv
1900—1904 .
Falk, semasiologiske Studier over ge ammen eske EIGe.
Side
oe Se) ØDE - -
(7) en]
Eitrem, græske Reliefer i Kunstmuseet 1 Christiania
Mohn, om en Sammenligning mellem engelske og ra Norna?
barometre .
Vogt, en Forekomst af Gtanhelde Jermelm førende Minsrnlel Korund
Wille, Mindetale over E. Chr. Hansen.
Johannessen, Mindetale over GC. F. Larsen
Reusch, om Harøhytten AE be EN
Konow, Meddelelser om Værket ,Linguistic Survey of India*
Bugge, A., Sandhed og Digt om Olav Tryggvason
Visted, Kristofer, om ,Stuens* Oprindelse .
Valg af Medlem til Komité for Forberg. AG ol
Møde af Historikere i Bergen 1910
Wille, Mindetale over M. Foslie . Å
Fett, Harry, Mattheus af Paris og hans Suilline i i Hoksle Kunsthiste
Aaser, om Vakeination mod Kolera .
Collet, Sicista subtilis og dens Optræden 1 Norge ;
Hertzberg, Navne og Opkaldelser som historisk Kilde i Norges Middpl:
alder . åte
Valg af Eb edemend Por 1910
Videnskabs-Selskabets Medlemmer 1 1909. . . ...
Tilvæxt til Selskabets Bibliothek i 1909. (Meddelt af
A. C. Drolsum). , PT Ke een
Videnskabs- So købedeae Nd m.m. for 1910
Videnskabs-Selskabets Møder i 1910.
Side
32
32
39
33
34
36
31
BY)
58
39
39
39
40
9
ed
44
46
47
60
82
83
Historisk-filosofisk Klasse. 22de Januar.
(Formand: Torp. Sekretær: Konow).
I. Formanden mindedes 1 Korthed Selskabets nys af-
døde Senior, Professor Aschehoug, og meddelte, at en fyldi-
gere Fremstilling af den Afdødes Betydning for Videnskaben
vilde blive afgivet i et senere Møde.
2. Eitrem søgte at paavise, at Guden Hermes's
Kultus er blevet direkte præget af de Dødes Kultus; istedetfor
selv at lede de Døde har han oprindelig fulgt i de Dødes Fod-
spor, hvoraf saavel Stedet for hans Kultus (Hermerne, ved Dø-
rene, Portene, Veiene og Gravene) som Maaden, hvorpaa man
har dyrket ham (Offergaverne, de ham helligede Planter o. a.)
og endelig Tiden for hans Dyrkelse og hans hellige Tilnavn
endnu bærer tydelige Mærker. Qgsaa de udsatte Børn har man
tænkt sig anbetroet til Hermes's Velvilje og Omsorg. Tilslut
fremhævedes Sandsynligheden af, at mangen græsk og romersk
Skik og Overtro, som knytter sig til Døren, oprindelig har gjældt
de i og ved Huset begravede Døde. (Jfr. under Fællesmødet
12te Febr., Passus 3).
>. A. Bugge talte om Ynglingeæltens Oprindelse og
søgte at vise, at Ynglingatal har Ret, naar det fører Slægten
tilbage til Sverige; dog har dens Forfædre ikke været Konger
i Upsala, men i Vårmland eller Våstergötland. Herfra kom
Ætten gjennem Ægteskabsforbindelser først til Oplandene og
siden til Vestfold, som ved Aar 800 var en Del af det danske
Rige og styredes af Lydkonger fra Vendsyssel. Vestfold blev
saa Ynglingeættens egentlige Hjem. Gudrød Veidekonge, der
ikke er den samme som Karl den Stores Modstander, den danske
1
2
Konge Godfred, havde to Sønner, Olav Geirstadaalv og Halvdan
Svarte. Olav blev Fader til Ragnvald den hæderhøie, for hvem
Ynglingatal blev digtet. Ragnvald har nærmest været en Sjø-
konge; Sammenstilling af forskjellige Ættetavler viser, at han
var Stamfader til Kongeætten 1 Dublin.
Foredraget fremkaldte Bemærkninger af Hertzberg og
Yngvar Nielsen og Repliker fra Foredragsholderen.
Foredraget er trykt i ,Historisk Tidsskrift*, 4. Række, B. V,
S. 489—454.
4. Til Trykning fremlagdes:
A.F. Trampe Bødtker: Gritical Contributions to Early
English Syntax. Second Series. — Vil blive trykt i den hist.-
filos. Klasses Skrifter for 1910 som No. 2.
Magnus Olsen: Om Sproget 1 de Manske Runeind-
skrifter. — Trykt i Selskabets Forhandlinger for 1909 som No. 1.
Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 29de Januar.
(Formand: Brøgger. Sekretær: Steen).
1. Wille holdt Mindetale over Dr. F. W. OC. Areschoug
Professor emeritus ved Lunds Universitet, udenlandsk Medlem
af Videnskabs-Selskabet, som var afgaaet ved Døden siden
Klassens sidste Møde. Han skildrede i meget sympathiske
Ordelag den bekjendte Botanikers Virksomhed som Videnskabs-
mand og Lærer.
Forsamlingen hædrede den Afdødes Minde ved at reise sig.
2. Harbitz var forhindret fra at holde et anmeldt Fore-
drag, da der paa Grund af Mangler ved Lokalets elektriske
Ledning ikke kunde skaffes Lysbilleder, som var en Forudsæt-
ning for Foredragets Afholdelse.
Fællesmøde. 12te Februar.
(Præses: Hertzberg. Generalsekretær: Johannessen).
1. Brøgger holdt Mindetaler over Selskabets uden-
landske Medlemmer, Direktør A. Gaudry, Paris, og Professor
Friedrich Schmidt, St. Petersburg.
3
Selskabet hædrede deres Minde ved at reise sig.
2. Harbitz holdt et Foredrag om multipel Nevrofibro-
matose (Recklinghausens Sygdom), en Sygdom, som ikke
er sjelden i Norge, om end lidet kjendt og paaagtet endnu.
Han gav først en Skildring af Sygdommens vigtigste Sym-
ptomer, Svulster paa Nerverne og i Huden samt Pigmentatio-
nerne i Huden, og beskrev dernæst 1 Korthed 9 Tilfælder som
Exempler paa de forskjellige Typer, hvorunder Sygdommen
kan optræde; de illustreredes ved talrige Lysbilleder. Blandt
Aarsagsforholdene fremhævede han den paatagelig nedarvede
Disposition, som ikke sjelden lader sig paavise — i ét Tilfælde
endog 1 5 Generationer. Tilslut meddelte han lidt om Resulta-
terne af de mikroskopiske Undersøgelser, som var anstillede over
Svulster fra Nerver og Hud, omtrent 1 alle 15 undersøgte Til-
fælder. Udgangspunktet for Svulstdannelserne var Bindevævet
1 de perifere Nerver, og Sygdommen maa antages at bero paa
en medfødt Udviklingsanomali, som havde lammet en større
eller mindre Del af Nervesystemet.
Foredraget gav Anledning ll Bemærkninger af Johan-
nessen og Winge.
5. Til Trykning fremlagdes:
P. O. Schjøtt: Studien zur alten Geschichte. III. Von
Drakon bis Kleisthenes. — Trykt i den hist.-filos. Klasses Skrifter
for 1909 som No. 2.
S. Eitrem: Hermes und die Toten. — Trykt 1 Selskabets
Forhandlinger for 1909 som No. 5.
4. Præses udtalte paa Foranledning et Ønske om, at
Selskabets Medlemmer, hver i sin Kreds, vilde virke for, at man
kunde undgaa Kollision paa de af Selskabet for hele Aaret forud
fastsatte Mødedage med andre Sammenkomster, som kunde be-
frygtes at forringe Antallet af fremmødende Medlemmer.
Historisk-filosofisk Klasse. 26de Februar.
(Formand: Torp. Sekretær: Konow).
1. Amund B. Larsen talte om mogle Punkter af det
bergenske Talesprogs Udvikling. Han sammenlignede Sprog-
+
formen 1 det nuværende Vulgærsprog og Dagligtalen i Bergen
med de andre vestlandske Maal, særlig de nærmeste, 1 enkelte
-Henseender, hvor Modsætningen mellem dem maa antages at
være opstaaet paa middelnorsk Sprogstandpunkt (ca. 1850—1550).
Han hævdede, at disse Modsætninger rimeligvis er et Tegn paa,
at Bergen i den Tid eller noget før er kommet under en stærk
Paavirkning af Østnorsk. Den mest fremtrædende af disse For-
skjelligheder er, at Bergens Bymaal har slappet alle a-er 1 ube-
tonet Stavelse til e, og at det har bevaret enhver i Oldnorsk
kort m 1 ubetonet Stavelse, to i Norge usædvanlige Fænomener,
som 1 Bergens Bymaal har ført til, at den bestemte Artikel for
Hunkjøn blev ligedan som for Hankjøn, hvorved al Følelse for
grammatisk Han- og Hunkjøn er forsvunden i Maalet. Forkla-
ringen til den bergenske Svækkelse af a og Bevarelse af m i
Endelser og til et Par andre Eiendommeligheder maa søges 1
østlandsk Paavirkning paa det vestlandske Grundlag.
Foredraget fremkaldte Bemærkninger af Yngvar Nielsen
og Torp med Repliker fra Foredragsholderen.
2. Schjøtt talte om Htruskernes Herkomst og Ind-
vandring i Italien. Han hævdede, at Etruskerne var en Del
af den pelasgiske Folkestamme, som fra det vestlige Asien,
specielt Mesopotamien, og, som det synes, ogsaa fra Kaukasus-
Egnene 1 den tidligste historiske Periode har udbredt sig over
det sydøstlige Europa, Balkanhalvøen og Italien. Ftruskerne
var et Kulturfolk og bragte Kulturen med sig. Tiden for deres
Indvandring søgte Foredragsholderen at bestemme ved at bringe
deres Navn Rasenna i Forbindelse med Navnet Ruthennu eller
Rathenna, Navnet paa et Folk, som ifølge Professor Lieblein i
det 16de Aarh. f. Kr. sad i Nord-Syrien ved Eufrats øvre Løb,
hvorfra det senere blev fordrevet af Chatti-Folket. Omtrent 300
Aar senere finder vi dem ved Kysten af Archipelagus, og 1 det
18de Aarh. gjør de et forgjæves Forsøg paa at sætte sig fast i
Ægypten. Derpaa drog de til Italien, dels tilsøs til Umbrernes
Land 1 den vestsydvestlige Del af Italien, dels over Thessalien
og Adriaterhavet til Poflodens Munding. De bestod af flere
Stammer med helt forskjelligt Racepræg. En af dem var Lati-
5
nerne, et Navn, som ifølge Professor Torp ogsaa forekommer 1
Etruskisk.
Foredraget fremkaldte Bemærkninger af Lieblein, Torp
og Eitrem.
Foredraget vil blive trykt i den hist.-filos. Klasses Skrifter
for 1910 som No. 1.
9. Derefter skredes til Afstemning over de fra Gruppernes
Ordførere til Vedtagelse af Klassen indkomne Forslag til Indvalg
af nye Medlemmer.
Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 12te Marts.
(Formand: Vogt, senere Brøgger. Sekretær: Steen).
1. Goldschmidt holdt en Mindetale over Selskabets
afdøde udenlandske Medlem, den danske Professor Julius
Thomsen, idet han omtalte Thomsens mange fremragende
Arbeider paa Kemiens forskjellige felter.
Forsamlingen hædrede den Afdødes Minde ved at reise sig.
2. Sebelien holdt et Foredrag om den internationale
Analysekommission, som først blev nedsat 1 1900 af den
4de internationale Kongres for anvendt Kemi, der i nævnte Aar
afholdtes 1 Paris. Det er denne Kommissions Hovedopgave
at tilveiebringe Ensartethed 1 de analytiske Methoder, der kommer
til Anvendelse ved Afgjørelse af Stridsspørgsmaal mellem
Kontrahenter af forskjellige Nationer 1 Anledning af Kjøb og
Salg af Varer, som er Gjenstand for international Handel.
Foredraget gav en Udsigt over de Arbeider, som allerede var
udført af denne Kommission, der nu tæller ca. 50 Medlemmer,
fra næsten alle Kulturstater, og hvori Foredragsholderen siden
19038 har været den eneste Repræsentant for Norge. Særlig
omtaltes de Arbeider, som 1 de sidste Aar er udførte af en
Subkommission, 1 hvilken Foredragsholderen var Præsident, og
som har bestaaet 1 en kritisk Sammenligning af de forskjellige
Methoder, man har til at bestemme Indholdet af ren Cellulose 1
Ved, Træmasse og Handelscellulose. De herved vundne Resul-
tater skulde fremlægges for den internationale Kongres for anvendt
6
Kemi, der i Slutningen af Mai eller Begyndelsen af Juni 1909
skulde afholdes i London.
3. Dr. med. Th. Frølich holdt et Foredrag: FHæperi-
menitelle Studier over Barneskjørbug.
Foredraget efterfulgtes af en Diskussion, hvori deltog J o-
hannessen, Torup og Foredragsholderen.
4. Derefter foretoges Aifstemning over de fra Gruppernes
Ordførere til Vedtagelse af Klassen indkomne Forslag til Ind-
valg af nye Medlemmer.
5. Til Trykning fremlagdes:
Axel Thue: Eine Lösung der Gleichung o P(x) — QXx)
=(æ—0)" R(x) in ganzen Funktionen P, Q und R får jede
beliebige ganze Zahl m, wenn o eine Wurzel einer beliebigen
ganzen Funktion bedeutet. — Trykt i den math.-naturv. Klasses
Skrifter for 1909 som No. 38.
Fællesmøde. 26de Marts 1909.
(Præses: Mohn. Generalsekretær: Johannessen).
1. Konow gav en Del Meddelelser om den arkæo-
logiske Undersøgelse å Indien i de 9 Aar, han havde været
derude. Han nævnte, hvorledes han havde kunnet paavise Lev-
ninger af en gammel Mur ved Shabazgarhi, og gjorde i denne
Forbiudelse et Par Bemærkninger om Dr. Spooners rige Fund
af buddhistisk Skulptur nær Takht-i-Bahi.
Ligeledes omtaltes de nye Fund af buddhistiske Antikviteter
ved Anaravali og andre Steder i Sydindien, hvorefter Foredrags-
holderen gav en Oversigt over sine og Mr. Marshalls Udgrav-
ninger ved Sarnath 1 1907 og 1908.
Det var lykkedes at grave frem Materiale fra en Bebyggelse,
der strækker sig over næsten 1500 Aar. Endelig gjordes en Del
Meddelelser om nye Fund ved Sahet Matet, som beviser, at
dette Sted er det gamle Iravasti, og en kort Oversigt blev givet
over de vigtigste andre OQpdagelser i Indien i Løbet af de to
sidste Aar.
2. Brigadelæge H. Daae holdt et Foredrag om det norske
Folks Legemshøide. Legemshøiden hos den norske Befolk-
ning er gjennemsnitlig 171 eller nærmere 172 Centimeter. Den
er et af de sikreste Racemærker. Den norske Befolkning er en
af de høieste, om ikke den høieste i Europa. Høiden er for-
skjellig paa de forskjellige Steder i Norge, størst i den sydlige
Del af Nordlands Amt og den nordlige Del af Nordre Trondhjems
Amt. I Stenalderen var, saavidt skjønnes, Legemshøiden i Norge
liden, 1 Vikingetiden stor, i den senere Middelalder mindre og i
Nutiden meget stor. Den er jevnt tiltagende med ca. 10 Centi-
meter i 10 Aar og forholdsvis stærkere tiltagende i Norge end
i andre Lande. Individernes Høidevæxt stanser 1 forskjellig
Alder. Hos 25 pGt. er den stanset 1 22-Aars Alderen. Høiden
begynder at aftage i forskjellig Alder, hos 10 pGCt. er den be-
gyndt at aftage i 922-Aars Alderen, rimeligvis paa Grund af
uforholdsmæssig strenge Livsvilkaar, Høidevæxten stanser
senere i Norge end i Danmark; fra Sverige savnes Oplysninger.
Individer af omtrent Gjennemsnitshølden 167—172.5 Centimeter
tiltager hyppigst i Høide. Som et kort Resumé kan udtales, at
Høideforholdene i den norske Befolkning er meget eiendommelige,
og at de sammen med andre Forhold viser, at Befolkningen i
legemlig Henseende er særdeles kraftig og 1 jevn og stærk Ud-
vikling. Det vilde være ønskeligt at faa nærmere undersøgt
Høideforholdene hos Skolebørn og andre.
Foredraget gav Anledning til Bemærkninger af Johannes-
sen og Faye.
9. Til Trykning fremlagdes:
A. W. Brøgger: Den arktiske Stenalder 1 Norge.
Afhandlingen fremlagdes af Broch, som gav følgende Rede-
gjørelse for Arbeidets vigtigste Momenter og Synspunkter:
Den arktiske Stenalder blev udskilt i 1870-Aarene af 0.
Rygh og 0. Montelius. Den er karakteriseret ved en Række
Bopladser, hvor der er fundet Redskaber af Skifer (Spidser og
Knive), Grønstensøxer af bestemte Typer, Benharpuner og særlig
en Lerkarornamentik. Denne arktiske Stenalder, der kan dateres
til en Tid, der svarer til yngre nordisk Stenalder, findes ikke
i det sydøstlige Norge og heller ikke i det sydlige og vest-
lige Sverige eller Danmark. Den danner en stærk Modsæt-
8
ning til den sydskandinaviske Stenalder 1 de sidst nævnte Egne,
som betegner en fastboende, agerbrugende Befolkning med helt
andre Former end den arktiske Stenalders. I Modsætnmng til
denne Befolkning har den arktiske Stenalders Befolkning været
en delvis omstreifende Jæger- og Fiskerbefolkning.
Den arktiske Stenalderskulturs Forudsætninger maa søges I
Finland-Rusland, hvor der særlig 1 de senere Aar er frem-
draget en Række Bopladser med en keramisk Stil og en Sten-
industri, der svarer til den arktiske Stenalders i Norden. Disse
Bopladser, der er fundet paa Ålandsøerne, i de fleste Land-
skaber 1 Finland, Ladogasjøen, Olonets-Novgorod, Estland og
Livland og muligens endnu iængere østover i Rusland (kanske
langt ind i Sibirien), har ogsaa ydet en primitiv Kunst af samme
Art som den arktiske Stenalder i Skandinavien. De repræsen-
terer tillige en Jæger- og Fiskerbefolkning, og Formrækkerne er
de samme som ved den arktiske Stenalders Bopladser: Skufer-
sager, Grønstensøxer, Benharpuner og en Lerkarornamentik af
samme karakteristiske Stilpræg (fladedækkende Horisontalstil).
Deres kronologiske Forhold henfører dem til samme Tid som
de arktiske Bopladser i Skandinavien.
Det synes af dette klart, at den arktiske Stenalderskultur i
Skandinavien er af samme Rod som den finsk-russiske Sten-
alderskultur i det nævnte Qmraade. Hele denne arktisk-baltiske
Kultur danner en stærk Modsætning til den sydskandinaviske
Stenalder. Naar der saa spørges, hvorledes disse Modsætninger
skal opfattes, særlig hvorvidt den arktisk-baltiske Stenalder kan
antages at repræsentere et andet Falk end den sydskandinaviske
Stenalders, maa det betones, at vi paa det ethnologiske Omraade
maa bevæge os med stor Forsigtighed, og at der er al Grund
til for Arkæologien at afholde sig fra vidtrækkende ethnologiske
Hypotheser. At Formerne er kommet til Norge og Sverige øst-
fra, maa ansees sikkert, og den Slulning ligger da ikke saa fjernt,
at de kan hænge sammen med en Indvandring af en Foike-
gren eller Folkestamme. Denne Indvapdring maa til Norge
være skeet fra østsvenske Landskaber over Jåmtland til det
Trondhjemske. Denne Befolkning kan imidlertid ikke antages at
9
have været Lapper, som den ældre Hypothese mente. Men hvad
slags Folk det har været, vil ikke kunne afgjøres paa rent
arkæologisk Vei.
En særskilt Behandling er viet Ravet og dets Optræden 1
den arktiske Stenalder, idet dette viser sig at være en udmærket
Maaler for Handelsforbindelserne 1 denne Tid mellem østbaltiske
Qmraader og baltisk-arktisk Stenalder.
Afhandlingen er trykt i den hist.-filos. Klasses Skrifter for
1909 som No. 1.
4.
Derpaa gik man til Votering over Klassernes Forslag til
Indvalg af nye Medlemmer.
II.
I den math.-naturv. Klasse indvalgtes:
Som nye indenlandske Medlemmer:
il
2
Sam. Eyde, Ingeniør, Christiania. (Gruppe IX).
G. Holtsmark, Dr. philos., Overlærer ved Landbrugs-
høiskolen, Aas. (Gruppe II).
Som nye udenlandske Medlemmer:
SRO
SI
Dre besnier, Paris) (Gruppe VIN):
Dr. V. F. Brotherus, Lektor, Helsingfors. (Gruppe V)-
Dr. K. Goebel, Professor, Munchen. (Gruppe V).
Dr. Robert Koch, Geheimerath, Berlin. (Gruppe VIID.
Dr. C. v. Noorden, Professor, Wien. (Gruppe VIII).
Dr. G. J. Salomonsen, Professor, Kjøbenhavn.
(Gruppe VIII).
. Dr. 8. P. L. Sørensen, Professor, Kjøbenhavn.
(Gruppe III).
. Dr. R. Tigerstedt, Professor, Helsingfors. (Gruppe VII).
. Dr. T. Tullberg, Professor emeritus, Upsala. (Gruppe VI).
. Dr. A. Weismann, Professor, Freiburg 1. Br. (Gruppe VID).
H. Winge, Vice-Inspektør, Kjøbenhavn. (Gruppe VI).
I den hist.-filos. Klasse indvalgtes :
Som nyt udenlandsk Medlem:
Dr:
Berlin.
U. v. Wilamowitz-Moellendorff, Professor,
(Gruppe II).
10
Historisk-filosofisk Klasse. 16de April.
(Formand: Torp. Sekretær: Konow).
1. A. Bugge holdt et Foredrag om Skaldedigtningens
Betydning for Norges ældste Historie. Han fremhævede.
at Skaldenes Kvad giver os en Række Oplysninger, som vi
ikke kan hente fra Sagaerne. Fra Harald Haarfagres Historie
nævnte han Jorun Skaldmøys Sendibitr, som besynger Skalden
Guttorm Sindre, der stiftede Forlig mellem Harald og hans
Søn Halvdan Svarte. Men især giver Skaldenes Kvad os
Oplysninger om Haakon Jarls Historie. De viser os hans Æts
Fremvæxt, hans Styre og særlig Kampen med Jomsvikingerne,
som maa være foregaaet efter Harald Blaatands Død og ikke,
som almindelig antages, i dennes sidste Tid.
Til Foredraget knyttedes Bemærkninger af Yngvar Nielsen
Foredraget er trykt 1 ,Historisk Tidsskrift*, 4de Række,
Bd. VI, S. 177—198.
2. Magnus Olsen talte om enkelte norske Stednavne,
af hvilke han drog Slutninger angaaende hedenske Kultsteder
og Tingsteder i forskjellige Egne af Landet.
Foredraget fremkaldte Bemærkninger af Yngvar Nielsen.
og Skolebestyrer S. Å. Sørensen.
Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 23de April.
(Formand: Vogt. Sekretær: Steen).
1. Wille meddelte sine Undersøgelser over Udviklingen af
en ny Algeslægt, som han havde fundet ved Lyngør i 1907, og
paapegede, hvorledes dens Bygning stod i den bedste Overens-
stemmelse med de eiendommelige Livsvilkaar, hvorunder den
levede.
2. Universitets-Stipendiat V. Magnus fremlagde Resul-
taterne af sine Undersøgelser over Albinisme hos Mennesket i
Norge; ialt havde man faaet Rede paa 174 Tilfælder. Med Hensyn
til Hyppigheden af denne Sygdom meddelte han, at der fandtes
122 Tilfælder blandt en Befolkning paa 1177 150 Individer; den
fremkom hyppigere i Ægteskab mellem Ubeslægtede end 1 Ægte-
11
skab mellem Beslægtede. Det har hidtil været umuligt at paa-
vise, om denne Sygdom hos Mennesket følger de samme Årve-
lighedslove som hos Dyr og Planter.
Til Foredraget knyttede Torup endel Bemærkninger, idet
han fremhævede Betydningen af det af Foredragsholderen ind-
samlede Materiale og dettes videre Udnyttelse.
Aarsmøde (Fællesmøde). 3die Mai.
(Præses: Mohn. Generalsekretær: Johannessen)
H. M. Kongen med Følge overvar Mødet, som holdtes i
Universitetets Festsal.
1. Præses aabnede Mødet og oplæste Selskabets Aars-
beretning for 1908:
Videnskabs-Selskabet har 1 det forløbne Aar afholdt 18
Møder, 6 i hver Klasse og 6 Fællesmøder.
Der er ialt holdt 38 Foredrag og givet en Flerhed af kortere
Meddelelser.
Af Foredragene falder 16 paa den mathem.-naturv., 11 paa
den hist.-filos. Klasse og 11 paa Fællesmøderne.
Af Ikke-Medlemmer er der holdt 5 Foredrag.
Møderne har ogsaa 1 1908 været besøgt af et ikke ringe
Antal Tilhørere udenfor Kredsen af Selskabets Medlemmer.
Selskabet har for 1908 udgivet følgende Publikationer:
I. Forhandlinger for 1908, der indeholder 7 Afhand-
linger tilligemed Oversigt over Møderne, tilsammen 329 Sider
med 1 Planche og 2 Textfigurer.
II. Skrifter I, den math.-naturv. Klasses, 12 Afhandlinger,
tilsammen 694 Sider med 8 Plancher, 22 Textfigurer og 14
Karter.
IT. Skrifter II, den hist.-filos. Klasses, 6 Afhandlinger, tilsam-
men 301 Sider med 3 Tabeller, 2 Plancher og 4 Textfigurer.
I det hele er der altsaa for 1908 udgivet 925 større og
mindre Afhandlinger, tilsammen 1414 Sider med 3 Tabeller, 11
Plancher, 28 Textfigurer og 14 Karter. Af disse er 11 Afhand-
12
linger skrevet paa fremmede Sprog og 1 er ledsaget af et tydsk
Resumé; 4 Afhandlinger er forfattet af Ikke-Medlemmer.
En Del af de i Aaret 1908 til Trykning indleverede Afhand-
linger vil først kunne udgives 1 Selskabets Publikationer for
Aaret 1909.
Trykningen af Publikationerne for Aaret 1908 var tilendebragt
ved Udgangen af Marts 1909.
Der er for 1908 trykt 585 Sider og 22 Plancher og Karter
mindre end for 1907.
Det har nemlig været nødvendigt at indskrænke Trykningen,
da Selskabets økonomiske Stilling har været mindre tilfreds-
stillende. Naar man alligevel ikke har været nødt til yderligere
at indskrænke sin Virksomhed, skyldes dette, at Nansenfondet
foruden sit vanlige aarlige Bidrag med stor Liberalitet har be-
vilget et udover dette gaaende Tilskud.
Selskabet fremfører herfor til Fondet sin bedste Tak.
Selskabet har i 1908 tællet i den math.-naturv. Klasse 96
indenlandske, 26 skandinaviske og 22 Medlemmer fra det øvrige
Udland. I den hust.-filos. Klasse har Antallet været henholdsvis
79, 30 og 23 Medlemmer.
I det forløbne Aar har Selskabet havt at beklage Tabet af
2 indenlandske Medlemmer i sin math.-naturv. Klasse, nemlig
Professor Dr. med. G. Guldberg og Distriktslæge Dr. med.
J. Hennum, samt 4 udenlandske Medlemmer.
Professor Guldberg, Selskabets afholdte og fortjente General-
sekretær, blev begravet paa Selskabets Bekostning, ligesom der
ved Aarsfesten 1908 blev holdt en længere Mindetale over ham
af Professor Schreiner.
Siden forrige Aarsmøde har Selskabet lidt det store Tab at
miste den sidste gjenlevende af dets Stiftere, idet Professor Dr.
juris. T. H. Aschehoug den 20de Januar 1909 er afgaaet ved
Døden. Selskabet vil i den Anledning senere afholde en Mindefest.
I 1908 indvalgtes 15 nye Medlemmer: i den math.-naturv.
Klasse 4 indenlandske og 5 udenlandske, 1 den hist.-filos. 2 inden-
landske og 4 udenlandske. Selskabet havde ved Aarets Udgang
1alt 320 Medlemmer.
13
Siden Decbr. 1908 har Videnskabs-Selskabet efter Anmodning
fra Kirke- og Undervisningsdepartementet fungeret som Myndig-
hedernes Konsulent i videnskabelige Spørgsmaal.
Apotheker Øwres Guldmedalje blev ved Aarsmødet
tilkjendt fhv. Apotheker Morten Stillesen for hans Afhand-
ling om Oljen af Hestekastanjen. Afhandlingen var indleveret
som Besvarelse af den for 1906—07 opstillede Prisopgave.
Videnskabs-Selskabets Skrifter er 1 Aaret 1908 sendt til 55
ndenlandske og 267 udenlandske Institutioner (videnskabelige
Selskaber, Bibliotheker osv.). Til Gjengjæld har man modtaget
757 Bind og Hefter fra de forskjellige inden- og udenlandske
Institutioner samt 26 Bind fra 21 forskjellige private Givere.
2. Præses meddelte, at H. A. Benneches Stipen-
dium for skjønliterært Forfatterskab efter Forslag af den valgte
Bedømmelseskomité, Professor Dr. Morgenstierne og Adjunkt
Th. Caspari, uddeltes med Kr. 1000 til hver af Forfatterne
Ji Bojer og Peter Egge.
Endvidere meddelte Præses, at Komiteen for Apotheker
Øwres Legat havde opstillet følgende Prisopgave for
Øwres Guldmedalje for 1909—10: , Der forlanges en
kemisk Undersøgelse af den her i Landet vildtvoxende Valeriana
officinalis. Afhandlingen maa være ledsaget af Præparater*.
9. Formanden i Nansenfondets Styre, Professor W. C.
Brøgger, oplæste følgende
Beretning om Nansenfondets Virksomhed i
Budgetaaret 1ste April 1908—31te Marts 1909.
Fondets Renteafkastning har i Budgetaaret udgjort
Kr. 46843.57. Dets Kapitalformue er i samme Tidsrum
steget fra Kr. 1087 445.26 den %1/3 1908 til Kr. 1 047 353.72 den
31/; 1909. Fondets Væxt i denne Tid udgjør saaledes Kr. 9 SS8.46.
Denne Tilvæxt er fremkommet ved:
Afsætning af 119 af Renteafkastningen . . . . Kr. 4684.35
Dr. J. Hagen (ifølge Overenskomst) . . . . . » 5000.00
Salg af Beretningen om den fste Fram-Expedition. , 20411
Sum (Kr 958846
14
Fondets Kapitalformue den Site Marts 1909 fordeler sig
saaledes:
Hovedfonder SN FNKre01316231600
Det amerikanske fond dr 6 143.69
Det østerdalske Fond. . . . 9» 5907 09
Ole Evenstads Legat. RYG 10 185.27
Det trondhjemske Fond. . . 11 474.07
Sum Kr. 1047 333.72
Til videnskabelige Formaal er i Budgetaaret bevilget:
Til Kristiania Videnskabsselskab:
Ordinært SR 10000000
Extraordinært » 9500.00
— Kr. 15 500.00
Til Bearbeidelse og Udgivelse af Beretningen om
den 2den Fram-Expedition. » 9000.00
(Jalt til denne Beretning indtil 31; bevilget
Kr. 51 150.69).
Professor Dr. Axel Holst til fortsatte Undersøgelser
over Skibs-Beri-Beri og Skjørbug . » 800.00
(Hertil tidligere bevilget Kr. 1400, ialt bleie
Kr. 2200).
Professor Dr. F. Harbitz til Plancher for et
Arbeide over Recklinghausens Sygdom. . . - » 250.00
Professor Dr. Chr. Leegaard tl Karter og
Plancher for et Arbeide over Poliomyelit . . . » 800.00
Cand. med. OQ. Berner til Undersøgelser over
Cystenner HE » 200.00
Redaktør Fivind Koren som ike il ud
av ,Tidsskrift for Kemi, Farmac og Terapi*
(Phar macia). » 600.00
Overlæge Dr. med. er He til Fo
ningsudgifter m. v. ved den forestaaende Lepra-
Konference 1 Bergen "NN FRON
15
Professor Carl Størmer til fortsatte numeriske
Beregninger angaaende elektrisk ladede Korpusk-
lers Baner 1 Verdensrummet EE
Professor Moltke Moe til Afskrift og Kollationering
af norske Folketraditioner Mae MM
(Hertil tidligere bevilget Kr. 1000, ialt Kr. 1500).
Norsk historisk Forening.
(Til denne tidligere bevilget Kr. 600, ialt Kr. 1200).
Docent Dr. Konrad Nielsen til Fortsættelse af
Arbeide med et lappisk Lexikon
(Hertil tidligere bevilget Kr. 1400, ialt Kr. 2000)
Tandlæge A.S.Sandvig som Bidrag til Udgivelse
af hans Værk: ,De Sandvigske Samlinger*
Amanuensis Dr. S. Schmidt-Nielsen som
Bidrag til fysiologisk-kemiske Undersøgelser af
Fedtsubstantser 1 dyrisk Væv
Direktionen for ,Det norske Skogselskab*
Renterne af Ole Evenstads Legat* (udbetales til
Forsøgsstationer paa Ekhaug) .
Norsk geologisk Forening Renterne af
det amerikanske Fond.
Bibliotheks-Amanuensis E. H. Li hl fn Rest
af Bevilgning Kr. 2000 til et Værk over norsk-
islandske Personnavne (denne Bevilgning oprin-
delig givet i 1906, men først hævet 1 dette Aar)
Fridtjof Nansens Belønning besluttedes
uddelt til Professorerne Vilhelm Bjerknes og
Kr. Birkeland med Kr. 1500 til hver for
fremragende videnskabelige Undersøgelser paa
Fysikens. Omraade . AN:
Hertil kommer Dr. I. Hagens
Til faste Lønninger (Kvæstor, Sekretær, Bud)
Tilfældige Udgifter
Samlet Udgift for Aaret (iberegnet Afsætning
af 119 af Aarets Rente)
. Kr. 600.00
,» —500.00
» — 600.00
, 600.00
, — 800.00
3 600.00
» 450.00
» 24440
, 1000.00
» 8000.00
» 3000.00
» 1386.87
90 ag
16
Fristen for Indlevering af mulige Besvarelser af den udsatte
Prisopgave: ,Om Aurhellen (Ahldannelsen) 1 de østerdalske
Skoge* er af Styrelsen forlænget med to Aar, saaledes at Fristen
udløber 1ste Februam 1910.
Styrelsen har i det forløbne Aar bestaaet af:
Som selvskrevne Medlemmer: Professor Dr. Fridtjof Nansen,
Videnskabs-Selskabets Generalsekretær, Professor Dr. G. A.
Guldberg, og efter hans Død Selskabets nyvalgte General-
sekretær, Professor Dr. Axel Johannessen og Kirkedeparte-
mentets Chef, Statsraad Karl Seip.
Valgte af Videnskabs-Selskabet: Professor Dr. W.C.Brøgger,
Formand, Rigsarkivar Ebbe Hertzberg og Professor dr. Joh.
Storm, med Suppleant Professor Dr. G. O. Sars.
Valgte af Universitetets Professorer: Professor Dr. T. H.
Aschehoug og Professor Dr. S. B. Laache med Supple-
anter Professorerne Dr. B. Morgenstierne, der efter Asche-
hougs Død har deltaget i Styrelsens Møder, og Professor R.
Collett.
Valgte af Stortinget: Præsident (. C. Berner og Konsul
Axel Heiberg, med Suppleant Borgermester S. Arctander.
To af Styrelsens Medlemmer er saaledes 1 det forløbne Aar
afgaaet ved Døden: Professor G. Guldberg, der har været
Medlem siden 1903 og den hele Tid fungeret som Styrelsens
Sekretær, og Professor Aschehoug, der har været Medlem
lige siden Fondets Stiftelse 1 1897. I dem begge har Styrelsen
mistet interesserede og nidkjære Medlemmer.
Nansenfondets Styrelse udsatte den 3die Mai 1906 følgende
Prisopgave, at besvare inden 1ste Februar 1909: ,Der ønskes
en Undersøgelse af norske Stedsnavne med Hen-
syn til de Oplysninger, som disse giver om det norske Folks
ydre og indre Historie, Kultur og Forhold overhovedet, særlig i
den ældre og yngre Jernalder*.
Som Besvarelse af denne Prisopgave indkom der en større
Afhandling med Motto: ,Land petta var bygt fordum daga af
risum nökkurum*. Flat. Til Bedømmelse af denne Besvarelse
nedsatte Styrelsen en Komité, bestaaende af Bibliothekar Å.
17
Kjær og Professorerne Magnus Olsen og Dr. A. Torp, der
har indsendt en udførlig Udtalelse om dette Arbeide, hvoraf
hidsættes Konklusionen!: . . ... »det fremgaar af det ovenfor
sagte, at Forfatteren ikke kan siges for Alvor at have taget fat
paa Behandlingen af den givne Opgave, selv ikke i den eneste
Retning, som han har anseet det tilladt at indskrænke sig til.
Hans Afhandling kunde med større Ret have ført adskillige
ganske andre Titler end den, som staar paa dens Titelblad. Vi
kan saaledes ikke indstille Afhandlingen til at belønnes med den
udsatte Pris.*
I Henhold til denne Udtalelse besluttede Styrelsen ikke at
tilstaa den indsendte Besvarelse Fridtjof Nansens Pris, og Navne-
sedlen blev derfor ikke aabnet.
Ny Prisopgave for Aarene 1909—1912.
Som ny Prisopgave for de næste 3 Aar, at indlevere inden
iste Februar 1912 og i Tilfælde at belønne med indtil 1500 Kr.,
har Styrelsen besluttet at opstille:
De Maxwellske Ligninger for det elektromagnetiske Felt
kan paa forskjellig Maade tydes som en tilnærmet Form af Be-
vægelsesligningerne for et materielt Medium, der er udstyret med
visse dynamiske Egenskaber. Hvis de strengt rigtige Ligninger
for det elektromagnetiske Felt ikke blot tilnærmet, men exakt
skal være Bevægelsesligningerne for et saadant Medium, saa maa
de Maxwell'ske Ligninger modificeres ved Tilføielse af et Led,
som vilde repræsentere en endnu ikke opdaget elektromagnetisk
Effekt, hvis almindelige Natur er let at angive.
Der forlanges en Undersøgelse af Spørgsmaalet, om en saadan
Effekt bestaar eller ikke. Undersøgelsen kan være af experimentel
Natur med det direkte Maal at paavise Effektens Existens eller
at bestemme Grænseværdier for dens Størrelse. Eller den kan
være theorelisk, med det Formaal at undersøge, om det af theore-
tiske Grunde er rigtig eller urigtig at indføre dette nye Led i de
elektromagnetiske Feltligninger.
I Udtalelsen er 1 sin Helhed trykt som Bilag S. 20—27 nedenfor.
9)
—-
18
Til nærmere Oplysning om Problemets Natur henvises til
V. Bjerknes: Die Kraitfelder, Braunschweig 1909*.
For Styrelsen:
(sign.) W. GC. Brøgger.
4. Aall holdt et Foredrag om Psykologien i Digtningen.
Der kan ved Digtningen være Spørgsmaal om Forfatte-
rens eget Sjæleliv. Har vi med en stor Kunstner at gjøre, er
Digteren en genial Åand, saa modtager man under Læsningen
mangfoldige Tilskyndelser til at søge at kaste et Blik ind i det
sjælelige Værksted, som Arbeidet er fremgaaet ai.
Vigtigere er de to andre Synspunkter.
Digtningen har for en væsentlig Del menneskeligt Sjælsliv
til Gjenstand. At digte forudsætter derfor Kyndighed i at skildre
Menneskesjælen og dømme om dens Ytringsmaader. Det Sjælsliv,
som ligger mest aabent for en, er jo ens eget. En Hovedkilde
for Digteren bliver derfor Selviagttagelse. Men ved Siden deraf
vil en Digter være væsentlig anvist paa at iagttage sjælelige
Rørelser hos andre. For begge Punkters Vedkommende fortæller
Psykologien om en stor Fare. Glemsel indfinder sig saa let.
Det er derfor en vigtig Regel, at man strax skriver ned det, som
1agttages. Det, som opnaaes herved, er Livstroskab i Skildringen,
realistisk Digtning. Tiden kræver en saadan med stigende Styrke.
Vor menneskelige Existens bliver i vor Arbeidets og Samkvemmets
Tidsalder mere og mere fyldt med Stof fra Aandens, Viljens og
Tankens Verden. At forstaa Nutidsmenneskets Liv forudsætter
derfor Kundskaber. Sjælekyndighed er betinget af Kultur. Her
kan alvorlige Svagheder i den hjemlige Literatur paapeges. At
afspeile den sjælelige Kultur 1 Digtningen kan kun lykkes ved
Kunst. Et særeget kunstnerisk Krav, som stilles den psykologiske
Digtning, er det, at Skildringen maa lade hvert Individ bevæge
sig, handle og tale just saaledes, som naturligt er for Vedkom-
mende ifølge Alder, Kjøn og Opdragelse. Her er det let at paa-
pege Feil hos Digtere, baade store og smaa. Saa altfor let
glider to Rækker over i hinanden: paa den ene Side den Række
af Tanker og Følelser, som er naturlig for en i Digtningen op-
19
trædende Person, paa den anden Side Rækken af de Tanker og
Domme, som behersker Digteren og af. ham suggereres Læseren.
Der er visse psykologiske Betingelser for, at Digtningen
skal virke som Kunst, det vil sige være Digtning. Denne Frem-
stillingens Virkning fører os, naar vi skal bestemme den, hen
til Læseren. Det afgjørende er jo, hvorledes Læseren optager
Indtrykkene. Psykologien i Digtning bliver forsaavidt delvis det
samme som Læserens Psykologi. Læseren vil fremfor alt inter-
esseres, fængsles af den Bog, han giver sig af med; sker det, saa
har Forfatteren naaet sit nærmeste Maal. Man kan nævne en
Række psykologiske Betingelser for, at dette skal opnaaes og
Digtningen være god. Nogle Betingelser ligger i Kunstarten, 1
Kompositionens Forudsætninger, 1 formelle Hensyn; andre igjen
er givet med visse almindelige Kjendsgjerninger ved Sjælslivet.
I den sidste Del af Foredraget udviklede Foredragsholderen disse
Punkter indgaaende. |
5. Præses afsluttede det aabne Møde med en Tak til
H. M. Kongen, de Indbudne samt de øvrige Tilhørere for deres
Nærværelse. |
6. Generalsekretæren fremlagde Selskabets Publi-
kationer for 1908, 1 8 Bind, samt de siden forrige Fællesmøde i
Trykken udkomne enkelte Afhandlinger.
7. Til Trykning fremlagdes:
Carl Marstrander, Fleadh Duim na nGéadh ocus Cath
Muighe Råth. (Fremlagt at Torp). — Trykt i den hist--filos.
Klasses Skrifter for 1909 No. 6.
Karl Vold, Synd og Soning i de gammelsemitiske Reli-
gioner. (Fremlagt af Thrap).
OQ. Solberg, Eisenzeitfunde aus Ostfinmarken. Lapp-
låndiseche Studien. (Fremlagt af Gustafson). — Trykt 1 den
hist.-filos. Klasses Skrifter for 1909 som No. 7).
8. Præses henstillede til Selskabets Medlemmer ved For-
slag til Indvalg at opgive de Foreslaaedes fulde Navn samt nøx-
agtig Oplysning om Stilling, Titel og Opholdssted. Ligeledes
henstilledes til hver Gruppe at indsende Meddelelse om fore-
kommende Dødsfald af noget af dens Medlemmer.
20
9. Generalsekretæren fremlagde Selskabets Regn-
skaber for 1907 og for 1908 med Revisionens Antegnelser
og Regnskabsførerens Besvarelser dertil. Selskabet meddelte
Decharge for begge Aar.
Bilag til Beretning om Nansenfondets
Virksomhed 1908—09.
Til Nansenfondets Styrelse!
Vi undertegnede har herved den Ære at afgive vor Udtalelse
om den os til Bedømmelse tilsendte Afhandling til Besvarelse af
den den 17de April 1906 givne Prisopgave: ,Der ønskes en
Undersøgelse af norske Stedsnavne med Hensyn til de Oplys-
ninger, som disse giver om det norske Folks ydre og indre
Historie, Kultur og Forhold overhoved, særlig 1 den ældre og
yngre Jernalder*.
I de ved Opgavens Offentliggjørelse givne veiledende Be-
mærkninger nævnes exempelvis en Del Æmner, som det vilde
være af Vigtighed at faa behandlede, saaledes t. Ex. ,Spørgs-
maalet om, hvorvidt der i Norge findes Stedsnavne af fuld-
stændig fremmedartede Sprog, og hvis saa er, fra hvilken Tid
og i hvilket Omfang". Det fremhæves vistnok udtrykkelig, at
man ikke kræver samtlige nævnte Æmner behandlede, og at
man vil foretrække en grundig Undersøgelse om enkelte* af
dem fremfor en overfladisk Behandling af dem alle; men det
fremgaar dog af de brugte Udtryk, at man ikke har tænkt sig
Opgaven fyldestgjørende besvaret, hvis kun et enkelt af de der
indeholdte Æmner er taget under Behandling. Vi vil i denne
Forbindelse ogsaa pege paa, at Opgavens Maal ikke saa meget
er at faa norske Stedsnavne sproglig forklarede, som at faa
udredet, hvilke Oplysninger Stedsnavnene giver os om forskjellige
Punkter af. vort Folks Historie (1 videste Forstand); med Ud-
gangspunkt i det sproglige skal man altsaa vise, hvad Steds-
navnene kan lære os t. Ex. om vort Lands præhistoriske Ethnologi.
Den til Bedømmelse modtagne Afhandling med Titel ,Om
norske stedsnavns ophav* vil, for at bruge Forfatterens egne
21
Ord, ,søke at vise at der 1 den topografiske navngivning i Norge
har indgaat som væsentlig led indskudd fra et sprog som taltes
af en oprindelig ikke-germansk befolkning i landet og at steds-
navnene 1 sin helhet kun kan forklares ut fra dette*. Forf. har
altsaa valgt sig kun ét af de Æ»mner, hvorpaa der blev givet
Anvisning ved Prisopgavens Bekjendtgjørelse. Den indleverede
Besvarelse fyldestgjør derfor efter vor Mening i denne Henseende
ikke helt de Krav, som er stillet; men vi vil tilføie, at det valgte
Æmne forekommer os at være af saa stor Vigtighed, at den
anførte Mangel ikke absolut bør udelukke den fra at kunne
komme i Betragtning, hvis Æmnet er tilfredsstillende behandlet.
Afhandlingen er paa 9299 store Kvartsider, foruden nogle
her og der indskudte Blade. Den er delt i 4 Aifsnit. I det
første gjøres ifølge Forfatterens Indledningsord —,rede for
arkæologiske mærker paa at landet allerede var bebygget
da den arisk-germanske indvandring kom og paa at denne urbe-
folkning kan følges i ubrutt arkæologisk sammenhæng til til-
knytninger utenfor germansk kultur- og sprogomraade. I et
andet stykke fremstilles historiske frasagn om et saadant
folkefærd som kan la os følge dets skæbne ned gennem tiderne
1 forhold til senere indvandringer. I et tredje hovedavsnit vil
der samles materiale til at dømme om det sprog denne ældre
befolkning talte og dets stilling i forhold til endnu levende.
Først 1 et fjerde stykke vil saa kunne gaaes til en anvendelse
av de vundne resultater i studiet av norske stedsnavns ophav*.
Det sees saaledes, at Forfatteren ikke har gaaet den Vei, Op-
gaven har anvist ham: ud fra Stedsnavnene at søge at belyse
Norges præhistoriske ethnologiske Forhold, — men den modsatte,
ud fra paa anden Maade vundne ethnologiske og sproglige Re-
sultater at søge at kaste Lys over Stedsnavnene. Denne Frem-
gangsmaade staar efter vor Formening 1 ganske stærk Strid med
den givne Opgaves Lydelse. Vi har dog heller ikke af denne
Grund paa Forhaand villet tilbagevise Besvarelsen som inkon-
gruent med Opgaven, da et sikkert eller sandsynligt Resultat i
den af Forfatteren angivne Retning vilde være af overmaade
stor Betydning; vi indskrænker os til at erklære en Bedømmelse
29
de to første Hovedafsnit for uvedkommende, fordi de utvivlsomt
ligger udenfor den givne Opgaves Ramme. Forfatteren udvikler
i dem, af hvilke Grunde han er kommen til den Overbevisning,
at der 1 forhistorisk Tid har været talt 1 vort Land et ikke-
indoeuropæisk Sprog, som har sat sine stærke Spor i de senere
indvandrede Germaners Sprog; men disse Grunde er ligegyldige
for Besvarelsen af Opgaven som saadan; det vilde være til-
strækkeligt, om Forfatteren kun klart godtgjorde, at en Del af
vort nuværende Sprogstof og specielt et større eller mindre Antal
Stedsnavne af sproglige Grunde ikke kan antages at stamme
fra Indoeuropæisk, og dernæst gjennem Sprogsammenligning
viste, hvor dette Sprogstof havde sin Rod, og med hvilke nulevende
Sprog det turde staa i nærmere eller fjernere Forbindelse. Hermed
bortfalder Bedømmelse af Besvarelsens første 115 Sider. Vi skal
indskrænke os til at nævne, at Forfatteren 1 disse to første Afsnit
kommer til det Resultat, at det af ham i Norge antagne præger-
manske Folkefærd, som han tillægger Navnet ,Finner*, i ældste
Tid har havt Udbredelse over Sverige, Finland, Nord-Rusland
og Sibirien til Jenissei, — at det senere omtrent ganske er for-
trængt paa dette Omraade af Folk af indoeuropæisk, altaisk og
samojedisk Æt, og at der kun ved Jenissei har holdt sig en
sidste Rest deraf i de saakaldte Jenissei-Ostjaker, — at samme
præhistoriske Folkefærd ogsaa har boet i Syd-Rusland, — og at
Slægtskab mellem dette og Kaukasus-Folkene er høist sandsynlig.
I Afsnit III (S. 116—207) søger Forfatteren at paavise, at der
endnu existerer en vis sproglig Sammenhæng inden det ovenfor
nævnte store Landomraade. Idet han med endel nyere Forskere
antager samtlige Kaukasus-Sprog for at være indbyrdes beslæg-
tede, fremsætter han først en Hypothese om Forbindelsen mellem
det kaukasiske Stamsprog og Jenissei-Folkets Sprog; de skal
: ifølge ham begge gaa tilbage til et fælles Ursprog, som For-
fatteren giver Navnet ,Jet-Sproget*, — altsaa det Sprog, som
engang taltes af de ovenfor omtalte Bebyggere af Omraadet
Skandinavien—Finland—Nord-Rusland—Sibirien osv. Han frem-
holder derpaa Sandsynligheden af, at dette Sprog har sat stærke
Mærker 1 de Folks Sprog, som senere bredte sig ud over den
23
største Del af dette Urfolks Omraade (finsk-ugriske, slaviske,
samojediske og skandinaviske Folk), og ligeledes i de Folks
Sprog, som har boet nær ved dets Grænser (baltiske Folk, syd-
germanske Folk). Rigtgheden af disse Antagelser vil han der-
næst godtgjøre ad sprogsammenlignende Vei, idet han søger at
vise, at en hel Del Ord for primære Begreber i samtlige her
nævnte Sprog kan føres tilbage til en fælles Oprindelse. At
saadanne Ord nu 1 de forskjellige Sprog opviser tildels vidt for-
skjellige Former, forklarer han af, at det nævnte ,Jet-Sprog* 1
sin Oprindelse har været et, som han udtrykker sig, ,protoplas-
matisk* Sprog med en hel Del temmelig ubestemt artikulerede,
sklissede* Lyd, der under Sprogets Udvikling har differentieret
sig paa høist forskjellig Maade. Af denne Differentierings Re-
sultater mener dog Forfatteren at kunne slutte, at den har fore-
gaael efter visse Lydlove, som han formulerer.
Vi skal ikke indlade os paa Enkeltheder i disse Forfatterens
sproghistoriske Udviklinger, da den Maade, hvorpaa han 1 Afhand-
lingens sidste Hovedafsmt har affundet sig med sit egentlige
Æmne, det som Prisopgaven kræver, ,en Undersøgelse af norske
Stedsnavne*, gjør dette temmelig overflødigt. Vi skal kun hefte
os ved et Par Ting, der synes os af fundamental Betydning med
Hensyn til Sandsynligheden af disse hans Meninger.
Det af Forfatteren postulerede ,Jet-Sprog, som han lader
bestaa af ,ubestemt protoplasmatisk sammensatte lyd*, der i sig
selv har saa lidet fæstnet Betydning, at Meningen nærmere maa
angives ved Gestus og Mimik, vilde egne sig daarlig til Grundlag
for semasiologiske Forskninger. De ,Lydlove*, som Forfatterens
Sammenstillinger (t. Ex. af ,Dag*, ,Rego* og ,drysse*), fører
til, bliver ogsaa saadanne, at en hvilkensomhelst Konsonant kan
vexle med en hvilkensomhelst anden, og at Vokalerne ingen-
somhelst Rolle spiller.
Forfatteren kan vanskelig undvære de kaukasiske Sprog,
naar han skal skaffe tilstrækkeligt sprogligt Materiale til den
nævnte Sprogsammenligning. Men efter vor Formening er det
endnu for tidligt at benytte disse Sprog til at drage saa vidt-
gaaende Slutninger. Intet af dem er Literatursprog med Und-
24
tagelse af det Georgiske, og man kjender saaledes saagodtsom
intet til deres Historie. Den, saavidt vi ved, sidste Forfatter,
som har omhandlet disse Ting (Theod. Kluge, Studien zur
vergleichenden Sprachwissenschaft der kaukasischen Sprachen.
I. Berlin 1907), siger, at der selv for det georgiske Sprog for
det første ikke er at tænke paa nogen historisk Grammatik.
Han oplyser ogsaa, at kaukasisk Sprogmateriale er meget van-
skelig tilgjængeligt for Forskerne i Almindelighed, og at netop
de Kilder, den indleverede Afhandlings Forfatter har øst sit
sproglige Materiale fra, Klaproths og v. Frckerts Værker, duer
lidet. Desuden er ifølge Kluge de kaukasiske Sprog saa over-
svømmede af Fremmedord, at han næsten for Alvor siger, at
et Ord bør holdes for Laaneord, saalænge det modsatte ikke er
bevist. Under saadanne Omstændigheder kan man neppe tillægge
Afhandlingens Resultater nogen større Paalidelighed, forsaavidt
de er bygget paa de kaukasiske Sprog.
Dernæst vil vi pege paa, at skulde der være noget bindende
i Forfatterens Slutninger om Paavirkning fra ,Jet-Sproget* af
de baltiske Sprogs og de germanske Sprogs Ordforraad, maatte
de Ord, som skal bevise saadan Paavirkning, være Ord, som
kun findes enten 1 Baltisk eller Germansk alene eller høist i
begge disse Sprogklasser tilsammen. Men eu Gjennemgaaelse af
Forfatterens hidhenhørende Materiale viser, at han har medtaget
en Mængde Ord, som har sikre Slægtskabsforbindelser i andre
indoeuropæiske Sprog. Saaledes skal t. Ex. et Ord som ,Nat*,
gotisk nahts, skrive sig fra ,Jet-Sproget*, uagtet det nøiagtig
svarer til latinsk no x. Den Udvei, Forfatteren griber til for at
bortforklare denne generende Kongruens, er den at lade latinsk
nox og tilsvarende Former i de øvrige sydlige indoeuropæiske
Sprog bero paa endnu ældre, urindoeuropæisk Laan fra ,Jet-
Sproget*. Men et saadant Forsøg paa Bortforklaring er et Bevis
blandt mange paa, at Forfatteren har en umethodisk Tilbøielighed
til at opgive nærliggende og sandsynlige Forklaringer for fjernt-
liggende og vovede.
I det 4de Afsnit (S. 208—299, Slutning) skulde Forfatteren
ifølge sine Indledningsord omsider gribe Opgavens egentlige Æmne
25
an og gaa ,ytil anvendelse av de vundne resultater i studiet av
norske stedsnavn”. Men allerede 1 Afsnittets første Linier faar
han, som han selv siger, ,betænkeligheter ved et direkte angrep
nu*. Disse Betænkeligheder leder ham til først at ville paavise
»Jet*-Oprindelse for en længere Række germanske Dyre- og
Plantenavne. Til dette anvender han S. 910—249; men denne
Del af Afhandlingen burde utvivlsomt have været henført til
3die Afsnit. Efter endel yderligere Bemærkninger af mere almin-
deligt Indhold meddeler saa Forfatteren paa S. 264, at det kun
bliver ,i rent almindelige træk vi faar nærme os! special-
opgaven, stedsnavnenes egne ord*. I Overensstemmelse med
dette Syn paa Opgavens Behandling omhandler han 1 det føl-
gende Elvenavnene hovedsagelig paa den Maade, at han først
opstiller en Række paa ca. 60 Elvenavne fra ceremissisk og
mordvinsk Sprogomraade, som af Professor I. N. Smirnow an-
tages ikke at kunne forklares ud fra disse Sprog, og som vor
Forfatter derfor tillægger Oprindelse fra ,Jet-Sproget*, og saa
mod disse stiller et tilsvarende Tal norske Elvenavne af større
eller mindre Lighed med de fremmede. Han vil dog ikke hermed
i det enkelte Tilfælde paastaa Navnenes Identitet, men kun kon-
statere deres fælles Præg og, som han siger, ,en overensstem-
melse som der ikke gives nogen anden forklaring for end fælles
ophav*; virkelig at foretage en sproglig Undersøgelse af de
norske Navne og af de opførte udskille dem, som med al mulig
Sandsynlighed kan tilskrives ægte germansk Oprindelse synes
Forfatteren at have anseet for overflødigt. Paa Grund af
Mangelen paa saadanne sproglige Enkeltundersøgelser vil dog
neppe nogen Læser finde sig overbevist om Rigtigheden af den
Slutning, som den nævnte Sammenstilling leder Forfatteren til,
at en større Del af de norske Elvenavne ikke, som hidtil troet,
er afledede, men sammensatte Navne, med forskjellige ,Jet*-Ord
for , Vand*, ,Elv*, som sidste Led. Dette er imidlertid det eneste
Spørgsmaal af større Betydning, som Forfatteren kommer ind
paa indenfor den givne Opgaves Ramme.
1 Udhævet af os.
26
Fra Elvenavnene gaar han over til Ord for , Vand*, ,,Bæk*,
sEIvS, G,Sjø*, ,Sund*, Delt, JØ*, | Strande) FBredP Rand:
o. lign. Da de allerfleste af disse norske Ord er fællesgermanske
og alle ialfald fællesnordiske, beviser de, selv om Forfatterens
Mening om deres ,Jet*-Oprindelse er rigtig, intet for Antagelsen
af et ,Jet-Sprog* 1 Norge, eftersom de i Norge indvandrede
Germaner maatte kunne have medbragt dem fra et ældre
Hjemsted. Desuden er hele denne Række af Ord Appellativer,
og ikke hvad vi forstaar ved ,Stedsnavne*, — Ord, der 1 Be-
vidstheden føles som Egennavne, og denne Del af Afhandlingen
bidrager saaledes ikke til at gjøre Behandlingen af den givne
Opgave synderlig fyldigere. Det skal dog nævnes, at Forfatteren
1 dette Parti finder Anledning til ud fra ,Jet-Sproget* at give
Forklaring af endel virkelige Stedsnavne. Af saadanne
(enkelte Navne eller Stammer i Grupper af Navne) berører han
dog, om vi har talt rigtig, i den hele Afhandling ikke mere end
ca. 20 Stykker, — unægtelig et temmelig lidet Tal, naar Opgaven
begynder med Ordene ,Der ønskes en Undersøgelse af norske
Stedsnavne*. Om nogle af de forsøgte Forklaringers Holdbarhed
synes dog Forfatteren selv at nære stærk Tvivl; ved et Par af
dem siger han saaledes, at de ,kan imidlertid vel ikke betragtes
andet end som en dristig gætning*, en Dom, som vi fuldt ud
underskriver. De fleste af de øvrige Navne har allerede uden
Vanskelighed fundet god Forklaring af germanske Ord af indo-
europæisk Rod, — ved et Par af de øvrige tør vi ligeledes antage
saadan, medens derimod nogle af dem vistnok endnu venter
paa sin rigtige Forklaring. At imidlertid en saadan ikke er
funden af Forfatteren, naar han identificerer Navne som Lom
(Bygdenavnet), Ka ma (Elv i Rusland) og On- 1 Onega eller de
to Elvenavnstammer N18- og Mö638-, kan der for os ikke være
Tvivl om.
Det indleverede Arbeide er stort planlagt, vidner om vidt-
strakte, om end ikke altid dybtgaaende Studier og røber paa
mange Punkter Opfindsomhed og Skarpsindighed, hvorfor vi
har udtalt os saa vidt indgaaende om det, som skeet er. Vi
skal ogsaa tilføre, at vi med disse vore Udtalelser ikke tager
27
nogensomhelst Stilling til Forfatterens Theorier i det hele, —
hverken for eller imod hans Opfatning af Norges Stenalder og
hans derpaa byggede Lære om en prægermansk Befolkning i
Norge og hans deraf apriorisk dragne Slutning om Levninger af
dette Folks Sprog i norske Stedsnavne. Vi holder os alene til
det forelagte Æmne: en Undersøgelse af de norske Stedsnavne
med Hensyn til Oplysninger, som disse kan give, og finder da,
som det fremgaar af det ovenfor sagte, at Forfatteren ikke kan
siges for Alvor at have taget fat paa Behandlingen af den givne
Opgave, selv ikke i den eneste Retning, som han bar anseet det
tilladt at indskrænke sig til. Hans Afhandling kunde med større
Ret have ført adskillige ganske andre Titler end den, som staar
paa dens Titelblad. Vi kan saaledes ikke indstille Afhandlingen
til at belønnes med den udsatte Pris.
Kristiania den 13de April 1909.
AØKjær. Magnus Olsen. Alrøorp:
Historisk-filosofisk Klasse. 21de Mai.
(Formand: Torp. Sekretær: Konow).
1. A. Bugge holdt et Foredrag om det irske Skrift
slrernes Kamp mod Nordboerne* og XKilderne tl Beret-
ningen om Slaget ved Clontarf i 1014. Han fremholdt, at det
nævnte irske Skrift ikke, som almindelig antaget, er en samtidig
Kilde. Det bestaar af tre forskjellige Dele: a) en gammel Krø-
nike, b) et Skrift om Munster-Mændenes Kamp, c) en Fortælling
om Slaget ved Clontarf. Kilderne til den sidste Del er en nor-
røn Saga, forfattet i Dublin, om Brian og Slaget ved Clontarf.
Denne Saga ligger til Grund for hele det irske Skrifts Frem-
stilling af Kampen. Sproget, indflettede Sagn og flere Urigtig-
heder viser, at det irske Skrift er meget yngre end 1014, snarere
skrevet efter 1100. Hvad de islandske Kilder fortæller om Slaget,
er ligeledes for en stor Del uhistorisk, saaledes Beretningen om
Dublin-Kongen Sigtryggs Moder Gormflaith (Kormloö), hvis Had
til sin Mand Brian, Munsters Konge, skulde være Grunden til
28
Kampen. Denne var tvertimod det sidste Forsøg af Nordmænd
og Nordboer paa at sikre sit Herredømme i Irland og paa
Vesterhavets Øer.
2. Konow gav Meddelelser om Opdagelse af en gammel
indisk Indskrift fra det 2det Aarh. f. Kr. paa en Søile i
Besnagar 1 Central India. Den beretter, ifølge Meddelelse fra
Mr. J. H. Marshall, at Søilen blev sat op af Heliodoros (Søn af
Dion (?) fra Taxila, i Kong Astialkides's Regjeringstid, til Ære
for Vasudéva, Gudernes Gud. Dertil knyttede han Bemærkninger
om denne Indskrifts Betydning for Spørgsmaalet om Vexelvirk-
ningen mellem græsk og indisk Kultur og for indisk Religions-
historie.
3. Adjunkt Torleiv Hannaas holdt et Foredrag: Gamle
Arbeid um mnorske Bygdemaal. Foredragsholderen omtalte
og meddelte Prøver af en Række Arbeider over norsk Folke-
maal fra 17de og 18de Aarhundrede, Arbeider, som nu findes 1
Haandskriftsamlingerne i Kjøbenhavn og har været tildels ganske
ukjendte og tildels lidet paaagtede. Han fremhævede, at der i
ældre Tider har været nedlagt et betydeligere Arbeide paa Forsk-
ningen over norske Bygdemaal, end man hidtil har vidst om.
4. Til Trykning fremlagdes:
C. S. Thomle: Gjældsovertagelse inter vivos efter norsk
Ret. (Fremlagt af Hertzberg). — Trykt i den hist.-filos. Klasses
Skrifter for 1909 som No. 4.
Catharinus Elling: Vore Folkemelodier. (Fremlagt af
Moltke Moe). — Trykt i den hist.-filos. Klasses Skrifter for 1909
som No. 5.
-
Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 28de Mai.
(Formand: Brøgger. Sekretær: Steen).
1. Mohn meddelte Resultaterne af en Statistik over
Stormvarsler givne af den meteorologiske Station 1 Bergen
1 Aarene 1904—1908. Af de af lagttagerne noterede Storme
har, navnlig 1 det sydlige Norge, en overveiende Del været
varslede. Grunden til, at ikke alle Storme er varslede, er at
29
søge dels i vor mangelfulde Kundskab om Stormenes Love, dels
deri, at Veirtelegrammerne kun omfatter en Trediedel af Døgnet,
og dels deri, at stærke Vinde om Natten lettere noteres som
Storm end om Dagen og saaledes øger Tallet af ikkevarslede
Storme. Af de givne Varsler har gjennemsnitlig 71 % været
heldige og afsendt itide. For Vestkysten er Antallet af heldige
Varsler 85 9/0. Vindens Retning i Stormene er varslet rigtig 1
den rette Kvadrant 1 93 99 af de givne Varsler.
I Anledning af Foredraget bemærkede Føyn, at naar den
udarbeidede Statistik viste mindre gode Resultater specielt for
Skageraks-Kystens Vedkommende end en Stormstatistik, som 1
1907 var udarbeidet af ham, stak dette dels 1, hvad Professor
Mohn havde paapegt, at lagttagerne satte Vindstyrken for høit
om Natten, men ogsaa deri, at der i de benyttede Fyrjournaler
antagelig af og til havde indsneget sig Feil under Afskrivningen.
Steen gjorde opmærksom paa, at den her omhandlede
Statistik var et første Forsøg, som, naar man tager Hensyn
til det korte Tidsrum, den omfattede, og de Omstændigheder,
som kommer i Betragtning ved Bedømmelsen, maa siges at
være fuldt tilfredsstillende. Han havde selv den personlige Op-
fatning, at Stormvarslingen efter at være overført til Bergens
meteorologiske Station havde gjort ganske overraskende Frem-
skridt.
2. Nansen gav en Oversigt over en Del-af de vigtigste
Resultater, som er fremkomne ved B. Helland Hansens og hans
egen Bearbeidelse af det hele Materiale af hydrografiske lagt-
tagelser, som var samlet fra det Norske Hav ved den norske
Havundersøgelse under: Dr. Hjorts Ledelse efter Aaret 1900,
væsentlig i Aarene 1900—1904. Han meddelte, at Trykningen
af hans og Helland Hansens Arbeide var Afslutningen nær, og
at dette vilde udkomme i 2det Bind af Meddelelserne om de
norske Hav- og Fiskeriundersøgelser, udgivne af Dr. Hjort.
Ved Hjælp af de meget forbedrede Methoder og det righol-
dige Observationsmateriale havde det lykkedes i alle Hovedtræk
at klarlægge det hele Cirkulationssystem i det store og Strøm-
menes Gang 1 Enkeltheder i hele det Norske Hav. Forholdene
30
viste sig at være meget forskjellige fra, hvad tidligere var an-
taget. Der var fundet mange Vexlinger og tilsyneladende Uregel-
mæssigheder i Strømmene, som skyldtes dels Undervandsbølger
(af store Dimensioner under Overfladen), dels Pulsationer (lig
Pulsslag) i Strømmen og dels talrige Hvirvler, som tydelig
danner sig 1 stor Udstrækning under Vandets Bevægelse i Havet,
og som antagelig væsentlig er Skyld i Vandets langsomme
Fremrykning. De forskjellige Strømmes, særlig Atlanterhavs-
strømmens (Golfstrømmens) og den østgrønlandske Polarstrøms
Vandmasser og Bevægelser havde været Gjenstand for særlig
detaillerede Undersøgelser og ligesaa Bundvandet, som fylder
to Trediedele af hele det Norske Havs Bassiner, og som dannes
ved Afkjølingen af Havfladen om Vinteren 1 et lidet Omraade
mellem Jan Mayn og Spitsbergen. Der var fundet store Vex-
linger fra det ene Aar til det andet i Atlanterhavsstrømmens
(Golistrømmens) Middeltemperatur baade i Overfladen og 1 de
nedre Lag i Snit ud fra den norske Kyst tvers af Sognefjorden
og tvers af Lofoten. Disse Vexlinger viste sig at staa I nær
Sammenhæng med Vexlinger saavel i Athmosfærens som i
Fiskenes Udvikling (og Fiskerierne) og forskjellige Fænomener
paa Land. Der er ogsaa fundet en Sammenhæng med Solflek-
kernes Periode.
Vexlingerne 1 Golfstrømmens Overfladetemperatur 1 et Snit
tvers af Sognefjorden i Mai hvert Aar falder sammen med Vex-
lingerne i Furuens Væxt i Øst-Norge et Aar senere, Vexlingerne
i Avling af Korn, Ærter og Bønner, Hø og Poteter paafølgende
Høst.
Vexlingerne af Atlanterhavsvandets, Golfstrømmens Varme-
kvantum (under Overfladen) i Snit tvers af Sognefjorden i Mai
hvert Aar falder sammen med Vexlingerne i Norges Lufttem-
peratur følgende Vinter.
Vexlingerne i samme Vands Middeltemperatur i Mai falder
sammen med Vexlingen 1 Fiskenes (Koljens) Trivsel, Væxt og
Gydning i Nordsjøen samme Aar og i Lofoten følgende Aar.
Det viser sig, at Vexlingerne i Torskeleverens og Torskerognens
Udvikling har store Perioder, som falder sammen med Solflekke-
dÅ
perioden. Det viser sig endvidere, at disse Vexlinger 1 Torske-
rognens Udvikling 1 det store falder sammen med Vexlingerne
i Kvantum af Torskefisket under Lofot-Fisket omkring 7 Aar
senere og Finmark-Fisket omkring 5 Aar senere. Det viser sig
følgelig, at Undersøgelse af det Norske Havs fysiske Forhold
vil kunne give Materiale til Forudsigelser af stor Betydning.
