Frederik Albrecht af Anhalt-Bernburg

Frederik Albrecht af Anhalt-Bernburg
Frederik Albrecht af Anhalt-Bernburg
Personlig information
Født	15. august 1735 ; Bernburg, Sachsen-Anhalt, Tyskland
Død	9. april 1796 (60 år) ; Ballenstedt, Sachsen-Anhalt, Tyskland
Gravsted	Bernburg Slotskirke
Far	Viktor 2. Frederik af Anhalt-Bernburg
Mor	Sophie Albertine Frederikke af Brandenburg-Schwedt
Søskende	Charlotte Vilhelmine af Anhalt-Bernburg,; Christine Elisabeth Albertine af Anhalt-Bernburg,; Sofia Luisa af Anhalt-Bernburg,; Friederike Auguste Sophie af Anhalt-Bernburg
Ægtefælle	Louise Albertine af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1763-1769)
Børn	Auguste von Gröna,; Pauline af Anhalt-Bernburg,; Alexius Frederik Christian af Anhalt-Bernburg
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Mæcen, aristokrat, samler, politiker
Fagområde	Teater, regering, politik, kunst
Arbejdssted	Bernburg, Ballenstedt
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Andreasordenen
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Fyrst Frederik Albrecht af Anhalt-Bernburg (tysk: Friedrich Albrecht, Fürst von Anhalt-Bernburg; født 15. august 1735, død 9. april 1796) var regerende fyrste af det lille tyske fyrstendømme Anhalt-Bernburg fra 1765 til 1796. Han var af fyrsteslægten askanierne og officer i dansk tjeneste.

Biografi[redigér | rediger kildetekst]

Frederik Albrecht blev født den 15. august 1735 i Bernburg i Anhalt som den eneste søn af fyrst Viktor 2. Frederik af Anhalt-Bernburg i hans andet ægteskab med markgrevinde Albertine af Brandenburg-Schwedt. Efter at have nydt en meget god opdragelse, som fuldendtes på lange rejser, traadte han i preussisk og 1761 i dansk krigstjeneste, hvor han som generalmajor blev chef for Prins Frederiks Regiment, i 1762 for Kongens Livregiment og 1764 for det danske artillerikorps, som da oprettedes ved sammensmeltning af danske, holstenske og norske artillerikorps; men i 1765 trådte han ud af dansk krigstjeneste og overtog ved faderens død regeringen i Anhalt-Bernburg. Han viste sig her som en dygtig regerende fyrste, der med iver søgte at fremme sine undersåtters vel i alle retninger. Han døde den 9. april 1796 i Ballenstedt.