Frederikke af Hannover

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Frederikke af Hannover
Frederika of Greece 1.jpg
Friederike i 1958.
Dronning af Grækenland
Periode 1. april 19476. marts 1964
Forgænger Elisabeth af Rumænien
Efterfølger Anne-Marie af Danmark
Ægtefælle Paul 1. af Grækenland (g. 1938)
Børn
Fulde navn tysk: Friederike Luise Thyra Victoria Margarete Sophie Olga Cecilie Isabella Christa
Far Ernst August af Braunschweig
Mor Viktoria Luise af Preussen
Født 18. april 1917
Blankenburg, Hertugdømmet Braunschweig, Tyske Kejserrige
Død 6. februar 1981 (63 år)
Madrid, Kongeriget Spanien
Signatur
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1963

Frederikke af Hannover (tysk: Friederike; græsk: Φρειδερίκη) (18. april 19176. februar 1981) var en tyskfødt prinsesse af Braunschweig, der var dronning af Grækenland fra 1947 til 1964 som hustru til kong Paul 1.

Frederikke var datter af Hertug Ernst August af Braunschweig og Viktoria Luise af Preussen, der selv var datter af Kejser Wilhelm 2. af Tyskland. Hun blev gift med den senere Kong Paul 1. af Grækenland i 1938. Efter at have tilbragt årene under Anden Verdenskrig i eksil, blev hun blev dronning af Grækenland ved sin svigerfader, Kong Georg 2. af Grækenlands død i 1947.

Frederikke blev enkedronning ved Kong Paul 1.'s død i 1964. Hun levede i eksil fra 1967 og døde i Madrid i 1981.

Tidlige liv[redigér | rediger kildetekst]

Prinsesse Frederikke i 1930'erne.

Frederikke blev født den 18. april 1917 i Blankenburg i Hertugdømmet Braunschweig i Det Tyske Kejserrige. Hun var det tredje barn og den eneste datter af Hertug Ernst August af Braunschweig og Viktoria Luise af Preussen, der selv var den eneste datter af Kejser Wilhelm 2. af Tyskland og Augusta Viktoria af Slesvig-Holsten. Gennem sin morfar var Frederikke oldebarn af Kejser Frederik 3. af Tyskland og Victoria af Storbritannien, ældste datter af dronning Victoria af Det Forenede Kongerige og Prins Albert af Sachsen-Coburg og Gotha. Frederikke var dermed en fjern slægtning til dronning Elizabeth II af Storbritannien og prins Philip, hertug af Edinburgh. Som efterkommer af Georg 3. af Storbritannien var hun ved fødslen nr. 34 i den britiske tronfølge. I familien var hun kendt som Freddie.[1]

Som datter af en hannoveransk prins blev hun født med titlerne Prinsesse af Hannover, Storbritannien og Irland og Hertuginde af Braunschweig og Lüneburg. Kort efter sin fødsel mistede hun dog sine britiske titler som følge af Titles Deprivation Act 1917. Både hendes far og morfar blev i lighed med de øvrige tyske fyrster tvunget til at abdicere, da monarkierne blev afskaffet i Tyskland ved Novemberrevolutionen i 1918 umiddelbart før afslutningen af Første Verdenskrig, hvilket også påvirkede prinsesse Frederikkes stilling.[2]

I 1934 bad Adolf Hitler, i et forsøg på at knytte det britiske kongehus til Tyskland, om, at Frederikkes forældre skulle sørge for at arrangere et ægteskab mellem deres sytten-årige datter og den britiske tronfølger fyrsten af ​​Wales.[3][4] I sine erindringer beskrev Frederikkes mor, at hun og hendes mand var "knust", og en sådan mulighed "aldrig var faldet os ind".[5] Viktoria Luise selv var før sit ægteskab engang blevet betragtet som en potentiel brud for den samme person. Desuden var aldersforskellen for stor (fyrsten af ​​Wales var treogtyve år ældre end Frederikke), og hendes forældre var uvillige til at "lægge et sådant pres" på deres datter.[5]

Ægteskab[redigér | rediger kildetekst]

Prins Paul og Prinsesse Frederikke i 1939.

I 1936 havde kronprins Paul af Grækenland friet til hende i Berlin, hvor han var for at se Sommer-OL 1936. Prins Paul var en søn af kong Konstantin 1. af Grækenland og Frederikkes grandtante Sophie af Preussen, søster til kejser Wilhelm 2. af Tyskland. Som følge heraf var Prins Paul hendes mors fætter, og han var også hendes halvfætter, da de begge var oldebørn af Christian 9. af Danmark. Deres forlovelse blev annonceret den 28. september 1937, og den 9. januar 1938 blev de gift i Metropolis-katedralen i Athen.

Frederikke med sin mor Viktoria Luise og første datter Sofia.

Tidligt i deres ægteskab opholdt de sig på en villa i Psychiko, en forstad til Athen. Ti måneder efter brylluppet blev deres første barn født den 2. november 1938: Sofia, den kommende dronning Sofia af Spanien. Den 2. juni 1940 blev deres søn og senere tronarving, Konstantin, født.

Krig og eksil[redigér | rediger kildetekst]

I april 1941 under 2. verdenskrig blev den græske kongefamilie evakueret til Kreta i en Sunderland flyvebåd. Kong Georg 2. af Grækenland og resten af familien drog i eksil i Sydafrika. Her fødte Frederikke sit sidste barn, Prinsesse Irene, den 11. maj 1942. Den sydafrikanske leder, general Jan Smuts, var hendes gudfar.

Kort efter angreb de tyske styrker Kreta. Frederikke og hendes familie blev evakueret igen og oprettede et eksilkontor i London. Familien flyttede til Egypten i februar 1944.

Den 1. september 1946 besluttede det græske folk ved folkeafstemning at genindsætte Georg 2. på tronen. Nu vendte arveprinsen og arveprinsessen tilbage til deres villa i Psychiko.

Dronning[redigér | rediger kildetekst]

Kong Paul 1. og Dronning Frederikke som nytiltrådt kongepar i maj 1947.

Den 1. april 1947 døde Georg 2. og Frederikkes mand besteg tronen som Paul 1. med hende som dronning. Kommunistisk politisk ustabilitet i Nordgrækenland førte til Den græske borgerkrig. Kongen og dronningen tog i sommeren 1947 rundt i det nordlige Grækenland for at appellere til loyalitet. Den græske borgerkrig sluttede i august 1949.

Kongeparret søgte at styrke monarkiet ved at tage på officielle besøg til marskal Josip Broz Tito i Beograd, præsidenterne Luigi Einaudi i Italien i Rom Theodor Heuss i Vesttyskland, Bechara El Khoury af Libanon, kejser Haile Selassie 1. af Etiopien, Chakravarthi Rajagopalachari af Indien, dronning Elizabeth 2. af Storbritannien og til USA som gæst hos præsident Dwight D. Eisenhower. Både i Grækenland og i udlandet blev dronning Frederikke angrebet af oppositionen, fordi hun som pige havde været medlem af forbundet Bund Deutscher Mädel, svarende til Hitlerjugend. Hendes tilhængere hævdede, at medlemskab var obligatorisk i Nazityskland. Selv efter Anden Verdenskrig lagde Frederikke ikke skjul på sine ultranationalistiske sympatier ved fx at omgås gamle nazi-kollaboratører.[6]

Dronning Frederikke på forsiden af Time Magazine i 1953.

En artikel den 16. november i LIFE var fra et af de mange statsbesøg. Hun var også på forsiden af Time Magazine. Den 14. maj 1962 blev hendes ældste datter Sofia gift med prins Juan Carlos af Spanien, (senere kong Juan Carlos 1. af Spanien) i Athen.

Enkedronning[redigér | rediger kildetekst]

Enkedronning Frederikke med sin familie i 1965.

Den 6. marts 1964 døde konge Paul af kræft, og deres søn kom på tronen som Konstantin 2.. Frederike blev enkedronning, men fortsatte med at regere. Da hendes søn blev gift med Prinsesse Anne-Marie af Danmark den 18. september 1964, trådte Frederikke tilbage og overlod størstedelen af sine officielle opgaver til den nye dronning. Men hun fortsatte uofficielt. Den unge konge viste sig ikke at være særlig demokratisk og var domineret af sin konservative mor, som i realiteten tog magten. Hendes intriger var medvirkende til militærkuppet i 1967.

Eksil[redigér | rediger kildetekst]

Kong Konstantins sammenstød med premierminister Georgios Papandreou medførte den destabilisering, der førte til militærkup den 21. april 1967. Kong Konstantin samarbejdede med militærdiktaturet og godkendte en royalistisk premierminister. Senere samme år forsøgte han et modkup for at genoprette demokratiet, men det tvang ham i eksil. Nu udpegede juntaen en anden regent.

Den 1. juni 1973 afskaffede juntaen det græske monarki og søgte at legitimere det gennem en folkeafstemning i 1973; den var mistænkt for at være manipuleret. Det nye statsoverhoved blev præsidenten Georgios Papadopoulos.

Diktaturet sluttede den 24. juli 1974, men et monarki blev aldrig genoprettet. En folkeafstemning blev afholdt. Kong Konstantin førte valgkamp fra udlandet og indrømmede sine fejl og lovede at støtte demokratiet og især at holde sin mor væk fra Grækenland og græsk politik. 70% stemte for en republik.

Senere liv[redigér | rediger kildetekst]

Kong Paul og Dronning Frederikkes grav ved Tatoi.

Dronning Frederikke døde den 6. februar 1981 i eksil i Madrid under en øjenoperation. Hun blev begravet på Tatoi, det kongelige palads og gravplads i Grækenland. Hendes søn og hans familie fik lov til at deltage, men måtte straks forlade landet.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Kitty Kelley. The Royals.
  2. ^ Bouton, S. Miles (2017). And the Kaiser Abdicates: the German Revolution November 1918 – August 1919. Library of Alexandria. ISBN 9781465538109 – via Google Books.
  3. ^ Viktoria Luise af Preussen (1977). The Kaiser's daughter. W. H. Allen. p. 18. ISBN 9780491018081.
  4. ^ Petropoulos, Jonathan (2006). Royals and the Reich: The Princes von Hessen in Nazi Germany. Oxford University Press. pp. 161–162. ISBN 9780195161335.
  5. ^ a b Viktoria Luise af Preussen 1977, s. 188.
  6. ^ "Manden, der aldrig bliver konge af Grækenland - www.b.dk". Arkiveret fra originalen 24. september 2015. Hentet 1. december 2013.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]