Stor interesse for at høre om Europæisk Kulturhovedstad 2032

Af Jan Christensen, Næstved Nyt

Omkring 75 personer var mødt frem på Maglemølle, hvor Ressource City lagde lokaler til et offentligt møde om Næstved som mulig Europæisk Kulturhovedstad i 2032.

Mange deltagere fra Næstveds kulturinstitutioner og Næstved Kommune var mødt frem foruden en del byrådsmedlemmer. Derudover deltog en del interesserede borgere og virksomheder også. Derimod havde ikke ret mange unge mennesker fundet vej til til mødet på Maglemølle, men to repræsentanter fra Ungerådet var dog dukket op.

Ideen om at søge om at blive Europæisk Kulturhovedstad har affødt en del debat lokalt det seneste år. Ikke mindst i forhold til den ret store økonomi, det vil kræve.

Det var Foreningen Næstved som Europæisk Kulturhovedstad 2032, der havde inviteret til arrangementet og lokale fonde havde gjort det muligt at afholde mødet.

To gange tidligere har danske byer været kulturhovedstad, København i 1996 og Aarhus i 2017. Næste gang i 2032 kunne det måske blive Næstved, som påtager sig den udfordring i samarbejde med de fem kommuner i Kulturregion Storstrøm, mener foreningen som står bag idéen.

En lang række oplægsholdere bidrog i går med forskellige input om økonomi, perspektiver, samarbejde med erhvervslivet og betydningen for unge, ligesom der undervejs var mulighed for stille spørgsmål til oplægsholderne.

Dagens oplægsholdere var Pia Ahrenkilde Hansen, generaldirektør for Uddannelse, Unge, Idræt og Kultur, EU-Kommissionen og Henrik Sand Dagfinrud, programdirektør, Bodø 2024.

Programdirektør Henrik Sand Dagfinrud for Bodø 2024 i Norge.

De lokale oplægsholdere var Berit Hvalsøe, campuschef, Professionshøjskolen Absalon i Næstved og

Maja Meisner Larsen, direktør i Ametsis, og medlem af erhvervsnetværket NP2 Næstved. Også Bent Sørensen, der er næstformand i foreningen Næstved som Europæisk Kulturhovedstad 2032 stod for et oplæg.

Sidste år offentliggjorde Foreningen Næstved som Europæisk Kulturhovedstad 2032 en forundersøgelse som havde til formål at afsøge mulighederne for, at Næstved og de øvrige fem kommuner i Kulturregion Storstrøm kunne ansøge om titlen som Kulturhovedstad.

Foreningens formand Klaus Eusebius Jakobsen fortalte indledningsvis, at foreningen side om side med de eksisterende kulturinstitutioner ønsker at skabe nye former for oplevelser, både bredt og fokuseret. Det er også en mulighed for at skabe ny udvikling, både på det turistmæssige område, indenfor bosætning og for at kunne supplere den nuværende kultur i Næstved, sagde han.

Pia Ahrenkilde Hansen fra EU-kommissionen var første oplægsholder og hun fortalte i et videoindlæg, at formålet med en kulturhovedstad er at skabe en platform, hvor kulturen kan trives og fejres med udgangspunkt i den europæiske kulturarv.

En kulturhovedstad vil kunne fremme vækst og byudvikling, og det lokale og regionale kulturliv bliver styrket. Når en by bliver europæisk kulturhovedstad, så kommer der flere turister, og det betyder øget omsætning både indenfor overnatninger, bespisning og i kultursektoren selv, fortalte hun.

I 2027 vil en jury for 3. gang udpege en næste danske kulturhovedstad blandt de danske ansøgerbyer.

Den næste oplægsholder var Programdirektør Henrik Sand Dagfinrud for Bodø 2024 i Norge, og han havde rejst næsten 1500 kilometer for at deltage i mødet. Dagfinrud står midt i udrulningen af den første europæiske kulturhovedstad nord for polarcirklen og har arbejdet med både ansøgning og planlægning fra første dag.

