Letland vil alvorligt overveje at sende soldater til Ukraine, hvis det sker som en del af en kollektiv indsats. Sådan lyder det fra den lettiske forsvarsminister, Andris Sprūds, i et interview i Deadline.

Udtalelsen falder, mens en stor russisk offensiv truer storbyen Kharkiv i det østlige Ukraine. Og mens mange europæiske lande allerede støtter Ukraine militært, er det også kommet på dagsordenen at sende soldater til landet – noget, som tidligere har været en klar rød linje for de vestlige lande.

I Letland, som anses for at være en af Ukraines stærkeste støtter, afviser man ikke ideen:

- Vi skal først og fremmest se på, hvad der er vigtigst for ukrainerne. Hvis det kommer på tale at sende instruktører eller soldater, er den kollektive tilgang den bedste. Hvis det går sådan til, vil vi alvorligt overveje det, lyder det fra Letlands forsvarsminister, Andris Sprūds.

Sprūds står i spidsen for forsvaret af den baltiske nation, som deler landegrænse med Rusland mod øst og med Belarus mod syd. Men på trods af sin geografiske placering frygter Sprūds ikke et russisk angreb. For med Natos artikel 5 i ryggen, insisterer forsvarsministeren på, at musketereden forpligter alliancen på at forsvare hver en tomme af Natos territorium:

- Vores placering indebærer, at vi er meget tæt på Rusland, og det indebærer, at Nato skal forsvare Nato's og EU’s ydre grænse, siger Andris Sprūds.

Forsvarsministeren mener derfor heller ikke, at Danmark i princippet kan føle sig mere sikker end Letland, når det kommer til russiske aggressioner:

- Hvor vi ser Rusland, ser vi destruktiv aktivitet og krænkelse af internationale normer. Derfor er vi alle sammen truet. Men vi er med i den samme alliance, det er en for alle og alle for en. Ingen lande er mere sikre end andre.

Se hele udsendelsen på DRTV.