Forbundsstat

Der er 28 føderale stater over hele verden, inklusive Tyskland, Østrig og Schweiz.

En føderal stat er en stat, der er sammensat af flere delstater eller bestanddele . Juridisk består en sådan føderal stat af flere forfatningsmæssige emner , dvs. politiske systemer med statskvalitet, og kombinerer derfor normalt forskellige politiske niveauer : et føderalt niveau og mindst et niveau af medlemslandene. På denne måde adskiller den føderalt organiserede stat sig både fra en løst struktureret konføderation og fra en centraliseret enhedsstat .

En føderal stat er derfor en forfatningsmæssig forbindelse mellem (ikke-suveræne eller delvist suveræne enheder nedbrudt) stater til en ( suveræn ) stat som helhed. Forholdet mellem denne føderation og medlemslandene og mellem sidstnævnte er af forfatningsmæssig (ikke international ) karakter.

I tysk forfatningsret er udtrykket føderal stat et normativt udtryk og ikke specificeret (dvs. ikke over det juridiske system ).

organisation

Niedersachsen

 Niedersachsen

Bremen

 Bremen

Hamborg

 Hamborg

Mecklenburg-Vorpommern

 Mecklenburg-Vorpommern

Sachsen-Anhalt

 Sachsen-Anhalt

Sachsen

 Sachsen

Brandenburg

 Brandenburg

Berlin

 Berlin

Thüringen

 Thüringen

Hesse

 Hesse

Nordrhein-Westfalen

 Nordrhein-Westfalen

Rheinland-Pfalz

 Rheinland-Pfalz

Bayern

 Bayern

Baden-Württemberg

 Baden-Württemberg

Saarland

 Saarland

Slesvig-Holsten

 Slesvig-Holsten

Østrigs føderale stater

Schweiziske kantoner

En stat kan være centralistisk eller føderal (føderal) organiseret. I den forstand er det enten en enhedsstat eller en føderal stat (yderligere opdelinger såsom en enhedsstat forbundsstat eller en føderal eller kooperativ forbundsstat er mulige, se kooperativ føderalisme ). Et traditionelt eksempel på en enhedsstat er Frankrig . Der har kun det højeste, det nationale, niveau suverænitet og stat i statsstrukturen .

I modsætning hertil har føderale systemer som USA eller Forbundsrepublikken Tyskland ved siden af ​​en suveræn stat som helhed - med republikansk regeringsform kaldes dette ofte Forbundsrepublikken , ellers omtalt som føderal republik - endda underordnede enheder med statskvalitet ( konstituerende stater / provinser). Disse stater er delstater i deres nationale jurisdiktion . De har ret til at regulere mange ting uafhængigt og uden indblanding fra føderalt niveau , hvor statslige organer er placeret der (frem for alt de højeste føderale organer såsom det føderale parlament eller de højeste føderale domstole) er overordnede for dem - i den hierarkiske forstand. Det skolesystem i USA og Tyskland , for eksempel, er organiseret i medlemsstaterne, mens det nationale niveau bestemmer, for eksempel, forsvar og udenrigspolitik .

I en føderal stat består parlamentet typisk af to kamre . Den ene er den direkte repræsentation af folket og repræsenterer folket som helhed. Den anden repræsenterer grundlæggende medlemslandenes interesser ( Länderkammer ).

En føderal stat eller føderation ( konstitutionel sammenslutning af stater) skal ikke kun afgrænses fra enhedsstaten, men også fra staternes konføderation ( international juridisk sammenslutning af stater, muligvis konføderation ). Spørgsmålet om suverænitetens hjemsted for at afgrænse statens organisatoriske sammenslutninger kaldes: føderal stat eller konføderation af stater? En føderation af stater er en løs forbindelse mellem individuelle stater, der bevarer deres suverænitet, således at den føderale struktur eksisterer uden at opgive væsentlige statslige kompetencer . Forbundet af stater som sådan kan kun træffe beslutninger, hvis de enkelte stater godkender dem. I modsætning hertil er medlemslandene forpligtet til at være loyalitet over for forbundsstaten .

Sammenlignet med en føderation, for eksempel i Det Forenede Kongerige , en unionsstat, hvor parlamentarisk suverænitet bevares, mangler den forfatningsmæssige beskyttelse af autonomi . Man taler her om devolution .

Tyskland

I tysk historie er det tyske forbund (1815–1866) det vigtigste eksempel på et forbund, mens det nordtyske forbund fra 1867 til 1871 var den første tyske forbundsstat. Den grundlov for Forbundsrepublikken Tysklands taler i artikel 20 for første gang udtrykkeligt for en "tilstand" for at forankre den føderale princip.

I 1871 etablerede en alliance mellem de tyske stater den tyske imperiums føderale stat. Den føderale tilstand af Weimar-republikken blev oprettet i 1919, ligesom den føderale tilstand af Forbundsrepublikken Tysklands i 1949 gennem konstituerende magt de mennesker .

Om de føderale lande handler i overensstemmelse med grundloven lovgivning og administration af den føderale samt i sager af den Europæiske Union med.

Østrig

Den Forbundsrådet , der repræsenterer staternes interesser i tilfælde, hvor de stater vil forstyrre rettighederne for et absolut veto .

Schweiz

Den Schweiz er en forbundsstat siden 1848:e Kantonerne er suveræne, for så vidt deres suverænitet ikke er begrænset af den føderale forfatning; de udøver alle rettigheder, der ikke tilkommer den føderale regering.

Nuværende

Land	Regeringsform	Stater	Føderale umiddelbare områder	Bemærkninger
Argentina Argentina	præsidentens føderale republik	23 provinser	Hovedstadsdistrikt	1994 forfatning
Australien Australien	føderalt parlamentarisk monarki	6 stater	3 territorier, 7 afsidesliggende områder	1901 forfatning
Etiopien Etiopien	parlamentariske føderale republik	9 stater, 2 separate byer		1995 forfatning
Belgien Belgien	føderalt parlamentarisk monarki	3 regioner, 3 samfund (overlappende)		1994 forfatning
Bosnien-Hercegovina Bosnien-Hercegovina	parlamentariske føderale republik	2 enheder	et ejerlejlighed af de to enheder	1995
Føderationen af ​​Bosnien-Hercegovina Føderationen af ​​Bosnien-Hercegovina	Enhed i Bosnien-Hercegovina	10 kantoner		Bosniak-kroatiske enhed inden for Bosnien-Hercegovina (ikke en suveræn stat, bare en medlemsland)
Brasilien Brasilien	præsidentens føderale republik	26 stater	Federal District	1988 forfatning
Tyskland Tyskland	parlamentariske føderale republik	16 lande		Grundlov af 1949 ( helt tysk forfatning siden ændring i 1990)
Indien Indien	parlamentariske føderale republik	28 stater	8 EU-territorier (inklusive Delhi National Capital Territory )	1950 forfatning
Irak Irak	Forbundsrepublik	18 provinser		2005 forfatning
Canada Canada	føderalt parlamentarisk monarki	10 provinser	3 territorier	Forfatning af 1867/1982
Comorerne Comorerne	Islamiske Forbundsrepublik	3 øer		Forfatningen fra 2001
Malaysia Malaysia	føderalt valgparlamentarisk monarki	13 stater	3 territorier	1957 forfatning
Mexico Mexico	præsidentens føderale republik	31 stater	Hovedstadsdistrikt	Forfatning fra 1917
Mikronesien Mikronesien	Forbundsrepublik	4 stater		1979 forfatning
Nepal Nepal	parlamentariske føderale republik	7 provinser		2015 forfatning
Nigeria Nigeria	Forbundsrepublik	36 stater	Hovedstadsområde	1979 forfatning
østerre Østrig	parlamentariske føderale republik	9 lande		Forfatningen af ​​1920 som ændret i 1929
Pakistan Pakistan	Islamisk, parlamentarisk Forbundsrepublik	4 provinser, 1 semi-autonomt område	2 territorier (inklusive hovedstaden Islamabad )	1973 forfatning
Schweiz Schweiz	Forbundsrepublik	26 kantoner		Forfatning af 1848 (samlede revisioner af 1874 og 1999)
Somalia Somalia	Forbundsrepublik	6 stater	Capital Territory (Banadir Regional Administration)	foreløbige forfatning af 2012
Venezuela Venezuela	præsidentens føderale republik	23 stater	Hovedstadsdistrikt, afhængigt område	1999 forfatning
Forenede Arabiske Emirater Forenede Arabiske Emirater	føderalt arveligt monarki	7 emirater		1971 forfatning
Forenede Stater Forenede Stater	præsidentens føderale republik	50 stater	Hovedstadsdistrikt, 14 ydre områder	Forfatningen af ​​1787

