David Cameron

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
The Right Honourable
The Lord Cameron of Chipping Norton
PC
Storbritanniens udenrigsminister[a]
Nuværende
Overtaget embede
13. november 2023
Premierminister Rishi Sunak
Foregående James Cleverly
Premierminister i det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
Embedsperiode
11. maj 2010 – 13. juli 2016
Monark Dronning Elizabeth II
Foregående Gordon Brown
Efterfulgt af Theresa May
Medlem af Parlamentet
Embedsperiode
7. juni 2001 – 12. september 2016
Valgkreds Witney
Personlige detaljer
Født 9. oktober 1966 (57 år)
London, England
Fulde navn David William Donald Cameron
Nationalitet Storbritannien Britisk
Politisk parti Konservativ
Ægtefælle(r) Samantha Sheffield (1996-i dag)
Børn Ivan Reginald Ian (2002-2009)
Nancy Gwen (født 2004)
Arthur Elwen (født 2006)
Mor Mary Fleur Mount
Far Ian Donald Cameron
Søskende Alexander Cameron,
Tania Rachel Cameron,
Clare Louise Cameron Rediger på Wikidata
Bopæl Witney (privat)
Uddannelses­sted Brasenose College, Oxford
Beskæftigelse Politiker, premierminister
Religion Church of England
Udmærkelser Officer af Æreslegionen
*Dostyk ordenen af 1. grad
*Big Brother Awards (2013)
*Abdulaziz al Saud-ordenen Rediger på Wikidata
Underskrift
Links
http://www.davidcameronmp.com/

David William Donald Cameron, Baron Cameron of Chipping Norton (født 9. oktober 1966 i London) er en britisk politiker som siden november 2023 har været Storbritanniens udenrigsminister i Rishi Sunaks regering.[1] Han var premierminister fra 2010 til 2016 og formand for det Konservative Parti fra 2005 til 2016. Han er valgt til det britiske Underhus i valgkredsen Witney.[2]

I 1997 stillede han op til valg til Underhuset i valgkredsen i Stafford, men blev ikke valgt. Ved næste valg i 2001 blev han valgt som medlem af Underhuset i valgkredsen Witney i Oxfordshire. Han steg hurtig i graderne inden for Det Konservative Parti, og i 2005 blev han udpeget som ansvarlig for den politiske koordinering under valgkampen i 2005.[3] Ved parlamentsvalget tabte de konservative til Labour, hvilket førte til partiformand Michael Howards afgang. Ved det efterfølgende valg til formandsposten senere i 2005 blev Cameron valgt til partiformand.

Ved Storbritanniens parlamentsvalg den 6. maj 2010 vandt de konservative 306 pladser i Underhuset og blev derved det største parti uden dog at opnå absolut flertal. Efter fem dages forhandlinger kunne Cameron danne en koalitionsregering med Liberal Democrats. Cameron blev leder af den første britiske koalitionsregering siden 2. verdenskrig og den da 43-årige Cameron blev den yngste premierminister i Storbritannien siden Robert Jenkinson, 2. Jarl af Liverpool 198 år tidligere.[4]

Ved valget i 2015 opnåede Det Konservative Parti absolut flertal og David Cameron kunne beholde posten som premierminister, denne gang uden at behøve at danne en koalition.

Efter folkeafstemningen om Storbritanniens EU-medlemskab 2016, hvor der blev flertal for at Storbritannien skulle forlade EU, meddelte Cameron, der gik ind for fortsat medlemskab, at han ville gå af som premierminister.[5]

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Familie[redigér | rediger kildetekst]

Cameron er opvokset i Pearsemore i nærheden af Newbury i Berkshire. Hans forældre er økonom Ian Donald Cameron og Mary Fleur Mount, datter af sir William Malcolm Mount, 2. baronet. Hans far er født på Blairmore House i nærheden af Huntly i Skotland, bygget af Camerons farfar. Camerons fader var direktør for John D Wood.

Camerons morfar, Alex Geddes, som havde tjent en formue på korn i Chicago, vendte tilbage til Skotland i 1880'erne. David Camerons familie er fra Inverness-området i det skotske højland.

David Camerons oldefar, Arthur Francis Levita (sir Cecil Levitas bror), ledede børsmæglerfirmaet Panmure Gordon. Hans tipoldefar, Sir Ewen Cameron, formand for Hong Kong og Shanghai Banken, spillede en vigtig rolle i forhandlinger med den japanske bankier og senere premierminister Takahashi Korekiyo om salget af krigsobligationer under den Russisk-japanske krig. Han ledede også Rådet for Foreign Bondholders og Committee for Chinese Bondholders, som blev oprettet i november 1935 af direktøren for Bank of England, Montagu Norman. Hans farfar, Ewen Donald, og far, Ian Donald, arbejdede for Panmure Gordon.

David Cameron stammer i direkte linje fra prins William Henry (senere kong Vilhelm 4. af Storbritannien) og hans samleverske gennem 20 år, Dorothy Jordan.

Uddannelse og tidlige karriere[redigér | rediger kildetekst]

Fra syvårsalderen gik Cameron på Heatherdown Preparatory School i Winkfield i Berkshire. Skolen lukkede i begyndelsen af 1980'ere. Som trettenårig begyndte han på kostskolen Eton College.

Cameron læste derefter filosofi, politik og økonomiOxford Universitet, hvorfra han fik afgangseksamen med first class honours.[6] Han var medlem af Conservative Research Department og rådgiver for finansminister Norman Lamont og partiformand Michael Howard. Han var direktør i firmaet Carlton Communications i syv år.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Laura Kirkebæk-Johansson (13. november 2023), Stor britisk regeringsrokade: Tidligere premierminister gør comeback, DR
  2. ^ "David Cameron". Witney Conservatives. 6. maj 2010. Arkiveret fra originalen 24. december 2011. Hentet 22. december 2011.
  3. ^ "Hall of Fame, David Cameron". BBC Wales. Arkiveret fra originalen 29. juni 2012. Hentet 7. august 2009.
  4. ^ Hough, Andrew (11. maj 2010). "David Cameron becomes youngest Prime Minister in almost 200 years". The Daily Telegraph. London. Arkiveret fra originalen 13. maj 2010. Hentet 26. december 2014.
  5. ^ Thomsen, Per Bang (2016-06-24). "Cameron træder tilbage efter EU-nederlag". DR. Arkiveret fra originalen 25. juni 2016. Hentet 24. juni 2016.
  6. ^ "Too good to be true?". The Sunday Times. London. 25. marts 2007. Hentet 8. maj 2014.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Søsterprojekter med yderligere information: