Landbrugets høje udledninger af kvælstof fra markerne er hovedårsagen til iltsvind og krisen i Danmarks havmiljø, hvor fisk, dyr og planter er under pres.
I 2023 oplevede Danmark det værste iltsvind i havmiljøet i 20 år ifølge DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. Året bød på historisk dårlige iltforhold for fisk, planter og dyr på de mere døde havbunde. Iltsvind er med andre ord en alvorlig trussel mod det marine økosystem og har katastrofale konsekvenser for livet i havet. Og landbrugets høje udledninger af kvælstof er hovedårsagen til, at fisk og planter ebber ud i Danmarks farvande.
Hvad er iltsvind?
Iltsvind opstår, når havområder modtager unaturligt store mængder næringsstoffer som kvælstof og fosfor, også kendt som eutrofiering. Disse næringsstoffer kommer primært fra landbruget, hvor især konventionelt landbrug bruger kunstgødning med høje koncentrationer af kvælstof og fosfor. Når det regner, udvaskes det overskydende kvælstof og næringsstoffer fra jordene og ender i grundvandet, vandløb, fjorde og kystområder.
Den store mængde af næringsstoffer skaber en eksplosiv vækst af planktonalger om sommeren, der gør vandet brungrønt og uklart. I den proces udvikles skidtalger eller såkaldt “fedtemøg”, der er rådden tang, og dette falder brune plamager til bunden, der bliver til en mudret masse.
Dette reducerer mængden af det livsnødvendige lys til havbunden, og ålegræs og tangskove visner bort.
Når algerne og planterne forrådner på havbunden, skaber det det massiv iltsvind, som kvæler livet i Danmarks fjorde og havet langs kysterne, så bestandene af rødspætter og skrubber, muslinger, snegle, havbørsteorme og krebsdyr sættes under pres.
Læs mere om, hvordan havmiljøet er truet af iltsvind, der især kommer kommer fra landbrugets kvælstofforurening.
Iltsvinds konsekvenser for havet
De store udledninger af kvælstof fra landbruget er en stor del af årsagen til iltsvind, og at kun 5 ud af landets 109 er i god miljøtilstand i vores vandområder. Danmark er dermed langt fra målet om at opnå god miljtilstand i 2027, som EU’s vandrammedirektiv forpligter alle medlemslande til.
Fisk og planter dør. Den åbenlyse største konsekvens af iltsvind er, at vi ser større vandområder, hvor fisk, dyr og planter dør ikke kan leve. Mange fiskearter, der plejede at være almindelige, er faldet drastisk i bestandene.
Når ilten opbruges af især alger i vandet, så dør planterne, fiskene gisper efter luft, og havbunden omdannes til ørkenlignende landskaber.
Alt der kan svømme vil normalt søge væk fra områderne med iltsvind. Og det er særligt de arter, der ikke er så mobile, som trues. Det gælder for eksempel hummeren og det livsvigtige ålegræs, der har sit liv på havbunden.
Fiskene er mere mobile, men bestandene reduceres alligevel af iltsvind, fordi deres føde eller ynglesteder forsvinder, når bunddyrene og planterne dør. I de mest akutte tilfælde at iltsvind, kan fiskene blive fanget før, de kan nå at søge væk for at overleve.
Død havbund. Når udledningen af kvælstof skaber voldsom algevækst, der tager lyset og ilten, begynder en nedadgående spiral, der i de værste tilfælde skaber død havbund.
Ved længerevarende iltsvind, kan der desuden opstå hvide belægninger af svovlbakterier på havbunden – det såkaldte liglagen. Svovlbakterierne bruger her det sidste ilt i vandet til at ilte svovlbrinte til gullighvid svovl. Liglagenet er indikator på, at vandets sidste iltressourcer er ved at være opbrugt, så nærmest intet liv kan eksistere.
Se mere i Greenpeace-dokumentaren “Ørken under vandet” om, hvorfor livet forsvinder fra havet omkring Danmark.
Ålegræssets betydning for havets liv
Ålegræs spiller som nævnt en afgørende rolle for havets liv og økosystem, da det fungerer som yngle- og gemmested for fisk og andre marine dyr. Ålegræs kan sammenlignes med skove på landjorden. Når ålegræsset forsvinder grundet manglende lys, mister små fisk deres skjulesteder og bliver lettere bytte. Dette fører på sigt til færre fisk i havet, hvilket har konsekvenser for både mennesker og dyr, der er afhængige af fisk som fødekilde. Derudover fungerer ålegræs og flerårige tangplanter som bølgebrydere og bidrager til kystbeskyttelse.