Foredraget gav Anledning til anerkjendende Udtalelser af
Brøgger, Mohn og Bjerknes.
9. Til Trykning fremlagdes:
P. A. Øyen: Skjælbanken ved Kaddeland. — Trykt i Sel-
skabets Forhandlinger for 1909 som No. 38.
Carl Størmer: Les équations explicites de la trajectoire
d'un corpuscule électrique dans le cbamp d'un seul pole magné-
tique. — Trykt i den math.-naturv. Klasses Skrifter for 1909
som No. 5.
Historisk-filosofisk Klasse. 17de September.
(Formand: Torp. Sekretær: Konow).
1. Falk meddelte Resultatet af sine semasiologiske
Studier over det gammelnordiske Hus. Han paaviste, at
den ældste Betydning af Ordet ,Stue* er ,Potteovn*. Naar
Ordet i Gammelnordisk bruges som Betegnelse for de af frit-
flammende Ild opvarmede Vaaningshuse, saa skriver dette sig
fra, at denne Husform ikke er udviklet paa hjemlig Grund, men
indkommen østenfra. Som Afløser af Eddaernes ,Sal* maa
,Stuen* være indkommet efter Eddadigtenes Tilblivelsestid. Som
nedre Grænse kan sættes Olav Kyrres Tid, da ,Stuen* maa
have været almindelig kjendt. Hvad der særlig karakteriserer
sStuen* i Modsætning til ,Salen*, var dens ,Pall*, som afløste
det ældre ,flet*. Selve Ordet ,Pall* er ligesom Indretningen af
slavisk Oprindelse. Ffter al Sandsynlighed har en germansk
Stamme i det indre af Rusland først udviklet den ved Ovn op-
varmede Stue, hvorefter denne 1 de første Aarhundreder af vor
Tidsregning optoges af Slaverne, udstyredes med ,,Pall* og andre
Indretninger og 1 sin nye Form skjænkedes tilbage til germanske
Folkeslag, i Norden dog fra først af uden Ovn.
32
Foredraget fremkaldte Bemærkninger af Konrad Nielsen
og Torp med Repliker fra Foredragsholderen.
2. EFitrem omtalte en Del Reliefer i Kunstmuseet å Uhri-
stiania, som 1 sin Tid blev foræret til Universitetet af den norske
Konsul Spiegelthal i Smyrna efter Suez-Kanalens Aabning.
Deriblandt er der flere værdifulde Gravreliefer, som fremstiller
»Dødsmaaltidet*, en idealiseret Fremstilling af det aarlige Offer,
Grækerne bragte sine afdøde Slægtninge. Desuden befinder sig
blandt Samlingens Stykker et Marmorrelief, sat over en afdød
Hund, med en vakker, vel kjendt Indskrift, hvis værdifulde
Original altsaa nu findes i Kunstmuseet. Foredragsholderen
forsøgte derefter at læse og tolke et Par Indskrifter over Af-
døde, af hvilke en, over en kristelig Diakon, ogsaa frembyder
sproglig interessante Ting.
3. Til Trykning fremlagdes:
S. Eitrem: Griechische Reliefs und Inschriften im Kunst-
museum zu Kristiania. — Trykt i Selskabets Forhandlinger for
1909 som No. 9.
Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 24de September.
(Formand: Vogt. Sekretær: Steen).
1. Mohn meddelte Resultaterne af en Sammenligning,
som han havde udført i Sommer mellem de engelske Normal-
barometre og det norske meteorologiske Instituts Normalbaro-
meter i Christiania ved Hjælp af Hypsometre eller Kogepunkts-
thermometre. I Londen observeredes paa Observatoriet i Kew
og i Meteorological Office og bestemtes Hypsometrenes Korrek-
tion efter Barometerhøiden med tillagt Tyngdekorrektion omgjort
til Kogepunkt. I Christiania bestemtes Barometrets Korrektion
af Kogepunktet omgjort til Lufttryk og fradraget Tyngdekorrek-
tion. Den fandtes ganske overensstemmende med den hudtil
benyttede, der 1 1884 fandtes ved Deutsche Seewarte i Hamburg
og i 1886 af Prof. Sundell fra Helsingfors, henført til Normal-
barometret 1 St. Petersburg.
39
Ved Hypsometerobservationer udførte i Sommer paa Andenes
1 Vesteraalen fandtes Tyngden mærkelig for stor i Forhold til den
normale, ganske overensstemmende med, hvad Professor Schiøtz
har fundet efter Pendelobservationer fra Langenes 1 Vesteraalen.
2. Vogt gav en kort Meddelelse om Forekomst af titan-
holdig Jernmalm førende Mineralet Korund, ved Rødsand og
andre Steder paa Nordmøre og 1 den tilstødende Del af Romsdalen.
Forekomsterne optræder inde i presset Gabbro, som igjen ligger
inde 1 et stort Felt af Granit. Først er 1 en kiselsyrerig Magma
udskilt en Gabbro-Magma, og inden denne igjen er udskilt en
paa Jernoxyder, Titansyre og Lerjord rig Magma. Foredrags-
holderen knyttede hertil nogle Bemærkninger om Dannelse af
Erisforekomster 1 granmitiske Magmaer 1 sin Almindelighed.
Afhandlingen er trykt 1 ,Zeitschrift för praktisehe Geologie*.
Jahrg. XVIII - 1910. S. 59—67.
3. Til Trykning fremlagdes:
S.A. Heyerdahl: Studier over Orthodiagrafering af Hjærtet
og Lungerne hos Sunde og Syge. (Fremlagt af Johannessen,
som redegjorde for Arbeidets Plan og paapegede dets viden-
skabelige og praktiske Betydning). — Trykt i den math.-naturv.
Klasses Skrifter for 1909 som No. 6.
Wilhelm Le Févre Grimsgaard: En paa egne Under-
søgelser støttet Fremstilling af de mørke Maaneders Indflydelse
paa Blodet. (Fremlagt af Laache). — Vil blive trykt i den
math.-naturv. Klasses Skrifter for 1910 som No. 6.
Fællesmøde. S$de Oktober.
(Præses: Mohn. Generalsekretær: Johannessen).
1. Wille holdt en Mindetale over Selskabets afdøde
udenlandske Medlem, den berømte danske Mykolog og Gjærings-
fysiolog, Professor Dr. Emil Christian Hamsen, der skildredes
i korte Træk som Personlighed og Forsker. Under Omtalen af
hans videnskabelige Virksomhed fremholdt Taleren særlig den
epokegjørende Betydning, som hans videnskabelige Undersøgelser
har havt for Gjæringsindustriens Udvikling. — Forsamlingen
hædrede hans Minde ved at reise sig.
o
d
54
2. Johannessen holdt følgende Mindetale over O. F.
Larsen:
Den 2ide September d. A. døde Overlæge, Sanitetskaptein
Carl Fredrik Larsen, 79 Aar gammel. Det var et langt Liv i
Videnskabens Tjeneste, som herved afsluttedes — 1 1864 offent-
liggjorde han sin første selvstændige Afhandling: ,Om Fedtdege-
neration af Hjertet* i ,Norsk Magazin for Lægevidenskaben*, i
1909 udkom hans sidste Arbeide: ,Anthropologiske Studier ved-
rørende den mnordenfjeldske Befolkning* 1 Videnskabs-Selska-
bets Forhandlinger — et Tidsrum af 45 Aar. OQverlæge Larsens
videnskabelige Udvikling var 1 Grunden ganske eiendommelig.
Den begyndte med en Udformning af de nye og finere Under-
søgelsesmethoder for Erkjendelsen af Menneskets Sygdomme,
der i Løbet af forrige Aarhundrede mere og mere trængte ind 1
den praktiske Medicin og 1 flere Retninger viste nye Veie baade
for Diagnose og Behandling; 1 første Række kan jeg her
nævne Perkussionen, Auskultationen og Thermometrien, Under-
søgelser, hvori Larsen var en Mester. Larsens Lærervirksomhed
som Overlæge ved Rigshospitatet har været af stor Betydning for de
norske Lægers Opøvelse i Undersøgelser i den objektive Veien og
Vurdering af de fundne Resultater, som netop var hans Sær-
kjende og Styrke.
Og ved denne Finhed i Undersøgelserne blev han snart den
betydelige Autoritet paa Hjerte- og Lungesygdommenes Omraade.
Men det var særlig een af disse Sygdomme, som han viede en
stor Del af sin Interesse, og hvor hans Arbeide har været bane-
brydende, selv om han ikke 1 den almindelige Bevidsthed har
faaet den Anerkjendelse, som han fuldt ud fortjener. Det er
nemlig Tuberkulosen, hvis Forhold inden vort Land han alle-
rede 1 1869 begyndte at studere, ligesom han i store Træk
angav de Linier, som Udviklipgen i den følgende Tid af Arbei-
det for at forebygge og behandle denne Sygdom 1 det Store og
Hele har fulgt.
Men Overlæge Larsen var ogsaa Militærlæge. Og paa
dette Omraade var det, som om hans Evne og Sands for de
fine Undersøgelsesmethoder mødtes med hans varme Interesse
dD
for hans Stilling i Hæren og for de Mandskaber, der paa Fxer-
cerpladsene var heriviste til hans Omsorg.
Og der kom endnu noget til: hans betydelige kunstneriske
Begavelse, hans Forstaaelse af Form og Farve, hans opøvede
Øie og Haand! Det var derfor ganske naturligt, at alt dette
dannede det Grundlag, hvorpaa han begyndte at bygge op sine
anthropologiske Undersøgelser og Studier — Undersøgelser og
Studier, som han udførte paa Soldaterne i forskjellige Militær-
distrikter, og som han væsentlig har offentliggjort i Videnskabs-
Selskabets Skrifter.
I Aaret 1900 udkom saaledes hans Arbeide ,Om Jæder-
typen*, i 1901: ,Norske Kranietyper*, 1 1903: ,Trønderkranier
og Trøndertyper*, 1 1909 endelig det ovenfor nævnte Arbeide,
ligesom han ogsaa har redegjort for flere Anskuelser i Foredrag
og under Diskussionerne i Selskabets Møder.
Disse Arbeider er af grundlæggende Betydning for Studiet
af vort Folks Anthropologi og vidner baade om Forfatterens
dybe Indtrængen i de Opgaver, han har stillet sig, og om hans
udviklede kritiske Sands.
Overlæge Larsen blev i 1895 indvalgt som Medlem af Viden-
skabs-Selskabet, og da Selskabet 1 1904 vedtog Gustav Guidbergs
Forslag om Nedsættelse af en ,Komité til en samlet anthropo-
logisk Undersøgelse af Norges Befolkning*, var det selvsagt, at
Larsen blev indvalgt i denne sammen med Arbo og Guldberg.
Efter disse to Mænds Død overtog han Stillingen som Formand
i Komiteen. Han planlagde dens Arbeide, fik Militærlægerne
Interesserede for at deltage deri og har vel ogsaa paa dette
Omraade for vort Lands Vedkommende optrukket de Grundlinier,
som Forskningen 1 den nærmere Fremtid vil følge.
Og lige til sine sidste Levedage viste han den største Inter-
esse for de Undersøgelser, der paa Komiteens Initiativ var fore-
tagne.
Det er et stort Tab for Videnskabs-Selskabet og for den
anthropologiske Undersøgelse af vort Folk, at han er vandret bort.
Overlæge Larsen var en grundig og kritisk videnskabelig
Forsker, der overalt og altid søgte Sandheden.
36
Selskabet hædrede den Aifdødes Minde ved at reise sig.
9. Reusch fremførte nogle Bemærkninger om Stedet,
hvor Harøhylten, en Boplads fra Stenalderen, fandtes. Harø er
en træbar Ø 1 Vest for Molde ud mod Havet. Paa dens Østside
er der en Gravning i en stor Torvmyr. I Torvens underste
Lag blev i 1907 udgravet Resterne af en liden Hytte fra Sten-
alderen. Fundet er blevet nøie beskrevet paa en meget fortjenst-
fuld Maade af Sognepræst H. Saxlund 1 Akerø.
Foredragsholderen fremviste en Tegning, hvorved han søgte
at illustrere Hyttens oprindelige Udseende. Den havde ikke
Vægge, men var opført af Enerstokke, som var stillet skraat
imod hinanden som Spærrerne 1 et Tag. Høiden har været om-
trent 1.70 m. Der blev fundet nogle Gjenstande af Træ inde 1
den; en var et Traug, en anden saa nærmest ud til at være en
Bumerang.
Hytten, hvis Træværk er blhugget af Stenredskaber, maa
antages at have været bygget i den milde Periode, der er be-
nævnt Littorina-Tiden; den har ligget ved et lidet Tjern, opdæm-
met af en Strandvold bestaaende af Rullestensgrus.
Foredraget gav Anledning til en Diskussion meliem Yngvar
Nielsen, Brøgger og Foredragsholderen.
Yngvar Nielsen oplyste saaledes, at han i 1907, medens
Sagerne endnu laa fremme, havde besøgt Harøen. Han gik ud
fra, at Hytten maatte være af Enertømmer, som var tilhugget
med Stenredskaber. Han fandt, det var beklageligt, at der ikke
tidligere har været Anledning til strax at slaa ned og foretage
grundige Undersøgelser, saasnart der var gjort et mere inter-
essant Fund. Inde paa Fastlandet ved Bud havde han hørt om
Fund af Taugstumper, flettede af Bast; men disse skulde senere
være forsvundne.
Brøgger bemærkede, at Harøhytten, ihvorvel den stammer
fra Stenalderen, dog isaafald vistnok tilhører en yngre Del af
samme, idet det er sandsynligt, at den har været anvendt
af det Stenaldersfolk, der har efterladt sig de Stenredska-
ber, som repræsenterer den saakaldte ,arktiske Skiferkultur*.
BY)
Skiferredskaber fra dette Stenaldersfolk er ogsaa fundet paa
Akerø, og da dette Folk var et Jæger- og Fiskerfolk, som har
efterladt sig Rester fra talrige Bopladser ude ved Kysten, baade 1
Syd og Nord for Trondhjemsfjorden, saa er det rimeligt, at Harø-
hytten stammer fra dette Folk, der først under en midlere Del
af vor yngre Stenalder (senere end (Kjøkkenmøddingtiden) er
naaet ud til vor Vestkyst. Han pegte ogsaa paa Ønskeligheden
af, at Videnskabs-Selskabet vilde gjøre, hvad det kunde, for at
vække mere Forstaaelse for Nødvendigheden af, at Loven om
Bevarelse af vore Oldtidslevninger bliver bedre overholdt end
hidtil.
4. Konow fremlagde de Bind, han har skrevet 1 ,,Linguistic
Survey of India*, omfattende de tibetanske og de himalayiske
Dialekter, den nord-assamesiske Gruppe, Kachin- og Kuki Chin-
Grupperne af den tibeto-birmanske Sprogfamilie (21/; Bind); Mundi-
og Dravida-Sprogene (1 Bind); Marathi (1 Bind) og Bhil-Dialek-
terne (1 Bind). Dertil knyttede han endel Bemærkninger om
Værkets Plan og Betydning. De omtalte 6 Bind overleverede
han Videnskabs-Selskabet som Gave. — Præses udtalte herfor
Selskabets bedste Tak.
5. A. Bugge talte om Sandhed og Digt om Olav Trygg-
vason. Han søgte at redegjøre for, hvordan Olav Tryggvasons
Saga er overgroet af Sagn og Æbventyr, saa der maa ryddes
ordentlig op, før vi klart kan se denne for vor Historie saa Vvig-
tige Konges Liv. Digt er saaledes det meste, som fortælles om
Olavs Barndom, om hans Fødsel i et Vand, hans Mors Flugt
gjennem Oplandene til Sverige o. s. v. Olav var rimeligvis 3 Aar
gammel, da hans Fader døde. — Ligeledes har Sagaerne for-
vansket Fortællingen om Haakon Jarls Død og Olavs Hjem-
komst til Norge. Olav kom hemmelig indkaldt af Trønderne,
som var misfornøiet med Haakon Jarls Fnevælde efter Kampen
I Hjørungavaag. Fortællingen om Kark og Haakon Jarls Død
er Roman, ligesom Fortællingen om Sigrid Storraade og Olav
Tryggvason. Olavs Hustru, Svein Tjugeskjægs Søster Tyre,
var før gift, ikke med Kong Burislav (Boleslav I af Polen), men
58
med hans Fader Hertug Miesco (f 992). Hun var 1 40-Aars-
Alderen og hendes Ægteskab med Olav rent politisk. Olav
Tryggvason drog til Vendland dels for at kristne (han havde
40 Præster ombord paa Ormen lange) og dels for at finde
Forbundsfæller. Han har rimeligvis sluttet Forbund med Kong
Boleslav af Polen (Vendland), for Skaldekvad viser, at vendiske
Skibe kjæmpede ved Svold paa Olavs Side og mod Eirik Jarl.
Kampen ved Svold 9. Sept. 1000 har staaet ved Mundingen af
en Elv (Svold), i Sundet udenfor denne og nær en Holme.
Foredraget vil blive trykt 1 ,Aarbøger for nordisk Old-
kyndighed og Historie* for 1910.
6. Til Trykning fremlagdes:
G. H. Ostenfeld: Vascular plants collected im Arctic North
America (King William Land, King Point and Herschell Isl.) by
the Gjöa Expedition under Captain Roald Amundsen 1904—1906.
(Fremlagt af Wille, som gav en kort Oversigt over Afhandlm-
gens Indhold). — Trykt 1 den math.-naturv. Klasses Skrifter
for 1909 som No. 8.
Kr. Bireh-Reichenwald Aars: Die Idee.
ry
7. Vogt fremlagde en forseglet Konvolut, signeret ,, Thorolf
Vogt*. Denne bliver at deponere i Selskabets Særarkiv.
Historisk-filosofisk Klasse. 29de Oktober.
(Formand: Torp. Sekretær: Konow).
1. Konservator Kristofer Visted holdt et Foredrag om
Spørgsmaalet om ,Stuens* Oprindelse. Han gjennemgik de
forskjellige Betydninger af Ordet ,Stue*: Beboelsesrum op-
varmet ved Ovn, Badstue, Tørkehus, og Ovn alene. De histo-
riske Forhold peger paa, at Ovnstuen først har udviklet sig hos
Sydgermanerne som Badstue og Tørkehus for Lin, Hamp og
Korn. De saglige Forhold tyder paa, at Badstuskikken og dens
Ovn og øvrige Inventar er indkommet fra Slaverne. Foredrags-
holderen fremsatte den Formodning, at Ordet ,Stue* oprindelig
59
betyder ,Hamptørkehus* og er indkommet fra 'Thrakien, der var
Centrum for Hampdyrkningen i Europa 1 Oldtiden.
Foredragsholderens etymologiske Forklaringer blev bestridt
af Falk og Storm. Den første betvivlede navnlig Rimeligheden
af, at et Ord, som betyder ,Hamp*, skulde komme til at betyde
,Stue*". Mod denne Tvivl udsatte Broch sig, idet han mente
at kunne paavise Paralleler fra Slavisk, medens Torp ytrede
sig 1 samme Retning som Falk.
2. Fra Bergen var indkommet Forslag om Dannelse af en
Komité til at forberede et Møde af Historikere og historisk
Interesserede i Bergen 1 1910; Klassen besluttede at anmode
Professor Dr. Yngvar Nielsen om at tiltræde denne Komité.
3. Til Trykning fremlagdes:
M. Hægstad: Munkelivs eldste jordebok. — Trykt i Sel-
skabets Forhandlinger for 1909 som No. 10.
Fællesmøde. 12te November.
(Præses: Hertzberg. Generalsekretær: Johannessen).
1. Wille holdt en Mindetale over Konservator M. Foslie
og karakteriserede i korte Træk den Afdødes Personlighed og
videnskabelige Virksomhed. — Selskabet hædrede hans Minde
ved at reise sig.
2. Dr. phil. Harry Fett holdt et Foredrag om Mattheus
af Paris og hans Stilling i norsk Kunsthistorie. Foredrags-
holderen paaviste, at Englands bekjendte Historiker Mattheus
af Paris ogsaa har været en af sin Tids største Kunstnere.
Han nævnes som Maler, Billedhugger og Arbeider 1 ædle
Metaller. Hans Forbindelser med Kong Haakon Haakonssøn
har været kjendt tidligere, og P.A. Munch har fremsat den
Formodning, at han har været Kongens literære Konsulent.
Foredragsholderen søgte at gjøre det indlysende, at han ogsaa
har været hans kunstneriske, idet hans Stil — den typisk
engelske unggotiske — gaar igjen i Arbeider i Norge. I 1248
opholdt Mattheus sig i Nidaros, og samme Aar planlagdes Vest-
skibet af Trondhjems Domkirke. Det, at ,den latinske Verdens
40
største Kunstner*, som han kaldes i et samtidigt Skrift, opholdt
sig her netop 1 dette Aar, ansaa Foredragsholderen at være
mere end et Tilfælde. Baade stilistiske og historiske Forudsæt-
ninger taler for, at Mattheus af Paris har havt Befatning med
selve Vestfacadens Planlægning.
Foredragsholderen gik derpaa nærmere ind paa dette nye
Spor og udtalte, at nye Undersøgelser i England vilde bringe
Klarhed over Mattheus og hans Stil og nyt Materiale til Løs-
ningen af Vestfacadespørgsmaalet.
Dietrichson bragte Foredragsholderen sin Tak for Fore-
draget.
3. Til Trykning fremlagdes:
J. Lind: Fung: (Micromycetes), collected in Arctic North
America (King William Land, King Point and Herschell Isl.) by
the Gjöa Expedition under Captain Roald Amundsen 1904—1906.
(Fremlagt af Wille). — Trykt i den math.-naturv. Klasses
Skrifter for 1909 som No. 9.
4. Generalsekretæren fremlagde et Pragtværk, udgivet
af Hertugen af Orléans, betitlet ,Croisiére océanographique dans
la Mer du Grænland en 1905. Résultats secientifiques". Værket
var oversendt Selskabet som Gave.
Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 19de November.
(Formand: Brøgger. Sekretær: Steen).
1. Aaser holdt et Foredrag om Vakcination mod
Kolera. Tilskyndet af de gunstige Resultater, som Kolera-
vakcinationen havde vist i Indien og Japan, iværksatte Foredrags-
holderen ifjorhøst lignende Vakeinationer paa Ullevaal for under
en eventuel Koleraepidemi at kunne have et immunt Personale
ved Kolerapavillonen.
Efter at have givet en Qversigt over Koleraimmuniteten og
omtalt Pfeilfers, Kolles m. fl. grundlæggende Arbeider gjorde han
nærmere Rede for sine egne Undersøgelser.
Virulente Koleravibrioner, der er en nødvendig Betingelse
for at kunne fremstille en virksom Vakeine, havde Foredrags-
holderen faaet fra Gesundheitsamt 1 Berlin. Af disse Baciller
41
skulde kun 0,0002 gr. (= l/;p Normaløse) til for at dræbe et
Marsvin 1 6—8 Timer ved Indsprøitning 1 Peritoneum.
Af disse Kolerabaciller fremstilledes Koleravakcinen efter
Kolles Methode ved at gjøre Udsæd paa Agar-Agar og derefter
opslemme Kulturen i fysiologisk Kogsaltopløsning, saaledes at
1 em? af Emulsionen svarede til 0,009 af Kulturmassen. Der-
paa opvarmedes Emulsionen til 60" i 2—3 Timer, og saa tilsattes
0,5 % Karbolsyre. Dermed var Vakcnen færdig til Brug.
I Begyndelsen indsprøitedes 1 cem?; men senere, da Fore-
dragsholderen havde overbevist sig om, at 2 cm? ikke frem-
kaldte stærkere Symptomer end 1 em, gik han over til denne
Dose. Han prøvede Vakcmmen paa sig selv, før han indlod sig
paa at vakcinere andre.
Efter Indsprøitningen optraadte der baade lokale og almene
Symptomer. De lokale viste sig som Svulst og Rødhed paa
Indsprøitningsstedet samt Ømfindtlighed for Tryk og ved Be-
vægelse. Vedkommende følte sig stiv, og dybere Indaanding
som ved Hoste, Nysen etc. fremkaldte Smerte. Kjertlerne i
Lysken og 1 Axelhulen var tildels svulne. Disse Symptomer
viste sig 3—4 Timer efter Vakcinationen og varede gjerne en
12 til 24 Timer.
De almene Symptomer, som optraadte noget senere —
6—8 Timer efter Indsprøitningen —, bestod 1 Slaphed, Søvnig-
hed, Kvalme, i enkelte Tilfælder Brækninger, Hovedpine, Feber
af middels Grad — Temperaturen viste sig ikke 1 noget Til-
fælde høiere end 38% maalt i Axelhulen. Urinmængden var 1
flere Tilfælder betydelig forøget. Diarrhoe blev ikke iagttaget.
Disse almene Symptomer varede ikke over 48 Timer; men gik
j Regelen over paa kortere Tid.
Efterpaa havde Vedkommende kun en vag Fornemmelse
af, at han var vakeineret.
I Blodet hos de behandlede Personer kunde Foredrags-
holderen 1 alle de undersøgte Tilfælder paavise Kolera-Antistoffe.
Disse var dels Agglutimmner, dels bakterieide Stoffe.
Disse Antistoffe behøver en vis Tid for at dannes. I de
2 første Dage efter Indsprøitningen af Koleravakeine kunde
42
Foredragsholderen saaledes ikke paavise den mindste Forandring
1 Blodserum; men allerede paa den 3Sdie Dag kunde bakterieide
Stolfe paavises ved Pfeilfers Forsøg, og dette Resultat afviger
noget fra Kolles, der mente, at man aldrig kunde finde Anti-
stoffe i Blodet før 5te Dag efter Vakcinationen. Agglutininerne
optræder samtidig med de baktericide Stolfe.
Mængden af bakterieid Substans varierede noksaa meget
hos de forskjellige Individer. Det laveste Titer var 0,05, medens
det høieste var 0,0002 d. v. s. i de Tilfælder, hvor Mængden af
baktericid Stof var mindst, maatte der 0,05 cem> Blodserum fra
det vakeinerede Individ til for at dræbe en bestemt Mængde
-Koleravibrioner, medens der ved det høieste Titer kun behøvedes
0,0002 cm.
Ved at gjentage Vakcinationen efter en vis Tid iagttog
Foredragsholderen et stærkt Fald af det baktericide Titer. Dette
Fald viste sig allerede at have naaet sit Maximum 6 Timer
efter 2den Indsprøitning. I de 2—3 følgende Dage holdt Anti-
stofmængden i Serum sig paa samme Høide, men begyndte saa
at stige og var 16—920 Dage efter den nye Vakeination naaet
noget høiere end efter den første. Siden aftog Antistofmængden,
men noksaa langsom.
Efter 11 Maaneders Forløb kunde Foredragsholderen hos 2
undersøgle Individer endnu paavise forholdsvis stor Mængde
bakterieid Stof (Titer 0,01). Disse Forsøg taler for, at det dan-
nede Antistof kan holde sig i mindst 1 Aar, og de kan vel ogsaa
være et Tegn paa, at vedkommende Individ er uimodtagelig for
Kolera 1 ligesaa lang Tid.
Hvorlænge Immuniteten holder sig, er endnu ikke afgjori,
hverken ved praktiske Undersøgelser eller ved Experimenter.
I Tilslutning til Foredraget meddelte Holmboe, at der
isommer 1 Finmarken blev foretaget Vakcinationer paa en Del
Personer, som havde Samkvem med Russere, der kom fra kolera-
smittede Steder. Han havde selv ladet sig vakcmere og kunde
fuldt ud bekræfte Foredragsholderens Beskrivelse af de Vakeina-
tionen ledsagende Fornemmelser.
43
2. R. Collett fremlagde til Trykning en Afhandling om
Sicista subtilis og dens Optræden å Norge, idet han rede-
gjorde for Afhandlingens Indhold.
S. subtilis er en liden Gnaver-Art, tilhørende Spring-Musene
(Dipodidae), en Familie, hvis Hjem er Ørken- og Steppe-Egnene
i Asien, Nord-Afrika og Nord-Amerika. Den er en meærkelig
Levning 1 vort Land fra den Tidsperiode omkring den sidste store
Istid, da Skov endnu manglede og Vegetationen nærmest var
den, der karakteriserer Nutidens Steppe-Landskaber. Indtil 1907
var Arten ukjendt i Norge; 1 det sidst forløbne Aar er den
fundet paa flere Punkter i Landets sydlige Fjeldegne i Høider
over Havet, der har ligget mellem 400 og 1000 Meter. Som
en Levning fra Steppetiden er den maaske Norges mærkeligste
Pattedyr, uddød over den største Del af Europa, med en ringe
Stamme endnu levende i Jylland og forresten tilhørende i Nutiden
Øst-Europa fra Finland ned til Ungarn, samt Dele af Sibirien.
Mohn bemærkede i Anledning af Foredraget, at det af
Collett paa det fremviste Kart afmærkede Strøg for Dyrets Fore-
komst meget nær falder sammen med det Strøg 1 det sydlige
Norge, som har den mindste aarlige Nedbørhøide, og hvor
Maximum af Nedbør i 24 Timer er mindst. Et lignende Strøg
findes 1 det mdre af Finmarken.
Wille fremholdt, at dette lille Dyr forekommer sammen
med de kjendte Kolonier af sibirisk-arktiske Planter 1 Trold-
heimen, paa Dovre, i Lom og i Valdres. Disse Planter maa
for en væsentlig Del antages at have overlevet den sidste Istid
paa en isfri Kyststrækning 1 det nordlige og vestlige Norge.
Der er derfor ogsaa meget, som taler for, at denne lille Gnaver
har overlevet Istiden sammen med disse sibirisk-arktiske Planter.
Der er forskjellige Hensyn, som absolut taler for, at den ikke
kan have indvandret sydfra.
Afhandlingen er trykt i Selskabets Forhandlinger for 1909
som No. 11.
3. Til Trykning fremlagdes endvidere:
Axel Thue: Öber die dichteste Zusammenstellung von kon-
gruenten Kreisen in einer Ebene.
44
Axel Thue: Beweis eines bekannten Satzes "ber Transposi-
tionen.
== Ein kombinatorischer Beweis eines Satzes von
Fermat.
Afhandlingerne vil blive trykt i den math.-naturv. Klasses
Skrifter for 1910 som No. 1, 9, 3.
Fællesmøde. 3die December.
(Præses: Hertzberg. Generalsekretær: Johannessen).
1. Hertzberg holdt et Foredrag om Navne og Opkal-
delser som historisk Kilde å Norges Middelalder. Han
søgte herunder at paavise, at de i de gamle Stormandsætter an-
vendte Fornavne meget hyppig kom igjen (ligesom undertiden
ogsaa de personlige Tilnavne), og at man derfor 1 en vis Ud-
strækning kan slutte tilbage fra Navne til, hvem vedkommende
Æt var, eller med hvilke andre Ætter den var forbunden gjen-
nem Giftermaal. Fornavnene havde med andre Ord en stærkere
Betegnelsesevne i Middelalderen end nutildags. Exempelvis an-
førtes, at Olav den hellige paa sin Mors Side maa have
tilhørt en Gren af Ætten paa Hundtorp i Fron, og at den
danske Konge Erik Lam, der var en Dattersøn af Kong Erik
Eiegod, medens hans Farmor var Datter af den norske Jarl
Haakon Ivarssøn, derimod 1 selve Mandsstammen tilhørte Sole-
Ætten. Ligeledes anførtes en Række analoge Beviser fra Aur-
lands-Ætten i Sogn, Ringenes- og Saastad-Ætterne i Stange paa
Hedemarken, Hestbø-Ætten 1 Ryfylke o. fl.
I Tilslutning til Foredraget bemærkede Hægstad, at der
endnu 1 vore Bygder mangesteds er nogenlunde faste Navne-
skikke. Især er dette Tilfældet paa Vestlandet. Han mente
ogsaa, at man maaske kunde bygge adskilligt paa den af Fore-
dragsholderen antydede Methode, men mindede om, at den selv-
følgelig maalte benyttes med Forsigtighed, særlig hvor det gjælder
meget almindelige Navne.
A. N. Kiær henledede i denne Forbindelse Opmærksom-
heden paa det rige Materiale, som de nominative Folketællinger
af 1801, 1865 og senere indeholder angaaende Anvendelsen af
45
Navne. Han mente, at der af disse vilde kunne udledes adskil-
lige Oplysninger angaaende Familier og Slægter 1 forskjellige
Egne af Landet, samt at ligeledes en statistisk Bearbeidelse af
dette Materiale vilde kaste Lys over adskillige Forhold af
Interesse.
I den videre Diskussion deltog foruden Foredragsholderen
Torp, Aall, Konow, samt P. Winge, den sidste med føl-
gende Indlæg:
Tal. vilde tillade sig at stille et Spørgsmaal til Foredrags-
holderen. Navneopkaldelsesskikkens ældre og store Udbredelse
kunde maaske tyde paa, at ogsaa de germanske Nationer havde
kjendt den fra meget gammel Tid, og at den ikke var indført
hos os saa sent som 1 Vikingetiden; den kunde vel have været
i Brug samtidig med Alliterations-Navnegivningen. Men isaa-
fald vilde Studiet af denne Skik kunne faa Betydning for
Løsningen af Spørgsmaalet om, hvorvidt Germanerne havde
kjendt Matriarkatet. Tal. ansaa nemlig ikke dette Spørgsmaal
afgjort derhen, at Germanerne ikke havde kjendt denne Sam-
fundsordning. Det bekjendte Sted hos Tacitus var vanskeligt at
forklare under Forudsætning af, at Germanerne paa hans Tid
ikke har kjendt Matriarkatet; navnlig forekom det Tal. noget
tvungent at antage, at Tacitus skulde have overført en keltisk Skik
fra Britannien til Germanien. Fra Tacitus til Vikingetiden hen-
gik 700 Aar, og i denne Folkevandringernes Tid kunde vel næsten
alle Spor være tabt. Det var ogsaa mærkeligt, at den ældste
norske Navneopkaldelse, vi kjender, er Harald Haarfagres Op-
kaldelse af sin ældste Søn efter dennes Morfader.
Tal. vilde stille det Spørgsmaal, om det ikke var antageligt,
at Navneopkaldelsen i vort Land var meget gammel, og om det
ikke var muligt, at man ved et Studium af denne Skik kunde
finde Momenter til en Løsning af Spørgsmaalet, om vore Forfædre
har kjendt Matriarkatet.
2. Til Trykning fremlagdes:
Oscar Hagem, Untersuchungen tuber norwegische Muco-
rineen. II. (Fremlagt ved H. H. Gran). — Vil blive trykt i den
math.-naturv. Klasses Skrifter for 1910 som No. 4.
46
9. Derpaa gik man over til Valg af Embedsmænd for 1910.
Til Præses rykker Vicepræses Prof. Dr. H. Mohn op.
Til Vicepræses valgtes Rigsarkivar E. Hertzberg.
Til Generalsekretær gjenvalgtes Prof. Dr. A. Johan-
nessen.
I. I den math.-naturv. Klasse rykker Professor J. H. L.
Vogt op til Formand.
Til Viceformand valgtes Prof. Dr. W. C. Brøgger.
Til Sekretær gjenvalgtes Direktør Aksel S. Steen.
II. I den historisk-filos. Klasse rykker Proi. 0. Broch
op til Formand.
Til Viceformand valgtes Prof. Dr. A. Torp.
Til Sekretær vaigtes Docent Dr. Konrad Nielsen.
. Til Revisorer gjenvalgtes Prof. C. Størmer og Overlærer
S. Henrichsen.
Videnskabs-Selskabets Medlemmer
1909.
Selskabets Ærespræses:
Hans Majestæt Kongen.
Selskabets Bestyrelse i Aaret 1909:
Præses: Rigsarkivar E. Hertzberg.
Vicepræses: Professor Dr. H. Mohn.
Generalsekretær: Professor Dr. A. Johannessen.
Formand 1 den math.-naturv. Klasse: Prof. Dr. W. C. Brøgger.
Viceformand i do. Prof. Dr. N. Wille.
Sekretær 1 do. Direktør A. S. Steen.
Formand 1 den hist.-filos. Klasse: Prof. Dr. A. Torp.
Viceformand i do. Prof. O. Broch.
Sekretær 1 do. Docent Dr. S. Konow.
Selskabets Medlemmer i Aaret 1909.
A. Medlemmer af den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse.
I. Indenlandske Medlemmer *).
Aaser, P. H., Overlæge. 1908. VIIL
Amundsen, Roald, Cand. philos. 1907. IV.
Appellöf, Dr. philos. J. J. A., Docent ved Bergens Museum. 1908. VI.
Arndtsen, A. F. 0., Juster-Direktør. 1859. II.
Birkeland, Kr., Professor i Fysik. 1896. II.
Bjerknes, Dr. philos. Vilhelm, Professor i Mekanik og Fysik. 18983. II.
Bjørlykke, Dr. philos. K. 0., Overlærer ved Landbrugshøiskolen, Aas. 1902.
IV.
Bock, C. A., fhv. Generalkonsul, Bruxelles. 1884. VII.
Boeck, Cæsar, Professor i Medicin. 1889. VIII.
Borthen. Dr. med. Lyder, Trondhjem. 1900. VIII.
Brandt, Dr. med. Kr. H., Professor i Medicin. 1907. VIII.
Brunchorst, Dr. philos. J., Ministerresident, Havana. 1891. V.
Bryhn, Nils, Læge, Hønefos. 1906. V.
Brøgger, Dr. philos. W. C., Professor i Geologi og Mineralogi. 1885. IV.
Bull, Dr. med. Edv., Læge. 1885. VIIL
Bull, Dr. med. OQ. B., Læge. 1886. VIII
Bødtker, Dr. philos. Eyvind, Universitetsamanuens's. 1902. III
Collett, Robert, Professor 1 Zoologi. 1871. VI.
Dahl, Ove, Konservator ved Universitetet. 1895. V.
Dedichen, Dr. philos. Georg, Universitetsamanuensis. 1902. IT.
Eyde, Sam.. Generaldirektør. 1909. IX.
Farup, Dr. philos. P., Professor i anorg. Kemi, Trondhjem. 1908. III.
Faye, Dr. med. Ludvig, Sanitetsoberst. 1886. VIII
Fearnley, Thomas, Hofjægermester. 1897. IX.
Foslie, M., Samlingsbestyrer, Trondhjem. 1891. V. 4 %1 1909.
Friele, Herman, Grosserer, Bergen. 1887. VI.
Føyn, Nils Johan, Bestyrer af den meteorologiske Station, Bergen. 1904. II.
Geelmuyden, H., Professor i Astronomi. 1878. I.
Geelmuyden, Dr. med. H. Chr., Universitetsamanuensis. 1902. VII.
Goldschmidt, Dr. philos. Heinrich, Professor i Kemi. 1901. III
Gran, Dr. philos. H. H., Professor 1 Botanik. 1904. V.
Guldberg, Dr. philos. Alf, Universitetsdocent i Mathematik. 1897. I.
Guldberg, Dr. philos. Axel S., fhv. Qverlærer. 1870. I.
Hagen, I. S., fhv. Distriktslæge, Trondhjem. 1898. V.
Hansen, B. Helland, Bestyrer af Bergens biologiske Station. 1908. II.
Hansen, Dr. med. G. Armauer, Overlæge, Bergen. 1885. VIIL
*) For de Medlemmer, der bor i Christiania, er ikke Bostedet tilføiet. Aarstallet
angiver, naar Vedkommende er indvalgt i Selskabet. Romertallet betegner den
Gruppe, hvoraf Vedkommende er Medlem.
49
Hanssen, Klaus, Overlæge, Bergen. 1901. VIIL
Harbitz, Dr. med. Francis, Professor i Medicin. 1901. VILL
Heiberg, Axel, fhv. Konsul, Lysaker. 1897. IX.
Henrichsen, Sophus, Qverlærer. 1899. II.
Hiortdabl, Th., Professor i Kemi. 1867. III.
Hjort, Dr. philos. Johan, kst. Fiskeridirektør, Bergen. 1898. VI.
Holm, Dr. med. Harald, Direktør. 1898. VIII
Holmboe, Michael, kst. Medicinaldirektør. 1898. VIII
Holst, Dr. med. Axel, Professor i Medicin. 1894. VIII
Holst, Dr. philos. Elling B., Docent, Overlærer. 1881. I.
Holst, Dr. med. P., Professor i Medicin. 1901. VIII.
Holth, Dr. med. Søren, Læge. 1907. VIIL
Holtsmark, Dr. philos. G., Overlærer ved Landbrugshøiskolen, Aas. 1909. II.
Hvoslef, Dr. philos. H. H., Apotheker. 18658. III.
Isaachsen, Daniel, kst. Docent i Mathematik &c. ved Sjøkrigsskolen, Horten:
03 106
Johannessen, Dr. med. Axel, Professor i Medicin. 1886. VIII
Jørgensen, Eugen, Qverlærer, Bergen. 1907. V.
Kaalaas, B., Cand. real. 18983. V.
Kiær, Dr. philos. Johan, Professor i Palæontologi og hist. Geol. 1898. IV.
Laache, Dr. med. Søren Bloch, Professor i Medicin. 1886. VIII
Larsen, C. F., Sanitetskaptein, fhv. Overlæge. 1895. VII. 7 ?/9 1909.
Leegaard, Dr. med. Chr. B., Professor i Medicin. 1892. VIII.
Lumholtz, C., Cand. theol., New York. 1886. VII.
Mjøen, Dr. philos. J. Alfred H., Overkontrollør. 1901. III.
Mohn, Dr. philos. Henrik, Professor i Meteorologi. 1861. II.
Miinster, Thomas, kst. Bergmester, Hammerfest. 1904. VI.
Nansen, Dr. philos. Fridtjof, Professor i Qceanografi. 1889. IV.
Nicolaysen, Dr. med. Julius, fhv. Professori Medicin. 1875. VIII 4 %/2 1909.
Olssøn, C. W. E. B., Generalløitnant. 1892. I.
Palmstrøm, Arnfinn, Aktuar, fhv. Overlærer. 1899. I.
Poulsson, Dr. med. Edvard, Professor i Farmakologi. 1894. VIII
Prmtz, H. C., fhv. Distriktslæge, Valdres. 1875. V. (i 1/ 1910).
Rekstad, J. B., første Geolog ved Norges geologiske Undersøgelse. 1904. IV.
Reusch, Dr. philos. H. H., Bestyrer af Norges geologiske Undersøgelse. 1885. IV.
Riber, C. N., Universitetsstipendiat i Kemi. 1898. III.
Ringnes, Ellef, Bryggerieier. 1897. IX.
Sars, Dr. pbilos. G. 0., Professor i Zoologi. 1865. VI.
Schiøtz, Dr. med. Hjalmar, Professor i Medicin. 1892. VIII
Schiøtz, Oskar E., Professor i Fysik. 1878. II.
Schmelek, Ludvig, Stadskemiker. 1893. IL
Schneider, H. J. Sparre, Konservator, Tromsø. 1881. VI.
Schreiner, Dr. med. K. E., Professor i Medicin. 1906. VIL
Schroeter, J. Fr. W., Observator. 1893. I.
Schøyen, W. M., Statsentomolog. 1881. VI.
Sebelien, John, Overlærer ved Landbrugshøiskolen, Aas. 1891. III
Sopp. Dr. philos. 0. J., Direktør, Kap, Thoten. 1898. V.
Steen, Aksel Severin, Underbestyrer ved det meteorol. Institut. 1888. Li.
Stejneger, Leonhard, Curator in the Department of Biology, National Mu-
seum, Washington. 1887. VI.
4
50
Storm, Vilh., Samlingsbestyrer, Trondhjem. 1886. VI.
Strøm, Dr. med. Hagbarth, Professor i Medicin. 1898. VIII.
Størmer, Carl, Professor i Mathematik. 1900. I.
Sylow, Dr. philos. P. L. M., Professor i Mathematik. 1868. I.
Thue, A., Professor i Mathematik. 1894. I.
Torup, Dr. med. Sophus, Professor i Medicin. 1890. VII
Uchermann, V. Kr., Professor i Medicin. 1898. VIII.
Vedeler, Dr. med. B. C. 1895. VIII. 4 6/3 1909.
Vogt, J. H. L., Professor i Metallurgi. 1886. IV.
Wille, Dr. philos. N., Professor 1 Botanik. 1886. V.
Winge, Dr. med. Paul E., Politi- og Fængselslæge. 1908. VIII,
Øyen, P. A., Universitetsamanuensis. 1901. IV.
Sum 96. Ved Udg. af 1909: 92.
II. Udenlandske Medlemmer.
a) Svenske, danske og islandske
indvalgte før 1907.
Åkerman, A. R., fhv. Generaldirektør, Stockholm. 1892. IV.
Arrhenius, Dr. Svante, Professor, Stockholm. 1901. II.
Bohr, Dr. Chr., Professor, Kjøbenhavn. 1902. VII.
Christensen, Dr. Odin, Professor, Kjøbenhavn. 1898. II.
Christiansen, Dr. C., Professor, Kjøbenhavn. 1902. II.
Fries, Dr. Th. M., fhv. Professor, Upsala. 1893. V.
Hammarsten, Dr. Olof, fhv. Professor, Upsala. 1891. VIL
Hansen, Dr. Emil Chr., Professor, Laboratorieforstander, Kjøbenhavn. 1892.
Vs 1909:
Hildebrandsson, Dr. H. H., fhv. Professor, Upsala. 1891. II.
Jönsson, Dr. Bengt, Professor, Lund. 1904. V.
Jørgensen, Dr. S. M., fhv. Professor, Kjøbenhavn. 1892. II.
Lagerheim, Dr. N. G., Professor, Stockholm. 1894. V.
Mittag-Leffler, Dr. Gösta, Professor, Stockholm. 1886. 1.
Nathorst, Dr. A. G., Professor, Intendant, Stockholm. 1892. IV.
Nordstedt, Dr. Otto, Professor, Lund. 1904. V.
Petersen, Dr. Julius, Professor, Kjøbenhavn. 1898. I.
Pettersson, Dr. S. 0., fhv. Professor, Stockholm. 1892. II
Retzius, Dr. Gustaf, fhv. Professor, en af de Aderton, Stockholm. 18838. VII.
Thomsen, Dr. Julius, fhv. Professor, Kjøbenhavn. 1891. III. 19/23 1909.
Topsøe, Dr. H., Direktør, Kjøbenhavn. 1892. III.
Törnebohm, Dr. A. E., Professor, Stockholm. 1891. IV.
Warming, Dr. J. E. B., Professor, Kjøbenhavn. 1892. V.
Wittrock, Dr. V. B., Professor, Stockholm. 1892. V.
Zeuthen, Dr. H. G., Professor, Kjøbenhavn. 1891. I.
Sum 924. Ved Udg. af 1909: 99.
b) øvrige udenlandske Medlemmer:
Abegg, Dr. R., Professor, Breslau. 1902. III. (j 31 1910).
Auwers, Dr. Arthur, Sekretær 1 den physik.-math. Klasse af det Kgl. preus-
siske Videnskabsakademi, Berlin. 1907. I.
Backlund, Joh. Oskar, Direktør, Pulkova. 1898. I.
dÅ
Barrois, Charles. Direktør, Lille. 1899. IV.
van Beneden, Dr. Edouard, Professor, Liége. 1902. VI.
Besnier, Dr. E., Paris. 1909. VIII
Bornet, Dr. I. B. Edouard, Paris. 1905. V.
Brefeld, Dr. Oscar, Professor, Breslau. 1901. V.
Brotherus, Dr. V. F., Lektor, Helsingfors. 1909. V.
Curtius, Dr. T., Professor, Heidelberg. 1908. III.
Darboux, Jean Gaston, Professor, Secrétaire perpétuel de I Académie des
sciences, Paris. 1906. I.
Davis, William Morris, Professor, Cambridge Mass. 1902. IV.
Engler, Dr. Adolf, Professor, Berlin. 1902. V.
Fischer, Dr. E., Professor, Berlin. 19083. III. ;
Gattermann, Dr. Ludwig, Professor, Freiburg 1. B. 1908. III
Geikie, Sir Archibald, Chef for den britiske geologiske Undersøgelse, London.
1894. IV. å
Geikie, James, Professor, Edinburgh. 1894. IV.
Goebel, Dr. K., Professor, Miinehen. 1909. V.
Groth, Dr. P., Professor, Munchen. 1908. IV.
Hann, Dr. Julius, Professor, Wien. 1902. II.
Hellmann, Dr. Gustav, Professor, Berlin. 1904. II.
Helmert, Dr. Rob., Professor, Direktør for Central-Bureauet for den internat.
Jordmaaling, Potsdam. 1907. I.
Hertwig, Dr. Oscar, Professor, Direktør for det anatom.-biolog. Institut,
Berlin. 1907. VIL
Heubner, Dr. J. 0. L., Professor, Berlin. 1907. VIII
Hilbert, Dr. David, Professor, Göttingen. 1906. I.
van Hise, Dr. C. R., Professor, Præsident for Universitetet i Madison.
19038. IV.
vant Hoff, Dr. J. H., Professor, Berlin. 1902. III.
Homén, Dr. E. A., Professor, Helsingfors. 1904. VIII.
Iddings, Jos. Paxon, Professor, Chicago. 1902. IV.
Johannsen, W. L., Professor, Kjøbenhavn. 1908. V.
Jordan, Marie Ennemond Camille, Professor, Paris. 1906. I.
Kemp, Dr. J. F., Professor, Columbia Umv., N. Y. 1905. IV.
Koch, Dr. Robert, Geheimeraad, Berlin. 1909. VIII.
Lacroix, Dr. A., Professor, Direktør for den mineralog. Afd. ved Jardin des
Plantes, Paris. 1903. IV.
Landolt, Dr. Hans, Professor, Berlin. 1908. III
Lenard, Dr. Ph., Professor, Heidelberg. 1908. II.
Lépine, R., Professor, Lyon. 1907. VIII
Lévy, A. Michel, Direktør, Paris. 1900. IV.
Liebermann, Dr. C. Th., Professor, Berlin. 1905. III.
Lorentz, Dr. H. A., Professor, Leiden. 1908. II.
Markham, Sir Clements, London. 1900. IV.
Murray, Sir John, Edinburgh. 1899. IV.
v. Neumayer, Dr. Georg, Professor, Neustadt an der Haardt (Pfalz). 1901. II.
q 5 1909.
Newcomb, Simon, fhv. Professor, Johns Hopkins Univ., Baltimore. 1907. I.
q 11/7 1909.
v. Noorden, Dr. C., Professor, Wien. 1909. VIII
D2
Ostwald, Dr. W., fhv. Professor. Landhaus Energie, Gross-Bothen, Kor.
Sachsen. 1898. HI.
Painlevé, Paul, Professor, membre de I'Institut, Paris. 1907. I.
Pearson, W. H., Eccles ved Manchester. 1887. V.
Pfeffer, Dr. W., Professor, Leipzig. 1900. V.
Picard, Charles Emile, Professor, Paris. 1906. I.
Poincaré, H., Professor, Paris. 1898. I.
Quincke, Dr. Heinrich, Professor, Kiel. 1907. VIII. Å
Rabl, Dr. Karl, Professor, Direktør for det anatom. Inst., Leipzig.
1907. VII.
Ramsay, Sir William, Professor, London. 1907. III.
Ranke, Dr. Johannes, Professor, Miinchen. 1905. VIL
Rayleigh, John William Strutt, Lord, Kantsler ved Univ. i Cambridge. 1908. II
Rive, Dr. Lucien de la, Genéve. 1898. II.
Rosenbusch, Dr. Heinrich, Professor, Heidelberg. 1898. IV.
Roux, E., Direktør for Laboratoire de chimie biologique (Institut Pasteur),
Paris. 1907. VII.
Salomonsen, Dr. C. J., Professor, Kjøbenhavn. 1909. VIII
Sarasin, Dr. Edouard, Genéve. 1898. Il.
Sehmidt, Dr. Adolf, Professor, Potsdam. 1904. II.
Schwarz, Dr. Hermann Amandus, Professor, Berlin. 1906. I.
Schwendener, S., Professor, Berlin. 1900. V.
Seeliger, Dr. Hugo Ritter von, Professor, Minchen, Direktør for Kgl.
Sternwarte, Bogenhausen. 1907. I.
v. Sterneck, Robert, Oberst, Direktør for det militærtopograf. Inst., Wien.
1901H01V:
Strasburger, Dr. Eduard, Professor, Bonn, 1904. V.
Suess, Dr. E., Professor, Præsident for Videnskabsakademiet, Wien. 1898. IV.
Sørensen, Dr. S. P. L., Professor, Kjøbenhavn. 1909. III.
Thomson, J. J., Professor, Cambridge. 1908. IL.
Tigerstedt, R., Professor, Helsingfors. 1909. VII.
Topinard, Dr. Paul, Professor, Paris. 1898. VII.
Tschernyschev, Theodor, Professor, Akademiker, St. Petersburg. 1899. IV.
Tullberg, Dr. T., fhv. Professor, Upsala. 1909. VI.
de Vries, Dr. Hugo, Professor, Amsterdam. 1904. V.
Walcott, C. D., Director of the U. S. Geol. Survey, Washington. 1900. VI.
Waldeyer, Dr. H. W. G., Professor, Berlin. 1892. VII
Weismann, Dr. A., Professor, Freiburg i. B. 1909. VI
Wiesner, Dr. Julius, Professor, Wien. 1901. V.
Winge, A. H., Vice-Inspektør, Kjøbenhavn. 1909. VI.
Zirkel, Dr. F., Professor, Leipzig. 19058. IV.
Sum 81. Ved Udg. af 1909: 79.
B. Medlemmer i den historisk-filosofiske Klasse.
I. Indenlandske Medlemmer.
Aall, Dr. philos. Anathon, Professor i Filosofi. 1898. II.
Aars, Dr. philos. Kr. B--R., Universitetsstipendiat 1 Filosofi. 1898. II.
Aschehoug, Dr. jur. T. H., Professor i Statsøkonomi og Statistik. 1857.
vern 909!
Aubert, Dr. philos. Andreas. 1900. II.
5)
Bang, Dr. theol. A. Chr., Biskop. 1878. V.
Bendixen, B. E. R., fhv. Skolebestyrer, Bergen. 1896. I.
Bing, Dr. philos. Just, Stiftsarkivar, Bergen. 1897. II.
Bodding, P. 0., Pastor, Missionær, Mohulpahari i Indien. 1904. III.
Brandrud, Andreas, Professor 1 Theologi. 1898. V.
Broch, Olaf, Professor 1 slavisk Filologi. 1896. III.
Bruinier, Dr. J. W., fhv. Lektor i Tydsk, Tydskland. 1900. IV.
Brun, Christen, Biskop, Hamar. 1896. V.
Brun, Joh. Lyder, Professor i Theologi. 1898. V.
Bugge, Dr. philos. Alexander, Professor i Historie. 1898. I.
Bugge, Dr. theol. Chr. A., kst. Fængselsprest. 1897. V.
Bødtker, Dr. philos. A. F. Trampe, Overlærer. 1908. III.
Collett, Alf, Expeditionschetf. 1908. Å
Collin, Chr., Universitetsdocent 1 Literaturhistorie. 1897. II.
Daae, I. M, fhv. Tolddirektør. 1894. III.
Daae, Dr. philos. L., Professor i Historie. 1864. I. (f !%3 1910).
Dahle, L., Missionsselskabets Sekretær, Stavanger. 1889. III
Dietrichson, Dr. philos. L. H. S., Professor i Kunsthistorie. 1877. II.
Einarsen, Dr. jur. Einar, Høiesteretsadvokat. 1901. VI.
Eitrem, Dr. philos. S., Universitetsstipendiat i klass. Filol. 1904. UI.
Erichsen, A. E., Rektor, Stavanger. 1889. II.
Falk, Dr. philos. Hjalmar, Professor 1 germansk Filologi. 1892. IV.
Feilberg, C. J.. fhv. Rektor. 1896. II. 7 %/9 1909.
Gjelsvik, Dr. jur. N., Professor 1 Retsvidenskab. 1900. VI.
Gjessing, G. A., fhv. Rektor. 1877. IV.
Gran, Gerhard, Professor i nordisk Literaturhistorie. 1901. II.
Gustafson, Dr. philos. Gabriel, Professor i Arkæologi. 1901. L
Hagerup, Dr. jur. & philos. G. F., Minister. 1886. VI.
Hambro, Edv. I., Byretsassessor. 1903. VI.
Hertzberg, Ebbe, Rigsarkivar. 1879. VI.
Hægstad, K. Marius, Professor i norsk Landsmaal og Dialekter. 1901. IV.
Ingstad, Dr. jur. M. P., Professor i Retsvidenskab. 1876. VI.
Johnsen, Dr. philos. Oscar Alb., Universitetsstipendiat i Historie. 1907. I.
Jæger, Dr. philos. Oscar, Professor i Statsøkonomi og Statistik. 1901. VI.
Kiær, A. N., Direktør for det statistiske Centralbureau. 1870. VI.
Kjær, J. A. J., Bibliothekar. 1908. IV.
Knudtzon, Dr. philos. J. A., Professor i semitiske Sprog. 1894. III.
Koht, Dr. philos. H., Universitetsdocent i Historie. 1908. 1.
Konow, Dr. philos. Sten, Universitetsdocent i indisk Filologi. 1894. III.
Kristensen, Dr. philos. W. Brede, Professor i Religionshistorie, Leyden.
15950
Larsen, Dr. philos. Amund B., Adjunkt. 1892. IV.
Lieblein, J. D. C., Professor i Ægyptologi. 1864. III
Lowum, Dr. philos. A. A. N., Rektor. 1903. II
Løchen, Dr. philos. Arne, Professor i Filosofi. 1898. IL
Løseth, Dr. philos. O. E., Universitetsdocent i romansk Literatur. 1892. IIL
Michelet, Dr. theol. Simon Temstrup, Professor i Theologi. 1896. V.
Moe, I. Moltke, Professor i Folketraditioner og middelald. Literatur. 1889. II.
Morgenstierne, Dr. jur. Bredo von Munthe af, Professor i Retsvidenskab etc.
1888. VI.
DÅ.
Nielsen, Dr. philos. Konrad, Universitetsdocent i Lappisk og Kvænsk. 1904. II.
Nielsen, Dr. philos. Yngvar, Professor i Ethnografi. 1875. I.
Nygaard, M., Rektor, Drammen. 1880. IV.
Odland, Dr. theol. Sigurd, fhv. Professor i Theologi. 1892. V.
Olsen, Magnus, Professor i oldnorsk og islandsk Sprog og Lit. 1904. IV.
Pettersen, Hjalmar M., Bibliothekar. 1903. II.
Platou, Dr. jur. O. L. S., Professor i Retsvidenskab. 1879. VI.
Qvigstad, Just Knud, kst. Rektor, Tromsø. 1888. III.
Ross, Hans, Stipendiat. 1892. IV.
Rygh, K. D., fhv. Overlærer, Trondhjem. 1878. I.
Ræder, Dr. philos. A., kst. Rektor. 1892. L
Sars, Dr. philos. J. E., Professor 1 Historie. 1867. I
Seheel, Dr. jur. Herman, Høiesteretsassessor. 1898. VI.
Schjøtt, P. 0., Professor i græsk Filologi. 1867. III.
Schreiner, E. T., fhv. Rektor. 1887. III.
Seippel, Alexander, Professor i semitiske Sprog. 1897. III.
Skrefsrud, L. O., Missionær, Santalistan. 1889. III.
Stang, Fr., Professor i Retsvidenskab. 1900. VI.
Stenersen, Dr. philos. L. B., Professor i klassisk Filologi. 1876. III.
Storm, Dr. philos. Johan F. B., Professor 1 romansk Filologi. 1872. IV.
Taranger, Dr. jur. Absalon, Professor i Retsvidenskab. 1892. VI.
Thrap, Daniel, fhv. Sogneprest. 1892. V.
Tonning, Dr. theol. K. K. Krogh, fhv. Sogneprest. 1888. V.
Torp, Dr. philos. A., Professor 1 Sanskrit og sammenlign. Sprogvid. 1886. III.
Western, Dr. philos. A., Overlærer, Fredrikstad. 1894. IV.
Østbye, P. N,, Rektor, Fredrikstad. 1892. I.
Sum 78. Ved Udg. af 1909: 76.
II. Udemlandske Medlemmer.
a) svenske, danske og islandske
indvalgte før 1907:
Birket-Smith, Dr. Sophus, Konferensraad, fhv. Overbibliothekar, Kjøbenhavn.
1898. II.
Cederschiöld, Dr. Gustaf, Professor. Göteborg. 1904. IV.
Danielsson, Dr. 0. A., Professor. Upsala. 1898. III.
Erslev, Dr. Kristian, Professor, Kjøbenhavn. 1898. I
Fridericia, Dr. J. A., Professor, Kjøbenhavn. 1899. I.
Gertz, Dr. M. Cl., Professor, Kjøbenhavn. 1898. III.
Hildebrand, Dr. H. 0. H., fhv. Riksantikvar, en af de Aderton, Stockholm.
SSH
Hjiörne, Dr. Harald, Professor, en af de Aderton, Upsala. 1896. I.
Holm, Dr. Edv., fhv. Professor, Kjøbenhavn. 1891. I.
Jakobsen, Jakob, Dr. phil., Kjøbenhavn. 1902. IV.
Jönsson, Dr. Finnur, Professor, Kjøbenhavn. 1901. IV.
Kålund, Dr. Kr., Bibliothekar, Kjøbenhavn. 1899. IV.
Kock, Dr. Axel, Professor, Lund. 1901. IV.
Madsen, Dr. P., Professor, Biskop, Kjøbenhavn. 1894. V.
Malmström, Dr. C. G., fhv. Riksarkivar, en af de Aderton, Stockholm. 1891. I.
Montelius, Dr. O., Riksantikvar, Stockholm. 1887. I.
SN
QT
Miiller, Dr. Sophus, Museumsdirektør, Kjøbenhavn. 1896. 1.
Noreen, Dr. Adolf, Professor, Upsala. 1896. IV.
Olrik, Dr. Axel, Kjøbenhavn. 1902. II.
Ölsen, Dr. Björn Magnusson, Professor, fhv. Rektor, Reykjavik. 1902. IV.
Pedersen, Dr. Holger, Professor, Kjøbenhavn. 1904. III.
Rørdam, Dr. Holger, Sogneprest, Lyngby ved Kjøbenhavn. 1898. V.
Scharling, Dr. Henrik, Professor, Kjøbenhavn. 1894. V.
Sehiiek, Dr. Henrik, Professor, Upsala. 1901. II.
Steenstrup. Dr. Johannes, Professor, Kjøbenhavn. 1896. I.
Söderwall, Dr. K. F., fhv. Professor, en af de Aderton, Lund. 1904. IV.
Sørensen, Carl Th., Kaptein, Kjøbenhavn. 1898. I.
Tegnér, Dr. Esaias, fhv. Professor, en af de Aderton, Lund. 1891. III.
Thomsen, Dr. Vilh., Professor, Kjøbenhavn. 1887. III.
Wimmer, Dr. Ludvig, Professor, Kjøbenhavn. 1887. IV.
: Sum 30. Ved Udg. af 1909: 30.
b) øvrige udenlandske Medlemmer:
v. Amira, Dr. Karl, Professor, Miinchen. 1896. VI.
Anderson, Joseph, Museumsdirektør, Edinburgh. 1901. I.
Buhl, Dr. Frants, Professor, Kjøbenhavn. 1908. V.
Dareste, Dr. Adolphe, Conseiller å la Cour de cassation, Paris. 1885. VI.
Delitzsch, Dr. Friedrich, Professor, Berlin. 1908. III.
Descamps, Edouard E. F., Professor, Senator, Louvain. 1902. VI.
Dörpfeld, Dr. Wilh., Prof., Sekretær ved det tydske arkæol. Inst., Athen
SJON
Donner, 0., Senator, fhv. Professor, Helsingfors. 1908. III. 4 19 1909.
Jagic, Dr. Vatroslav, Professor, Wien. 1901. III
Kattenbusch, Dr. Ferdinand, Professor, Halle a. S. 1908. V.
Kermode, P. M. C., Man. 1900. I.
Lehmann, Dr. Karl, Professor, Rostock. 1900. VI.
Leskien, Dr. August, Professor, Leipzig. 1907. HI.
Maspéro, G., Professor, Paris. 1885. III.
Mayer, Dr. Ernst, Professor, Wiörzburg. 1906. VI
Naville, Edouard, Professor, Genéve. 1896. III.
Pappenheim, Dr. Max, Professor, Kiel. 1902. VI.
Schåfer, Dr. Dietrich, Professor, Berlin. 1894. I.
Schuppe, Dr. Wilhelm, Professor, Greifswald. 1901. II.
Setålå, E. N., Professor, Helsingfors. 1908. III.
Sievers, Dr. Ed., Professor, Leipzig. 1887. IV.
von den Steinen, Dr. Karl, Professor, Berlin. 1904. I.
Vinogradov, Pavel Gavrilovitsch, Professor, Moskva. 1898. VI.
v. Wilamowitz-Moellendorff, Dr. Ulrich, Professor, Berlin. 1909. III.
Sum 924. Ved Udg. af 1909: 28.
Fordelingen af Selskabets Medlemmer inden begge Klassers
forskjellige Grupper (se Statuternes $ 3) var den Site December
1909 følgende:
56
—«— "dni101, 199[[0) OM *130A 'TYepHorH "UG 'uap£nunaar
19J101ØJPIQ souraddn.r
y | &0 g Of Of 6 Or IL Or 19 [P19V
9PUHIRAUN
28UM M d
| uuruoypP
UWØL)S
GONPS del
UOSS|NOd
pier500]
| aYydLEJ
UISSJUULLJOf |
| Og
| 18084 d
IS|0H V
| 30qu[OH U391G
| uwjop 'H | ZJØNPS 'OQ any I,
| deep UIOS AN EM | uoNegeS UYOnN Mo[ÅS
|UaSSULB SVEN 1999ula|G ddog ua | Joppuyp»s UASYDVEST JOULIØYG
| uosurR "ULV | U3AØYDS (QJGT 4) ZJUrTdq 180A JOq IN yaewsj[OH 19190195
| 2£81 J9PRUYIG see[Lry ypsnoy | udøfp | uasydLIUD I WØ.LSUJEJ
| I1eg *O dn101, seg 'Q 5) UISUISIØP peisen J*[S0AH put[[PH UØSS[Q
Ing MM J9URI9S TY 19JSUN u28e UISULN I9epnerH | =0'g 'uasur ISJEH
sousung 1puvIg ZI[OYUIN'J jaofH uv.r) 'H ææry 'gof| JPpuuyyDSp[01) ufør | Sx09p09 JIV
5.190q19H uayj10Gg uapÅnur [PL LEG 198 50.19 due souyaolg 819qp[0) SV
£aju1e3, 290 |-|995) 19) 'H 19[0I Y uy£i1g oyy£rolg udyDIPaG purppyug Udp
opåg JOSBV 209 joppddy | ys:1oyrpunig Uuaspunuy 194 ]PØ9 uasjpuiy | -Anunadr 'H
| I
'G |RY[RUIXEY] (GG [EJJEUXEJ *S [ENEUIXEN "OP [EPEUNXEJ[ "TT []NRUNXE)N OF JEYRUTXeJA OF PeYRULXEpN FI [erpeUrsep "Of [E|PUIXEp
IGLYSUAPLA | uS80porskg | 'YE.1809x) 1Sorordink LE
"mouoyø-gyend unrpany *doiqjuy '1580[007, 'y1UB]oq ysiS4] 15801095 "TUIDY "el : oe N ee DEM TE
80 oysiuye[ | teuy SOpR.19 Ul PSA ENG SUN
'y[ 9ddniay | TILA *ddnax) | ypa *ddnin | JA 9ddnan 'A 9dduniy 'AT 9ddnan) "pp 9ddnay 'I[ 9ddnan 'J 9ddn.x)
(0071 [EN[PWIXEN) Jawwmoa[pap| >4S10Uu SasSse[y obIaqgeysuaplaInjeu-ysneuayjeW Uag
| g Eg LI PE uer AEE
| | 40011 M |
Sure MA |
IP9YSPION | aøsdo, UNS |
su1zJ9y wtoyrese] | uyogaungp uossieyed | "SpurIgGepNH uaYINAG,
UIJSILUIUITJ UOSSUQf JS1OUJIEN UdSUIHIØP | UISURISLIYN) uas191Id
1yog | SLI ULULIDJV | UISUDJSLIYN) sntuoyy | 19JJ9J-82
:Jouwmoa[Pa[i[ IYSIALUIPUEYS >7b[eapu! LOGT +49) 9G
Je 6 | 9 G ra LI | Or or OF SILL
| [P41Z
AaaydSsÅUuIDyPS |
| SS9NG
| | YI0UIIIG 'A
| yosnquasoy
JOUSIL MM £eN |
15 saLA 9p UIS JAR JA
J95I1NgstI|G £19] UaSUIIØF UOSUIOYJ, 'f 199190 'A
| UISUOWO[EG JOUIPUIMYDG XI1ODEJ £esuey | pwys 'V ZILMYDG
xnoy 19119 d duoy PIEM]SQ UISLIPG pILIUIOG
a42UIN() UOSILIJ s3urpp[ | uuveuogary aan V[ 9P p1e01d
USp100N 'A 13£9P[PM uasuurYof aSIH UTA jjopuer] |ySro[Åey pi0] JAjURJ
| ourda] pivurdo], 3S8UrM 'H [29205 YJ015 JOH 1,JU8A Z|U2.10'] uvp.oP
| y20Y 1P9JST98I UUBUISTd AA J9|SUun arJ 05 'P | UULUID)|ET) paeuse 94
| uyuWop oYURY 109 PEM sn9y JO oren 'V TOYDSL jaaW[9H xnoqat
Touqnap 198 Sx0q11,1, p|eJotg stat snnan') uueru[ [9 punppeg
JoIUS9g Sima | uepouog uv j9Uuog strong (01611) 399q9v uut S19MNV
or rusen er euuser|'S EEGrseg or (Erusegler PETreyler EEUXtiler META GT MEUseyler MEUSYN
"OGLYSUIPLA "190J0ISÅ 'YRLISO0O9 : ;
"Wouoyø-gyend "Uunpay *doayjuy '180[007 'y1ue]og gåter 190 209 "TWIN SEN Pr) ike
50 oysiuya I, "10uy AS0pk10Uur i BP SSE GREIN
'*yp oddnan | 'pypa *ddnan | 'y[a *ddnin) | 'pa *ddnax | *A 9dduin *A] *ddnax) 'T[[ *ddniy 'J[ 9dduay q ddnax
(001 f2BUNXEpN) JUuapdy| >YSpue[Udapn SaSSEIM 3bl[PqeYSUaplaJnjeU-YSTeEUDaYJEU UIG
"198ULIR ], "ung "
SI 6
J9SULIR I,
SULIS
[99Y?S
nore[d
ar aU.I0ISUISOJ Suuuo],
Ye) NE deaqp
Jodær pur[PO
peysdup 19[9Y?IN
319q7)19H 258ng 'Vv 19)
orqueH ung "I
dna98eq unig '19')
yras[oln) pripuerg
UISIBUINJ 3urg
pp pepeuse | 6 Eras
MOGLYSUIPIA 5
EOS 0 SOE | 93 .ITy Gå oa
-sJoH *suapnadstinf [U le
'TA 9ddnin | 'A 9ddnan
PALE "'nNøfy»s "'uayDØ MESEN
:9101øJPA1OQ
HF | SI EI GI SIL
d.to f,
UIS.IUPJG
pnisJanyg
[2ddrag
J9UIDYDS
1oly>G ugs.191)9d 'H
peyssnX) 30N[ NON AIS
U.19JS9 ÅÅ UuaS[QIN "MY UIYDØJ SsIEG I
W.OIG YJ9SØT WNAO'J ToPpRY
ssoy uto[ga!] UISUHJISTTY 'G *M ys£y
UISIOQ NN M0UOY UuvIIX) *Y) UISJJIN IRASUX
prerS£Nn uoZJPNUy UISYPLIJ 190Y
UASILT] 'G 'V UW.1 14] uosypr.neId uaSUYof
sefy r VT NUHE Ue) uospelen)
prsseg verd NW T Surq (0161 4) ove "T
Surssalr) 194] pøg duer 'V jIogny 199100 'V
[EA Y201 sneRy asødng 'V
Joumag Surppog [ev udXIPUAG
1 rypene | '05 MpEUep 5 DI reyeunsen Ka) peypeunsen
"80103 oysurn *9LIO]SIY er
'801dG oysurua8 ag | 198 ap ee -Jsuny 90 -ANeIDJTT ge
J1OqBYSUIPIAFOIdG &suorSnay "Yoso[L 180 OPNE ET
*AT *9ddnan 'TI[ *PAdnan 1] Pddnan J 9ddnan
(OS |EN|PUIXLN) J3WMWO[pap| IYSJOU SaSSEJ|Y 3XYSYOSOJY-YSIJOISIY Uag
I
AOPU180UL Å
winoyuaddeq
J9ÄRN
UuurUYyo]
sdurdsag
91s9IJ
BUUIV "Å
TI PUXey
TOGLYS UIPIA
9[81D0S 80 ILIOJSIY
-sJey 'suapuidsting
TA *ddnan
'3LIOJSIY
| -911Y 80 180J094],
'A 9ddnan
'801dG 9ysuvua8 STE
'AT 9ddnan
"F01dg oysuvr
-198 op uasvrIpun
J9qRLYSUIPIASOIÅG
TI[ PAdnin
| 'QLIOJSTY
| -Jsuny 80 -ingeIDJN]
fsuorsi[ay "YOSo[Ly
g OFL ol v ST SLL
UJUIDIG UAP UOA
J9JRYPS
BOP ES apou.y
«ZJIMOUWIU[L AA "Å p|ojdiog
THIS Uuosaapuy
SX9A9IG aJ[MEN
o19dsey —
UdIYS9J UISUDIØG
TOUT MA o1deP dn1jsu2391G
I[PM19P0G y?S7I1[P( TON
yosnquayey WosSjO NW '4I snr[9JUOJ
1424 EE ON addny»g WQ.1SU[LN
3P0y UISWOY, "Å uw[jop
HR punpry 19US9 I, ETSE our iq
SuyitYDG UOSSUOF ANUULJ Uuas.I9p2J PN YIS putiqop pH
wWBePIØY uasqoyeP 7)191) YO BIDLØPLI I
WoSPEN Plenpsaoparn UOSS[PIUR(J YJIUIG-JOJ UG A9 [SU
'6 [RI[RUIXEN 'OF [el[RUnXepN] '03 [PYPUUXTN | GI [LJ[PUNXEN
GI peyeanxep)
'RISOUYIN 90
180joæ31V '9L101SIH
J>ddnay -
*(G/ JeyRursepp) J3UWa[pdap| YSpue[Uapn SaSSEJW 2YSYOSOJY-YSIJOJSIY U3G
Tilvæxt til Selskabets Bibliothek i 1909.
