Flere partier kritiserer Dansk Folkeparti for at true med at forlade klimaaftalen.

Det sker, efter formand Morten Messerschmidt i går sagde, at man frygter dyrere fødevarer for forbrugerne, og at dansk landbrug vil flytte til udlandet på grund af den omdiskuterede CO2-skat.

- Det her viser, at Dansk Folkeparti og den yderste højrefløj har bekendt kulør – og farven er sort. De ønsker ikke at tage ansvar for klimaet.

- Det er i mine øjne ikke bare populistisk – det er også farligt, skriver klimaminister Lars Aagaard (M) i en skriftlig kommentar til DR.

Morten Messerschmidt forklarer her, hvorfor Dansk Folkeparti truer med at forlade aftalen:

Lars Aagaard skriver, at han ikke kan tage Morten Messerschmidts argumenter alvorligt, fordi man netop i aftalen har formået at tage højde for både klimaet, danskernes økonomi og virksomhedernes konkurrenceevne.

S: Svarer til et hidsigt barn, der ikke vil lære at cykle

Christian Rabjerg Madsen, der er politisk ordfører for Socialdemokratiet, har heller ikke meget til overs for Dansk Folkepartis trussel.

- Jeg synes, Dansk Folkeparti minder lidt om et barn, der hidsigt smider cyklen og opgiver at lære det, fordi det er svært. Det kan ikke nytte noget, siger han.

Han mener, at fremtidige generationer vil anklage politikerne, hvis de vælger at lade være med at træffe de svære valg i forhold til klimaet.

En af årsagerne til Dansk Folkepartis trussel er netop, at det bliver dyrere, når vi putter kød i indkøbskurven.

- Det påvirker vores hverdag på en måde, som vi ikke længere kan se os i. Det er ikke andet end skatter og afgifter og mere regulering. Hvis det er det, der også kommer med den nye CO2-skat på landbruget, så er vi nødt til at sige fra, sagde Morten Messerschmidt i går.

Et ekspertudvalg har tidligere fremlagt tre modeller i forhold til at mindske landbrugets CO2-udslip. Folketinget har nu til opgave at finde en model:

Men Christian Rabjerg Madsen mener ikke, at det ser helt så grelt ud, som det gør i Morten Messerschmidts øjne.

- Vi gennemfører den grønne omstilling, uden vi ødelægger den sociale sammenhængskraft og uden det bliver for dyrt at være dansker. Det er den opgave, der ligger.

- Jeg synes, det vil være mere modigt, hvis Dansk Folkeparti var villig til at påtage sig den opgave, for klimaet og omstillingen er alt for vigtig til bare at smide håndklædet i ringen, siger socialdemokraten.

Afslutningen på 'unik situation'?

DR’s klimaanalytiker, Filip Knaack Kirkegaard, ser udmeldingen fra Dansk Folkeparti som et potentielt nybrud i dansk klimapolitik.

Han peger på, at Danmarksdemokraterne allerede har været ude at sige, at Danmark ikke behøver at nå sit klimamål for 2030.

- Dansk klimapolitik har været i en ret unik situation de seneste fem år, hvor stort set hele Folketinget har bakket op om klimaloven og målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030.

- Det ser ud til at ændre sig nu, siger Filip Knaack Kirkegaard.

Han siger, at politikerne fremadrettet skal beslutte, hvorvidt de vil fortsætte med at høje et højt nationalt klimamål, der driver udviklingen frem, eller om man vil afvente EU’s krav, så Danmark nødvendigvis ikke behøver at gå forrest.