Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt
Danske adelsslægter - fra uradel til grever og baroner
Kort om Danmaks Adels Aarbog - (DAA)
Initiativet til Danmarks Adels Aarbog kom fra to adelsinteresserede borgere H.R. Hiort-Lorenzen og Anders Thiset. I 1884 påbegyndte disse på eget forlag udgivelsen med Hiort-Lorenzen som leder og Thiset som den genealogiske ekspert. Den ældste serie 1884-1918 var i lommebogsstørrelse og var langt fra fejlfri. Man var dog allerede i 1884 på side 363-364 klar med de første to siders rettelser og tilføjelser. Med tiden voksede formatet og fejlprocenten faldt. Den nuværende læsevenlige størrelse blev indført med DAA 2000-02. Rettelserne i de nyeste årgange er udarbejdet af fagfolk. Adel
Adelen består af de ægtefødte efterkommere i mandslinjen af den afgrænsede samfundsgruppe, som før 1660 besad afgørende rettigheder, og som før og navnlig siden er blevet suppleret med adlede slægter. En adelig person i dagens Danmark eller Norge er altså kendetegnet ved at være en ægteskabeligt født søn eller datter af en adelig far. Når adel arves gennem faderen, er det fordi det følger slægten. Til adelen hører også ikke-adeligt fødte kvinder, som er gift med adelige mænd, samt nogle få tidligere kongelige personer, som er blevet adelige. Praktisk talt består adelen i Danmark og Norge af medlemmerne af de slægter, der står anført i Danmarks Adels Aarbog. De nordiske og europæiske aner til familierne Holbek, Bruun og Santasilia
Databasen på denne hjemmeside blev oprettet i november 2005 som et traditionelt stamtræ med Hans Santasilia Holbek og Elsebet Bruun som probander. Elsebet Bruun
Hun blev født på Birkelse i 1905 som datter af landbrugsdirektør Valdemar Bruun på Lindenborg og Betzy 'Babm' baronesse af slægten Schaffalitzky de Muckadell. Parret var næstsøskendebørn via de fælles oldeforældre Sophus Peter Frederik Skeel til stamhuset Birkelse og fru Amalie Hedevig komtesse Trampe. Der er over 22.000 personer på Elsebet Bruuns anetavle. Hans Santasilia Holbek
Han var søn af grosser og dansk konsul i Cadiz, Gert Holbek, - af slægten Holbek fra Kerteminde, og Teresa Maria Feodora Santasilia dei Marchesi (Nonina). Hun nedstammede fra en napolitansk adelsslægt, hvis første mand i Italien, Andrea de Santacilia, var født 1674 i Madrid. Han kom til Napoli 1710, hvor han fik titel af Marchese ved dekret af Østrigs kejser i 1731. Berømte aner Niels Juel til Valdemars Slot Admiral, søhelt, kendt fra slaget i Køge Bugt. Var af slægten Juel med Stjerne i våbnet. Admiralens anetavle er ren uradel:
Sehested - Bille - Gyldenstierne. Frederik von Ahlefeldt til grevskaberne Langeland og Rixingen Storkansler, blå ridder. 1663 statholder i Slesvig og Holsten. - Læs mere om Slægten von Ahlefeldt Ulrik Frederik Gyldenløve til grevskabet Laurvig
Statholder i Norge. Uægte, men anerkendt, søn af Frederik III. Konge af Danmark. Læs mere om Gyldenløve og hans Efterslægt Kendte navne, eksemler på relationer, noter
Berømte aner og deres efterkommere:
Databasen indeholder pr. 4. maj 2024 over 115.300 personer. |