(Ved A. C. Drolsum.)
A. Offentlige Institutioner.
1. Norske.
Aas.
Norges Landbrukshøiskole.
Beretning om Norges Landbrukshøiskoles virksomhet i budget-
aaret fra iste april 1907 til Site mars 1908. Kra. 1908. 8.
Bergen.
Bergens offentlige Bibliothek.
Aarsberetning for 1908. Bergen 1909. 8.
Fiskeridirektøren.
Aarsberetning vedkommende Norges Fiskerier for 1908. H. 5.6.
1909. H. 1—83. Bergen 1909. 8.
Selskapet for de morske Fiskeriers Fremme.
Aarsberetning 1908—09. Bergen 1909. S.
Fiskeritidende, Norsk. Aarg.27. H. 11.12. Aarg. 28. H. 1—10.
Bergen 1908—09. 8.
Christiania.
Finans- og Tolddepartementet.
OQversigt over kongeriket Norges statsindtægter og statsutguifter.
Budgetterminen 1907—08. Kra. 1909. 4.
Anhang til Oversigt over kongeriket Norges statsregnskap for
budgetterminen 1907—08. Kra. 1909. 4.
Storthings-Efterretninger. 1836—1854. B. 4 H. 1. 2
4—6. Chra. 1906—09. 4.
Kirke- og Undervisningsdepartementet.
Arkiv för nordisk filologi. B. 9. N. F. 91. Lund 1908—09. 8.
Kommissionen til utgivelse av kildeskrifter til Norges historie.
Norske Herredags-Dombøger. Udg. for Det norske Historiske
Kildeskriftfond. 2. Række. (1607—928). III. Dombog for 1613. 2. Herre-
dagen paa Eker ved E. A. Thomle. H. 1.9. Chra. 1908—09. 8.
61
Historiske Samlinger, udg. af Den Norske Historiske Kildeskrift-
kommission. B. 8. H. 9. (Chr. 1909. 8.
Landbruksdirektøren.
Aarsberetning angaaende de offentlige foranstaltninger til land-
brukets fremme. 1 aaret 1908. (I. II). Kra. 1909. S.
Kenbeitekommissionen av 1907.
Dokumenter angaaende flytlapperne m. m. samlede efter renbeite-
kommissionens opdrag af J. Qvigstad og K. B. Wiklund. I. II.
Kra. 1909. 4.
Riksarkivet.
Statholderskabets Extraktprotokol af Supplicationer og Resolu-
tioner 1662—1669. H.1. (Chra. 1908. 8.
Statssekretariatet.
Lovtidende, Norsk. iste avd. 1908. No. 35—51. 1909. No. 1—46.
2den avd. 1908. H. 2—4. 1909. H. 1. 2. Overenskomster med frem-
mede stater. 1908. No. 6. 7. 1909. No. 1—6. Kra. 8.
Stavanger.
Stavanger Museum.
Aarshefte for 1908. Aarg. 19. Stavanger 1909. 8.
Tromsø.
Trømsø Museum.
Aarshefter. 99. 1906. Tromsø 1908—09. 8.
Trondhjem.
Trondhjems tekniske Læreanstalt.
Oversigt over Virksomhed 1 Læseaaret 1907—08. Thjem. 1908. 8.
Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab.
Skrifter. 1908. Thjem. 1909. 8.
2, Udenlandske.
9
Abo.
Åbo stads historiska museum.
Bidrag till Abo stads historia. Utg. på föranstaltande af Besty-
relsen för Åbo stads Historiska Museum. 2. Serien. IX. J.W. Ruuth.
Abo stads historia under medeltiden och 1500-talet. H. 1. Helsingfors
1909. 8.
Aix-en-Provence.
Bibliothéque de U Université.
Annales de la Faculté de Droit d'Aix. Tome I. No. 3.4. Tome II.
No. 1. 2. Paris, Marseille 1907—08.
Annales de la Faculté des Lettres d'Aix. Tome I. No.3. 4. Tome II.
Paris, Marseille 1907—08. 8.
Askov.
Askov Folkehøjskole.
Askov Lærlinge. Aarsskrift for 1908. Kbh. 1909. S.
Augsburg.
Naturwissenschaftlicher Verein fir Schwaben und Neuburg (E. V.).
388. Bericht. Augsburg 1908. 8.
Batavia.
De kominklijke natmurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié.
Natuurkundig Tijdsehrift voor Nederlandsch-Indié. D. LXVII.
Weltevreden 1909. 8.
Belfast.
The Belfast Natural History & Philosophical Society.
Report and Proceedings for the session 1907—1908. Belfast
1909. 8.
Berlin.
Kgl. Bibliothek.
Jahresbericht. 19085—09. Berlin. $8.
Gesellschaft får Erdkunde.
Zeitschrift. 1908. No.9.10. 1909. No. 1-8. Berlin 1908—09. 8.
Gesellschaft naturforschender Freunde.
Amehbiv får Biontologied BIR 1422 Berkn/ 190953
Sitzungs-Berichte. Jahrg. 1908. Berlin 1908. 8.
Deutsche Physikalische Gesellschaft.
Verhandlungen. dJahrg. 6. No. 22—94. Jahrg. 7—10. Jahrg. 11.
No. 1—926. Braunschw. 1904—09. 8.
Besztercze (Bistritz).
Gewerbelehrlingsschule.
Jahresbericht. XXXII. XXXIII. 1906—07. 1907—08. Besz-
tereze (Bistritz) 1907—08. 8.
Bologna.
La KR. Accademia delle scienze dell Istituto di Bologna.
Memorie. GClasse di scienze fisiche. Serie VI. T.V. Bologna
1908. 4.
y= Classe di scienze morali. Serie I. Sezione di scienze
giuridiche. T. II. Bologna 1908—09. 4.
—»— Classe di scienze morali. Serie I. Sezione di seienze
storieo-filologiehe. T. I. Bologna 1908—09. 4.
Rendiconto delle sessioni. Classe di seienze fisiche. Nuova
serie. Vol. XII. (1907—08). Bologna 1908. 8.
—» — Classe di seienze meorali. Serie prima. Vol. I.
(1906—08). Fase. 2. Vol. II. (1908—09). Fase. 1.
Bologna 1908—09. 8.
Bonn.
Naturhistorischer Verein der preussischen Rheinlande und West-
falens.
Sitzungsberichte. 1908. Bonn 1909. 8.
Verhandlungen. dJahrg. 65. Bonn 1909. 8.
Bordeaux.
Commission météorologique de La Gironde.
Bulletin. Année 1907. P.29. Bordeaux 1908. 8.
F. Courty. Observations pluviométriques et thermométriques faites
dans le Département de La Gironde de Juin 1906 å Mai 1907. Bordeaux
190008:
Société des sciences plysiques et naturelles.
Mémoires. 6. Série. T. IV. Bordeaux. 1908. 8.
Procés-verbaux des séances. Année 1906—07. 1907—08.
Paris, Bordeaux 1907—08. 8.
Boston, Mass.
The American Academy of arts and sciences.
Proceedings. Vol. 44. Vol. 45. No. 1. Boston 1908—09. 8
Bremen.
Naturwissenschaftlicher Verein.
Abhandlungen. B. XIX. H.8. Bremen 1909. 8.
Brest.
Société académique.
Bulletin. 9 Série. T. XXXII. 1906—07. Brest 1908. 8.
Brooklyn, New York.
Museum of the Brooklyn Institute of arts and sciences.
Seience Bulletin. Vol. 1. No. 14—16. New York 1908—09. 8.
Cold Spring Harbor Monographs. Brooklyn, N. Y. 8.
VIL Esther F. Byrnes. The fresh water Cyclops of Long
Island. 1909.
Bruxelles.
Académie royale des sciences, des lettres et des beaux-arts de Bel-
gique.
Annuaire. Année 75. 1909. Bruxelles 1909. S.
Bulletin de la classe des lettres et des sciences morales et poli-
tiques et de la classe des beaux-arts. 1908. No. 9—12, 1909.
No. 1—8. Bruxelles 1908—09. 8.
— de la classe des sciences. 1908. No. 9—12. 1909. No. 1—8.
Bruxelles 1908—09. S.
L' Observatoire royal de Belgique.
Annales. Nouvelle série. Annales astronomiques. T. XI. Fasc. II.
Bruxelles 1908. 4.
== —»— Physique du globe. T. IV. Fasc. I.
Bruxelles 1908. 4.
Annuaire astronomique. 1909. Bruxelles 1908. 8.
Socidté royale zoologique et malacologique de Belgique.
Annales. T. XLIII. Année 1908. Bruxelles 1908. 8.
Budapest.
Ungarische Akademie der Wissenschaften.
Almanach. 1908. 1909. Budap. 1908--09. 8.
Berichte, Mathematische und naturwissenschaftliche, aus Ungarn.
B. 21. 1905. 29. 1904. 24. 1906. Lpz. 1907—09. 8.
Ertesitö, Archæologiai.
Uj folyam. XXVII kötet. Szåm 3—5.
XXVIII — XXIX kötet. Szåm 1.29.
Budap. 1907—09. 8.
Ertesitö, Mathematikai és természettudomånyi.
XXV kötet. Fizet 235.
XXVI —
XXVII — — 12
Budap. 1907—09. 8.
Hampel Jösef. Ujabb tanulmånyok a honfoglalåsi kor emlékerröl.
Budap. 1907. 8.
Közlemények, Mathematikai és természettudomånyi.
XXIX kötet. Szåm 83.4.
XXX — — 1-5.
Budap. 1907—09. 8.
Közlemények, Nyelvtudomånyi.
XXVII kötet. Fiözet 2—4.
XOQM
Budap. 1907—08. S.
Rapport sur les travaux de Académie hongroise des sciences en
1907. 1908. Budap. 1908—09. 8.
Kgl. Ung. Reichsanstalt fir Meteorologie und Erdmagnetismus.
VIII. Berieht iber die Thåtigkeit der klg. ung. Reichsanstalt fir
Meteorologie u. Erdmagnetismus und des Observatoriums in Ogyalla
im Jahre 1907. (Deutsche Ausgabe). Budapest 1909. 8.
Jahrbiöcher. Bd. XXXV. Jahrg. 1905. T. IV. Bd. XXXVI. Jahre.
1906. T. I-IV. Budapest 1907—09. 4.
Publicationen. Bd. VII. VIII. Budapest 1909. 4.
7tes Verzeiehniss der fir die Bibliothek der kgl. ung. Reichs-
anstalt fir Meteorologie und Erdmagnetismus im Jahre 1908 als Ge-
schenk erhaltenen und durch Ankauf erworbenen Biicher. Budapest
1909. 8.
Buenos Aires.
Sociedad cientifica Argentina.
Anales. Tomo LXVI. Entr, 2—6. Tomo LXVII. Tomo LXVIII.
Entr. 1. Buenos Aires 1908—09. 8.
Buffalo, N. Y.
Buffalo Society of natural sciences.
Bulletin. Vol. IX. No.9. Buffalo, N. Y. 1909. 8.
65
Cambridge, Mass.
The Museum of comparative zoölogy at Harvard College.
Bulletin. Vol. XLIII. No. 6.
— LI » 6—183.
— LIHII. » 1—14.
Cambr., Mass. 1908—09. 8.
Report, Annual, of the GCurator for 1907—08. Cambr. 1908. 8.
Chicago-
John Crerar Library.
14. Annual Report for 1908. Chicago 1909. 8.
Cincinnati, Ohio, U. S. A.
Lloyd Library.
Bulletin. No. 11. Cincinnati 1909. 8.
Colorado Springs, Colo.
Board of Trustees of Colorado College.
Colorado College Publication. General Series. No. 31—
38. 96. 37. Colorado Springs, Colo. 1907—08. 8.
Dorpat (Jurjew).
Naturforscher-Gesellschaft bei der Universitåt Jurjew (Dorpat).
Sehriften. XVIII. XIX. Jurjew (Dorpat) 1908. 4.
Sitzungsberichte. B. 16. H. 2—4. B. 17. H. 2—4. Jurjew
(Dorpat) 1908. 8.
Flagstaff, Ariz., U. S. A.
Lowell Observatory.
Bulletin. No. 34—41. [Flagstaff 1908—091. 4.
Freiburg i. Br.
Die naturforschende Gesellschaft.
Bjermehtel Bad 17:0H2.>Freiburgi 1. Br. 190958:
Genéve.
Société de physique et d'histoire naturelle de Genéve.
Mémoires. Vol. 85. Fase. 8. 4. Vol. 386. Fasc. 1. Genéve & Paris
1908—09. 4.
Giessen.
Oberhessische Gesellschaft fir Natur- und Heilkunde.
Bericht. N. F. Medizinische Abt. B. 8.4. Giessen 1908. 8.
— N. F. Naturwissenschaftliche Abt. B. 2. Giessen 1908. 8.
Göttingen.
Kömigliche Gesellschaft der Wissenschaften.
Nachrichten. Math.-physikal. Klasse. 1908. H. 4. 1909. H. 1. 2.
Berlin 1908—09. 8.
—» — Philol.-histor. Klasse. 1908. H.5. 6.1909. H. 1—3.
Berlin 1908—09. &.
=p= Geschiiftliche Mittheilungen. 1908. H. 9. 1909.
H. 1. Berlin 1908—09. 8.
66
Groningen.
Natuurkundig Genootschap te Gromingen.
Verslag, 107. 1907. Groningen [1908]. 8.
Gilstrow.
Verein der Freunde der Naturgeschichte in Mecklenburg.
Arehiv. Jahr 62. Abt. II. Jahr 63. Abt. I. Gistrow 1908—09. 8.
Göteborg.
Göteborgs Högskola.
Arsskrift. B. 183. 1907. B. 14. 1908. Göteborg 1908. 8.
Göteborgs Kungl. Vetenskaps och Vitterhets Samhålle.
Handlingar. 4. följden. H. 10. 11. Göteborg 1908. 8.
Haarlem.
Teyler's Genootschappen (Fondation Teylerienne).
Arehives du Musée Teyler. Série II. Vol. XI. P.383. Haarlem
1909. 4.
Société hollandaise des sciences.
Arehives néerlandaises des sciences exactes et naturelles. Série II.
T. XIV. La Haye 1909. 8.
Halifax.
The Nova Scotian Institute of Science.
Proceedings and Transactions. Vol. XI. P.3. 4. Vol. XII.
P. 1. Halifax 1908. 8.
Halle a. S.
Såchsisch-thiringischer Verein fir Erdkunde.
Mitteilungen. Jahrg. 82. 1908. Halle a. S. 1908. 8.
Hamburg.
Naturhistorisches Museum.
Mitteilungen. Jahrg. XXV. 1907. Hamburg 1908. 8.
Hanau a. M.
Wetterawische Gesellschaft fr die gesamte Naturkunde.
J.Zingel. Geschichte der Wetterauischen Gesellschaft fir die ge-
samte Naturkunde. Eine Festgabe zur Feier ihres hundertjåhrigen
Bestehens. Hanau 1908. 8.
Hannover.
Naturhistorische Gesellschaft.
55. bis 57. Jahresbericht, 1904/05—1906/07. Hannover 1908. 8.
Heidelberg.
Naturhistorisch-medicinischer Verein.
Verhandlungen. NF. B8(H.5. BOB Ort»:
Heidelberg 1908—09. 8.
67
Helder.
Nederlandsche Dierkundige Vereeniging.
Tijdsehrift. de Serie. D. XI. Afl. 1. Leiden 1908. 8.
Helsingfors.
Observatorium.
Catalogue photographique du «el. Zone de Helsingfors entre
+ 890 et + 470, Publiée par Anders Donner. Helsingfors. 4.
Série I. Coordonnées rectilignes et équatoriales. T. III. Clichés de
6h å 9b, 1908.
Societas pro fauna et flora fennica.
Acta. Vol. 29-31. Helsingforsiæ 1906—09. 8.
Meddelanden. H.85. 34. Helsingfors 1907—08. 8.
Festsehrift Herrn Professor Dr. J. A. Palmén zu seinem 60. Ge-
burtstage am 7. Novbr. 1905 gewidmet von Schiilern und Kollegen.
Bd. I. II. Helsingfors 1905—07. 8.
O. M. Reuter. Charakteristik und Entwickelungsgeschichte der
Hempiteren-Fauna der palaearktischen Coniferen. Helsingfors 1908. 4.
Société finno-ougrienne.
Hilfsmittel fir das studium der finnisch-ugrischen sprachen.
Ill. Helsingisså 1907. 8.
Journal. XXIV. XXV. Helsingisså 1907—08. 8.
Mémoires. Helsingfors. 8.
XXV. Antti Aarne. Vergleichende Mårchenforschungen. 1908.
XXVI. Lappische Juoigos-Melodien. Gesamm. und hg. von Årnas
Launis. 1908.
Subkomitén för den obesuttna befolkningen.
Statistisk undersökning af socialekonomiska förhållanden i
Finlands landskommuner år 1901. III. Helsingfors. 4.
H. Gebhard. Den odlade jordarealen och dess fördeling. 1908.
Sållskapet för Finlands geografi.
Fennia. 23—927. Helsingfors 1905—09. 8.
H. Gebhard. Socialstatistisk atlas öfver Fimlands landskommuner
år 1901. Text & Atlas. Helsingfors 1908. 8 & Fol.
Kassel.
Verein fir hessische Geschichte und Landeskunde.
Zeitscehrift. Neue Folge. B. 32. 33. Kassel 1908—09. 8.
Kiel.
Gesellschaft fir Schlesmwig-Holsteinische Geschichte.
Zeitschrift. B. 39. Kiel 1909. 8.
Kjøbenhavn.
Carlsberg Laboratoriets Bestyrelse.
Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet. B. 7. H. 4. B.8. H. 1.
Kbh. 1909. 8.
68
Entomologisk Forening.
Entomologiske Meddelelser. Anden Række. B. 3. H.4. Kbh.
1909. 8.
Dansk geologisk Forening.
Meddelelser. No. 14. 15. Kbh. 1908—09. 8.
Den naturhistoriske Forening.
Meddelelser, Videnskabelige, for Aaret 1908. Kbh. 1909. 8.
Det Jydske historisk-topografiske Selskab.
Samlinger til Jydsk Historie og Topografi. 3. Række.. B. VI
H. 1. 2. Kbh. 1908—1909. 8.
Danmarks geologiske Undersøgelse.
I. Række. Nr. 11. Tekst & Atlas. I. Række NriøPeksid
Atlas. Nr. 18. Nr. 19. Tekst & Atlas. Kbh. 1907—08. 8.
Det kongelige Danske Videnskabernes Selskab.
Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs
Forhandlinger 1 Aaret 1908. No. 4—6. 1909. No. 1—5. Kbh. 1908—09. 8.
Skrifter. 7. Række, historisk og filosofisk Afd. I. 3. Khh. 1909. 4.
— 7. Række, naturvidensk. og math. Afd. V. 2. VI. 2. 3.
VII. 1. Kbh. 1908—09. 4.
Königsberg in Pr.
Physikalisch-ökonomische Gesellschaft.
Schriften. Jahrg.48. 1907. Jahrg. 49. 1908. Königsberg 1908—09. 4.
Krakow.
Akademija umiejetnosct mw Krakowie (Académie des sciences de Cra-
covie).
Bulletin international. Cracovie. 8.
Classe de philologie, classe d'histoire et de philosophie. 1908.
No. 6—10. 1909. No. 1—6. 1908—09.
Classe des sciences mathématiques et naturelles. 1908. No.9. 10.
1909. No. 1—7. 1908—09.
Katalog literatury naukowej polskiej. Tom VIII. Rok 1908.
Zeszyt II. IV. Tom IX. Rok 1909. Zeszyt I. II. Krakow 1909. 8.
La Plata.
Direccion general de Estadistica de la Provincia de Buenos Atres.
Boletin mensual. Aio IX. 1908. No. 91—101. La Plata. 4.
El Periodismo en la Provincia de Buenos Aires. Aifio 1907.
La Plata 1908. 8.
Museo de La Plata.
Anales. Segunda Serie. Tomo I. Entrega ?. La Plata 1908. 4.
Revista. Tomo XIV. XV. La Plata 1907—08. 8.
Lawrence, Kansas.
The Kansas University.
Scienee Bulletin. Vol. IV. No. 7—20. Lawrence, Kansas 1908. 8.
69
Leiden.
Le Comité exeécutif de la Commission de surveillance de VEncyclo-
pédie de VIslam.
Enzyklopaedie des Islam. Hg. von M. Th. Houtsma und
A. Sehaade. Lfg. 8.4. Leiden 1908—09. 8.
Leipzig.
Fiirstlich Jablonowskische Gesellschaft.
Jahresbericht. Lpz. 1908. 8.
Preisschriften. Lpz. 8.
XXXVIIL. F. Poland. Geschichte des griechischen Vereinswesens.
1909.
Die naturforschende Gesellschaft.
Sitzungsberichte. Jahrg. 34. 1907. Lpz. 1908. 8.
Liverpool.
The Liverpool Biological Society.
Proceedings and Transactions. Vol. XXII. 1907—08. Liverpool
1908. 8.
London.
Zoological Society.
Proceedings. 1908. P. IV. 1909. P. I-II. London 1909. 8.
Transactions. Vol. XIX. P.1. London 1909. 4.
Libeck.
Verein fir Lubeckische Geschichte und Altertumskunde.
Zeitsehrift. Bd. 10. H. 1 & Beilage. Bd. 11. H. 1. 2. Libeck
1908—09. 8 & 4.
Lund.
Universitetet.
Acta Universitatis Lundensis. — Lunds Universitets Årsskrift.
N. S. Afd. 1. Bd. I-IV. 1905—08. Lund 1905—09. 8.
— g 2, IV. 1908. Lund 190809, 4
Luxembourg.
L Institut grand-ducal de Luxembourg (Section des sciences natu-
relles, physiques & mathématiques).
Archives trimestrielles. N. S. T. II. II. 1907. 1908. Luxem-
bourg 1908. 8.
Madison.
Wisconsin Geological and Natural History Survey.
Bulletin. Suppl. to No. XIV. No. XX. Madison, Wis.1908—09. 8.
Real Academia de ciencias exactas, fisicas y naturales.
Memorias. Tomo XXVI. Fase. 1. 2. Madrid 1908—09. 4.
Revista. Tomo VII. Madrid 1908—09. 8.
Magdeburg.
Museum fir Natur- und Heimatkunde.
Abhandlungen und Berichte. Bd. I. H. IV. Magdeburg 1908. 8.
Manchester.
The Manchester Literary & Philosophical Society.
Memoirs and Proceedings. Vol. 53. 1908—09. Manchester 1909. 8,
Melbourne.
The Royal Society of Victoria.
Proceedings. New Series. Vol. XXI. P. II. Vol. XX. P.I.
Melbourne 1909. 8.
Mexico.
Instituto geolögico de Mexico.
Boletin. Num. 17. 26. Mexico 1908. 4.
Parergones. Tomo II. Num. 7—10. Tomo I. Num. 1. 2.
Mexico 1908—09. 8. ;
Observatorio meteorolögico magnético central.
Boletin mensual. 1904. Num. 11. 12. 1905. Num. 1. 1908. Num.
9—12. 1909. Num. 1—4. Mexico 1904—09. 4.
Sociedad cientifica ,Antonio Alzate"
Memorias y Revista. Tomo 25. No. 4. Tomo 926. Nos. 10—12.
Mexico 1907—08. 8.
Middelburg.
Het Zeeumsch Genootschap der wetenschappen.
Archief. Vroegere en latere mededeelingen voornamelijk in betrek-
king tot Zeeland. 1908. Middelburg 1908. 8.
Milano.
Reale Istituto Lombardo di scienze e lettere.
Alti della Fondazione scientifica Cagnola. Vol. XXII. Milano 1909. 8.
Rendiconti. Serie II. Vol. XLI. Fasc. XVII-XX. Vol. XLII.
Fase. I-XV. Milano 1908—09. 8.
Societa italiana di scienze naturali.
Atti. Vol. XLVIIL. Fase. 3. 4. Vol. XLVIIL. Fase. 1. 2. Milano
1909. 8.
Milwaukee.
Public Museum.
Report, 26. Annual. Sept. fst, 1907, to Aug. 3ist, 1908. Milwaukee
1908. 8.
The Wisconsin Natural History Society.
Bulletin. New Series. Vol. 6. Nos. 3. 4. Vol..7. No. 1. 2
Milwaukee, Wisc. 1908—09. 8.
Monaco.
Musée océanographique.
Résultats des campaignes scientifiquesa ccomplies sur son yacht par
Albert Ier, prince souverain de Monaco, publiés sous så direction avec
71
le concours de M. Jules Richard. Fasc. XXXIII.* Monaco 1908. 4.
Bulletin. No. 122—153. Monaco 1908—09, 8.
Moskva.
Imperatorskoje Obscestvo ljubitelej jestestvoznanija, antropologij i etno-
gr af sostojaseoje pri Imperatorskom Moskovskom Universitete.
Izves tija. Tom CXVII. Vyp. 1. Trudy otdelenija fiziceskich nauk.
Tom XIV. Vyp. 1. Moskva 1909. 4.
Pamgzati Michaila Ivanoviea Konovalova. Moskva 1908. 8.
Minchen.
Bayerische Botamische Gesellschaft.
Berichte der Bayerischen Botanischen Gesellschaft zur Erforschung
der heimischen Flora. B. XII. H. 1. Minchen 1909. 8.
Mitteilungen der Bayerischen Botanischen Gesellschaft zur Er-
forschung der heimischen Flora. Bd. II. Nr. 9—18. Miinchen 1908—09. 4.
Ormithologische Gesellschaft in Bayern.
Verhandlungen. 1907. B. VIII. Miinchen 1908. 8.
K. Technische Hochschule.
74 Inaugural-Dissertationer.
Neuchåtel.
Socidété des sciences naturelles.
Bulletin. T. XXXV. 1907—08. Neuchåtel 1909. 8.
Newcastle-upon-Tyne.
Society of Antiquaries.
Arcehaeologia Aeliana: or, Miscellaneous tracts relating to anti-
quities. 3. Series. Vol. V. London and Newcastle-upon-Tyne 1909. 8.
Proceedings. 38. Ser. Vol. III. No. 30. Vol. IV. No. 1—15.
Newcastle-upon-Tyne 1908—09. 8.
New Haven, Connecticut.
Connecticut Academy of arts and sciences.
Transactions. Vol. 14. P.1—4. Vol. 15. New Haven 1908—09. 8.
New York.
The New York Academy of sciences.
Annals. Vol. XVIII. P. III. New York 1909. 8.
The American Museum of Natural History.
Bulletin. Vol. XXIV. New York 1908. 8.
The American Museum Journal. Vol. VIII. No. 8. Vol. IX.
No. 1—7. New York 1908—09.
Memourse Vor VIET VoIP SVV Vol SP IT:
New York 1909. 4.
Anthropological Papers. Vol. I. P. VI. Vol. II. P. Ill. . Vol.
II. New York 1908—09. 8.
o
79
pd '
Report, Annual, of the President &c. for the year 1908. New York
1909. 8.
Guide Leaflet Series. No. 28. 29. New York 1909. 8.
L. W. Williams. The anatomy of the Common Squid, Loligo
Pealii, Lesueur. Leiden s. a. 4.
The American Mathematical Society.
Bulletin. Vol. XV. No.3—10. Vol. XVI. No.1. 9. Lancaster,
Pa., and New York 1908—09. 8.
Register, Annual. Jan. 1909. New York 1909. 8.
Offenbach.
Offenbacher Verein fur Naturkunde.
43.—56. Bericht. 1901—1909. Offenbach a. M. 1909. 8.
Palermo.
R. Istituto botamico di Palermo.
Contribuzioni alla biologia vegetale ed. da Ant. Borzi. Vol.
IV. Fasc. II. Palermo 1909. 8.
Societå di scienze naturali ed economiche.
Giornale. Vol. XXVI. Anno 1908. Palermo 1909. 4.
Para.
Museu Paraense de historia natural e ethnographia-
Boletim. Vol. V. No. 2. Parå 1909. 8.
Paris.
Bureau des longitudes.
Annuaire pour lan 1909. 1910. Paris. 8.
Connaissance des temps, pour lan 1909. Paris 1908. 8.
— — Extrait å l'usage des écoles d'hydrographie et des
marins du commerce, pour Van 1909. Paris 1908. 8.
Ecole Polytechnique.
Journal. Ile Série. Cahier 12. Paris 1908. 4.
Institut de France.
Annuaire pour 1909. Paris 1909. 8.
Muséum d'histoire naturelle.
Bulletin. Année 1907. No. 7. Amnnée 1908. Paris 1907—08. 8.
Société zo00logique de Frame.
Bulletin. T. XXXIL. Paris 1907 8:
Mémoires. T. XX. Paris 1907. 8.
Philadelphia.
Academy of Natural Sciences.
Proceedings. Vol. LX. P.9.3. Vol. LXI. P.1. Philadelphia
1908—09. 8.
American Philosophical Society.
Proceedings. No. 189—191. Philadelphia 1908 —09. 38.
I
(ed)
Pisa.
R. Scuola normale superiore.
Annali. Scienze fisiche e matematiche. Vol. X. Pisa 1908. 8.
— Filosofia e filologia. Vol. XXI. Pisa 1908. 38.
Porto.
Academia polytechnica.
Annaes scientificos. Vol. II. No. 3. 4. Vol. IV. Cormbra 1908—09. 8.
Pulkowo.
L' Observatoire Central Nicolas.
Publications. Série II. Vol. XVI. II. XVIII III. St.-Péters-
bourg 1908. 4.
Missions seientifiques pour la mesure dun arc de méridien au
Spitzberg entreprises en 1899—1901 sous les auspices des gouvernements
russe et suédois.
Mission russe. Tome II. Sect. IX. B. 2. St.-Pétersbourg 1908. 4.
Reykjavik.
Hinn lærdt sköli.
Skyrsla um hinn lærda skola i Reykjavik. Sköla-årid 1908—1909.
Reykjavik 1909. 8.
Riga.
Gesellschaft fir Geschichte und Alterthumskunde der Ostseeprovinzen
Russlands.
Mitteilungen aus der livlåndisehen Geschichte. Bd. 18. H. 2.
BaS20MER 2 Riga 1908) 8.
Sitzungsberiehte aus dem Jahre 1907. 1908. Riga 1908—09. 8.
Naturforscher- Verein.
Katalog der Bibliothek. I. Riga 1908. 8.
Korrespondenzblatt. LI. LII. Riga 1908—09. 8.
Rio de Janeiro.
Observatorio.
Boletim mensal. 1907. Julho-Dezembro. Rio de Janeiro 1908. 8.
Rochechouart.
La Société Les amis des sciences et arts.
Bulletin MIKSVEN No 20 TNS VIEN No Rochechouart
1907—08. 8.
Roma.
— Reale Accademia dei Lincei.
Atti. Serie V. Rendiconti. Classe di scienze fisiche, matematich>
e naturali. Vol. XVII. 2* Semestre. Fasc. 9-12. Vol. XVIIL 19%
Semestre. 2” Semestre. Fase. 1—9. Roma 1908—09. 4.
Rendieonto dell'adunanza solenne del 6 giugno 1909. Vol. II.
Roma 1909. 4.
14
Reale Accademia medica.
Bulletino. Anno XXXIV. Anno XXXV. Fasc. 1. 2. Roma
1908—09. 8.
Rostock.
Die Grossherzogliche Landes-Universitåt.
Jahresbericht. Jahrg. III. 1908. Rostock. 8.
Verzeichniss der Behörden, Lehrer &c. Winter-Sem. 1908—09.
Rostock 1908. 8.
— — Sommer-Sem. 1909. Rostock 1909. 8. |
Vorlesungs-Verzeichniss. Winter-Sem. 1908—09. Rostock
1908. 8.
— — Sommer-Sem. 1909. Rostock 1909. 8.
Stipendien-Ordnung der Universitåt zu Rostock. Rostock
1909. 8.
M. Thierfelder. Beitråge zur Lehre vom Trachom. (Lösung der
von der medizinisehen Fakultåt fir das Jahr 1907—08 gestellten Preis-
frage). Rostock 1909. 8.
1 Habilitations-Skrift.
140 Inaugural-Dissertationer.
Rouen.
Société des amis des sciences naturelles.
Bulletin. 5e série. Année 42. fer & 2e semestres 1906.
— 43. — — 1907.
Rouen 1907—08. 8.
San Fernando.
Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando.
Almanaque nåutico para el afio 1910. 1911. San Fernando
1908—09. 8.
San Francisco.
The California Academy of sciences.
Proceedings. 4. Series. Vol. III, pp. 41—48. San Francisco 1908. 8.
St. Louis, Mo.
Missouri Botanical Garden.
Report, 19. Annual. St. Louis, Mo. 1903. 8.
St. Petersburg.
Académie Impériale des sciences.
Annuaire du Musée zoologique de I Académie Impériale des sciences
de St.-Pétersbourg. T. XIII. No. 4. T. XIV. No. 1. 2. St-Péters-
bourg 1908—09. 8.
Bulletin. Ve Série. T. XXV. No. 3—5. St.-Pétersbourg 1907. 8.
Mémoires. VIIIe série. Classe physico-mathématique. Vol. XVIII
No. 7—13. Vol. XIX. Vol. XXI. No. 1—3. Vol. XXII. Vol. XXII.
No. 1—6. St.-Pétersbourg 1908—09. 4.
Schedae ad herbarium florae rossicae. VI. St. Petersburg 1908. 8.
Travaux du Musée botanique de Académie Imp. des sciences. VI.
St.-Pétersburg 1909. 8.
Comité géologique.
Bulletins. XXVI. 1907. No. 1—4. 8—10. XXVIIL 1908. No. 2. 3.
St.-Pétersbourg. 8.
Mémoires. Nouvelle Série. Livr. 28. 30. 37. 38. 41. 42. St.-Péters-
bourg 1906—07. 4.
Russisch-Kaiserliche mineralogische Gesellschaft.
Verhandlungen. 9. Serie. Bd. 45. St. Petersburg 1907. 8.
Materialien zur Geologie Russlands. Bd. XXIII Lfg.2. St. Peters-
burg 1908. 8.
Jardin Impérial de botanique.
Acta Horti Petropolitani. Tom. XXVIII. Fasc. II. Tom. XXIX.
Fase. II. S.-Peterb. 1908—09. 8.
Murman-Expedition.
A. K. Linko. Untersuchungen iöber das Plankton des Barents-
Meeres. St. Petersburg 1907. 4.
Schwerin.
Verein fir mecklenburgische Geschichte und Alterthumskunde.
Jahrbiicher und Jahresberichte. Jahrgang 738. Schwerin 1908. 8.
Siena.
R. Accademia dei fistoeritici.
Atti. Serie IV. Vol. XX. No. 7—10. Serie V. Vol. I. No. 1—6.
Siena 1908—09. 8.
Stettin.
Gesellschaft fur Pommersche Geschichte u. Alterthumskunde.
Monatsblåtter. Jahrg. 22. 1908. Stettin 1908. 8.
Studien, Baltische. N. F. Bd. XII. Stettin 1908. 8.
Stockholm.
Sveriges geologiska Undersökning.
Årsbok. 1907. 1908. Stockh. 1907—09. 8.
Kungl. Svenska Vetenskaps-Akademien.
Årsbok för år 1907. 1909. Uppsala & Stockh. 1908. 8.
Arkiv för botanik. Bd. 8. Bd. 9. No. 1. Uppsala & Stockh.
1909. 8.
— för kemi, mineralogi och geologi. Bd. 38. H. 3. Uppsala &
Stockh. 1909. 8.
— för matematik, astronomi och fysik. Bd. 5. Uppsala & Stockh.
190998:
— för zoologi. Bd. 5. Uppsala & Stockh. 1909. 8.
H. Gyldén. Traité analytique des orbites absolues des huit planétes
principales. T. II. Stockh. 1908. 4.
Handlingar. N. F. Bd. 48. No. 7—12. B. 44. No. 1-3. B. 45.
No. 1. 2. Uppsala & Stockh. 1908—09. 4.
Iakttagelser, Meteorologiska, i Sverige. Bd. 49. (2. serien. B. 35).
1907. Bihang. B.50. (2. serien. B. 36). 1908. & Bihang. Uppsala &
Stoekh. 1908—09. 8.
Lefnadsteckningar öfver Kungl. Svenska Vetenskaps-Akademiens
efter år 1854 aflidna ledamöter. B. 4. H. 4. Uppsala & Stockh. 1909. S.
76
Carl von Linné. Skrifter. IV. Upsala 1908. 8.
Meddelanden från K. Vetenskapsakademiens Nobelinstitut. B. I.
No. 12—15. Uppsala & Stockh. 1908—09. 8.
Les prix Nobel en 1906. Stockh. 1908. 8.
Udgiveren.
Acta mathematica. 382. 1—3. Stockh. 1909. 4.
Kongl. Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien.
Fornvånnen. Meddelanden. Under redaktion af Emil Ek hoff.
1907. H. 5. 1908. H. 3—5. 1909. H. 1-3. Stoekh. 8.
Tidskrift, Antikvarisk, för Sverige. D. 18. H. 2. Stockh. 1909. 8.
Sydney.
Board of fisheries of New South Wales.
David G. Stead. The edible fishes of New South Wales. Sydney
1908. 8.
Linnean Society of New South Wales.
Proceedings. Vol. XXXIII. P. 35. 40 Vol: XXxxIVE NE
Sydney 1908—09. 8.
The Royal Society of New South Wales.
Journal and Proceedings. Vol. XXXVII. 1903—Vol. XLI. 1907.
Sydney 1903—07. 8.
Tokyo.
Deutsche Gesellschaft fur Natur- und Völkerkunde Ostasiens.
Mittheilungen. Bd. XI. Teil 8.4. Tokyo 1908—09. 8.
Det keiserlige japanesiske Universitet.
Mittheilungen aus der medieinischen Facultåt der Kaiserlich-
Japanischen Universitåt. B. VIII. No. 1. 2. Tokyo 1908. 8.
Toronto.
The Canadian Institute.
Transactions. Vol. VIII. P.29. 3. Toronto 1906—09. 8.
University.
Studies. Papers from the Chemical Laboratories. No. 74—85.
[Toronto] 1908—09. 8.
— Papers from the Physical Laboratories. No. 24—31.
[Toronto] 1908—09. 8.
— Physiological Series. No. 7. [Toronto] 1909. 8.
Toulon.
L' Académie du Var.
Bulletin. Année LXXIV. 1906. LXXV. 1907. Toulon 1907—08. 8.
Upsala.
Kgl. Universitetet.
Årsskrift. 1908. Ups. 8.
Sveriges offentliga bibliotek: Stockholm. Upsala. Lund. Göteborg. —
Accessions-Katalog. 91. 1906. 92. 1907. Stockh. 1907—09. 8.
Bref och skrifvelser af och till Carl von Linné. Afd. 1.
D. II. Stockh. 1908. 8.
TI
Förarbetena till Sveriges Rikes Lag 1686—1736 efter offentligt
uppdrag utg. af Wilh. Sjögren. VIII. Upsala 1909. 8.
Kongl. Vetenskaps-Societeten.
Nova Acta Regiæ Societatis scientiarum Upsaliensis. Ser. IV. Vol.
II. Fasc. I. Ups. 1907—09. 4.
Utrecht.
Société Provinciale des Arts et des Sciences.
Comptes-rendus des séances du 4. Congrés international d'élec-
trologie et de radiologie médicales. Amsterdam, 1.—5. Sept. 1908.
Amsterdam 1908. S8.
Warszawa.
Société scientifique de Varsovie.
(Gomptes rendus. Rok I. 1908. Zeszyt 1—5. Rok II. 1909.
Zeszyt 1—6. Warszawa 1908—09. 8.
Travaux. III. Classe des sciences mathématiques et naturelles.
No. 1. 1908. Warszawa 1908. 8.
Udgiveren.
Swiatowit. Annuaire de Varchéologie préhistorique polonaise et
d'autres pays slaves. Réd. par Erasme Majewski. Vol. VIIIL 1907.
Warszawa 1908. 8.
Washington.
Department of the Interior, Buream of Education.
Report of the Commissioner of Education for the year ended
June 30, 1907. Vol. 1. 9. 1908. Vol. 1. 2. Wash. 1908—09. 8.
Department of the Interior. — United States Geological Survey.
George Otis Smith, director.
Bulletin. No. 328. 335. 337. 3388. 340. 343—359. 361—369. 3871. 372.
976. 378. Wash. 1908—09. 8.
Professional Paper. Wash. 4.
58. G. H. Girty. The Guadalupian fauna. 1908.
59. Contributions to the tertiary paleontology of the Pacific
Coast. I. W. H. Dall. The miocene of Astoria and Coos
Bay, Oregon. 1909.
60. R. D. Salisbury & W. W. Atwood. The interpretation
of topographiec maps. 1908.
61. W. W. Atwood. Glaciation of the Uinta and Wasatch
Mountains. 1909.
62. F. L. Ransome & F. C. Calkins. The geology and ore
deposits of the Coeur d'Alene District, Idaho. 1908.
- 63. Economic geology of the Georgetown Quadrangle (together
with the Empire Distriet), Colorado, by J. E. Spurr & G. H.
Garrey, with general geology by S. H. Ball. 1908.
Report to the Secretary of the Interior, 929. Annual, for the year
ended June 30, 1908. Wash. 1908. 8.
Resources, Mineral, of the United States. Calendar year 1907.
PAbVWashy 19082008:
78
Water-Supply Paper. Wash. 8.
219. W. C. Mendenhall. Ground waters and irrigation enter-
prises in the Foothill Belt, Southern California. 1908.
220. G. A. Waring. Geology and water resources of å portion
of South-Central Oregon. 1908.
291. C. A. Fisher. Geology and water resources of the Great
Falls Region, Montana. 1909.
292. W. C. Mendenhall. Preliminary report on the ground
waters of San Joaquin Valley, California. 1908.
225. Underground water of Southern Maine by F. G. Clapp,
with records of deep wells by W. S. Bayley. 1909.
22... W. C. Mendenhall. Ground waters of the Indio Region,
California, with a sketch of the Colorado Desert. 1909.
2%. E.B. Phelps. The pollution of streams by sulphite pulp
waste. 1909.
Carnegie Institution.
C. B. Davenport. Inheritance in Canaries. Wash. 1908. 8.
F. E. Lutz. The variation and correlations of certain taxonomic
characters of Gryllus. Wash. 1908. 8.
Smithsonian Institution. — Bureau of American Ethnology.
Bulletin. Wash. 8.
394. A.Hrdlidka. Physiological and medical observations among
the Indians of Southwestern United States and Northern
Mexico. 1908.
Report, Annual, of the Bureau of Ethnology. 26. 1904—05. Wash.
1908. 4.
Smithsonian Institution. — United States National Museum.
Bulletin. No. 62. 64. Wash. 1909. 8.
Proceedings of the United States National Museum. Vol. XXXIV.
XXXV. Wash. 1908—09. 8.
Contributions from the United States National Herbarium.
Vol. XII. P. 5—9. Wash. 1909. 8.
Report on the progress and condition of the U. S. National
Museum for the year ending June 830, 1908. — Report of the U. S.
National Museum. Wash. 1909. 8.
The Library of Congress.
Report of the Librarian for the fiscal year ending June 30, 1908.
Wash. 1908. 8.
Philosophical Society.
Bulletin. Vol. XV, pp. 103—181. Wash. 1908—09. 8.
Wien.
Kais. Akademie der Wissenschaften.
Almanach. dJahrg. 58. 1908. Wien 1908. 8.
Denksehriften. Wien. 4.
Math.-naturwiss. Klasse. B. 81. 1908.
Philos.-historisehe — B. 58. 1. II. 1908.
708)
Mitteilungen der Erdbeben-Commission der Kaiserl. Akademie
der Wissenschaften in Wien. Neue Folge. No. XXXII-XXXV. Wien
1908—09. 8.
Sitzungsberichte. Wien. 8.
Math.-naturwiss. Klasse. B. 117. Abt. I. H. 4—10. Abt. II a.
HE OREN bb 610 ARP E > 10 BAS:
Abt. I. H.'1—5. Abt. Ila. H. 1—5. Abt: IIb. H. 1—6. Abt.- III
H. 1. 2. 1908—09.
Philos.-histor. Klasse. B. 158. Abhandl. 4. 6. B. 160. Abhandl.
9.3.6—8. B. 161. Abhandl. 5. 8. 1908—09.
K.-k. zoologisch-botanische Gesellschaft.
Verhandlungen. Jahrg. 1908. B. LVIII. Wien 1908. 8.
Das k. k. Österreichische Gradmessungsbureau.
Verhandlungen der österreichischen Kommission för die inter-
nationale Erdmessung. Protokolle iber die am 99. Dezbr. 1907 abge-
haltene Sitzung. Wien 1908. 8.
Das k, k. naturhistorische Hofmuseum.
Annalen. B. XXI. Nr. 2—4. B. XXII. Nr. 1. 2. Wien
1907—09. 8.
Universitetet.
Monatshefte fir Mathematik und Physik. Hg. von G. v. Esche-
rich, F. Mertens und W. Wirtinger. Jahrg. XX. Wien 1909. 8
Wirzburg.
Physikalisch-medicinische Gesellschaft.
Sitzungs-Berichte. Jahrg. 1907. No. 8. Jahrg. 1908. No.
1-5. Wirzburg 1907—08. 8.
Zurich.
Naturforschende Gesellschaft.
Vierteljahrssechrift. Jahrg. 53. Zirich 1908. 8.
B. Private Givere.
Oberstløitnant H. J. Barstad, Christiania.
H. J. Barstad, Bergenhusingerne 1 Felten 1808—1811. I. Bergen-
husiske nationale Grenaderbataljon. Kr.a 1908. 8.
Professor Dr. Chr. Christiansen, Kjøbenhavn.
C. Christiansen. Experimentalundersøgelse over Gnidnings-
elektricitetens Oprindelse. II. Særtryk af Oversigt over det kgl. danske
Videnskabernes Selskabs Forhandlinger. 1909. No. 5. Kbh. 8.
G. Colombo, Presidente del Comitato per le onoranze a Francesco
Brioschi, Milano.
Francesco Brioschi. Opere matematiche. Pubblicate per cura
del Comitato per le onoranze å Francesco Brioschi. Tomo 5. Milano
1909. 4.
80
Professor Dr. Emil Chr. Hansen, Kjøbenhavn.
E. C. Hansen. Fra Gæringsvidenskaben. Lidt om min Forskning
paa Carlsberg Laboratorium. Særtryk af ,Frem"s Aarbog 1909.
Kbh. 8.
Professor [os. Paxon Iddings, Chicago.
Joseph P. Iddings. Igneous rocks. Vol. I. New York 1909. 8.
Ingeniør Charles Janet, Beauvais, Oise.
6 Separat-Aftryk.
Dr. Berthold König, Göding.
B. König. Die Funktion der Netzhaut beim Sehakte. Sonder-
Abdruek aus der Zeitschrift fir Sinnesphysiologie. Bd. 42. Lpz.
1908. 8.
Professor A. Lacroix, Paris.
A. Lacroix. La montagne Pelée aprés ses éruptions avec observa-
tions sur les éruptions du Vésuve en 79 et en 1906. Paris 1908. 4.
6 Separat-Aftryk.
Generalinspektør J.-N. Haton de La Goupilliére, Paris.
Haton de La Goupilliére. Mémoires divers. 9. éd. Paris
1909. 4.
Professor Dr. Ernst Mayer, Wirzburg.
Ernst Mayer. Italienisehe Verfassungsgeschichte von der Gothen-
zeit bis zur Zunftherrschaft. Bd. I. II. Lpz. 1909. 8.4
Professor Chr. V. Nielsen, Kjøbenhavn.
C. V. Nielsen. Oldtidens Kunst og dens Forhold til Perspektiven.
Kbh. 1904. 4.
Professor Dr. Björn Magnusson Olsen, Reikjavik.
B. M. Ölsen. Enn um upphaf konungsvalds å fslandi. Reikjavik
1909.
3 Separat-Aftryk.
Professor Dr. Max Pappenheim, Kiel.
M. Pappenheim. [Anmeldelse af:] Konrad Maurer, Vorlesungen
ber Altnord. Rechtsgeschichte. Bd. I-III. Lpz. 1907—08. [Sep.-
Aftr. af] Zeitschr. der Savigny-Stiftung fir Rechtsgeschichte. [Bd. 29.
German. Abt. Weimar 1908]. 8.
Professor Dr. H. Rosenbusch, Heidelberg.
H. Rosenbusch. Elemente der Gesteinslehre. 83. Aufl. Stutt-
gart 1910. 8.
81
Konservator J. Sparre Schneider, Tromsø.
J. Sparre Sehneider. Hymenoptera aculeata im arktischen
Norwegen. Aftryk af Tromsø Museums Aarshefter 29. Tromsø 1909. 8.
Overlærer J. Sebelien, Aas.
M. L Lindet. Compte rendu de la Commission internationale
d'analyses au VII. Congrés snternational de chimie appliquée tenu å
Londres en 1909. Paris 1909. 8.
Docent Dr. Sten Konow, Christiania.
Linguistic Survey of India. Compile d and edited by G. Å. Grierson.
Vol. III. Tibeto-Burman Family. P. I-III.
— IV. Mundå and Dravidian Languages.
— VII. Indo-Aryan Family. Southern Group.
—- XL — — — Central RR UNG
Calcutta 1903—09. 4.
Professor Dr. Vilh. Thomsen, Kjøbenhavn.
Actes du quinziéme Congrés international des orientalistes. Session
de Copenhague, 1908. Copenhague 1909. 8.
Professor Dr. Pavel Vinogradov, Moskva.
Oxford Studies in social and legal history. Edited by P. Vinogra-
doff. Vol. I. Oxford 1909. 8.
32
Videnskabs-Selskabets Embedsmænd
m. m. for 1910.
Selskabets Ærespræses:
Hans Majestæt Kongen.
Selskabets Bestyrelse.
Præses: Prof. Dr. H. Mohn.
Vicepræses: Rigsarkivar E. Hertzberg.
Generalsekretær: Prof. Dr. A. Johannessen.
Formand 1 den math.-naturv. Klasse: Prof. J. H L. Vogt.
Vieeformand 1 do. Prof. Dr. W.C. Brøgger.
Sekretær I do. Direktør A. S. Steen.
Formand 1 den hist.-filos. Klasse: Prof. O. Broch.
Viceformand i do. Prof. Dr. A. Torp.
Sekretær 1 do. Docent Dr. K. Nielsen.
Komitéer m. m.
Selskabets Repræsentanter 1 Nansenfondets Styre:
Prot. Dr. W. GC. Brøgger, Rigsarkivar E. Hertzberg, Prof.
Dr. J. Storm, Generalsekretæren.
Bestyrelsen af Selskabets Fiendom Tømte:
Prof. Th. Hiortdahl (Formand), Prof. R. Collett, Prof. Dr.
N. Wille.
Legatkomité for Apotheker Peder Leth Øwres Legat:
Prof. Th. Hiortdahl (Formand), Apotheker Dr. H. Hvoslef,
Prof. Dr. E. Poulsson.
Revisorer: Prof. C. Størmer, Overlærer S. Henrichsen.
Kasserer: Kvæstor M. H. Berner (1900).
Bibliothekar: Overbibliothekar A. C. Drolsum (1885).
Assistent ved Selskabets Kontor: Bibliotheks-Amanuensis W. P.
Sommerfeldt (1910).
D]
OD)
Videnskabs-Selskabets Møder i 1910.
Møderne holdes Kl. 6—8 EFfterm. i Nobelinstitutet, Drammensv. 19.
Aarsmødet afholdes 1 Universitetets Festsal.
21 Januar . Historisk-filosofisk Klasse.
28 Januar . . Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse.
11 Februar . . Fællesmøde.
25 Februar . Historisk-filosof. Klasse. (Forslag til Indvalg).
4 Marts Math.-naturv. Klasse. (Forslag til Indvalg).
18 Marts . . Fællesmøde. (Indvalg).
8 April . Historisk-filosofisk Klasse.
15 April . Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse.
29 April . Aarsmødet.
20 Mai . . . . . Historisk-filosofisk Klasse.
27 Mai. . . . . . Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse.
16 September .
23 September .
Historisk-filosofisk Klasse.
. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse.
7 Oktober . . Fællesmøde.
91 Oktober . . . Historisk-filosofisk Klasse.
Å November . . Fællesmøde.
18 November .
. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse.
2 December
. Fællesmøde. (Valg paa Selskabets Embeds-
mænd for 1911 m. m.).
Forslag til Optagelse af nye Medlemmer behandles i Klasse-
møderne d. 25. Febr. og 4. Marts og afgjøres i Fællesmødet d. 18. Marts.
Jfr. Statuternes $ 10.
Foredrag anmeldes skriftlig til Generalsekretæren, Adr:
Selskabets Sekretariat, Drammensveien 19, senest Tirsdag Efterm. Fore-
dragsholderne anmodes om at aflevere et kort Referat af sit Fore-
drag til Mødets Sekretær, forinden de bestiger Kathederet.
Med Hensyn til Trykning af Afhandlinger henvises til Statuter-
nes $ 9 og Reglementsbestemmelsernes Afd. III. Endvidere bemærkes:
1) Ingen Trykning paabegyndes, førend det fuldstændige Manuskript er
indleveret og dets Kostende beregnet. 92) Forandringer 1 Afhandlingens
Text, efterat denne er sat, bekostes af Forfatteren. 83) Hver Forfatter er-
holder 50 Særtryk gratis.
VIDENSKABS-SELSKABET
I CHRISTIANIA
AAR 1910
DA Å av Y - pe
Ne Mationel OA
CHRISTIANIA
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD
A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI.
1911
FORHANDLINGER
VIDENSKABS-SELSKABET
I CHRISTIANIA
AAR 1910
> =
(52 GS
PP rddinge
CHRISTIANIA
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD
A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI
1911
Indhold.
Foredrag og Afhandlinger.
No. 1. J. Lieblein. Le mot Anti pe pas R mais
encens, oliban. (Avec 4 fig ). BE eg ot
2. S Eitrem. Eine christliche Inschrift aus Ghios Mit 1 Taf,
» 3. Halvdan Koht. Genesis of American Independence .
4. S. Eitrem. Beitråge zur griechischen SS
I. Der vor-dorische Widdergott.
p > P. A. Øyen. Kvartærgeologisk profil gjennem frk, fre
Tønsberg til Ekern SEN AN uret alot Sint
» 6. Björn Magnusson AGR. Om den Ge Sturl-
ungaprolog og dens formodede Ar om de islandske
slægtsagaers alder.
Oversigt over Selskabets Møder i 1910 m. m.
Side
1— 9
1—11
1—23
1—24
1—33
1—30
1—99
LE MOT 25 ANTI
NINDIQUE PAS MYRRHE, MAIS
ENCENS, OLIBAN
PAR
J. LIEBLEIN
(CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1910. No.1)
CHRISTIANIA
EN COMMISSION CHEZ JACOB DYBWAD
1910
P.: les produits les plus précieux et les plus caractéris-
tiques du pays de Pun figurent les différentes espeéces d'encens,
surtout Varbre et la résine d'Anti. Cette substance jouait le
premier role, et sa recherche était le but principal de toute
V'expédition entreprise par les Egyptiens å Pun.
Mais qu'est-ce que la substance d'Anti? Mariette åa essayé
de trancher la question !. Aprés avoir eité Pline il ajoute: "Si
la descript'on que Pline fait de l'encens et de la myrrhe s'ap-
plique mieux å la myrrhe qu'å Vencens, on voit qu'en définitive
Parbre qui produit TAna (il prononce Ana au lieu d'Anti) est
Varbre å myrrhe, et que la myrrhe est cette substance précieuse
dont la reine Hatshepset chargea un de ses fonctionnaires d'aller
S'approvisionner dans le pays de sa production”. Cette conelusion
a été adoptée aussi par d'autres savants. M. Breasted traduit
toujours Anti par myrrh *. M. Maspero ne décide pas la question;
il parle de la myrrhe et des arbres å encens sans en faire aucune
distinetion 3. M. Flinders Petrie* ne parle que de green ana
incense”, et Chabas >” ne sait pas non plus déterminer la nature
de la gomme ou résine d'Anti. M. Erman 6 donne au mot Anti
I Mariette, Deir-el-Bahari, Vexte, p. 17.
? Breasted, Historical Documents, II p. 118 et passim.
3 Maspero, Histoire ancienne, II, p. 250.
+ Dans Å History of Egypt, W, p. 82.
> Etudes sur TAntiquité Nistorique, p. 160.
S Ågyptische Grammatik, Lesestiieke und Wörterverzeichnis, p. 46*.
4 J. LIEBLEIN. [No. 1.
le sens: Myrrhen. Mais «est bien certain une erreur, et je
erois pouvoir lalfirmer positivement: Anti n'est pas Myrrhe, ni
comme résine, ni comme arbre.
M. Naville est, de beaucoup, mieux inspiré, quand il dit":
These trees, called the sycamores of anti, are to be planted in
the garden of Amon. They are difficult to identify; according
to several botanists, they would be the Boswellia thurifera or
Boswellia Cartern, which produces the incense on the Arabian
coast and in Somaliland”.
Je suis convaincu que M. Naville å complétement raison.
On na qu'å comparer les arbres d' Anti dans l'ouvrage de
M. Naville avec les dessins modernes de Boswellia Carter pour
s'en convainere. Bien qu'on ne puisse compter sur l'exactitude
des anciens Egyptiens dans leurs dessins, et bien qu'iils aient
régularisé et artificiellement égalisé les particularités qui per-
mettraient d'en distinguer les caractéres botaniques, la juxt-
apposition des dessins anciens et modernes nous donnera, je erois,
a conviction que IAnti était Varbre qui, aujourd'hui, s'appelle
Boswellia Carteri ou une espeéce proche parente, ou, du moins,
que, certainement, il n'était pas identique å l'arbre de Balsamoden-
drou Myrrha. Pour le démontrer plus clairement je reproduirai
les quatre dessins suivants: A. L'arbre d' Anti des Egyptiens
d'aprés l'ouvrage dejå eité de M. Naville. B. L'arbre de Bos-
wellia d'aprés une photographie d'un arbre vivant qui fut apporté
de VArabie au Musée botannique de Vienne. C. L'arbre de Bos-
wellia Cartern Birdw. d'aprés Köhler's Medizinal-Pflanzen, Band I.
D. Balsamodendron Myrrha Nees v. Esenb. d'aprés le méme
ouvrage de Köhler, B. I.
En comparant Å et B on trouvera les arbres assez sem-
blables, å peu prés du méme aspect extérieur, plus régulier et
arrondi, il est vrai, chez Vartiste égyptien qui voulait donner une
belle image, tandis que B reproduit aussi correctement que pos-
sible la nature vraie. Mais si la ressemblance générale n'est pas
telle qu'elle ne donne prise aux doutes, il y & en revanche
I Naville, The Temple of Deir el Bahari, UI, p. 15.
1910.] te MOT ANTI N'INDIQUE PAS MYRRHE, MAIS ENCENS, OLIBAN. 5
une particularité frappante qui me parait prouver I'identité. Dans
V'ouvrage botanique le plus moderne que je connaisse nous lisons
cette, description ": *Boswellia Roxb. Båumchen. Etwa 10 Arten
im nordöstlichen tropischen Afrika und in Vorderindien. Bos-
wellia Cartern Birdw. (Boswellia sacra Fluckiger, Mohr meddhu)
Fig. Å.
År
$x mdr
PB ar
Ne
EA
eee 9
rd
på
LIPPE ELISE
Mn
—Ä—
Kr
sø
Pa SEE
ed
Kyst
ne
Pr
på =P NG
Ef
re
PE
No
Br NN
DN,
PIT
L'arbre d'Anti. Deir-el-Bahari.
mit unterseits oder beiderseits dicht filzigen, unterhalb blass-
gelben, 7—9-paarigen Blåttern... auf Kalkfelsen in den Gebirgen
von Hadramaut (dans I'heureuse Arabie), im Somalland auf dem
Ahlgebirge um 1000—1800 m. an der Kiste des sidöstlichen
Arabiens bei Merbat”.
1 A. Engler, Die naturlichen Pflanzenfamilien, Leipzig 1897, III Theil,
p. 246.
Fig. B.
6 J. LIEBLEIN. [No. 1.
(Ge sont les 7—9 paires de feuilles (7—9 paarige Blåtter)
sur lesquelles jattire attention du lecteur. La figure C- donne
le plus clairement les feuilles et leur nombre; les branches com-
plétes portent 7 paires de feuilles et au sommet une seule feuille.
La figure B montre également 7 paires et une feuille å la pointe
de la branche, quelquefois peut-étre 8—9 paires — les feuilles
semblent étre fanées et ratalinées, par conséquent un peu in-
distinctes, cependant lidentité ne saurait étre douteuse.
Musée de Vienne.
L'arbre de Boswellia.
1910.] Le moT ANTI N'INDIQUE PAS MYRRHE, MAIS ENCENS, OLIBAN. 7
Regardons enfin la figure Å. Les feuilles sont distribuées
5 5
de la méme maniére par paires, 7—9 paires, quelquefois on en
voit plus ou moins, parlois on ne distingue pas bien les branches
3 A r 9 9
qui se sont enchevétrées lune dans lautre, souvent on peut
Fig. GC.
Boswellia Carter: Köhlers Med På.
avoir des doutes sur l'exactitude de l'artisan moderne dans la
reproduction de l'original — du moins on observe des différenees
entre les publications de Mariette et de Naville.
Mais autant quil est permis de juger des matériaux qui
pour le moment sont å notre disposition, il est fort probable
8 J. LIEBLEIN, +tN
que l'arbre d' Anti des anciens Kgyptiens est un proche parent
de Boswellia Carterii, en Francais Encens, Oliban, en Anglais
Frankincens or Luban-tre, en Allemand Weihrauchbaum.
Fig. D.
Balsamodendron Myrrha. Köhler's Med.-PfI.
Tout au moins il est absolument certain que I Anti égyptien
n'est pas la myrrhe. La figure D qui reproduit Balsamoden-
dron Myrrha Nees v. Esenb. que les Anglais appellent Myrrh,
1910.] LE MOT ANTI N'INDIQUE PAS MYRRHE, MAIS ENCENS, OLIBAN. 9
les Francais et les Allemands Myrrhe nous montre un tout
autre arbre. Köfiler dit dans son grand ouvrage Medizinal-
Pflanzen: *Die 31 Båume, welche lebend nach Theben gebracht
wurden, und die man dem Ammon weihte, zeigen annåhernd
den Charakter der Boswellia, keineswegs aber Aehnlichkeit mit
dem Balsamodendron”. Je suis heureux de pouvoir citer ces
mots d'un botaniste distingué, car ils confirment I'opinion que
jai eue sur cette question depuis longtemps.
Christiania 30 Mars 1910.
Imprimé le 31 Mai.
EINE
CHRISTLICHE INSCHRIFT
AUS CHIOS
VON
S. EITREM
MIT 1 TAFEL
(CHrISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1910, No: 2)
CHRISTIANIA
IN KOMMISSION BEI JACOB DYBWAD
1910
D. marmorne Platte, die die folgende Inschrift trågt, wurde
mit anderen Åntiken zusammen, die in den Verhandlungen der
hiesigen Gesellschaft der Wissenschaften fir 1909 Nr. 9 ver-
öffentlicht wurden, nach Kristiama im Jahre 1870 gebracht.
Die simmtlichen Gegenstånde waren ein Geschenk des Herrn
Consul SPIEGELTHAL zu Smyrna an die norwegische Universitåt.
Auch diese Platte befindet sich zur Zeit im Kunstmuseum der
norwegischen Hauptstadt. So viel ich weiss, ist die Inschrift
noch unpublizirt. Es könnte allerdings der Fall vorliegen, dass
sje in irgend einer, mir unzugånglichen griechischen Publikation
veröffentlicht wåre ehe sie an dem jetzigen Aufenthaltsorte
anlangte. Aber Herrn Professor Laurent, dem vorziiglichen
Kenner der byzantinisehen Insehriften, dem ich einen Auszug
mitgeteilt habe, ist sie unbekannt. Deshalb glaubte ich, dass es
eben jetzt, wo man ein Corpus inseriptionum christianarum plant,
von Bedeutung wåre, den Kundigen den Inhalt dieser, allerdings
ganz spåten Inschrift zur weiteren Prufung vorzulegen. Mon-
seigneur DucHesng, dem Direktor der französischen Schule zu
Rom, bin ich för eimzelne Bemerkungen zu lebhaftem Dank
verpflichlet. Herr Amanuensis Mörca hat mir einen guten
Abklatsch besorgt.
Der etwa 1,10 m. hohe Stein war mm vier Stiicke zerbrochen
und wieder zusammengefiigt worden ehe er hier ankam. Er war
offenbar zur Aufstellung an heiligem Orte bestimmt. Die Kehr-
seilte ist roh gelassen. Die Inschrift selbst macht mit ihren,
vom Hintergrunde klar hervorstehenden Buchstaben einen stalt-
lichén, man möchte fast sagen dekorativen Eindruck. Derjemge
Å S. EITREM. [No. 2.
der sie herausgemeisselt hat, wird nach den besten Vorbildern
gearbeitet haben, wie ein Blick auf die Schriftzige und die Liga-
turen lehrt. Die Ligaturen sind die bekannten: va, te, To, TO, At,
OT, O% OTN, OG, UIT, 1tM, 110, UO, 04, VO, 718, ÅN, ÅÅ, yut, tll, LUV,
un, vn, av, &, Ev, ov. Von Körzungen kommen vor: x mit nach-
gehångtem Querstrich (= xai), zve (= vors) und uov (= uorn).
Die einzelnen Wörter sind durchgehends mit Accenten und
Aspirationszeichen versehen. An Interpunktionszeichen giebt es
auch keinen Mangel. Allerdings gebricht es dem Schreiber be-
denklich an den nötigen orthographischen Kenntnissen. Auch der
Metrik gegentiber muss man die Anforderungen bedeutend herab-
stimmen. Es werden gebraucht: jambische Zwölfsilber, elegisches
Versmass, Hexameter und jambisches Trimeter. Der holperigen
Metrik sucht der Dichter durch eingeftigte ye, de und sogar te
nachzuhelfen. Aus der håufigen Verwendung guter epischer
Wörter und Wortformen möchte man gerne eine mehr einwand-
freie Verwendung des epischen und elegischen Versmasses ver-
muten. Allein von der spåthellenischen Renaissance spirt
man nur den guten Willen, wenn auch der brave Chiote sich
sicherlich als em Landsmann und Standesgenosse des blinden
Singers, als ein Schiler der sog. ,Schule Homers*, geföhlt hat.
Ein feierlicher, klassischer Ton wird angestrebt, aber die Sprache
schillert zwischen klassisehen Reminiscenzen und modernem
Sprachgebrauche. — Ubrigens muss man es recht oft im Unge-
wissen lassen wieviel auf die Rechnung des Dichters kommt,
wieviel der Schreiber verschuldet hat.
