Filmen ’Official Secrets’ fortæller om kvinden, der afslørede Storbritanniens løgne

Den 31. januar 2003 modtog oversætteren og efterretningsagenten Katharine Gun og hendes kolleger i den britiske efterretningstjeneste Government Communications Headquarters (GCHQ) en e-mail fra en amerikansk NSA-agent, Frank Koza.

Koza bad dem hjælpe med at grave skidt frem om medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, så de kunne presses til at stemme for resolutionen om at invadere Irak. Forespørgslen var godkendt af Guns overordnede og dermed den britiske regering, men både hun og de øvrige medarbejdere i afdelingen havde det skidt med at gøre, som der stod.

Det var ikke bare uetisk, det var også ulovligt, og det ville hjælpe USA’s og Storbritanniens regeringer med at legitimere en krig mod Saddam Hussein og de masseødelæggelsesvåben, politikere – også i Danmark – påstod, at han havde, men som de færreste reelt troede på.

Efter lidt betænkningstid besluttede Gun sig for at kopiere e-mailen og lække den til en ven i en antikrigsbevægelse, som gav den videre til en journalist, Matthew Bright, på avisen The Observer, som skrev stort om sagen.

Det stoppede som bekendt ikke krigen, men kastede lys over de studehandler, der blev indgået på begge sider af Atlanten. Selv besluttede Gun sig for at stå frem og erkende, at det var hende, som havde lækket e-mailen, hvilket gav hende og hendes mand, den tyrkiske kurder Suat, der var i færd med at søge om opholdstilladelse i Storbritannien, store problemer.

Betimelig historie

Det er den dramatiske og betimelige historie, som sydafrikanske Gavin Hood fortæller i sin seneste film, Official Secrets, der er baseret på en bog om sagen af Marcia og Thomas Mitchell. Hood har tidligere lavet politisk ladede film – Tsotsi (2005), Rendition (2007), Eye in the Sky (2015) – der samtidig handler om de moralske og etiske spørgsmål, mennesker må slås med, når samfund bliver involveret i væbnede konflikter.

Official Secrets er en heltehistorie, men ikke én af dem, der trutter i den patriotiske trompet. I stedet portrætterer den indfølt og intenst en idealist, Katharine Gun (spillet af Keira Knightley), som risikerer sit eget liv for at gøre det rigtige. Hun er ikke ude på at afsløre hemmeligheder fra sit fortrolige arbejde, men hun er dybt forarget over den britiske premierminister Tony Blair, der på tv taler om Iraks påståede masseødelæggelsesvåben, og det får hende til at handle. Ja, Katharine vil gøre, hvad hun kan i kraft af sit efterretningsarbejde for at stoppe terrorisme, men et land må ikke lyve for sine borger eller bruge ulovlige metoder.

At hendes læk ville få så alvorlige konsekvenser for hende selv og hendes mand (Adam Bakri), havde hun ikke forestillet sig, og hun er måske en smule naiv – dog på ingen måder dum, tværtimod – i en film, der indlevende skildrer hendes beslutning om at blive whistleblower og sidenhen hendes kamp mod et system, der ikke gerne indrømmer fejltagelser og løgne.

Fremragende Knightley

Det tjener Gavin Hood og manuskriptforfatterne Sara og Gregory Bernstein til ære, at de har fået så elementært spændende en film ud af Katharine Gun og hendes liv. Men det handler selvfølgelig om, at fokus i Official Secrets mestendels er på mennesket og ikke mekanikken, på individet og ikke systemet. Gun fik måske ikke lige så megen opmærksomhed for sit læk, som Edward Snowden eller Chelsea Manning siden fik – det var også kun en enkelt e-mail – men hun var ikke mindre modig, og havde verden lyttet og taget konsekvensen af hendes læk, ville krigen i Irak måske være blevet afværget.

Keira Knightley er fremragende i rollen som kvinden, der kæmper for, hvad hun tror på, og som må gøre sig stærk, selv om hun i hvert fald til at begynde med står helt alene over for et maskineri, der kun er ude på at knuse hende. I det hele taget er filmen fyldt med gode skuespillere, der leverer solide præstationer, blandt andre Matt Smith i rollen som journalisten Matthew Bright, Matthew Goode som hans redaktør, Ralph Fiennes som advokaten, der forsvarer Katharine Gun og Jeremy Northam som den offentlige anklager, der forsøger at få hende dømt.

Official Secrets er en film, man bør se, fordi den kun understreger, hvad vi vel efterhånden alle ved, nemlig at regeringer kan finde på at lyve, og at de ville slippe afsted med det, hvis det ikke var for mennesker som Katharine Gun.

’Official Secrets’ – Instruktion: Gavin Hood. Manuskript: Gavin Hood og Sara og Gregory Bernstein. Fotografi: Florian Hoffmeister. Længde: 112 minutter. Kan købes/lejes digitalt via Blockbuster, SF Anytime, iTunes og Rakuten Tv