I oplægget kom han bl.a. ind på økonomien bag Kulturhovedstad Bodø 2024, hvad de forventer at få ud af tiltaget samt hvem der deltager, og hvad man kan opleve i Kulturhovedstad Bodø.

- Der bor 53.000 mennesker i Bodø og 243.000 i Nordland, og vi er kendt for at være en eksotisk og ekstrem region, fortalte han. Som kulturhovedstad vil vi vise, at vi er et fælles område, selv om Nordland strækker sig over hele 800 kilometer.

- Historisk set viste de første kulturhovedstæder kun eksisterende tilbud frem, men så ændrede konceptet sig gennem årene til at blive et samfundsudviklingsprojekt, hvor kunsten og kulturen er selve instrumentet.

Alle kulturhovedstadsbyerne gennem tiden har samtidig haft et eller andet problem, de ønsker at løse og som også er en udfordring for andre europæiske byer, fortalte han.

-For Bodøs og Nordlands vedkommende var den manglende udvikling i befolkningstallet. Siden 1965 er befolkningstallet nemlig samlet set ikke steget, og befolkningen er blot blevet ældre og ældre. Det er en ægte demografisk krise, forklarede han.

I 1952 fik Bodø en lufthavn og NATO-base, og der skete en stor tilvækst i befolkningstallet. Denne samfundsdriver, er der ikke længere, og i 2012 blev besluttet, at man ikke længere skal have en militærbase så tæt på en by, og en række jobs er derfor siden forsvundet.

- Noget måtte altså gøres, fortalte Henrik Sand Dagfinrud om områdets problemstillinger.

- Man skal i sin ansøgning opgive en hovedmålgruppe, når man søger, og det giver nogle udfordringer, fordi dem som ikke er med, de bliver skuffede, sagde han.

Fra salen var det også muligt at stille spørgsmål til oplægsholderne.

- Hvordan har I fokus på en mere blivende effekt, af at det I arbejder med, spurgte formanden for Kulturudvalget Andreas Pourkamali indledningvis.

- Det som vi kan garantere af langsigtet effekt, er de netværk som etableres i projektet. Vi skal jo som organisation nedlægges efter at Kulturhovedstadsprojektet er helt afsluttet 31. december 2025.

- De søgeprocesser til støttemidler som er i EU eller nationale ordninger, de vil kunne gentages også fremover. Det korte svar er derfor, at vi uddanner og bygger netværk til, hvor pengene findes til at kunne fortsætte fremover, sagde Henrik Sand Dagfinrud.

Klaus Eusebius Jakobsen, formand, foreningen Næstved som Europæisk Kulturhovedstad 2032 og Borgmester Carsten Rasmussen.

Byrådsmedlem Per Sørensen (A) mener ikke at Næstved skal putte penge i at blive Kulturhovedstad i 2032. På mødet stillede han også et par spørgsmål til Henrik Sand Dagfinrud.

Byrådsmedlem Per Sørensen havde også et spørgsmål. Han fortalte, at han var kommet til mødet for at lytte, og spurgte ind til, hvad Dagfinrud kunne sige til alle dem, der ikke er overbeviste om, at Kulturhovedstadsprojektet er en god idé.

- Vi er lykkedes, med at være enige om, at satsningen på Kulturhovedstaden angår vores by, ikke kun en borgmester eller kun bestemte politikere eller en opposition. Det handler om byens identitet og mulighed for udvikling og ikke om de enkelte arrangementer, svarede Henrik Sand Dagfinrud.

Som introduktion til den næste oplægsholder Berit Hvalsøe, der er campuschef på Professionshøjskolen Absalon i Næstved nævnte Bent Sørensen, at kultur og oplevelser er vigtige for at fastholde og tiltrække unge mennesker og udvikle en attraktiv uddannelsesby.

Berit Hvalsøe nævnte i sit oplæg, at kultur og byliv er en ekstra dimension til uddannelsen. Vi har cirka 800 studerende og cirka 49 procent af dem bor i Næstved Kommune. Resten har ikke så stor en tilknytning til Næstved, sagde hun.

Alle de byer der ligger fra Næstved og sydpå, de drømmer jo om at få en stærkt tilknytning af unge mennesker, der har en god uddannelsesmæssig baggrund.

- Vi vil jo gerne have at de unge mennesker bliver her. Vi har også en demografi, der vender lidt den forkerte vej bare lidt mere syd for Næstved, sagde hun.

- Kulturlivet er en konkurrencefaktor og er med til at brande vores uddannelser, og også med til at det her ikke bare er en soveby. Der er et usynligt kulturliv i Næstved, som vi godt kunne tænke os, at de unge snakkede noget mere om, sagde hun.

- Husk at vi er i den digitale tidslader, og at det skal være let for de unge at få tilgang til informationer om kulturlivet, sagde Berit Hvalsøe.

Kommunikationschef i Arena Næstved Philippa Maigaard Filtenborg og Maja Meisner Larsen fra Ametsis og Erhvervsnetværket NP2

Programdirektør Henrik Sand Dagfinrud Bodø 2024, Borgmester Carsten Rasmussen og Bent Sørensen, næstformand foreningen Næstved som Kulturhovedstad 2032

Maja Meisner Larsen, direktør i Ametsis og stifter af erhvervsnetværket NP1 og NP2 talte herefter om, at tro kan flytte bjerge. 48 lokale investorer er f.eks. gået sammen om at låne penge til Gourmetrestauranten B-Spis, og 48 investorer er også blevet sikkerhedsnet for Arena Næstved, så Næstved kan blive en eventby og tiltrække de helt store navne.

- Vi er alle interesserede i, at Næstved vækster, får flere tilflyttere og mere arbejdskraft og får flere virksomheder, og det gør vi, hvis vi bliver en populær by, og alle taler Næstved op. På otte år kan der f.eks. bygges hoteller, som er en mangelvare, og med vores events i de næste otte år i Arena Næstved, kan vi få sat Næstved endnu mere på landkortet, så kultur forbindes med Næstved.

- Vi vil lave 1-2 store events om året, hvor folk kommer langvejs fra. Jo mere der sker i Næstved også kulturelt og jo bedre ry, jo flere virksomheder vil flytte til Næstved.

- Jeg tror faktisk, at vi kommer til at høre fra de andre byer omkring os: Hvad er det, de kan i Næstved, sagde Maja Meisner Larsen.

- Under Obamas besøg bemærkede vi en helt uvant samhørighed blandt byens borgere, butikker, erhvervsliv og selv skoler og plejehjem. Alle følte de var med til festen, og ikke kun dem, der var heldige at få fat i en billet.

Nogle af de Københavnere som kom hertil for at se Obama, de sagde til mig, at hvis det var afholdt i f.eks. Bella Centret, så ville der ikke være den samme opbakning, som vi har mærket her. De var så imponerede over, hvor meget byen havde gjort ud af udsmykningen, og de kunne alle mærke det fællesskab og stoltheden over, at det kunne lade sig gøre.

- Tænk hvis vi i stedet for at tro, at Kulturhovedstaden udelukkende er en pengesluger i stedet vender det til, at det er noget at kæmpe for, og at det er noget vores unge mennesker rent faktisk er stolte over.

- Vi kan det her, og vi tror på det her projekt, ikke kun nu men om otte år og også i fremtiden sluttede Maja Meisner Larsen oplægget.

Bent Sørensen, næstformand i foreningen Næstved som Europæisk Kulturhovedstad 2032 så herefter på perspektiverne for Næstved ved at sammenligne med resultaterne fra Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017.

Han har selv en baggrund som kommunikationschef for Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017, men har boet i Næstved hele sit voksne liv.