Was endlich die Zeit betrifft, wird uns in der Uberschrift
des letzten Gedichtes ein festes Datum gegeben, der 15. April
1758. Damit ist doch mcht gesagt, dass alle Gedichte zur selben
Zeit entstanden sind. Das letzte Gedicht mag fir eine Kirchen-
feier am erwiåhnten Monatstage gedichtet sein, oder das Datum
mag, an diesem Platze, die Zeit als die Inschrift fertig herge-
stellt war, angeben. dJedenfalls haben wir hier einen terminus
ante quem. |
Diese Erzeugnisse der mönchischen Muse geben einen inter-
essanten Beitrag zur Geschichte det chiotischen Klöster. Sie
1910.] EINE CHRISTLICHE INSGHRIFT AUS CHIOS. a)
zeugen von der lebhaften Verbindung der Iberer auf der Athos-
halbinsel mit den auf Chios ansåssigen Bridern, zugleich auch
von der festgewurzelten Religiositåt, die die Insel immer ausge-
zeichnet hat. Als Fustet pe CouranaEs sich da in den fiinfziger
Jahren aufhielt, zåhlte das Dorf Pyrgi allein 80 Kirchen, von
denen 30 innerhalb der Stadt, 50 in der nåchsten Umgebung
lagen. Die Bedeutung des Klosters Neamoni, fir die Lokal-
geschichte wie för die kirchliche Kunst gleich hervorragend, sei
auch als ein gutes Beispiel erwåhnt.
Die Gedichte werden durch einen und denselben Gedanken
zusammengebunden: Rettung aus der Noth. Die Insel wird
von allerlei Plagen, Krankheiten, Regenmangel und Erdbeben,
heimgesucht (L. 26). Wird sie auch von Feinden bedroht? Viel-
leicht wird etwas Åhnliches mit dem g7uc dovimov angedeutet.
Und man denkt an die schöne Insel, die 1307 durch tirkische
Seeråuber verwiistet wurde, die spåter durch Sultan Bajesid I.
gegen Ende desselben Jahrhunderts dasselbe Schicksal erlitt, die
erst unter der Herrschaft der Genoesen einigermassen aufathmete
und seit 1566 den Tirken gehört — den Tirken, die im Jahre
1822 eine in der Weltgeschichte wohl unerhörte Rache an den
freiheitsliebenden Einwohnern nahmen. Man erinnert sich auch,
anlåsslich der øeouoi (ebd.), des grossen Erdbebens von 1881,
wovon man noch deutliche Spuren sieht. Fine Schilderung der
natiirlichen und geschichtlichen Verhåltnisse giebt FusteL pe
(COULANGES in seinem geistvollen Artikel, Missions seientifiques
et littéraires B. V (1856), vgl. Cart Horr in Ersch und Gruber's
Encykl.; Art. Giustiniani und KrumBacHer Gr. Reise. Weitere
Literatur bei Pauly-Wissowa, Art. Chios.
Jedes Gedicht wird durch eine dariiber stehende Angabe der
metrischen Form, des Anlasses und des Sprechenden eingeleitet.
Auch die Zeit der Abfassung oder Vorfiihrung (vielleicht auch
die zu gebrauchende Melodie?) wird einmal angegeben, L. 23.
Die Zeichen L. 20 mögen Kiindigere deuten.
Zunåchst gebe ich eine genaue Abschrift:
1
2.
11.
12.
13.
14.
S. EITREM.
[No. 2.
p) , Y , , Lå
Eriyoauna tauBisov elg tyv «ata tv Xiov åyiav etaova Thv
IE 27 - 3 , - DEN,
E& I1pnowr uovne &x OOTWINOV TIE ELKOVOG.
N N n ” r b ,
Etxov &y0 mého tyrne, Xlot, pikot, yevrnoaong varobg Maoing
TOV A6yov,
pI n p) , N
ouereny Å érveprpe Werdad eig Uuntéoav, uovn ”Tknew» %
ayav oepasuia.
, c AED - N
EteQov m0wixov, 84 m000WOV TNS Iavaylag, sTaparverin
på ,
Ertayyehla.
3 , pr J ov r , n
de ot 04, Xiot, nÖE sapomor dpauerte pikor,
, - ” 7 ,
eixovt uoro. uarnv govioraw Eoyuadr unye
” y pl -
torouevor å oÅedoov svavokng te meyor. tå dpåsar
” , p) ” ”
mtoyos Eywy 107008, WTUDL, KATAPLYLOV TE
TOIG YE KATAPELYOVOL OGW mEPvra * Japid eier
p
d hl by DSD ete p) DE c - på
«OOWOYNPW, Lage, x Uldrov omatt wovsw (sic)
p) , æ 3 , , P N N p car
evdpoovryr dmoorn uradw, Faua nat oOL. WMOTNEO,
ao0yrtov tehédnve ahoyov, x Ehéovs åua unTnOE,
»r = ” C > r) PG ”
7TQO0VGTAUAL HOLO TOKW, OG ExEL Ti YE MOLO PikNger,
ovg &pikmoa Xiove uyav, vyrnedur svarravag,
theog åQ &heolar sepvue, swavv de pilndus,
owuarea bwrrow, aa x ap Adov wunas Eyeioet.
Cr. C ar ” p Lå p) ,
Etepov nowelsyeiov, TveTQuotLyu, EVNENKUULOV, En 11Q0GWITOV
TOU T7COLMTOV*
Katavvvyeig S'Arcohov, Ilehorovv;ørog Eee,
, pl) p) r I ta FÅ !
uvnuns ovd vying AL .. tade måker,
p n DYD r p , bl
etdpoøvrne ve x ukeatoning E0yuarta se0 oVTa,
evyea 116 Maoms &4 øéhaog Å ayhkad"
evayeg &x voLGÖOG Basikniov EVNOG ENOVONS,
HTG årnuosbyyv NAV» bmatovaa,
1910.
15.
HEG)
LUT
18.
po
22.
23.
24.
26.
27.
28.
opea xe wovier meoLwoL I ovg Epiinae,
poltEN» oLTroPOOWY, EVTEREag TE Xiovs.
"AAN tyed woneg &yor Oaua mavreg UQ LYPOTE YETOUC,
LL » bl A ”
TÅQOTNY OTOUÅÉNE UOU TE ÅLOTOUEVOL,
Cc N , p p) på -” aq , C -
Wg O&, LOTNN EVTEBEWY, HÅVIL PETGAOVTES NULWDV
Åos0uévwr, déønota mauuedéovr.
”HOE ye senåavreg 7 avadouer toloryv
deArov, eig «idtov åhextogins x EvdOGuYNG,
c r r ri Cr (då v 7
izéorov Maoins y&0ug, Vurov ua TE Kal UNUNV,
Å 1Q00GYOC Nua doviruor Vroakéus.
Cr. (4 aP ” - » od c 7 på 3
EteQov nowixov TIE Oolaodouns væournua. TOV AVTOV.
Kvo 4ovvoiowo Xiov & ieQaoxovrTog uer
"Høatas 6 vrng ve uovr åvenaivioe thvde,
tro Tivov velédwv; IBéowr då st00NyOuEVOG TE,
al HaTEntÅÅvre masar Idtare te duravac.
"Erteoov tauBrirov, dlortya, og &% TQOGNMTOV TOY
, , —/— FE
uévor. IHMNOHA :- * AVNH åmnoikiov tå >
Kaueg nvoin Öovhor såkhuuer oé0,
onv & evorhaygvinv Ode Aooasd nxouer.
Ilknying sal yao dewvoror On aurhaxi,
to Jeiov auuag mv I aua ties.
G - 2) 2) p Y - C
Åtuoig TT tvouBolyg TE nal oELGUDIG kua
uÅhovør te svÅetororor Gaverv attiorg
3 Lå PU pe Lo ” [å
Asa hvais oais, yhvavratn Maoin,
Cr c - å p) ” , /
tÅetov nuiv oo0v å anéoyasor yovov.
N N ” p) p) E; !
Meytota ual yao 1a0 &uelvy EGTL OL,
16z0g te dvvauig te untne WE E0.:-
= ZOPIIAHNS $
7TQ000E0X0-
8 S. EITREM. [No. 2.
1. Gedicht. Dies wurde durch ein heiliges Marienbild, aus
dem iberischen Kloster der Athoshalbinsel den Chioten zur Hiilfe
geschickt, veranlasst: ,Ihr Chier, Ihr Freunde, ich bin das Bild
der heiligen Maria, der Mutter des Heilands (yevrnocdong vor hoyov
zarote), und das hochehrwiirdige Kloster der Iberer hat mich
euch zugeschickt, um das Land zu sehitzen". Die Anordnung
der Gedichte ist somit ganz logiseh: das Bild selbst spricht
zuerst iiber ihre bedeutsame Ankunft, dann Maria, der Dichter,
die Gemeinde. Dazwischen schiebt sich Nr. 4 öber den Wieder-
auflbau des Klosters, das das Bild gehaust hat, em. Das Bild
steht in der Mitte, ihre Bedeutung mag auch die Restauration
des Klosters veranlasst haben — die hat gewiss auch einmal
die Niederschreibung, die wir vor Augen haben, hervorgerufen.
2. Gedicht. Die Panagia, die auf dem Bilde dargestellt
ist, wird selbst sprechend eingefiihrt. Die Sprache macht, wie
die Inschrift jetzt lautet, die grösslten Schwierigkeiten. Weder
Grammatik noch Sinn scheint im Ordnung zu sein. Und doch
giebt es im all dem Wuste schöne Edelsteine, erhabene Gleich-
nisse. y»Laufet zu meinem Bilde, Alle die euch umsonst mit
irdiseher Tåtigkeit abquålet(?). leh bringe Hilfe, ich gebe Ge-
sundheit fir immer denjenigen, die mich erblicken. Ich bin die
hilfreiche, ich bin die gnadenreiche —- wie eine Stute dem Fiillen,
wie eine barmherzige Mutter den Kindern gegeniiber! Ich liebe
die Chier die mich lieben — und der grosse Gott ist gnådig,
wenn man Barmherzigkeit öbt [so auch wenn ich Firbitte får
die Chier einlege] — er macht die kranken Glieder wieder gesund,
er giebt dem Toten Leben*.
Die Mutter Gottes bringt eine gute Botschaft und stellt eine
heisse Aufforderung zugleich, staouatverian &cayyeha. L. 5: Die
zåpoowot hier einfach ,Fremde*. L.6: Foyuas, wie unten L. 13
toyuarta, = ep. und lyr. E0yaoua. L.7: torzoueror statt tovxo-
ueoot.* Wohin das oåe9oov gehört, ist unklar, als Acc. des
Inhalts zu rovyouerot, oder was sonst? Statt scavwång, st. v000g
(neugr. ,Pestilenz, Seuche*), wird fehlerhaft zzavoång geschrieben.
Iodw fållt auf, st. ;703og oder zto0n, sein Gegenstand der Sehn-
1910.] EINE CHRISTLICHE INSCHRIFT AUS CHIOS. 9
sucht*, nach -cer90? L.8: evdooovrn, vgl. donorosvvn bei Hom.
»Dienstleistung*, also ,Hilfe*. Wie ehemals zur Kupferschlange
in der Wiste sollen die Schmachtenden zur Panagia ihre Zu-
flucht nehmen, zu ihr aufblicken. Vgl. Ps. 51,8 i.
3. Gedicht. Der Dichter spricht, er betet und er lobt, ein
evyeynouror. So beteten ja auch die antiken Menschen. Die hlg.
Jungfrau ist gekrönt worden, die heilige Dreieinigkeit hat ihr die
hohe Wirde erteilt, ,Immer stellt sie die Glåubigen in allen
Gefahren sicher, immer nimmit sie sich der Christen, insbesondere
der Chier, liebreich und gnådig an, sie bewafinet sie auch
gegen alle drohenden Gefahren*. Deshalb missen alle eifrig zum
Erschaiffer der Welt in folgender Weise beten: ,Höre uns, Gott,
hoher Herrscher der Welt, die wir. jetzt beten, die Gemeinde
aller Frommen*. Und der Dichter fåhrt fort: ,Dies Gebet wollen
wir aufschreiben und die schönste Aufschrift dem Gotte auf ewig
und immer weihen — zugleich ein Ehrengeschenk und eine
demiitige Bitte an die Panagia, ein Hymnus und ein Denkzeichen
zugleich. Denn Maria vermag in aller Schnelligkeit den Tag der
Knechtschaft herbeizufihren!*
L. 12: xatavrvyeig statt xatavvyeig (bei Procl. CP. 692 c nach
Sophokl. Lex.) = xatavvooer ,hef bewegt zu sein, zu bereuen
oder zu schweigen*. Bei der holperigen Sprache bleibt hier
- vieles dunkel. Nennt sich der Dichter (oder der Dichtermönch)
einen Peloponnesios, und ist Apollon der Gott der uvnuoovvn
und der vyieta zugleich, oder was sonst? L. 18 &ålextooin
gehört zu einem åÅ&two — bei Pindar steht ååextno , Helfere*.
L. 14 etzog wird auch von der Finsegnung, consecratio, ge-
braucht — auch hier ist die Panagia einer höheren, heiligen
Wirde teilhaft geworden. Und die hlg. Jungfrau schenkt zu
gleicher Zeit Gesundheit (æztnu. ,Unverletzheit*) den Kranken
und bewaffnet die Schwachen, weil sie die um Hilfe Flehenden
liebt. Wenn man den Ausdruck hier mit dem pe dovhtxov
L. 19 verbindet, dann möchte man hier auch einen Hinweis auf
kriegerische Verwickelungen finden. Man denkt gerne an die
Tårken oder Piraten "berhaupt. Die Benennung der Christen
10 S. EITREM.
[No. 2.
als xo:ør0fpo00: könnte dann sehr leicht durch den Gedanken an
die unglåubigen Gegner hervorgerufen sein. L. 15: worton (Hom.,
jon.) = oåton passt hier, von der Gemeinschaft der christlichen
Bruder gebraucht, vorzuglch. L. 16: vw00e Hom.,, ,in die Höhe*;
öroakévs auch ep., »elfrig*; zxiaotns creator. L.17: øvørnue
» Verband, enge Zusammenschliessung*. æøzovteg gehört zum
Subjekt des vorhergehenden &«yete. «<é0nota sauuedéor, vgl.
Cram. Anecd. Par. IV 335 åa «va sauuedéov und hier oben
L.9 vynédor marravas. L. 18: åoioty déåtog vom heiligen
Wunderbilde oder, vielleicht besser, von der Inschrift selbst, die
jetzt, im heiligen Bezirke aufgestellt, als eim dauerhaftes åvadnua
von der Hilfe Marias auf alle Zeiten zeugen soll, sie ehrend zu-
gleich und sie lobend — i) zco000åyo0vøa hua dovirnov Or0GLEME,
bei Hom. nur dovåtov nuao.
4. Gedicht. Der Priester (9vryg, klass. 9vto) Hesaias
hat zu der Zeit, als Dionysios Bischof (ieoæoyns) auf Chios war,
das Kloster neu aufgebaut und verschönert, Alles auf eigene.
Kosten.
L. 22 åmb vivov teåédwr, d. h. aus der Insel Tog, Tinos,
herstammend, jetzt Vorstand der iberischen Mönche. Der zro0nyov-
mevos (z. B. Basil. III 880 A) = nyovuevog eines Klosters. Wir
miissen uns wohl die Sachlage so vorstellen, dass dies iberische
Kloster auf Chios das heilige Bild als Geschenk eines iberischen
Athosklosters bekommen hat.
5. Gedicht. Das Gebet der um Mitleid und Hilfe Flehen-
den, der z900e070wev0t, an die Panagia: ,Auch wir sind deine
Diener, habe Mitleid mit uns! Wegen unserer schweren Sinden
sucht uns Gott mit Unglöck heim, er måht uns unbarmherzig
nieder: wir hungern, es dorren die Felder, die Erde bebt — der
Tod wartet uns auf allen Wegen. Bete Maria, gute Maria, får
uns, stimm deinen Sohn gnådig! Er gehorcht ja Dir, denn deine
Macht ist gross — Du bist seine Mutter!* Ein einfaches
Gebet, aber aus innigstem Geftihle gesprochen!
1910.] EINE CHRISTLICHE INSCHRIFT AUS CHIOS. 11
L. 24 etonhayyrin »Mitleid*, evøriayzvog N. T. ,mitleidig*.
Miosasdnxouev — etwa Mosasdar nxouev ,Wir kommen hierher
um zu beten*. L.925 sånyin Schlag, Unglick. ”Aurhauin Fehler,
hier Sönde. Eigentlich sollte es lauten zånyins ydo ai Å.Ö. å.
to Jeiov vom Gotte der Christen, passt ja zum feierlichen Ton
des Gebetes. auav: das schöne Bild wurde durch die Erwåh-
nung der Felder veranlasst. L. 26 Savetv aitiwos ,den Tod ver-
ursachend* ist gewagt. L. 27 åreoyalw = klass. åreoyåterdan,
reddere.
Gedruckt am 30. Juni 1940.
Vid. Selsk.s Forh. 1910. No.2.
lett STERG)
Je
COCSC :
10
6 INGEN een
oHENON- AkmNokas «ørnen en Ån 7
Cui AE endr XRII OnBe ni OR
& TANNER H TOSEION AMAG- MANG
o HIGTANOMBELG TER CSCHOIG
k Ker MTÄCGAG rav kV TAS AP
VER FAK NPF ERSNO E GICNN
a Få
GS
GENESIS OF AMERICAN
INDEPENDENCE
BY
HALVDAN KOHT
(CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1910. No. 3)
EE
KRISTIANIA
ON COMMISSION BY JACOB DYBWAD
1910
Paper read before the Christiania Society of Arts and Seienees,
February 25, 1910.
Fremlagt 1 den hist.-filos. Klasses Møde 20de Mai 1910.
A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI.
ll this paper I propose, in å general way, to discuss two
questions: Why did the American Colonies rebel against Eng-
land? Why did their Revolution prove successful?
While these questions have, usually, been discussed inde-
pendently of each other and have met with extremely varying
answers, it is the purpose of this paper to show the essential
identity of the two problems.
Most English and American historians agree that the Colo-
nes had real grievances against the English government. The
ordinary way of presenting the case may briefly be said to be
this: America was right, England wrong. And still we often
see expressed an opinion that may be roughly summarized in
the sentence that the Americans came off victorious because
they were fighting for that which was right.
The modern historian is not primarily concerned with the
question of moral or legal right or wrong in å given historical
conflict. His task is to grasp the motives, the underlying forces
of events, and as far as the American Revolution is concerned,
we shall see that the course of action of both parties was
natural and well founded; both of them pursued a policy which,
according to their antecedents, was the only one they could be
expected to follow. The contest was not one between right and
wrong, but one between two different points of view, both of
wbich were, in their own way, fully justifiable.
The American Revolution was, essentially, an economic
conflict; the chief questions involved were economical ones.
4 HALVDAN KOHT. [No. 3.
We cannot, therefore, explain its course without asking primarily:
what kind of economic society prevailed in England and America
respectively ?
Until the end of the eighteenth century, the government of
England was entirely in the hands of the landlords; the interests
of this class were predominant in the politics of the country.
Under Queen Anne, there was carried å law making the pos-
session of a certain amount of landed property an essential
qualification for members of Parliament, and that law continued
unaltered till 1838. The nobility formed the House of Lords;
it nominated the members of the House of Commons; the modern
cities were very inadequately represented in this latter assembly.
The sway of the ruling class was, in reality, very lttle affected
by the transfer of power from one party to another. The
Whigs who controlled the government during the whole period
from 1715 till 1760, were, according to Lrcky, supposed to be
principally the representatives of the commercial interests and of
the middle classes; but Lecky himself at the same time admits
tbat they sought to check every reform that could arouse oppo-
sition and made it å great end of their policy to humour and
coneiliate to the utmost the country gentry, thus maintaining å
government conservative in the true sense of the word. The lines
of party division were blurred and confused, people being ranked
as Whigs who, at other times, would have been enrolled among
the Tories, and it was indeed personal factions rather than
parties divided by principles that fought for power.
The economic policy of a society governed in that way could
not fail to take its ideals from the age of Natural-Oekonomie.
This was the Mercantile System, which, actually, sought to
restrain rather than promote the exchange of merchandise. The
purpose and principle of government was to make each nation
as seli-sustaining as possible; 1t was thought best for å nation
to buy nothing from foreigners, only selling its own produce and
getting hard cash in return.
1 Å History of England in the 18. Century, I. 473; IL. 464.
1910.] GENESIS OF AMERICAN INDEPENDENCE. D
Applied to the colonies, this system would aim at making them
enter into the commonwealth as an integrant part. Each country
elaimed to reserve for itself the commerce with her colonies.
It was the central government that, in some way or other,
backed up most colonial establishments, and the public object
of these was to put national production in the place of foreign
import; by various measures — monopolies and privileges, duties
and navigation acts — the government strove to confine colomal
commerce to the mother country.
It was inevitable that the more the colonies developed, the
more should they feel such commercial restrictions intolerable.
By necessity of nature, they graduaily grew into new economic
units, and their economic interests, from the very first, were
based on foundations different from those of the old countries.
From the outset,-the principle of self-sustainment was set aside
as far as the colonies were concerned, their object being not
to suffice to themselves by their own yield, but to apply them-
selves to merchandise that the mother country stood in need of,
and become the outlet for her surplus production. Their very
existence was å breach in the system of Natural-Oekonomie;
the exchange of goods, commerce, was vital to their welfare.
Inevitably, therefore, their policy would be not mercantilism,
but free trade.
The conflict of interests which, in this way, arose between
the mother country and the colony, made itself felt within all
the colonial empires of the eighteenth century, more forably so,
however, in the British empire than anywhere else. Indeed, one
of the British colonies, for a long time the most populous ot
them, New England, far from being established by public sup-
port, was on the contrary founded in defiance of the home
authorities, and the natural resources of this colony prompted
her to compete with English production rather than supplement
it. Now it may be said of all the British colonies that they had
a population which, contrary to all other colonists, were trained
from home in the art of self-government, not so much by the
parliamentary system of England as by all the different forms
6 HALVDAN KOHT. [No. 83.
of local government in English towns and parishes. The English
colonies, then, not only had the same grievances as other colo-
nies, but, atthe same time, were in å better condition to put their
grievances into acts of rebellion.
Such were the cireumstances that formed the general back-
ground of the American Revolution. It must not be supposed
that the English colonies were the objects of any particular kind
of oppression; on the contrary, they were in many respects
more åree than others. The truth is that we find two opposite
economic systems which were bound to come into conflict with
each other, unless one of them would yield. To put it briefly:
it was commercial society set against agrarian society.
This is very clearly illustrated by the course of the Revo-
lution.
The open conflict between England and the Colonies began
in 1760, the very year when the all-powerful Whig ascendency
was broken; but this change did not introduce any new prin-
ciples into the colonial policy of the country, and, in reality, it
was Whig ministers who took the initialive of those regulations
that roused the opposition of the Americans. Indeed, the very
man who, before long, was to be identified with the cherished
ideal of the Americans in their jubilant cry *Prrt and Liberty”,
the very same man, in 1760, rigorously enjoined on them the
prohibition against the illieit commeree of the Colonies with the
French West Indies: and GEORGE GRENVILLE, in the years 1763
and 1764, undertook to enforce the practical measures to stop
the American smuggling. As a matter of fact, it was this fight
of the government against smuggling that first rallied the Ame-
ricans to what proved to be their struggle for independence.
Å recent American historian of the highest standing, Mr.
Henry Apams), has asserted that *Americans were the profes-
sional smugglers of an age when smuggling was tolerated by
custom”. All facts tend to confirm this statement. Even the late
Mr. Bancrort who could not justly be aceused of finding faults
I History of the United States of America (ed. of 1909), I. 389.
1910.] GENESIS OF AMERICAN INDEPENDENCE. 7
with the Americans, admits its truth, although, at the same time,
he is of opinion that whenever his fellow-countrymen smuggle
they are quite justified in doing so. In reality, the smuggling
was the expedient that the Americans were forced to adopt, when
they would not submit to the restrictions that the commercial
regulations put upon them. Merchants and customs officers fra-
fernally divided the gain from the unlawful imports; it was cal-
culated that of such articles as sugar and molasses, wine, fruuts,
and tea, nine tenths were smuggled into the North American
colonies. The smuggling of molasses especially was of great
importance to New England, because it constituted the real
basis of the greatest manufacture of the colony, the rhum distill-
ing; thus, the liquor interests, at all times very strong, were
among the foremost commercial interests that the Government
struck at in their fight against smuggling.
It is true that the American opposition assumed the form
of a struggle against taxation without representation, and the
conflict about this principle is essentially associated with the
Stamp Act of 1765. But it is equally true that the revolutio-
nary contest had begun before that act was passed.
The chapter of Bancrort's History relating to the first
general rising of the colonies in the year 1764 is headed *How
America received the plan of a Stamp Act”, and, actually, the
Government, as early as 1764, had announced that they intended
to propose such a duty. But the actual protests which, during
that year, poured in from the Colonies, scarecely contained a single
allusion to the stamp duty; in all of them, the commercial
regulations were the chief theme. ;
It was the Sugar Act of 1764 that the Americans were
protesting against. This was, in reality, no new law; 1t was
nothing but the old Sugar Act of 1733 with some amendments,
none of them importing any radical change of principles, but
all of them aiming at the reduction of the gain drawn from the
smuggling of molasses. It was impossible for the Americans to
I History of the United States, Vol. V, Chapt. X.
8 HALVDAN KOHT. [No. 3.
complain openly of such restrictions of the smuggling traffic;
they found, however, åa ground for protesting against the new
Sugar Act in the fact that it plainly announced as its purpose
to provide å revenue for the British treasury.
It was, indeed, å financial need that compelled the Govern-
ment to try to prevent smuggling, and just the same need led
them to impose the stamp duty. The war with France had
doubled the debt of the Empire and had increased the amount
of taxation in England by millions in the year. The war was,
in part, carried on in the direct interest of the American colonies,
and it could not seem in any way unreasonable to shift part of
the burden on to them.
Ås a weapon against the Stamp Act the Americans invented
the well known theory of external and internal taxes: they were
willing to pay such taxes as incidentally came out of the regu-
lation of commerce, but they would not be taxed for revenue.
The difference was a purely artificial one, equally untenable
from the point of view of practical administration and from å
legal point of view. Nor was it maintained in the contest about
the Sugar Act of 1764, still less in the conflicts about taxation
after the repeal of the stamp duty.
The inherent logic of the circumstances forced the Amer:-
cans to extend their demands until they aimed at nothing less
than liberation from all taxation without their own consent.
Indeed, since the power of taxation was only a part of the
legislative power of the British Parliament, the consequence would
necessarily be: no legislation without representation!
Such a demand was in its very root åa revolutionary one.
It was not the Americans solely who were without any repre-
sentation in the British Parliament; by far the greater part of
the British nation in England herself did not exercise even the
slightest degree of influence upon parliamentary elections. When
Jonn HamPDEN, of revolutionary fame, refused to pay the ship-
money imposed by the royal will upon the whole country, he
did not do so because he had not, directly or through his repre-
sentative, taken any part himself in the tax, but because the
1910.] GENESIS OF AMERICAN INDEPENDENCE. 9
representatives of the nation, the Parliament, had not consented
to it. It was asserted as English constitutional law that the
constituents cast their vote for the whole nation, not only for
the non-voters in England, but just as much for all citizens and
subjects of the British empire, consequently for the colonies as
well. The Parliament was an imperial institution, not merely a
local one of Great Britain; it passed laws and granted taxes by
legal authority for the whole empire.
If the Americans were not disposed to bow to this autho-
rity, they could only take their stand upon the revolutionary
idea of the inalienable sovereignty of the people *, an idea which,
actually, leads direct to the modern political princple of universal
suffrage. In reality, you will find such å statesman as BENJAMIN
FRANKLIN giving his adhesion to what he described as å good
Whig principle, namely that nobody is free who is not å voter *.
Politically also, then, the general tendeney of American deve-
lopment was diverging from English standards; it goes without
saying that this tendency was due not only to the economic
contrast to England, but to the very construction of American
society.
The British Government, in 1766, had been compelled to
repeal the stamp duty as impracticable, and they strove to recon-
cile the American opposition. The cause of their failure was, in
the opinion of Lecky >, that from this date the English govern-
ment of America was little more than a series of deplorable
blunders. I cannot accept this view. I see no virtual difference
m English colomal policy before and aller 1766. The British
Government continued the course they had followed for cen-
turies, managing the affairs of the colonies with a view to the
real or imaginary advantage of the mother country. But this
course was the very one calculated to stir the Americans to
rebellion. America was obliged to break the old colonial policy
1 Bancrort (ed. of 1861), VI. 44.
? Writings (ed. by Smyrna), X. 180—131. Cp. American utterances from
1766, Bancrorrt, V. 441—443.
> History of England, II. 349.
10 HALVDAN KOHT. [No. 3.
and was determined on doing so. The economic life of America
contained a revolutionary force that must logically lead to open
rebellion against conservative England.
Qnce more the agrarian interests proved to be opposed to
the commereial interests. In 1767, the Parliament adopted a
reduction of a shilling in the land tax, praclically equivalent to
a reduction from 4 to 3 percent; in the debates of the House
the question was treated as one arisen between the Americans
and the landed interest of England, and it was generally thought
that the passage of the bill must bring in its train å tax on the
colonies, 1. e&. on commerce*. This actually happened in the
same year, the import duties in America being increased.
The conflict that arose about these duties, which in no way
whatever exceeded what the Americans themselves until lately
had asserted as absolutely legal, led direct to the declaration
of Independence of 1776. From the outset å conflict of economic
interests, it quickly developed into a political conflict and, step
by step, dissolved the union between Great Britain and her old
American colonies.
If you read the Declaration of Independence in the light which
this view throws on its historical background, you will find that
It gives å nearly complete explanalion of the causes of American
rebellion. In point of legal argumentation, the Declaration is a
very weak document, and it does not prove its thesis that the
King, by repeated injuries and usurpations, had endeavoured to
establish an absolute tyranny over the colonies. Indeed, none
of the alleged usurpations can justly be said to go beyond the
constitutional prerogatives of the King, half of them were nothing
else than the accepted colomal policy of two centuries, and the
worst injuries mentioned were merely the defence against or the
retortion to rebellious action in the colonies. Nevertheless, the
Declaration of July 4 tells the story of the Revolution very
plainly; it shows how the old colonial policy began to stir up
a spirit of opposition, — how the colonial legislatures, in putting
1 Bancrort, VI. 59.
1910.] GENESIS OF AMERICAN INDEPENDENCE. f1
up å demand for supreme power, met with resistance on the
part of the Government at home, — how the Government, in
order to enforce their will, made the judges dependent on royal
pleasure, erected new offices, and kept a standing army in the
colonies, — how such measures still more exasperated the colo-
nists and stiffened their resistance, — how, then, the Parliament,
shrewdly mentioned as fothers”, stepped in with *acts of pre-
tended legislation”, aiming at subduing the pretensions to home-
rule by means of military, judieial, commercial, and legislative
compulsion, — and how, at last, the conflict of constitutional
powers irresistibly grew into war. Political theory developed in
the train of facts, and revolutionary action, by making use of
old English political philosophy, was able to give herself an
appearance of legal procedure |.
It is not possible to throw the responsibility for the conduct
of England towards America upon any particular political party.
All the decisive resolutions of the Parliament were passed un-
animously, or nearly so, and the whole ruling class, whether
Whigs or Tories, is to be held responsible.
That 1s not to say, however, that the conflict was down-
right one between England and America. On both sides there
were parties which alfford an additional proof that the confliet,
at bottom, was one between two systems.
Bristol and Nottingham, in 1774, elected members of Parlia-
ment on å platform of concessions to the Colonies. The citizens
of London, in 1775, applied direct to the King for putting an
end to the war measures against America. ÅpaMm SMITH, the
great advocate of å new economic system, in the spring of 1776,
denounced the entire colonial policy of England as *illiberal and
oppressive”?*. And CnaTHAM rose to real greatness when he
made himself the leader of å small body of Whigs who, in the
Parliament, stood firmly for the Americans. It was English
trade interests that made a vain attempt to direct the colonial
poliey of Great Britain.
1 Cp. Appendix.
2 Wealth of Nations, Book IV, Chap. VII.
12 HALVDAN KOHT. [No. 8.
As England had her little Whig opposition against her
American policy, so America had her Tories in the War of
Independence. BAancrort describes the American rebellion as å
civil war until the Declaration of Independence; the latest histo-
rians are satisfied that it continued åa civil war until the con-
clusion of peace, partly even alter that. It was not America that
rebelled; it was a party in America. Ånd it must not be im-
plied that the partisans of the union with England, by the mere
fact of their stand-point, were reactionary ehemies of liberty;
many of them were men who entertained å deep feeling of
respect for popular will.
American historical researches have not yet fully cleared up
the dividing lines of American parties in the Revolution I, and,
obviously, various motives have played their part in deciding men's
party adhesion. Church affiliations carried a great force, espe-
cially in New England, where the members of the Anglican
church enthusiastically took the loyalist side. But church prefe-
rences did not everywhere work in the same way. In Virgimia,
to be sure, the dissenters most strongly supported the rebellion,
while in New York and Pennsylvania, as well as in South
Carolina and Georgia, they were preferably loyalists.
The elass interest, the antagonism between poor and rieh,
had åa still wider effect. In the American revolution, just as in
most other revolutions, we perceive how the inherent force of
events urges forward to more and more radical demands; the
leadership falls into the hands of the lower classes that the
revolution itself has summoned into the arena, while numerous
elements of the upper classes are repelled and detach themselves
from the movement. This development can be very clearly
observed in the progress of rebellion in Massachusetts and New
York. In Massachusetts the loyalists always formed a compara-
tively small minority, although even there they might be reckoned
by thousands, and those among the most prominent citizens.
In New York almost the whole upper class were loyalists, more
1 See the books and articles eited by Van Tyne im The American Nation:
a History, Vol. IX. 388—8340.
1910.] GENESIS OF AMERICAN INDEPENDENCE. 13
especially the great landlords of Dutch origin, and here the War
of Independence was a downright social revolution in the course
of which many of the large estates were confiscated and par-
celled out to farmers. In Virginia likewise, many of the land-
lords were Tories. But mm South Carolina and Georgia we
- observe the very reverse; there the great planters near the sea-
coast led the rebellion, while the poor farmers in the upper
country, encumbered as they were with heavy debts to the
gentlemen”, were loyalists.
The explanation of these apparent incongruities is likely to
be fouiid in the opposition of commercial and agrarian interests.
In New England the commercial interests were so absolutely
predominant, and the upper as well as the lower classes were
so strongly attached to them that they approximately rallied the
whole population against England. In New York, the city rebelled,
the country was loyalist; this was the case also in Pennsyl-
vania. In South Carolina and Georgia the merchants and the
commercial planters were Whigs, the farmers of the mountains
Tories. In all the Middle and Southern colonies, the Revolution
had the character of a class struggle; the upper classes sided
with or against England according to their commercial interests,
the lower classes fought on the opposite side and always against
the gentlemen.
As for the proportional strength of parties within the white
population in the rebel colonies, the Patriots may be roughly
estimated at a third and the Loyalists at another third, while
the rest were ready to join the victorious party. In New Eng-
land not more than 5 or 8 per cent of the population were
Loyalists; but in New York, Pennsylvania, South Carolina and
Georgia they were in the majority. Ås a matter of fact, the
advocates of Independence could not reckon on a white popu-
lation much exceeding three quarters of å million.
The Loyalists put into the field about 25,000 soldiers for
the defence of the Union, and the rebels were never able to
raise å force very much superior, for their cause. Taking then
the English army into account, we shall find that it was
14 HALVDAN KOHT. [No.3.
an overwhbelming numerical superiority that stood against the
Revolution.
It is not necessary here to set forth all the otber circum-
stances that tended to weaken the Patriots and seemed to render
their cause absolutely hopeless. They did not even possess that
firm central authority that you would think indispensable to any
energetic rebellion; not till the war was almost at an end, in 1781,
the Confederation between the thirteen States became a reality,
and even the Confederation did not as yet create a really federal
Government. Fach of the thirteen States had her own govern-
ment, and was not under the obligation to respect measures taken
by other states. The rebel Congress at Philadelphia was, in
consequence, quite impotent for financial as well as military pur-
poses; it went confessedly bankrupt, and neither officers nor
soldiers received their pay. It may almost be said that the
- American Revolution was carried on without money, without a
government and without an army. It will be necessary to go
deep into contemporary letters and acts and study those days
very closely, in order to realize fully how desperate the outlook
often was.
The more we learn about these things, the more amazing
it appears that such a revolution should actually succeed, and
some historians have inferred that the result was åa purely for-
tuitous one. Historical sense, however, shrinks from believing
in fortuity; even that which appears to be accidental is the
effect of a cause which it is the task of the historian to find.
And 1t would not seem impossible, through a searching inquiry
into the American War of Independence, to find out the cireum-
stances that made the rebels victorious.
As to the conditions of Patriots and Loyalists, there is to
be noted that the Patriots had the important advantage of
being, in the nature of things, the first in the field. They early
established their party organizations through which, with un-
serupulous boldness, they possessed themselves of the admi-
nistrative power in all the states, and then used this power to
1910.] GENESIS OF AMERICAN INDEPENDENCE.
15
(ed)
proscribe the Loyalists, to imprison them, to confiscate their
property, to drive them out of the country.
In matters of war, the shortcomings of the revolutionary
army became, im part, the cause of its strength. Loosely con-
nected as it was, it was nearly impossible to inflict a decisive
defeat on it, and the English tacties proved as dangerous for
the English then as they did å hundred years after in the Boer
war. For England there were only two ways of winning: either
the country had to be wholly occupied by the Government army,
or it had to be starved to subjection. For the former task the
English military power did not prove sufficient; the latter course
was prevented by the American alliance with the European sea
powers. One cannot help thinking that, if Great Britain with
her superior forces had pushed the war with energy, the Colo-
nies would have suecumbed. But energy was the very quality
wanting.
"The first British Commander-in-Chief was Sir Wittram Howe,
the very man who, in 1774, had been elected member of Parlia-
ment for Nottingham on a platform favourable to America.
It was not to be expected that he would exert himself to the
utmost in subduing the colonies, nor did he do so. When, in
1777, an English force under General BurGoyne was advancing
from Canada southward through the slate of New York, Sur
Wirtram, far from uniting his forces wilh the BUurGoyne expe-
dition, moved with his army in quite another direction, and the
immediate consequence was the capitulation at Saratoga. It was
this vietory that won for the Americans the French allianee.
The next British Commander-in-Chief, Sir Henry GLInTon,
with a similar disregard of his duty, quietly remained in New York,
while, in 1781, an English army under Lord CORNWALLIS pressed
forward from South Carolina into Virginia and was forced to
surrender at Yorktown. And this victory ended the war.
Beyond that, the war brought only defeats to the rebels.
Now, can 1t be said, that both of these decisive victories on
their part were mere accident? Or perhaps owing to the in-
capacity of individuals? I do not think so. The British generals,
16 HALVDAN KOHT.
[No. 3.
considered individually, were not at all completely incapable. The
defect was deeper than å merely personal one. It was not by
accident that Howz and Crinton did not assist the captains
who were their subordinates or were sent to cooperate with
them. It was the will of cooperation that was lacking.
Howe had laid his own plan of action, and he carried it
out, regardless of the changes that BurGoyne's expedition made
necessary, and of the fact that he thus saerificed both BUrGOYNE
and his whole corps. Defending his conduct before the Parlia-
ment !, he proceeded on the assumption that his original scheme
had to be carried out at any cost, irrespecvely of the dispo-
sitions of the generals sent to cooperate with him. And by way
of further apology he advanced as å reason of his neglect that
he did not want to be accused of attempting to steal another
officer's laurels. In both arguments we find the same inability
of understanding the necessity of military solidarity, the same
absence of the sense of real discipline.
The case of GrinToNn and GCornWaLLIS presents the same
aspect and, if possible, still more strikingly* CornwaLcIs not
only conceived his military task in åa different way from the
commander-in-chief; but he submitted his plans of campaign to
the War Department in London behind the back of his superior;
he was allowed to *communicate directly with the home govern-
ment, and he was supported by them against the commander-
in-chiei. There was the root of that split in the campaign
management that brought about the defeat of CornWALLIS.
After all, then, it was the supineéness and inefficieney of
the British Government that was the true cause of the outcome
of the war: they were not capable of enforcing diseipline among
their own highest officers. This was nothing but the natural
result of the corruphion which, during most of the eighteenth
century, stamped English politics throughout, and which was
1 The Narrative of Sir Willam Howe relative to his conduct during
his late command in North America, London 1780.
? See B. F. Srnvexs, The Campaign in Virginia, 1781, London 1888.
ar
1910.] GENESIS OF AMERICAN INDEPENDENCE. 17
most intimately connected with the ascendency of a self-seeking
class or faction.
The English landed gentry which still controlled the govern-
ment of the country, no longer represented any vigorous pro-
gressive element; they were rather blocking the road of progress
for the country. They were a stationary or even retrogressive
class which still stuck to the power and which used it for the
advantage of themselves as a class or individually rather than
for the benefit of the whole nation. Military as well as civil
offices were reserved for them, and public service was to them
a source of income, not a lofty aim of their lives.
It was this class, not the English nation as a whole, which
fought against the economic liberty of the colonies. That appears
in the fact that no national army could be levied against America;
the Government was reduced to the necessity of hiring soldiers
abroad. It was the ruling elass which kept up the antiquated
colonial policy, and which conducted the war with America. The
very same class interests, then, that directed the economic poliey
of the country, made the Government incapable of vanquishing
the rebel colonies.
The corrupt landlordism that ruled England was confronted
by the young, aspiring commercial society of America, badly
organized for war, it is true, but following å leader who in his
person concentrated the whole American energy, its boldness of
purpose and its patient stubbornness, — GEORGE WASHINGTON,
a captain whose highest claim to greatness as å military leader
was that he suffered defeats without ever being conquered.
It may be objected that the same England, less than twenty
years before the American Revolution, had been victorious in å
universal war, and again, less than twenty years afterwards
won å signal victory in the world contest with Napoleon. I think
this objection may be done with by referring to the historical
difference of the cases. In the Seven Years War with France,
England had to fight an enemy, even much more corrupt and
ineffective than herself; and, moreover, the English War Minister,
Wittiam Pitt, may be justly said to be the first vigorous
Vid.-Selsk. Forh. 1910. No. 3. - 2
18 HALVDAN KOHT. [No. 3.
leader of the young commereial society of England. As to the
England of the younger Prrt, in the dawn of the new century,
it is still more true that she was no more the England of Lord
Norrtn; it was just at this moment that commercial society ad-
vanced to supersede agrarian society in the control of affairs.
Still, Revolutionary America might, as above suggested, have
been subdued by starvation, even if military force did not suflice;
the colonies did not possess any navy and might easily have
been blockaded by Great Britain. It is true that the Govern-
ment, in 1774, in view of a conflict, had reduced the marine
troops of the country by a fifth, which affords å further proof of
want of energy in the English; still, Great Britain was of course,
far superior to America on the sea.
Once more, the old colonmial policy caused the defeat of
England.
Sinee 1760, Great Britain was the greatest naval and colo-
nial power of the world. It was natural that the other com-
merceial powers should resent more than ever the obstacles she
put in their way, and the breaking down of those obstacles had
become to them å matter of vital importance. This applies more
especially to France and Holland; but after the outbreak of the
war, the necessity became an imperious one to all sea powers,
because Great Britain, im full harmony with her commereial
principles, was resolved to use her superiority on the sea for
the purpose of obstructing even neutral commerce, and refused
to comply with the demand of the new maritime programme, that
the neutral flag should cover tbe enemy's goods. It was the
conflict about this question that led up to the forming of the
Armed Neutrality of 1780 in defence of the liberty of lhe sea
against Great Britain. Thus, Great Britam practically found
herself faced by a great European coalition; no friends were left
her but some small German princes, Poland, Hungary, and
Turkey.
Consequently, the British naval forces were engaged in
war almost all over the world, and were thus unable to eut off
supplies to America. Moreover, the American alliance with France
1910.] GENESIS OF AMERICAN INDEPENDENCE. 19
had an immediate effect on the events of the last campaign in
America: a French squadron off the coast partly prevented
CrinTon from coming to the assistance of CorNWALLIS.
The same policy, then, that roused America to rebellion,
also raised all Europe against Great Britain and became one of
the chief causes of her defeat.
The American Revolution rose out of the struggle between
the old agrarian policy and the new commercial policy, and it
proved successful by virtue of the same struggle, because the
narrow, obstinate agrarian policy not only stirred up all forces
of resistance against itself, but also weakened the fighting force
of the agrarian society itself.
The Revolution was a conflict between two different types
of society, two conflicting economic systems, and it brought about
the signal defeat of the old one, the victory of the young one, —
not because what is young must necessarily triumph in every
conflict of this kind, but because in this case the young forces
had grown up to vigorous vitality, while the old society and its
ideals were decrepit and decaying.
20 HALVDAN KOHT.
[No. 3.
Appendix.
Locke and the Declaration of Independence.
It has been generally observed that the philosophy of the
Declaration of Independence is based upon the political theories
of Joun Locke. Perhaps the similarity between the work of
Locke and the American document is even closer than is gene-
rally supposed. I think it may be shown that the author of
the Declaration not only was imbued with the general theories of
Lockz, but actually imitated the language in which they were
clothed.
This becomes evident by comparing the Declaration of In-
dependence with the last chapter in Lockz's Two Treatises of
Government”, which 1s headed: *Of the Dissolution of Govern-
ment” (Book II, Chap. XIX, $$ 211—248; edition of 1698,
pp: 330—358).
Locke here argues ($$ 212—215) that governments are dis-
solved, in the first place, when the Legislative in some way Is
altered or broken, for instance if the Kiug sets up his own
arbitrary will in the place of the laws, or hinders the Legislative
from assembling in its due time or from acting freely. This
corresponds exactly to the first six grievances of the Declaration
of Independence, that the King has refused his assent to neces-
sarv laws and to pass other laws, that he has called together
legislative bodies at places unusual and uncomfortable, that he
has repeatedly dissolved representative Houses, and that he has
refused for å long time to cause others to be elected.
1910.] GENESIS OF AMERICAN INDEPENDENCE. 21
One way more whereby a Government may be dissolved,
according to Lockz ($ 219), is when the Executive prevents the
laws from being put into execution, in other words, when *there
Is no longer the administration of justice for the securing of
men's rights”. The same argument is found im one of the next
paragraphs of the Declaration, where the King is accused of
having obstructed the administration of justice.
In all such cases, Locke concludes ($ 220), the People are
at liberty to provide for themselves by erecting å new legislative;
and the Declaration of Independence takes up the same idea, in
adding to its grievances that by the mentioned acts of the King
the legislative powers, incapable of annihilation, have returned
to the People at large for their exercise.
Lockr proceeds ($ 221) to set forth another cause of dis-
solving å government, namely when the Legislative or the Prince
either of them acts contrary to their trust, especially by invad-
ing the property of the subject and making themselves arbitrary
masters of the lives, liberties and fortunes of the People. The
King of Great Britain, in the Declaration of Independence, 18
accused of similar proceedings, viz. of endeavouring to oppress
the People by standing armies, to subject them to a jurisdiction
foreign to their constitution, to cut off their trade, to impose
taxes on them without their consent, to transport them beyond
seas to be tried for pretended offences, ete.
Finally, the Declaration pronounces that the King has abdi-
cated Government in the colonies* by declaring them out of his
protection and waging war against them. Lockkr's conelusion
($ 222) is that whenever the Legislators endeavour to take away
and destroy the property of the People or to reduce them to
slavery under arbitrary power, they put themselves into a state
of war with the People, wbo are thereupon absolved from any
further obedienee.
I It is interesting to note that the Norwegian Storting, in the act of
secession from the union with Sweden, in 1905, in the same way threw
the blame on the King, who was declared to have ceased to act as the
King of Norway.
22 HALVDAN KOHT. [No. 8.
To the objection that such principles are dangerous, Locke
answers ($ 223) that people are not so easily got out of their
old forms as some are apt to suggest; they are hardly to be
prevailed with to amend the acknowledged faults in the frame
they have been accustomed to”; ($ 225) great mistakes in the
ruling part, many wrong and inconvenient laws, and all the
slips of human frailty will be borne by the People without
mutiny or murmur”. And, in the same spirit, the general pre-
amble of the Declaration states that all experience has shown
that mankind are more disposed to sulfer, while evils are suffe-
rable, than to right themselves by abolishing the forms to which
they are aceustomed. But, the Declaration continues, *when åa
long train of abuses and usurpations, pursuing invariably the
same object, evinces a design to reduce them under absolute
despotism, it is their right, it is their duty, to throw off such
government and to provide new guards for their future security”.
This stroke of rhetoric is almost verbatim taken out of Locke's
treatise ($ 225): *9f a long tramm of abuses, prevarications and
arlifices, all tending the same way, make the design visible to
the People, and they cannot but feel what they lie under, and
see whither ihey are going, 'tis not to be wondered that they
should then rouse themselves and endeavour to put the rule into
such hands which may secure to them the ends for which
Government was at first erected”.
The base of the political philosophy of Locke was the idea
that (IL. $ 87) *Man being born with a title to perfect freedom
and an uncontrolled enjoyment of all the rights and privileges
of the Law of Nature equally with any other man or number
of men in the world, has by nature å power to preserve his
property, that is, his life, liberty and estate, against the injuries
and attemps of other men”. Likewise, the signers of the Decla-
ration held these truths to be self-evident, that all men are
created equal, that they are endowed by their Creator with
certain unalienable rights, that among these are life, liberty and
the pursuit of happiness. Thus, the political principles of Eng-
1910.]
GENESIS OF AMERICAN INDEPENDENCE. 23
land and America seemed to be identical; the conflict arose,
because the Colonies began to consider themselves as constituting
a separate community with independent rights, while England
was unwilling to acknowledge (hem as more than a part of the
whole English society.
Printed Sept. 13. 1910.
BEITRÄGE ZUR GRIECHISCHEN
RELIGIONSGESCHICHTE
I. DER VOR-DORISCHE WIDDERGOTT
VON
S. EITREM
(CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1910. No. 4)
CHRISTIANIA
IN KOMMISSION BEI JACOB DYBWAD
1910
Fremlagt i den hist.-filos. Klasses Møde 20de Mai em |
pe 1 Å
AG BRØGGERS BOG
Di. Dorier haben bei ihrem Findringen in Lakonien einen
Widdergott vorgefunden, dessen Namen und zugleich hervor-
ragende religiöse Stellung in Sparta und im dorischen Gebiete
Apollon tubernahm. Denn der vordorisehe Karnos (Krios) ist
zweifelsohne der , Widder* !; ber die Stellen vgl. die Art. ,Kar-
neios* von Wide und Höfer in Roscher's Myth. Lex. und Wide,
Lak. Kulte 74 få.
Die legendenhaften Zige die in den Erzåhlungen vom Karnos-
Krios hervortreten, sind micht viele, gerade genug um die alte
religiöse Bedeutung des Widdergottes durchschimmern zu lassen.
Er war Seher, er wurde getötet und wurde otxértag, ,Schitzer
des Hauses*, genannt, ,weil er im Hause des Krios zu Hause
war*.
Aber sein Fest, die Karneien, fiel im Nachsommer, der
Monat Karneios entspricht dem athen. Melageitnion.?
Schon der Name. giebt uns einen guten Fingerzeig zur Fr-
klårung dieser Gottheit. Der Widder hat vor Allem als phalli-
sches Tier eine ausserordentliche Bedeutung fir ein Hirtenvolk.3
Die Aegypter haben auch ihren widdergestaltigen oder widder-
köpfigen Ammon in der Zeit der höchsten Civilisation beibehalten,
ihn zum Ammon-Ra gemacht und ihn spåter in Griechenland
eingebirgert. Aber auch die Griechen und ihre Vorgånger in
I Hesycn xdovos* pöeio, Bosxnua, t00Butor. Anders deutete Usener den
Karnos, Rh. Mus. LIL, 377.
s. M. Nirsson, Feste 118 fr.
O. Kerner, Die antike Tierwelt 319.
wv
4 S. EITREM. [No. 4.
Griechenland miissen, wie viele andere Völker!, eine widder-
gestaltige Gottheit verehrt haben. Wahrscheinlich war diese
Gottheit schon im minoischen Kulturkreise vorhanden. Fine aus-
gesprochen religiöse Bedeutung hat der Widder auf der Gemme
bei Furtwångler T. II, 25, wo er von einer Frau umfasst wird
(Furtwångler denkt selbst zweifelnd an Aphrodite), vgl. auch
T. IT, 34 ebd., wo zwei Widder abgebildet sind, und T. III, 40,
wo vier Widderköpfe (wie Tsuntas, £p. åox. 1889, 167 richtig
sagt) auf einer Gemme vereinigt werden. Tsuntas bietet a. 0.
T. X, 37, ein anderes Gemmenbild, das ebenfalls in diesem
Zusammenhange von Belang ist und von ihm folgendermassen
erklårt wird: sthog xex00uUNuEVOG Ort Ovo negåtmr KOLOU Kal
péowr tawiag (8.170). Er sieht in dieser Darstellung die Kopi-
bedeckung der mykenischen Hopliten, und es ist jedenfalls inter-
essant dem am meisten hervortretenden Abzeichen des Widders
als Verzierung eines Helms schon jetzt zu begegnen (s. unten).
In den klassischen Zeiten Griechenlands sehen wir den Widder
vorziiglich mit Aphrodite*, Hermes, Zeus und Poseidon*, dann
Dionysos, Pan*, Silen3, Satyrn, Kybele verbunden. Liebe, Geil-
heit, Fruchtbarkeit deutet der Widder gewöhnlich an*%. Eros reitet
auch auf einem Widder, wie auf einigen in Gråbern gefundenen
1 In Orvieto hat man ein merkwiirdiges Idol gefunden: roh gearbeitetes
bårtiges Idol mit Widderhörnern und tierisehen Ohren, grossem Gliede,
beide Arme in die Seite gestiitzt, auf dem Kopfe eme spitze Mitze
(Arch. Z. 37, 104).
Eine Tetta aus dem alten Capua stellt wahrsch. die widdertragende
Aphrodite und Hermes dar, Jahrb. V, Anz. 28 (wo Bethe iber Helle-
Theophane-Aphr. handelt).
SeHygfin 188!
1 Als weisser Widder, Verg. Georg. II, 391. Pan auf Widderkopf sitzend,
Brit. Mus. Cat. Brz., N. 1358.
5 Silen auf Widder ausgestreckt, in der R. Fiillhorn, in der L. Widder-
horn haltend, Arch. Ztg. VIII, 150, T. 15, 1, auch bei Winter, Typen-
katalog, II, 391.
Eine Gottheit, die Widderhörner trågt und auf einem Widder reitet,
sehen wir auf der Abb. Arch. Ztg. 1850, T. 15 — man hat (bezeich-
nender Weise) sowohl an Ammon wie an Zeus und Dionysos gedacht.
Man darf aber an die Worte GrerHarp's erinnern (Arch. Ztg. 1850, 152):
schon vor Zeus-Ammon haben die Griechen widder-
gestaltige Gottheiten gehabt.
to
-
1910.] BEITRÄGE ZUR GRIECHISCHEN RELIGIONSGESCHICHTE. I. 5
Terracotten, Winter, Typenkatal. II, 306 f. Apollon dagegen
tritt, abgesehen von seiner Stellung in Sparta, mehr zuriick — in
der Tat ist die Erbschaft des uralten Widdergottes in der Haupt-
sache eher auf Hermes als auf den ziemlich åusserlich angekniipften
Apollon Karneios tibergegangen. Die Berihrungspunkte sind sehr
viele und lassen sich am besten in der Ordnung ,aphrodisisch-
sepulchral-apotropåisch* (vgl. Veri., Hermes etc. 24 ff.) betrachten.
Hermes zeugt mit "Pn»7 den Saos, wie Poseidon sich in
Widdergestalt der Theophane (vgl. die Verbindung Poseidon's
mit ”40vn) und Pan der Selene nåhern, Diod. V, 48 — hier wird
folglich Hermes direkt als Widder gedacht. Und schwerlich wird
man davon die Mysterienlegende, worauf Paus. II, 3, 4 anspielt,
trennen können (trotz Gruppes Finspruch Gr. Myth. 1355): tor
Öc év veherh Mytoog &ri Eouh heyouevov nat vØ uowp Åoyov
&rtLoTauEvog ov Aéywn. Ebenfalls bezieht sich die Sage von ,,Zeus*,
welcher der phrygischen Göttermutter Widderhoden in den Schoss
wirft (Clem. Protr. IT, 14), auf ein åhnliches legendenhaft auf-
geputztes Motiv der alten religiösen Vorstellung. Hermes hat
sich ja — eben in Widdergestalt — an einer Persephone ver-
griffen (vgl. die Qudaia, Veri. Hermes u. die T. 16). Die merk-
wiirdige Berliner Glaspaste, die Gerhard, Arch. Ztg. VII (1849)
T. 6,9 veröffentlichte und ebd. S. 60 ff. nach dem Vorgange
Tölkens auf die Kabirenweihe bezog, stellt im untersten Felde
eine verschleierte Frau dar, der einem widderköpfigen Mann
gegeniibersteht (im Felde scheint mir noch ein Widderkopf abge-
bildet zu sein), daneben zur Seite des Mannes eine xteig, zur Seite
der Frau möglicher Weise emne Schwinge. Man wird hier kaum
an dem phallischen Hermes, der die intimste Verbindung mit der
Totengöthin und Erdenmutter* hat, voribergehen können, wenn
man den Widdermann mit einem göttlichen Namen benennen
will (s. Arch. Ztg. ebd. S. 112). Zu der hier ausgesprochenen
Bedeutung der Fruchtbarkeit, die die ganze Natur von Neuem
belebt, darf man auch die sonderbaren Gemmen, die Furtwångler
in seinem Gemmenwerk T. 45, 91 und T. 46, 98 und 33 fi.
1 Ausser Brimo und Kora nennt Cie. n. d. 111 93 die Dea Dia und Paus.
II 3, 4 die Göttermutter.
6 S. EITREM. [No. 4.
bietet, heranziehen: wir sehen hier einen Widderkopf mit Aehren
(auch Weintraube) im Maul), vgl. die goldene Halskette aus
Eretria, wo wir "ber dem Widderkopfe eine Kornblithe sehen
Arch. Jahrb. X, Anz. 1383 (5. Jhr.!). Man darf noch folgende
Fingerringe anfiihren: Catal. Brit. Mus. N. 423, wo wir Widder
und zwei Aehren tragende Hånde neben der Figur der Nemesis
sehen, und N. 5388, wo eine groteske bårtige Maske auf den
Beinen eines Hahns steht, wåhrend oben ein Pferdekopf, ein
Widderkopf mit Aehren im Maul und ein Schlangenkopf sich
befinden.?
Eben weil der Widder so ausgesprochen phallische Bedeutung
hat, wurde er das bezeichnendste Symbol des Hermengottes. So-
wohl der goldene Widder des Atreidenhauses wie der Widder
des Phrixos sind Gaben des Hermes. Zu den allgemein bekannten
Darstellungen des Ko:opoeosg (s. Höfer im M. Lex., Gruppe
a. 0. 1355 und Verf. Art. ,, Hermes* in Pauly-Wissowa's Realenc.)
kommen noch: Marmornes Relief im kapitol. Museum, Nuova
Deseriz. 318, wo wir eine Pompe mit den Symbolen des Apollon,
Dionysos, Artemis und Hermes sehen, den letzten durch das
Kerykeion und einen Krug von zwei Widdern gezogen> bezeichnet
— Tetta im röm. Antiquarium (3. Zimmer) aus der esquilinischen
Gråberståtte stammend, wo Hermes mit Geldbeutel und Kerykeion
emmen stehenden Widder neben sich hat (vgl. Seitensaal ebd.
No. 12 die hervorragende Statue des Hermes strengen Stiles, wo
ein geschlachteter Widder quer "ber einem Baumstamme hångt);
Brit. Mus. Cat. Finger Rings N. 189 Widder auf Kerykeion
stehend, N. 1185 Hermes hinter Schildkröte und Widder stehend;
Tett. aus Påstum, Jahrb. VI, Anz. 29 Hermes Widder leitend, im
Brit. Mus. Cat. Trett. S. 116 auf Widder sitzend (wie Amasis*
1 Die Kombination von Hahn und Widder ebd. wird wohl kaum anders
als eben durch die Gestalt des Hermes erklirt werden.
N. 425 giebt Kybele iiber laufendem Widder, vgl. noch die Mzz. von
Ainos.
wie Helbig, Wandgem. Campanien's N. 366 f. (vgl. N. 857).
+ Österr. Jahresh. X; T. 1, vgl. Vb. in Louvre, Reinach, Répert. I, 159;
Geruarp A. Vbb. 19, 1: Hermes und Maia, darunter Widder und Ziegen-
bock, Gernarn ebd. 19, 2: Hermes fihrt vier Widder [diese Vierzahl, bei
der Bedeutung der Tetras fir Hermes, zufållig? vgl. die vier Widder-
köpfe der ,myken.* Gemmel.
ro
ol)
1910.] BEITRÄGE ZUR GRIECHISCHEN RELIGIONSGESCHICHTE. I. Ti
und Pamphaios ihn darstellten). Hinzu kommt noch die schöne
Bronzestatuette aus Konstantinopel, Jahrb. II, 104, wo Hermes
ein Widderhorn (mit noch angehörigem Ohre) im der Hand hålt.
Bei der Darstellung auf der hervorragenden Kandelaber-Basis im
Vatikan, Amelung Katal. IT 631 ff., wo der Kinstler nach Vor-
bildern des 5. Jhr.s arbeitet, darf man gewiss nicht wie Hauser
(Neuatt. Reliefs 64) an einen Hermes Psychagogos denken:
Hermes leitet den Widder am Horn — nicht wie der Nekromant
es zu tun pflegte (Suid. u. wvxaywyei), weil er aber als Widder-
opferer! und Diener der Götter gedacht wird. Ein Hermes
Psychagogos oder Psychopompos hat neben einem olympischen
Zeus und der Himmelsgöttin Hera keinen Platz. Als Widder-
opferer hat auch der Minzschneider, der die Stempeln der perga-
menischen Mzz. aus der Zeit des Commodus herstellte, den Hermes
gedacht: der Gott schleppt hier einen Widder an den Beinen zu
einem Pfeiler heran, welcher einen Widderkopi trågt. v. FriTzg,
Ztschr. f. Num. XXIV 191 bezieht dies auf ein im Kabirenkult,
dessen Verbreitung er im diesem Artikel feststellt, vorkommendes
Widderopfer, was seine Richtigkeit haben wird. Urspringlich
wird aber Hermes an diesem Opfer eben so viel Anteil haben
wie die Kabiren selbst — eben der Widderkopf spielt uberall,
im Opfer wie in der Zauberei>, eine hervortretende Rolle (s. unten).
Die sepulehrale und chthonische Bedeutung des Widders
fir das historisehe Griechenland geht aus vielerler Gebråuchen
bei Totenbeschwörungen (im Trophonioskultus, Paus. IX, 37, 3)
und aus dem die uralten Totenopfer festhaltenden Heroenkultus
hinlånglich hervor. Den Heroen wie Herakles, Pelops>, Amphi-
araos*, Trophonios, Odysseus*, Koneides u. a. wurden Widder,
es heisst auch ausdrieklich schwarze, geopfert. Im sepulchral-
1 K.O. Miiuzer, Handb. der Archåol. 591.
2 Hermes mit Widderkopf auf der Hand, Mörcer- Wizseter, Denkm. a. K.
29, 321 (vgl. Herm. mit Widderhorn oben). Die Verwendung des Widder-
kopfes in den Kriobolien zeigt eine Brz.platte in Berlin, Arch. Ztg. 1854,
T. 65.
Paus 1802:
2 Paus. I, 34, 5.
I Pans DX 29 1
8 S. EITREM. [No. 4.
chthonisehen Eideopfer sind sie auch herkömmlich (Widderopfer
an eine Demeter-Achaia, v. Prortt, Fasti sacri 48, schliesst sich
hier an, vgl. die Verbindung Hermes und die Aehren oben). In
Athen hat man auch einen Heros Krios gehabt, und Koropayog
(Hesych u. W.) mag irgend welche Gottheit phallischer oder
chthonischer Natur mit Recht benannt worden sein.” Bei Sih-
nungen, Mystenweihen und Hochzeiten spielt die Wolle und das
Fell des Widders eine grosse Rolle, s. Diels, Sibyll. Bl. 70 — auf
dem 4:06 pdtov sitzt man. Auch im Opferritus des Asklepios
und der Hygieia, wie in demjenigen der Kybele, sind Widder-
opfer herkömmlich. Dass OQinomaos vor dem Wettrennen des
Pelops ebenso verfåhrt (Reinach, Répert. des vases I 290 und
379, vgl. das Opfer Nike's N. 474) ist nicht auifållig, wenn man
die Natur des Dåmonen Taraxippos bedenkt, wenn auch der
Vasenmaler es vor einem Artemisbilde vollziehen liåsst (Veri.,
Hermes und die Toten S. 7). In der aberglåubischen Magie
(Riess, Art. , Aberglaube* in Pauly-Wissowa's Realenc.) wurden
Kopf und Fiusse> des Widders verwendet: eingekocht helfen sie
gegen allerlei Pferdekrankheiten* (Veget. I, 18, 17), und die Wolle
tut grossen Nutzen gegen Måuse. In den magischen Papyri
treibt wieder das ganze aberglåubische Unwesen neue Blithen.>
Die Grundlage aber des rituellen Verfahrens ist die grosse Rolle,
die der Widder im Gråberkultus gespielt hat. Der Widder als
Grabmaltypus steht för Alt-Phrygien und in spåteren Zeiten för
viele armenischen Ortschaften fest. Man kann auch auf die in
gallischen Gribern gefundenen Tonfiguren verweisen (Déchelette,
Rev. archéol. XXXIIT (1898), 254), um die Verbreitung des Ge-
brauches an einem schlagenden Beispiele zu zeigen; es fållt
deshalb auf, wenn Dragendorff (Thera II, 195) die sepulchrale
Bedeutung der als Gefåssformen verwendeten Widder in den
I Vgl. atyogdyos von Hera, Paus. Ill, 15, 7, zatoopdy0s von Artemis.
2 Widderopfer im Kultus des Zeus Ithomatas, Paus. IV, 183, 1.
3 Vgl. Mz. aus Kranioi, Cat. Br. M. Pelop. 78 (Kopf und Fuss).
4 Deshalb wurden wohl auch Pferdegebisse und Deichsel mit Widder-
köpfen versehen! S. Brit. Mus. Catal. of Bronzes, N. 2695. Ebenso der
Wagendeichsel des Dionysos auf Sarkophag, Arch. Ztg. 1845, 88.
5 Drvu»ner, De incub. 41.
1910.] BEITRÄGE ZUR GRIECHISCHEN RELIGIONSGESCHICHTE. I. 9
theråischen Gråberfunden in Abrede stellt. Der kolossale Widder,
der im halikarnassischen Maussoleum gefunden wurde (Journ.
H. Si. XXV, 4), gehört wohl auch hierher.
Wenn wir aber bei Paus. II, 18, 1 lesen, dass ein Widder
auf dem Grabmale des Thyestes stand und die ganze Gegend oi
Kotot benannt wurde, dann wird dies eben in diesem Zusam-
menhange, wie schon Andere angedeutet haben, verståndlich.
Auch der Zusammenhang in welchem Paus. das Grabdenkmal
des Thyestes bespricht, ist bedeutungsvoll: Ovéortov våposg EoTiv
dr det. hidov dr treouw avrå uorde, Hr tnv uova 0 Ovéorne
Eye TNY YOVOKV, uOLJELGAG TOV UdeEÅpol Thv yvrvatua — darauf
folgt das Heiligtum der Demeter Mysia und das Heiligtum
fir Persephone, Pluton und Demeter. Die Nachbarschaft des
» Thyestesgrabes* und der Heiligtimer der wichtigsten chthonischen
Gottheiten wird auf Wesensverwandtschaft beruhen und stimmt
wiederum zu dem Verhåltnis in welehem Hermes zu Persephone,
Demeter, Brimo, OQudaia, Hekate, Artemis u. a. steht. Der
» Widder* wurde an diesem Orte ebenso missverstanden wie das
alte Grabmal, das daxrviov uvia, in Arkadien. Nicht weit von
Mykenai ist auch ein anderes merkwirdiges Denkmal vorgefunden
das in Ath. Mitt. VIII 141 ff. zuerst veröffentlicht wurde, spåter
in I. G. IV 496 wiederholt (mit richtiger Frklårung von Diels).
Es ist ein eylindrischer Devotionsaltar, wo die devotio auf einer
rings herumlaufenden Tånie (vgl. die uralten mit Schrift um-
wundenen Ståben der Spartaner), die in einen Widderkopf endet.
eimgehauen ist. Es wird da von Persephone und Hekate ge-
sprochen, vielleicht war auch von Hermes die Rede — der
Widderkopf passt allerdings auch för alle unterweltlichen Gott-
heiten iberhaupt. — An dieser Stelle möchte ich auch, betreffs
die Verbindung des Widders mit Seirenen und anderen Seelen-
vögeln auf Vbb. (vgl. z. B. Stephani, Vasensammig. der Eremitage
N. 89, 151), die Frage aufwerfen, ob wir auch hier den sepul-
chralen Sinn des Tieres zu konstatieren haben. Als Verzierungen
römischer Grabaltåre (s. Altmann, Röm. Grabalt. der Kaiserzeit)
haben die , Widderhörner Ammons* schon eme weite Entwicke-
lung durchgemacht. |
10 S. EITREM. [No. 4.
Mit der sepulchralen Bedeutung des Widders hingt die
apotropåisehe genau zusammen. Widder, Widderkopf und
Widderhörner sind zu allen Zeiten in Griechenland als Apotropåa
sehr beliebt gewesen. Wir sehen sie auf Vbb. (vgl. die oben
erwåhnte Amphora des Amasis), auf Bronzen (so Catal. Brit.
Mus. Brz. N. 798 auf dem Helme des Mars, N. 1049 auf dem-
jenigen der Athene) und auf Tetten (Cat. Br. Mus. Tett. 163).
Wegen der Widderhörner fiihre ich schon hier die Neapeler Vase
an, die Engelmann im Arch. Jahrb. XX, T. 7, S. 180 [== Gori,
Mus. étr. I, T. 130] besprochen hat: die beiden Henkel sind mit
je einem jugendlichen Kopie, aus dessen Stirn zwei Widderhörner
hervorspriessen, geschmickt (,am meisten sind sie Gorgonen-
köpfen åhnlich*, sagt Engelmann). Es geht aber noch weiter:
auf den symbolischen Hånden (Brit. Mus. Bronzes S. 160)
sehen wir als kråftigstes Apotropåum einen Widderkopf ver-
wendet — auf der anderen entsprechenden Seite befindet sich
Kerykeion (neben Kröte u. a.). Hier direkt an Hermes zu denken
liegt im der-Tat sehr nah. Dieselbe Verzierung sieht man auf
Fingerringen und Ohrringen (Cat. Br. Mus. Finger Rings N. 189,
Arch. Z. 36, 165), auf Griffen verschiedener Gegenstånde, wie
Vasen und Messer. Im Cat. Brit. Mus. Bronzes N. 566 fi,
578 fi. wird der Griff einer Patera auf folgende Weise gebildet:
Jingling auf Widderkopt stehend und in jeder Hand einen
Widder haltend. Ebenfalls auf Pfannengriffen (s. Winnefeld,
Altgr. Brz.becken aus Leontinoi, 59. Winck.progr.') und Spiegel-
griffen (Gerhard, Etr. Spieg. I, 24, 16).* Es ist wohl zu gewagt
itberall an einen göttlichen Diener und Opferer wie Hermes zu
denken>? — jedenfalls wird der Gebrauch jedes Gegenstandes durch
das symbolisehe Tier vor jedem sehådlichen Finfluss gesichert.