Grænsesager

Følgende stater har en føderal struktur, men medlemslandenes beføjelser er så begrænsede, at de hverken klart kan klassificeres som føderale stater eller som enhedsstater.

Land	Forbind enheder	Bemærkninger
Rusland Rusland	I alt 85  føderale undersåtter ( 22 republikker, 9 regioner, 46 oblaster, 3 "byer [af] føderal betydning", 1 autonom oblast, 4 autonome amter )	Forfatningen af ​​1993 i versionen af ​​2014. De territoriale enheder ( føderale undersåtter ) er grupperet i ni føderale distrikter. Asymmetrisk federalisme : Graden af ​​autonomi varierer mellem de forskellige typer føderale emner.
Sydafrika Sydafrika	9 provinser	1996 forfatning

I Italien , Spanien og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland er overførslen over for regioner eller dele af landet så udtalt, at de også repræsenterer et ”kryds mellem føderale og enhedsstatslige elementer”. Ifølge den canadiske statsvidenskabsmand Ronald L. Watts er Spanien "praktisk talt en føderal stat" eller - ligesom Sydafrika - en "kvasi-føderation".

Historisk

Land	Stater	Føderale umiddelbare områder	Bemærkninger
Nordtyske Føderation Nordtyske Forbund  (1867–1871)	22 stater / føderale medlemmer		Sydlige del af Storhertugdømmet Hessen føderalt frit område
Det tyske imperium Det tyske imperium  (1871-1918)	25 stater (føderale medlemmer)	1 Reichsland
Det tyske imperium Det tyske imperium  (1919–1933)	18 lande, fra 1929 17 lande		Weimar-republikken
Den Demokratiske Republik Tyskland DDR  (1949–1952)	5 lande (og Østberlin som hovedstad)
Indonesien Indonesiens Forenede Stater (1949–1950)	16 stater	Forbunds hovedstad Jakarta
Jugoslavien Socialistisc Jugoslavien  (1945-1992)	6 konstituerende republikker
Serbien og Montenegro Forbundsrepublikken Jugoslavien (1992-2003)	2 republikker	Kosovo under FN-administration (siden 1999)
Amerikas Forenede Stater Colombia Amerikas Forenede Stater  (1863–1886)	9 stater
Konfødererede stater i Amerika Konfødererede stater i Amerika  (1861-1865)	13 stater	1 område
Congo DR Den Demokratiske Republik Congo  (1964–1967)	26 provinser		undertiden også Congo Kinshasa kaldet
Nigeria Nigeria  (1954–1963)	3 regioner		indtil 1960 som en britisk koloni , derefter uafhængig
Republikken Østrig Republikken Østrig  (1918–1934)	9 (føderale) stater		Federal Constitutional Act af 1. oktober 1920; Opdeling i ni uafhængige lande fra 1. januar 1922 for forhistorien se Østrigs historie og det tyske Østrig .
Østrig Forbundsstat Østrig  (1934–1938)	8 (føderale) stater	Forbunds hovedstad Wien	Austrofascisme Den maj forfatning af 1934 proklamerede østrigske stat som en føderal stat . Udnævnelsen af de statslige guvernører fra Federal præsident og den absolutte vetoret for forbundskansleren i staten lovgivning gav "en uafhængig stat politik [...] kun meget begrænset spillerum". De stater var "næsten helt underordnet den føderale regering".
Pakistan Pakistan  (1956–1971)	2 provinser		Vest- og Øst-Pakistan ; Opløsning som et resultat af Bangladesh-krigen , som førte til Bangladeshs uafhængighed .
Rhodesia Rhodesia  (1953–1963)	3 stater		Federation of Rhodesia og Nyasaland inden for det britiske Commonwealth
Sovjetunionen Sovjetunionen  (1922-1991)	15 EU-republikker		Sovjetunionen var formelt føderalt struktureret (på grund af et stort antal sovjetrepublikker). I virkeligheden blev det styret centralt. Den Stalin forfatning , der løb fra 1936 til 1977, var åbenlyst centralistisk.
Syrian Federation Syrian Federation  (1922-1924)	3 stater		Forbundsstat under det franske mandat Hovedstad: Aleppo (1922–1923) Damaskus (1923–1924)
Tjekkoslovakiet Tjekkoslovakiet  (1968-1992)	2 republikker
Vestindiske Føderation Vestindiske Føderation  (1958–1962)	10 provinser