Bent Sørensen fortalte, at Kulturhovedstaden i 2017 var bredt ud i hele Midtjylland fra Aarhus til Hvide Sande, og aktiviteterne foregik i alt lige fra børnehaver og til plejehjem og ældrecentre.

- Vores vision er, at Næstved skal stå i spidsen for en Europæisk kulturby 2032 og går sammen med de fem øvrige kommuner i kulturregion Storstrøm og søger om titlen. Det vil være en unik mulighed or at skabe en kulturel bæredygtig og økonomisk udvikling i hele regionen.

- Jeg kan vise avisudklip om Aarhus fra hele verden lige fra New York Times til japanske aviser og masser af journalister kom hertil fra hele verden for at se, hvad der foregår i en Kulturhovedstad.

- Vi har en masse aktiviteter rundt i hele Næstved kommune, og samspillet mellem land og by er også rigtig godt, sagde han.

Næstved kommer så og sige til at ligge midt i Europa i 2032, og tunnelen mellem Danmark og Tyskland bliver færdig i 2029, så det bliver nemt at komme hertil. Næstved kan derfor blive en slags magnet, sagde Bent Sørensen.

- Vi foreslår, at projektet om Europæisk Kulturhovedstad besluttes af byrådet og det er så i september 2026, at ansøgningen skal sendes ind.

Per B. Christensen, tidligere kulturdirektør i Næstved, sad med i den internationale jury, der var med til at vælge den danske Kulturhovedstad i 2017, sluttede mødet af med et par input.

Helt konkret kom han med fire vigtige fokusområder fra juryens arbejde dengang.

Kommunen og området skal dels have en ide om, hvad man vil bruge Kulturhovedstadstitlen til.

Desuden skal der være sammenhæng i ansøgningen, mellem kulturlivet som er i kommunen til daglig, og det som foregår i kulturåret, og den blivende effekt af det. Så skal der også være opbakning politisk og opbakning fra regionen, byrådet, erhvervslivet og fonde.

Endelig skal der være en ambition som kan læses ud af det program, der er besluttet. Juryen sidder i halvandet år og besøger alle kandidatbyerne. Her får man i kommunen også et grundlag for at vurdere, skal vi det her, eller skal vi ikke det her, netop fordi der man kan gå i dybden med kulturlivet.

Hvis man vinder, går man videre med planlægning og afviklingen. Hvis ikke, har man vundet en hel masse viden om hvordan kulturlivet fungerer, og man kan bygge videre på det. Alt går ikke i stå fordi man ikke vinder, sagde han.

- Vi foreslår, at Næstved Byråd beslutter sig i efteråret om at lege med den her ansøgningsmulighed og nedsætter et sekretariat, som arbejder med et udkast til en ansøgning. Et budget hertil vil være ca. 4 mio. kr., tilføjede Bent Sørensen,

Der er ingen facitliste for, hvad en kulturhovedstad skal koste. I København i 1996 var det ca. 1 mia. kroner, og i Aarhus i 2017 var det cirka 500 mio. kr., fortalte han.

- Vi foreslår et niveau på omkring 220 kr. mio. i Næstved og de samarbejdende kommuner. Vi foreslår herfra, at Næstved Kommune skal bidrage selv med 40 mio. kr. afsat over 5 år, mens resten skal komme primært fra fonde, staten, regionen og EU og med mindre bidrag fra de øvrige deltagende kommuner, sluttede Bent Sørensen.

Debatten om Kulturhovedstaden i 2032 ruller derfor uden tvivl videre efter gårsdagens stormøde på Maglemølle, hvor ny viden blev tilført og de mange emner blev drøftet igennem.

De helt store spørgsmål samler sig stadig om den medfinansiering i millionklassen, der er nødvendig fra de deltagende kommuner, herunder ikke mindst fra Næstved Kommune, som skal trække det store læs i Kulturregion Storstrøm for at blive Europæisk Kulturhovedstad om otte år.