Dagegen wird man sicheren Bezug auf Hermes auf den Minzen
von Ainos sehen, wo die Armlehne des Throns, wo die Hermes-
1 Vgl. Furtwingler, 48. Winckelmannspr. S. 26; Arch. Jahrb. XXIV, 20,
30 und 560.
Weiteres bei Höfer a. 0. Sp. 1497 f.
Beim Hermes-Thoth kam der Widder natirlich wieder im Schwung,
vgl. die Brz. aus Ruvo, Röm. Mitt. 1889, T. 11 und diejenige aus Ungarn,
Österr. Jahresh. XI, 240.
LO
pe
1910.] BEITRÄGE ZUR GRIECHISCHEN RELIGIONSGESCHICHTE. I. i
herme steht, in einen Widderkopf auslåuft. Sonst mag derselbe
das Ende eines Skeptrons sechmicken (Reinach, Répert. das vases
I, 359)! und einen Pfeiler krönen (Arch. Jahrb. V, Anz. 155 —
aus der Nekropole von Orvieto, welcher Umstand auch sepul-
chralen Sinn andeuten möchte)*” Manchmal ist natirlich der
urspriingliche Sinn nicht mehr verstanden worden, wenn auch
nieht schon auf dem Kasten aus dem Grabe bei Menidi, dessen
vier Ecken eben solehen Schmuck hatten.
Hier möchte ich auf die Basis eines delischen ,Apollon*
(aus dem 5.—4. Jhr.) aufmerksam machen, den Homolle im Bull.
hell. XI, 463 ff. herausgegeben hat, eifrig fir den wirklichen
Apollon eintretend. H. stitzt sich auf die Basis die mit zwei
Widderköpfen und zwei Gorgoneia geschmöckt wird.?
Die Stitze ist freilich sehr schwach. Denn dann wird man wohl
auch gezwungen, die Tetten aus Capua im Brit. Mus. Catal. S. 156
(B 495 ff.) auf Apollon zu beziehen. Hier sehen wir aber einen
;Jtngling, der die beiden Hånde emporhebt, als ob er einen
Gegenstand tragen sollte — die Fisse ruhen auf einem Plinthos,
der in Voluten endigt, die Voluten aber laufen wiederum in
einen nach unten geneigten [Ziegen-] oder Widderkopt aus —
darunter befindet sich die Buste einer Gorgo mit Schlangen in
Relief (,made from å mould for å bronze vase-handle*). Natur-
lich sind Gorgo und Widderkopf aprotropåisch gleich wirksam —
Hermes wird zuweilen auch mit Gorgo vereinigt (Stephani,
Vasensamml. der Eremitage N. 158). Wenn man durch solchen
Schmuck sich zu einer Benennung der in Frage stehenden Figur
veranlasst sehen sollte, wåre doch Hermes derjenige, der den
1 Vb., Arch. Ztg. 1846, 239 (Skeptron des Zeus). Auf der oskischen
Goldmz. der Bundesgenossen, Friedlånder Osk. Mzz. 73, wird dargestellt:
ein Zweig, an die Cista mystiea angelehnt, an dessen Spitze ein Widder-
kopf gesteckt und eme Binde befestigt ist. Man denkt unwillkirlich
an die Phallophorien und an das zuletzt von Dieterich, Mutter Erde,
besprochene Vb. (vgl. auch den röm. aries?)
2? Vgl. die ithyphallisehe Herme, die das Ende eines Schreibgriffels bildet,
Ath. Mitt. XV, 3876 — oder Briefe erotischen Inhalts andeutend?
3 Vgl. Apollon auf einem Bema mit Widderköpfen, Mz. aus Nikopolis in
Epirus, Arch. Z. XXVII, T. 93, 91.
12 S. EITREM. [No. 4.
grössten Anspruch darauf håtte. Allen der Schmuck steht da,
um die Statue zu weihen und allen Schaden fern zu halten.
Wenn wir uns nach verwandten Anschauungen unter anderen
Völkern umsehen, dann finden sich leicht åhnliche Gedanken
wieder. Im römisehen Larenkult ist der Widder herkömmiieh,
und Déchelette a. O. setzt dies richtig mit der Bedeutung des
Widders im Manenkultus in Verbindung. Die ausgedehnte
Verwendung des Widderkopfes auf römischen Grabaltåren und
Aschenkisten ist hinlånglich bekannt. Im ,Mitterkult* trifft man
auch einmal Vorstellungen die sich sowohl mit griechischen wie
römischen Gedankenkreisen berihren, nåmlich auf der Ara bei
Henzen, Ann. d. I. 1885, 980, N. 29: hier hålt ein Tier einen
Schafkopf mit den Fiussen (auf den Seitenflåchen sind, wie ge-
wöhnlich, Krug und Opferschale abgebildet — die Ara ist dem
Kultus der Campestres gehörig, s. M. Ihm, Mitterkult 111).
Damit zu vergleichen ist die Darstellung auf einer römischen
Aschenkiste im kapitolinischen Museum (1. Stock) wo im Giebel
eine gefligelte sphinxåhnliche Figur einen Widderkopf in der
rechten Klaue hålt.* Den Etruskern war die sepulchrale Bedeu-
tung des Widders ebenfalls gelåufig: im archåologischen Museum
zu Florenz, dem ,Grabe Inghiramis* aus Volterra, ist der steinerne
(Conus, der das Grab krönt, in eine Basis deren Ecken in Widder-
köpfen endigt, eingelassen. Das Tulffragment aus Tarquinii das
sich ebenda befindet (Inventarnr. 75478), stellt emmen Widderkopi
und die Klaue eines Löwen (wie es scheint) dar — vielleicht
stammt auch dies aus einem Grabe.3
Wenn wir vom Kopfe Dakecha's hören dass er vom Altar-
feuer verzehrt und durch einen Widderkopf ersetzt wird, daun
werden wir wiederum sofort auf einen griechischen Krios und
I Cie. de leg. II, 22: neque necesse est edisseri a nobis quod genus
saerificii Lari vervecibus fiat.
Jederseits liegt eine weibl. Maske, weiter nach r. steht eine Cista mit
geöffnetem Deckel. Auf Sarkophagdeckeln sieht man auch zuw. ein
fabelhaftes Seetier mit Widderkopf — es erinnert gewissermassen an die
Mz. des Gallienus (Mercurio Comns. Aug.) wo der Widder im einen
Fischleib auslåuft, Eckhel, Doctr. num. 7, 398.
3 Vgl. die Mzz. aus Velia, Catal. Br. Mus. 311.
9
2
1910.] BEITRÄGE ZUR GRIECHISCHEN RELIGIONSGESCHICHTE. I. 13
die oben besprochene Berliner Glaspaste erinnert. Ausgesprochen
apotropåiseh sind die Widderköpfe bei den Wlachen, welche
sie auf Grenzenhiigeln mit der Richtung nach Osten aulstechen,
um Seuche fern zu halten (Schott, Wall. Mårchen 301).!
Sehr interessant sind eben an diesem Punkte die Aus-
fiihrungen Déchelette's, Rev. arch. XXXIII, 63 fi. tuber die Ver-
wendung der keltisehen Feurböcke.*> Der Widder ist hier die
schiittzende Gottheit des Herdfeuers — der indische Agni wurde
auch von zwei weissen Widdern gezogen oder vom Widder be-
gleitet. Déchelette glaubt dass es sich hier, wie im römischen
Larenkult, um alte den Manen dargebrachte Widderopfer handelt.
In der Tat wird auch bei den Gallern, die urspringlich ihre
Toten im Hause oder um das Haus herum begruben (vgl. die
Ausgrabungen in Bibracte>, J.-G. Bulliot, Les Fouilles du Mont
Beuvray und Rev. arch. XXXIII, 67), der Gedanke an die herd-
schiitzenden und haushittenden Manen von entscheidendem Fin-
fluss gewesen sein. Der Herd war zugleich Manenaltar, und
der Widder — mzuweilen, das Feuer andeutend, vergoldet, wie
der Fabelwidder des Atreidenhauses und in der Geschichte vom
goldenen Vliess — war för Feuer und fir Grab gleich charak-
teristisch.* Die Grieschen haben aber nicht ihre Kohlenbecken
auf dieselbe Weise wie die Kelten ihre Feuerböcke verziert: ihre
1 An dieser Stelle trage ich nach die goldenen Skelette eines Widder-
kopfes die als Gehånge der Ohrringe in sehr alten cyprischen Gråbern
gefunden wurden. Sie erinnerten Lang, Cyprus 349, an die moderne
Sitte, eben solehe Widderkranien gegen den bösen Blick auf-
zuhången, Cesnola Cypern I, 404, vgl. Imhoof-Bl. Tier und Pflanzenorn.
T. 18, 45.
Chenet: der Hund, chien, hat nåmlich in christlichen Zeiten den Widder
abgelöst. Zur Sache selbst bemerkt Déchelette: aw chenet primitif,
de forme basse, ne servant qw å& limiter le foyer, å en retenir les
cendres et surtout & faciliter la combustiom des båches, om avait
bientöt substitué les landiers & gæine élevée faisant office de hastier
(S. 80). Die Köpfe der Feuerböcke (oder ,Feuerwidder*) schliessen sich
bald an eine cylindrische, bald viereckige, bald pyramidenförmige Basis
an (man könnte auf die dyvieis oder bekannte Grabkrönungen ver-
weisen).
3 Anders verfuhren z. B. die belgischen Kelten.
4 Vgl. die Bemerkung iber die griech. Eschara, Verf. Hermes und die
Toten, S. 50, Anm. 38.
ro
14 S. EITREM. [No. 4.
stvoavror zeigen OQchsen-, Löwen-, Bocks- und Hundsköpfe,
ausserdem die gewöhnlichen Apotropåa (auch Gorgohaupt),
Silensköpfe oder aber auch einen pilostragenden Feuerdimonen).
Vielleicht schimmert aber noch ein Strahl des urspringlichen
Lichtes durch auf der Lampe Arch. Ztg. 1850, T. 15, wo eine
Fackeltrågerim mit Strahlenkrone auf einem hervorstiirmenden
Widder zitzt.
An diese Ubersicht tuber die religiöse Bedeutung des Widders
im klassischen Kulturkreise wird sich nun passend eine nåhere
Besprechung des Karnos schliessen.*” Nach den verschiedenen,
freilich im Einzelnen sehr von einander abweichenden Unter-
suchungen von Mannhardt, Usener, Wide, Vörtheim haben wir
in Karnos einen vordorischen Widdergott zu sehen, dem die
Bevölkerung Lakoniens das grosse Ernte- und Sihnefest der
Karneien im Monat August feierte. Zur weiteren Aufhellung
desselben dörfen wir jetzt die grosse Mysterienfeier zu Andania
heranziehen.
Was nun dies grosse Volksfest des wiederhergestellten
Messenien's betrifft, hat schon Sauppe, Abh. Ak. Gött. 1860, 46 3
zwei Hauptbestandteile der Feier unterschieden, die Weihe der
Göttinnen, die friiher zu Andania, spåter im heiligen Haine statt-
fand, und das Apollonfest im Karneasion, das friher Oichalia
hiess (Paus. IV, 33, 4).+ Die Zeit des Festes setzt er in den
1 Conzz, Jahrb. V, 118 ff. und Anz. ebd. 166.
2 Karnos fållt mit Kranios zusammen, der als Xteuuætios (P. III, 20, 9)
verehrt wurde. Paus. a. 0. verweist auf die xo0xveto, Kornelkirsch-
båume (Nilsson, Feste 121). Wenn die Stadt Kranion (Krane) auf
Kephallenia auf ihren Mzz. einen Widder prågt (Babelon, Traité des
monn. II, 1, 907 f.), hat auch sie ihren Namen auf einen Widder zuriick-
gefuhrt, vielleicht auch einen Widdergott verehrt.
3 Ausgew. Schr. 296 ff.
Sauppe, S. 58: ,Friih, noch in pelasgischer Zeit, hatte sich zu Demeter
und ihrem Kinde Hermes gesellt, der als chthonisehe Gottheit auch
in Eleusis und an vielen anderen Orten an ihren Mysterien Teil hat.
Dazu waren die Ståmme gekommen, die Sihnfeste des Apollon Karn.
mit sich brachten*. Den ersten Teil giebt er den Lelegern (Kaukonen),
den zweiten einer åolisch-dorischen Bevölkerung.
1910.] BEITRÄGE ZUR GRIECHISCHEN RELIGIONSGESCHICHTE. I. 15
Anfang Augusts; die Sitte, Zelte aufzuschlagen, passt dazu und
fållt mit der Gewohnheit der Spartaner, an den Karneen Lauben
(øxtadec) aufzuschlagen, zusammen.! Dies Fest, das mehrere Tage
dauerte, gilt der ganzen versammelten Gemeinde — es ist eben
eine zvavnyvorg (Z. 103, 114). Jung und Alt, Månner und Frauen,
Sklaven und Freie finden sich da em. Fin grosser Jahrmarkt
wird abgehalten, wo Alles Mögliche verkauft wird (Z. 99 ff.).
Dazu kommen noch Lustbarkeiten verschiedener Art, Chortånze,
Wettkåmpfe, Theatervorstellungen (vgl. die spåtere Entwicke-
lung der spartan. Karneen). Es bedarf strenger polizeilicher
Massregeln, um sittsame Ordnung aufrecht zu halten (Z. 40, 75).
Fir ein allgemeines Volksfest passt auch das Asylrecht,
welches das Karneiasion — oder riehtiger em Teil des heiligen
Ortes (Z. 80) — besass.” Man darf behufs nåherer Beleuchtung
desselben an das ebenfalls im August, an den Idus Sextiles,
gefeierte Fest der Diana auf dem Aventin verweisen, deren
Tempel latinisch-römisches Bundesheiligtum war, an deren Feste
Streitigkeiten geschlichtet wurden und besonders das niedere Volk
nach der Frntearbeit sich freute, wåhrend Sklaven in ihrem
Asylum die Freiheit erlangten.” Aehnlichen Charakter hat der
Kultus, wenn auch nicht der Festtag, der altitalischen Göttin
Feronia.* Bei Erntefesten liess man, nach Mannhardt, allen -
Standesunterschied fallen, den Festgedanken potenzirte man durch
die Freilassung verdienter Sklaven. Der Augenblich, wo die
Ernte unters Duch gebracht und in dieser Hinsicht die Zukunft
der Birgergemeinde gesichert war, gab Anlass zur neuen Ver-
briderung der Birger und zur Aufnahme neuer Birger — es
wurde daraus ein Fest des geordneten politischen Lebens. So
wenigstens in Sparta, wo an den Karneien an jedem der neun
Plåtze drei Phratrien assen, und auch in Andania giebt es wenig-
stens eine schwache Spur einer strengeren Gliederung, indem die
1 Athen. IV, p. 141 E. Dazu tiigt Wide, Lak. K. 82, das ,,Zelt des Orestes*
in Trozen, Paus. II, 381. Auch in den Zelten im Karneiasion sollten
keine «Ava: sein (Z. 38), Alles sollte an die alte einfache Zeit erinnern.
Vgl. Foucart, Bull. heli. XIV, 178.
PrerLer, Röm. Myth. I, 3819; Fowrzer, Roman Festivals 199.
Mannnarprt, Ant. W. u. F. 328; Wissowa u. W. im Realenc.
oe) [EG]
16 S. EITREM. [No. 4.
Hieroi nach Phylen ausgelost wurden (Z. 5) wie die sogenannten
Karneaten in Sparta (Hes. u. W.). Dass eben die Dorier diese
Seite accentuirt haben, ist natirlich, aber einen mulitårischen
Charakter haben sie dem Festessen sicherlich nicht geben wollen.
Man ass ,aufs Commando*, damit ,das heilige Mahl*, wie es
vom Mahl der Hieroi» im Karneiasion Z. 95 heisst, in allen
Lauben zu gleicher Zeit anfangen und beendet werden und dem
ganzen Vorgange der gleiche Charakter gewahrt werden sollte.
Bedeutungsvoll ist es dass der alte Karnos zu einem Kåovetos
Otzétac geworden ist (CIG 1446), als Gott der festen Wohnsitze,
»noch ehe die Herakleiden nach Sparta kamen* (Paus. III, 13, 3).
Schon dies besagt, dass die ganze Entwickelung des Karnos vor
der doriscehen Eroberung fållt.
Das ganze Volksfest könnte man ebenso wohl in Sparta
wie in Andania eine æyppå nennen; leider bleibt die Inschnit
aus Thera, IG XII, 3, suppl. 1324, wie auch ebd. 3, 452, die.
sonst auf ein ”4y004 benanntes Karneienfest fiihren wiirde, immer
noch unsicher.>
Ein Wort verdient der fraghafte Suihncharakter der beiden
in Rede stehenden Feste; damit kommen wir endlich wieder auf
Hermes zuriick. Sihnungen werden ja in Erntegebråuchen oft
angetroffen. Sowohl die Sage vom Eurytos, dem Sohne des
Apolloniden Melaneus, dem man in Andania vor der Weihe
Totenopfer darbrachte (P. IV, 3, 10), wie vom Leimon, der an
der tegeatischen Artemisfeier von der Priesterin verfolgt wurde
und dessen Bruder, Skephros, versthnt werden musste, fihren
darauf. Jedenfalls ist es bedeutsam, worauf Wide, L. K. 80
aufmerksam macht, dass Karnos von einem Fihrer der Dorier,
1 das nach Nirsson, Feste 341, als Essen der Frsflinge einen sacra-
mentalen Charakter trug. Wenn der Karneienwidder eingeholt und
getötet wurde. liegt es nahe, das folgerde Mahl damit in Verbindung
zu setzen und saeramental zu deuten, was von selbst auf einen Ver-
gleich mit den Feriae Latinae und dem heiligen Mahle auf Mons
Albanus fiihren wiirde: dann ruhten die Waffen, wie auch die Spar-
taner daran stricte hielten. Allerdings sind die Spuren eines derartigen
sacramentalen Essens in Sparta verwischt und in Andania wenigstens
unsicher.
2 Trotz Nirsson, Feste 196.
1910.] BEITRÄGE ZUR GRIECHISCHEN RELIGIONSGESCHICHTE. I. 17
Hippotes*, getötet wird. Pausanias weiss zu berichten, dass Pest
die Folge war, der man spåterhin durch die Verbannung des
Totschlågers vorzubeugen suchte: deshalb wurden dem Karnos
von den Doriern Sthnopfer dargebracht (P. II, 13, 3). Von
selbst bietet sich hier die Parallele mit Hermes Kriophoros
zu Tanagra an: Hermes, der den Widder laufenden Schrittes
um die Stadt trågt — in Sparta wohl der , Widder* selbst iber
die Felder laufend (vgl. die röm. Lupercalien und Ambarvalien) —
bringt dem Lande Segen und den Biörgern Schutz vor Allem
Ublen: die mit Binden bekrånzte Hauptperson am Karneenfeste
låuft &revzouevig vi vi sc6her xonotov (Bekker, An. Gr. I, 305).?
Der Karnos ist deshalb doowaevg wie Hermes auch Finer sonder
Gleichen. Ein weiterer Berihrungspunkt ist der Name des Kar-
neienpriesters yntne, sFuhrert, und die Rolle, die der Wahr-
sager Krios bei der dorischen Eroberung und Karnos bei der
Uberfahrt tiber die Meeresenge (man denkt unwillkirlich an den
flöchtenden und helfenden Phrixoswidder) spielt: der Karnos be-
deutet Segen för das kultivirte Land wie fir das ausziehende
Heer (vgl. Mars). Wenn das spartanische Heer in's Feld riekt,
opfert es dem Zeus å&yntwo (Xen. rep. Lac. 13, 2), aber dieser
Zeus hat die Stelle des alten Karneios æyytwo oder besser
åyntys (Hes. u. W.) eingenommen.? Ebenso hat Hermes einmal
in Tanagra die Feinde in die Flucht geschlagen (Tz. zu Lyk. 680).
Eine derartige Vorstellung von einem Widdergotte als
Heeresfihrer ist nicht allein den Griechen eigen. Bei Amm.
Mare. XIX 1 lesen wir von den persischen Königen, dass sie als
Heeresfiihrer einen goldenen, mit Edelsteinen besetzten Widder-
kopf getragen haben. Bei Daniel VIII 8 deutet ein Widder die
1 Zu vergleichen wåre vielleicht die Sage von Leimone, die von ihrem
Vater Hippomenes eingekerkert und von einem Pferde aufgefressen
wurde (Roscher's Lex. u. W.). Dieser Totschlag wird folglich mehr
bedeuten wie die gewöhnliche mythisehe Begrindung eines Heroen-
kultus, der chthonische Opfer heischt (anders Farnell, Cults IV, 269).
2 Deshalb Apollon Dromaios Karneios in Amyklai, Ephem. arch. 1892,
20 u. 25.
3 Usener, Rh. M. 53, 360: ,mit altertiimlicher Rohheit der bildlichen
Vorstellung ist der fihrende, Zukunft verheissende Gott als Widder
nicht nur gedacht, sondern auch angeredet.*
Vid.-Selsk. Forh. 1910. No. 4. 2
18 S. EITREM. [No. 4.
Könige der Meder und Perser an, als Sinnbild des Regenten.!
Wenden wir uns an griechische Traumdeuter, lautet die Antwort
ungefåhr gleich, Artemid. Il, 12, &t de xal xovov st008 deønornv
&ott Ånscréov nat 008 Uogovra ual 1008 Basta note yåo
TO uoyewv Eheyov oi maharoi? ayador de nat 8moysiodar donetv
åopakosg at år oualor yooiur uahorta pilokoyog nat voig år
TO mÅovtetv Opuwuévors * nal yåo tagv tvo Coor al Eouov
veVOMLOTAL Oma Elvar
In vielen Beziehungen erinnert der alte Karnos an den
alt-italischen Woligott Mars-Mamurius, der alles Wachstum
förderte und das Land schitzte (vgl. das altrömische Neujahrs-
fest am 15. Mårz, wo man unter Zelten zu Ehren der Anna
Perenna schmauste und um gute Ernte betete), auch an den Gott
der Thår und allen guten Anfangs Janus, dem man kurz vor
der Ernte opferte (Consivius), dem man als buonus cerus beim
Ambarvalienfeste eine Weinspende (auch hier mit Jupiter zu-
sammen) darbrachte* und am Festtage der Agonalia einen
Widder als princeps gregis schlachtete.>
Aber seinen nåchsten Verwandten hat doch der alte Karnos
in Griechenland selbst, nl. Hermes, dessen Beziehungen zum
Phallos und Widder besonders hervortreten; ja auch för die
øtapvinvdgonor, die bei den Karneen die Weinlese fördern sollen,
darf man auf Lesbos hinweisen, wo Hermes den Weingarten
sehitzt.* Allerdings hat Apollon in den dorischen Gebieten die
-
FrreprercH, Symbol. 488.
2 Aus stoischer Quelle, vgl. Zenon im Schol. Theog. 134, der den
Titanen Koetos (= Koio8, Kowos) als vo Baorknor nat Nyeuovusovr erklårt;
Cornut. 17, p. 80, 14 L. Aristarch liess sich auf solehe Spekulationen
nicht ein, er las einfach Ko:os (s. Usener a. 0.).
3 Wie auf dem bekannten hellen. Rlf. des kapitol. Museums.
4 Cato, r. r. 184 und 141.
> Auch sonst dem Janus heilig, Henzen act. fr. Arv. 144. Ebenfalls als
Opfertier des Mars bekannt, vgl. Furtwångler, Gemmen T. 24, 10 ff.
6 Auf der Gemme bei Furtwångler T. XLVI, 37 hålt der Widderkopf
eine Weintraube im Maul., Mzz. von Korkyra haben vorn Widder, Rv.
Traube. Vielleicht verweisen noch die Opferstöcke in Andania auf eine
urspriingliche Darbringung der Erstlinge der Ernte, s. u. Die Vinalia
rustica in Rom am 19. August bezweckten wahrscheinlich ebenso wie
der Weinlauf in Sparta eine auspicatio vindemiae (Varro I. 1. VI, 16).
1910.] BEITRÄGE ZUR GRIECHISCHEN RELIGIONSGESCHICHTE. I. 18)
Erbschaft des Karnos angetreten, aber in Andania sind noch
deutliche Spuren vorhanden, die auf Hermes als den dem alten
Inhaber des Karneiasion am nåchsten Verwandten hinweisen.
Die Gottheilen, denen die grosse Feier gilt, werden in der Opfer-
ordnung, Dittenb.? 653, Z. 34, so aufgerechnet: Demeter, Hermes,
die grossen Götter, Apollon Karneios, Hagna. Ebenso Z. 69,
nur mit dem Unterschied, dass die grossen Götter, die (nach
Sauppe) erst Methapos bei der Neuordnung einfiihrte, und Hermes
ihre Stellen umtauschen. Hermes gehört mit den grossen Göt-
tinnen zusammen, denen die Mysterien gefeiert wurden, hier wie
in Eleusis, auf Samothrake und sonst. Wenn seine Statue aber
im heiligen Haine ihn als xocoo00g darstellt (P. IV, 33, 4), wenn
ihm, und nicht dem Apollon Karneios, ein Widder geopfert
wird, und wenn der Lykomide Mnasistratos, wo er seine Tåtig-
keit auf dem Bilde in der heiligen Hitte der Lykomiden zu
Phlya råhmt, sich so ausspricht:
—— fyreoa 0 Eoueiao döpuovg [oeuvne] ve uéhevda
Jauartoos «alt sowmrtoyöovov Kovoag ete.
dann deutet dies Alles auf eine ganz besonders bevorzugte Stel-
lung des Hermes hin, die dadureh erklårt wird, dass ihm zufållt,
was urspringlich dem Karneios selbst zukommt. Eben die enge
Verwandtsehaft des Karneios mit dem phallischen Fruchtbar-
heitsgotte muss die Stellung des Kriophoros gestårkt haben und
scheint der urspriingliche Grund gewesen zu sein, weswegen die
Mysterien der grossen Göttinnen eben hierher, nach dem alten
Oizahia (wohin eben ein oixérag, vgl. 00(tot oben, vorztglich
passt) verlegt wurden. Es mag ja sein, dass die alte Quellgöttin
Hagna, der man spåter Geldopfer (statt der urspr. Erstlings-
opfer?1) darbrachte, neben dem Karnos gestanden hat, aber der
heilige Hain ist doch nach dem letzteren benannt worden. Dem
Apollon hat der Hain von Anfang an jedenfalls nicht gehört.?
1 Vgl. das Fest des Hercules invietus ad Aram maximam, am 19. Aug.;
Fowler, Festivals 195.
In der Inschr. Z. 67 heisst es staoalafovtm (oi iepot se.) tor te legg ual
tåv iéoeav nat tår iéoeur Tov Kuoreiov, wie man trotz Sauppe allgemein
2
liest. Der Karneios hat folglich hier seine eigene Priesterin wie auch
zu Sparta CIG 1446 der Karneios Oiketas und der Karneios Dromaieus.
20 S. EITREM. [No. 4.
Aber auch das bleibt unsicher, ob die Quelle urspriinglich, wie
die Inschr. Z. 84 andeutet, der Hagna gehört hat. Denn wir
wissen, dass ein Fluss in Arkadien, Kaoviw», nach dem gehörnten
Apollon, dem Keoeætag (= Kaoveiog, Welcker, G. G. I, 471) be-
nannt war, Paus. VIII, 34, 3; Ko:og ist auch sonst Flussname.
Wåhrend den eindringenden Doriern der Hermes, der alte
Gott der Herme und des Phallos, zu unbedeutend schien, um
die Erbschaft des Karnos anzutreten, ist es offenbar dem Ge-
dåchtnis der Messenier micht entschwunden, dass dem Hermes
im Haine eine Sonderstellung gebihrte.
Wir haben wahrscheinlich noch einen monumentalen Beleg
fir die enge Zusammengehörigheit des Karnos und Hermes.
Br. Schröder hat Athen. Mitt. XXIX 92 eine Art Herme ver-
öffentlicht, die in der Nåhe des alten Las an der lakonischen
Kiiste gefunden wurde, und die er folgendermassen beschreibt:
,aus blauliehem Marmor, viereckig, unten ist der Schaft abge-
schrågt und endigt in einem niedrigen viereckigen Zapfen zum
Einsetzen, oben trågt er einen mit der Nase nach unten geneigten
Widderkopf* *. Der Hrsg. bleibt bei der Deutung Apollon Kar-
neios stehen, dessen Kultus Paus. III, 24, 5 fir Las bezeugt.
Aber die Pifeilerform bleibt dabei unerklårt. Ich glaube, dass
man sowohl den alten Karneios-Qiketas wie den Hermes hier
herbeiziehen muss. Die Herme gehört von Hause aus der
Wohnung (der Lebenden und der Toten) und den Wegen; wenn
der schweizer Siem ein Prellstein ist*, dann wird wohl die
lakon. Widderherme auch einem Oiketas (vgl. Poseidon, Apollon
Domatites) oder Dromaieus gehören. Figentlich ist es gleich-
giiltig, ob man sie einen Karnos oder einen Hermes benenne,
1 Die Höhe betrågt 0,57 M. Ath. Mitt. XXX 408 veröffentlieht derselbe
ein ebenso sonderbares Monument aus Baden in der Schweiz, das
pelnen konisehen Stein darstellt, oben in einen lebensgrossen Wid-
derkopf auslaufend, unten viereckig gelassen und zum Eingraben in
die Erde bestimmt, die Riickseite ist angebrannt, scheint demnach dem
Hause zugekehrt gewesen zu sein; H. 0,70" (s. Stiekelberg, Anz. f.
Schweiz. Alt.kunde 1898, 268).
? Oder hat er beim Herde gestanden?
1910.] BEITRÄGE ZUR GRIECHISGHEN RELIGIONSGESCHICHTE. I. 21
weil beide in einander fliessen.! Merkwirdig ist es allenfalls,
dass Paus. a. 0. eben fir das Gymnasion zu Las ein «ya
aoatov des Hermes erwåbnt.
Hermes wurde aber von den Doriern geflissentlich ignorirt
— deshalb tritt er so auffallend wenig in Lakonien, Messenien,
Argos hervor, wåhrend im Hochlande Arkadien sein Kultus
besonders bliuht. Ubrigens mag der alte Karnos (oder als sein
Vertreter Hermes) an den Orten, wo die ågyptischen Beziehungen
hervortraten, nicht unwesentlich dazu beigetragen haben, dass
der widderhörnige Ammon in den Vordergrund trat. Dies mag
die merkwiirdige Ammonherme erklåren, die — wie eine andere
Hermesherme — vor dem Hause Alexanders nahe dem Thersi-
leion stand (P. VIII, 39, 1). Ebenfalls fållt dadurch Licht
auf den elischen Kultverein: Ammon, Hera Ammonia, Hermes
Parammon.? Die Verbindung eines Hermes und eines Dionysos
in Hermenform mag dieselbe Vereinigung eines Dionysos-Ammon?
angebahnt haben.
Zum Schlusse missen wir noch den jugendlichen Kopf mit
Widderhörnern erwåhnen, der sich auf Minzen verschiedener
Stådte findet.+ Finige finden hier einen jugendlichen Ammon,
Andere einen libyschen Dionysos oder endlich den Apollon
Karneios dargestellt. Dass man den ålteren bårtigen mit den
jiingeren unbårtigen Gotte nicht zusammenwerlen darf, wenn sie
beide auf derselben kyrenaischen Munze vorkommen (L. Miller
a. 0. 95, N. 55), geben wir Wieseler unbedenklich zu. Fbenso
wenn er einen Apollon Karneios auf einer Miinze aus
Nuceria in Campanien wiederfindet (S. 225). Aber haben wir
1 Die Rundung vorne an der Stirnseite der Herme mag eine Hindeutung
an den aufrechstehenden Phallos sein, der als einstmaliger Gråber-
schmuck auch fir Griechenland feststeht. Fine widderhörnige Schlange
in Gallien (S. Reinach, Cultes u. s. w. I, 72) als erster Gott der Gallier
(Caes. B. G. VI, 17) wird auch auf einen widderköpfigen Phallos zuriick-
gehen. Der schweizer Stein hat noch die konische Form.
den Gruppe, G. M. 1558 richtig mit ,Hermes neben Ammon" iibersetzt.
Overeeck, Kunstmyth. I, 285 ff.; Amelung, Kat. Vatik. I, 657.
L. Mörcer, Numism. de IAfrique I, 24 ff., 102 ff., zuletzt F, Wizsetzr,
Nacbr. Ak. Gött. 1892, 220 ff.
=D DD
29 S. EITREM. [No. 4.
nicht denselben Gott, den Karneios, auf Mzz. aus Tenos), Les-
bos*, Aphytis und Kassandreia, Pitane in Mysien?, Metapont
und Laus in Campanien* zu erkennen? Werden nicht alle Fålle
gleich zu beurteilen sein? Fin ganz altes und gewöhnliches
Minzbild in vielen Stådten ist der Widder. So in lIonien:
Klazomenai, Phokaia, Milet, Samos; dann Lesbos, Samothrake,
Lemnos (mit Fackel) gegen Norden, Qinoe auf Ikaria und Sala-
mis auf Cypern gegen Siden, Korkyra (Rv. Traube) im Westen;
ausserdem in Lykien, m der Troas u. a. In vielen Fållen ist
der Bezug auf Hermes offenbar, wie wenn man z. B. auf Samo-
thrake den Widder mit dem Kerykeion verbunden sieht, vgl.
Imhoof-Blumer, Tier- und Pflanzenbilder auf Mzz. 20.5 Der
Widder als heiliges Tier ist ja eine weit verbreitete Vorstellung
gewesen, und wie er an einigen Orten den Hermes, wird er an
anderen den alten Karneios zur Darstellung bringen. Man darf
vermuten, dass die Kyrenaier, die den Kultus des Apollon Kar-
neios immer hoch hielten und in seinem Tempel das Feuer nie
ausgehen liessen (Kallim. in Apoll. 82), die auch wussten dass
ein Widder, der alte æynt5, dem durstenden Heere des Dionysos
die Quelle der Ammonoase* gezeigt hatte — dass sie auch den
Gegensatz zwischen ihrem nationalen jungen Widdergotte, dem
doouatsve, und dem neuen ansehnlicheren Ammon lebendig ge-
fihlt und zuerst zur Darstellung gebracht haben. Dass aber
andere Stådte des grjechischen Kulturkreises, wo der Ammonkult
nie bedeutend und seit der hellenistischen Zeit schon im Absterben
war, den Ammon, zumal mm dem weniger hervortretenden und
weniger bedeutsamen Typus, auf ihre Minzen gesetzt haben, ist
nicht wahrscheinlich. Dagegen ist die Erinnerung an den alten
und immer jungen Widdergott ihnen nicht gånzlich entsehwunden.
Wenn er auf Tenos noch als Beizeichen eine Traube erhålt,
Catal. Brit. Mus. Crete etc. T. 28 f.
Ebd. Troas etc. 167, Mytilene 198.
S. Imhoof-Bl., M.gr. 64, 67, 258.
Wizsecer a. 0., vgl. Imhoof-Bl., M.gr. 3.
5 In Delphoi (zumal neben Delphinen) liegt der Gedanke an Apollon
allerdings nahe, Babelon, Traité des monn. II, 1, 994 ff., 999.
6 Uber die Quelle vgl. oben S. 20.
Se OJ
1910.] BEITRÄGE ZUR GRIECHISGHEN RELIGIONSGESCHICHTE. I. 23
kommt er dem alten Karneios Stemmatias wirklich sehr nahe.
Auf zwei Apulischen Vbb., Stephani, Vasensamml. der Eremitage
N. 880 und 119 (vgl. oben S. 10) sieht Wieseler a. 0. 227 eine
Darstellung des Apollon Karneios. Auf dem letzteren Bilde
jedenfalls mit Recht. Hier hålt er ,in der Rechten eine Schale,
in der L. eine Leier, eine Frau bringt ihm in der L. eine Wein-
traube, in der R. einen Kranz dar*. Es handelt sich hier nicht
um einen Dionysos, aber um den alten Widdergott, der die
Weinlese segnet und mit Chortånzen und Liedern (vgl. das Lied
von Alkestis am Karneienfeste, Eur. Alk. 445 ff.) gefeiert wird.
Der Apollon Karneios war weder ausschliesslich ein doriseher
Gott noch allein auf die dorischen Gebiete beschrånktl, wenn
auch die Dorier am meisten Propoganda för seinen Kultus gemacht
haben. Ich meine, dass die alte Vermutung von Duchalais, der
in dem unbårtigen widderhörnigen Gotte einen Apollon Karneios
sah, es verdient — freilich aber auf weiterem Hintergrunde —
wieder zu Ehren zu kommen.
Zusatz zu S.5. Einen widderhörnigen Hermes hat man bisher nicht
nachweisen können. Die von Höfer a. 0. Sp. 1442 erwåhnte römische
Silberarbeit stellt ihn mit Ziegenhörnern dar (Mötcer-Wizserzr II, 29, 825).
Als weiteres Beispiel von Hermes = Widder fihre ich an Arch. Mus. Perugia
N. 757, wo am Wagebalken einer römisehen Wage zwei einander abge-
kehrte Widder den Ausschlag angeben — natiirlich weil die Wage zum
Machtbereiche des Mercurius gehörte.
Zusatz zu S. 7, der Widderkopf im Opfer. Betreffs die Rolle des
Widderkopfes im Opfer erwåhne ich noch 1) die Gemme in Berlin, Tölken
III, 1490, Imhoof-Bl., Tier u. Pflanz.orn. T. 923, 4: ,Ein nackter, bårtiger
Mann kniet vor einem Altar, der unter einem Laubbaume errichtet ist, an
welchem ein Widderkopf hångt, und hålt mit beiden Hånden eine Schlange
iiber das Alterfeuer.* Hinter dem Mann steht eine bekleidete Frau, im
Hintergrunde erhebt sich eine Herme des Pan. Es giebt auch andere
Varianten, wo das Schlangenopfer einer bårtigen Herme gilt (von einem
phåuslichen Siihnopfer* kann keine Rede sein, wenn ein Baum da steht).
2) Einen Widderkopf (der geschlachtete Widder am Boden) legt Pan auf
einen vor einem Baume stehenden, brennenden Altar auf dem schönen bak-
I S. Wipzr, L. K. 85, der an die Minyer als die alten Besitzer und Ver-
breiter des Karneios-kultus denkt. Den Minyern gegeniiber verhålt
sich sehr skeptiseh Ep. Mevzr, Gesch. d. A. II, 195,
24 S.EITREM. BEITR.Z. GRIECH. RELIGIONSGESGH. I. [No.4. 1910.]
chischen Relief aus Villa Borghese, zuletzt publicirt von Amelung, Röm.
Mitt. XXIV, T. 5, der es fir wahrschemlich hålt, dass hinter dem Pan sich
urspr. eine Schlange aus einem hohlen Baumstamme emporringelte, was
aus einer friheren Zeichnung hervorgeht. 3) Endlich ist die Gemmenreihe
anzufiihren, die Furtwingler, Gemmenwerk III 242 bespricht, und die nach
demselben einen orakelsuchenden Helden wiedergehen (T. XXIV, 11 und
T. LXIV, 48): der Widderkopf pflegt auf dem Altare zu liegen, das Fell
ist am Baume aufgehångt. Dann 4) die Gemme bei Furtw. T. XLVI, 22,
die Widder- und Bockskopf neben einem Opfermesser darstellt.
Widder als Totenopfer. Ein imteressantes Beispiel fir die klas-
sische Zeit bietet der alte Grabhiigel Pilaf-tepe bei Volo, s. Ath. Mitt. XXIV
(1899), 90: In der Mitte des Hiigels war in den Felsen eingearbeitet eine
viereckige Grube, mit Steinplatten bedeckt, ,,darim auf dem Boden in einer
wieder aus Platten zusammengesetzten Steinkiste das Skelett eines
Widders. Darunter, also unter dem Boden der ersten Grube, lag das
eig. Grab*, worin ein schlankes Sibergefåss als Aschenurne diente. Diese
Widderbestattung gilt dem Toten oder dem Gotte der Toten. Schon fir
viel åltere Zeiten haben wir den Widder als den bedeutsamen Schmuck
des Grabtumulus konstatiren können: jetzt ist er selbst im das Innere des
Grabhiigels geraten, wohin er auch urspr. gehört haben mag.
Gedruckt am 24 Oktober 1910.
KVARTÆRGEOLOGISK
PROFIL GJENNEM JARLSBERG
FRA TØNSBERG TIL EKERN
AF
P. A. ØYEN
(CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1910. No. 5)
CHRISTIANIA
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD
1910
Fremlagt i Møde i math.-naturv. Klasse 15de Aril
Jaer: er et i kvartærgeologisk henseende meget interes-
sant omraade, og vigtige bidrag til forstaaelsen av vort lands
kvartærhistorie vil vistnok kunne hentes inden dette amts græn-
ser. Til at give en samlet kvartærgeologisk beskrivelse af denne
egn rækker mit nuværende kjendskab til denne landsdel ikke, og
vi skal derfor ved denne anledning indskrænke vore betragtnin-
ger til det i overskriften nævnte profil, idet vi kun for at fuld-
stændiggjøre dette foretager endel mindre streiftog i de nærmest
tilstødende trakter.
Efterat jeg allerede tidligere ved flere forskjellige anledninger
havde undersøgt forskjellige dele af den her omhandlede stræk-
ning, foretog jeg sommeren 1906 en mere sammenhængende
reise for at søge de enkelte detailundersøgelsers resultater sam-
menarbeidet. Imidlertid blev reisen for kort til at skaffe en med
de stillede forventninger hensigtssvarende oversigt.
Tønsberg teglverk.
Vi vil begynde vore undersøgelser lige nede ved havfladen
ved det i nærheden af Tønsberg liggende teglverk ude paa Nøterø.
Det faste fjeld viser her smukt isskurede former med ud-
prægede roches moutonmées, ofte med deviation af skurings-
striberne paa stødsiden. Paa den ved borttagelse af grus og ler
nylig blottede overflade var der rig anledning til at studere den
karakteristiske facetdannelse paa nær horizontal terrænflade, hvor
de ganske svagt i nordlig og nordvestlig retning heldende stød-
sider ingen nævneværdig forstyrrelse bragte. Som eksempler skal
4 P. A. ØYEN. [No. 5.
her kun anføres iagttagelser paa to omtrent tyve meter fra hin-
anden liggende steder. Om vi med begrebet facetlinje forstaar
skillelinjen mellem to facetter, saa har vi paa det ene sted
Ældste system, skuring . . . N12? WS 12"E
Facetline SSE N2ES2 W
Yngste system, skuring . . . N30" W-5S530" E
og paa det andet 1 nordøst liggende sted
Ældste system, skuring . . . N10”W-S10"E
Facelimes sr. N8&' ESS W
Yngste system, skuring . .N22—34* WS 22—34" F.
I og for sig vil man kanske her kunne indvende, at betyd-
ningen af nogle skuringsstribers retning ikke er saa særdeles
stor, og dette er vistnok ogsaa paa sin maade rigtigt, men helt
anderledes bliver forholdet, naar disse skuringsstriber kan samles
1 bestemte systemer, hvis relative alder kan fastsættes. Det vilde
ligge langt udenfor denne afhandlings ramme at levere et ,sku-
ringskart* over Jarlsberg; men der er visse lovmæssige træk,
som jeg ikke har villet undlade at benytte anledningen til at
gjøre opmerksom paa, og enkelte af disse gjenspeiler sig allerede
i de to meddelte observationsrækker.
1. For det første ser vi systemerne forandre sin nominelle
værdi selv inden et forholdsvis snevert omraade.
2. Men samtidig er relativforholdet nogenlunde uforandret.
9. Naar det ældste system skifter retning, forandrer facet-
linjen raskere sin stilling end denne, hvilket følgelig maa bero
paa raskere forandringer i det yngste system. Dette giver igjen
et betydningsfuldt vink i glaciologisk henseende, idet nemlig det
ældste system maa staa i forbindelse med et langt mere stabilt
brædække end det yngste; dette træder ogsaa frem 1 det sidst-
nævnte systems sterkere deviationsfænomener.
4. Endelig maa vi lægge merke til, at denne systemforan-
dring ligger distalt 1 forhold til det store ra og de skurede flader
netop dækket af dettes fluvioglaciale faciesafsætninger. Dette
antyder en betydelig glaciologisk forandring inden den forud for
disses dannelse gaaende periode.
QT
1910.] KVARTÆRGEOLOGISK PROFIL GJENNEM JARLSBERG.
Lige ovenpaa det faste fjeld fulgte saa en vekslende
lagrække af sand og ler uden fossiler. Der fandtes ikke spor
af nogen egte morænedannelse, da der gjennem hele mæglig-
heden, ca. 1'/, meter, viste sig en tydelig skiktning. Skikt-
tykkelsen var gjennemgaaende fra ',—2 cm. Dobbeltskiktet
(sand ler) blev saaledes 1—4 cm. med den største mægtighed
i den nedre del og aftagende opad. Den grusblandede sand var
af mere rødliggraa farve, det grusblandede ler af mere graablaa,
men høiere op var ogsaa dette af mere rødliggraa farve. Inden
begge afdelinger fandtes nederst endel sten iblandet. De enkelte
lag løsner fra hinanden efter ganske tynde sand- og gruszoner.
Denne typisk fluvioglaciale afsætning ligner saaledes fuldstændig
de afleiringer, som man i Akersdalen, dels indenfor og dels
udenfor Kristiania bys grænser, finder som karakteristiske for
den øvre del af Sveneng-periodens ældre afdeling”.
Over denne fluvioglaciale afsætning følger saa 1
en mægtighed af ca. 2 m. et tildels noget sandblandet og under-
tiden noget stenblandet blaat og blaagraat ler, rigt fossilførende
og hist og her med enkelte større blokke. Hølge sin hele karak-
ter er dette ler en egte glacial faciesdannelse 1 nær tilslutning
til forrige gruppe; dette fremgaar ogsaa af dei leret indesluttede
fossiler, hvoraf bestemtes:
Nucula tenuis, Mont. var. expansa Reeve ikke sjelden ai
længde 11,5 mm.
Leda pernula, Mört. forekom tildels i hele eksemplarer med
sammenklappede skaller og ikke sjelden med smukt opbevaret
epidermis. Den forekom som regel i forma typica, men under-
tiden ogsaa 1 en forholdsvis bred eller høi, ovalt udseende form
af længde 19,0—25,5 mm. Der maaltes følgende:
Længde 10—15 mm. Antal 3 Procent 3,6
— 15—290 , — 32 — 58,1
— 920—-% , — 35 — 41,7
— 259 , — 17 — S,4
EG — 39 — 2,4
I Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. Mathem.-naturv. Kl. 1908, No. 2, pag. 36.
6 P. A. ØYEN. [No. 5.
Længde 27—28 mm. Antal 4 Procent 4,8
= DOM — 1 = 1,2
Antal 84 — Procent 100,2
Portlandia arctica, GRay forekom ogsaa ret hyppig 1 hele
- eksemplarer med sammenklappede skaller og ofte med smukt
opbevaret epidermis. Formen var meget vekslende, hyppigst en
midlere siliqua-portlandica. Der maaltes følgende:
Længde 4—5 mm. Antal 1 Procent 0,20
ENN NN
Le
SEE 0G
He
ENE og
EN
Se NE AE
sp AN
SN
NT EN
DB ge Fe
TE
SN NE
Jeg
NNN
NE
oe NN
å 295 Je FN
Antal 494 Procent 99,95
Denne tællingsmaaling med et saavidt stort antal eksem-
plarer er foretaget for at vise, at man ogsaa kvartærgeologisk
er nødt til at anvende det biometriske princip for at faa et
nølere indblik 1 de fysio-biologiske forhold under kvartærtiden.
Jeg har ved forskjellige tidligere anledninger ogsaa søgt at hen-
lede opmerksomheden paa dette forhold, ikke mindst ved mine
forelæsninger paa universitetet. Allerede den forrige forholdsvis
1910.] —KVARTÆRGEOLOGISK PROFIL GJENNEM JARLSBERG. /
faatallige artgruppe viste, at der ligger et forholdsvis stort mel-
lemrum mellem de to størrelsesgrupper, hvortil maksimums-
størrelsen for arten og størrelsen for artens egentlige blomstring
1 et givet tilfælde hører; men dette springer saa meget klarere
frem 1 foreliggende artgruppe, som her det maalte antal er større
og for saa vidt bedre tilfredsstiller den fordring, man stiller til
en biometrisk behandlingsmaade. Man ser gjennem tallene loven
tegne sig saa tydelig, at en kurve deraf godt kunde tegnes, som
paa en grafisk maade viste variationen 1 størrelse, og man ser
da, at denne er en helt anden for artens egentlige blomstring
og kraftfylde end for et enkelt, eller nogle faa, kanske paa en
eller anden for os ukjendt maade, af naturen selv begunstigede
mdivider. Ved at knytte vore betragtninger udelukkende til disse
sidstnævnte vil vi derfor ofte faa et misvisende indtryk af de til
en given tid herskende fysio-biologiske forhold, og vi henvises
derfor til tallet og maalet for artens egentlige kraftudfoldelse for
at faa et mere korrekt begreb om de til enhver tid tilstede-
værende betingelser for det organiske livs blomstring.
En enkelt saadan analyse kan naturligvis 1 og for sig ikke
have nogen større generel betydning end at tjene som et led i
en sammenligningsrække, og da vi for øieblikket ikke besidder
nogen saadan, kunde en publikation synes hensigtsløs. Men jeg
har dog villet vove forsøget af flere grunde. Den giver os1 det
mindste endel relativtal, der giver os et middel til at danne os
mere eller mindre gode forestillinger om værdien af de maksi-
mumsmaal, som vi nu for en mængde arters vedkommende finder
angivelse af i den hidhen hørende litteratur. Desuden kunde
den muligens lede andre forskere, zoologer og kvartærgeologer,
til hver efter evne at skaffe lignende analyser tilveie, saa med
tiden en sammenligningsrække paa denne basis kunde foreligge
mellem nutidens og fortidens dyreformer paa de forskjellige
steder. Thi efter min mening staar vi her ved begyndelsen til
den vei, som vi nødvendigvis maa betræde, hvor trættende
og besværlig den end kan synes, om vi nogensinde skal vente
at erholde et dybere indblik i kvartærtidens fysio-biologiske
forhold.
8 P. A. ØYEN. [No. 5.
Macoma calcaria, Cuemn. forekom i den normale form-
type, tildels med sterkt bøiet cauda. Længde 36 mm. Under-
tiden i hele eksemplarer med sammenklappede skaller.
Over det fossilførende ler kom saa øverst et sandet
og sterkt forvitret lag af 1>—1 meters mægtighed, tildels muldet.
Da ingen fossiler her er fundet, er den stratigrafiske betydning
naturligvis helt usikker; det kunde jo ligge nær at tænke
paa et udskylningsprodukt. Imidlertid giver muligens forholdene
ved Kalnes et lidet indblik i bygningen af de yngre alsæt-
ninger 1 omegnen.
Vaaren 1907 sendte min gamle studiekammerat, adjunkt
L. Knupsen mig nogle prøver af fossilførende, fin, graa sand
fra Karnes tilligemed endel oplysninger om fundforholdene.
Der hvor sand- og lerbakkerne her møder snaufjeldet, blev i en
høide af ca. 30 m. o. h. gravet et vandbassin. Her iagttog
Knudsen ,øverst et ca. 3 m. dypt lag af blandet muld og sand
og tæt væv af trærøtter, kvister og lignende, en grankongle og
et nøtteskal !/3 meter nedi. Saa kom sand og sandblandet lere
1 meter dypt*. En prøve fra dette sidstnævnte lag viste sig at
indeholde:
Anomia ephippium, Lin.
Anomia patelliformis, Lin.
Pecten tigrinus, Möu.
Cardium echinatum, Lun.
Cyprina islandica, Lin.
Lnucina borealis, Lin.
Axinus flexuosus, Mont.
Corbula gibba, Qrivri
Aporrhais pes pelecami, LIN.
Verruca stroemia, MörLtL., DARWw.
Lithothammion (2)
I en prøve af det fra noget større dyb opkastede fandtes
følgende arter:
Cardium echinatum, Lin.
Cyprina islandica, Lin.
1910.] —KVARTÆRGEOLOGISK PROFIL GJENNEM JARLSBERG. 9
Lucina borealis, Lin.
Aæinus flexuosus, Monn.
Thracia truncata, BROWN
Aporrhais pes pelecami, Lin.
Nu er det rigtignok saa, at vi kan finde disse to faunistiske
selskaber til forskjellige tider, hvorfor lagfølgen ikke dermed kan
siges bestemt, men de er dog tilstrækkelig afgrænset til at be-
grænse tiden, ialfald delvis, bagover. Vi føres med den øverste
og yngste gruppe ikke længere tilbage end til Tapes-niveauet
og med den nederste og ældre gruppe ikke længere tilbage end
til Pholas-niveauet.
Videre belyses forholdene i Tønsbergs umiddelbare omegn
ved de nær Teglhagen gjorte fund. Denne forekomst er alle-
rede omtalt af BrøcGEr”. I det grusblandede ler paa denne
forekomst lykkedes det mig at fremfinde:
- Macoma calcaria, CHEMN.
Macoma torelli, STEENstr. i den normale formtype,
længde 16,5 mm. og høide 14 mm.
Saxicava arctica, Lin.
Rigtignok fandtes ikke her Portlandia arctica, GRAY, men
de fundne varieteter af de nævnte arter tilhører samtlige de for
den raglaciale* periode karakteristiske former. Over denne
afdeling forekom imidlertid ved Teglhagen en afsætning med:
Littorina littorea, Lin.
Turritella terebra, Lin.
Balanus crenatus, BRUG., Darw.
Forholdene minder saaledes om Tønsberg teglverk og Kalnes.
Kjellollen.
Det interessanteste fossilfindested ved Kjellollen har jeg
gjentagne gange havt anledning bil at besøge. Det er tidligere
I Brøgger: Sengl. og postgl. nivåforandr. Kristianiafeltet, pag. 15, 494.
? Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. Math.-naturv. Kl. 1908, No. 2, pag. 118.
10 P. A. ØYEN. [No. 5.
beskrevet af BrøGGER, der ogsaa efter Rekstap har vedføiet et
fotografi af skjæringen *.
1. I en høide af ikke mere end et par meter over havet
laa her lige paa det isskurede fjeldunderlag et slags bund-
moræne 1 en mægtighed af ca. 1 meter. Denne bundmoræne
var dog tydelig paa sine steder gjennemvævet med materiale af
fluvioglacial karakter, og det under bræen fremstrømmende
vand maa derfor allerede paa dette tidspunkt have gjort sig
merkbart gjældende under afsætningen af grusmassen.
2. Der kom saa over dette i en mægtighed af henimod 3
meter en meget vekslende lagrække af grus og sand, dels et
grovt grus med kornstørrelsen 11, cm. meget almindelig og
dels en strid, grov sand, paa sine steder noget uren uden dog
at indeholde egentlig lersubstants, men som regel temmelig godt
vasket; paa sine steder bliver den vaskede sand noget finere.
Man staar her tydeligvis lige over for en egte fluvioglacial af-
sætning, hvor afsætningskilden er tilbagerykkende. Undertiden
finder man heri mere eller mindre uregelmæssige indleiringer af
finere materiale; saaledes iagttoges I. eks. i den øvre del en i
længdesnit linseformet indleiring af blaagraa ler, henimod 2 m.
lang og ca. 3 dm. tyk.
3. At man har for sig en distal afsætning med tilbage-
rykkende afsætningskilde, fremgaar ogsaa deraf, at den fore-
gaaende afdeling opad umiddelbart gaar over 1 skiktet sand af
henimod en meters mægtighed. Dette synes at antyde, at bræen
nu har rykket forholdsvis langt tilbage. De tre her nævnte af-
delinger har alle en svag heldning i sydlig retning, og især i de
to førstnævnte findes endel sten og blokke paa den for fluvio-
glaciale afsætninger karakteristiske maade.
4. Nu maa der imidlertid være indtraadt en forandring.
Thi de mere regelmæssige sandlag overlagres af et blaagraat,
temmelig grovt, tildels stenet ler af noget uregelmæssig mægtig-
hed, kanske henimod halvanden meter. Paa sine steder gaar
det over i en tildels noget grusblandet kvikler, der paa sine
Il Brøgger: Sengl. og postgl. nivåforandr. Kristianiafeltet, pag. 12—15, 484.
1910.] —=KVARTÆRGEOLOGISK PROFIL GJENNEM JARLSBERG. 11
steder igjen bliver temmelig fin og løsner i en til et par centi-
meter tykke lag efter tynde sandskikter. Paa sine steder ser
man 1 dette ler lokale ansamlinger af sten og blokke; saaledes
iagttoges en saadan af et par meters længde og henimod 3 deci-
meters mægtighed. Den her nævnte afdeling var tildels meget
rig paa fossiler, hvoriblandt som et af de hyppigst forekom-
mende og mest karakteristiske Portlandia arctica, GRAY,
med en kjendelig forandring i faunistisk henseende i den øvre
del, hvor former som Yoldia hyperborea, Lov. træder til.
Saavel denne lerafsætnings tildels noget uregelmæssige karakter
som de lokale stenansamlinger gjør det mest troligt, at svøm-
mende isbjerge, der har strandet og smeltet, har øvet sin ind-
flydelse under afsætningen af denne egte, glaciale slamfacies-
afsætning.
5. Eiendommelig var, at der paa den noget uregelmæssige
overflade af den foregaaende lerafdeling fandtes et ganske tyndt
lag af lerblandet sand og grus med rester af en meget blandet
fauna, uden at der kunde paavises nogen egentlig forstyrrelse
af lagene. Der er ingen anden rimelig forklaring af dette for-
hold end, at fossiler fra det underliggende, glaciale ler er ud-
skyllet og senere afleiret paa havbunden sammen med senere
tiders dyrerester, medens sedimentationen har været forholdsvis
ringe, saaledes at denne rigt fossilførende zone tildels faar karak-
teren af en anrigningszone. Heri finder man den naturlige for-
klaring til den merkelige sammenforekomst af fysio-biologisk
saa vidt forskjellige arter som Ostrea edulis, Portlandia arc-
tica og hyperborea, Cardium echinatum, Corbula gibba, Lit-
torina littorea o. m. fl.
6. Over denne ,anrigningszone* fulgte saa 3—4 m. skiktet
sand og grus, som maa være udvasket og afsat paa en tid, da
strandlinjen befandt sig 1 forholdsvis liden høide over herom-
handlede lags overflade, 12—15 m. o. h., vel nærmest under
den neoatlantiske tids første afsmt.
1. Øverst kom saa et dække af porfyrdetritus, skarpkantet
og helt sikkert af forholdsvis ny oprindelse, nedrullet fra den
bagenfor opragende porfyrvæg.
12 P. A. ØYEN. [No. 5.
I grustaget ved Kjellollen fandtes følgende arter:
Ostrea edulis, Lin.
Mytilus edulis, Lin. findes i mængde, men er meget smul-
drende.
Nucula tenuis, Mont. er meget talrig, men ligeledes skjør
og smuldrende. Der forekommer ogsaa var. expansd.
Leda permula, Mörc. tildels 1 former, der minder noget
om den korte, høie form fra Tønsberg teglverk.
Portlandia arctica, Gray talrig 1 hele eksemplarer med
sammenklappede skaller. Den udprægede siliqua-type bibe-
holdes selv hos ganske smaa eksemplarer; helt juvenile synes
dog her at mangle. Længde indtil 24 mm.
Yoldia hyperborea, Lov. forekom dels i den mere normale
formtype, men dels ogsaa 1 varierende former, hvoraf enkelte
vistnok rettest bør henregnes til
Yoldia limatula, Say, idet der dog ikke synes at være
nogen egentlig skarp grænse mellem disse to arter, ialfald i den
rent ydre habitus. Og mit materiale af denne art har været for
lidet til mere indgaaende at studere de specielle eiendommelig-
heder. Det er dog iøinefaldende, at hyperborea stratigrafisk er
ældre end limatula, og det er let at holde disse to varieteter
(eller arter) ud fra hinanden, hvor mere skarpe stratigrafiske
grænser optræder; men hvor disse udviskes ved kontinuerlig af-
sætning, udviskes ogsaa varietetsforskjellen.
Cardium echinatum, Lin.
Cardium edule, Lin.
Nicamia banksiti, Leacn, var. striata.
Timoclea ovata, PENn.
Lucina borealis, Lin.
Macoma calcarta, Guemn. forekom dels i den for glaeialt ler
udprægede formtype af længde 35 mm., og da ofte i hele eksem-
plarer med sammenklappede skaller, og dels i en liden, tynd-
skallet form, karakteristisk for de yngre skjælbanker.
Corbula gibba, Orrvi
Sazxicava arctica, Lin., forholdsvis tyndskallet 1 en snart
noget høiere og snart noget slankere formtype af længde 28 mm.
1910.] kvARTÆRGEOLOGISK PROFIL GJENNEM JARLSBERG. 15
Saxicava pholadis, Lin. i en normal formtype ofte 1 den
karakteristisk juvenile form.
Placophora sp.
Tectura virginea, Mör.
Gibbula cineraria, Lin.
Lunatia intermedia, PH.
Lunatia groenlandica, Beck
Littorina littorea, Lin., forma typica og 1 juvenile indi-
vider med fremtrædende spiralstribning.
Bittium reticulatum, DA Costa
Aporrhais pes pelecami, Lin.
Trophon truncatus, Strøm. Af denne art fandtes et stort,
vakkert eksemplar i den normale formtype af længde 30 mm.
Polytropa lapillus, Lin.
Nassa reticulata, LIN.
Buccinum terrae novae, Beck, et forholdsvis lidet, men ellers
nogenlunde normalt eksemplar.
Buccinum hydrophanum, Hancock i normal, men juvenil
formtype.
Sipho togatus, Mørcu i normal, men juvenil formtype.
Sipho sarsii, JEFFR. fandtes i et enkelt, juvenilt og noget
defekt eksemplar, karakteriseret ved den eiendommelige longitudi-
nalstribning ligesom ogsaa ved den karakteristiske spiralstrib-
ning, og er saaledes meget forskjellig fra Buccinum hydropha-
nm. Det fundne eksemplar slutter sig nøle til den af Sars
afbildede formtype.
Neptumea despecta, Lin. forekom dels i en noget inter-
mediær formtype, dels som var. carinata.
Echinus esculentus, LIN.
Desuden er fra Kjellollen grustag angivet følgende arter
(med findernavn tilføiet i parenthes, og et tilfølet U. G. betegner,
at eksemplarerne findes i universitetets glacialgeologiske samling):
Anomia ephippium, Lin. (Brøgger).
Mytilus modiolus, Lin. (Brøgger).
I Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. Univ.-Progr. 1878, I. Tab. XV, fig. 9.
14 P. A. ØYEN. [No. 5.
Nucula nucleus, Lin. (Brøgger). U. G.
Portlandia lenticula, Mørr. (Rekstad).
Isocardia cor, Lin. (Brøgger). U. G.
Cyprina islandica, Lin. (Brøgger). U. G.
Aæxinus flexuosus, Mont. (Brøgger). U. G.
Macoma torelli, Steenstr. Af denne art fandtes et enkelt
eksemplar af normal formtype og længde 15,5 mm. 1 Brøggers
samling af Macoma calcaria U. G. Og af Bjørlykke har jeg
erholdt et enkelt skal, ligeledes af normal formtype og længde
16,5 mm. samt høide 14 mm.
Mya truncata, Lin. (Brøgger). U. G.
Boreochiton ruber, Lowkz (Brøgger).
Capulus hungaricus, Lin. (Rekstad).
Littorina obtusata, Lin. (Brøgger). U. G.
Turritella terebra, Lin. (Brøgger). U. G.
Nassa incrassata, Strøm (Brøgger).
Gibbula tumida, Moxrt. (Brøgger).
Cylichna sp. (Rekstad).
Echinocyamus angulosus, LEske (Brøgger).
Den temmelig righoldige fauna viser os først og fremst et
egte. glacialt eller arktisk element og videre en række former,
der kan skrive sig fra forskjellige tider; men samtlige udmerker
sig ved at være relativt grundvandsformer fra en nyere og var-
mere tid. Paafaldende er, at det element, der karakteriserer en
egte, kold dybvandsfauna, synes at mangle. Men forholdene
her ved Kjellollen gjenkalder for os 1 erindringen forholdene ved
Tønsberg teglverk med det nærliggende Kalnes, ligesom ogsaa
forholdene ved Teglhagen. Og det er et helt generelt forhold,
man her staar lige over for; thi et par forekomster, som jeg
sidste sommer havde anledning til at undersøge inden denne
egn, noget længere øst, ud mod fjorden, viste det samme. Saa-
ledes var der lige i nærheden af Narverød i knapt to meters
høide over havet opkastet en henimod halvanden meter dyb
brønd i blaagraa, sterkt sand- og grusblandet ler eller kanske
snarere leret grus, hvori fandtes en del slet opbevarede rester
af den tidligere, sublittorale fauna paa dette sted, nemlig:
1910.] KVARTÆRGEOLOGISK PROFIL GJENNEM JARLSBERG. 15
Leda pernula, Mörc.
Portlandia arctica, GRAY
Cardium edule, Lin.
Cyprina islandica, Lin.
Lucina borealis, Lin.
Thracia trumcata, BROWN
Macoma calcaria, CHEMN.
Littorina littorea, Lin.
Turritella terebra, Lin.
Der, hvor veien fra Narverød inde 1 skogen ved
Ulvik
overskjærer vandledningen til Vallø, var opkastet blaagraat, grus-
blandet ler med Yoldia og rødliggraat grus med blaaskjæl i
en høide af ca. 30 m. o. h. Aldersforholdet mellem disse to
afsætninger var det sædvanlige. De sparsomme rester viste her:
Mytilus edulis, Lin.
Leda pernula, Möun.
Portlandia arctica, GRAY
Timoclea ovata, PENN.
Macoma calcaria, CHEMN.
Mya truncata, Lin., forma typica, G. 0. Sars
Sazxicava arctica LIN.
Lacuna divaricata, FABR.
Nassa reticulata, Lin.
Noget nærmere Narverød og Vallø, men omtrent i samme
høide, saaes en større skjæring i ra-materiale, sand, grus og
sten, hvorefter fulgte en jevn heldning nedover til Vallø, hvis
lange tange fra den indre bugt af danner et udpræget ra-terræn
med blokke, dog kun i en ganske liden høide over havet, og
I mange henseender viser megen lighed med en lav Jæderstrand.
Paa udsiden mod øst saaes cuspates.
16 P. A. ØYEN. [No. 5.
Dette ra-billede fra Vallø er imidlertid kun et billede 1 for-
mindsket maalestok af, hvad der møder, idet man videre mod
nordvest fra Kjellollen nærmer sig
Auli station
gjennem det vide landskab, som snart er mere fladt udformet
af havskvulpet og snart viser mere oprindelige træk med svagt
stigende relieflinjer, der vidner om den fluvioglaciale virksomhed;
paa sine steder har man ogsaa mere undulerende terræn, der
viser det tidligere, umiddelbare verk af bræernes arbeide. Det
er den jevnt og langsomt affaldende udside af det egentlige
Jarlsberg-ra, man her passerer.
Lige i nærheden af Auli station har man rig anledning til
at studere den egentlige karakter af dette ra, der her saavel i
stratigrafisk bygning som topografisk udbredelse viser en sub-
marin endemorænes egenskaber. Særlig lægger man merke til
grusets udseende og moræneryggenes ofte meget uregelmæssige
forgrening. Hovedveien følger her endemorænen, og man gjen-
finder her lige i sydvest endog navnet Ra paa flere steder som
gaardnavn. Medens man fra Sem station ser udover en lav
vid flade mod øst, nærmest et marint udfyldningsterræn, følger
man den bugtede moræneryg saavel mod nordøst forbi Bark-
aaker station som mod sydvest forbi Stokke station.
Lige i sydøst for Auli station, 8,2 m. o. h., fandtes en skjæ-
ring i graablaa, sterkt sandet og temmelig grov ler, der efter
sin hele forekomstmaade vistnok maa betragtes som en slam-
facies af den glaciale rækkefølge paa stedet. I den henimod
et par meter dybe skjæring stod i den nedre del det stenede
ler, der indesluttede en zone af omtrent en decimeters tykkelse,
som var nogenlunde stenfri og dertil fossilførende med rester af
Portlandia arctica, GRAY
Macoma calcaria, CHemn.
Sazxæicava arctica, LIn.
samtlige af den for ra-afsætningens lerfacies karakteristiske
formtype. Øverst fulgte grus og sten.
1910.] KVARTÆRGEOLOGISK PROFIL GJENNEM JARLSBERG. 17
Fra Vallø til Auli passerer man saaledes egentlig en stor
dobbeltmoræne med fossilførende faciesdannelser. Derpaa
kommer man over til raets indside og passerer Freste station,
70 m. o. h. Nu følger en udstrakt planterrasse indtil snevrin-
gen ved Klop station, 14,0 m. o. h., hvor endnu det samme
terrasseniveau holder sig, men her mere eroderet, hvorved graa,
noget blaaagtig, sterkt sandblandet ler kom tilsyne.
Førend vi fra Klop station gaar videre op gjennem Ramnes,
skal vi først af særlige grunde gjøre en afstikker mod syd og
sydvest til Arendal for om muligt at faa et indblik i den strati-
grafiske betydning af den lavt liggende terrasse bag raet. Rig-
tignok har vi ved Kjellollen og paa flere steder 1 omegnen af
Tønsberg stiftet bekjendtskab med den øvre del af den lave
terrasse, som vi til og med søgte at opløse i flere, til forskjel-
lige yngre niveauer hørende trin. Men efterat vi forlod den
Yoldia-førende afdeling, forblev de dybere lag af terrassen, strati-
grafisk seet, ubekjendte. Her møder de interessante forhold ved
Grorudvand og Fosnes.
Grorudvand
tilhører med den sydøstlige del Stokke. Ved en tidligere anled-
ning! har jeg behandlet de faunistiske og geologiske forhold paa
dette sted, og vi skal derfor ved denne leilighed kun minde om,
at den øverste del af den fossilførende afsætning, som tillige var
den, der førte hovedmassen af fossiler, nødvendigvis maatte hen-
føres til Pholas-niveauets tid.
Tilbage som tilhørende et andet faunistisk selskab var da
fra den underliggende afdeling:
Pecten islandicus, Mörr.
Leda permula, Mörr.
Portlandia lenticula, Mørr.
Arca glacialis, GRAY
Macoma calcaria, CrEMN.
I Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1907, No. 2, pag. 20—24.
Vid,-Selsk. Forh. 1910. No. 5.
[9]
18 P. A. ØYEN. [No. 5.
Panopea morvegica, SPENGL.
Antalis striolata, Stimrs.