• Sammenslutning af stater , en særlig tysk betegnelse for EU-systemet
• Liste over substatlige administrative enheder efter område
• Liste over substatlige administrative enheder efter antal indbyggere

• Ann L. Griffiths (red.): Handbook of Federal Countries. McGill-Queen's University Press, Montreal 2005.
• Walter Haller , Alfred Kölz , Thomas Gächter: Generel forfatningsret. 5. udgave, Nomos, Baden-Baden 2013, §§ 19-23, s. 154–191.
• Thomas O. Hueglin, Alan Fenna: Comparative Federalism. En systematisk undersøgelse. 2. udgave, University of Toronto Press, Toronto [u. a.] 2015.
• Thomas Krumm: En sammenligning af føderale stater. En introduktion. Springer VS, Wiesbaden 2015, ISBN 978-3-658-04955-3 .
• Burkhard Schöbener , Matthias Knauff : Generel tilstandsteori. 2. udgave, CH Beck, München 2013, § 6, marginalnummer 5-22 (s. 256-262).
• Klaus Stern : tysk forfatningsret. Bind I, 2. udgave, § 19, CH Beck, München 1984, ISBN 3-406-09372-8 .

Wiktionary: State  - forklaringer på betydninger, ordets oprindelse, synonymer, oversættelser

