Da hun træder ind på caféen, er der ikke en eneste af de andre gæster, der drejer hovedet. Faktisk bemærker de slet ikke, at døren går op og bliver lukket igen. Det gør døren mange gange på en dag. Folk slubrer videre i deres café latte, læser videre i avisen eller kigger ud på regnen, der driver ned ad den gennemsigte mur, som vinduerne skaber ud til gaden.

Måske havde de bedt om en autograf eller bare flyttet blikket, hvis hun var rullet op foran den regnvåde vinduesvæg og steget ud af en dyr Mercedes. Men den ældre, grå Toyota, hun kører i dag, skaber ikke megen opmærksomhed.

Den lange, brune hestehale og det store smil gør, at Nicoline Sørensens ligner en helt almindelig pige på 19 år, da hun træder ind på caféen med de mørkebrune møbler. Hun bliver student til sommer, bor hjemme ved sine forældre sammen med hendes lillebror og elsker mexicanske pandekager. Der er ikke meget, der gør, at hun skiller sig ud fra andre københavnske teenagere, som også går på café, når de har fri fra skole.

Men Nicoline Sørensen er alligevel anderledes end de fleste piger på hendes alder: Hun er nemlig et af Danmarks største fodboldtalenter. Når hun forlader caféen, skal hun ikke direkte hjem og lave lektier, men videre til den københavnske vestegn for at spille Champions League-kamp for Brøndby IF.

- Jeg går efter at blive Europas bedste angriber. Det er kun mig selv, der kan sætte mine begrænsninger, og hvis jeg tror på det, så er det også muligt. Det er dét, jeg arbejder hen imod og håber på at opnå en dag, siger den unge Brøndby-angriber, der i denne sæson har fået sit gennembrud hos de danske sølvvindere.

Kometkarrieren, der gik i stå

Nicoline Sørensen startede med at gå til fodbold, før hun startede i skole. Allerede i børnehaven var det de mudrede baner på legepladsen i Måløv der trak i hende, mens dukker og legehuse virkede mindre interessant.

- Mine forældre har fortalt, at de altid så ni lyseblå flyverdrager og enkelt lyserød løbe rundt efter en fodbold, når de kiggede ned på fodboldbanen ved legepladsen. Det har altid været det sjoveste for mig at spille fodbold.

Da hun blev ældre gik turen fra den lokale fodboldklub i Måløv til Ballerup-Skovlunde Fodbold, der har et kvindehold i den bedste række. Samme år scorede Nicoline Sørensen 11 mål i en skolefodboldkamp, og talentet var ikke længere til at tage fejl af. To år senere hed hjemmebanen Malmø, hvor et af verdens bedste fodboldhold havde budt den dengang 16-årige angriber indenfor.

- Dengang var det nok en af de bedste beslutninger i min karriere at skifte til Malmø.

- Jeg trænede med nogle af de fodboldspillere, jeg ser med mest op til. Blandt andet Marta fra Brasilien. Hun er et fantastisk menneske både på og udenfor banen. Hun kunne virkelig lære fra sig, fortæller Nicoline Sørensen om den brasilianske superstjerne, der tidligere er blevet kåret til verdens bedste kvindelige fodboldspiller fem år i træk.

Men noget ændrede sig efter halvandet år i Malmø. Ikke bare havde klubben skiftet navn fra Malmø FC til FC Rosengård, men klubben skiftede også cheftræner i sommeren 2014. Et af de første tiltag under den nye træner, Markus Tilly, var, at træningstiderne blev ændret fra at være om eftermiddag til i stedet at være om formiddagen.

- Min hverdag blev noget totalt rod. Jeg kunne ikke passe gymnasiet hjemme i Danmark, hvis jeg skulle træne, og hvis jeg gerne ville i skole, så kunne jeg ikke være med til træning.

- Det hele var en stor suppedas. Jeg var ikke mentalt til stede, og jeg var virkelig langt bagud i skolen. Det var overhovedet ikke sjovt at spille fodbold længere, fortæller hun om efteråret 2014 i Malmø.

Efter et halvt år uden nævneværdig spilletid i den svenske klub, der har vundet det svenske mesterskab de seneste to sæsoner, var den danske angriber drænet for motivation til spillet, hun havde elsket hele sit liv.

- Tanken om at stoppe karrieren strejfede mig, fordi jeg simpelthen var så træt af at spille fodbold.

Men selvom Nicoline Sørensen ikke længere fandt glæden i fodbolden, så var der nogle hjemme i Danmark, der bestemt ikke havde glemt, hvem hun var.

Lykken i Brøndby

Samme efterår som spilletiden manglede i FC Rosengård, tog Brøndby IF kontakt til Nicoline Sørensen. De ville gerne have hende på holdet, når hendes kontrakt med det svenske storhold udløb 1. februar.