Siphonodentalium vitreum, SARS
Lunatia groenlandica, Beck
Da man her staar lige over for fossilrester fra et noget
dybere vands afsætning, er det vistnok vanskeligt med absolut
sikkerhed at henføre dem til forskjellige, bestemte, stratigrafiske
grupper; men vi kan dog trække visse sandsynlighedsgrænser.
For det første kan, idet hensyn tages til den i hovedgruppen
indesluttede fossilbestand, en ganske godt karakteriseret gruppe
om Pecten islandicus med stor sandsynlighed henføres netop
til Littorina-niveauets sublittorale afsætninger.
Den omstændighed, at Arca glacialis optræder dels 1 en
kortere og høiere type og dels 1 en slankere, gjør imidlertid 1
forbindelse med den noget heterogene karakter af det resterende
selskab, at vi heller ikke kan helt lade os nøie med at henføre
det hele om Arca grupperede faunaelement til en og samme
tid. Talfald kan vi med stor sandsynlighed stille op tre grupper
med noget forskjellig karakter, idet vi begynder med yugste
gruppe og fortsætter til ældste:
Arca (slank), Portlandia.
Arca (høi), Panopea.
Arca (forma typica), Siphonodentalium.
Størst interesse knytter sig derimod her til den optrædende
Macoma-gruppe, der vistnok leverer sit bidrag til samtlige de
her nævnte afdelinger, men 1 særlig grad fortjener opmerksom-
hed ved at indeslutte nogle faa eksemplarer af den eiendomme-
lige formtype
Macoma torelli, STEENSTR., som forekom i tre forholdsvis
smaa skaller, tilhørende den normale formtype. Længde 11 mm.
og høide 10 mm. Den samme formtype fandt jeg høsten 1900
1 nærheden af Nevlunghavn sammen med Portlandia arctica,
GraY under den nuværende havflade. Det er af megen inter-
esse, at det her lykkedes at fremfinde denne lille, vakre form,
der er saa karakteristisk for det ra-glaceiale ler, da det viser,
1910.] KVARTÆRGEOLOGISK PROFIL GJENNEM JARLSBERG. 19
at den ældste del af lerformationen paa dette sted med den nor-
male form af Arca glacialis danner en umiddelbar fortsættelse
af det udenfor raet liggende Yoldia-førende ler. Man skulde
derfor ogsaa her kunne vente under mere heldige forhold at
gjenfinde flere af dette gamle lers eiendommelige typer, ligesom
det ved en tidligere anledning! er lykkedes mig at vise, at saa
var tilfældet ved Horten.
Førend vi forlader Grorudvand, skal kun nævnes, at det i
en grusprøve fra dette sted lykkedes at fremfinde et par foramini-
ferer, som konservator Kiær har vist mig den velvilje at be-
stemme, nemlig:
Polystomella striatopunctata, P. & J., var. incerta, Wirx.
Nonionina scapha, Ficar & Morc.
Fosnes landbrugsskole
ligger paa en udpræget terrasse 26,7 m.o. h., bestemt ved ti aneroid-
observationer henført til Auli station og Grorudvand. Terrassen
er dog endnu stigende mod nordvest. Tildels er denne terrasse
meget eroderet, paa sine steder endog temmelig dybt, og en
stor de! af denne erosion synes foregaaet 1 gammel tid, som
antydet ved erosionsrelieffets meget denuderede præg. I denne
terrasse havde landbrugslærer Ramstap fundet endel skjæl straks
nedenfor landbrugsskolen 1 en høide af omtrent 15 m. o. h.
Af disse skal vi her fæste vor opmerksomhed ved forekomsten af
Arca glacialis, GRAY
i en forholdsvis kort og høi varietet, længde 13 mm. og høide
10 mm., forresten af den normale form. Vi øiner nu sammen-
hængen mellem denne terrasse og afsætningen ved Grorudvand.
Hvor det blottede fjeld stak frem, viste overfladen ofte
smuk isskuring 1 noget devierede retninger, men 1 det store og
hele overensstemmende med dalførets løb, idet ogsaa ofte mindre
ujevnheder 1 dalsiderelieffet forbliver uændsede.
Det har altsaa nu lykkedes os at følge det dybere vands
afsætninger fra den ra-glaciale dobbeltmorænes faciesdan-
1 Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. Math.-naturv. Kl. 1908, No. 2, pag. 29—36.
20 P. A. ØYEN.
[No. 5.
nelser op fl en tid, der vistnok med sandsynlighed er at hen-
føre til Portlandia-niveauets. Endvidere har vi ved at
følge udviklingen fra det nuværende havniveau kunnet udskille
et sublittoralt eller tildels endog littoralt trin, svarende til Ostrea-
niveauet. Vi skal saa ved at gaa tilbage til Klop station og
fra denne fortsætte videre op gjennem
Ramnes
mod nordvest forsøge at gjenoptage den tidligere fulgte udvik-
lingstraad.
Der breder sig nu i Ramnes ud en vid og tiltrods for
senere erosion temmelig jevn planterrasse, der giver indtryk af
at være dannet i et nær til randen fyldt bassin, i en høide ikke
saa særdeles meget forskjellig fra høiden af de to nu følgende
stationer, Ramnes 92,4 m. 0. h. og Rævetal 25,8 m. o. h.
Mellem disse to stationer har man nær søndre Valle den jern-
banebro, som 1 sin tid voldte jernbaneingeniørerne saa mange
bekymringer, idet gang paa gang udglidninger fandt sted langs
elvekanten paa grund af de forstyrrelser, som fandt sted i ler-
massen ved de foretagne gravninger og ved trykforøgelsen, og
hvor man endnu ved min gjennemreise i begyndelsen af august
1906 maatte gribe til den sikkerhedsforanstaltning at sende loko-
motiv og vogne hver for sig over den svagt fundamenterede
bro. Men ved disse ras fik man et indblik i terrassens bygning.
Den viste sig øverst at beslaa af en vel fem meter mægtig
afsætning af graa, forholdsvis grov ler og derunder seig blaaler,
hver med sin karakteristiske fauna. Af endel medbragte ler-
prøver udvaskedes brudstykker af følgende arter:
Nucula tenuis, Mont. i en liden, men ellers normal form.
Abra mitida, Murr. i normale former, tildels 1 hele eksem-
plarer med sammenklappede skaller.
Schizaster fragilis, Dös. & Kor. fandtes 1 et par smaa
pigger og endel smaa pladebrudstykker af samme formtype som
den, det lykkedes mig at fremfinde 1 echinid- eller spatangid-
zonen ved Svenengen (Kristiania).
1910.] KVARTÆRGEOLOGISK PROFIL GJENNEM JARLSBERG. 21
De tre her nævnte arter karakteriserer den dybest tilgjænge-
lige lerafdeling paa dette sted, og den nævnte spatangid-zones
stratigrafiske plads er nogenlunde godt bestemt, endskjønt den
naturligvis her ude 1 Jarlsberg, ud mod det mere aabne hav,
ikke netop behøver at være saa trangt algrænset hverken opad
eller nedad som inde i den mere lukkede, indre ende af Kristi-
aniafjorden.
Endvidere udvaskedes rester af følgende arter, der vistnok
tildels som dybere vands former kan skrive sig fra forskjellige
tider, men hvor dog paa grund af afsætningens geologiske for-
hold særlig interesse knytter sig til det om Isocardia cor grup-
perede selskab:
Pecten septemradiatus, Möuc.
Mytilus edulis, Lin.
Cardium edule, Lin.
Cardium fasciatum, Mont.
Isocardia cor, Lin. i den normale formtype, men
noget liden.
Axinus fleæuosus, Monn.
Thracia comvexa, Woop
Turritella terebra, Lin.
Aporrhais pes pelecami, Lin.
Buccimim undatum, Lin.
Endvidere har professor HerrLanp fra Valle (Ramnes) ind-
bragt til universitetets glacialgeologiske samling rester af Ostrea
edulis Lin. Om disse er fundet i netop samme ras, er ikke
helt sikkert, men de maa 1 ethvert fald skrive sig fra den samme
terrasse som foregaaende.
Tilstedeværelsen af Ostrea, Cardium og Buccinum sam-
men med Jsocardia cor antyder for os en afsætning paa for-
holdsvis temmelig grundt vand. Dette 1 forbindelse med, hvad
ovenfor blev nævnt angaaende bassinets fyldning og stedets
høide over havet, gjør os berettiget til at henføre denne atsæt-
ning til Trivia-niveauet, hvis sublittorale afsætninger vi
29 P. A. ØYEN. [No. 5.
ogsaa fra omgivelserne af den indre del af Kristianiafjorden
kjender som rigt Isocardia-førende.
Videre mod nordvest passeres Fossan station 346 m. o. h.
og Svinevold station 49,1 m. o. h. Mellem disse to stationer
har man saa
Bakke brug,
i hvis omgivelser der breder sig en ganske flad dalbundterrasse,
og hvor i slutningen af mitiaarene blev anlagt et teglverk, som
gav anledning til en række gravninger, ved hvilke man erholdt
oplysning om den interessante bygning af denne terrasse, hvis
overflade her ligger 1 en høide af 38,5 m.o. h.
Høsten 1899 havde jeg anledning til at foretage en under-
søgelse af de herværende interessante forhold, med megen imøde-
kommenhed assisteret af ingeniør, cand. polyt. Å. V. ANDERSEN.
Og noget senere blev en foreløbig meddelelse om resultatet al
undersøgelsen offentliggjort.
Ved gravning for fundamenteringsarbeide af teglverksovnen
grov man først gjennem henimod 2 m. haard, blaagraa, fint sand-
blandet ler og derunder gjennem 2—3 dm. blød blaaler. Paa et
sted maaltes for disse to afdelinger tilsammen 2,7 m. Derunder
kom saa et mørkfarvet lag med træ- og andre planterester; tyk-
kelsen af dette lag var som regel 1—3 cm., men kunde ogsaa
gaa op 1 3—5 cm. Plantelaget syntes i det hele at være svæ-
vende, dog noget uregelmæssigt, muligens paa sine steder med
et ganske svagt fald, indtil 5”, mod dalen. Paa sine steder
syntes det udkilende; men til gjengjæld forekom paa enkelte
steder spredte trærester indtil en og undtagelsesvis et par deci-
meter ind i leret saavel opad som nedad fra plantelaget. Over
dette fandtes tildels mere sandagtige partier i leret. Under plante-
laget kom saa en 2—3 dm. blaagraa eller mere graa, forholdsvis
lysere og dertil temmelig haard ler. Denne bliver dog nedad
efterhaanden noget mørkere 1 farve og dertil blødere, indtil den
efterhaanden gaar over i den almindelige bløde, seige blaaler,
1 Brøgger: Sengl. og postgl. nivåforandr. Kristianiafeltet, pag. 386 —387.
1910.] KVARTÆRGEOLOGISK PROFIL GJENNEM JARLSBERG. 25
der i en dybde af henimod et par meter under plantelaget afløses
af fin, noget vandførende sand.
Ved prøvegravning 1 en afstand af henimod 100 m. i sydlig
retning for teglverksovnen stødte man paa lignende og helt til-
svarende forhold. I de øvre 2—3 m. havde man den samme
blaagraa, lidt fint sandblandede ler, ikke sjelden med gulgraa og
gulbrune haardere partier eller endog konkretioner. I omtrent
et par meters dybde forekom enkelte partier af en mere gulgraa
til blaagraa, sterkt og uregelmæssig flammet ler, sikkert nok et
oxydationsfænomen, da ellers ingensomhelst forstyrrelser er at
se 1 lermassen med undtagelse af de ganske smaa forandringer,
der skyldes forekomsten af haardere og blødere partier. I om-
kring tre meters dybde har man saa det tidligere omtalte tynde
lag med trærester, i hvis nærmeste omgivelser man har dels
mere sandagtige og dels mere gulgraa partier. Plantelaget selv
bestaar af en fast, haard, bituminøs masse af mørkebrun til
næsten sort farve; den gløder som kul. Ofte kan den opløses
i ganske tynde lag, hvori man ser talrige organiske rester,
plantetrevler, nøddeskal, grene, stammerester m. m. Som binde-
middel for disse plantelevninger har man en finslammet, blaa-
graa, noget grønagtig masse 1 uregelmæssig formede partier; den
viser imidlertid ingen brusning for HCI. De medbragte prøver
fra plantelaget blev velvilligst undersøgt af nuværende direktør
ved Bergens museum, Jens Horm»or, der udslammede og be-
stemte følgende arter:
Corylus avellana, Lin. Hassel, foruden endel brudstykker
15 hele nødder, hvoraf 10 tilhørte den udpræget lange varietet
og kun 2 den korte form, medens de 3 øvrige danner overgangs-
former. Man bør her merke, at i Norge gaar formen med de
korte, runde nødder længst mod nord og synes i Sverige at op-
træde først som fossil i torvmyrene.
Quercus robur, Lin. Ek, et nøddeskal.
kubus idæus, Lin. Bringebær, en frugtsten.
Viola efr. riviniana, Reus. Viol, 14 frø og 2 kapselklap-
per, storfrøet; det er imidlertid meget vanskeligt med sikkerhed
at bestemme arten.
LO
HS
P. A. ØYEN. [No. 5.
Stachys silvatica, Lin. Skogsvinerod, en delfrugt.
Nærmest under plantelaget indfandt sig saa igjen den blaa-
graa, lidt fint sandede ler med enkelte gulgraa og mere brun-
aglige konkretioner. I det øverste, ganske tynde lag fandtes her
endel skjælrester:
Portlandia lenticula, MørL. forma typica, af længde
45 mm.
Mytilus edulis, Lin. juvenil.
Cyprina islandica, Lin. juvenil.
Mya truncata, Lin., forma typica, juvenil.
Dybere ned gaar saa den noget blaagraa leif over 1 fint,
seigt blaaler, hvori fandtes
Arca glacialis, Gray i den normale, typiske form af længde
12 mm.
Macoma sp. Til denne turde efter den forangaaende ud-
vikling knytte sig en særlig interesse, da den viste sig at hl-
høre en ganske liden form, som synes at staa noksaa nær den
lille fra Grorudvand beskrevne formtype. Saavel form som over-
fladestruktur tyder i den retning. Den kunde muligens være at
betragte som en midlere formtype mellem calcaria og torelli.
I det dybere ler fandtes enkelte smukt isskurede stene,
hvoriblandt kan merkes sorte kalkboller, der bruser sterkt for
HCI. I brøndens bund førte det mere sandede materiale saa
meget vand, at det viste sig umuligt at komme dybere ned.
Den stratigrafiske rækkefølge er saaledes tydelig nok. Med
den fra Arendal (Grorudvand og Fosnes) kjendte bundler kom-
mer vi allsaa op 1 et ganske tyndt skikt med en noget hetero-
gen fauna, der viser os, at afsætningen gjennem længere tid
maa have været. meget liden i den langt indgaaende fjord. Og
de sparsomt opbevarede organiske rester fra dette lag viser os
karakteren af stedets bundfauna gjenuem Portlandia-, Litto-
rina- og Pholas-niveauernes paa hinanden følgende tidsrum.
Under Mactra-niveauets og Tapes-niveauets tid har bugten,
især under den førstnævnte tid, været meget grund, og drivpro-
dukter fra land har da havt let for at bundfældes. Dette vises
Q
1910.] KVARTÆRGEOLOGISK PROFIL GJENNEM JARLSBERG. 25
ved plantelagets almindelige udstrækning. Den sidstnævnte tids
fugtige klima har derpaa med den rige slamføring 1 elvene og
udvaskning fra land fremkaldt afsætningen af det nu saa sterkt
oxyderede ler, der dækker over plantelaget. I dette ler har det
vistnok ikke lykkedes at fremfinde fossiler, men lerets petrogra-
fiske beskaffenhed karakteriserer det som et udskylningsprodukt
i lighed med det nærmest under plantelaget liggende tynde ler-
lag. Oxydationsforholdene har ogsaa artet sig paa lignende
maade inden de to zoner.
Det øverste paa denne maade udskyllede ler har imidlertid
en meget almindelig udbredelse inden denne egn, om end af
noget vekslende mægtighed, et forhold, der især synes at have
sin grund i enkelte mere lokale bækkeners udfyldning, hvorved
da mægtigheden paa saadanne steder bliver noget større. Og
vi fortsætter ikke langt videre mod nordvest, før vi ogsaa efter-
haanden finder det fossilførende. Saaledes finder vi allerede i
nærheden af næste station
Bakstvaal
41,2 m. o. h. følgende profil:
1. Øverst sterkt forvitret jordsmon.
2. Derunder gulgraa—blaagraa ler.
9. I bunden af det tilgjængelige, halvanden meter dybe
snit stod blaagraa ler, noget fossilførende, med samme faun1-
stiske karakter som i følgende profil ved
Karlsrud
41—421/, m. 0. h+ En grøft opkastet tvers over jernbanelinjen
gav her et indblik i bygningen og sammensætningen af den
flade dalbundterrasse eller dalbundfyldning, som maa være afsat
1 en langt og grundt indgaaende fjordbugt. Den graa, sand-
blandede ler med ertestore og undtagelsesvis indtil valnødstore
stene viste sig her rigt fossilførende, og man kunde endnu et
stykke mod nordvest i opkast fra grøfter og ved telegrafstolper
I Brøgger: Sengl. og postgl. nivåforandr. Kristianiafeltet, pag. 367.
26 P. A. ØYEN. [No. 5.
langs jernbanelinjen have anledning til at studere det samme
fossilførende ler.
Af en medbragt porbon af skjælmassen udplukkedes det
forekommende for at faa et begreb om de enkelte arters mængde-
forhold, og resultatet var:
Anomia ephippium, Lin. . 74
Anomia aculeata, Lin... 2 2020 44
Anomia patelliformis, Lin. . . . . 10
Osten edus kn
Pecten septemradiatus, Mörc. . . . 1
Pete tags Med ED
Pecten'striuus Mund
MVyduseaurs km 2
Nucula nucdeus im (29
Leda minuta, MörL. . >. ED
Portlandia lenticula, Møru. ee ypica 1
Arca glacials Grav NN
Cardium echinatum, Lin. . . . . 2
Cardium fasciatum, Mont. . . . . 32
OyprinaisadealeE
Astarte compressa: Lim (29
Timoclea ovata, PeNn.. - . . 0. 39
Tapes pullastra, Mont. 1
Montacuta bidentata, Mont.. 3
Abra alba, Woob 9
Solen ensis EN
Thracia villostuscula, Mace. 3
Thracia convexa, Woop, var: 902
Corbulagima Game
Myalruncata mA
Arcimellaiplieata Mor
Sazxicava pholadisjkn GS
Placophora sp. (nogle enkelte led). . ?
Nectuna virgmea, More EE
Gibbula cineraria, Åm SSG
1910.] KVARTÆRGEOLOGISK PROFIL GJENNEM JARLSBERG. 27
Lunatia intermedia, Pam. 1
Natica clausa, Brop. & Sowe.. 1
Littorina littorea, Lin.. 19
Onoba striata, Mont. 3
Rissoa interrupta, Ab.. D
Rissostomia octona, Lin. . 1
Turritella terebra, Lin.. Al
Bittium reticulatum, DA Costa. 7
Odostomia conoidea, Broccar ! Ø
Clathurella linearis, Monn. 1
Trophon clathratus, Lin. . 1
Trophon sp. 2
Nassa reticulata, Lin. 2
Buccinum undatum, Lin. . . . . 16
Nogle bemerkninger turde være paa sin plads angaaende
forekomstmaaden af enkelte af disse arter:
Anomia ephippium, Lin. forekom dels i den normale
formtype af forskjellig størrelse og dels i f. cylindrica og f.
hemisphæroidea, tildels ogsaa 1 en noget liden squamula-lig-
nende.
Leda minuta, Mörc. forekom i den normale formtype af
længde 10 mm. |
Arca glacialis, Gray forekom 1 en forholdsvis kort og høl
form, længde 14 mm. og høide 10 mm.
Astarte compressa, Lin. forekom 1 sterkt varierende for-
mer, af længde indtil 28 mm.
Timoclea - ovata, Penn. var af den normale formtype,
længde 17 mm.
Abra alba, Woop forekom dels i den normale type.
dog noget lang, tildels 1 en liden, tynd form, undertiden noget
longicallis-lignende. |
Thracia sp. forekom i en formtype, der minder noget om
T. truncata var. devexa?*. Den samme form har det ogsaa
1 Forbes & Hanley: History of British Mollusca, Pl. 95, Fig. 4.
2? G. 0. Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. Univ.-Progr. 1878, I, Tab. 6, Fig. 11.
28 P. A. ØYEN. [No. 5.
lykkedes mig at gjenfinde inden Trondhjemsfeltet, og jeg har paa
grund af dens størrelse og paa grund al skallets form og dets
tyndhed troet at burde benføre den som en varietet under con-
veæa, med hvilken den har mest tilfælles saavel i bygning som
i forekomst.
Corbula gibba, Orvi var af den normale formtype, længde
10 mm.
Mya truncata, Lin. forma typica var som regel forholds-
vis liden og tyndskallet. Ikke sjelden fandtes skaller af mindre
eksemplarer inde 1 større.
Arcinella plicata, Mont. forekom i den normale formtype
af længde 7,5 mm.
Saxicava pholadis, Lin. forekom som regel i en liden,
juvenil form, kun rent undtagelsesvis af længde indtil 35 mm.
Littorina littorea, Lin. forma typica af længde 21 mm.,
medens enkelte brudstykker antyder lidt større eksemplarer.
Ganske smaa, unge eksemplarer har en globos, høispiret form
med sterkt fremtrædende spiralstriering.
Desuden forekom endel skalrester af bryozoer, echinider,
vermes og crustaceer:
Escharella immersa, Frem. (Nordgaard det.) forekom fast-
siddende paa Astarte compressa og paa Littorina littorea.
Denne art har saavel en arktisk som en boreal udbredelse.
Tubulipora sp. (Nordgaard det.) forekom fastsiddende paa
Timoclea ovata.
Strongylocentrotus droebachiensis, Möuu
Echinus esculentus, Lin.
Echinocyamus angulosus, LESKE
Amphidetus sp. (cfr. cordatus?) forekom i et par pigger
tilhørende samme formtype, som jeg tidligere har beskrevet fra
Dyveskogen (Svelvik) .
Pomatoceros tricuspis, Pr.
Balanus porcatus, DA Costa, Darw.
Balanus crenatus, BRUG., Darw.
Verruca stroemia, Mörz., DArRw.
1 Areh. for Mathem. og Naturvid.. B. XXX, nr. 2, pag. 9.
1910.] KVARTÆRGEOLOGISK PROFIL GJENNEM JARLSBERG. 29
Det samme tærræn, med den samme flade dalbund, fortsæt-
ter endnu videre mod nordvest, dels 1 omtrent samme høide, som
myrstrækninger, og dels ganske svagt stigende til
Barkost station
44,8 m. o. h. Fra 3 til 6 meter over jernbanelinjen ser
man i omgivelserne flere steder antydning til smaa terrasselig-
nende dannelser ind mod dalsiderne. I dalbunden har man den
samme lysegraa, noget sandblandede ler. I nærheden af statio-
nen ligger her en skjælbanke, der ogsaa tidligere er beskrevet
av BRØGGER !.
Ved denne skjælbanke, der hæver sig omkring 6 m. over
stationen, har man øverst et par decimeter muld og umiddel-
bart derunder den lidet mægtige skjælbanke, ved mit besøg til-
gjængelig kun i et par decimeter høit smt. Derunder kom ler.
Det lykkedes mig her at fremfinde følgende arter:
Anomia ephippium, Lin.
Anomia aculeata, Lin.
Anomia patelliformis, Lin.
Ostrea edulis, Lin.
Mytilus edulis, Li.
Mytilus modiolus, Li.
Nucula nucleus, LIN.
Cardium fasciatum, Monn.
Astarte compressa, LIN.
-Timoclea ovata, PENN.
Mactra elliptica, BRown
Abra alba, Woon, forma typica.
Abra alba, var. longicallis, Sc.
Macoma calcaria, CHEMN.
Macoma baltica, Lin., forma typica.
Thracia villosiuscula, MAca.
Mya truncata, Lin., forma typica.
I Brøgger: Sengl. og postgl. nivåforandr. Kristianiafeltet, pag. 865 —366
P. A. ØYEN. [No. 5.
Panopea norvegica, SPENGL. var ikke sjelden, men i
forholdsvis liden og tyndskallet form.
Sazxicava pholadis, Lin. meget almindelig, men for
det meste i en liden, juvenil formtype.
Pholas camdida, Lin. ikke sjelden, i normal, men
noget liden formtype.
Placophora sp. nogle faa, ganske smaa ledstykker.
Zirphaea crispata, Lin.
Tectura virginea, Mör.
Emarginula fissura, LIN.
Gibbula cineraria, Lin.
Lunatia intermedia, Pai.
Littorina littorea, Lin., forma typica. Men den
forekom ogsaa 1 en juvenil type, globos og høispiret,
dertil sterkt spiralstribet, ofte 1 en meget rudis-lignende
formtype.
Littorina obtusata, Lin., var. littoralis.
Lacuna divaricata, Farr. dels i den normale form-
type og dels i den mere semiglobulære.
Hydrobia ulvae, Penn.
Rissoa interrupta, AD.
Rissoa inconspicud, ALD.
Triforis perversa, LI.
Parthenia spiralis, Monn.
Onoba striata, Monn.
Polytropa lapillus, Lin.
Nassa reticulata, Lin.
Nassa incrassata, STRØM
Buccinum undatum, LIN.
Desuden fandtes endel rester af echinider og crustaceer:
Strongylocentrotus droebachiensis, Mörr.
Echinus esculentus, LIN.
Balanus porcatus, DA Costa, DARW.
Balanus crenatus, BRUG., DArRw.
Verruca stroemia, MörL., DArRw.
1910.] KVARTÆRGEOLOGISK PROFIL GJENNEM JARLSBERG. SÅ
Svarende omtrent til den høide, hvortil stranddannelserne
ved Barkost-banken gaar op, fandtes noget længere mod nord-
vest 1 nærheden af Hallingsrud endel littoralafsætninger som
vandslidt grus og rullesten. Enkelte af disse afsætninger har
form af tvers over dalen gaaende grusrevler eller rullestensrevler.
Videre 1 nordlig retning følger saa jernbanen et fladt, myrlændt
terræn, dels dyrket og dels skogbevokset. Som regel har man
her et torvlag af en halv meters tykkelse og derunder paa sine
steder et skjælførende, lerblandet grus, saaledes ved
Heg
i nær samme høide som Hillestad station 44,0 m. o. h. Her
fandtes følgende arter:
Anomia ephippium, Lin.
Anomia aculeata, Lin.
Anomia patelliformis, Lin.
Ostrea edulis, Lin. 1 en forholdsvis liden, men ellers
normal formtype.
Mytilus edulis, Lin.
Modiola modiolus, Lin.
Nucula nucleus, LIn.
Arca glacialis, GRay i en forholdsvis kort og hø
formtype, af længde 12 mm. og høide 9 mm.
Cardium edule, Lin.
Cardium fasciatum, Mont.
Astarte compressa, LIN.
Timoclea ovata, PENN.
Mactra elliptica, BROWN
Abra alba, Woop
Macoma calcaria, CHEMN.
Thracia villosiuscula, Mace.
Mya truncata, Lin., forma typica.
Saxicava pholadis, Lin. |
Gibbula cineraria, Lin.
Littorina littorea, Lin.
52 P. A. ØYEN. [No. 5.
Littorina obtusata, Lin.
Buccinimm undatum, Lin.
Pomatoceros tricuspis, Pam.
Balanus porcatus, DA Costa, Darw.
Verruca stroemia, Mört., Darw.
samt endelig Hasselnødskaller.
Som man ser, er det et og samme stratigrafiske niveau, som
nu er fulgt helt fra det over plantelaget liggende ler ved Bakke
brug, forbi Bakstvaal og Karlsrud op til Barkost og nu videre
ved Heg, nemlig det, jeg betegnede som Tapes-niveauet!.
Hillestad— Ekern.
Man reiser nu videre gjennem et temmelig kuperet terræn,
som det tildels fremgaar selv af jernbanestationernes høider:
Hillestad station 44,0 m. o. h.
Sundbyfos — 58,9 —
Hof -— 67,5 -—
Østby — AD
Brekke —- 0 =
Eidsfos — Som
Langt mere fremtrædende er dog vekslingen i selve land-
skabsformen med de mange, smaa søer i den lave, ofte sum-
pede og myrlændte dalbund og det smaakuperede, ofte opdyr-
kede, men ogsaa hyppig klippefulde og skogklædte landskab
indimellem og udad til siderne, medens de skogklædte aaser
hæver sig 1 vest. Granskogen danner en mere dyster beklæd-
ning, men løvskogen lyser op indimellem, og Hillestadvandet
med Bergsvandet liver med de venlige omgivelser op 1 det trods
sin rige veksling i former dog ofte noget ensformige landskab.
Der synes ikke inde i dette kuperede terræn at være levnet
særdeles meget fra den tidligere, gamle havbunds afsætninger.
Dog maa man erindre, at undersøgelsen 1 saa henseende her
1 Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. Math.-naturv. Kl. 1908, No. 7.
1910.] KVARTÆRGEOLOGISK PROFIL GJENNEM JARLSBERG. 35
endnu er meget mangelfuld. Det har dog ogsaa her lykkedes
at fremfinde et par interessante fossilforekomster, som jeg har
beskrevet i , Et par nye fund i Pholas-niveauel", altsaa netop
det niveau, som nu efter den i det foregaaende fundne række-
følge og de topografiske forhold skulde ventes.
Langs Ekern 14 m. o. h. fortsætter et kuperet klippeland-
skab med forholdsvis lidet af mere fremtrædende terrasser, som
regel kun endel lave og mindre regelmæssig udformede, som da
afgiver plads for endel gaarde og dyrkede marker. Ellers er
omgivelserne her rigt skogklædte.
Fra den nuværende strand nede ved Tønsbergfjorden og
videre forbi den lavt liggende østersbanke henimod et par hun-
drede meter nordvest for Kjellollen har det nu lykkedes os at
følge en temmelig sammenhængende række af lag, der nøie
slutter sig til den stratigrafiske rækkefølge for vore kvartære
afsælninger, som Jeg angav ved en tidligere anledning.
1 Nyt Mag. for Naturvid. B. 47, pag. 243 flg.
? Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. Math.-naturv. Kl. 1908. No. 2, pag. 118.
Vid.-Selsk. Forh. 1910. No. 5.
QUI
OM DEN SÅKALDTE
STURLUNGA-PROLOG
OG DENS FORMODEDE VIDNESBYRD
OM DE ISLANDSKE SLÆGT-
SAGAERS ALDER
AF
BJÖRN MAGNUSSON OLSEN
(CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1910, No. 6)
CHRISTIANIA
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD
1910
Trykning i extraordinært Møde 9de December 1910.
På
18; spørsmål af den største vigtighed for den islandske
litteraturs historie er spørsmålet om de islandske slægtsagaers
— de såkaldte Islændinge-sagaers — alder. Dette spørsmål
kan formentlig ikke afgøres på anden måde end ved special-
undersøgelser af hver enkelt saga. Man kan ikke skære dem
alle over én kam og sige, at alle de islandske slægtsagaer er
forfattede f. eks. i sidste halvdel af det 12. årh., eller 1 første
halvdel af det 13. årh. Det. er åbenbart, at de forskellige sa-
gaer er af en meget forskellig alder, de ældste vistnok fra slut-
ningen af det 12. årh., andre fra den første halvdel af det 13.
årh., andre endnu yngre, nogle endogså ikke ældre end fra det
14. årh. Det er da klart, at man for at komme til et sikkert
resultat maa fordybe sig 1 den enkelte saga; der kræves mono-
grafier over hver enkelt saga, med hensyn til dens indhold og
form og dens forhold til andre sagaer, til andre litteraturværker.
For enkelte sagaers vedkommende findes der allerede gode forar-
bejder 1 denne retning, og det viser sig stadig klarere og klarere,
at flere af de vigtigste sagaer ikke, som man har ment, stam-
mer fra det 12. århundrede, men må være skrevne 1 den første
halvdel af det 138. årh., nogle endog senere. At Egils saga er
forfattet c. 1207, Eyrb., som det synes, omtrent ved samme tid,
Laxdæla og Bjarnar saga Hitd. c. 1250, Njåla i dens nuværende
skikkelse ikke førend henimod slutningen af det 15. årh., dette
turde nu være påvist og fastslået af de mænd, som mest ind-
gående har beskæltiget sig med disse sagaer. Om en kort tid
håber jeg at kunne offentliggøre en specialafhdl. om Gunnl. s.
4 BJÖRN MAGNUSSON OLSEN. [No. 6.
ormst., som viser, at denne saga ikke, som man har ment, er
ældre end 1200, men at den ikke på nogen måde kan være
ældre end c. 1250 og rimeligvis først er skreven henimod slut-
ningen af det 18. årh. En af de mest interessante og bedst
skrevne sagaer er Grettis saga. Det turde nu være almindelig
anerkendt, at denne saga er forholdsvis meget ung, næppe ældre
end fra begyndelsen af det 14. århundrede.
Det ved de omtalte specialundersøgelser opnåede resultat
med hensyn til disse enkelte sagaer står i skarp strid med den
tidligere og til dels endnu gængse anskuelse, at de allerfleste
islandske slægtsagaer er ældre end c. 1200. Denne hypotese,
at sagaens blomstringstid faldt før 1200, biev opstillet af P. EF.
Miller i hans Sagabibliotek (I s. 245—248), et for sin tid højst
fortjenstfuldt værk, og han beråber sig i den henseende på et
sted i den saakaldte Sturlunga-prolog, der er indføjet i Sturl-
ungasamlingen ved slutningen av Hvamms-Sturlas saga, på
grænsen mellem denne og sagaen om Gudmund den gode
som præst (1 det følgende betegnes denne prolog ved ,Stprol.*).
Det sted, der ligger til grund for P. E. Millers hypotese, er dog
behæftet med kritiske tvivl, idet Sturlungas to hovedmembraner,
Kröksfjardarbök og Reykjarfjardarbök, netop her afviger fra hin-
anden, navnlig i ordfølgen. P. E. Miller gik ud fra teksten 1
Kroöksfjardarbök, som også Kr. Kålund følger i sin danske over-
sættelse!. Miller kendte ikke teksten 1 Reykjarfjardarbok. I
Kålunds oversættelse lyder stedet, oversat efter Kröksfjardarbok,
således:
yNæsten alle de sagaer, som har tildraget sig her på Is-
land, var skrevne før biskop Brand Sæmundsson døde, men de
sagaer, som senere har tildraget sig, var kun i ringe grad ned-
skrevne, før skjalden Sturla Tordsson forfattede Islændinge-
sagaerne.*
Da biskop Brand døde 1201, sluttede P. E. Miller herai, at
næsten alle de islandske slægtsagaer måtte være ældre end dette
tidspunkt. Hypotesen vandt først almindelig tilslutning, men
1 Denne oversættelse betegnes i det følgende ved ,Sturl. D. 0.4
1910.] DEN SÄKALDTE STURLUNGA-PROLOG. 5
blev senere imødegået av autoriteter som N. M. Petersen, Guöbr.
Vigftisson og Konr. Maurer. I den sidste tid har den igen
fået vind 1 sejlene, idet den er bleven knæsat af Finnur Jönsson
og E. Mogk i deres litteraturhistoriske håndbøger og tiltrådt af
Kr. Kålund i hans afhandl. ,Om håndskrifterne af Sturlunga saga
og dennes enkelte bestanddele* i Årb. f. n. o. og hist. 19022.
I min afhandling om Sturlunga i Safn t. s. fsl. II har jeg
fremsat og søgt at begrunde min opfattelse af det omtvistede
sted i Sturl.-prologen?. I hovedsagen fastholder jeg endnu den
samme opfattelse. Men der er i begrundelsen enkelte punkter,
som jeg nu opfatter lidt anderledes, ligesom jeg også senere er
bleven opmærksom på nye momenter, som har betydning for
spørsmålets løsning. Af disse grunde og navnlig fordi spørs-
målet er af stor vigtighed for den islandske litteraturs historie,
har jeg ment at burde optage dette spørsmål til fornyet drøf-
telse 1 en lille afhandling.
Inden jeg går over til at behandle det omtvistede sted, hvorpå
P. E. Millers hypotese væsentlig er bygget, må det være mig
tilladt at gøre en lille bemærkning. De islandske forfattere fra
den såkaldte litteraturperiode (eller, som vi Islændinger plejer at
kalde den: ritöld, skriveperioden), beskæltiger sig yderst sjælden
med litteraturhistoriske spørsmål, og når vi en enkelt gang hos
dem finder et vidnesbyrd, som har betydning for den samtidige
litteraturhistorie, f. eks. om den og den litteraturklasses alder, vil vi
ved nærmere eftertanke altid finde, at dette vidnesbyrd ikke ud-
springer af ren litteraturhistorisk interesse hos forfatteren, men
gives rent tilfældig som led 1 en tankegang, som slet ikke har
noget med litteraturhistorien at gøre. Når vi således 1 prologen
I N. M. Petersen i hans litteraturhistorie Ann. f. nord. oldk. og hist.
1861 s. 235—237 (med anmærkning af Gudbr. Vigfusson). Gudbr. Vig-
fisson (foruden i anf. anmærkning) i Prolegomena til Sturl? I s. c—
cii. Konr. Maurer 1 ,Ueber die ausdriieke: altnordische, altnorwe-
giscehe und islindische sprache" anm. 40 og 41 (Abh. der k. bayer.
Alzad: I. Kl) XI Bi IL Abti os. 207—209).
? Finnur Jönsson, Litt.-hist. II s. 269—271. E. Mogk i Pauls Grundriss>
II s. 736. Kr. Kålund i Årb. 1902 s. 288 fog.
Safn III s. 388—398, jfr. s. 202.
QD
6 BJÖRN MAGNUSSON OLSEN. [No. 6.
til den særskilte Olaf den helliges saga (Kria. 1853) møder en
bemærkning, der går ud på, at Islændingerne først begyndte at
skrive sagaer, efter at der var hengået c. 940 år fra landets
bebyggelse, så viser sammenhængen, at dette tilsyneladende
litteraturhistoriske vidnesbyrd, hvis betydning jeg forøvrigt ikke
skal undervurdere, ingenlunde er hovedsagen for prologens for-
fatter, men derimod fremtræder som led i en tankegang, som
væsentlig går ud på at vise, hvilken stor betydning der bør til-
lægges de samtidige skjaldekvad som historiske vidnesbyrd, og
at sagaerne — der menes særlig de norske kongesagaer — som
er nedskrevne op i mod 240 år efter de i dem skildrede begiven-
heder — overfor skjaldenes samtidige vidnesbyrd kun har se-
kundær betydning som historiske kilder.
Heraf turde det være klart, at også det formodede litteratur-
historiske vidnesbyrd, som her beskæftiger os, ikke kan løs-
rives fra sin sammenhæng, men må ses i forhold til sine om-
givelser. Det står midt inde 1 Stprol., der som sagt i Sturlunga-
samlingen knytter sig til slutningen af Hvamms-Sturlas saga.
Både prologen 1 dens helhed og slutningen af Sturlu saga må
altså drages ind med i undersøgelsen og aftrykkes her efter den
sidste af Kr. Kålund besørgede udgave (Sturl.?), dog med nor-
maliseret retskrivning og med enkelte i noterne begrundede eller
fremhævede aivigelser. Dog har jeg foreløbig afholdt mig fra
alle rettelser i den omtvistede sætning, og gengiver den ordret
efter den nævnte udgave (der følger I-teksten) med varianter fra
I. Til'papirshåndskrifterne, som alle er afledede af membra-
nerne, tages ikke noget hensyn. Ellers medtages kuu de vari-
anter, som synes at have tekstkritisk betydning.
Slutningen af Sturlu saga:
Sturla andadiz i elli sinni $ Hvammi, |en Guöng 56
par) leng sidan. Einarr Porgilsson andadiz .ii. vetrum sidar
en Sturla, [sem enn man sagt verda sidar>.
1 Fra [: ok bjö Quang par eptir II. Måske bør eptir optages 1 teksten.
2 Denne sætning, fra [, hører åbenbart ikke til den oprindelige Sturlu
saga, men 1 Sturlungasamlingen er den ægte.
|
19101. DEN SÅKALDTE STURLUNGA-PROLOG.
Prologen:
Margar sogur verda hér samtida, ok må po eigi allar
senn rita: saga Porlåks biskups ins helga ok Guönundar
ins goda Arasonar, par til er hann var vigor til prests.
Saga Guömundar ins dyra hefz ii. verum eptir andlåt
Sturlu, ok lykz, på er Brandr biskup er amdadr, en Gud-
mundr inn godt! vigor til biskups. Saga Hrafns Sveinbjarnar-
sonar ok Porvalds Smorrasonar er samtida sogu Guö-
mundar ins göda, ok lyke hon eptir andlåt Brandz biskups,
svå sem Sturla Pördarson segir i Islendinga sogum>. Flestar
allar sogur, bær er [hér hafa ger2> å Istandi, [varu ritadar,
dör Brandr biskup Sæmundarson andadiz*, en hær sogur,
er sidan hafa gerz, våru litt ritadar, ådr Sturla skåld Pördar-
som sagA%t fyrtr Islendinga sogur, ok haföi hann par til
visindi af fröum monnum, peim er våru å ondverdöum
dogum hans, en sumt eptir brefum peim, er peir ritudu, er
beim vaåru samtida, er sogurnar eru frå. Marga hluti matti
hann sjålfr sjå, på er å hans dogum gerduz til stortidinda.
Ok treystumz> vår håanum vel til viltz ok einardar at segja i*
fra, hvi at hann l|vissa ek” alvitrastam ok hofsamastan.
Låti gud hånum ni> raun lofi betri.
Den ledende tanke i hele den første del af Stprol. fremhæves
allerede i begyndelsesordene: Margar sogur verda hér samtida.
hvor samtida betyder ,jævnsidesløbende 1 tid*, d. v. 5. yskil-
drende samtidige begivenheder*, og hvor her ,på dette tids-
å
er på tilf. II. Dette synes at være en senere tilføjelse. Strængt taget
er det heller ikke ganske korrekt, idet der imellem de to begiven-
heder hengik c. 2 år.
sogu I, mindre rigtigt (jfr. Safn t. s. Isl. II s. 394).
Fra [: gerz hofou II.
Fra [: dör Brandr biskup Semundarson andadia, våru ritadar II.
Abenbart er ordene dår—andadiz oprindelig en marginal-rettelse, som
1 det ene af de to håndskrifter er indsat på forkert sted.
> treystum Il (måske oprindeligt).
Gav JAG
vissum vér II.
3 ul. II.
Rv DD
8 BJÖRN MAGNUSSON ÖLSEN. [No. 6.
punkt*, ,på det tidspunkt, hvortil vi nu er komne*, åbenbart
henviser til slutningen af Sturlu saga, nærmere bestemt til dens
sidste begivenhed, nemlig Finarr Porgilssons død i året 11851.
Dette fremgår klart af fortsættelsen. Når nemlig Porlåks saga
og Gprs., uden afbrydelse af sætningen, i umiddelbar apposition
til margar sogur, betegnes som ,her samtidige*, med tilføjel-
sen* ,indtil Guömundr blev viet til præst*, er det klart, at denne
apposition ved tilføjelsen peger hen til Einars død, idet denne
og Gudmunds præstevielse netop falder i det samme år. Det
er ikke meningen at sige, at Porlåks saga og Gprs. er ind-
byrdes samtidige indtil Guamunds præstevielse. Dette vilde
være helt forkert. De følges nemlig ad meget længere, helt ned
til slutningen af det 19. århundrede. Men meningen er, at disse
to sagaer er ,samtidige* med Sturlu saga, indtil
Gudmundr blev viet til præst?. Ved hér — måske
også ved underforståelse af hensynsformen Sturlu-sogu ved
samtida — inddrages altså denne saga 1 de ,samtidige* sagaers
kreds*.
I Stprol.'s første sætning fremhæves altså følgende sagaer
som samtidige:
1 Når jeg i Safn III s. 589 udtaler, at Sturlu saga ender med Sturlas
død, er dette ikke ganske nøjagtigt. På grund af den store rolle, Fin-
arr spiller i den første del af sagaen, er det kun naturligt, når den
ender med en kort notits om hans død. Sturla døde 1 året 1188.
2? Af denne tilføjelse fremgår, at det er Gprs., som menes med ,saga
Guömundar ins göda Arasonar", og ikke bispesagaen.
3 Da jeg skrev min afhandling om Sturlunga, havde jeg allerede indset,
at dette måtte være meningen, og troede at burde foreslå en lempelig
rettelse for at få denne tanke klart udtrykt. Nu tror jeg, at en ret-
telse er ikke blot overflødig, men også misvisende. Ordene, som de
foreligger, giver, hvis de tolkes rigtig, den samme gode mening. Og
senere vil det blive indlysende, hvorfor Sturlu saga ikke udtrykkelig,
men kun antydningsvis, regnes blandt de ,,samtidige" sagaer.
+ Også på et senere sted i Sturl. fremhæves Sturlu sagas og Gprs.'s
ssamtidighed*, nemlig i en åbenbart fra kompilatorens hånd stam-
mende indskudssætning i uddragene af Gprs. (Sturl.3 I s. 148). Men
her er det tidspunkt, indtil hvilket sagaerne følges ad, ikke bestemt
ved Einarr Porgilssons død, som i Stprol., men ved Sturla Pördarsons
(Hvamms-Sturlas) død. Vi vil i det følgende se, at kompilatoren i
Stprol. låner fra en ældre kilde. Derved bliver denne mærkelige af-
vigelse let forklarlig.
1910.] DEN SÅKALDTE STURLUNGA-PROLOG. 9
1. Sturlu saga (antydet ved hér),
2. Porlåks saga,
3. GIps.
Men uagtet begyndelsessætningen nærmest går ud på
at fremhæve de to sidstnævnte sagaers (nr. 2 og nr. 5) ,sam-
tidighedt med Sturlu saga, ser man dog af ordet margar, at
der haves flere ,samtidige* sagaer in mente, og da selviøl-
gelig de sagaer, som i det følgende omtales særskilt, med løs
tilknytning til den første sætning. nemlig:
4. Saga Gudmundar dyra (,Gdyr.*),
5. Hrafns saga ok Porvalds (,Hrs.*),
6. Sturlas fslendinga saga (,Isls.*).
Alle disse sagaer betragtes åbenbart enten som (delvis) sam-
tidige med Sturlu saga (nr. 1) eller dog som (delvis) samtidige
med de to andre i begyndelsessætningen nævnte sagaer (nr. 2
og nr. 3). *Lad os se lidt nærmere på forholdet.
Sturlu saga begynder omtrent 1148 og ender 1185 (hvis vi
regner til Einarr Porgilssons død), Porlåks saga begynder 1133
og ender c. 1200, eller måske noget senere, Gprs. begynder
1161 og ender 1203, Gdyr. begynder 1186" og ender 1212, Hrs.
begynder c. 1170 og ender 1216, Isls. begynder 1183 og ender
1242. Grafisk kan ,samtidigheds*-forholdet mellem sagaerne
anskueliggjøres, som følger (s. 10).
At de 3 sidstnævnte sagaer (nr. 4—6) regnes med til de
,samtidige* sagaer, bekræftes yderligere ved den i begyndelses-
sætningen indskudte parentetiske bemærkning: ok må po eigi
allar senn rita, hvorved kompilator antyder, at ban har 1 sinde
at optage de 1 det følgende opregnede ,samtidige* sagaer, eller
I Jfr. Stprol.'s ord: ,.4ti. vetrum eptir andlåt Sturlu*. Det er rigtigt,
at Gudmundr dyri selv først omtales i anledning af striden om arven
efter Teitr Gudmundarson, som begyndte i året 1186. Men i virkelig-
heden begynder sagaen tidligere, med beretningen om Teits giftermål,
som falder nogle år før branden på Mödruvellir (1184, se Isl. ann.),
altså c. 1180 (Sturl.* I, s. 196 fgg.3 I, s. 154 fgg.). Ved tolkningen af
Stprol. må man selvfølgelig gå ud fra dens opfattelse, selv om den
ikke er ganske korrekt.
[No. 6.
0£ Pt
ÖLSEN.
,
'S[SI
"SIH
Åp»
"sd
vØBS SYLO
BJÖRN MAGNUSSON
BØRS NING
TT OG IE OG TT OG TT
GI HE O6 FT ve OA TT 09
10
1910.] DEN SÄKALDTE STURLUNGA-PROLOG. 14
dog i hvert fald nogle af dem, i sit værk. Sagaerne nr. 4—6
hører til dem, som han har optaget, og overhovedet finder vi
alle de 1 Stprol. nævnte sagaer optagne i Sturlungasamlingen,
kun med undtagelse af Porlåks saga.
Her må vi, inden vi går videre, flygtig berøre det vigtige
spørsmål: Hvorfor indskydes Stprol. på denne besynderlige
plads, midt inde i Sturlungasamlingen — en prolog plejer jo
ellers at stå 1 begyndelsen af værket — og hvad er egentlig
meningen med den?
Man har ment, at kompilatoren, da han kom til det sted,
hvor han skulde til at optrævle flere i tid jævnsides løbende
sagaer og indflette dem 1 sit værk, har følt trang til at orien-
tere læseren ved at give ham en oversigt over disse sine kilder ..
Det lader sig ikke nægte, at en sådan tanke må have været
med bestemmende for kompilatoren, da han indskød Stprol.,
men på den anden side afgiver den ikke nogen tilstrækkelig eller
udtømmende forklaringsgrund, hverken for Stprol.'s plads eller
for dens indhold. Med hensyn til pladsen bemærkes, at de
,samtidige* sagaers kreds allerede begynder med Sturlu saga,
som Ira 1161 løber jævnsides med Gprs., og fra c. 1170 med
Gdyr. — til Porlåks saga tager jeg her ikke noget hensyn, da
den ikke er optaget i Sturl. Hvis Stprol. af kompilator var
ment som oversigt over hans 1 tid jævnsides løbende kilder,
burde den snarere have stået ved begyndelsen af Sturlu saga.
eller midt i denne, ved året 1161, hvor Gprs. træder til som ,sam-
tidig", end ved sagaens slutning. Men denne indvending har
dog ikke så meget at sige som de, der kan hentes fra indholdet.
Af en kildeoversigt venter man dels, at den er udtømmende
eller at alle kilder medtages, dels at den, så vidt den når, er
korrekt, d. v. s. at den ikke blandt kilderne opregner skilter,
der ikke benyttes som kilder. Ingen af delene er her tilfældet.
Stprol. omtaler hverken Gizurar saga eller Pordar saga kakala
eller Svinfellinga saga, og dog har kompilatoren benyttet alle
disse sagaer som kilder. Gizurar saga optræder allerede som
1 Sturl? Prolegom. s. ci. Jfr. Kr. Kålund i Sturl. porsjon
og Arb. f. n. oldk. og hist. 1902 s. 288.
12 BJÖRN MAGNUSSON ÖLSEN. [Nr. 6.
— = -- — — ==
kilde jævnsides med Isls., og efter at denne hører op, er den en
af hovedkilderne lige til Sturlungasamlingens slutning. I de
sidste afsnit benyttes Pordar saga kakala og Svinfellinga saga
jævnsides med Gizurar saga. Hvis dette skal være en oversigt
over Sturl.'s kilder, er den da 1 hvert fald meget ufuldstændig.
På den anden side omtaler Stprol. Porlåks saga, der, som sagt,
ikke er benyttet som kilde 1 Sturl. Dette sidste er afgørende.
Stprol. i dens helhed kan ikke betragtes som kildeoversigt for
Sturlungasamlingen. Hvad er den da? Og hvorfor indskydes
den på dette sted? Disse spørsmål vil jeg forsøge at løse 1 det
følgende. Foreløbig skal jeg kun tillade mig at fremhæve den
kendsgærning, at Stprol. blandt de ,samtidige* sagaer — bort-
set fra selve Isls. — ikke opregner andre end dem,
somkanantagesat have foreligget Sturla Pora-
arson, da han skreviåsls.
Hidtil har vor undersøgelse væsentlig drejet sig om begyn-
delsessætningen og de slutninger, som kan udledes af den. Efter
den følger en kort notits om Gdyr.'s udstrækning 1 tid, som går
ud på, at den ,begynder 3 vintre efter (Hvamms-JSturlas død,
og ender, efter at biskop Brandr er afgaaet ved døden og Gud-
mund den gode viet til biskop*. Den første tidsbestemmelse, for sa-
gaens begyndelse, er ikke ganske korrekt; i virkeligheden begynder
sagaen noget tidligere (jfr. ovenfor); men den er mærkelig, fordi
den viser, at Sturlu sagas slutning her igen haves for øje, be-
kræfter altså, at denne saga regnes med til de ,samtidige* sa-
gaer, uagtet den ikke, efter Stprol.'s opfattelse, kan betragtes
som samtidig med Gdyr. Den sidste tidsbestemmelse, for sa-
gaens slutning, er ubestemt; den udsiger kun, at sagaen over-
skrider det ved bispeskiltet på Nordlandet 1 begyndelsen af det
15. årh. betegnede tidspunkt, men hvor langt den strækker sig
nedad 1 tiden efter bispeskiftet, fremhæves ikke. Denne tids-
bestemmelse er fuldtud korrekt. I virkeligheden ender sagaen
ved året 1212, 11 år efter biskop Brands død og 9 år etter
Gudmunds bispevielse.
1 Jfr. herom min afhandl. i Safn III s. 890, hvor jeg dog har set lidt
anderledes på den herhen hørende sætning, idet jeg har taget på er
1910.] DEN SÅKALDTE STURLUNGA-PROLOG. 13
Den følgende sætning kan ordret oversættes således: ,Sa-
gaen om Hrafn Sveinbjarnarson og Porvaldr Snorrason (d. v. s.
Hrs.) er samtidig med Gudmund den godes saga, og den ender
efter biskop Brands død, således som Sturla Pördarson siger
i Isls.*
Jeg skal straks fremhæve, at den ,saga Guömundar ins
göda*, som her optræder, selvfølgelig er den samme som den
»saga Guomundar ins goda Arasonar*, der omtales lige i
forvejen, i begyndelsessætningen, nemlig Gprs. Når Kr. Kålund
mener, at det er bispesagaen, eller rettere de i Isls. optagne for-
tællinger om Gudmunds bispeår, hvortil der sigtes, beror det
på, at han ikke har optaget ordene ,svå sem Sturla Pordarson
segir i Åslendingasogum* i deres naturlige betydning, som et
eitat 1 den stereotype form, der udsiger, at det foregående er
lånt fra Sturlas Isls., men opfattet dem som et vidnesbyrd om,
at den her nævnte Gudmundar sagas indhold var optaget i Isls.
— en i høj grad unaturlig tolkning, som ubetinget må forkastes,
blandt andet af den grund, at de hist og her i Isls. spredte for-
tællinger om Gudmunds bispeår umulig kan betegnes som en
særskilt saga !. Men forresten er det tvivlsomt, om det nævnte
mærkelige citat går på bægge de foregående, ved ok forbundne,
parallele sætninger, eller kun på den sidste af dem. For afgø-
relsen af dette spørsmål har tolkningen af den sidste sætning
den allerstørste betydning. Her er det nemlig tvetydigt, hvor-
vidt subjektet ,den* (hom) går på Hrs. eller på Gprs. Hvis det
går på Hrs., hvis denne altså er tænkt som subjekt til bægge
de parallele sætninger, er der en til vished grænsende sandsyn-
lighed for, at ctatet omfatter bægge sætninger. Hvis det der-
imod er Gprs., som menes med ,den*, bliver sagen tvivlsom.
Jeg har 1 min afhandling om Sturl. udtalt mig til gunst for det
sidste alternativ, fordi jeg fandt, at udsagnet derved blev mere
1 betydningen ,ved den tid (omtrent), da". Men i forbindelse med det
perfektiske er andadr kan på er kun betyde ,,efter at*, hvilket også
stemmer bedst med det virkelige forhold.
1 Kr. Kålund 1 Sturl. DO. I s. 114 n. 5 u. t. Årb. f. n. oldk. og hist. 1902
s. 288—989.
14 BJÖRN MAGNUSSON OLSEN. [Nr. 6.
nøjagtigt. Hrs. ender nemlig først ved år 1216, 15 år efter bi-
skop Brands død, Gprs. derimod ved 1208, kun to år efter
samme begivenhed. Men senere har jeg fået betænkeligheder
ved denne tolkning. Det var den gang ikke gået op for mig,
at tidsbestemmelsen ,eptir andlåt Brands biskups* er lige så
ubestemt som når det hedder om Gåyr., at den ender ,elfter at
biskop Brandr er død og Gudmund den gode viet til biskop*.
Bægge udtryk siger vistnok væsentlig det samme. I virkelig-
heden kan det med større ret udsiges om Hrs. end om Gprs.,
at den overskrider det ved biskop Brands død betegnede tids-
punkt. Gprs. behandler for den langt overvejende del tiden før
Brands død og standser ved bispeskiftet, som lige i forvejen
er benyttet som meærkepunkt. Desuden er Gprs. tidligere
omtalt som samtidig med Sturlu saga (delvis) og med Porlaks
saga, så at man ikke venter at se dens udstrækning 1 tid omtalt
på ny. Endelig taler den syntaktiske forbindelse snarest for, at
hon viser tilbage til Hrs.; ellers vilde subjektet veksle fra den
ene parallelsætning til den anden. Tankegangen 1 det hidtil
gennemgåede stykke af Stprol. synes at være følgende: Først
omtales 3 ,samtidige* sagaer, som alle væsentlig behandler
tiden før biskop Brands død, nemlig (den ved hér antydede)
Sturlu saga, Porlåks saga og Gprs. Derpå fortsættes med to
sagaer, Gdyr. og Hrs., som vel til dels (Gdyr. for største delen)
skildrer tiden før bispeskiftet (1201—1205), men som dog bægge
går længere ned 1 tiden (henholdsvis til 1912 og 1216). Vi
kommer altså til det resultat, at Hrs. er tænkt som subjekt til
bægge de parallele sætninger. Heraf følger igen, som allerede
fremhævet, at henvisningen til Isls. må gælde bægge sætninger.
Vi får altså her den vigtige oplysning, at Sturla i sin Isls.
har omtalt Hrs. som ,samtidrg*" med Gprsfføe
som endende efter biskop. Brands død.
Men hvor har denne notits haft sin plads i Isls.? Åbenbart
ikke midt inde 1 værket, hvor den vilde have afbrudt fortæliin-
gens Jævne gang. Det kan derfor ikke undre os, at vi — bort-
set fra dette sted — ikke finder noget tilsvarende hverken i de
afsnit af Sturl., som er udskrevne af Isls. og som tør antages
QD
1910.] DEN SÄÅKALDTE STURLUNGA-PROLOG. 1
at gengive denne nogenlunde fuldstændig, eller i de uddrag, der
findes 1 cod. Resenmianus (AM. 399, 4"). Den plads, notitsen
indtager i Sturl., før end uddragene af Isls. begynder, adskilt
fra dem ved de mellemliggende uddrag fra Gprs. og Gdyr, taler
også for, at notitsen er taget fra Isls. begyndelse. I samme
retning peger også fremfor alt notitsens indhold, som netop
passer bedst i en indledning. Hvad var naturligere
end at Sturla, efter sin farbroder Snorris eksempel, skrev en
indledning til sit historiske værk, og deri omtalte de sagaværker,
som tidligere havde behandlet det samme tidsrum? Og til disse
hører både Gprs. og Hrs. Alt taler således for, at kompilatoren
på dette sted i Stprol. har udskrevet Sturlas fortale til Isls., og
dette bekræftes yderligere ved det følgende, hvor der gives en
redegørelse for Sturlas kilder til Isls., som i følge sit indhold må
antages at gå tilbage til den samme fortale og næppe kan bero
på mundtlig meddelelse fra Sturla til kompilatoren. |
Herved får vi også nøglen til forståelsen af, hvorfor Stprol.
netop er indskudt på dette sted 1 Sturl., nemlig ved slutningen
af Sturlu saga, som Isls. i følge sit indhold er en umiddelbar
fortsættelse af. Jeg har i min afhandling om Sturl. påvist
grunde, der taler for, at der har eksisteret en slags Sturlunga
før Sturlunga, tilvejebragt ved Sturla Pördarson, som vor Sturl.'s
kompilator har udskrevet. Dette værk bestod af følgende be-
standdele, ordnede som følger:
1. De slægtregistre, som 1 Sturl.-håndskrifterne står foran
: Sturlu saga,
2. Sturlu saga,
Isis.
&v
Heraf var nr. 1 og nr. 5 Sturlas eget værk, nr. 2 dermod
af en ældre forfatter (Snorre?) !. Efter at kompilatoren fra denne
I Safn III s. 883—385 og 391—393. Trods Kr. Kålunds indvendinger
(Arb. f. n. oldk. og hist. 1902 s. 289) må jeg fastholde, at sagen for-
holder sig, som anført. Han er enig med mig i, at Isls., som den fore-
ligger i Sturl., er en umiddelbar fortsættelse af Sturlu saga, og ind-
rømmer, at forholdet må være, som af mig antaget, hvis man blot turde
være sikker på, at Isls. oprindelig har haft sin nuværende begyndelse.
16 BJÖRN MAGNUSSON ÖLSEN. [Nr. 6.
sin kilde har optaget nr. 1 og nr. 2, befinder han sig på over-
gangen til nr. 3, d. v. s. Isls. Når vi nu netop her, 1 Sturl.
finder en slags prolog, når vi 1 denne finder dels en notits, som
udtrykkelig siges at være taget fra fsls. og i følge sit indhold
og sin plads må henføres til dennes fortale, dels en redegørelse
for isls.'s kilder, som med sikkerhed kan antages at være hentet
fra den samme fortale, kan vi ikke længere være 1 tvivl om, at
kompilatoren her har halt Isls.'s fortale liggende foran sig, samt
at denne har givet anledning til, at han netop på dette til [sls.'s
fortale svarende sted indskød Stprol. At han her, 1 hvert fald
til dels, kopierer Sturlas værk, bekræftes ved den kendsgærning,
at han blandt de ,samtidige* sagaer — bortset fra Isls. —
ikke omtaler andre end dem, som kan antages at have foreligget
Sturla under udarbejdelsen af Isls.
Vi kommer nu til den omtvistede bemærkning 1 Stprol., af
hvilken man har ment at kunne slutte, at de fleste Islendinga
Men han tror, at forbindelsen mellem de to sagaer er kunstig tilveje-
bragt af Sturl.'s kompilator ved omarbejdelse af Isls.'s begyndelse. Man
skulde nu tro, at den forudsatte omarbejdelse måtte have efterladt sig
nogen spor ved ujævnheder i fremstillingen eller lignende. Dette har
Kålund dog ikke påvist. Tværtimod er Isls.'s tilslutning til Sturlu saga
så glat og jævn, og overgangen så naturlig, at forbindelsen mellem
dem næppe kan skyldes en omarbejdende kompilator, men må antages
at stamme fra Isls.'s originalforfatter. Både tildragelser og personer,
som kendes fra Sturlu saga, omtales som bekendte, ja nogle af perso-
nerne nævnes endog, den første gang de omtales, kun ved døbenavn
uden angivelse af fader (Safn III s. 392). Navnlig disse sidste tilfælde
vilde næppe være så hyppige, hvis teksten var tilvejebragt ved omar-
bejdelse af en oprindelig selvstændig Åsls., hvor personerne da måtte *
antages at have været betegnede ved deres fulde navn. At fadernav-
nene udelades, er så meget mere påfaldende, som de to sagaer 1 Sturl.
ikke støder sammen, men er adskilte fra hinanden ved de mellemlig-
gende lange uddrag af Gprs. og Gdyr., som har bortledet læserens op-
mærksomhed fra Sturlu saga, så at det, når dennes tråd tages op igen,
ikke vilde have været overflødigt, eller i hvert fald ikke virket stø-
dende, om personerne havde været betegnede ved deres fulde navn.
Fra kompilatorens standpunkt var der under disse omstændigheder i
virkeligheden langt snarere grund til at tilføje fadernavne, hvis de
ikke stod i hans original, end til at udelade dem, hvis de stod der.
Overhovedet er alle disse mere antydende og henvisende end selv-
stændig berettende notitser kun forklarlige under forudsætning af, at
de to sagaer har stødt umiddelbart til hinanden i kompilatorens ori-
1910.] DEN SÅKALDTE STURLUNGA-PROLOG. 11
sogur er nedskrevne før året 1201. Lad os først gå ud fra
I-teksten, således som den er meddelt ovenfor efter Sturl.* og
gengivet i dansk oversættelse ved Kr. Kålund i begyndelsen
af denne afhandling. Man kan da ikke undgå at lægge
mærke til den mindre korrekte modsætning mellem sætnin-
gens led, idet der først tales i al almindelighed om ,sagaer
som har tildraget sig på Island*, og derpå i modsætning
dertil (;jen*) særskilt om de sagaer, som har tildraget sig
efter biskop Brands død, uagtet disse sidste, strængt taget, er
indbefattede i det foregående almindelige udsagn. Dette tyder
på, at teksten er forvansket. Man vil indvende, at tidsbestem-
melsen ,før biskop Brandr Sæmundarson døde* i følge sammen-
hængen må underforstås ved den første relativsætning (er hér
hafa gerz å lslandi) fra den følgende hovedsætning. Man
slipper da med at antage, at forfatteren har udtrykt sig skødes-
løst og, lad os tilføje. på en højst usædvanlig måde, men får
ginal, samt at han har gengivet begyndelsen af isls. omtrent ufor-
andret efter originalen. Når Kålund finder det ,besynderligt, at Sturla
skulde have slået sig til ro med den i Sturlu saga foreliggende skil-
dring af hans farfader*, tror jeg han undervurderer Sturlas objektivitet.
Der findes i Isls. flere eksempler på, at han ikke lægger skjul på sine
nærmeste pårørendes svage sider, f. eks. forholdet mellem hans far-
moder og Are den stærke (Sturl.3 I s. 232), det ulykkelige samliv mel-
lem hans fader og dennes ægteviede hustru (s. st. s. 234), farbroderen
Snorri Sturlusous løsagtighed (s. st. s. 274), broderen Pordr tiggi's gale
streger (s. st. s. 468—474), osv. Med hensyn til slægtregistrene (nr. 1)
mener Kålund, at de bør tillægges kompilatoren, fordi de ,i karakter
minder om de Geirmundar påttr afsluttende", som utvivlsomt skyldes
kompilatoren. Dertil må bemærkes, at jeg i slægtregistrene nr. 1 har
påvist senere tilføjelser, som ved deres form (opadgående slægtrækker)
adskiller sig fra omgivelserne, og 1 følge indholdet må stamme fra
Sturl.'s kompilator (Safn III s. 383—384), hvoraf følger, at resten,
hovedmassen af slægtregistrene, må være ældre end Sturlungasam-
lingen. Den af Kålund påpegede lighed med slægtrækkerne i Geir-
mundar påttr er ikke større end den plejer at være mellem slægt-
rækker, som væsentlig indskrænker sig til en tør opregning af navne.
Den bar derfor ikke noget at betyde, tilmed da den opvejes af ulig-
heder. Slægtrækkerne i Geirmundar påttr drejer sig alle mere eller
mindre om Skard-slægten; dette kan derimod — bortset fra de inter-
polerede rækker — ikke siges om slægtrækkerne nr. 1. De førstnævnte
udgår fra landnamsmænd, de sidstnævnte fra personer, der levede
senere (ce. 1100).
Vid.-Selsk. Forh. 1910. No. 6.
19
18 BJÖRN MAGNUSSON ÖLSEN. [Nr. 6.
en korrekt modsætning og — formelt taget — en nogenlunde
tålelig mening. Men ser vi på indholdet, er det da rimeligt, at
nogen for alvor kunde påstå, at alle de begivenheder, som havde
tildraget sig på Island helt ned til året 1201, allerede i dette
selvsamme år havde fundet deres sagaskriver, med andre ord,
at sagaskrivningen havde holdt sig å jour med begivenhederne
helt ned til dette tidspunkt? Og hvorledes stemmer denne tanke
med det foregående” Umiddelbart i forvejen benyttes jo også
biskop Brands død to gange som meærkepunkt, men, vel at
mærke, ikke for en sagas nedskrivningstid, men for dens ud-
strækning 1 tid. Vi har set, at der i det foregående nævnes
eller hentydes til 3 sagaer, som standser før, eller dog ikke
væsentlig overskrider biskop Brands død, nemlig Sturlu saga,
Porlåks saga og Gprs. Hvorledes forholder det sig nu med
disse sagaers nedskrivningsid? For Sturlu sagas vedkommende
er der en svag mulighed, men kun en ringe sandsynlighed for,
at den er skreven før biskop Brands død!. De to andre sagaers
nedskrivningstid falder derimod aldeles sikkert efter dette tids-
punkt. Den ældste Porlåkssaga kan ikke være ældre end
ce. 1206”. Gprs. kan umulig være skreven før 1212, men er
rimeligvis meget yngre (fra tiden efter 1257)*. Vi har endvidere
set, at der i det foregående omtales to sagaer, Gdyr. og Hrs.,
som siges at standse efter biskop Brands død. Men bægge
disse sagaer går dog meget længere tilbage 1 tiden. Bortset fra
slutningsbemærkningen, om Gudmunds optagelse i Tingøre klo-
ster og om hans død, fortæller Gdyr. kun om begivenheder fra
tiden før 1201, og det samme gælder hele den første del af
Hrs. (k. 1—10). Bægge sagaer er selvfølgelig skrevne længe
1 Safn III s. 213—215. Sagaen må stamme fra årene 1200—1221. Tids-
grænsen opad er bestemt ved Gudny Bödvarsdatters bortflytning fra
gården Hvammr, som ikke kan sættes tidligere end året 1200, men
kan falde nogle år senere.
Sagaen omtaler henimod slutningen (Bisk. I s. 124) de rige gaver, som
strømmede ind til helgenens skrin fra mange forskellige fremmede
lande. En så stor udbredelse kan Torlaksdyrkelsen ikke have fået
før end flere år efter 1198, da hans hellighed blev godkendt af Altinget.
Jfr. Bisk. I s. XXXIII. Finnur Jönsson, Lit.-hist. II s. 570.
3 Safn III s. 225—996.
[Ro]
1910.] DEN SÅKALDTE STURLUNGA-PROLOG. 19
efter biskop Brands død*. Når den her omhandlede sætning,
fortolket som anført, udsiger, at de allerfleste sagaer, d. v. s. be-
givenheder, som tildrog sig før 1201, var optegnede i eller før
dette selvsamme år, befinder den sig altså i den mest skrigende
modsigelse til det foregående. En sådan tolkning kan ikke være
rigtig. Eller, rettere, den tekst, der ligger til grund for tolknin-
gen, lader sig ikke forklare på en naturlig måde og må ube-
tinget være forvansket.
Lad os da se, om Il-teksten giver en bedre mening. Den
lyder således:
Flestar allar sogur, pær er gerz hoföu å Islandi, aÖör
Brandr biskup Semundarson andadiz, våru ritadar, en pær
sogur, er sidan hafa gerz, våru litt ritadar, adr Sturla skåld
Pördarson sågoi fyrir Islendinga sogur.
