FCK-fan fortørner: Det hører ingen steder hjemme! | Tipsbladet.dk
Video : Tipsbladet
Superliga

FCK-fan fortørner: Det hører ingen steder hjemme!

En FCK-fan gestikulerede, at en FC Midtjylland-spiller skulle være homoseksuel, som om der er noget forkert i det, og det får André Rømer op i det røde felt.

PARKEN (Tipsbladet) To fingre, som peger mod hinanden. Med stor sandsynlighed var det en gestikuleren, der antydede, at en FC Midtjylland-spiller skulle være homoseksuel, og at der skulle være noget forkert i det.

Efter kampen mellem FC København og FC Midtjylland er et klip fra tv, der viser netop ovenstående adfærd fra en FCK-fan, blevet delt flittigt på det sociale medie X, og det er naturligvis noget, som midtbanespilleren André Rømer tager stærk afstand fra. 

- Det er noget med at være homoseksuel, og det hører selvfølgelig ikke nogen steder hjemme, siger André Rømer og tilføjer, da Tipsbladet viser ham klippet: 

- Det er unødvendigt det der. Fodbold er følelser, og man gør nogle dumme ting en gang imellem, men det der skal man holde ud af det. Man kan komme med alverdens skældord, sålænge det ikke bliver racistisk eller homofobisk.

- Jeg kan godt tage at blive kaldt idiot, men sådan noget dér skal man bare holde ude af det. Det burde være nemt, forklarer André Rømer. 

Du kan se klippet her:  

FC Midtjylland vandt topkampen i Parken med 2-1 og fører nu Superligaen med to runder tilbage.