- Det er nok noget af det vigtigste, der er sket i min karriere. Det hele var ved at brænde op under mig, da Brøndby ringede til mig. Det gjorde mig meget lykkelig og har uden tvivl gjort en forskel. Det er nok også deres skyld, at jeg stadig spiller fodbold i dag, for jeg var virkelig langt ude på det tidspunkt.

Halvandet år efter det skæbnesvangre skifte, har Nicoline Sørensen fundet sig godt til rette hos Brøndby IF. Holdet udvikler sig i den rigtige retning, og den unge angriber kan efterhånden begynde at betragte sig som fast kvinde i startopstillingen.

- Det er det bedste kollektiv, vi har haft, mens jeg har været i Brøndby. Vi er rigtig glade, og vi har et skidegodt sammenhold i klubben, siger hun.

Samtidig er Nicoline Sørensen begyndt at score oftere, end hun har gjort tidligere i karrieren. Senest scorede hun begge mål, da Brøndby IF slog St. Pölten med 2-0 i de to holds første møde i Champions League.

I aften gælder det returopgøret, når de østrigske mestre gæster Bane 2 i Brøndby.

- De her opgør i Champions League gør bare, at de her grå regnvejrsdage bliver lidt at sjove at træne i. Det er det, jeg lever og ånder for. Jeg glæder mig helt vanvittigt meget til kampen. Det bliver så fedt!

Men også i den hjemlige 3F-Liga har Nicoline Sørensen succes. I sæsonens første ni kampe har hun fundet vejen til målet seks gange. Det har også fået landstræner Nils Nielsen til at bemærke Brøndbys nummer 19.

Efter de danske sølvvindere landede efter sidste uges Champions League-tur til Østrig, stod DBU klar i lufthavnen med en overraskelse til Nicoline Sørensen.

Hvad sker der lige her?!

Allerede inden Brøndby-spillerne havde fået deres baggage i lufthavnen, var DBU’s landsholdskoordinator, Nick Madsen, smuttet ind til baggagebåndet. Han havde travlt med at få spillernes pas, så han kunne skynde sig videre for at få lavet visum, inden kvindelandsholdet rejser til Kina i næste uge.

Faktisk havde han så travlt, at han måtte investere i en enkeltbillet til Bruxelles, som aldrig kom i brug, så han kunne tage imod Brøndby-kvindernes pas, inden de var kommet ud i ankomsthallen.

Men i stedet for de sædvanelige seks pas fra Brøndby-truppen, skulle han i dag hente syv. Han prikkede Nicoline Sørensen på skulderen.

- Hey Nico! Tillykke med de to mål i Østrig. Godt gået! Har du lige to minutter?

- Ja, selvfølgelig. Hvad så da?

- Er du klar til at tage med til Kina?

- Klar? Jeg er jo ikke udtaget?

- Hvis du er klar, så er du med i truppen, sagde Nick Madsen, inden han fik udleveret passet fra en jublende glad Nicoline Sørensen.

- Efterfølgende var jeg bare helt rundt på gulvet. Jeg tænkte bare: What?! Hvad sker der lige her?! Jeg var megaglad, men jeg kunne ikke tillade mig at løbe rundt i lufthavnen og juble, så det var først da jeg kom hjem, at jeg hoppede lidt rundt i stuen hos mine forældre, fortæller Nicoline Sørensen.

En skade til Nadia Nadim gjorde, at der var en ledig plads i landsholdstruppen til den unge Brøndby-angriber.

Hun har derfor mulighed for at debutere på A-landsholdet, når Danmark møder Usbekistan, Kina og Island på deres otte dage lange rejse til Kina.

- Det handler bare om, at jeg skal suge alt til mig, når jeg er med.

- Min drøm er, at jeg på længere sigt kan blive en profil på landsholdet. Indenfor fem år vil jeg gerne være en af de faste spillere på holdet og bære lidt mere på mine skuldre. Den plan håber jeg, at landstræneren er enig i, siger Nicoline Sørensen, inden hun slår op i latter.

Ambitionerne er til stede, men ydmygheden holder hun fast. For i virkeligheden synes hun ikke, at det er så underligt, at der hverken er autografjægere på caféen eller nogen, der afbryder samtalen for at få taget en selfie med hende.

Selvom Nicoline Sørensen kun er 19 år og allerede kan skrive både Champions League-målscorer og landsholdsspiller på sit CV, så holder hun nemlig begge støvler på jorden.

- Jeg er stadigvæk bare Nicoline fra Måløv, der bor hjemme ved mine forældre og min lillebror. Det er da dejligt at være med landsholdet, og for mig er det et kæmpe skulderklap, der giver selvtillid. Men det gør ikke, at jeg ændrer mig. Jeg er stadig bare en helt almindelig pige, der godt kan lide at spille fodbold, slutter hun af.

Brøndby IF møder St. Pölten i Champions League i aften klokken 18.00.