Som man ser, findes der her et naturligt og korrekt mod-
sætningsforhold mellem sætningens dele, idet de sagaer, som
behandler tiden før biskop Brands død, modstilles dem, der be-
handler tiden efter samme begivenhed, hvilket er 1 bedste over-
ensstemmelse med det foregående, hvor biskoppens død også
benyttes som mærkepunkt med hensyn til to sagaers udstræk-
ning i tid. En sammenligning mellem de to tekster på dette
punkt falder ubetinget ud til fordel for Il-teksten.
Dette har også Finnur Jönsson indset. Han indrømmer, at
I-teksten er forvansket, og går ud fra Il-teksten, men han for-
klarer den på en sådan måde, at han får den samme mening
ud, som om han havde fulgt I-teksten. I fortalen til sin tyske
udgave af Egils saga (1 Altn. Sagabibliotek) oversætter han den
1 Safn III s. 2352-9236 og 244—9246. Jfr. Finnur Jönsson, Lit.-hist. II
s. 260—563. Om Gåyr.'s alder vil der senere blive talt. Hrs. må være
skreven efter Porvaldr Snorrasons død (1228), hvilket fremgår af no-
titsen medan hanm (>: Porvaldr) liföi i sagaens slutning (Bisk. I s.
676). F. J. mener, at disse ord er et senere indskud, fordi forfatteren,
hvis han havde skrevet efter Porvalds død, sikkert vilde have omtalt
hans dødsmåde udførligere og fremstillet den som en retfærdig gen-
gældelse for Hrafns drab. Dertil må bemærkes, at forfatteren omtaler
selv udførlig Porvalds nøjagtige overholdelse af det indgåede forlig, og
særlig hans rejse til Rom, hvorved drabet i den fromme forfatters øjne
måtte betragtes som udsonet.
20 BJÖRN MAGNUSSON ÖLSEN. [No. 6.
første del af sætningen således: ,Die allermeisten sagas, welche
islindisehe begebenheiten vor dem tode des bischofs Brandr be-
handeln, waren auch (nåmlich ehe Brandr starb) bereits nieder-
geschrieben worden*?. Her er ikke blot de i parentes satte ord,
men også ,auch* og ,bereits* tilføjede af oversætteren; der findes
ikke noget tilsvarende i originalen. Han underforstår, med andre
ord, tidsbestemmelsen dör Brandr biskup Sæmundarson and-
adiz ved hovedsætningen (våru ritadar) fra den foregående
relativsætning?. Selv om denne kunstige tolkning formelt lod
sig forsvare, hvad jeg tvivler om, kan man imod den gøre de
samme reelle indvendinger, som jeg ovenfor har gjort mod
I-teksten, som 1 virkeligheden siger ganske det samme. Således
forstået indeholder sætningen den samme urimelige tanke, at
sagaskrivningen ved år 1201 havde udtømt næsten hele det
indtil da foreliggende sagastof, og står i den samme skærende
modstrid til sine omgivelser som I-teksten.
Men hvorfor ty til en kunstig og tvungen forklarmg, når
den naturlige ligger lige for? Sætningen 1 dens helhed falder i
to ved en forbundne parallele hovedsætninger med én fælles
bisætning, som ganske naturlig stilles bagefter det hele, nemlig
tidsbestemmelsen dör Sturla skåld Pördarson sagdi fyrir Ås-
lendinga sogw'. De to hovedsætningers verbalformer (vårw
ritadar og våru litt ritadar) må, som Finnur Jönsson bemær-
ker, opfattes pluskvamperfektisk, eller som førfortid. Men den for-
tid, hvortil denne førfortid refererer sig, er for bægge sætninger
den samme, nemlig Isls.'s nedskrivningstid. Den vel 1300 skri-
vende kompilator tænker sig altså tilbage til denne tid, sætter
sig i Sturlas sted og ser på forholdet fra hans standpunkt.
Dette taler for, at han her gengiver en tilsvarende sætning i den
tabte fortale til Isls. Og dette bekræftes til fulde ved sætningens
plads indenfor Stprol. Den er nemlig på bægge sider omgivet
af stof,som må være taget fra denne fortale (jfr. ovenfor). Forud
1 Altn. Sagabibl. Egils saga s. IV, n. u. t. Jfr. FJ. Lit.-hist. II s. 269
—971.
Jfr. ovenfor ved tolkningen af I-teksten, hvor den samme tidsbestem-
melse omvendt underforstodes fra hovedsætningen ved relativsætningen.
bo
1910.] DEN SÅKALDTE STURLUNGA-PROLOG. 21
for den går citatet fra Isls., og efter den følger redegørelsen for
Sturlas kilder til Isls.
Lad os da se lidt nærmere på sætningens indhold. I dansk
oversættelse kan den gengives således:
, Næsten alle de sagaer), som havde tildraget sig på Island,
før biskop Brandr Sæmundarson døde, var nedskrevne, men de
sagaer?, som siden har tildraget sig, var kun for en ringe del
nedskrevne, før skjalden Sturla Pordarson forfattede Isls.*
Sætningen slutter sig på en naturlig måde til det foregående,
idet den sammenfatter alt, hvad der er sagt 1 det foregående,
i en afsluttende almindelig bemærkning. I det foregående skel-
nes der jo også faktisk mellem sagaer, som 1 tid ikke overskri-
der, og sagaer, som overskrider biskop Brands død (jfr. ovenfor),
og af citatet fra Isls. ser vi, at inddelingsprineipet (biskop-
pens død som mærkepunkt) stammer fra fortalen til Stur-
las værk. Da dette inddelingsprineip ikke blot lægges til grund
I vor sætning, men også ligger bagved alt det foregående, nødes
vi til at antage, at det hele er bygget over tilsvarende
udtalelser i Sturlas fortale. |
Sætningens indhold stemmer også fuldstændig med de 1 det
foregående unævnte sagaers nedskrivningstid. Som eksempler på
de sagaer, der behandler tiden før biskoppens død, anføres (for-
uden Sturlu saga, som underforstås) Porlåks saga og Gprs.
Alle disse sagaer er betydelig ældre end Isls. Gdyr. og Hus.
som bægge overskrider biskoppens død, skulde man da, i følge
den sidste del af sætningen, vente at var yngre end Sturlas
værk. Men dette er ikke tlfældet. De er tværtimod ældre >.
1 Ordet saga betegner dog her ikke egentlig ,saga*, men ,sagastof*,
ligesom overalt, hvor det står i forbindelsen saga geriz. Dette frem-
går også klart af flestar allar våru ritadar og våru litt ritadar,
hvoraf e contrario kan sluttes, at der for tiden før og for tiden efter
biskoppens død fandtes henholdsvis lidet eller meget uskrevet sagastof.
Jfr. Fritzner? under saga 4.
Jfr. foregaaende note u. t.
At Hrs. er ældre end Isls., viser ikke blot Stprol.'s citat. men også et
sted i Resensbök, som er lånt fra Isls. og hvor der henvises til Hrs.
(jfr. Safn III s. 250 —251). Med hensyn til Gdyr. er spørsmålet mere
tvivlsomt. Jeg har tidligere ment, at den var yngre end (sls. (Safn II
ad bo
29 BJÖRN MAGNUSSON OLSEN. [No. 6.
Men man må betænke, at ordene (détt skrifadar tilsteder und-
tagelser. Sagen er, at Gdyr. og Hrs. nævnes som eksempler
på sagaer, som i tid overskred biskoppens død, men som dog
var ældre end fsls. — de hører for så vidt til det ,lidet* (litt),
som før Sturla var skrevet om tiden efter 1201.
Ved hjælp af Stprol. kan vi nu til en vis grad gøre os en
forestilling om Sturlas fortale til fsls. Som allerede bemærket,
har Sturla først optaget Sturlu saga som en slags indledning til
sit eget arbejde, fsls. På overgangen fra den første til den
sidste indskyder han en fortale, hvori han først i al korthed gør
rede for de ældre sagaværker, der havde behandlet det samme
tidsrum, som Sturlu saga og Åsls. tilsammen spænder over, med
andre ord, for de med disse ,samtidige* sagaer. Som eksem-
pler nævner han først Porlåks saga og Gprs., som bægge væ-
sentlig behandler tiden før 1201, og derpå Gdyr. og Hrs., som
bægge ender efter.1201, men som dog også, den første næsten
udelukkende, handler om tiden før dette år. At Porlåks saga
medtages, kan betragtes som et af beviserne for, at kompila-
toren her har udskrevet Sturlas fortale. Det er fra Sturlunga-
samlingens standpunkt uforklarligt, idet sagaen ikke 1 mindste
s. 232—9236 og 9298), men jeg har siden fået betænkeligheder. De to
af mig udpegede steder, som skulde vise forfatterens mangelfulde kend-
skab til fristatens gamle love, forekommer mig nu ikke mere afgørende.
I sætningen en férånsdömar våru mefndir (Sturl.3 I s. 1601) be-
høver man ikke at tage verbet mefna i den tekniske betydning, om
dommernes udnævnelse; det kan betyde ,fastsætte*, ,bestemme*, og
således opfatter Kr. Kålund det (Sturl. DO. I s. 147: ,bestemt til at
afholdes*). Jfr. Fritzner? under nefna 3 (og senere under nefna å).
Og når det hedder: férånsdömsgogn skyldu fram komin, er söl var
i sudri (Sturl.3 I s. 160%), kan det opfattes 1 overensstemmelse med
stedet i Gråg. Kb. I, s 1169*, hvor gogn betegner kvidmænd og vidner
in concreto, ikke deres udsagn. På det omhandlede sted ser man, at
Gudmundr den dyre hindrer nedsættelsen af eksekutionsdomstolen før
middag, hvorved selvfølgelig også kvidmænd og vidner forhindredes i
at møde for samme i rette tid (fram komin = mødt frem). Finnur
Jönsson, Lit.-hist. II s. 563, henfører sagaen til årene 1220—12380.
Dette er dog vistnok for tidligt. Selv om vi helt ser bort fra stedet i
Stprol., findes der i de bevarede lævninger af Isls. forskellige notitser,
der røber kendskab til Gdyr., som altså må være ældre end Isls. Men
derom mere senere.
1910.]| DEN SÅKALDTE STURLUNGAPROLOG. 25
måde vedrører Sturl., men fra Sturlas standpunkt var det ganske
selvfølgeligt, at han blandt sine forgængere måtte omtale denne
i flere henseender mærkelige saga. Det undrer os kun, at han
ikke har opregnet flere, f. eks. Påls saga. Men måske har kom-
pilatoren her gjort sig skyldig 1 udeladelser. For ham måtte
hensynet til hans egne kilder være det vigtigste, og det skyldes
måske kun en uagtsomhed, når han har medtaget Porlåks saga,
som han ikke har indført i sin samling". Hos Sturla var op-
regningen af de med hans værk ,samtidige* sagaer åbenbart
ikke beregnet på at oplyse læseren om forfatterens kilder —
disse sagaer har bevislig aldrig udgjort en del af Sturlas værk,
ja, han synes endogså, hvad der senere skal blive påvist, for-
sætlig at have forbigået det sagastof, som de jævnsides løbende
sagaer allerede havde behandlet — men motivet var, som det
synes, ønsket om at henlede læserens opmærksomhed på det
ikke medtagne samtidige sagastof og tillige at antyde, hvorfor
det blev forbigået, nemlig fordi det allerede var optegnet af ældre
forfattere. Til opregningen af de ,samtidige* sagaer slutter sig
så den almindelige bemærkning, der går ud på, at det før bi-
skop Brands død faldende sagastof allerede for største delen
var optegnet af ældre forfattere, hvorimod det sagastof, som faldt
efter dette tidspunkt, kun var lidet behandlet? Herved antydes
åbenbart indirekte, at der for tiden før biskoppens død kun var
lidet, for den efterfølgende tid derimod meget nyt at meddele.
Formelt taget kan nu rigtignok ordene sogur, hær er gerz hoföu
7 Islandi, dör Brandr biskup Semundarson andadiz omfatte
1 Den ovenfor omtalte parentetiske bemærkning 1 Stprol.'s begyndelse:
ok må po eigi allar senm rita, er åbenbart ikke hentet fra Sturlas
fortale, men tilføjet af kompilatoren. Den synes at burde opfattes som
en antydning af, at kompilatoren har i sinde at optage de i det fol-
gende nævnte sagaer i sin samling (jfr. ovenfor), hvad han også har
gjort, kun med undtagelse af Porliks saga.
Sætningen må naturligvis i Sturlas fortale have haft en noget anden
form end den har i Stprol., som er affattet fra kompilatorens stand-
punkt. Jeg tænker mig den omtrent som følger: Flestar allar sogur,
pær er gerz hoföu å Islandi, ådr Brandr biskup Sæmundarson
andadiz, eru ritadar, en pær sogur, er sidan hafa gere, eru litt
ritadar.
[80]
24 BJÖRN MAGNUSSON OLSEN. [Nrdb:
hele det på Island siden landets bebyggelse ophobede sagastoi.
Men sammenhængen med den foregående opregning af ,sam-
tidige* sagaer viser tydelig, at ordene bør forstås cum grano
salis, samt at hele udsagnet kun angår det med Stur-
las samlede værk, d. v. s. med Sturlu saga og Isls,,
samtidige" sagastof. En almindelig litteraturhistorisk be-
mærkning, gældende hele den islandske sagalitteratur, for så
vidt som dens skueplads var Island, var ikke her på sin plads.
Endelig sluttede Sturla sin fortale med en kort redegørelse for
sine kilder. Som sådanne anføres:
1. Mundtlige meddelelser fra indsigtsfulde ældre samtidige.
2. Samtidige skriftlige dokumenter.
3. Selvsyn.
Resten af Stprol., fra og med ordene Ok treystumz ver, er
en selvstændig tilføjelse fra kompilatorens hånd.
Ser vi på den således rekonstruerede fortale til Isls., finder
vi fra begyndelsen til enden den bedste sammenhæng.
Det er af stor interesse at sammenligne denne fortale med
selve sagaen. Det viser sig da, at de to passer til hin-
anden som fod 1 hose, idet fortalen til en vis grad
afspejler Åsls”s hele anlæg og plan.
Ingen opmærksom læser al [sls., som den er os overleveret
1 Sturlungasamlingen, vil kunne undgå at lægge mærke til, hvor-
ledes sagaens horizont, som 1 begyndelsen er snæver og ind-
skrænket til enkelte personer, med en gang udvider sig, så at
sagaen bliver en sand Islendinga saga, omfattende næsten hele
landets historie. Klarest viser delte sig, når vi læser sagaen I
Sturl. ?, hvor den, bortset fra de fra Gizurar saga interpolerede
stykker, fremtræder 1 den forholdsvis reneste skikkelse, nogen-
lunde befriet for fremmed stof. Vi ser da, at omslaget til den ud-
videde horizont sker pludselig på et bestemt tidspunkt, og dette
tidspunkt er netop — biskop Brands dødsår, 1201,
eller rettere bispeskiltets år, 120142 0bksj0m
spiller så stor rolle i fortalen. Forud for dette tids-
punkt er Isls. kun en slægtsaga om Sturlungerne, som, i til-
1910.] DEN SAKALDTE STURLUNGA-PROLOG. 25
slutning til og som fortsættelse af stamfaderens, Hvamms-Sturlas,
saga, fortæller om familiens skæbne efter hans død, om hans
efterladte hustru Gudny og deres sønner, Porör, Sighvatr og
Snorri. Dette afsnit omfatter sagaens 10 første kapitler). Bort-
set fra enkelte aforistiske sidebemærkninger af synkronistisk
mdho!d, som vi senere vil komme tilbage til, handler denne del
af sagaen udelukkende om Gudny og Sturlasønnerne. Der for-
tælles ikke om en eneste begivenhed, hvor de ikke enten op-
træder som hovedpersoner eller dog er indviklede i sagen på en
eller anden måde.
Læser vi videre i Sturl.*, må vi overspringe Haukdøle-
afsmittet, kk. 12—16 inel., som er hentet fra Gizurar saga.
Derpå følger fortsættelsen af Isls. med k. 17, som danner
et vendepunkt i sagaen. Her omtales nemlig straks i kapitlets
begyndelse, i umiddelbar tilslutning til 11. kap.'s indhold, biskop
Brands død 1 følgende ord:
Binum vetri eptir deilur peira Sæmundar Jönssonar ok
Sigurdar Ormssonar andadiz Brandr biskup at Hölum.
Resten af kapitlet og de to følgende kapitler (18 og 19) for-
tæller om bispeskiftet. Det er den første i Isls. meddelte be-
givenhed, som ikke ligefrem angår Sturlungerne. At forfatteren
med fuld bevidsthed gør dette første skridt udenfor slægtsagaens
snævre ramme, ses af det følgende. Her indfører han nemlig
en oversigt over de vigtigste islandske høvdinger ved bispeskuiltet,
hvorved den forestående udvidelse af sagaens plan bestemt an-
tydes. OQversigten begynder med Snorri Sturluson, og knyttes
til bispeskiftet ved en bemærkning om, at Snorris svigerfader,
Bersi den rige, døde i det samme år som biskop Brandr*. Der
fortælles om Snorris erhvervelse af rigdom og politisk magt, om
hans ophold på Borg og flytning til Reykjaholt. Derpå fore-
stilles de fire sydlandske høvdinger hver i sit lille kapitel, først
1 D. v.s. kk. 2—11 inel. efter Sturl.”, hvor slægtregistrene regnes som
1. kap.
I et par papirshåndskrifter tilføjes årstal efter Kristi fødsel, men dette
er sikkert et senere tillæg Sturla plejer ellers aldrig at anføre årstal.
Jfr. Safn III s. 806—307.
[8]
26 BJÖRN MAGNUSSON OLSEN. [Nr. 6.
Sæmundr Jönsson, derpå Ormr Jönsson, Loptr Pålsson og Por-
valdr Gizurarson”*. Derefter følger en kort notits om Sighvatr
Sturluson, hvis bopælsforandring og voksende politiske indfly-
delse fremhæves. Pordr Sturluson nævnes, mærkelig nok, ikke,
rimeligvis fordi hans stilling var tilstrækkelig fremhævet 1 for-
vejen og ikke havde forandret sig i mellemtiden. Heller ikke
nævnes de vestfjordske høvdinger Hrafn Sveinbjarnarson og
Porvaldr Snorrason, åbenbart fordi de ikke spiller nogen nævne-
værdig rolle 1 det efterfølgende. Endelig omtales Kolbeinn Tuma-
son samt de andre godordsejere på Nordlandet.
Denne fortegnelse over islandske høvdinger ved bispeskiftet
er åbenbart en af disse personlister, som sagaskrivere plejer at
stille i spidsen for deres beretning for at orientere læseren med
hensyn til de optrædende personae dramatis. Dette be-
kræftes også ved det efterfølgende, hvor alle de nævnte mænd
spiller en mere eller mindre fremragende rolle. Listen betegner
altså tydelig, i forhold til det foregående, en udvidelse af sagaens
plan*, således at den fra nu af næsten omfatter hele landet.
Hvorfor indtræder dette omslag med bispeskiftet? Hvorfor
indskrænker Isls. sig før bispeskiftet til at berette om Sturlunge-
slægtens historie med forbigåelse af så vigtige begivenheder som
f. eks. biskop Torlaks og biskop Jöns ophøjelse til national-
helgener? Hvorfor bliver sagaen så meget mere fyldig og om-
fattende efter bispeskiftet?
+ Notitsen om denne sidste findes i sin helhed på sin oprindelige plads
i Resensbök (Bisk. I s. 48839). I Sturl. findes den også, men adskilt
i to dele, som indskydes på to forskellige steder. Jfr. Safn III s. 276.
Af Pordr Sturlusons udeladelse i personlisten kunde man fristes til at
slutte, at Sturla fra først af kun har haft i sinde at skrive sin (lige-
som farbroderen Snorri havde skrevet sin?) faders historie — under
denne forudsætning lader udeladelsen sig lettest forklare — men at
han under udførelsen har bragt 1 erfaring, at dette ikke lod sig gøre
uden med det samme at komme ind på farmoderens og farbrødrenes
og derpå (fra 1201 af) også på de andre samtidige høvdingers historie.
I den første del af Isls. er Pördr, den ældste af brødrene, ubetinget
hovedperson. Men hans levnedsløb er i den grad sammenflettet med
hans families og (navnlig efter 1201) med hele samtidens historie, at
det ikke lod sig adskille derfra.
1910.] DEN SÅKALDTE STURLUNGA-PROLOG. 27
På disse spørsmål giver den rekonstruerede fortale, sam-
menlignet med selve sagaen, et fyldestgørende svar.
Når sagaen før bispeskiftet er så forholdsvis fattig og en-
sidig, så er det fordi ,det meste af sagastoffet fra
dette tidsrum allerede var behandlet af andre*
(jfr. fortalen).
Når sagaen efter bispeskiftet er så fyldig og alsidig, så er
det fordi ,sagastoffet for dette tidsrum kun for
en ringe del var behandlet af andre* (jfr. fortalen).
Med andre ord: Sagaen er af forfatteren bestemt til at
være et supplement til de på hans tid eksiste-
rendeogaf ham kendte ældre sagaværker, der
behandlede det samme tidsrum.
Nu forstår vi først rigtig, hvorfor fortalen opregner de ,sam-
tidige* sagaer. Hvad var naturligere, end at forfatteren 1 sin
fortale henledede opmærksomheden på de sagaer, som hans eget
værk skulde udgøre et supplement til? De ovenfor omtalte
synkronistiske notitser viser, at Sturla godt kendte de opregnede
sagaers indhold. At han kendte indholdet af Gdyr., ses af no-
titserne om mordbranden 1 Langahliö og om Gudmundr den
dyres dødsår!. Desuden omtaler Isls. en gang ved given lejlig-
hed en ubetydelig tildragelse, som fortælles udførlig i Gåyr.,
nemlig hvorledes klerken Skæringr ved Gudmundr den dyres
hjælp fik bøder for sin afhuggede hånd*. Denne notits i [sls.
— som dog ikke er synkronistisk — synes ubetinget at forudsætte
kendskab til Gdyr. At Sturla har kendt Hrs., fremgår af den
synkronistiske bemærkning om Hrafns død, som af kompila-
toren er omflyttet og indsat i Sturlungasamlingens Hrs., men 1
Resensbök står på sin oprindelige plads i dens uddrag af Isls.
med udtrykkelig henvisning til Hrs., som sikkert stammer fra
Isls.3. Kendskab til Hrs. viser også den synkronistiske notits
om Markus Gislasons drab* og en mere tilfældig, ikke synkro-
I Sturl? I s. 199%-% og 995 13,
2 Sturl.?* I s. 215%, jfr. Gdyr. k. 26 (Sturl? I s. 178—174).
3 Sturl.? I s. 186 (jfr. 227). Bisk. I s. 506. Jfr. Safn III s. 250—9%1.
+ Sturl? I s. 19924, jfr. Bisk. I s. 647—648.
98 BJÖRN MAGNUSSON OLSEN. [Nr. 6.
nistisk, bemærkning om Pordr Kollasons deltagelse 1 Ljötr Sela-
Eirekssons drab!. Som man ser, henviser de synkronistiske
bemærkninger til de ,samtidige* sagaers vigtigste, eller dog
fremragende, begivenheder. Mærkelig nok findes der ikke i de
bevarede lævninger af Åsls. nogen sådanne henvisninger til de
vigtigste begivenheder i Porlåks saga eller Gprs. Men måske
har Sturl.'s kompilator udeladt eller omflyttet dem (jfr. notitsen
om Hrafns død)?*. Der kan ikke være tvivl om, at Sturla har
kendt alle disse sagaer? Men det lå ikke i hans plan at op-
tage deres indhold i sit værk, men kun at fremhæve deres vig-
tigste begivenheder ved orienterende synkronistiske henvisninger.
Bortset fra disse, forbigår han systematisk alt det stof, som var
behandlet i de i fortalen opregnede ,samtidige* sagaer, og det
hvad enten det hører til tiden før bispeskiftet (Porlåks saga.
Gprs., største delen af Gådyr. og de ti første kapiter af Hrs.),
eller til tiden efter samme (Hrs. k. 11 føg.). Men netop derfor
måtte han ønske 1 fortalen al udpege de sagaer, hvis indhold
han havde forbigået, og det ikke blot for den videbegærlige læ-
sers skyld, for at belære ham om, hvor han kunde finde det
forbigåede, men også for sin egen skyld, for at undskylde sin
ufuldstændige fremstilling.
Nu forstår vi også, hvorfor Sturlu saga ikke ligefrem, men
kun aniydningsvis, opregnes blandt de ,samtidige* sagaer. Det
er åbenbart af samme grund, som har bevirket, at heller ikke
[sls. betegnes som ,samtidig*. Det er de med hans eget sa m-
lede værk, d. v. s. Sturlu saga og Isls., ,samtidige* sagaer,
1 Sturl.? I s. 201. Jfr. Bisk. I s. 658—654.
I Sturl.”s uddrag af Gprs. finder vi en bemærkning om, at Snorri
Pordarson Vatnsfirdingr døde om foråret efter biskop Torlaks død (Sturl.?
I s. 108, 3I s. 29110). Måske har vi her et fra Isls. hentet brudstykke
af en synkronistisk notits om biskoppens død (jfr. Bisk. I s. 441).
Ligeledes finder vi i Sturl.'s Gprs. en notits om Einarr Porgilssons død
ved det år, da Gudmundr blev viet til præst (Sturl? I s. 102%). Mulig-
vis ligger en synkronistisk henvisning i Ååsls. til grund for denne be-
mærkning (jfr. Stprol.).
3 Gprs. er måske udarbejdet i Sturlas hjem. I det mindste ved vi, at
dens forfatter Lambkårr Porgilsson i sin alderdom (ved 12492) havde
ophold hos Sturla på Stadarhöll (Sturl.3 I s. 5785).
[80]
1910.] DEN SÅKALDTE STURLUNGA-PROLOG. 29
som forfatteren vil opregne. Derfor kunde de to sidstnævnte
sagaer ikke medtages. De kunde ikke betegnes som ,samtidige*
med dem selv.
Den påviste overensstemmelse mellem den rekoustruerede
fortales indhold og Isls.'s plan må betragtes som et afgørende
bevis for, at de to fra først af hører sammen. De belyser gen-
sidig hinanden. På den ene side giver fortalen os en indlysende
forklaring af en ejendommelighed i Isls.'s plan, som hidtil var
uforklaret. Og på den anden side kaster sagaen på. så stærkt
lys tilbage på fortalen, at dennes indhold nu står klart for os
indtil de mindste enkeltheder.
Til slutning skal jeg tillade mig i al korthed at fremhæve
nærværende undersøgelses vigligste resultater.
1. Stprol. er bygget over og har for os 1 hovedtrækkene
bevaret Sturlas fortale til fsls.
2. Den omtvistede sætning, hvorfra undersøgelsen tog sit
udgangspunkt, er forvansket i I, men rigtig overleveret i II.
Dens indhold er, ligesom omgivelserne, lånt fra Sturlas fortale.
Den slutter sig nær til den foregående opregning af de med
Sturlas samlingsværk (Sturlu saga og Isls.) ,samtidige* sagaer,
idet den fremhæver, at største delen af det med den første del
af dette værk indtil året 1201 samtidige — altså årene c. 1148
— 1201 omfattende — sagastof allerede forelå optegnet, medens
der kun var skrevet ganske lidt om det efterfølgende tidsrum.
Den berører slet ikke de sagaer, der skildrer den såkaldte saga-
tid, og har ikke den mindste betydning for spørsmålet om deres
affattelsestid.
9. Når man sammenligner Sturlas rekonstruerede fortale
til fsls., og særlig den under nr. 2 omtalte bemærkning, med
selve sagaen, får man et indblik i forfatterens plan, som gik
ud på ikke at medtage det sagastof, som allerede var behandlet
30 BJÖRN MAGNUSSONOÖLSEN DENSÅK.STURLUNGA-PROL. [Nr.6.1910.]
af andre, og man forstår, hvorfor sagaen 1 sit første afsnit, indtil
år 1901, er så lidet omfattende, idet stoffet for dette tidsrum
for største delen var nedskrevet, medens den efter 1201 udvider
sig til at omfatte næsten hele landets historie, idet stoffet her
kun 1 ringe grad var bearbejdet af tidligere forfattere.
Trykt 22. Marts 1911.
OVERSIGT
OVER
VIDENSKABS-SELSKABETS MODEN
1910
MED FORTEGNELSE OVER SELSKABETS MEDLEMMER
OG
TILVÆXT TIL DETS BIBLIOTHEK
M.M.
BE — ——
CHRISTIANIA
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD
A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI.
1911
Indhold.
Oversigt over Selskabets Møder i 1910.
Falk, af den nordiske Husbygnings Historie
Olsen, Magnus, en hidtil ukjendt vestnorsk Folkestamme
Brandt, Mindetale over J. Nicolaysen .
Wille, Mindetale over H. C. Printz .
Riiber, om umættede organiske Forbindelsers Eiendommelghketer
Gran, G., Rousseaus Omvendelse til Katholicismen .
Koht, til Belysning af den amerikanske Revolution.
Grøn, Fr., en af Manouvrier beskreven Per Operation
Mohn. Mindeord over L. Daae.
Hiortdahl, Mindetale over Hans Føde. sr
Mohn, Nedbørmængdens Fordeling og Vexlinger i Norse.
Nielsen, Konrad, sproglige Bidrag til Belysning af Randkosdlons
Ælde hos Lapperne
Valg af nye Medlemmer å
Johnsen, Krongodssalget 1660 —1730 og te Ames EV enger
Lieblein, Virak i det gamle Ægypten . Å
Bugge, A., Kampe mellem Nordmænd og Den den Vilkaeelean
1 lend. å ;
Goldschmidt, Mindeiale over Mead Aae ;
Steen, fra den magnetiske Nordpol .
Aarsmøde 29de April. ; ;
Mohn, Mindeord over Bjørnstjerne Bjorn
Jæger, Mindetale over T. H. Aschehoug .
Nielsen, Yngvar, Mindetale over L. Daae.
Aarsberetning for 1909
Beretning om Nansenfondet for 1909 - —1 OG
Størmer, Løsning af Problemet Nordlys-Fotografering . ;
Opgave for Apotheker Øwres Guldmedaille for 1910—12
Konow, Mitani-Folkets Guder og Iranernes første Optræden i Historien
Mohn, Nedbørens Hyppighed i Norge . å
Falk, Bidrag til den oldnorske Husbygnings Histonie ;
Bugge, A., engelske Arkivstudier. sr
wn
py
a
— od — —
Dm =D ae == 0
(Å
Faye, anthropologiske Bemærkninger om Ben, fundne ved Udgravninger
i Trondhjem ,
Harbitz, Mindetale over Robe sl Kad ;
Nansen, om Vinland.
Nansen, om Hvitramannaland . Pen
Aall, et psykologisk Experiment over Hukerimelee og Gjenfortælling
hos Mænd og Kvinder SMED ;
Moe, Moltke, Sagn og Historie; fndvendingerne me Nansens Vin»
landstheori. Å er
Moe, Moltke, om Nansens Vimlendatheorie ;
Aubert, Tysklands Reisning mod Napoleon Mr 1 i Caspar Fuiedeen
Landskabskunst . Se EE oe
Valg af Embedsmænd for 1911
Forandringer af Statuternes $ 10. Ser
Olsen, Björn Magnusson, om den saakaldte Sturlunga-Prolog og dens
formodede Vidnesbyrd om de islandske Slægtsagaers Alder .
Debatter om Nansens og Moltke Moes Foredrag . . 51, 54,
Videnskabs-Selskabets Medlemmer i 1910... å
Tilvæxt til Selskabets Bibliothek 11910. (Ved A.C. Drolsam)
Videnskabs-Selskabets Embedsmænd m. m. for 1911.
Videnskabs-Selskabets Møder 1 1911...
Side
48
48
48
51
64
Ti
98
99
Historisk-filosofisk Klasse. 21de Januar.
(Formand: Broch. Sekretær: K. Nielsen).
1. Falk gjennemgik et Par Punkter af den nordiske Hus-
bygnings Historie, som belystes ved en kritisk Behandling af
Terminologien. Foredragsholderen hævdede, at Ordet ,, Dør* egentlig
er Betegnelse for Forstuen, og at man heri har Forklaringen til
Ordets Totalsform i Germansk: Forstuen var et Rum mellem to
Døre. Den almindelige Forklaring af denne Totalsform (,-tvedelte
Døre, Fløidøre*) fandt han uantagelig. — Privetet er efter Fore-
dragsholderens Mening ingen urgermansk Indretning (fra Ud-
bredelsen af Ordet ,Gang* kan man intet slutte i denne Hen-
seende) og var i Sagatiden vistnok langtfra saa almindeligt, som
det er blevet antaget. Tilslut paaviste han den yderst primitive
Maade, hvorpaa selv Kongsgaardens Priveter var indrettet i Saga-
tiden.
I den Diskussion, som knyttede sig til Foredraget, oplyste
Dietrichson, at hvad Foredragsholderen havde udtalt om
Tappernes Anbringelse paa Døren, blev bekræftet ved et Fund
i Mykene. Yngvar Nielsen udtalte sim Tilslutning til
Foredragsholderens Anførsler om de gamle Priveter og omtalte
Anordningen paa et Par gamle norske Gaarde. Hertzberg
gjorde en Bemærkning til den første Del af Foredraget, og efter
yderligere Bemærkninger af Foredragsholderen og
Hertzberg omtalte Dietrichson Privetets Anbringelse i
de romerske per (Pompey).
2. MagnusdOlsen holdt et Foredrag om en | midtil ukjendt
vestnorsk Folkestamme. Foredragsholderen redegjorde for de
1
2
Grunde, som havde bragt ham til at antage, at der 1 forhistorisk
Tid i Samnanger og 1 tilgrænsende Strøg af Hardanger har boet
en norsk Folkestamme, hvis Navn indeholdes bl. a. i Stedsnavnet
Samnanger. Dette synes at betyde ,Samnernes Fjord (angr)*,
ligesom Hardanger sikkert betyder ,Hordernes Fjord*. — Paa
Grundlag af Stedsnavne belyste Foredragsholderen forskjellige
Punkter vedrørende Hordernes Indvandring fra Jylland og deres
skridtvise Udbredelse i Vest-Norge. |
Foredraget fremkaldte Bemærkninger af Yngvar Nielsen,
Hægstad og A. Bugge, og Foredragsholderen besvarede et
Par Spørgsmaal, som rettedes til ham.
9. Til Trykning fremlagdes:
P.O. Schjøtt: Die Herkunft der Etrusker und ihre Ein-
wanderung in Italien. — Trykt i den hist.-filos. Klasses Skrifter
for 1910 som No. 1.
Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 28de Januar.
(Formand: Vogt. Sekretær: Steen).
1. Brandt holdt følgende Mindetale over Selskabets nylig
afdøde Medlem Professor Dr. J. Nicolaysen.
Professor Dr. med. Julius Nicolaysen blev født i Bergen den
Slte Juli 1831 og døde 1 Kristiania den 25de December 1909
efter 3 Dage 1 Forveien at være rammet af Apoplexia cerebri.
Han tog medicinsk Embedsexamen 1856, virkede nogle Aar
som Privatlæge og Militærlæge og blev 11863 Reservelæge ved Rigs-
hospitalets kirurgiske Afdeling, hvis Overlæge da var Professor Chri-
sten Heiberg, som saaledes blev hans første kirurgiske Lærer.
Efter endt Reservelægetjeneste blev han i 1867 Universitetssti-
pendiat i Kirurgi, hvori han uddannede sig videre ved gjentagne
og tildels langvarige Reiser til Nordamerikas og Nordeuropas
vigtigste medicinske Centrer. Han var saaledes vel rustet, da
han 1 1870 udnævntes til Professor i Medicin, hvorfra han fste
April 1908 tog Afsked efter at have været Professor i 38 Aar.
I Begyndelsen maatte han foruden Kirurgi og Akiurgi forelæse
over Øiensygdomme, Anatomi og Hudsygdomme; men fra 1872,
(3)
[9]
da han udnævntes til Overlæge ved Rigshospitalets kirurgiske
Afdeling, kunde han udelukkende ofre sig for Kirurgi.
Han kreeredes i 1879 til Æresdoktor ved Kjøbenhavns Un:-
versitet, var Medlem af det svenske og det finske Låkaresåll-
skap, blev i 1889 Honorary fellow of the American Associa-
tion of Obstetricians and Gynecologists og i 1900 Honorary fellow
of the Royal College of Surgeons. Af Videnskabs-Selskabet var
han Medlem siden 1875.
Nicolaysens Virksomhed falder i det interessanteste Tids-
rum, som den medicinske Videnskab kjender. Medicinen udvik-
lede sig da til en exakt Naturvidenskab, og specielt Kirurgien
har i dette Tidsrum gjort Fremskridt, som ingen før kunde ane.
I 50—60-Aarene falder Virchows pathologisk-anatomiske Ar-
beider, Pasteurs over Mikroberne og Listers om Saarbehand-
lingen, — alle lige nødvendige for Udviklingen af Kirurgien.
Ved Hjælp af dem svandt lidt efter lidt Saarfebrene fra de kirur-
giske Aifdelinger, hvor de før havde herjet, og Kirurgiens Felt
udvidedes fra Dag til Dag, saa der ikke længer fandtes den
Legemsdel eller det Organ 1 det menneskelige Legeme, som Kir-
urgen ikke angreb for at rive det syge Menneske ud af Dø-
dens Haand. Medicinen gjennemgik i denne Tid en Renais-
sance, og ikke mindst Kirurgerne i denne Periode har megen
Lighed med den historiske Renaissances Mænd.
Nicolaysen saa fra første Stund af de store Opdagelsers
Rækkevidde: af en Spencer Wells's indgribende Underlivs-
operationer og Listers antiseptiske System; han udførte 1 1866
den hertillands første heldig forløbende Ovariotomi og indførte
Antiseptiken. Han var ligeledes Førstemanden paa mange andre
Omraader som Resektion af Knæled, af Tarm, af Pylorus, Ai-
fjærnelse af syge Nyrer o. s. v.
Han blev Norges Kirurg.
Nicolaysen viste i sit Arbeide en mærkelig Elasticitet, idet
han havde Blikket aabent for de hurtig paa hverandre føl-
gende Opdagelser og Fremskridt; han stivnede ikke i gamle
Former og Dogmer, men belyste det nye og gode ved talrige
Oversigter og kasuistiske Meddelelser, som røbede den intelli-
4
gente Kliniker, omhyggelige Undersøger og dygtige Diagnostiker,
og han har i Medicinsk Selskab og ved de nordiske kirurgiske
Kongresser og Naturforskermøder altid med Vægt deltaget i
Diskussionen om de der forekommende kirurgiske Spørgsmaal.
Hans lterære Produktion er saaledes omfattende; men hans
Navn er ikke knyttet til videnskabelige Opdagelser eller større
videnskabelige Arbeider.
Men anderledes kunde det heller ikke være i en Tid, hvor
Kirurgien med dens opdukkende nye Hjælpevidenskaber tog en
saa hurtig Udvikling. Det var Arbeide nok at kunne følge med.
Det spændende, fysisk og psykisk opslidende kirurgiske Arbeide
paa og udenfor Hospitalet krævede fuldt ud en Mands Arbeids-
kraft, selv om han besad Nicolaysens Kjæmpekrælter.
Nicolaysen udførte som andre af hans Aarsklasse et Pioner-
arbeide. Diagnose, Behandling af kirurgisk Teknik skulde ud-
vikles; de maatte ofte staa usikre og famlende, og det slider,
naar man har Menneskeliv mellem Hænderne. Vi, som staar
paa Skuldrene af den Tids Mænd, seiler i den af dem kartlagte
og godt oplyste Led i Hurtigrute; for dem var det at staa paa
Broen i alt Slags Veir og at lodde sig frem i et farligt og ukjendt
Farvand.
Desuden havde han en stor Undervisningspligt. Det med:-
cinske Fakultet er 1 første Række en medicinsk Skole til Uddan-
nelse af dygtige Læger for dette Land, og strængt videnskabe-
ligt Arbeide lader sig vanskelig udføre i de faa og afbrudte Hvile-
stunder, som er en saaledes beskjæftiget Mand beskaaret. End-
videre var han, som saa mange andre Universitetslærere 1 et
lidet og afsides liggende Land, temmelig isoleret; han havde inden
sit Fag ingen jævnbyrdige at konferere med, at kjæmpe med,
at maale sig med, — kort sagt at lære af. Han blev derfor
noget af en Autodidakt. Hans Anlæg og Temperament laa
ogsaa mere for den praktiske Kirurgi, hvori han var en kyndig
Lærer og en sjelden elegant Operatør.
Nicolaysen var en rigt udrustet Mand. Den athletiske Krop,
den ranke Holdning og det skarpt skaarne Ansigt glemtes
ikke og vakte Opsigt, hvor han kom. Han var kunstnerisk be-
9 ;
gavet, musikalsk, havde Talent for Tegning og et skarpt Blik
for Form, hvilket kom ham til stor Nytte som Kirurg.
Derhos havde han Temperament: der var aldrig Vindstille
omkring ham; altid var der frisk Bris, som ofte nok kunde gaa
over 1 klodsrebet Mersseilskuling med Stormbyger indimellem,
men aldrig Slud eller Taage.
Det blæser altid paa Høiderne, og omkring Nicolaysen, paa
den udsatte Post, med hans Temperament, hans Karakter, som
aldrig tillod ham at gaa udenom eller paa Kompromis, blæste
der mangen Gang baade paa Hospitalet, ved Fxamensbordet,
ude i det daglige Liv og heller ikke mindst i Fakultetet, hvor
han sad igjen som den sidste af sit Kuld. — Men ovenpaa
Stormen kom der smilende Solgangsveir, og alt var glemt; thi
alle Patienter, Kolleger og Venner vidste, at der bag det by-
dende, ofte barske Væsen bankede et varmt Hjærte, og var han
Mand for at saare, var han ogsaa Mand for at gjøre det godt
igjen; thi han var retfærdig, som en Personlighed, en Mand maa
og skal være det.
At der intet smaaligt eller smaaskaaret fandtes hos ham,
vistes ogsaa 1 hans Forhold til hans Assistenter: han interes-
serede sig for deres Ve og Vel, for deres praktiske og viden-
skabelige Uddannelse, og dertil havde han Ryg nok, ikke alene
for sig selv, men ogsaa for de andre. Han kjendle ikke alene
sin Overlægestillings Rettigheder, men ogsaa dens moralske For-
pligtelser. Det laa til hans Høvdingenatur ikke alene at byde,
men ogsaa at beskytte; men selv taalte han ikke Hjælp eller
Beskyttelse, og det glædede derfor hans Venner, at han efter en
lang og anstrængt Arbeidsdag sparedes for et længere Sygeleie.
Det passede ikke at se ham, Høvdingen, ligge hjælpeløs; Im-
peratoren kunde fældes, men ikke seigpines, naar Døden engang
skulde komme.
Jeg vil bede Forsamlingen at hædre hans Minde ved at
reise sig.
2. Wille holdt følgende Mindetale over Selskabets nylig
afdøde Medlem Distriktslæge H. C. Printe.
6
For kort Tid siden meddeltes det, at Norges ældste Viden-
skabsmand var gaaet bort; det var Ifhv. Distriktslæge Hans
Christian Printz, som var født 13de April 1817 og altsaa
blev 92%, Aar, da han stille sov ind den 15de Januar iaar, som
Følge av Influenza.
Han gik paa Skole i Fredrikshald, hvor han var født, og
hvor Faderen var Kjøbmand. Allerede som Skolegut begyndte
han at samle paa Mynter; det blev en ganske betydelig Sam-
ling, men efterat han 1838 var blevet Student, forærede han 60
Stykker til Universitetets Myntsamling. 1839 tog han Examen
philosophicum og begyndte saa at studere Medicin; men det gik
ikke hurtig med Embedsstudierne, thi hans Interesser havde
med stor Styrke vendt sig til Botaniken, som han allerede havde
dyrket som Skolegut. Han fik ogsaa en fremragende, interesse-
givende Lærer i Professor M. N. Blytt, som han ledsagede
paa Exkursioner.
Snart kom han dog saa langt, at han kunde reise ud paa
selvstændige Undersøgelser. Med offentligt Stipendium bereiste
han 1842 Øerne og Distrikterne vestenfor Kristianiafjorden, 1844
Smaalenene, 1845 Land og Valders, 1846 Østerdalen og Dovre.
Mange interessante Fund fra disse Reiser var talende Bevis for
hans udmærkede lagttagelsesevne. Han gav ogsaa i denne Tid
meget Manuduktion for Studerende i Botanik og udgav 1844 en
Lærebog, som han kaldte: ,Kort Udtog af Botaniken til Brug
for de medicinske og pharmaceutiske Studerende*. Med den
Beskedenhed, som altid udmærkede Distriktslæge Printz, udtaler
han 1 Indledningen til denne Bog: ,Da det kun er et Uddrag af
andre Værker og ifølge dets Bestemmelse intet originalt inde-
holder, har jeg naturligvis ved samme ej tilsigtet at erhverve
mig selv et litterært Navn, men alene at give mine Medstude-
rende, der vanskeligere have Adgang til de større Værker, en
kort Veiledning. At jeg overalt har været heldig i Valget, tør
jeg ikke haabe.* Lærebogen maatte naturligvis være afpasset
efter den Tids Examensfordringer, og da disse væsentlig om-
fattede Systematik og Kjendskab til Plantearter, indtager dette den
overveiende Del af Bogen. Men det viser sig dog, at der ogsaa
7
er taget Hensyn til den anatomiske og physiologiske Viden,
som den Tid havde, og hvor der herskede forskjellige Anskuel-
ser om et Spørgsmaal, refereres disse kort og objektivt.
Da der imidlertid ikke var nogen Udsigt til at faa nogen
Post som Botaniker, tog han medicinsk Fmbedsexamen 1848
og var nogen Tid Assistent hos Professor Conradi, samtidig
som han var Kompanikirurg ved Norske gevorbne Jægerkorps.
Allerede samme Aar ansattes han som Fattig- og Kommune-
læge i Land og fungerede som saadan, indtil han 22de Oktober
1864 udnævntes til Distriktslæge 1 Nordre Valders.
Allerede som Læge 1 Land begyndte Printz paa sine lagt
tagelser over Plantearternes aarlige Udvikling, saasom Tiden for
Bladspræt, Blomstring, Løvfald o. s. v., Trækfuglenes Ankomst,
Sjøernes Islægning og Snesmeltningen i Fjeldene. Han sam-
lede ogsaa der Oplysninger om Folkenavne paa Planterne; men
disse er ikke offentliggjort, uden forsaavidt som han med sin
sedvanlige Velvilje stillede dem til Disposition for andre.
Da han var blevet Distriktslæge i Valders, kjøbte han sig
en liden vakker Eiendom, Granheim i Vestre Slidre, hvor han
levede et lykkeligt Liv med sin Hustru, Datter af den for Bo-
tanik saa varmt interesserede Foged Jens Christian Meinich.
I 1864 og 1865 fik han offentligt Stipendium for at under-
søge Vaarens Udvikling i Fjeldtrakterne i Valders, og han ud-
gav herom i 1865 en meget interessant Afhandling: , Beretning
om en botanisk Reise i Valders, foretagen i Sommeren 1864*,
som tillige indeholder en Oversigt over hans tidligere lagttagel-
ser fra Land 1854—1864. Her angives for 186 Plantearter,
hvorledes deres Udvikling forholder sig til Høiden over Havet,
hvorved Vaarens daglige Stigning mod Høiden kan paavises.
Han fæster ogsaa Opmærksomheden paa ÉExpositionens store
Betydning, idet samme Plante viser sig meget mindre udviklet
til bestemt Tid paa Skyggesiden, end paa Solsiden.
Hermed indlededes de fænologiske Observationer i Valders,
som Printz med en utrolig Ihærdighed og den mest omhyggelige
Nøiagtighed fortsatte til sin Død. Det var ikke blot botaniske
lagttagelser, som han anstillede, saasom Tiden for Bladspræt,
8
Blomstring, Frugtsætning og Bladfald, men han observerede
ogsaa Trækfuglenes Ankomst og Afreise, Tiden for Isens Læg-
ning og Smeltning paa Sjøerne og Sneens Smeltning 1 Fjeldene.
Da dette selvfølgelig stod i nøie Forbindelse med de meteoro-
logiske Forhold, optog han ogsaa meteorologiske Observationer
paa sit Program. Fra Juli 1870 har han for det meteorologiske
Institut observeret Temperatur og Veir, fra Oktober 1875 tillige
Barometerstanden. Som meteorologisk Observator har Professor
Mohn paa min Forespørgsel karakteriseret Distriktslæge Printz
som ,første Klasses lagttager A1**.
Jeg vil give hans botaniske lagttagelser samme Karakter:-
stik. Thi 1 alle de snart 40 Aar, som han har gjort sine lagt-
tagelser over Plantevæxtens aarlige Udvikling 1 Valders, har han
udført disse under saavidt mulig komparable Forhold, idet lagt-
tagelserne hos Trær er gjort paa saavidt mulig samme Individ,
hos Urter paa samme Lokalitet. Det er sandsynligt, at man
ikke 1 noget andet Land har en saa lang, saa omfattende og
saa udmærket gjennemført Serie af plantefænologiske lagttagelser.
De meteorologiske lagttagelser, som Distriktslæge Printz
har udført, er videnskabelig udnyttet af det meteorologiske
Institut i Kristiania; hans lagttagelser over Sjøernes Islægning
er ogsaa videnskabelig benyttet af A. Holmsen 1 hans Arbeidé
,Isforholdene ved de norske Indsjøer* (Vidensk.-Selsk. Skrifter.
Math.-nat. Kl. 1901, No. 4). Men hans plantefænologiske lagt-
tagelser er desværre endnu ikke bearbeidet; han har kun givet
en ganske foreløbig Oversigt, som strækker sig indtil 1883 (den
er trykt i F. C. Schibeler, Viridarium Norvegicum, B. 1. Chr.a
1886). Han havde vistnok selv mest Interesse for at samle og
lagttage, og han var en udmærket Samler, fordi han var en ud-
mærket lagttager; men selve Bearbeidelsen af det indsamlede
lagttagelsesmateriale syntes at interessere ham mindre.
Hans Tid tillod ham vel heller ikke mere end at være
Samler og lagttager; tbi foruden dette var han tillige indtil
1898 Distriktslæge og havde som saadan baade meget og be-
sværligt Arbeide, stundom endog lvsfarligt. Saaledes styrtede han
Vaaren 1883 med Hest og Slæde gjennem Isen paa Slidrefjorden,
9
hvor der var dybt Vand. Det lykkedes imidlertid den da allerede
gamle Mand at kravle sig op paa Isen, og han fik ogsaa reddet
Hesten. Der var en ualmindelig Livskraft i ham; da han i Midten
af 1890-Aarene besøgte Tøienhaven, sprang den da snart ottiaarige
Mand omkring med en Ynglings Lethed. I de allersidste Aar
aftog vistnok Legemskræfterne, og den sidste Tid maatte han
tilbringe i Sengen; men hans Aandsevner holdt sig lige til det
sidste mærkelig friske, og hans Hukommelse var usvækket.
Maaske hang dette sammen med hans vennesæle, beskedne
og tilfredse Sind.
I 1879 aflagde jeg ham et kort Besøg paa Granheim. Jeg har
aldrig kunnet glemme den udsøgte Venlighed, hvormed han den-
gang modtog den unge og ukjendte Botaniker, og vi har fra
den Tid vexlet venskabelige Breve. Han havde foræret hele sit
værdifulde Herbarium til det botaniske Museum; men paa Grund
af en eller anden Misforstaaelse fik han ikke Meddelelse om, at
Gaven var blevet modtaget. Da jeg havde overtaget Bestyrelsen
af det botaniske Museum, syntes han vel, at han kunde skrive
og spørge, hvordan det hang sammen. Det blev da undersøgt,
hvorledes det havde gaaet til, og han modtog ikke alene en varm
Tak for sin værdifulde Gave fra Museets Bestyrer, men ogsaa
fra det akademiske Kollegium, hvorover han blev meget fornøiet.
Hans Interesse for Universitetets Samlinger omfattede dog
ikke blot de botaniske. Det hændte oftere i Aarenes Løb, at der
i Valders blev gjort interessante Jordfund af Oldsager; mange
af disse er ved hans Initiativ blevet oversendt til Museerne 1
Kristiania eller Bergen. Under nogle saadanne Undersøgelser
lykkedes det ham at paavise en interessant Helleristning paa
Opslidre ovenfor Vestre Slidres Kirke og ligeledes en Bautasten
ovenfor Gaarden Finang 1 Vestre Slidre.
Det var ham altid en Glæde, naar han kunde gjøre Nytte 1
videnskabelig Henseende, og det var velfortjent, at han 1875
indvalgtes som Medlem af Kristiania Videnskabs-Selskab og 1896
fik St. Olafs-Ordenen for sine videnskabelige Undersøgelser.
Men Distriktslæge Printz var ikke blot Botaniker og Meteo-
rolog. I sine yngre Dage var han en ivrig Ægsamler. Hans
10
Ægsamling var særlig efter den Tids Begreber meget værdifuld;
den indeholdt 4—5000 Æg, hvoriblandt flere Sjeldenheder, saa-
som Æg af Lavskriken (Garrulus infaustus). Æggene var
dels af. norske Fugle, samlede af Printz selv, dels af udenland-
ske, som han havde erhvervet sig ved Bytte. Samlingen blev —
1867 kjøbt af Kjøbmand Herm. Friele, som ca. 1871 forærede
den til Bergens Museum.
Sin største Samlervirksomhed, hvad Antallet af Exemplarer
angaar, begyndte han dog først, da han var omkring 60 Aar,
nemlig en Samling af Autografer og Sigiller: Rigssegl, fyrstelige
og private Personers og Institutioners, saavidt muligt med hos-
førede Autografer og ordnede med tilføirede biografiske og histo-
riske Oplysninger. Allerede i 1887 omfattede Samlingen omtrent
31000 Segl; ved en Tælling for nogle Aar siden omfattede den
5321 Segl med Autografer, 16692 norske Privatsegl, 4396 svenske
Adelssegl, 1046 fyrstelige Segl, 680 Bysegl, 13426 offentlige Segl
og 4656 udenlandske Adelssegl. For et Par Aar siden meddelte
Distriktslæge Printz selv, at han eiede omtrent 6000 Autografer og
60000 Segl, altsammen indsat og ordnet i Bøger. Nogle af Seglene
var dog for store til at rummes i Bøger; et enkelt var endog en
hel Alen i Omkreds. Hvilken videnskabelig Værdi denne Sam-
ling kan have, mangler jeg ganske Forudsætningen til at kunne
bedømme; men man kan ialfald let forestille sig, hvad Anskai-
felsen af en saa stor Samling har kostet af Tid, Arbeide og
Penge.
Saaledes henlevede den livlige og venlige gamle Distrikts-
læge sin Tid i et stadigt Arbeide, og han var lykkelig ved altid
at kunne være i Virksomhed og ved altid at kunne have noget
at iagttage. Men det var ham en lige stor Glæde at kunne
meddele andre Videnskabsmænd af sine rige lagttagelser, naar
det var til Nytte for deres videnskabelige Arbeider; derfor mindes
han ogsaa af saa mange med Erkjendtlighed og Taknemme-
lighed.
Han arbeidede ikke for at samle Berømmelse, men fordi det
var ham en naturlig Trang at samle og iagttage; det at han
fulgte denne Trang, fyldte hans Liv med Glæde og Tilfredshed.
11
De Tilstedeværende hædrede den Afdødes Minde ved at
reise sig.
9. Riiber holdt et Foredrag om umettede organiske
Forbindelsers Kiendommeligheder. Efterat Foredragsholderen
indledningsvis havde fremhævet den særlig vigtige Rolle, Theo-
rierne spiller i den organiske Kemi, omtalte han mere udførlig
Theorien for Methanets molekylære Bygning, fordi dette Stof
saavel theoretisk som experimentelt er Udgangspunktet for alle
andre kunstigt fremstillede organiske Stoffer. Herunder demon-
streredes Methanets Dannelse af anorganiske Stoffer. Videre om-
taltes og paavistes ved Experimenter, hvordan man af Methanet
kan opbygge mere sammensatte organiske Stoffer, og særlig, hvor-
dan de umættede Forbindelser dannes; saaledes udførtes bl. a.
Berthelots berømte Fremstilling af Acetylen ved Hjælp af Kul
og Vandstof. Derpaa demonstreredes de umættede Forbindelsers
Optagelse af Brom, Polymerisation, deres lette Oxyderbarhed,
deres eiendommelige Brydningsforhold og Tæthed og deres store
Forbrændingsvarme, hvorpaa til Slutning omtaltes de for de
umættede Forbindelser eiendommelige Isomerifænomener, hvilket
demonstreredes ved et Lysbillede, der viste, hvordan en opløst
labil Syre ved Lysets Indvirkning forvandles til den stabile
Form, der skilles ud som Krystaller.
Hiortdahl bragte Foredragsholderen Tilhørernes Tak for
Foredraget og fremhævede specielt de elegante Experimenter,
hvis Mage han aldrig før havde seet.
Fællesmøde. 11te Februar.
(Præses: Mohn. Generalsekretær: Johannessen).
1. G. Gran holdt et Foredrag om Rousseaus Omvendelse
til Katholicismen. Foredragsholderen gav, efter en kort Kritik
av ,Confessions* som Kilde til Kjendskabet om Rousseaus Liv,
en Skildring af dennes Overgang til den katholske Kirke i
Sextenaarsalderen. Han paaviste, hvorledes Rousseau 1 sin Be-
retning paa flere Steder modsiger sig selv, og konkluderte med
at reducere hele Omvendelsen til en for Rousseaus Liv 1 psyko-
12
logisk Henseende temmelig betydningsløs Foregang, selv om den
ikke blev uden Betydning 1 sine Følger.
2. Til Trykning fremlagdes:
J.H.L. Vogt: Ueber das Spinell: Magnetit-Eutektikum. —
Trykt i den math.-naturvid. Klasses Skrifter for 1910 som
No. 5.
A. Trampe Bødtker: Gritical Contributions to Early
English Syntax. Second Series. IV—VII. Pronouns. — Trykt
i den hist.-filos. Klasses Skrifter for 1910 som No. 3.
Historisk-filosofisk Klasse. 25de Februar.
(Formand: Broch. Sekretær: K. Nielsen).
1. Koht holdt et Foredrag: Til Belysming af den ameri-
kanske Revolution, hvori han søgte at paavise, at Aarsagerne til
Selvstændighedsreisningen og til dens Seier var at søge i de selv-
samme Forhold. Revolutionen bundede i en økonomisk Modsætning
mellem det af en Jordadel beherskede engelske Samfund og det
amerikanske Handelssamfund. Amerikas Handelsinteresser maatte
tvinge det til Kamp mod den gamle Kolonipolitik med alle dens
Baand, som England haardnakket holdt fast paa. Amerikanerne
begyndte med at smugle, og da den engelske Regjering vilde
sætte en Stopper for dette, blev Selvstændighedskampen reist.
Den førte til helt revolutionære Krav, som England naturlig
modsatte sig. Kampen stod i Virkeligheden mellem to økonomiske
Systemer; Handelsinteresserne i England stod paa Amerikas Side,
Agrarinteresserne i Amerika paa Englands. De amerikanske
Selvstændighedsvenner kjæmpede mod en vældig Overmagt; men
trods alle Vanskeligheder seirede de, dels fordi den raadende
engelske Klasse var saa raadden og slap, at den ikke formaaede
at føre Krigen med Krait, dels fordi den samme Kolonipolitik,
som havde reist Amerika til Oprør, ogsaa samlede hele Europa
mod England.
2. Lieblein overrakte med nogle kortere Bemærkninger
iste Hefte af sit Arbeide ,Recherches sur l'histoire et la civilisa-
15
tion de V'ancienne Kgypte*, et Arbeide, der indeholder Resultatet
af hans ægyptologiske Studier.
3. Derefter skredes til Afstemning over de fra Ordførerne
1 Gruppe II, II, VI til Vedtagelse af Klassen indsendte Forslag
til Indvalg af nye Medlemmer.
Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 4de Marts.
(Formand: Vogt. Sekretær: Steen).
1. Dr. med. Fr. Grøn holdt et Foredrag: En af Manou-
vrier beskreven præhistorisk Operation. Foredragsholderen om-
talte først en Del franske Kraniefund fra den yngre Stenalder,
paa hvilke der forekom en eiendommelig Arstribe eller Fure
over den konvexe Flade av Kraniet langs Pilsømmen, tillige
med en tversgaaende Fure over Issen. Herved fremkom en
T-formet Figur, som af den franske Anthropolog Manouvrier
var betegnet som ,T-sincipital". Angaaende Betydningen ai
denne eiendommelige Læsion af Kraniet herskede der meget
divergerende Anskuelser i Fagkredse. Fra medieinsk-historisk
Side vilde man opfatte den som Udtryk for en i levende Live
udført kirurgisk Operation, som man satte i Forbindelse med
Trepanationen. Foredragsbolderen fremsatte som sin Opfatning
den Tanke, at det her dreier sig om Spor af en primitiv Straffe-
retspleie, og søgte at paavise, at man hertil har en Parallel
hos et hedensk Folk i Middelalderens Europa. Hos Adam al
Bremen omtales nemlig en Tortur, som de hedenske Vender
udførte mod kristne Missionærer omkring Aar 1000, og Beskri-
velsen her stemmer godt overens med den paa de franske Kranier
forefundne Arfure. Foredragsholderen søgte ogsaa ved andre
Grunde at godtgjøre, at denne Forklaring af de Manouvrier'ske
Kranier havde meget for sig.
Foredraget er i udvidet Skikkelse trykt i ,L'Anthropologie*.
Tome XXI. 1910.
2. Derefter skredes til Afstemning over de fra Ordførerne
1 Grupperne I, IV, V, VII, VIII til Vedtagelse af Klassen indsendte
Forslag til Indvalg af nye Medlemmer.
14
Fællesmøde. 18de Marts.
(Præses: Mohn. Generalsekretær: Johannessen).
1. Præses mindedes Selskabets nylig afdøde Medlem
Professor Dr. L. Daae og meddelte, at der 1 et senere Møde vilde
blive afholdt en Mindetale over ham.
Selskabet hædrede hans Minde ved at reise sig.
2. Hiortdahl holdt følgende Mindetale over Selskabets
udenlandske Medlem Professor Dr. Hans Landolt.
Jeg har at meddele, at Selskabets udenlandske Medlem
Geheimraad Hans Landolt i Berlin er afgaaet ved Døden: han
tilhørte vort Selskab siden 1908.
Hans Landolt er født i Zörich 4» 1881. Han offentlig-
gjorde sit første videnskabelige Arbeide, da han var 20 Aar.
Paa den Tid, omkring Midten af forrige Aarhundrede, havde
Franklands Opdagelse af Zinkæthylet bragt Kemikerne ind paa
Studiet af de hidtil lidet paaagtede metalorganiske Forbindelser,
og Landolt fremstillede først Antimonmethylerne og derefter
Arsenæthylerne; han var dengang Assistent hos Löwig, og da
denne overtog den kemiske Lærestol 1 Breslau, fulgte Landolt
sin Lærer did, hvor han habiliterede sig som Privatdocent i
1856. Han blev dog ikke længe der, da han Aaret efter fik
en Kaldelse til Bonn, og nu blev han i et Tidsrum af 27 Aar i
Rhinlandene, hvor han 1 de sidste Aar virkede i Aachen som
Professor ved Technische Hochschule. Til Berlin, hvor han saa
fandt sit blivende Sted, kom han i 1880, først som Professor
ved Landwirthschaitliche Hochschule, og derefter som Leder af
Universitetets Zweites chemische Institut, som han indehavde
til for faa Aar siden.
Landolt var en af de første Pionerer i den fysikalske Kemi,
og navnlig beskjæftigede han sig med de kemiske Forbindelsers
optiske Forhold; under sit Ophold i Bonn 1 60-Aarene gav han
en Række værdifulde og banebrydende Arbeider over Lysbryd-
ningens Forhold til de organiske Stoffers Konstitution; derfra
gik han over til disse Stoffers optiske Aktivitet, og i Slutningen
af 70-Aarene udkom iste Udgave af det store grundlæggende
15
Værk om de organiske Forbindelsers optiske Dreiningsevne; det
udkom sidste Gang i 1898. Saa er at nævne det bekjendte
fysikalsk-kemiske Tabelværk, som udkom 1 1883 og flere Gange
senere; Landolts Tabeller er et af disse paalidelige og fuldstæn-
dige Kildeværker, som er blevne uundværlige, og som hver eneste
Dag benyttes paa Laboratorierne Verden over.
Landolt nød i kemiske Kredse megen Anseelse, var gjen-
tagne Gange Præsident 1 det store kemiske Selskab, som har sit
Hovedsæde 1 Berlin, og som 1 en Aarrække har indtaget den
ledende Stilling i Kemien, og han var lige siden dens Oprettelse
et virksomt Medlem af Atomvægtskommissionen. QOgsaa som
Lærer stod han i hø: Anseelse; han lagde meget Vind paa sine
Forelæsningsforsøg, og med Hensyn til disse var han en Mester,
som jeg tror neppe er overtrulfet.
I sin Fremtræden var Landolt bramfri og beskeden, kunde
for Fremmede af og til synes tilbageholden; men de, som kjendte
ham, og som har færdets i hans og hans Hustrus smukke Hjem,
vil have Erindringen om en i sjelden Grad sympathisk Person-
lighed med godt og muntert Humør og en lun tør Vittighed,
der gav mange rammende Bemærkninger.
Landolt havde sin første alvorlige Sygdom, en Nyrelidelse,
for 10 Aar siden, men kom snart igjen til Kræåiter, og til saa
gode Kræfter, at han 1 1906 kunde publicere den vigtige Afhand-
ling Uber die fraglichen Änderungen des Gesamtgewichtes sich
umsetzender Körper — et Arbeide, der vakte stor Opsigt, og
som man vanskeligt skulde tro var udført af en 75-Aaring.
[fjor Sommer blev han atter syg, fik under en Reise i Østerrig
en alvorlig Pleurit, men stod den over, saa han i Oktober kunde
feire Guldbryllup i høieste Velgaaende. I Slutningen af forrige
Aar var han optaget af at udarbeide en udførlig Beskrivelse af
sine Veininger; efter et kortvarigt men haardt Sygeleie døde han
den 15de Marts; han begroves i Bonn, ved Rhinen, som han
elskede saa høit, og ved hvis Bredder han havde levet 1 sine
kraftigste Manddomsaar.
Selskabet hædrede den Afdødes Minde ved at reise sig.
16
3. Mohn meddelte Hovedresultaterne af de hidtil gjorte
Studier over Nedbørmængdens Fordeling og Vexlinger i Norge.
Den aarlige Nedbørhøide er mindst paa Østlandet (250 mm. i
Skiaaker) og 1 Finmarken og størst i Bergens Stift (8180 mm.
i Søndfjord). Et Belte med over 1000 mm. strækker sig fra
Kragerø langs Syd- og Vestkysten helt til Tromsø. Inde 1 dette
Belte findes Maxima med over 2000 mm. indenfor Stavanger,
søndenfor Hardangerfjorden, mellem Hardangerfjorden og den
yttre Del af Sognefjorden og mellem denne Fjord og til Sønd-
mør. Indenfor disse Maxima er der Strøg med indtil over
3000 mm. Maxima paa over 2000 mm. findes ogsaa paa Fosen
og i Helgeland. Vestkystens Maxima ligger paa Halvøerne
mellem de store Fjorde. En Linie mellem alle Maxima kan
trækkes inde i Landet fra et Maximum paa over 1000 mm. i
Nordmarken, langs Kystlinien til Tromsø.
Østlandet har sin største Nedbørmængde 1 August og sin
mindste i Februar. Paa Vest- og Nordlandet falder den meste
Nedbør omkring December, den mindste paa Forsommeren.
Elvenes Vandføring er væsentlig afhængig af Snesmeltningen. De
allerstørste observerede aarlige Nedbørhøider findes fordelt over
Landet ganske paa samme Maade som de gjennemsnitlige. Lige-
saa de mindste observerede. Værdierne af Maxima og af Minima
er meget nær proportionale med den normale Aarsmængde. Over-
skud ca. 35 %, Underskud ca. 20%. I Bergens Stilt er Aars-
maximum paa enkelte Steder over 3500 mm.
Den største Nedbørhøide, som er faldt i 94 Timer, viser
samme Forhold som den aarlige. Den er størst der, hvor den
normale Aarsnedbørhøide er størst. Den gaar paa Vestlandet
op til over 100 mm., paa de nedbørrigeste Steder til over
150 mm.
Nedbørens Mængde vexler paa det enkelte Sted og over
hele Landet ofte stærkt fra det ene Aar til det andet. Udjevnes
disse Sprang, faar man, naar hele Landet tages med i et Gjen-
nemsnit, en Gang for Nedbørens Vexel, der 1 hør Grad viser
sig ligeløbende med Solflekkernes Hyppighed i disses 11-aarige
"Periode. Faa Solflekker og nedbørfattige Aar, mange Solflekker
NE
og nedbørrige Aar. 5 magre Aar følges af 6 rige Aar. Et Vink
til Vasdragsregulering.
Foredraget ledsagedes af Lysbilleder.
4. Komad Nielsen holdt ”et Foredrag: Sproglige Bi-
drag til Belysning af Renskjøtselens Ælde hos Lapperne.
Foredragsholderen hævdede, at der af de nordiske Bestand-
dele af Lappernes Ordforraad vedrørende Renskjøtselen kunde
sluttes, at Lapper havde drevet Renskjøtsel i Skandinavien alle-
rede 1 urnordisk Tid, og at der sandsynligvis allerede dengang
havde været Nordboer, som eiede Ren og lod disse være under
Lappernes Bevogtning. Derimod var der blandt de urnordiske
Laanord intet, som beviste, at den lappiske Renskjøtsel var op-
staaet 1 Skandinavien. Og fra andet Hold kunde der hentes
sproglige Argumenter for den Antagelse, at Renskjøtselen hos
Lapperne er ældre end deres Indvandring i Skandinavien. Fore-
dragsholderen gjennemgik en Række af lappisk-samojediske Ord-
sammenstillinger, som efter hans Mening talte for Antagelsen
af direkte Forbindelse mellem Lapper og Samojeder (foruden
det oprindelige Sprogslægtskab mellem finsk-ugrisk og samo-
jedisk) og af genetisk, ja direkte Sammenhæng mellem Lappernes
og Samojedernes Renskjøtsel.
5. Derpaa gik man til Votermg over Klassernes Forslag
til Indvalg af nye Medlemmer.
I den math.-naturvid. Klasse indvalgtes:
I. Som nye indenlandske Medlemmer:
. Dr. med. F. G. Gade, Christiania. (Gruppe VII).
Dr. philos. Andr. M. Hansen, Bærum. (Gruppe IV).
Dr. philos. Barthold Hansteen, Overlærer, Aas.
(Gruppe V).
. Jens Holmboe, Museumsdirektør, Bergen. (Gruppe V).
Halfdan Hopstock, Prosektor, Christiania. (Gr. VII).
Dr. med. H. P. Lie, Overlæge, Bergen. (Gruppe VIII).
. Dr. med. Johan Nicolaysen, Professor, Christiania.