2. ↑
   Konrad Hesse : Grundlæggende træk ved Forfatningsrepublikken Tysklands forfatningsret , genoptryk af 20. udgave, CF Müller, Heidelberg 1999, Rn. 217 ; Edin Šarčević: Det føderale princip. En forfatningsmæssig undersøgelse af dogmatikken i den føderale forfatning af grundloven , Mohr Siebeck, Tübingen 2000 ( Jus Publicum , bind 55), s. 36 , 53 .
3. ↑
   Uwe Barschel : De tyske staters kvalitet. Et bidrag til teorien og udøvelsen af ​​føderalisme i Forbundsrepublikken Tyskland (=  serie af Lorenz-von-Stein-Institut , bind 2), R. v. Decker, Heidelberg / Hamburg 1982, s.39.
4. ↑
   Erich Gruner, Beat Junker: Citizens, State and Politics in Switzerland. Lærebog til samfundsundervisning på gymnasier i tysktalende Schweiz , Basel 1978.
5. ↑
   Reinhold Zippelius, Allgemeine Staatslehre ., 16. udg, Beck, München 2010, § 9 IV; Theodor Schweisfurth : Völkerrecht , Mohr Siebeck, Tübingen 2006, s. 36 f.
6. ^
   Heinrich Wilms : Staatsrecht I. Statlig organisationslov under hensyntagen til federalismereformen. Kohlhammer, 2007, punkt 234 .
7. For mere
   information se Roland Sturm , Politik i Storbritannien , VS Verlag, Wiesbaden 2009, s. 54 ff.; Ders., Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland - Devolution og parlamentarisk overherredømme , i: Roland Sturm, Jürgen Dieringer (red.): Regional regeringsførelse i EU-stater , Verlag Barbara Budrich, Opladen 2010, s. 107 ff.
9. ↑ Art.3
   Federal Federal Constitution of the Swiss Confederation af 18. april 1999.
10. ↑
    Haller, Kölz, Gächter: Allgemeines Staatsrecht , 2013, Rn. 501 (s. 155).
11. ↑
    Om Rusland jf. B. Anja Schlage: Fordelingen af ​​statsmagt mellem Den Russiske Føderation og dens undersåtter. Præsentation af føderalisme i Rusland fra et tysk perspektiv. Lit Verlag, 2011, s. 13 f.
12. ↑
    2008–2014 var antallet af emner ikke længere 89 på grund af fusioner, men kun 83.
13. ^
    Derudover Andreas Heinemann-Grüder : Ruslands asymmetriske føderalisme og regionernes rolle. I: Rusland under ny ledelse. Politik, økonomi og samfund i begyndelsen af ​​det 21. århundrede. Agenda, Bremen 2001, s. 78–88; Jakob Fruchtmann: Udviklingen af ​​russisk føderalisme - en midlertidig balance. I: Rusland i dag. Recentralisering af staten under Putin. VS Verlag, Wiesbaden 2007, s. 67-68; Daniel Thym : Asynchronism and European Constitutional Law. Nomos, Baden-Baden 2004, s. 349 ff.
14. ↑
    Ronald L. Watts: føderalismens typologier. I: John Loughlin et al.: Routledge Handbook of Regionalism and Federalism. Routledge, Abingdon (Oxon) / New York 2013, s. 19–33, her s. 19 f., 22.
15. ^
    Karl Brinkmann: Forfatningsteori . 2. suppleret udgave, R. Oldenbourg Verlag, München / Wien 1994, ISBN 978-3-486-78678-1 , s. 372 f. (Adgang via De Gruyter Online).
16. ^
    Siegfried Mampel , citeret fra Michael Richter : Dannelsen af ​​den frie stat Sachsen. Fredelig revolution, føderalisering, tysk enhed 1989/90 , Vandenhoeck & Ruprecht, Göttingen 2004, ISBN 3-525-36900-X , s. 40, 45, citat s. 55.
18. ^
    Heinz Laufer: føderalisme. Forbundsrepublikken Tyskland som en føderal stat. Oplysninger om politisk uddannelse nr. 169, 1976, s.8.
19. ↑
    Theodor Maunz, Reinhold Zippelius: En studiebog. 28. udgave, CH Beck, München 1991, s.9.
20. ↑
    Se artikel 4 i loven om dannelse af et provisorisk kammer i den tyske demokratiske republik af 7. oktober 1949 .
21. ↑
    Michael Schweitzer : Staatsrecht III. Forfatningsret, international ret, europæisk ret. 10. udgave, CF Müller, Heidelberg 2010, s. 263 f., Rn. 642.
22. ↑
    Ronald L. Watts: typer af føderalisme. I: John Loughlin et al.: Routledge Handbook of Regionalism and Federalism. Routledge, Abingdon (Oxon) / New York 2013, s. 19–33, her s. 22, 28.
25. ↑
    Se også Dirk Hanschel: Konfliktløsning i forbundsstaten. Løsningen af ​​føderal kompetence, økonomiske og territoriale konflikter i Tyskland, USA og Schweiz , Mohr Siebeck, Tübingen 2012, s.34.
26. ↑
    Ronald L. Watts: føderalismens typologier. I: John Loughlin et al.: Routledge Handbook of Regionalism and Federalism. Routledge, Abingdon (Oxon) / New York 2013, s. 19–33, her s. 28.
27. ↑
    Andreas Thüsing, citeret fra Michael Richter: Dannelsen af ​​den frie delstat Sachsen. Fredelig revolution, føderalisering, tysk enhed 1989/90 , Vandenhoeck & Ruprecht, Göttingen 2004, s.55.
28. ^
    Karl Brinkmann: Forfatningsteori . 2. suppleret udgave, R. Oldenbourg Verlag, München / Wien 1994, s. 366 og 373 ff. (Adgang via De Gruyter Online).