Det er den 18. april 1864. Granaterne har regnet ned over de danske skanser på Dybbøl Banke siden daggry, men klokken 10 bliver kanonerne stille. Soldaterne kan høre lærkerne synge - og så angriber preusserne med de første 10.000 mand.
Se hvordan det gik til i videoen ovenfor og læs interviewet med Tom Buk-Swienty, der forklarer, hvorfor slaget ved Dybbøl var så vigtigt for Danmark.
Forfatter Tom Buk-Swienty forklarer Dybbøl-nederlaget på 5 minutter:
Hvad skete der ved Dybbøl d. 18. april 1864?
Den 18. april stod den danske hær, der var talmæssigt underlegen, over for preusserne ved Dybbøl.
Preusserne havde gravet sig ned i en række skanser og skyttegrave og lå nogle hundrede meter fra de danske skanser. Danskerne havde allerede været under belejring i to måneder, hvor preusserne havde bombarderet dem.
Klokken 10 angreb preusserne og det blev et af de afgørende slag i krigen i 1864. Efter nogle korte, men meget hårde kampe, blev danskerne slået tilbage og tabte slaget.
Hvorfor tabte Danmark ved Dybbøl?
Danmark havde langt færre soldater, de var dårligere uddannede, og desuden var danskerne helt underlegne, hvad angik artilleri.
I tiden frem til d. 18. april havde preussernes kanoner smadret de danske forsvarsstillinger, uden at danskerne kunne gøre ret meget.
Hvordan var Danmark endt i en så håbløs situation?
Krigen handlede om, hvad der skulle ske med hertugdømmet Slesvig. Skulle det være dansk eller tysk? Det var tilknyttet Danmark, men ikke en del af kongeriget.
Der var kræfter i Danmark, der ønskede et Danmark til Ejderen og det forsøgte man at virkeliggøre. Danmark havde håbet, at de europæiske stormagter ville støtte kravet om Slesvig, men det viste sig at være en fejlvurdering.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:534d1867a11f9d1354a93959
Hvilke konsekvenser fik nederlaget ved Dybbøl?
De samlede danske tab i 1864 nåede op over 5500 mand, så det kom til at præge tusinder af familier. Selve slaget ved Dybbøl blev et vendepunkt i krigen i 1864. Danskerne havde satset alt på at holde Dybbøl, så nederlaget blev begyndelsen på enden.
Efter det sidste afgørende slag på Als d. 29 juni, måtte Danmark afstå en tredjedel af sit territorium og en million indbyggere, da den danske grænse blev rykket helt op til Kongeåen syd for Kolding.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:534d232ea11f9d1354a9398c
Hvorfor fylder 1864 så meget i den danske selvforståelse?
Fordi det var den sidste store krig på dansk grund og det var en krig, der kom til at forandre Danmark radikalt.
Efter nederlaget i Napoleonskrigene var Danmark blevet en lille stat, men nu blev landet reduceret til en småstat og i mange år efter frygtede Danmark med rette for sin eksistens.
Vi blev magtesløse i europæisk magtpolitik og skulle til at finde en ny rolle for os selv som nation. Derfor er 1864 vigtig, hvis man vil forstå, hvem vi er i dag.
Hvad kan vi lære af nederlaget ved Dybbøl?
Først og fremmest kan vi lære, at krig er alvorligt og har konsekvenser. Det har konsekvenser for staters skæbne og for titusinder af mennesker.
1864 er en historie, der stadig lever i mange familier, som havde en af deres forfædre med i krigen.
Det kan virke meget abstrakt med alle de sorthvide billeder af faldne soldater fra 1864, men krig er aldrig abstrakt. Det var lige så virkeligt dengang, som når man i dag ser billeder af unge danskere, der er faldet i Afghanistan.
“Slagtebænk Dybbøl” bliver vist på DR K kl. 20.00 d. 18. april. Video og fotos i denne artikel stammer alle fra dokumentarfilmen.