(Gruppe VIII.
f=N
go Io
I op) Or HR
[9]
på
18
II. Som nye udenlandske Medlemmer:
1. Tvar Fredholm, Professor, Stockholm. (Gruppe I).
2. Dr. George William Hill, New York. (Gruppe I).
I den hist.-filos. Klasse indvalgtes:
I. Som nye indenlandske Medlemmer:
1. Axel Andersen, fhv. Adjunkt, Christiania. (Gruppe II).
2. Dr. philos. Wilh. Schencke, Stipendiat, Christiania,
(Gruppe Il).
9. Dr.jur. Jon Skeie, Professor, Christiania. (Gruppe VI).
I. Som nye udenlandske Medlemmer:
1. Dr. Georg Brandes, Professor, Kjøbenhavn. (Gruppe II).
2. Dr. Karl Brugmann, Professor, Leipzig. (Gruppe ID.
3. Dr. Kaarle Krohn, Professor, Helsingfors. (Gruppe II).
Historisk-filosofisk Klasse. Sde April.
(Formand: Broch. Sekretær: K. Nielsen).
1. Johnsen holdt et Foredrag om Krongodssalget 1660—
1730 og dets nærmeste Virkninger. Ved en Række Fxempler,
hentede fra Skjøderne, søgte Foredragsholderen at paavise, at
de store Krongodsudlæg i Aarene 1660—75 skabte en Proprietær-
klasse af Embedsmænd, rige Borgere og adelige Godseiere. Mod
disses Forsøg paa at udnytte sin Jorddrotstilling økonomisk
reiste Bønderne sig med Krav paa, at Kongen skulde skride
ind og tage det afhændede Krongods tilbage, saasnart det kunde
bevises, at den udlagte Kapital var optjent af Proprietæren. I
denne Form blev deres Ønsker ikke opfyldte, skjønt de fandt
Medhold hos Statholderen Ulrik Fr. Gyldenløve. Derimod med-
virkede deres Klager til Udstedelsen af de kgl. Forordninger
angaaende Jordleieforholdene i Norge af 1684—85, ved hvilke
Godseierne praktisk talt blev tvungne til at sælge sin Jord i
smaat til sine Leilændinger. OQgsaa det Krongods, som solgtes
i den følgende Tid (1681—99 og 1722—30), blev for den væsent-
ligste Del opkjøbt af Bønder. Inden Midten af det 18de Aarh.
19
var den store Omvæltning, Leilændingernes Overgang til Selv-
eiere, i det væsentligste foregaaet og Grunden lagt til Bondens
politiske Magtstilling i det 19de Aarh.
2. Lieblein holdt et Foredrag om Virak % det gamle
Ægypten, hvori han søgte at vise, at den kostbare Røgelse,
som Ædgypterne hentede fra Landet Pun, og som de kaldte anti,
ikke var Myrrha (Harpix af Balsamodendron myrrha), men hvad
paa fransk kaldes emncens, oliban, paa engelsk frankincense,
luban og paa tysk Weihrauch (Harpix af Boswellia Carter).
3. A. Bugge holdt et Foredrag: Kampe mellem Nord-
mænd og Dansker under Vikingetiden å Irland. Han søgte
at paavise, at der fra omkr. 850 til Begyndelsen af det 10de
Aarh. havde været Kampe mellem Nordmænd og Dansker i
Irland og andre Vikinge-Nybygder. |
Foredraget fremkaldte Bemærkninger af Hertzberg og
Yngvar Nielsen med Svar fra Foredragsholderen.
4. Til Trykning fremlagdes:
J. Lieblein. Le mot anti nindique pas myrrhe, mais
encens, oliban. — Trykt i Selskabets Forhandlinger for 1910
som No. 1.
S. Eitrem. Eine christliche Inschrift aus Chios. — Trykt
i Selskabets Forhandlinger for 1910 som No. 2.
Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 15de April.
(Formand: Vogt. Sekretær: Steen).
1. Goldschmidt holdt følgende Mindetale over Selska-
bets nylig afdøde Medlem Professor Dr. Richard Abegg.
Den tredie April mistede vort udenlandske Medlem Proi.
Dr. Richard Abegg sit Liv ved en Ballonulykke. Prof. Abegg
er født i Danzig 1 1869. Sine første kemiske Studier drev han
i Berlin, Kiel og Halle. Abeggs Doktorafhandling, som han ud-
førte under den berømte A. W. von Hoffmann, behandlede et
rent organisk Emne, nemlig nogle nye Chrysenforbindelser. Men
dengang var Tiden inde for den fysikalsk-kemiske Vækkelse, og
20
Abegg hørte til de omvendte. Han drog til Leipzig for af Ost-
wald at blive indviet i den nye Videnskab. Derefter reiste han
til Arrhenius 1 Stockholm, og senere blev han ansat som Åssi-
stent hos Nernst 1 Göttingen, hvor han ogsaa blev Privatdocent.
I 1899 fik han en forholdsvis selvstændig Stilling, idet han blev
kaldet som , Abtheilungsvorsteher* til det kemiske Universitets-
laboratorium 1 Breslau med Forpligtelse til at holde Forelæsnin-
ger over fysikalsk Kemi og til at lede de analytiske og fysi-
kalsk-kemiske Arbeider. I det følgende Aar kom han næsten
til igjen at skifte Bopæl, idet han søgte det efter Prof. Waage
ledige Professorat ved det Kongelige Frederiks Universitet. Han
blev ogsaa af Bedømmelseskomiteen erklæret for den bedst skik-
kede blandt de Ansøgere, som dennegang havde meldt sig; men
alligevel trak han senere sin Ansøgning tilbage, idet han nøiede
sig med nogle mindre Forbedringer 1 sin Stilling 1 Breslau. Her
udfoldede han en betydelig Lærevirksomhed. Skjønt han ikke
var Laboratoriets Bestyrer (indtil ifjor var det Ladenburg), kom
der flere og flere Elever til Breslau for at arbeide under Abeggs
Ledelse, og særlig var det engelske Studenter, som søgte hans
Undervisning. Da det blev besluttet at oprette en teknisk Høi-
skole i Breslau, designeredes Abegg til ordinær Professor i fysi-
kalsk Kemi og Elektrokemi, og han fik 1 Opdrag at indrette de
dertil hørende Laboratorier. Ihøst skulde han aabne disse og
begynde Undervisningen ved den nye Høiskole. Hans Ønske
om at kunne virke 1 en helt selvstændig Stilling blev alligevel
ikke opfyldt, idet Døden afbrød denne saa lovende Løbebane.
Abeggs yderst talrige experimentelle Arbeider behandler
næsten udelukkende uorganiske Emner, sete fra et fysikalsk-
kemisk Synspunkt. I 1899 opstillede han sammen med Bod-
lånder et nyt Princip for den kemiske Systematik, Elektroaffini-
teten, det er Elementernes forskjellig sterke Tendens til at op-
tage elektrisk Ladning og derved at gaa over til Jonetilstanden.
Med denne Elektroaffinitet skulde en hel Del af Forbindelsernes
Egenskaber staa 1 direkte Sammenhæng, for Exempel Opløselig-
heden, Dissociationsgraden, Evnen til at danne Komplexforbin-
delser. For at prøve denne Theori maatte man undersøge alle
21
mulige Forbindelser af de forskjellige Elementer. Det var et
vældigt Program; men Abegg lod sig ikke skræmme, og i næsten
11 Aar syslede han med disse Arbeider. Man kan vel ikke
sige, at det har lykkedes ham at paavise en kvantitativ Over-
ensstemmelse med Theoriens Fordringer. Men Theorien viste
sig alligevel at være meget nyttig; thi vi kan takke den for en
rig Udvidelse af vore uorganiske Kundskaber. Ved Siden al
disse Undersøgelser, som var foranlediget af Theorien om Elektro-
affiniteten, leverede Abegg en Mængde andre paa analytisk,
elektrokemisk og fotokemisk Omraade.
I 1900 udgav han sammen med Herz en bog, ,Chemisches
Praktikum*, bestemt for den første Undervisning paa Labora-
toriet. Her blev for første Gang 1 en saadan Lærebog den fysi-
kalske Kemi anvendt som Grundlag for Begyndernes Veiledning.
I 1903 udkom et mindre Skrift ,Die elektrochemische Dissocia-
tion*, som er en meget klar Fremstilling af Arrhenius” Theori.
I de sidste Aar begyndte Abegg i Fællesskab med flere andre
Videnskabsmænd at udgive et stort Værk ,Handbuch der unor-
ganischen Chemie*, som skal behandle denne Kemiens Gren
særlig fra den fysikalske Kemis Standpunkt. Indtil nu er der
allerede udkommet Halvparten, som maa betegnes som en over-
maade hurtig Præslation, og som vidner om Abeggs store Orga-
nisationstalent. Vistnok er ikke alle Dele af samme Kvalitet,
noget, som pleier at forekomme ved det Slags Samleverker; men
alligevel betyder Abeggs ,Handbuch* en uundværlig Hjælp for
enhver, som har at sysle med uorganisk Kemi. Abegg har ogsaa
i flere Aar været Redaktør for ,Zeitschrift fir Flektrochemie*,
som udgives af ,Deutsche Bunsengesellschaft*.
Særlig store Fortjenester har Abegg indlagt sig af norsk
Videnskab. Netop den pludselige Udvikling, som den fysikalske
Kemi havde faaet i anden Halvdel af Ottiaarene og i Begyndel-
sen af Nittiaarene, bevirkede, at de, som tidligere havde bygget
Grundlaget for den nye Videnskab, blev lidt tilsidesat ligeoverfor
Datidens Mænd. Guldberg og Waage, som jo var de første
Grundlæggere af den nye Retning, blev i denne Tid ikke mere
læst i Originalen, og man vidste ikke mere, i hvor høi Grad
22
særlig den førstnævnte havde været forud for sin Tid. Abegg
udgav 1 1899 1 Ostwalds , Klassiker der exakten Wissenschaften*
Guldberg og Waages tre Afhandlinger fra Aarene 1864, 1867
og 1879, som omhandler Massevirkningsloven. Denne Nyudgave
var forsynet med Anmærkninger og med de to norske Viden-
skabsmænds Biografi. I 1908 udgav Abegg sammesteds tre Ai-
handlinger af Guldberg fra Aarene 1867 til 1872, som var ud-
kommet i Videnskabs-Selskabets Skrifter. Disse Arbeiders Ind-
hold var indtil denne Tid næsten ukjendt. Gjennem Abeggs
Oversættelser og Kommentarer fik den videnskabelige Verden at
vide, at den norske Professor allerede i Aarene omkring 1870
havde udviklet en stor Del af de Love, som mere end ti Aar
senere vakte den største Opsigt. Det var særlig Abeggs For-
tjenester i denne Retning, som foranledigede Professor Hiortdahl
til at foreslaa ham til udenlandsk Medlem af vort Selskab. Abegg
satte stor Pris paa denne Udmærkelse. Han vilde gjerne vise sin
Erkjendtlighed ligeoverfor Videnskabs-Selskabet, og skjønt natur-
ligvis alle Tidsskrifter stod til hans Raadighed, lod han en Af-
handling , Versuch einer Theorie der Valenz und der Molekular-
verbindungen* udkomme i Videnskabs-Selskabets Skrifter. Da
Videnskabs-Selskabet for tre Aar siden feirede sit Femtiaarsjubi-
læum, var han blandt de faa udenlandske Gjæster. Allerede
før havde han gjæstet Norge, og han regnede den Tid, som han
tilbragte paa Landet som Cato Guldbergs Gjæst, til sine skjøn-
neste Minder.
De Tilstedeværende hædrede den Afdødes Minde ved at
reise sig.
2. Steen holdt et Foredrag: Fra den magnetiske Nordpol.
Efter indledningsvis at have gjennemgaaet nogle elementære
Træk af Jordmagnetismen for at godtgjøre, hvor vanskeligt det
er at anstille magnetiske Observationer i umiddelbar Nærhed af
den magnetiske Pol, viste han, hvorledes Roald Amundsen havde
indrettet sine Observatorier for absolute Observationer og foto-
grafisk selvregistrerende Instrumenter i Gjøahavn, der er belig-
gende ca. 150 Km. søndenfor den magnetiske Nordpol. Disse
Observatorier var i uafbrudt Virksomhed fra de sidste Dage af
23
Oktober 19083 til 1ste Juni 1905, altsaa uafbrudt 1 19 Maaneder,
den hele Tid passet med Iver og Pligttroskab af den senere 1
King Pomt afdøde Gustav Wuk. Under Opholdet i Gjøahavn
gjorde Amundsen flere Streiftog og foretog Bestemmelse af de
tre jordmagnetiske Elementer paa Stationer 1 større eller mindre
Aifstand fra Hovedkvarteret. Disse Observationer havde Fore-
dragsholderen foreløbig beregnet og sammenstillet Resultaterne;
han mente deraf at kunne konstatere, at den magnetiske Nord-
pol ikke er noget fast Punkt paa Jordoverfladen, men stadig i
Bevægelse. Dette Resultat bekræftedes ogsaa af de registrerede
Observationer 1 Gjøahavn i November 1905, hvoraf saavel De-
klinationens som Horisontalintensitetens gjennemsnitlige daglige
Gang 1 denne Maaned foreløbig var beregnet. Ved Hjælp af
disse Data havde Foredragsholderen kunnet konstatere den om-
trentlige Bane, som Magnetpolen maa antages gjennemsnitlig at
have gjennem Vandet i Døgnets Løb i November 1905. Endelig
omtaltes en stærk magnetisk Storm, som Amundsen havde iagt-
taget under sine Observationer paa Stationen Svanehøiden ca.
Tl/, Km. i nordvestlig Retning for Gjøahavn den den Marts
1905. De samtidige Registreringskurver fra Gjøahavn fremvistes,
og alt tydede paa, at Magnetpolen den nævnte Dag havde været
nær indpaa de to Stationer. James Ross havde i 1831 fundet
et Sted, hvor Inklinationen stillede sig lodret. Dette Sted har
siden paa Karterne været afmærket som den magnetiske Nord-
pol. I Tidens Løb har man imidlertid gjennem theoretiske Be-
tragtninger kommet til den Anskuelse, at Magnetpolen maa være
bevægelig, men man har ikke ved lagttagelser paa Stedet kunnet
faa dette fastslaaet, og endnu mindre har man kunnet faa Greie
paa den antagne Bevægelses Art og Omfang. Der har nemlig
ikke været anstillet magnetiske Observationer i de Egne siden
Ross' Dage, før Roald Amundsen nu 1 1903 oprettede sine Ob-
servatorier 1 Gjøahavn. Foredragsholderen mente, at det væl-
dige Observationsmateriale, som Roald Amundsen har bragt
hjem, naar det om nogle Aar foreligger færdigbearbeidet og ud-
givet, vil kaste et forklarende Lys over de nævnte dunkle Spørgs-
24
maal. De under Foredraget meddelte og ved Lysbilleder illu-
strerede foreløbige Resultater peger afgjort i den Retning.
3. Til Trykning fremlagdes:
P. A. Øyen: Kvartærgeologisk Profil gjennem Jarlsberg
fra Tønsberg til Ekern. — Trykt i Selskabets Forhandlinger for
1910 som No. 5.
Axel Thue: Die Lösung eines Spezialfalles eines gene-
rellen logischen Problems. — Trykt i den math.-naturvid. Klasses
Skrifter for 1910 som No. 8.
Aarsmøde (Fællesmøde). 29de April.
(Præses: Mohn. Generalsekretær: Johannessen).
H. M. Kongen med Følge overvar Mødet, som afholdtes i
Universitetets Festsal.
1. Præses aabnede Mødet med en Velkomsthilsen til
Kongen og de Indbudne og øvrige Fremmødte og udtalte der-
næst følgende:
Et Navn er i disse Dage i vores alles Tanker: Bjørn-
stjerne Bjørnson. Han, som var den vældige Kjæmpe i
norsk Aandsliv, er taget fra os. OQgsaa vi, som i Videnskaben
arbeider i Aandens Rige, vil være med vore Landsmænd i at hædre
hans Minde i taknemlig Erindring om hans Virke for denne
Slægt og dets Betydning for kommende Slægter.*
Forsamlingen paahørte disse Mindeord staaende.
2. Jæger holdt følgende Mindetale over Professor Dr.
Aschehoug.
Da Videnskabs-Selskabet ifjor ved Professor Aschehougs Død
mistede en af sine høit fortjente Stiftere, var det Meningen, at
Selskabets daværende Præses, Hr. Rigsarkivar Hertzberg, paa
Aarsmødet skulde have holdt Talen til hans Minde. Ved Syg-
dom er imidlertid Rigsarkivaren desværre baade dengang og
senere blevet hindret fra at tale, og som Følge heraf har jeg
faaet det Hverv ved dette Aarsmøde med nogle Ord at dvæle
ved Professor Aschehougs Minde.
25
Professor Aschehoug var ved sin Død ikke blot Universi-
tetets og Videnskabs-Selskabets, men overhovedet den norske
Videnskabs Senior, og uagtet han havde den Lykke at leve
længe nok til at faa udrettet alt, hvad der i det hele var Mulighed
for at han kunde komme til at yde, føltes hans Bortgang dog
som et smerteligt Tab, fordi hans Navn var blandt dem, som
havde gjort Norge kjendt og anseet, og fordi en saa stor Del af
vort Universitets og vor Videnskabs Abpseelse var knyttet til
hans Liv og Virksomhed.
Gjenkalder man sig 1 Erindringen hans Liv, fra han 1 1848,
26 Aar gammel, fik sin første Ansættelse ved Universitetet, og
indtil han 51 Aar senere som 87-aarig Olding lukkede sine Øine,
slaaes man af,1i hvilken Grad dette Liv helt blev ofret et aldrig
hvilende Arbeide i Videnskabens og Fædrelandets Tjeneste. Og
uvilkaarlig føier der sig til Taknemligheden for alt, hvad han har
udrettet, en Følelse af Beundring, ikke blot for hans omfattende
Aand, der omspændte en hel Række Videnskaber: Retsvidenskab,
Historie, Statistik og Socialøkonomi og beherskede dem saa fuld-
kommen, at han indenfor enhver af disse Videnskabers Omraade
har ydet Arbeider af blivende Betydning, men ogsaa for hans
Arbeidskraift, der var saa enestaaende, at han ved Siden heraf
ogsaa fik Tid til gjennem mange Aar af sit Liv praktisk at ar-
beide for vort Folks Oplysning og materielle Udvikling og til at
ofre sig for sin betydningstulde Deltagelse i vort politiske Lav.
Som Sekretær og senere som Direktør i Selskabet for Nor-
ges Vel udfoldede Professor Aschehoug et kraftigt og virknings-
fuldt Arbeide til Gjennemførelsen af vigtige praktiske Reformer
i vort Jordbrug. Som Medlem af Bestyrelsen af Selskabet for
Folkeoplysningens Fremme gav han Stødet til det Arbeide, som
omkring 1860-Aarene ledede til gjennemgribende Forbedringer i
vor Folkeskoleundervisning, først i Hovedstaden og derigjennem
efterhaanden 1 det hele Land. Som Medlem af talrige kgl. Kom-
missioner og Komiteer øvede han gjennem sit frugtbare Imtiativ
en bestemmende Indflydelse paa de forskjelligste Omraader af
vort Lands Lovgivning, som Lovene om Husmandsvæsenet, om
Pensionsvæsenet, om Faitigvæsenet, om Skattevæsenet, om For-
26
muesforholdet mellem Ægtefæller, om Penge-, Mynt- og Bank-
væsenet, om Toldvæsenet o. s. v. Og 1 14 Aar deltog han i
vort politiske Liv som Høirepartiets anerkjendte Leder i Stor-
thinget, hvor han altid optraadte med Ridderlighed og med over-
legen Sagkundskab, om der end kan være forskjellige Meninger
om de af ham hævdede politiske Anskuelser og Idealer.
Størst og varigst Betydning for vort Lands Aandsliv og
Kultur har dog Professor Aschehoug vundet som Videnskabs-
mand. Hans store Værk om ,Norges offentlige Ret* har baade
historisk og retslig været af grundlæggende Betydning. Dets
første Del: ,Statsforfatnmgen i Norge og Danmark indtil 1814*
betegner efter kyndige Mænds Dom i visse Henseender et Vende-
punkt indenfor den norske historiske Videnskab, og dets anden
Del ,Norges nuværende Stalsforlatning* danner paa næsten alle
Omraader Grundlaget for den videnskabelige Forstaaelse af vor
Forfatnings Tilblivelse og statsretslige Natur seet i Lys af alle
de vigtigere Kulturstaters Forfatningsret.
Det vilde føre for vidt endog blot at nævne Titlerne paa
alle hans øvrige Arbeider over juridiske, statsøkonomiske og sta-
tistiske Emner, der findes spredt omkring i inden- og uden-
landske Samleværker, Tidsskrifter og 1 Dagspressen.
I en Alder, da de fleste andre Videnskabsmænds Produk-
tionstrang er tilende, tog Professor Aschehoug fat paa Udarbei-
delsen af sit Livs andet videnskabelige Storværk, sin ,Social-
økonomik* — ,en videnskabelig Fremstilling af det menneske-
lige Samfunds økonomiske Virksomhed*. Han havde i en Men-
neskealder paa den økonomiske Videnskabs Felt vedligeholdt det
norske Aandslivs Forbindelse med de store Kulturlandes ustanselig
fremadskridende Forskning. Hans ,Socialøkonomik* gjengiver
nu paa nær sagt alle Omraader den økonomiske Videnskabs
nuværende Stilling. Man kan vanskelig gjøre sig for høie Fore-
stillinger om den Lærdom, hvorpaa Fremstillingen 1 dette Værk
helt igjennem er bygget, eller om den samvittighedsfulde Om-
hyggelighed, hvormed han har draget Nytte af de nær sagt utal-
lige Specalforskninger over alle de i hans Værk behandlede
Emner. Det uhyre Materiale er behersket med overlegen kritisk
27
Evne, og han har paa ethvert Punkt holdt sig å jour med den
soeialøkonomiske Forsknings sidste Resultater. Med dette Værk
har Professor Aschehoug lagt Grundvolden for en grundig og
omfattende norsk økonomisk Videnskabelighed.
Som Videnskabsmand besad Professor Aschehoug mange
fremragende Egenskaber: en gjennemtrængende kritisk Forstand,
en enestaaende Hukommelse, som 1 Forening med hans Jern-
flid muliggjorde hans overordentlige Lærdom, en samvittigheds-
fuld Grundighed og Klarhed saavel i Tilegnelsen som i Udform-
ningen af sit Stof og sine Ideer. Men fremfor alt var han som
Forsker fyldt af en wudslukkelig Kjærlighed til Sandheden.
Den var den inderste Drivkraft i alt hans videnskabelige Arbeide,
den ildnede hans Arbeidsevne, og gjennem den var det, at han
helt op i sin høie Alderdom formaaede at vedligeholde sin Aands
Modtagelighed og fuldkomne Frihed for Fordomme. I denne
Henseende var Professor Aschehoug et ligefrem Særsyn og stod
langt oppe 1 Oldingealderen endnu som et lysende Exempel for
os yngre. Vi vil altid i Taknemlighed bevare hans Minde!
Forsamlingen hædrede den Afdødes Minde ved at reise sig.
3. Yngvar Nielsen holdt følgende Mindetale over Pro-
fessor Dr. L. Daae.
For nogle Uger siden, da Ludvig Daaes afsjælede Legeme
stedtes til den sidste Hvile i Graven, blev der over hans Kiste
af Repræsentanter for vort Lands Videnskab talt kraftige og
berettigede Ord om de forskjellige Egenskaber, som havde præget
den hedengangne Forskers Gjerning i hans lange Liv, og om de
Fortjenester, han havde indlagt sig af den Videnskab, til hvis
Fremme han havde viet sin bedste Kraft. Gjennem det hele
gik den Følelse, som havde grebet alle, at den norske Viden-
skabelighed med Ludvig Daae havde tabt en af sine mærkeligste
og originaleste Personligheder, en af de mest udprægede Indivi-
dualiteter, som den nogensinde har eiet.
Ludvig Daae var Forsker af eu Type, som nu ikke er
almindelig. Han havde lagt et alvorligt Studium paa mange
Tider og erhvervet indgaaende, grundigt Kjendskab til dem
alle, og det kunde da ikke undgaaes, at han ikke 1 alle Dele
28
netop syntes, at den nye Tid, den Tid, hvori han levede, var
den bedste. Det traf sig saaledes, at denne nye Tid netop
knækkede, ja tlintetgjorde mange af hans Idealer og viste sig
fiendsk overfor meget af det, han regnede for den dannede
Menneskeheds dyreste Eie. Saa følte han sig kaldet til Mod-
stand og til Værn om det, hvis Værdi han kjendte og krævede
respekteret af alle. Med sit skarpe Blik saa den aandfulde
Mand hyppig Svaghederne ved det nye, som brød frem, og han
talte de hvasse Ord. Den stille Forsker blev en kjæmpende
Mand og traadte med sin hele Kundskabs Rustning ind i Døg-
nets voldsomme Strid. For hans egen Stilling i Samtiden blev
dette ikke uden Følger. Den indvirkede meget paa Landsmænds
Opfatning af hans videnskabelige Gjerning og hindrede mange
fra at komme til en klar Opfatning af denne. I en saadan
Kampens Tid veies ikke Ord og Meninger paa Guldvægt. Det
er ikke den objektive Bedømmelse, som da sættes høiest. Kun
altfor hyppig hænder det, at Maalestokken bliver en anden.
Og dog blev tilsidst Ludvig Daae forstaaet. Idet han gik
bort, lød Dommen enstemmig over ham. Forsoningen var kom-
men, og del blev overalt erkjendt, at en ualmindelig Mand var
vandret heden, — at Norge atter havde mistet en af sine bedste
Sønner.
Ludvig Daaes Barndom tilbragtes paa Landet. Født 1
Aremark, modtog han sin første Opdragelse under kjærligt
Tilsyn i Kvinesdal og Store Næs, hvor han fik det umiddel-
bare Indtryk af Bondelivet. Det kan ikke være underkastet
Tvivl, at han i de samme Aar mere ubevidst udviklede den
Evne, han siden ofte lagde for Dagen, til at finde de rette folke-
lige Udtryk, — baade som Forfatter og som Taler. Daaes Stil
var altid klar og grei. Men den var tillige eleveret og hævede
sig som oftest til en Elegance, for hvilken han havde søgt
Mønstret i den bedste Skole, som overhovedet kunde paavises.
Denne Elegance var ikke letvunden. Hans ældste Arbeider er,
omend karakteristiske, dog tunge. Men som han lagde Aarene
bag sig, vandt hans Fremstilling en eiendommelig Finhed og
29
Lethed, — og heller ikke her kan der herske Tvivl om, hvor
han hentede sine Forbilleder.
I en ung Alder havde Ludvig Daae lært at elske Oldtidens
to herlige Sprog, Latin og Græsk, og til sine sidste Dage be-
varede han denne Kjærlighed. Han kjendte den gamle klassiske
Literatur til Fuldkommenhed og beherskede begge Sprog. Men
fremfor alt var han hjemme 1 Latinen.
Med disse — det tør trygt siges — hos os sjeldne Kund-
skaber i Oldtidssprogene vilde det maaske have forekommet
naturligt, om han havde viet sit Livsarbeide til et indgaaende
Studium af dem. Saa skede imidlertid ikke, og for den, som
kjendte Daae, kunde dette ikke blive paafaldende. Den klassiske
Literatur havde han selv lært. Men den Literatur, han vilde
lære andre, det var den nyere Latmitet, — Middelalderens og
Renæssancens Latin, og paa den lagde han et meget vidtløftigt
Arbeide. Det var ham en kjær Beskjæftigelse at sysle med
Saxo Grammaticus og at foredrage Eginhard. Han satte Pris
paa Renæssancens Forfattere og fremfor alt paa de reforma-
toriske Latinister. At høre Daae tale om de store Filologer, som
havde virket i hine Dage, vakte Stemninger, som hos Tilhørerne
kaldte de hedengangne tilbage til Livet. Hans Skildring viste
dem, som de havde levet og virket. For Tilhørerne var det,
som om de stod over deres Grave og atter saa dem stige frem.
Det var Stemninger som de, Oldtidsvidenskabens sande Venner
uvilkaarlig føler ved at træde ind 1 en af de Universitetskirker,
der gjemmer Gravene efter Humanismens store Aander, — saa-
dan som Peterskirken 1 Leiden. Man vandrer over Gravstenene
og lærer de berømte Navne, — og saa er det, som om den stille
Kirke fyldes med Renæssancens Aand og med dens Aander.
Netop disse Følelser eiede Daae. Det var 1 Aaret 1869.
Han var bleven Universitetsbibliothekets Ghef. Bevidstheden om,
hvad han da havde 1 sit Værge, havde grebet ham. Saa gik
han ind i de Bogsale, som gjemte de store Forfatteres Værker,
han bedst forstod. Han vandrede fra Sal til Sal. Han nævnte
høit de kjendte Navne, — de, i hvis Selskab han gjerne vilde
leve. Han saa dem i Aanden.
50
Ludvig Daae var de store gamle Filologers Lige 1 at be-
handle Latinen. Han havde Evnen til at klæde Nutidens Tanker
1 klassisk Form, — og denne Evne havde han vundet ved sin
Fortrolighed med de Former, som det klassiske Sprog havde
taget under de yngre Humanisters Behandling. Thi Daae kunde
skrive Latin. Han skrev det som ingen anden. Enhver italiensk
Dynast i det femtende Aarhundrede vilde have følt sig smigret
ved at modtage en Hyldest som den, der var formet i hans
elegante Sprog.
Denne Beundring for Klassiatet og Humanisme var helt
igjennem bygget paa literære Forudsætninger. Medens Ludvig
Daaes Hjerte droges stærkt mod de gamle Literaturer, var han
mere ligegyldig overfor den klassiske Kunst. Han følte ikke
den stærke Trang til personlig at lære den klassiske Jordbund
at kjende. En Reise til Middelhavets to Halvøer havde ikke for
ham noget tillokkende og gik aldrig ind i hans Planer. Hans
unge Disciple kunde gjennem hans Undervisning vækkes til at føle
den hellige Glød, som ikke stansede, forinden de havde faret over
Alper og Apenniner og tilfredsstillet den Længsel, som fandt sit
Udtryk 1 Ordet: Romam. Han havde fundet sin Begrænsning,
inden hvilken han havde Tilfredsstillelsen.
Paa samme Maade som Ludvig Daae havde kastet sig over
den yngre Latinitet, havde han ogsaa lagt meget Arbeide paa
den østromerske, den romæiske, græske Literatur. Han begyndte
1 senere Aar at studere den byzantinske Historie og yndede
meget at docere denne. Her blev han ogsaa den selvstændige
Forsker; men han naaede ikke at føre sine Resultater 1 Pennen.
I Korstogstidens Historie kunde han saa lade sine Forskninger
fra den vestromerske og fra den østromerske Verden mødes.
Historien blev den Videnskab, som fremfor nogen anden trak
ham (il sig. I den fandt han sin bedste og største Glæde. Fra
1864 til 1869 foredrog han Historie i en Universitets-Stipendiats
beskedne Stilling. Fra 1876 og til 1909 læste han som Professor
over de samme Emner. Som Forfatter har han omtrent ude-
lukkende viet sig til Behandlingen af historiske Opgaver. For
Ludvig Daae var hans Videnskab ikke en af dem, som kan til-
51
lade sine Dyrkere at give sig hen i det stille vegeterende Lav,
fjernt fra Døgnets Strid. Historien er Videnskaben om Menne-
sket, om det Liv, som er levet og fremdeles leves. Den kræver
det vaagne Øie overfor de Spørgsmaal, som i Samtiden kjæmper
den haardeste Strid, og den kan ikke vel studeres og bearbeides
uden personlige Erfaringer om Livet og om alt, hvad dermed
har Forbindelse. Historien maa ikke synke ned til udelukkende
at blive en Stuevidenskab. Som Daaes Personlighed laa an,
kunde han ikke heller falde i den Fristelse.
I Nutidslivet ligger saa megen Veiledning til at forstaa de
svundne Slægters Liv, og Daae forstod, at han selv levede med
i den aldrig afbrudte historiske Udviklingsgang. Men samtidig var
det ham en Trang at værge sig imod at se Fortiden alene i
Lys af hans egen Samtid og at bygge sin Skildring paa et
Ræsonnement, som ikke passede ind i den Ramme, der for ham
stod som den naturlige. Daae saa sit Maal 1 den fortællende
Historie, ved hvilken han kunde skjænke Læserne et Billede af
de svundne Tider, der gav disse netop saadan, som de var.
Dette Billede maatte være korrekt. Tiden og dens Mænd
skulde selv tale. Han fandt det urigtigt at give en Veiledning
gjennem et paaklistret Ræsonnement, — et Ræsonnement, som
desuden hurtig vilde risikere at tabe sin Gyldighed og sm Be-
rettigelse.
I en særlig Grad vendte han sig til Fortidens Personligheder
og Karakterer. I at skildre dem blev han Mesteren. Som de
talte til ham, stræbte han at tegne dem, hvilket som Regel
lykkedes fortrinlig. Han var avlagt for, hvad der kunde kaldes
psychologisk Historie, og hans Lyst gik i samme Retning som
hans Evner. Ludvig Daae var en af de benaadede Forskere,
som kan læse Fortidens Aand ud af de skimlede Dokumenter.
Han blev som en fortrolig Ven af de Slægter, med hvis episto-
lare Efterladenskaber han fik at sysle. Under hans Behandling,
aandfuld og fyldig, skrumpede ikke en forbigangen Tids Person-
ligheder ind til blotte Numere. Fremfor alt følte han sig tiltalt
af Personlighederne fra Reformationens store Aarhundrede. At
skildre dem, som de var, og som deres Tid var, det var altid
39
Ludvig Daaes største Lyst. I lange Tider saa han sit Livsmaal
1 en fuldstændig Behandling af Norges og Danmarks Historie
gjennem det 16. Aarhundrede. Han vilde tage Arbeidet op paa
det Punkt, hvor Allen kom til at afslutte sit Værk, og saa føre
Skildringen ned til Periodens Udgang.
Det var i Begyndelsen af Aaret 1867, at Ludvig Daae lagde
sin Plan til dette Arbeide. Han tilbragte Vinteren 1 Kjøbenhavn
og havde der foretaget omfattende Studier i Arkiver og Biblio-
theker med dette Maal for Øie. Under samme Ophold 1 Kjøben-
havn havde han vundet fuld Klarhed over sig selv og udpegt
for sig de Grænser, inden hvilke hans fremtidige Granskning
og Forfattervirksomhed hovedsagelig vilde have at bevæge sig.
Allerede fra sit selvstændige Forfatterskabs Begyndelse havde
han været bestemt paa at vie det til Opgaver, som tidligere
havde været mere skudt lilside, og dette faldt igjen sammen
med de nye Bevægelser, som var fremme i Tiden, — Bevægelser,
som lige meget var af literær og videnskabelig som af poli-
tisk Art.
Hans Studietid havde faldt i det sidste Tiaar, hvori Rudolf
Keyser og P. A. Munch foredrog Historien ved vort Universitet.
Han var begges Tilhører, men følte sig aldrig kaldet til at følge
1 deres Fodspor. Vor egen Middelalders Historie, som de to
havde sat øverst, kunde for ham først vinde Interesse fra den
Periode af, da den lod sig skrive paa Grundlag af Diplomer og
samtidige Sagaer, medens de Perioder, som væsentlig maa be-
handles paa Grundlag af arkæologiske Fund og kritiske Slut-
ninger, ingen Tiltrækning øvede paa ham. At indlade sig i
Spekulationer over f Ex. Harald Haarfagres Samfundsforfatning,
var ikke nogen Opgave, som i Længden passede sig for Ludvig
Daae. Kun ganske undtagelsesvis har han i Norges Historie
foretaget Streiftog tilbage udover Aar 1200.
Som enhver, der har kjendt P. A. Munch, var Ludvig Daae
imponeret af denne mærkværdige Personlighed og modtog af
ham mangen vækkende Impuls. Men Munchs Elev kan han
ikke kaldes. Daae valgte andre Opgaver og stillede sig andre
Maal for sin Forskning. Han har mest udviklet sig selv. Han
33
formede dog sin fremtidige Forsknings Art 1 et inderligt Samliv
med de betydelige Mænd, der blev hans Ungdoms Venner og
siden stod som hans Manddoms Medarbeidere. Med dem sam-
lede han sig om nye Opgaver. For disse havde han under et
Aars Ophold i Kjøbenhavn 1861—1862 havt nærmere Anledning
til at forberede sig. Men endnu den Gang stod han paa et
noksaa uklart Standpunkt. I sin ,Throndhjems Stiflts geistlige
Historie*, som var færdig i Oktober 1863, viste han en betydelig
Lærdom. Men hans Opfatning og Synsmaade var afhængig
af de gamle Anskuelser og lidet original. Han var der en
Discipel åf J. Chr. Berg. Denne Forskers Lærdom var ham et
Mønster. Men han fulgte ham ogsaa 1 de ubeherskede Domme.
Oldenburgerne var Gjenstand for hans haanende Udifald, lige-
som han hoverede over Arveprins Fredrik som den bekjendte
Idiot. Men Ul samme Tid var han bleven paavirket af andre
Forbilleder, idet Bekjendtskabet med lærde danske Forskere
havde vist ham en helt anden historisk Skole end den, han
kjendte hjemmefra. Af Mænd som Werlauff og Schiern med
deres Lærdom følte han sig tiltrukken, og fremfor alt af Allen,
mindre af Wegener, skjønt han ogsaa følte stor Respekt for
denne lærde Forsker. Allerede ved det første Besøg i Danmark
havde han modtaget mange Impulser og mange Spirer, der alle
modnedes 1 de paafølgende Aar.
Lige fra sin Studenterid havde Daae levet 1 en intelligent
Kreds af Mænd, hvis Navne nu omgives af fortjent Ry. For-
nemmelig var det Paul Botten-Hansen, Sophus Bugge,
Oluf Rygh og Michael Birkeland samt Sprogmanden
Jakob Løkke. Dertil kom for en Tid J. E. Sars. Fra Barn-
dommen stod han ogsaa H. J. Huitfeldt nær, hvis enestaaende
Kjendskab til Norges og Danmarks Adelshistorie gav ham en
egen Plads i denne Kreds. Vi befandt os den Gang i en OQver-
gangstid for historisk Videnskabelighed. Lange var død 1 1861,
Keyser 1 1862 og Munch 1 1863, og saa spurgtes det, hvordan
vi skulde fylde de ledige Pladser. De historiske Lærestole be-
klædtes af den aandfulde Polyhistor L. K. Daa og af 0. Rygh, som
alt mere droges over mod Arkæologien og mod den høist fortjente
>
«>
å
Virksomhed, han ellers udfoldede. Som Docent 1 Historie var
Rygh virksom. Men han higede mod den Stund, da han kunde
se Ludvig Daae som sin Eiterfølger, — et Ombytte, som først
foregik 1 1876.
I denne Mellemtid var det historiske Studium 1 stor Ud-
strækning blevet omlagt. I sin berømte Afhandling om Norge
under Foreningen med Danmark, der udkom 1 Løbet af Aarene
1858—1864, havde J. E. Sars stillet nye Opgaver. I 1866 havde
T. H. Aschehoug skrevet sit grundlæggende Værk om Norges
Statsforfatning. Fornemmelig Aschehougs Synsmaader blev af-
gjørende for Daaes følgende Arbeider. Under hans andet Ophold
1 Kjøbenhavn 1866—1867, hvortil der kom et Besøg 1 Stockholm,
var det, han helt blev klar over sin egen fremtidige Gjerning.
Tillige traadte han nu i et endnu nærmere, personligt Venskabs-
forhold til den unge Slægt af danske Historikere, fornemmelig
til Edvard Holm og Kirkehistorikeren Holger Rørdam.
Daaes Forskning lededes tillige ind paa dansk Historie, hvoraf
han blev en fortrolig Kjender. For kun at nævne et Exempel,
det var Daae, som først fastslog 1 et Foredrag, som han holdt
her i dette Selskab 22. November 1867, den rette Betydning al
Kristian III's Statskup i 1536. Det var en Opfatning, som
hurtig vandt Tilslutning fra alle kyndige Hold og nu er den
almindelig anerkjendte.
Men det store Værk, som til samme Tid var planlagt, kom
aldrig. I dets Sted blev Daae stedse mere Manden for de lærde
Monografier. Medens hans Lærdom øgedes til vældige Dimen-
sioner, optog Arbeidet med disse stedse mere hans Sind og blev
ham alt kjærere.. Hans Hukommelse evnede snart at modtage
enhver EFnkelthed og atter at lægge denne tilrette, naar han
havde Brug derfor. Men som han føilede Monografi til Mono-
grafi, alle bugnende af hans sjeldne Kundskabsfylde, arbeidede
han ogsaa med at udvikle sin Stil og sin Fremstillingsevne.
Daae havde altid havt en rent bedaarende Evne til at træffe
Pointet og baade 1 Tale og Skrift komme med det rammende
Ord. Men efter 1867 kom dertil en voxende Styrke 1 at give
den sammenhængende, elegant udtrykte Fremstilling. Hvad man
55
kunde kalde Gjennembrudet i denne Side af Daaes Udvikling
kom 1 Begyndelsen af 1868 med en Artikelrække, som han
skrev 1 ,,Morgenbladet* om Maalbevægelsen. Med dette Indlæg,
der vakte stor Opsigt og satte adskillige Dønninger, havde Daae
helt fundet sin Form, den han beholdt til sine sidste Levedage.
Den Anerkjendelse hos Meningsfæller, han dermed havde
vundet, tjente ham imidlertid ikke udelukkende til det gode.
Thi der blev i de følgende Aar trukket altfor store Vexler paa
hans lovpriste journalistiske Talenter. Der sattes ham altfor
mange Opgaver, som skulde løses i kort Tid. Derved droges
han atter bort fra meget videnskabeligt Arbeide og hindredes fra
at samle sig. Heller ikke var dette Arbeide saaledes honereret,
at hans økonomiske Stilling blev væsentlig lettet. Dermed fulgte
ogsaa hans Inddragning 1 Politiken med alt, hvad dertil hørte,
og dette krævede for hans som for andres Vedkommende meget
Tidsspilde. Men Sagen har dog ogsaa havt en anden Side. For en
Historiker er det ikke ligegyldigt at have fulgt personlig med
1 en Periode af Kamp og Strid og at have staaet i Midtpunktet
af den politiske Brænding, 1 hvilken Historien skabes. Der
vindes Menneskekundskab, og den er for en Historieforsker
uundværlig. Daae var lydhør og lærenem. Det er nok saa, at
han 1 selve det store Skibbrud stod som den Mand, der ikke
vilde klavre sig tillands ved det reddende Slingrebræt, gjennem
Anvendelse af en sleip Parole. Men han havde vundet et
sikrere og fastere Blik paa politisk Historie. Han forstod sin
Tid, og han forstod sig selv.
I Besiddelse af en Helbred og en Livskraft, som søgte sin
Lige, havde Daae forlængst overskredet Grænsen for Støvets
Aar. Han nærmede sig allerede de 75 Aar, da han grebes af
den Sygdom, som lagde ham paa det lange Smertensleie. Hans
Aand fordunkledes. Men der var Tider, i hvilke han gjenvandt
sin gamle Klarhed, og da kunde han tale om al den Kundskab,
som vilde gaa 1 Graven med ham, og beklage dette. Det var en
Viden, som ikke alene var begrænset til Bøger. Nei, ogsaa en
frisk levende Tradition hørte med tl hans Fie. Ikke mindst
sad han inde med Forudsætningerne for at forstaa og skildre
56
Fædrelandets videnskabelige Liv 1 Tiden fra 1814. Universitetet
havde overdraget ham det ærefulde Hverv at skrive dets Historie.
Desværre svigtede hans legemlige Kræfter netop, som dette
skulde udføres.
Saa er Ludvig Daae vandret heden. Vi ser ikke længer
hans originale, kraftfulde Skikkelse mellem os. Men han vil
leve i Mindet. Hans talrige Disciple vil paaskjønne, hvad han
gav dem 1 sine Forelæsninger, og være erkjendtlige for den
alsidige Tydning af svundne Tiders Gaader, som han skjænkede
dem. Og ligesaa vil han leve i sine talrige Skrifter. Enhver,
som læser disse med Forstand, vil være paa det Rene med, at
han ikke var den almindelige Landeveistraver, som saa Historiens
Opgave 1 at levere Fødselsaar og Dødsaar. Udaf dem sætter
der sig sammen et Billede, der viser hans aandfulde historiske
Opfatning. Men helt at gribe, hvad Ludvig Daae var, det vil
falde vanskeligt for dem, som ikke saa ham levende 1 sin virk-
somme Kraft. Thi hans Personlighed, som den tegnede sig med
varm Tiltrækning for Venner og eggende for Modstandere, hørte
med 1 hans Forfatterskab.
Hans Smertensleie blev langt. Men i Kampen mod Døden
blev der over ham lagt det skjønneste Skjær. Det var den
gamle Kjæmpe, der higede mod Forsoningen. Han søgte tilbage
mod Venner fra unge Dage, fra hvem han var kommen bort,
men til hvis Hjerte han atter søgte hen. Han fandt, hvad han
søgte, og han kunde gaa bort i Ro og i Fred. Der var endnu
meget, overmaade meget, som kunde siges. Men Tiden vilde
ikke her strække til. Kun Et — og jeg er vis paa, at det
stemmer med den kjære Afdødes Ønske, at dette nævnes:
Han gik bort i Tro. Den var for ham Livets største Magt,
ligesom den rækker udover Lavet.
Forsamlingen hædrede den Afdødes Minde ved at reise sig.
4 Præses oplæste dernæst Selskabeis Aarsberetning
for 1909:
Videnskabs-Selskabet har i det forløbne Aar afholdt sine
sædvanlige 18 Møder: 6 i den mathematisk-naturvidenskabelige
Klasse, 6 i den historisk-filosofiske Klasse og 6 Fællesmøder.
SI
I disse Møder er der afholdt 32 Foredrag, hvortil kommer
kortere Meddelelser. Af Foredragene falder 11 paa den mathe-
matisk-naturvidenskabelige, 10 paa den historisk-filosofiske Klasse
og 11 paa Fællesmøderne. Af Ikke-Medlemmer er der holdt 4
Foredrag.
Møderne har ogsaa 1 1909 været besøgt af et ikke ringe
Antal Tilhørere udenfor Kredsen af Selskabets Medlemmer.
I Selskabets Møder er der i Aarets Løb fremlagt til Tryk-
ning 26 større og mindre Arbeider, hvoraf 17 nu er udgivne.
Selskabet har for Aaret 1909 udgivet følgende Publikationer:
I. Forhandlinger for 1909, der indeholder 11 Afhand-
linger tilligemed OQversigt over Møderne, tilsammen 241 Sider
med 922 Textfigurer og 1 Kart.
Il. Skrifter I, den mathematisk-naturvidenskabelige Klasses,
9 Afhandlinger, tilsammen 515 Sider med 4 Tabeller, 12
Plancher og 464 Textfigurer.
Il. Skrifter II, den historisk-filosofiske Klasses, 7 Afhand-
linger, tilsammen 946 Sider med 2 Plancher og 475 Text-
figurer.
I det hele er der altsaa for 1909 udgivet 27 større og mindre
Afhandlinger, tilsammen 1702 Sider med 4 Tabeller, 14 Plancher,
1 Kart og 961 Tekstfigurer. Af disse er 14 skrevet paa frem-
mede Sprog, og 1 er ledsaget af et tysk Resumé; 12 Afhand-
linger er forfattede af Ikke-Medlemmer.
Der er for 1909 trykt 288 Sider, i Tabel mere, 10 Plancher
og Karter mindre end for Aaret 1908.
En Del af de i Aaret 1909 til Trykning indleverede Afhand-
linger vil først kunne udgives 1 Selskabets Publikationer for Aaret
1910.
Trykningen af Publikationerne for Aaret 1909 er tilende-
bragt 1 den sidste Halvdel af April dette Aar.
I det forløbne Aar er Statstilskuddet øget til Kr. 8 000,00,
ligesom Nansenfondet har tilstaaet Selskabet et ordinært Bidrag
af Kr. 15 000,00.
For disse store Tilskud frembæres herved Selskabets ærbø-
dige Tak.
30
Selskabet har 1 1909 havt 174 indenlandske Medlemmer, 96
1 den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse og 78 1 den histo-
risk-filosofiske Klasse, og 159 udenlandske, hvoraf 105 1 den
mathematisk-naturvidenskabelige Klasse og 54 1 den historisk-
filosofiske Klasse. Af disse mmdvalgtes 1 Fællesmødet den 26de
Marts 2 indenlandske og 12 udenlandske Medlemmer.
I det forløbne Aar har Selskabet havt at beklage Tabet af
6 indenlandske Medlemmer, nemlig Samlingsbestyrer M. Foslie,
Sanitetskaptein, fhv. Overlæge GC. F. Larsen, Professor i Medi-
ein Dr. med. Julius Nicolaysen, Dr. med. B. GC. Vedeler,
Professor Dr. jur. T. H. Aschehoug og Rektor C. J. Feil-
berg; desuden er 5 udenlandske Medlemmer afgaaet ved Døden.
Selskabet talte ved Aarets Udgang ialt 322 Medlemmer, 168
indenlandske og 154 udenlandske.
Videnskabs-Selskabets Bibliothek har i Aaret 1909 uddelt
sine Forhandlinger og Skrifter til 56 indenlandske Institutioner
og Personer (foruden til Medlemmerne) og til 269 indenlandske
Institutioner (Bibliotheker, lærde Selskaber og Museer).
Det har til Gjengjæld modtaget 1 Bytte eller som Gave fra
15 indenlandske og 1386 udenlandske Institutioner 867 Bind og
Hefter.
Fra 19 private Givere er modtaget 37 Bind og Hefter.
Ved Leipzigs Universitets 500-aarsfest var Selskabet re-
præsenteret ved Professor Olaf Broch. Ved Komitémødet for
Akademiernes internationale Association, der afholdtes i Rom 1
Juni 1909, repræsenteredes Selskabet af Generalsekretæren, der
ligeledes repræsenterede Selskabet ved den internationale Lepra-
Konferance, der afholdtes i Bergen 1 August samme Aar.
Professor H. Mohn overrakte 25de Juni Universitetet 1 Cam-
bridge i Anledning af Darwins Mindefest Selskabets Adresse.
I Forbindelse med Aarsberetningen har jeg den Glæde her
paa Aarsmødet at nævne den store Begivenhed i vort Selskabs
Historie, der vil være Dem alle bekjendt, nemlig at Selskabet er
blevet Eier af afdøde Statsraad Astrups Hus, Drammensveien 78.
Det er Frøknerne Ebba og Elisabeth Astrup, som vi 1 første
Række har at takke, fordi de ved sit høihjertede Tilbud af den
59
store Gave af 100000 Kroner gjorde det muligt for os at bringe
til Virkelighed Tanken og Ønsket om for Videnskabs-Selskabet
at faa eget Hus.
Og gjennem en Indsamlingskomité, der bestod af D'Hrr.
Direktør Frederik Hjort, Generalkonsul H. Olsen, Redaktør Schib-
sted, Overlæge Schweigaard, og af Selskabets egne Medlemmer
Rigsarkivar Hertzberg, Konsul Axel Heiberg og Professorerne
Aall, Brøgger, Broch, Morgenstierne og Johannessen, er det lyk-
kedes at faa samlet Bidrag fra en Række offervillige Mænd og
Kvinder, til et saa betydelig samlet Beløb, at vi nu har kunnet
erhverve Huset gjældfrit og desuden har Midler til den fornødne
Oppudsning og til Anskaffelse af et passende Inventar og Udstyr.
Paa Videnskabs-Selskabets Vegne har jeg den Ære at rette
en ærbødig og varm Tak først og fremst til Frøknerne Astrup,
dernæst til de andre Bidragsydere, 1 første Række Deres Maje-
stæter Kongen og Dronningen, og endelig til Indsamlingskom:-
téen for dens virksomme og trofaste Arbeide.
Det er vort Haab, at det Hjem, som Videnskabs-Selskabet
nu har faaet 1 det store, smukke Hus, maa blive en værdig Ramme
om et stadig fortsat virksomt og fyldigt videnskabeligt Liv i
vort kjære Fædreland.
Inden Bestyrelsen er nedsat en Komité, bestaaende af Pr æ-
ses, Vicepræses, Professor Broch og Generalsekretæren,
som har faaet det Hverv at udarbeide en Plan for Husets og
dets forskjellige Rums Anvendelse. Naar Planen er færdig, vil
den blive Selskabet forelagt til Diskussion og Afgjørelse.
5. Formanden 1 Nansenfondets Styre, Professor W. GC.
Brøgger oplæste følgende
Beretning om Nansenfondets Virksomhed i
Budgetaaret 1ste April 1909—31 te Marts 1910.
Fondets Renteafkastning har 1 Aaret udgjort Kr.
46902,06. Dets Kapitalformue har i samme Tidsrum
steget fra Kr. 1047 333,72 den 51; 1909 til Kr. 1052 678,86 den
31, 1910. Fondets Vækst i denne Tid udgjør saaledes Kr.
5345,16. Denne Tilvæxt er fremkommen ved
40
Afsætning af !/;9 af Renteafkastningen. . . . . Kr. 4690,20
Gave fra Sanitetskaptein C. F. Larsens Arvinger
(efter Afdødes herom udtalte Ønske) . . . . » 200,00
Salg af Beretningen om den 1ste Framexpedition . ,» 454,96
Kr. 5 345,16
Fondets Kapitalformue den dite Marts 1910 fordeler sig
saaledes: 2
Hovediondet SEN Kr 08180525
Det amerikanske Fond . . . » 6 171,90
Det østerdalske Fond. . . . y 5 936,68
Ole Evenstads Legat . . . . » 10 253,88
Det trondhjemske Fond . . > » 11 581,62
Kr. 1052 678,86
Til videnskabelige Formaal er 1 Aaret bevilget:
Fridtjof Nansens Belønning uddeltes til
Docent Dr. Sten Konow for fremragende Arbeider over indiske
Sprog og til Konservator M. Foslie for fremragende bota-
niske Arbeider, særlig over Lithothamnierne med
1500 Kroner til hver JG STRRES00000
Til Kristiania Videnskabs-Selskab som or-
dinær Bevilling paa sædvanlige Betingelser. . , 15000,00
Professor Dr. Fridtjof Nansen til Instrumenter
og Udstyr for en oceanografisk Expedition . , 5000,00
Kaptein Roald Amundsen stilledes i Udsigt en
samlet Bevilling af ialt 20000 Kroner til oce-
anografiske Undersøgelser 1 Atlanterhavet samt
til Undersøgelse af de høiere Luftlag 1 de ark-
tiske Egne, hvoraf bevilgedes for Aaret . . »,» 3000,00
Restbeløbet tænktes fordelt paa de følgende
4 Aar.
Professor Carl Størmer til fortsatte Undersøgelser
over Katodepartiklers Baner i Verdensrummet , 600,00
(Hertil tidligere bevilget 3000, ialt saaledes
3600 Kroner).
41
Til Bestridelse af Udgifter i Anledning af Mathe-
matikerkongressen 1 Stockholm (ved Pro-
fessor Størmer). MR.
Prosektor O. Berner Restbevilling il Ude
af Cystenyrer (tidligere bevilget 200, ialt 300
Kroner) på Mg Kaller å
Amanuensis Andreas Tanberg tl Ude
over ,,Glandula dd
Dr. philos. Signe Schmidt-Nielsen til de
søgelser over mekaniske Faktorers Indflydelse
paa Enzymer MA GE
Dr. Valentin First il Se, over Enzymers
Betydning for Ernæringen. å
Dr. med. Theodor Frølich til Studier over
ernæringsfysiologiske Spørgsmaal vedrørende
Barnealderen Se ae SPÅ,
Dr. philos. Hans Kiær til Se Balke)
gelser over Kristianiafjordens Dyreliv.
Amanuensis Sem Sæland til Undersøgelser over
fosforescerende Legemer
Amanuensis P. A. Øyen til Forces Jar pe
maalinger tert
gy Norsk geologisk me Ke il Bet dl af
s Norsk geologisk Tidsskrift . . Kr. 400,00
— Renterne af ,Det amerikanske
Bonde EVNE SN 245,55
Komiteen for Anlæg af en Forsøgsstation
paa Videnskabs-Selskabets Eiendom ,Tømte*
Bergens Skogselskab til dens Forsøgsstation
Renterne af ,Ole Evenstads Legat* med
Professor Lieblein til Udgivelse af hans Værk:
sRecherches sur Vhistoire et la civilisation de
Vancienne Egypte*
Docent Dr. Konrad Nielsen il fortsatte beder
søgelser over Kautokeino-Dialektens Fonetik .
”
400,00
100,00
300,00
400,00
150,00
150,00
400,00
300,00
200,00
645,55
300,00
450,00
500,00
400,00
49
Docent H. Celander og Lektor Dr. Goodwin,
Upsala, som Bidrag til Udgivelse af deres Ar-
beide: ,Ordförrådet 1 de ålsta fornnorska
handskrifterna* (Halvdelen af Bevilling paa
1400 Kroer OE
Professor G. Gustafson til Tegning og Fotogra-
fering m. v. af norske Helleristninger.
Redaktionen af ,Norsk theologisk Tidsskr if
til fortsat Udgivelse af samme . . . -» 500,00
Universitetsbibliothekar Hj. Pettersen som 18
drag til Trykning af 3die Bind af hans Værk:
» 900,00
» Bibliotheca Norvegica* » 1000,00
Dr. philos. Andr. M. Hansen til fett Studier
over germanske Dyre- og Plantenavne (tidligere
til samme Undersøgelsesrække bevilget 5000,
1alt saaledes 3500 Kroner) ee gå 500,00
Lærer Otto Grenness som Bidrag til Avsatt.
af Billedstof til hans Afhandling ,Sundheds-
statistik for norske Folkeskoler for 1900* . KR 600,00
Hertil kommer:
Dr. I. Hagens Livrente. » 3000,00
Faste Lønninger (Kvæstor, Sekretær og Bud . , 1388,04
Tilfældige Udgifter . å 57,35
Styrelsen har i det forløbne Aar bestaaet af:
Som selvskrevne Medlemmer: Professor Dr. Fridtjof Nan-
sen, Videnskabs-Selskabets Generalsekretær, Professor Dr. Axel
Johannessen og Kirkedepartementets Ghefer, Stadsraaderne
K. Seip, K. J. Hougen og J. K. Qvigstad.
Valgte af Videnskabs-Selskabet: Professor Dr. W. GC. Brøg-
ger (Formand), Rigsarkivar Ebbe Hertzberg og Professor Dr.
Johan Storm. Suppleant: Professor Dr. G. 0. Sars.
Valgte af Universitetets Professorer: Professorerne Dr. S. B.
Laache og Dr. B. Morgenstierne, med Suppleanter Profes-
sorerne R. Collett og Fr. Stang.
45
Valgte af Storthinget: Stempletpapirforvalter C. Berner og
fhv. Konsul Axel Heiberg. Suppleant Statsraad S. Å. B.
Arctander.
For Styrelsen:
W. GC. Brøgger.
6. Størmer holdt et Foredrag: Løsning af Problemet
Nordlys-Fotografering.
Foredragsholderen omtalte først Viet eieden af at have
objektive paalidelige Billeder af Nordlys, for med Sikkerhed at
afgjøre, hvilken Theori er den vigtige. De mundtlige Beskrivel-
ser og mere eller mindre vellykkede Tegninger, man har af
Nordlys, er alle mangelfulde og upaalidelige. Det eneste sikre er
Fotografier.
Imidlertid viste de tidligere Forsøg med Nordlysfotografering
for det meste negative Resultater; Fxpositionstiden var i Regelen
flere Minutter, i hvilket Tidsrum Nordlyset bevægede sig, saa
at Fotografiet blev værdiløst. Den eneste Undtagelse er et Foto-
grafi, som den tyske Forsker Brendel tog i Bossekop Iste
Februar 1892 med en Fxpositionstid af 7 Sekunder.
Foredragsholderen gav en OQversigt over de systematiske
Forsøg, han 1 det sidste Aar havde gjort for at finde et foto-
grafisk Objektiv og fotografiske Plader, der egnede sig for Nord-
lysfotografering. Det lykkedes efter disse Forsøg at faa foto-
graferet Nordlys 1 Kristiania i Oktober forrige Aar med en Ex-
positionstid af kun 2 Sekunder.
Foredragsholderen gik dernæst over til at omtale sin Ex-
pedition til Bossekop i Februar og Marts dette Aar. Som Assi-
stent medfulgte Hr. Meteorolog B. J. Birkeland, som skal med-
følge Amundsens Polarexpedition.
I det hele havde Expeditionen 17 Observationsaftener med
Nordlys, og der blev taget henimod 800 Billeder, hvoraf over
Fjerdeparten gode.
I en Række pragtfulde Lysbilleder gav dernæst Foredragshol-
ren Forsamlingen Indtryk af Nordlysets forskjellige karakteri-
stiske Former og Udviklingsstadier.
44
Af særlig videnskabelig Betydning var de samtidige Foto-
grafier fra to Stationer, Alten Kirke og Alten Skole, 4310 Meter
fra hinanden. Ved Hjælp af en af Forsvarsdepartementet ud-
laant Telefonkabel kunde Exponeringen foregaa nøiagtig sam-
tidig, og Nordlyset viste sig da paa Fotografierne forskjøvet i
Forhold til de paa Pladerne fotograferede Stjernebilleder. Af den
observerede Tid og Forskyvelsen kunde da Nordlysets Høide,
Stilling og Form 1 Rummet meget nøiagtig beregnes. Foredrags-
holderen viste endel af de ca. 80 Dobbeltfotografier, som Expedi-
tionen medbragte. Blandt andet fik man se et Nordlysdraperi
med Syvstjernen som Baggrund. Beregning viste, at det laa i
ca. 55 Km.s Høide over et Punkt langt ude i Lophavet, i 200 Km.s
Afstand.
Foredragsholderen fremholdt Vigtigheden af, at fremtidige
Nordlys-Expeditioner anvendte den fotografiske Methode, der var den
eneste objektive og paalidelige. Samtidig udtaltes Ønskeligheden
al, at Norge, der i Finmarken besidder et af de fortrinligste og
lettest tilgjængelige Steder i Verden for Nordlysforskning, snart
maatte faa en permanent Station deroppe, saa at Observationerne
kunde drives Aaret rundt.
Foredraget illustreredes ved talrige Lysbilleder.
Mohn knyttede til Foredraget en Del Bemærkninger og
udtalte sin Glæde over de smukke Undersøgelser, for hvilke Fore-
dragsholderen havde redegjort.
7. Præses hævede det aabne Møde, idet han takkede
H. M. Kongen, de Indbudne samt de øvrige Tilhørere for deres
Fremmøde.
S. Generalsekretæren fremlagde Regnskaberne for
1909 med Oplysning om, at de var gjennemsete og fundne i Orden
af Revisorerne, hvorefter Selskabet meddelte Regnskabsføreren
Decharge.
9. Generalsekretæren fremlagde Selskabets Publika-
tioner for 1909, 1 8 Bind.
10. Præses bekjendtgjorde, at Bestyrelsen havde besluttet,
at den Opgave, der i 1908 blev udsat for Apotheker Øwres
45
Guldmedaille for 1908—1910, atter skulde opstilles for
1910—1912. Opgaven lyder:
Der forlanges en kemisk Undersøgelse af den her i Landet
vildtvoxende Valeriana officinalis. Afhandlingen maa være led-
saget af Præparater.
11. Nausen stillede en Forespørgsel om, hvorfor der ikke
var givet Selskabet Anledning til at udtale sig i Spørgsmaalet
om Indkjøb af afdøde Statsraad Astrups Hus til Selskabet. Op-
lysninger herom afgaves af Mohn, Brøgger og Hertzberg,
ligesom ogsaa Hægstad og Taranger fremkom med Ud-
talelser i Anledning af Kjøbet.
Historisk-filosofisk Klasse. 20de Mai.
(Formand: Broch. For Sekretæren: Koht).
1. Konow holdt et Foredrag om Mitani-Folkets Guder og
Iranernes første Optræden i Historien. Han paaviste, at de
indogermanske Fyrster i Palæstina, Syrien og Mesopotamien, som
forekommer i Kileskrift-Dokumenter fra omkr. det 15de Aarh.
f. Kr., var iranske og ikke ariske. De Guder, som vi hører
disse Fyrster havde bragt med sig til Mitanierne i Mesopotamien,
har Navne, som ser ud som indiske eller ariske. Ved Sammen-
ligning med Fyrstenavnene og Forhold i moderne Dialekter paa-
viste han imidlertid, at de var iranske, men tagne fra en Dia-
lekt, som afveg fra Rigssproget. Gudenavnene viste, at disse
Folk havde en Religion, som stemte med Indernes. Det frem-
hævedes, hvorledes denne ogsaa forudsættes af Zarathustra, som
stærkt polemiserer mod de ugudelige Dæmondyrkere. Disse maa
have været lraner, saadanne som vi ser dem i Mitani. Mithra-
Dyrkelsen viste ogsaa, at dette iranske ,Hedenskab* holdt sig
nedover Tiderne, ogsaa efter Zarathustras Reformation. Endelig
gjordes opmærksom paa, hvorledes Tilstedeværelsen af iranske
Fyrster midt i den semitiske Verden gjør det såndsynligt, at
indogermanske Folk har havt en Haand med i Grundlæggelsen
af den gamle forasiatiske Civilisation.
46
Foredraget fremkaldte Bemærkninger af Knudtzon med
Svar af Foredragsholderen.
2. Til Trykning fremlagdes:
Halvdan Koht. Genesis of American independence. —
Trykt i Selskabets Forhandlinger for 1910 som No. 3.
E. Løseth. Notes de syntaxe frangaise. — Trykt 1 den
hist.-filos. Klasses Skrifter for 1910 som No. 4.
Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 27de Mai.
(Formand: Vogt. Sekretær: Steen).
1. Mohn holdt et Foredrag om Nedbørens Hyppighed i
Norge. Antallet af Dage 1 Aaret med maalelig Nedbør er om-
kring 100 paa Østlandet og 1 det indre af Tromsø og Finmarkens
Amter, 150 til 200 i Land, Hedemarken, Søndre Østerdalen og 1
et Belte med en Midtaxe fra Søndre Telemarken over Sæters-
dalen og videre indenfor Vestkysten helt op til Nordkap, over
200 i de ydre Fjordegne 1 Bergens Stift. Det mindste Antal
Nedbørdage falder 1 den første Halvdel af Aaret, især om Vaaren,
5 1 en Maaned i Nordre Østerdalen til 13 i Søndfjord. Det
største Antal Nedbørdage i en Maaned falder i August paa Øst-
landet og senere paa Høsten jo længere ude mod Kysten. Det
dreier sig om 14—15 Dage. Den gjennemsnitlige Varighed af
Nedbør i en Nedbørdag er længst i Bergens Stift, 11 Timer,
mindre paa Østlandet, 7 Timer, kortest om Sommeren, længst
Høst og Vinter. Nedbørhøiden i en Nedbørdag er mindre inde
1 Landet end paa Kysten, størst i den ydre Del af Bergens Stilt.
Den dreier sig om 3 til 18 mm. Nedbørdagenes Vexel i 38 Aar
fra 1876—1908 har megen Lighed med Solflekkernes. OQverens-
stemmelsen kommer ikke saa godt frem for et enkelt Steds
Vedkommende, men er meget klar, naar 23 Stationer, fordelte
over hele Norge, tages med i Middeltal. Faa Solflekker og færre
Nedbørdage, mange Solflekker og mange Nedbørdage. Til Sol-
flekkemaximum svarer to Maxima af Nedbørhyppighed, adskilte
47
ved et svagt Minimum. Nedbørhyppigheden 1 Norge gaar 1
Skridt med Nedbørmængden.
Foredraget blev illustreret med Karter og Kurver.
2. Til Trykning fremlagdes:
Francis Harbitz og N. Backer Grøndahl. Aktinomy-
kosen (straalesopsygdommen) 1 Norge. Studier over dens fore-
komst, patologiske anatomi og bakteriologi. (Fremlagt af Har-
bitz). Trykt i den math.-naturvid. Klasses Skrifter for 1910
som No. 7.
Sofus Widerøe. Die Massenverhåltnisse des Herzens unter
pathologisehen Zustånden. Pathologisch-anatomische Unter-
suchungen. (Fremlagt af Laache). Trykt i den math.-naturvid.
Klasses Skrifter for 1910 som No. 9.
Historisk-filosofisk Klasse. 16de September.
(Formand: Broch. Sekretær: K. Nielsen).
1. Falk holdt et Foredrag: Bidrag til den oldnorske
Husbygnings Historie. I Tilknytning til sine tidligere Foredrag
over gammelnordisk Bygningsmaade behandlede han Oprindelsen
til den saakaldte ,Loftskemme* samt ,Ildhuset*. Forbilledet for
den første fandt han i den gammeltydske ,Söller*; i Ildhuset
saa han Fortsættelsen af den gamle ,Sal*.
2. A. Bugge holdt et Foredrag: Engelske Arkivstudier,
hvori han gav Oplysninger om et nyt, netop færdigtrykt Halv-
bind (XIX, 1) af ,, Diplomatarium Norvegicum*. Dette indeholder
Aktstykker vedrørende Norges Forbindelse med de Britiske Øer
og giver en Række nye Oplysninger baade til vor politiske
Historie og til Handelens og Sjøfartens Historie. De viser,
hvordan de norske Konger stadig underholdt Forbindelse med
de engelske, sendte Gaver osv. Norges selvstændige Handel og
Skibsfart naaede, synes det, sin høieste Blomstring under Haakon
Haakonssøn ved Midten af 13de Aarh. Omkring 1300 seilede
fremdeles mange norske Skibe til England, og der var i norske
Byer et blomstrende Handelsliv. Men Hanseaterne var allerede
begyndt at konkurrere med Nordmændene, og en stor Del ai
48
vor Udførsel af Tørfisk til England blev besørget af Tydskere,
som for Tørfiskhandelens Skyld havde oprettet et Kontor i
Boston.
Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 23de September.
(Formand: Vogt. Sekretær: Steen).
1. Vogt fremlagde 1ste Bind af et Værk ,,Die Lagerståtten
der nutzbaren Mineralien und Gesteine*, udgivet af Prof. F. Bey-
schlag, Prof. P. Krusch og ham selv. Han knyttede hertil en Del
Bemærkninger og gjennemgik særlig den genetiske Kiassifikation,
som var fulgt.
2. Faye loreviste nogle Ben fra Udgravninger i Trond-
hjem, dels fra Domkirkens Grund og dels fra Kjælderen i en
Gaard i Søndre Gade, 1 afvigte Vinter. Han knyttede hertil
nogle korte anthropologiske Bemærkninger og fremhævede særlig
de udmærket vedligeholdte Tænder 1 flere Underkjæver.
Fællesmøde. 7de Oktober.
(Præses: Mohn. For Generalsekretæren: Steen).
H. M. Kongen med Følge overvar Mødets Forhandlinger.
1. Harbitz holdt en Mindetale