Dansk rigshofmester, søn rigskansler af Jakob Ulfeldt og Birgitte Brockenhus. Han f�dtes p� herreg�rden Hagenskov p� Fyn den 10. juli 1606. Efter kort ophold p� Herlufsholm, blev han i 1617 sendt p� dannelsesrejse i Europa. Her l�rte han sig de europ�iske hovedsprog, og l�ste ved flere universiteter og l�rte at f�rdes i de bedste kredse. F�rst i 1630 vendte han hjem til Danmark, hvor han blev trolovet med Christian IVs datter med Kirstine Munck, den ni-�rige Leonora Christina.
I 1632 fik han Bohus i forlening, men ombyttede det to �r senere med M�n len, hvor han og Leonora Christina slog sig ned efter deres bryllup 9. oktober 1636. Hun var da 15 �r.
�ret efter udn�vntes han til statholder i K�benhavn og de flyttede hovedstaden. Som statholder skulle han varetage b�de �konomiske og repr�sentative opgaver. Det gjorde han med s� stor dygtighed, at kongen sendte ham p� diplomatiske missioner til bl.a. England og Tyskland. I 1640 er han m�gler mellem Charles I og det engelske parlement. I 1643 udn�vntes han til rigshovmester. Landets h�jeste og mest magtfulde stilling n�st efter kongens.
Efter nederlaget mod Sverige i Torstenssonskrigen (1643-45) var det Ulfeldt der forhandlede freden i Br�msebro, og indgik p� betingelser, der ikke passede kongen, der allerede dengang var misforn�jet med Ulfeldt, der dels havde blandet sig i kongens strid med Leonora Christinas moder, og dels raget lidt for meget til sig af de kasser han var ansvarlig for. Kongens utilfredshed bevirkede at Ulfeldt kr�vede sin afsked, men den fik han dog ikke. F�rst efter en diplomatisk mission i Holland og Frankrig i 1646-47 hvor han har kontakt med repr�sentanter for vatikanet. Missionerne medf�rte endnu engang kongens utilfredshed, hvilket f�rte til at Corfitz Ulfeldt, efter eget forlangende, denne gang fik bevilliget sin afsked. Dog blev han ved rigsr�dets mellemkomst genindsat 18 november og af kongen udstyret med en generalkvitering for sin embedsf�relse.
Da Christian IV d�de 28 februar 1648, fortsatte Ulfeldt som rigshofmester, og i 1649 indgik han blandt andet en forsvarsalliance med Nederlandene. Men forholdet til det nye kongepar Frederik III og Sophie Amalie var ikke godt, og i 1651 blev Ulfeldt anklaget for mordkomplot mod kongen af Dina Vinhofer. Han blev dog frifundet og Dina bliver halshugget, men da det kom Ulfeldt for �re, at kongen forberedte en r�kke anklager ang�ende hans embedf�relse (kongen havde 13 juli 1650 bedt rigsr�det tage stilling til anklagerne) flygtede han og Leonora til Holland. Kongen indst�vner Ulfeldt den 17 august og flugten forts�tter til Stockholm, hvor de beskyttes af dronning Christina. I 1652 blev han afskediget som rigshofmester. I januar 1653 blev han voldsomt syg. Kongen konfiskerer hans formue. I juni er han igen s� rask, at han fors�ger at f� Sverige og England, der l� i krig med Nederlandene, overtalt til at angribe Danmark, men det f�rte ingen vegne da den engelsk-nederlandske krig sluttede i 1654. Samme �r abdicerede den svenske dronning og Ulfeldt flyttede til slottet Barth i Pommern. I 1657 erkl�rede kongen Sverige krig og Ulfeldt tr�dte i den svenske konge Karl X Gustavs tjeneste, og fulgte ham sammen med Leonora, p� felttoget mod Danmark. Han var den svenske chefforhandler ved freden i 1658. Den svenske konge gav Ulfeldt et gods i Sk�ne, og han Leonora slog sig ned i Malm�. I 1659 blev han af svenskerne anklaget for at have forr�dt svenskernes storm p� K�benhavn samme �r og s�ttes i arrest i Malm�. Ulfeldt fik et slagtilf�lde, s� Leonora m�tte f�rer hans sag ved retssagen, der starter 24. oktober.
27. maj 1660 sluttede Danmark og Sverige fred og 16. juli flygtede Ulfeldt og Leonora fra Malm� til K�benhavn, hvor de blev fanget og sendt til Hammershus. De søgte natten mellem 13. og 14. marts uden held at flygte og i 1661 blev de l�sladt, efter at Ulfeldt havde svoret Frederik III troskab og afst�et en del af sin formue. De m�tte kun bo p� Elllensborg gods, men fik i 1663 lov til at tage p� en kurrejse til udlandsrejse p� grund af Ulfeldts helbred og sl�r sig ned i Br�gge. Samme �r, under en baderejse til Brandenburg, kontaktede han Kurfyrsten af Brandenburg, Friederich Wilhelm, og forelagde ham planer om, hvordan kurfyrsten kunne overtage den danske trone. Kurfyrsten sendte dog straks planerne videre til Frederik III, og mens kongens agenter fors�gte at fange Corfitz Ulfeldt, d�mtes han 24. juli for forbrydelse mod majest�ten til d�den af H�jesteret og henrettedes 13. november 1663 in effigie (symbolsk henrettelse af billede eller statue af person man ikke kan få fat på). Leonora p�gribes 11. juli i England og sendes senere til Danmark. Det lykkedes ikke de danske agenter at fange Ulfeldt. Han døde i februar 1664 i en båd på floden Aare mellem Basel og Neuenburg. Hans begravelsessted er ukendt. Corfitz Ulfeldt fik ialt 10 børn med Leonora Christina.
Med deres sønnesøn Corfitz Anton Ulfeldt, der var hof- og statskansler i Ungarn, uddøde slægten 1769. Skamstøtten, der rejstes 1663 på Gråbrødre Torv i København, er nu i Nationalmuseets gårdhave. En mindeplade er opsat på torvet.
Ulfeldts v�ben
|
