Både Sverige, Norge, Grønland og Færøerne kan se frem til royalt besøg i den kommende tid.

På årets sommertogt skal kong Frederik og dronning Mary på besøg i flere af de nordiske lande.

De fleste steder kan de se frem til at blive modtaget med flag og blomster, men et svensk medie advarer om, at alle måske ikke er lige begejstrede for udsigten til at få royale gæster.

Det viser sig nemlig, at Frederik og Marys besøg i Sverige spænder ben for en mangeårig tradition, der plejer at vække stor glæde i børnehøjde, skriver Svensk Damtidning.

Den 2. maj 2024 stævnede Kong Frederik og Dronning Mary ud på deres første sommertogt. Togtet bringer dem både til Sverige, Norge, Grønland og Færøerne, og senere på sommeren også rundt til danske øer og byer. 
Den 2. maj 2024 stævnede Kong Frederik og Dronning Mary ud på deres første sommertogt. Togtet bringer dem både til Sverige, Norge, Grønland og Færøerne, og senere på sommeren også rundt til danske øer og byer.  Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Vis mere

Hvert år i maj afholdes i Karlskrona en såkaldt ‘Sørøverkoncert’, hvor Søværnets Musikkorps klædt ud som pirater går spillende gennem byen i selskab med byens børn.

I år skulle koncerten være løbet af stablen den 7. maj, men nu er den blevet aflyst, kan man læse på musikkorpsets kalender.

I stedet skal Søværnets Musikkors den dag til Stockholm for at spille for det danske kongepar. Joakim Berg, der er souschef i Søværnets Musikkorps, beklager aflysningen:

»Vi synes, det er meget ærgerligt, for det (Piratkoncerten, red.) plejer at være et af årets højdepunkter,« siger han til avisen Sydöstran.

»Alle professionelle musikkorps deltager i statsbesøg, og desværre kolliderer det. Vi kan ikke splitte os op og være to steder på én gang. Jeg har forsøgt at finde nye datoer for piratkoncerten, men vi går ind i den mest intense periode lige nu. Det kan desværre ikke løses,« siger han.

Det er den 6. og 7. maj, at kong Frederik og dronning Mary besøger kong Carl Gustaf, dronning Silvia og resten af den svenske kongefamilie.

I ugens udgave af 'Kongehuset bag kulissen' sættes fokus på den evige to’er, prinsesse Benedikte, og den rolle, hun har spillet for det danske kongehus. Lyt med lige her.