Planteplanktons rolle i iltsvind
Den øgede mængde planteplankton kræver ilt, når det dør og synker til bunds. Her nedbrydes det af bunddyr og bakterier, hvilket forbruger store mængder ilt. Når ilten opbruges, opstår der iltsvind. Planteplankton kan også producere giftstoffer, der kan være dødelige for bunddyr og fisk samt føre til skaldyrsforgiftning hos sæler, fugle og mennesker.
Landbrugets rolle i iltsvind
Landbruget har en stor del i havets iltsvindskrise. Landbruget står for hele 70 procent af alle kvælstofudledninger til vandløb og fjorde i Danmark. Kigger man på de menneskeskabte udledninger, så står sektoren for hele 90 procent.
Det er særligt landbrugets intensive produktion af kød, mælk og foder til dyr, der er kilde bag udledningen af kvælstoffer og nærringsstoffer.
Danmark er den største kødproducent i verden per indbygger. De mange millioner landbrugsdyr kræver foder, hvilket gør, at Danmark – sammen med Bangladesh – er det mest opdyrkede land i verden. Halvdelen af Danmarks areal er er dækket af marker til foderafgrøder.
Det kræver derfor gødning, der indeholder næringsstoffer i form af kvælstof og fosfor, som planter har brug for til at vokse. Den del af næringsstofferne, som afgrøderne på markerne ikke optager, udvaskes som nævnt, når det regner. De strømmer ud i vandløb og havner til sidst i søer eller i havmiljøet langs vores kyster.
Det er dog ikke al landbrug, der kvæler livet i vandet. Økologisk landbrug udgør ikke samme problem som det konventionelle landbrug, da der her ikke anvendes kunstgødning.
Der er også andre kilder til næringsstoffer i vandmiljøet. Udover landbruget bidrager overløb af urenset spildevand og dumpning af slam også til udledningen af næringsstoffer, men i forhold til landbrugets udledninger er det et lille bidrag.
Vejle Fjords død
Da Danmarks omfang af iltsvind nåede sit højeste niveau i 20 år betød det, at et samlet vandområde større end Sjælland var ramt af denne krisetilstand.
Én af landets fjorde, der især har mærket konsekvenserne af kvælstofudledning og iltsvind, er Vejle Fjord.
Vejle Fjord, der engang var rig på fiskearter, dyr og planter, er ebbet ud, og fjorden er nu i en iltfattig og død tilstand. I foråret 2023 skrev Politiken om fjordens tilstand, hvor mere end 70 timers optagelse har dokumenteret en kollapset Vejle Fjord uden liv.
Årsagen til Vejle Fjords død er – som i mange andre fjorde – især udledningen af kvælstof fra landbrugets gødning. Ser vi på udledningen lokalt, så kommer 82 procent af udledningen til Vejle Fjord ifølge Syddansk Universitet fra landbrugets kvælstof.
Fjordens livløse tilstand førte i april 2024 til, at Greenpeace og Danmarks Sportsfiskerforbund arrangerede en begravelse for Vejle Fjord, hvor over 1.000 mennesker deltog. Målet var både at markere tabet af fjorden, men også at puste nyt liv i fjorden og skabe politisk handling for at løse fjordens og havmiljøets krise.
Limfjorden, Mariager Fjord, Haderslev Fjord, det sydlige Lillebælt og tilhørende sydøstjyske fjorde samt Det Sydfynske Øhav er andre områder, der i de seneste år har været hårdt ramt af iltsvind.
Læs mere om Vejle Fjords død, og hvordan vi kan få liv i vandet igen.
Sådan løser vi iltsvind
Iltsvind er en alvorlig trussel mod Danmarks marine økosystemer og biodiversitet. For at bekæmpe iltsvind er det nødvendigt med en målrettet indsats for at reducere udledningen af kvælstof og næringstoffer fra landbruget. Altså skal der ske en stor forandring i måden, vi bedriver landbrug på, for at rette op på havmiljøets kritiske tilstand.
Det vil kræve, at der bliver stillet krav til, hvor meget landbruget må forurene, og det vil kræve et udtag af store landbrugsarealer til natur. Især lavbundsjorde bidrager meget med næringsstoffer til både Vejle Fjord og resten af Danmarks havmiljø, og en stor del af løsningen ligger i at udtage dem. Danmark skal udtage omkring 600.000 hektar landbrugsjorde for at leve op til EU’s vandrammedirektiv.
Dette skal også suppleres med beskyttelse og genopretning af vigtige marine habitater som ålegræsenge.
Kun gennem en fælles indsats kan der sikres et sundt og modstandsdygtigt havmiljø for fremtidige generationer.
Læs mere om hvordan landbruget kan udvikles og forandres, så havmiljøet beskyttes.
Vores kystfarvande og fjorde bliver kvalt af landbrugets kvælstofforurening. Gødning og gylle fosser ud i vandet, der er ramt af fiskedød og iltsvind.
