'Det peger i retning af, at Randers kunne have ageret anderledes': Ny Nordic Waste-undersøgelse kan blive afgørende

Den vil både få betydning for den trecifrede millionregning og for ændring af miljøloven.

Randers Kommune har tidligere fået kritik for sine tilsyn - blandt andet for ikke at have reageret på bygninger, der kollapsede under jordmasser i månederne op til det store jordskred. Kommunens egen advokatundersøgelse har dog frikendt den for ansvar.

Inden sommerferien sætter miljøminister Magnus Heunicke (S) gang i en undersøgelse af Randers Kommunes rolle i Nordic Waste-sagen. Og det kan blive afgørende på flere punkter.

Dels for Folketingets villighed til at sende flere penge til den økonomisk pressede kommune, og dels for hele landets fremtidige lovgivning på miljøområdet.

- Hvis man kører videre med det samme system, kan vi om et par år stå med en tilsvarende sag i en anden kommune, konstaterer lektor Thomas Budde Christensen fra Roskilde Universitet.

Han er en af landets førende eksperter i miljøtilsyn, og han har gennemgået store dele af det materiale, der skal indgå i undersøgelsen.

Hans vurdering er, at dokumentationen og kvaliteten af kommunens tilsyn har været mangelfuld, og at reglerne i flere tilfælde ikke har været overholdt.

- De har blandt andet ikke overholdt reglerne om offentliggørelse af tilsynsrapporter, og kvaliteten af de tilsynsrapporter, der efterfølgende blev offentliggjort, var ikke særlig god, siger han.

- Alt det peger i retning af, at kommunen kunne have ageret anderledes i sin tilsynspraksis, og – hvis de havde gjort det – måske kunne have forhindret, at miljøkatastrofen udviklede sig, som den endte med at gøre.

Har frikendt sig selv

Randers Kommune stod ellers på et pressemøde i januar og frikendte sig selv for ansvar efter en egenbetalt advokatundersøgelse.

Her lød konklusionen, at Randers har bevæget sig inden for reglerne. Men det får ikke Thomas Budde Christensen til at kalde den kommende, statsfinansierede undersøgelse overflødig.

- Den er i dén grad stadig relevant, fastslår han.

Dels mener han ikke, at Randers Kommune har ageret, som den burde. Og dels håber han, at undersøgelsen kan kaste lys over huller i den nuværende lovgivning, som ifølge Thomas Budde Christensen er alt for bred og efterlader tolkningsspørgsmål til kommunerne.

- Der står bare, at kommunerne skal føre tilsyn med virksomhedernes samlede miljøforhold, og det kan jo være mange forskellige ting. Desuden dækker den samme bekendtgørelse både tilsyn på et autoværksted og på en indviklet medicinalfabrik, forklarer han.

Han mener både, Folketinget bør se på den måde, miljøansvarsloven er implementeret på og den måde, tilsynsarbejdet bliver lavet på.

I forhold til sidstnævnte har Randers Kommune tidligere forsvaret sig med, at man i Danmark fører tillidsbaserede tilsyn, hvor man stoler på det, virksomheden fortæller. Men det er ikke godt nok, mener eksperten.

- Sådan er færdselsloven også indrettet. Man antager, at folk som udgangspunkt overholder færdselsloven, men politiet fører alligevel færdselskontrol, fordi de ved, at det ikke er alle, der overholder reglerne, siger han.

Så du mener ikke, at det fungerer med tillidsbaserede tilsyn?

- Det her er bare én blandt flere sager, der peger på, at der er behov for en skrappere praksis i forbindelse med miljøtilsyn.

Kan få økonomisk betydning

Folketingets partier er endnu ikke indkaldt til forhandling om den kommende undersøgelse, men ifølge miljøministeren sker det snart. Han vil nemlig have rammerne for undersøgelsen til at ligge klar inden sommerferien.

En af dem, der flere gange har rykket ministeriet for at få sat skub i undersøgelsen, er Alternativets miljøordfører, Sascha Faxe. Hun har tidligere haft Randers' ryg i forhold til økonomisk støtte, men nu er hun tilbageholdende.

- Det er rigtig vigtigt, at vi får en uvildig undersøgelse, så vi rent faktisk ved, hvad der er op og ned, inden vi begynder at udbetale flere penge eller placere skyld, siger hun.

Hvad vil I konkret bruge den her undersøgelse til?

- Vi vil bruge den til at se, hvor ansvaret ligger og hvem, der skal betale for hvad. Derudover skal vi også bruge den til at lave en ny lovgivning, for den lovgivning, vi har i dag, er ikke god nok.

Randers Kommune er under tidspres rent økonomisk. Hvor hurtigt kommer det til at gå?

- Jeg synes allerede, det går for langsomt. Vi har en befolkning i Randers, som er på spanden økonomisk, og det vil jo handle om at finde ud af, om vi kan – og skal – hjælpe dem, siger hun.

Når ministerens invitation kommer, vil Sascha Faxe gå til forhandlingsbordet med et forslag om at se mere bredt på undersøgelsen.

Først og fremmest vil hun have undersøgt, om andre aktører end kommunen kan have spillet en rolle – herunder regionen. Derefter skal det undersøges, hvordan de hver især har ageret inden for deres ansvarsområde.

- Vi skal se på, om vi kan hente penge til en del af regningen andre steder fra, siger hun og tilføjer, at hun håber, undersøgelsen er afsluttet inden årets udgang.